Seneste nyheder

Det dramatiske efterspil fra den kaotiske finale i de afrikanske mesterskaber fortsætter.

Senegal har nu appelleret beslutningen om at fratage fodboldlandsholdet titlen som afrikansk mester, som i stedet blev tildelt Marokko efter den omstridte finale i Africa Cup of Nations i januar.

Det oplyser Den Internationale Sportsdomstol (CAS), som har modtaget appellen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Den Internationale Sportsdomstol (CAS) bekræfter modtagelsen af en appel fra Senegals Fodboldforbund mod Det Afrikanske Fodboldforbund og Det Kongelige Marokkanske Fodboldforbund, lyder det i en erklæring fra CAS.

Senegal håber at få omstødt afgørelsen fra Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), der tidligere i marts fratog dem titlen.

Finalen blev skæmmet af ballade i slutningen af den ordinære spilletid ved stillingen 0-0.

Efter et VAR-tjek fik Marokko tilkendt et straffespark i de døende sekunder, og det fik Senegal til at udvandre.

Da kampen endelig kunne genoptages, blev straffesparket brændt, og i stedet afgjorde Senegal finalen i forlænget spilletid på Papa Gueyes drømmemål.

Siden har finalen været igennem en disciplinærsag, og i første omgang besluttede CAF’s disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde sit trofæ.

Derefter appellerede Marokko, og Det Afrikanske Fodboldforbund ændrede beslutningen og gav titlen til Marokko.

Nu tager Senegal sagen videre til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

– Vi forstår, at både hold og fans er ivrige efter at kende den endelige afgørelse, og vi vil sikre, at processen gennemføres så hurtigt som muligt, samtidig med at alle parters ret til en fair høring respekteres, siger CAS’ generealdirektør, Matthieu Reeb, ifølge AFP.

Umiddelbart efter finalen havde Fifa-præsident Gianni Infantino, som var til stede ved kampen, fordømt “nogle senegalesiske spillere” for de “uacceptable scener”.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mere end fordobler sit antal personlige stemmer.

Det står klart, efter at de personlige stemmer i Københavns Storkreds er talt op efter tirsdagens folketingsvalg.

Dragsted får 30.707 stemmer. I 2022 fik han 14.129.

Enhedslisten skrev historie i Københavns Storkreds, da partiet for første gang kunne kalde sig det største parti i storkredsen med 16,6 procent af stemmerne.

Det var første gang nogensinde, at det ikke var Socialdemokratiet, der blev størst i Københavns Storkreds ved et folketingsvalg. Socialdemokratiet fik 15,3 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet gik fra fire til tre mandater i storkredsen. De tre mandater er gået til Peter Hummelgaard og Ida Auken, som blev genvalgt, mens det sidste mandat er gået til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

Hun er tidligere overborgmester i København og eks-folketingsmedlem, men kan altså igen kalde sig folketingsmedlem.

Allerede natten til onsdag stod det klart, at valgresultatet var skidt for Venstre, som endte med nul mandater i storkredsen.

Det betyder, politisk ordfører Jan E. Jørgensen og et andet folketingsmedlem Linea Søgaard-Lidell ryger ud af Folketinget.

Enhedslisten fik på landsplan 6,3 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 1,2 procentpoint sammenlignet med 2022-valget. Det betyder, at partiet er gået to mandater frem og nu har 11 af slagsen.

Rød blok har fået 84 mandater på landsplan ved valget, mens blå blok har fået 77 mandater, og derfor kan ingen tælle til 90, hvilket er nøgletallet i dansk politik. Moderaterne fik 14 mandater og kan stadig få en rolle i regeringsforhandlingerne.

Afgående statsminister Mette Frederiksen (S) bliver kongelig undersøger og skal forsøge at danne regering. Hun vil forsøge at danne regering med SF og De Radikale. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse sent onsdag eftermiddag.

De danske myndigheder har ikke fundet forsøg på at påvirke folketingsvalget fra fremmede efterretningstjenester.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har sammen med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holdt øje med, om fremmede stater ville forsøge at påvirke debatten.

Det har myndighederne ikke afdækket i den analyse, som man foreløbigt har lavet.

Det skriver de i tre enslydende pressemeddelelser.

De tre myndigheder kan dog konkludere, at enkelte profiler på sociale medier har spredt fordrejede udsagn.

Udsagnene handler om danske politikere, lyder det.

Profilerne vurderes at have forbindelse til russiske onlinemiljøer.

FE og PET vurderer sammen med styrelsen, at personerne har et kendskab til den danske debat, som de vil bruge til at sprede prorussiske budskaber.

Spredningen har dog været begrænset.

Der er også set eksempler på, at der er blevet spredt misinformation om Danmark – særligt Grønland. Det har i enkelte tilfælde opnået stor spredning.

Forud for valget vurderede de tre myndigheder, at folketingsvalget var et meget sandsynligt mål for russisk påvirkning.

– Det er muligt, at Rusland vil gennemføre påvirkningsaktiviteter i et forsøg på at udnytte valget til at fremme russiske dagsordener, herunder at skabe splid og svække støtten til Ukraine, lød det dengang.

