Seneste nyheder

Den britiske premierminister, Keir Starmer, er ifølge eget udsagn “rasende” over forløbet om den tidligere ambassadør Peter Mandelson.

Den britiske avis The Guardian beskrev torsdag et forløb, hvor Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse. Men den beslutning blev siden underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Det vidste Starmer angiveligt ikke.

– At jeg ikke fik at vide, at Peter Mandelson havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, da han blev udnævnt, er rystende, siger Starmer fredag i udtalelser bragt af Sky News.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Starmer er stærkt kritisk over, at han kom i en situation, hvor han fortalte parlamentet, at der havde været en korrekt procedure vedrørende Mandelson.

Premierministeren siger fredag, at der heller ikke var andre ministre, som kendte til forløbet.

– Og det er jeg aldeles rasende over, siger Starmer.

Mandelson har siden 1980’erne spillet en markant rolle i britisk politik som blandt andet rådgiver for tidligere Labour-premierminister Tony Blair og senere med flere ministerposter. Han har også været EU-kommissær.

Det var altså et velkendt ansigt, som Starmers regering i sin tid pegede på som ambassadør i USA. Men udpegningen har udviklet sig til et alvorligt problem for den britiske regering.

Torsdag blev Olly Robbins, som var den øverste embedsmand i det britiske udenrigsministerium, fyret som følge af The Guardians afsløring.

Fredag er Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet spurgt, om han vil træde tilbage som premierminister. Han svarer, at han vil “fremlægge de relevante fakta” mandag i parlamentet.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Mandelson er ikke den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer europæiske lande mod at sænke brændstofafgifter som reaktion på stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.

Det gør organisationen i en Europa-analyse offentliggjort fredag.

– Når energipriser stiger, og det gør ondt på mennesker og virksomheder, føler politikere et pres for at handle, skriver IMF.

– Fristelsen er at stoppe prisstigningerne ved at bruge prislofter, universelle kompensationer eller nedsættelse af brændstofafgifter. Dette er ukloge tiltag, vurderer valutafonden.

Også EU’s danske energikommissær, Dan Jørgensen, advarer mod at sænke benzinafgifter.

– Der er nogle lande, hvor man sænker afgiften på benzin, og nogle overvejer det. Det er min klare anbefaling fra EU-Kommissionens side, at det bør man ikke gøre, siger han fredag under en briefing i København.

– Det er klart, at i en situation, hvor vi kan stå med forsyningssikkerhedsproblemer, er det ikke godt, at vi køber mere. Der skal vi faktisk helst købe mindre, fortsætter Jørgensen.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Den begrunder sin advarsel mod at sænke brændstofafgifterne med flere forhold.

Dels vil støtte, som ikke er målrettet, i højere grad komme husholdninger med høj indkomst til gode, da de bruger mere energi end husholdninger med en lavere indkomst.

Derudover er de højere priser et signal om at forbruge mindre i en situation med pres på forsyningerne. Og det signal bliver dæmpet, hvis man sænker priserne med en række tiltag, skriver IMF.

– En bred støtte undertrykker prissignalet – det incitament i markedet, der får folk og virksomheder til at mindske forbruget, øge effektiviteten og investere i alternativer, hedder det i vurderingen fra IMF.

I Tyskland har regeringen fremlagt et forslag om fra 1. maj til 30. juni at bruge 1,6 milliarder euro på at afbøde effekterne af de højere globale brændstofpriser. Det svarer til knap 12 milliarder kroner.

Det skal blandt andet gå til at sænke brændstofafgifter.

I Danmark har flere partier foreslået noget lignende.

Politiken har talt med Alfred Arnborg, der er energianalytiker ved Tænketanken Europa. Han konkluderer i en analyse, at 20 ud af 27 EU-lande har indført “en eller anden form for subsidiering eller prisloft på olie og gas”. Imens subsidierer Bulgarien elpriserne.

Det presser priserne på verdensmarkedet i vejret, hvilket blandt andet kommer et olie- og gaseksporterende land som Rusland til gavn, påpeger han.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.

Placeringen af en 42 meter høj antennemast klos op ad en ejendom i Dronningmølle i Nordsjælland er for meget af det gode.

Eller rettere: Mere end hvad man må finde sig i på grund af samfundsudviklingen.

De to beboere i ejendommen skal derfor have 300.000 kroner i erstatning, har Højesteret fastslået i en dom, der er afsagt fredag.

TDC Net krævede frifindelse og lider altså nederlag.

Masten blev opstillet i december 2021 på grund af det stigende forbrug af mobildata, og TDC besluttede, at den skulle stå mellem ejendommen og en jernbane.

Gittermasten står bare tre meter fra skel og cirka 11 meter fra ejendommen.

Senere har dommere skullet vurdere, hvad en nabo må tåle i forhold til anlæg, som har almen samfundsmæssig værdi.

Og tre retsinstanser har ikke været enige. Med fredagens dom er det blevet til tre forskellige afgørelser.

Da sagen oprindeligt blev behandlet af Retten i Helsingør, blev erstatningen for værditab sat til 200.000 kroner. Derimod nåede Østre Landsret frem til bare 100.000 kroner, og fredag er 300.000 kroner resultatet i landets øverste domstol. Oveni skal lægges procesrenter fra 2022.

Parret havde krævet 500.000 kroner. Uden den høje mast vurderes ejendommens værdi til 3,4 millioner kroner, har en skønsmand udtalt.

Problemet er blandt andet, at masten har tiltrukket store flokke af fugle. De skriger og hyler og klatter på husets vinduer og på parrets bil, har den ene af beboerne fortalt.

Det lyder nærmest som en industrihavn, har han oplyst, og lyden når også inden døre, hvilket virker stressende.

Desuden opstår der en hylende og susende lyd, når det blæser.

Under et besøg kunne dommeren fra Helsingør ikke høre lyden, men det skyldtes, at det var på den tid af dagen, hvor der ingen støj er, har manden sagt.

Parret har besluttet at sætte deres salg af huset i bero, fremgår det.

Retten på Frederiksberg forbyder instruktør og producent at viderebringe optagelser af forfatter Sara Omar, oplyser retten fredag på sin hjemmeside.

Instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk, der af mange er kendt som komiker, skal med rettens ord anerkende, at det er uberettiget at viderebringe de omstridte optagelser.

Optagelserne skulle angiveligt anvendes i en dokumentar om Sara Omar, men hun mener, at det er hende, som har rettighederne, og har derfor modsat sig nogen form for offentliggørelse.

Retten har fredag offentliggjort et kort resumé af afgørelsen og skriver i den forbindelse, at rettighederne til de optagelser, som er foretaget før 1. december 2018, tilhører Sara Omar.

De optagelser, som er foretaget efter denne dato, er ifølge retten omfattet af Sara Omars ret til privatliv og beskyttelse af sit omdømme. Og denne ret vejer i dette tilfælde tungere end Parwanis og Marzouks ytringsfrihed.

Sara Omar har i forbindelse med retssagen krævet 500.000 kroner i erstatning og godtgørelse fra sine modparter, men på det punkt har retten frifundet Parwani og Marzouk.

– I forhold til forfatterens påstand om erstatning fandt retten det ikke bevist, at filminstruktøren og produceren havde handlet ansvarspådragende, hverken under parternes samarbejde om dokumentarfilmen eller i øvrigt, lyder det i domsresuméet.

Sagen drejer sig om rettighederne til flere hundrede timers optagelser, hvor Sara Omar medvirker. Optagelser, som Manyar Parwani og Omar Marzouk vil bruge i en dokumentarfilm om forfatteren.

Optagelserne er lavet, i tiden efter at Sara Omars bestsellerroman “Dødevaskeren” udkom i 2017. En roman om kvindeundertrykkelse og -mishandling i visse muslimske kulturer.

Sara Omar vil ikke have optagelserne offentliggjort, fordi hun føler, at Manyar Parwani har manipuleret hende undervejs, og at hans agenda har været at fremstille hende som upålidelig og løgnagtig.

Både de angiveligt autentiske fortællinger, der indgår i “Dødevaskeren” og i efterfølgeren “Skyggedanseren” fra 2019, og oplysninger fra Sara Omar om, at hun har modtaget trusler, sås der tvivl om.

To gange har domstolene givet Sara Omar medhold i, at optagelserne ikke skulle offentliggøres. Men der var alene tale om midlertidige afgørelser, som var baseret på en begrænset bevisførelse.

Første afgørelse kom i februar 2022 i Retten på Frederiksberg. Den anden kom i april året efter. Her stadfæstede Østre Landsret byretskendelsen, der gav Sara Omar medhold i kravet om et midlertidigt forbud.

Den aktuelle sag har handlet om, hvorvidt det forbud skulle være permanent, og der har været en omfattende bevisførelse over seks dage i retten i januar og februar.

Der er i den forbindelse fremlagt både lyd- og videooptagelser fra begge parter.

Sara Omar og Manyar Parwani indledte i forbindelse med optagelserne et forhold til hinanden. Ifølge Sara Omar kontrollerede Parwani hende, mens Parwani har en anden opfattelse.

Under sagen er der fremlagt lydoptagelser, hvor man hører Parwani tale grimt til Omar. Han kalder hende “luder”, spørger om hun vil voldtages, og siger, at han smadrer hende, hvis ikke hun “holder kæft”.

Der er under sagen også refereret til en dom, hvor Parwani blev straffet med en bøde for på et tidspunkt i forløbet at have taget Sara Omars mobiltelefon og kastet den ud over en balkon på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard. Telefonen gik i stykker, og Parwani blev dømt for hærværk.

Fredagens dom fra Retten på Frederiksberg er et foreløbigt punktum i sagen, som nu har strakt sig over en årrække. Men begge parter har mulighed for at anke sagen til Østre Landsret.

I en pressemeddelelse oplyser Sara Omars advokat, Erik Nyborg, at der endnu ikke er taget stilling til en eventuel anke. I samme pressemeddelelse fortæller Sara Omar, at hun er glad for dommen, og at det har været et langt forløb.

– Jeg håber nu, at mere end fem års mareridt er slut, og at jeg kan få lov til at leve mit liv igen. Og mest af alt har jeg bare lyst til at vende tilbage til mit forfatterskab, så jeg kan skrive de bøger, der bor inde i mig, lyder det fra forfatteren.

Indtil nu er kun det korte resumé af dommen offentliggjort. Dermed er kendskabet til detaljegraden i afgørelsen begrænset.

Ritzau har anmodet om aktindsigt i dommen hos retten, men har fået oplyst, at der kan være flere dages ventetid.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) deltager fredag i en konference om en plan om at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik i fremtiden.

Det bekræfter Statsministeriet.

Det er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, der er værter for topmødet, hvor omkring 40 lande deltager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Macron, Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, deltager fysisk i mødet, der foregår i Frankrigs hovedstad, Paris.

De resterende deltagende lande fra Europa, Asien og Mellemøsten deltager via et videolink.

I øjeblikket er Hormuzstrædet lukket som følge af krigen, der brød ud den 28. februar, da USA og Israel angreb Iran.

Det fik Iran til at blokere for ind- og udsejling af det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.

Der er i øjeblikket våbenhvile, og ifølge USA skal Iran ophæve blokaden under våbenhvilen. Det er ikke sket.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange opfordret Nato-lande, herunder Storbritannien og Frankrig, til at blande sig i konflikten og sikre, at Hormuzstrædet åbner igen.

USA har fået et nej hele vejen rundt. De europæiske lande siger, at det i så fald vil betyde, at de bliver parter i en krig, som de ikke har været med til at starte.

Men Storbritannien og Frankrig har meldt ud, at de er klar til at hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent, når krigen slutter. Det er denne operation, der nu skal planlægges.

Så en tvangsåbning af strædet er ikke på dagsordenen fredag. Det er tiden efter konflikten, der skal drøftes.

– Topmødet vil fremme arbejdet med at koordinere en uafhængig, multinational plan, som kan sikre international shipping, når konflikten slutter, siger en talsmand for Starmer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Den svenske kong Carl Gustaf er fredag på besøg i Ukraine, hvor han mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser den svenske regering i en pressemeddelelse.

Det er det første besøg fra en monark i Ukraine, siden krigen brød ud i 2022, oplyser regeringen.

– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, siger kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge SVT.

– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, fortsætter den svenske konge.

Kongen rejser sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard.

Hun kalder kongens besøg “et bevis på Sveriges brede og urokkelige støtte” til Ukraine, der for over fire år siden blev invaderet af sit naboland.

Ministeren og kongen deltager blandt andet i en mindeceremoni i byen Lviv i Vestukraine, hvor man på et billede kan se Zelenskyj og Carl Gustaf overvære en kransenedlæggelse.

Et møde med Zelenskyj finder også sted i Lviv – nemlig i Potockipaladset i den ukrainske by, der har omkring 700.000 indbyggere.

Der er ikke tale om det første møde mellem den svenske konge og Zelenskyj.

De har blandt andet mødt hinanden, da Zelenskyj besøgte Sverige i 2024, skriver nyhedsbureauet TT. De mødtes også i New York City i efteråret under FN’s 80-års jubilæum.

Billeder fra det svenske public service-medie SVT viser fredag kongen om bord på et fly, inden han lander på ukrainsk jord og giver hånd til flere personer, der tager imod ham.

Kong Carl Gustaf har hyppigt understreget, at han støtter Ukraine.

I en tale ved en forsvarskonference i januar betonede Carl Gustaf ifølge TT den alvorlige verdenssituation og vigtigheden af at forsvare folkeretten, og i en juletale fremhævede han det ukrainske folks mod.

– Det ukrainske folks udholdenhed og vilje til at forsvare deres land giver os håb om, at Ukraines frihed og suverænitet vil blive respekteret, sagde han.

Europa skal tage mere ansvar for det konventionelle forsvar af de europæiske lande. Sådan har det lydt fra USA’s præsident, Donald Trump.

Og i lyset af den fortsatte trussel fra Rusland bør EU handle og skabe mulighed for en “ægte forsvarsunion”.

Det siger EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius fredag ved en konference arrangeret af EU-Kommissionen.

– Vi skal være klar til at kæmpe som Europa. Ikke bare som en kombination af 27 lande, siger litauiske Andrius Kubilius.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve lovgivningsmæssige ændringer i EU, hvis det skal være muligt at åbne for et markant tættere samarbejde om forsvar.

– Er den nuværende juridiske og forfatningsmæssige ramme for det europæiske forsvar, som den fremgår af EU-traktaten, snarere en hjælp eller en hindring for vores behov for at kunne kæmpe som et samlet Europa?

– Mit oprigtige svar: I dag er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt for vores forsvar. Derfor opfordrer jeg til oprettelsen af en ny, ægte europæisk forsvarsunion. Den skal også omfatte Storbritannien, Norge og Ukraine, siger Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, mens Trumps gentagne trusler om at forlade Nato har skabt enorm usikkerhed om, hvorvidt Europa fortsat kan regne med USA i tilfælde af krig.

Samtidig har USA’s krig mod Iran fået Europa til klart at meddele USA, at man ikke ønsker at være del af krigen.

I stedet vil europæiske lande anført af Storbritannien og Frankrig fredag diskutere muligheden for at sende en flåde til Hormuzstrædet. Men det vil først ske, når krigen er afsluttet.

Et tættere forsvarssamarbejde i Europa er dog vanskeliggjort af den nuværende EU-traktat, mener Kubilius. Han peger på, at traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed er et nationalt anliggende.

– Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som den er defineret i traktaten, vedrører i højere grad den eksterne indsats.

– Det territoriale forsvar varetages gennem Nato-koordinering, ikke af Den Europæiske Union, siger Kubilius.

Men når USA vil overlade ansvaret for det konventionelle forsvar til Europa, så bliver der mindre transatlantisk koordination, som er Natos område – og mere behov for, at Europa kan handle selv, mener Kubilius.

Derfor bør Europa ifølge Kubilius gå efter et tættere forsvarssamarbejde, som også inkluderer Storbritannien, Norge og Ukraine.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve en ny lovgivningsmæssig ramme.

– For at gøre det skal vi have en yderligere, ny mellemstatslig traktat.

– Lad os få en lov om forsvaret af Europa ved hjælp af Europa og for fred i Europa, siger Andrius Kubilius.

Hos Dansk Industri ser europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard især behov for bedre samarbejde om fælles indkøb og øget produktion på forsvarsområdet.

– Det handler om bedre koordinering mellem landene, hurtigere fælles beslutninger og opbygning af stærkere europæiske kapaciteter, siger Rikke Wetendorff Nørgaard i en skriftlig kommentar.

Politisk kommentator Jacob Bruun, der er en fast del af DR-podcasten “Magten”, har undskyldt for sit ordvalg i et afsnit over for Venstre-formand Troels Lund Poulsen.

Det har han gjort i en kommentar til et opslag fra Troels Lund Poulsen på X.

– Vil gerne undskylde mit ordvalg. Det kom for hårdt ud i podcasten “Magten”, skriver han direkte henvendt til Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen har tidligere fredag kritiseret den politiske kommentator for udtalelserne i et opslag på X.

Venstre-formanden har været sygemeldt og fysisk fraværende fra regeringsforhandlingerne efter en akut øjenoperation i den første weekend i april.

Det var netop formandens fravær, Bruun har kommenteret i onsdagens afsnit af “Magten”.

– Jeg synes jo, at det var rigeligt svagt, at han (Troels Lund, red.) ikke var til de forhandlinger der. Undskyld mig, hvis han har ondt i øjet, lød det fra Jacob Bruun.

Det er det ordvalg, Bruun nu beklager og beskriver som værende for hårdt.

– Rokker ikke ved, at jeg synes, at det er et svaghedstegn, at Venstre bliver nødt til at forhandle regering uden formanden, men det skulle jeg have formuleret anderledes. Undskyld og god bedring, lyder det videre fra Bruun i kommentaren på X.

Politiet har muligvis opnået et gennembrud i sagen om drabet på en polsk mand sidste forår.

Ligdele blev fundet i et krat i et skovområde i Vejen torsdag, og fredag siger politiet, at de kan stamme fra en 42-årig polsk statsborger, som i marts sidste år blev dræbt i Københoved i Vejen Kommune.

De pårørende til manden er blevet underrettet, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den endelige konklusion er dog ikke nået. Ligdelene er bragt til videre undersøgelser, oplyser politiet fredag formiddag.

Ved findestedet er der opsat afspærringer, og TV Syd har oplyst, at otte køretøjer fra Beredskabsstyrelsen rykkede ud.

Desuden er der indsat hunde og specialister fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

Flere personer er blevet sigtet i sagen om drabet. Den ene af disse blev anholdt under en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente rykkede ud iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben.

Fundet af den 42-årige blev gjort 23. marts sidste år.

I første omgang havde politiet store vanskeligheder med identifikationen, og derfor blev der i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden udsendt et modelfoto af en tatovering, som ligner den, som blev fundet på den dødfundnes højre skulderblad.

Det forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart.

Senere fandt efterforskerne ud af, at der var tale om den 42-årige polske mand med bopæl i Vejen Kommune.

Den amerikanske musiker D4vd er anholdt og mistænkt for drab på en 14-årig pige.

Det oplyser amerikansk politi torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at pigens lig for måneder siden blev fundet i sangerens bil.

Kunstnernavnet D4vd udtales som “David” på engelsk. Den 21-årige sangers borgerlige navn er David Burke. Han nægter sig skyldig.

– Beviserne i denne sag vil tydeliggøre, at David Burke ikke dræbte Celeste Rivas Hernandez og ikke forårsagede hendes død, siger hans advokater i en e-mail til AP.

Efter fundet af liget sidste år blev en turné i Europa – herunder en koncert på det danske spillested Vega – aflyst.

Liget af Celeste Rivas Hernandez blev af politiet i Los Angeles fundet i bagagerummet af en beslaglagt Tesla i september sidste år.

Efterforskere ved politiet i Los Angeles har tidligere sagt, at bilen, som stod registreret i musikerens navn, havde stået parkeret i Hollywood Hills-området i næsten en måned, inden den blev slæbt væk.

Efter undersøgelser af liget udtalte det retsmedicinske kontor, at pigen “lod til at have været død inde i køretøjet i en længere periode, før hun blev fundet”.

Rivas blev meldt savnet i en alder af 13 år i Riverside County sydøst for den californiske millionby.

David Burkes forsvarere hæfter sig blandt andet ved, at der endnu ikke er blevet rejst tiltale af en amerikansk anklagejury – en såkaldt grand jury.

– David er blot anholdt på baggrund af en mistanke. Vi vil forsvare hans uskyld med stor ihærdighed, skriver hans forsvarere.

Lokale anklagere siger ifølge AFP, at de vil gennemgå sagen og komme med en opdatering mandag.

D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

En kvinde har mistet livet i en brand i Bording natten til fredag, skriver TV Midtvest.

Det var forbipasserende, som fik øje på ilden og røgen fra villaen ved 01-tiden, oplyser brandvæsenet til tv-stationen.

Kvinden blev 83 år. Årsagen til brandens opståen er ukendt.

/rittzau/

Det kan tage to år, inden olie- og gasproduktion i golfregionen når niveauet før krigen.

Det siger chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, fredag i et interview med den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, dagen efter at han kom med advarsler om, at Europa snart kommer til at mangle flybrændstof.

– Vi vurderer, at det vil tage samlet to år, inden vi når førkrigsniveauet. Naturligvis bliver der en stor forbedring, når strædet (Hormuz, red.) åbnes, men at nå fuld kapacitet kræver tid, siger han.

Årsagen er, at over 80 energianlæg i regionen ifølge IEA’s data har fået skader under krigen. Det omfatter olie- og gasfelter, raffinaderier og rørledninger.

At genopbygge produktionen vil kræve “store anstrengelser”, siger han til den schweiziske avis.

Frankrig og Storbritannien sætter sig fredag i spidsen for et møde for omkring 40 lande, som ønsker at sende et signal om, at de er klar til at hjælpe til med at sikre Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 20 procent af den olie, der handles i verden, sejles under normale omstændigheder gennem strædet, og det haster med at få det genåbnet, forklarede Birol torsdag til nyhedsbureauet AP.

– I Europa har vi måske omkring seks ugers flybrændstof tilbage, sagde han.

– Hvis vi ikke er i stand til at åbne Hormuzstrædet, så kan jeg sige, at vi snart kommer til at høre nyheder om, at fly fra den ene til den anden by aflyses på grund af mangel på flybrændstof.

De lande, der vil blive ramt hårdest af den internationale situation og de højere priser, er ifølge Birol dog udviklingslande, heriblandt mindre velstående lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

USA’s præsident, Donald Trump, meldte torsdag – som han også har gjort før – om fremgang i forhandlingerne med Iran.

Han sagde, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge en igangværende våbenhvile.

Ved at samle sig og møde op foran retsbygningen i Aarhus en dag i efteråret 2024 begik seks mænd en overtrædelse af straffeloven.

Dermed videreførte de seks nemlig rockerklubben Bandidos, som fire måneder forinden var blevet foreløbigt forbudt af politiet.

Det fastslår Retten i Aarhus i en dom afsagt fredag formiddag.

De seks mænd idømmes hver fængsel i 40 dage. Derimod frifindes den syvende, der var tiltalt, oplyser retten.

Anklageskriftet lød på, at de syv var troppet op foran retten på Vester Allé den 10. september, fordi der skulle være grundlovsforhør.

Retsmødet handlede om de to personer, som politiet havde anholdt for at have angrebet et klubhus, som blev brugt af Bandidos.

Ved at samles ved retsbygningen forsøgte de altså ifølge retten at støtte den forbudte klub.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skal fortsat holde sig fysisk i ro efter sin akutte operation for knap to uger siden.

Det skriver han i et opslag på X, hvor han uddyber, at han er i bedring.

– Selv om det går fremad, og jeg fysisk har det meget bedre, så er det lægernes anbefaling, at jeg fortsat holder mig i fysisk ro de næste uger, skriver formanden.

De anbefalinger lytter han “selvfølgelig til”.

– Og for bare at være helt ærlig, så kommer jeg ikke til at tage chancer, når det gælder mit syn og helbred, skriver han.

Troels Lund Poulsen blev i den første weekend i april opereret for en akut nethindeløsning og blev derfor sygemeldt midt under regeringsforhandlingerne, der fortsat er i gang.

Da Venstre-formanden fortsat skal holde sig i ro, går der også noget tid, før han kommer til at være fysisk til stede under møder, lyder det.

– Heldigvis er telefonen jo opfundet, og den bliver brugt flittigt i disse uger til drøftelser med mine partilederkolleger og vores stærke hold i Venstre, skriver han på X.

Dronning Mary har fredag takket for de mange hilsner, som borgerne har sendt til hende, siden hun mistede sin far.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie Instagram og kongehusets hjemmeside.

I opslaget takker dronningen for den store medfølelse, som borgerne har vist hende.

– Af hjertet tak for de overvældende mange hilsner, blomster og varme tanker i anledning af min fars død. Den store medfølelse har rørt os dybt og betyder mere, end ord kan beskrive, skriver dronningen i opslaget fra kongehuset.

Kongehuset meddelte søndag 12. april i en pressemeddelelse, at John Dalgleish Donaldson var død. Han blev 84 år.

Siden dronningens far død har borgere haft mulighed for at sende kondolencer på kongehusets hjemmeside.

John Dalgleish Donaldson blev født i Edinburgh i Skotland 5. september 1941, men flyttede efter universitetsstudier i matematik og fysik senere til den australske ø Tasmanien.

Dronning Marys far døde i Hobart på Tasmanien, efter at han i længere tid havde været mærket af sin fremskredne alder. Dødsfaldet skete, kort efter kongeparrets besøg i Australien.

Opslaget, der udtrykker dronningens taknemmelighed, kommer blot en enkelt dag efter at dronningen stod klædt i sort på Fredensborg Slot til fejringen af dronning Margrethes 86-års fødselsdag.

Oven i sorgen, som dronningen gennemlever, så kommer der en fejring i kongefamilien, når kong Frederik og dronning Marys tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, skal konfirmeres lørdag 18. april.

Omkring hver tredje lejlighed i Aarhus blev i marts solgt til en pris, der var højere end udbudsprisen.

Det skriver Boligsiden i en pressemeddelelse fredag.

Til sammenligning var det tilfældet for blot syv procent af lejlighederne i Aarhus i samme måned sidste år.

Stigningen skyldes, at udbuddet af lejligheder ikke kan følge med efterspørgslen. Det siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

– Der er virkelig rift om lejlighederne i Aarhus, og det hænger især sammen med det meget lave udbud, der aktuelt er gældende.

– Antallet af lejligheder til salg matcher ganske enkelt ikke antallet af købere, og derfor ser vi også så stor en andel af handler med overbud, fordi køberne vil sikre sig handlen, når de ser den rigtige lejlighed.

I marts blev der solgt 252 ejerlejligheder i Aarhus. Det er en stigning på 23 procent på et år.

Det er ikke kun i Aarhus, at køberne er villige til at betale mere end udbudsprisen. Tendensen gælder ifølge Boligsiden generelt for lejlighedsmarkedet.

Ifølge Boligsidens tal blev 20,3 procent af de solgte ejerlejligheder på landsplan i marts solgt til en pris over udbudsprisen. Det er den højeste andel, som er registreret på månedsbasis i Boligsidens statistik.

– Tilbage i februar 2021, hvor der også virkelig var run på lejlighedshandlerne, så vi en andel af handler med overbud på 19,1 procent. Så aktuelt ser vi lidt flere købere, der er klar til at smide et ekstra beløb på bordet for at sikre sig handlen, siger Birgit Daetz.

– Det er en tendens, vi ser, når aktiviteten stiger på boligmarkedet, men det kan til gengæld også hurtigt vende igen.

– Vi skal for eksempel ikke længere tilbage end til december 2022 for at finde en andel af lejlighedshandler på overbud på blot 2,6 procent, lyder det fra boligøkonomen.

Der ser ud til at være kommet bedre styr på en brand, der brød ud i en elbus i Struer fredag morgen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at der ikke længere er røgudvikling fra branden.

Derfor er det igen muligt at færdes udenfor i det område i den sydøstlige del af byen, som tidligere var plaget af giftig røg.

– Brandslukningsarbejdet vil fortsætte noget tid endnu – giv derfor plads til slukningsarbejdet, lyder det i beskeden fra politiet tidligt fredag aften.

Det var fredag morgen, at politiet første gang advarede om kraftig og giftig røg fra branden.

Omkring klokken 11.30 oplyste politiet, at dets indsats på stedet var slut, og at det endnu er uvist, hvordan branden er opstået.

Senere blussede branden kortvarigt op igen, men skulle altså være under kontrol nu.

Politiet har ikke oplyst, om der var personer i bussen, da branden opstod.

Det er ikke første gang, at en eldrevet bus er brudt i brand. Senest i marts udviklede en brand i en elbus i Aarhus sundhedsskadelig røg.

Branden opstod, fordi batterierne i bussen var overophedede og udviklede røg. Det fortalte Østjyllands Brandvæsen til TV 2 Østjylland.

Efter branden i marts blev bussens batterier nedsænket i vand i 24 timer for at sikre, at de var færdige med at overophede. Ingen kom til skade ved branden.

Og det er ifølge Jean Warming, der er indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen, særligt vanskeligt at slukke brande i elbusser og elbiler.

– Det er svært at slukke en batteripakke, fordi man skal ned og køle hver enkelt celle. Så det kræver en hel del mandskab og en hel del vand, forklarer han.

Samtidig udvikler batteribrandene giftig røg, der kan være skadelig at indånde, lyder det fra indsatslederen.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have følt ubehag som følge af røgen, til at søge egen læge.

Der er blevet konstateret smitte med fugleinfluenza i en række pattedyr i Danmark de seneste måneder.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse fredag morgen.

En død ræv fundet i Virum i november og en syg ræv, der blev aflivet i Ballerup i marts i år, var smittet.

Derudover er der fundet fugleinfluenza i en ilder og antistoffer i en hund. Antistofferne tyder på tidligere smitte.

– Vi har tidligere set fugleinfluenza i enkelte vilde pattedyr i Danmark, men de aktuelle fund i en ilder og antistoffer i en hund viser, at også andre dyrearter kan blive eksponeret for virus, siger seniorforsker ved SSI Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Det ændrer ikke på, at risikoen for smitte til mennesker fortsat vurderes som lav.

Smitten er blevet fundet, i en periode hvor en bølge af fugleinfluenza skyller ind over Danmark.

For tre dage siden skrev Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at udbrud nummer 31 siden oktober havde ramt en bestand af fasaner.

Siden oktober er der blevet aflivet mere end 600.000 fjerkræ.

I fredagens pressemeddelelse skriver SSI, at virusset, der cirkulerer i øjeblikket, fortsat er tilpasset fugle.

Myndighederne analyser løbende virus fra smittede dyr for at holde øje med eventuelle genetiske ændringer, der kan have betydning for virussets evne til at tilpasse sig pattedyr.

– Vi undersøger blandt andet virus for kendte genetiske markører, som i nogle tilfælde kan være forbundet med tilpasning til pattedyr, siger seniorforsker Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Der er fundet enkelte sådanne markører, men der er fortsat tale om virus, der grundlæggende er tilpasset fugle, og der er ikke tegn på smitte mellem mennesker.

Den socialdemokratiske fungerende statsminister Mette Frederiksen har været glad for midterregeringen med Venstre og Moderaterne.

Samme begejstring er der ikke at finde hos Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, der advarer mod endnu en bred regering med blå partier.

Sådan lyder det fra organisationens næstformand, Carl Emil Lind Christensen, i et interview med Dagbladet Information.

– Jeg synes, kompromiserne i den her regering har været for store på ulighed, på topskattelettelser, på landbruget, siger han til avisen.

Meldingen fra næstformanden kommer, i samme uge som de blå partier De Konservative og Venstre har været inviteret ind til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen.

Carl Emil Lind Christensen bliver spurgt til, om Socialdemokratiet hellere skal gå i opposition end at indgå i en bred regering igen.

Det svarer han ikke Information direkte på, men understreger i stedet, at han mener, at Socialdemokratiet ikke skal gå i regering med de borgerlige igen.

Fra regeringsforhandlingernes begyndelse har Mette Frederiksen primært afsøgt en centrum-venstre regering med de røde partier og Moderaterne.

Men i sidste uge satte Moderaternes Lars Løkke Rasmussen foden ned og krævede, at De Konservative og Venstre blev inviteret ind i forhandlingerne, hvis han fortsat skulle være med.

Mens Venstre efter et møde denne uge har været åben over for flere møder med den kongelige undersøger, har De Konservative gjort det klart, at de fortsat ønsker en ny blå, kongelig undersøger.

Carl Emil Lind Christensen anerkender over for Information, at Mette Frederiksen er på en svær opgave i forhold til at finde de 90 mandater, der vil give flertal for en ny regering.

Derudover er han heller ikke i tvivl om, at hun som formand for Socialdemokratiet gør “alt, hvad hun kan” for at få mest mulig socialdemokratisk politik igennem i en kommende regering.

Dødsdømte fanger i Myanmar får ændret deres straf til fængsel på livstid, og en tidligere præsident løslades.

Det har landets præsident, Min Aung Hlaing, besluttet i en af sine første handlinger, efter at juntalederen for en uge siden blev taget i ed som præsident.

Det fremgår af blandt andet en udtalelse fredag fra Min Aung Hlaing, skriver nyhedsbureauet AFP.

Min Aung Hlaing stod som militærchef i spidsen for et militærkup i Myanmar i februar 2021, hvor den folkevalgte Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev fjernet fra magten.

Efter kuppet genindførte militærstyret dødsstraffen, skriver AFP. Ifølge en menneskerettighedsgruppe var det systemkritikere, der risikerede at blive henrettet.

Samtidig med at dødsstraffe ændres til livstidsstraffe, reduceres blandt andre Aung San Suu Kyis straf, siger hendes advokat til nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 80-årige Suu Kyi afsoner en straf på 27 år, som ifølge hendes advokat reduceres med en sjettedel. Det svarer til en reduktion på fire et halvt år.

Hun er dømt for en række forskellige forhold i en sag, som hendes allierede kalder politisk motiveret. Dommen omfatter blandt andet tilskyndelse til uroligheder samt korruption og valgsvindel.

Den Suu Kyi-allierede tidligere præsident Win Myint er blevet løsladt som led i de omfattende benådninger fredag, rapporterer statsmedier i Myanmar ifølge Reuters.

Fredagens beslutning om at give amnesti til dømte fanger falder sammen med Myanmars nytår.

Af en udtalelse fra præsidenten fremgår det, at “alle, der afsoner dødsdomme, får deres straf ændret til fængsel på livstid.”

Der nævnes ingen navne, eller hvor mange det drejer sig om.

I udtalelsen står der desuden, at flere end 4300 fanger vil blive løsladt, herunder 179 udenlandske statsborgere. Alle straffe på mindre end 40 års fængsel vil blive reduceret med en sjettedel – og altså også Suu Kyis.

Min Aung Hlaing blev fredag i sidste uge taget i ed som præsident efter et parlamentsvalg i december og januar.

Der var dog ikke tale om et demokratisk valg, har både FN, flere vestlige lande og flere menneskerettighedsorganisationer slået fast.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget var forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede. Aung San Suu Kyis parti, NLD, var afskåret fra at stille op.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for kampen for menneskerettigheder i Myanmar, som ligger i Sydøstasien og har omkring 55 millioner indbyggere. Hun har igennem årtier været et samlingspunkt i modstanden mod militærstyre.