Men der er altså ikke blevet afdækket forsøg på at påvirke valget fra fremmede stater og deres efterretningstjenester.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver også, at der under valgkampen har været overbelastningsangreb fra prorussiske hackergrupper.

Overbelastningsangreb medfører, at man ikke kan tilgå den hjemmeside, som bliver angrebet.

Omfanget har dog ikke været større end, hvad man normalt ser, lyder det.

NBA kan i fremtiden stå til at få to nye basketballhold.

Ligaens bestyrelse har godkendt, at ligaen formelt kan undersøge en udvidelse med to nye hold i Las Vegas og Seattle, skriver NBA i en pressemeddelelse.

Afstemningen krævede, at 23 ud af 30 bestyrelsesmedlemmer stemte ja. Bestyrelsen består af ejerne af alle ligaens hold.

Beslutningen betyder ikke nødvendigvis, at den nordamerikanske basketball-liga udvider til 32 hold, men det er et stort skridt mod de længe ventede planer om at udvide NBA.

– Dagens afstemning afspejler vores bestyrelses interesse i at undersøge en mulig udvidelse til Las Vegas og Seattle – to markeder med en lang historie for støtte til NBA-basketball, siger NBA’s øverste chef, Adam Silver, i pressemeddelelsen.

– Vi ser frem til at tage dette næste skridt og samarbejde med de interesserede parter, tilføjer han.

NBA har ikke udvidet antallet af hold siden 2004, hvor Charlotte Bobcats kom til. I samme periode har ishockeyligaen NHL tilføjet to hold i netop Las Vegas og Seattle.

Seattle havde tidligere NBA-holdet Seattle SuperSonics, som i 2008 flyttede til Oklahoma City og blev til Thunder.

Las Vegas har været vært for NBA’s All-Star-begivenhed og afholder hvert år Summer League-turneringen før NBA-sæsonen.

Forventningen er ifølge nyhedsbureauet AFP, at ligaen vil tilføje de nye hold i sæsonen 2028-29, hvis udvidelsen bliver godkendt.

Hvis både Seattle og Las Vegas får nye hold, vil ligaen sandsynligvis placere dem begge i Western Conference og flytte et eksisterende vestligt hold til Eastern Conference.

Memphis Grizzlies og Minnesota Timberwolves nævnes oftest som de mest sandsynlige hold til denne ændring.

Tårnvej i Rødovre er onsdag eftermiddag spærret i begge retninger, efter at et stillads er væltet.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Mindst en person er kommet til skade, lyder det videre.

Afspærringen af vejen forventes at være af længere varighed, lyder det kort på tjenesten.

Stilladset stod omkring Rødovre Parkvej.

Der er tale om et større stillads, oplyser Hovedstadens Beredskab til Ekstra Bladet.

Ifølge anmeldelsen til beredskabet har stilladset ramt en bil. Det fortæller operationschef Martin Kjærsgaard til avisen.

Kort før klokken 16.30 onsdag skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X, at man nu har fået sikret stilladset i toppen.

Det næste skridt for beredskabet er at få skilt stilladset ad for at undersøge, om der er andre tilskadekomne.

Politiet opfordrer til, at man benytter andre ruter end Tårnvej.

Både politiet og beredskabet opfordrer til, at man respekterer myndighedernes afspærringer i området.

Det blev Venstres Søren Gade, der hev flest personlige stemmer hjem i Vestjyllands Storkreds ved folketingsvalget tirsdag.

Søren Gade, der i 2022 blev Folketingets formand, fik 15.775 stemmer ved valget. Det er en lille tilbagegang for ham i forhold til valget i 2022, hvor han fik 17.998 personlige stemmer.

Venstre fik tre mandater i storkredsen, og de sidste to gik til Thomas Danielsen og Trine Jepsen.

Trine Jepsen fik ganske vist knap 1000 færre personlige stemmer end den mangeårige borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm, men eftersom Trine Jepsen fik flere listestemmer, kom hun ind.

Dermed kommer der en tidligere vinder af Dansk Melodi Grand Prix i Folketinget. Trine Jepsen vandt konkurrencen tilbage i 1999 sammen med Michael Teschl, og senere var hun med i hitgruppen EyeQ.

SF’s Signe Munk fik med 13.806 personlige stemmer næstflest af alle politikere i Vestjyllands Storkreds. Det er en pæn fremgang for hende i forhold til de 8032 stemmer, hun fik ved valget i 2022.

På tredjepladsen kom Mogens Jensen (S) med 7010 personlige stemmer i år.

I storkredsen må Bettina Kastbjerg (DD) og Dina Andersen-Rabjerg (K) sige farvel til Folketinget.

Bettina Kastbjerg blev et offer for, at Mads Fuglede i løbet af valgperioden skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne.

Partiet fik to mandater i Vestjylland ved valget lige som i 2022, men denne gang snuppede Mads Fuglede det ene med 5806 personlige stemmer.

Dennis Flydtkjær tog det andet med 4360 stemmer, mens Bettina Kastbjerg måtte nøjes med 2259 stemmer.

Heller ikke den tidligere formand for Kristendemokraterne Marianne Karlsmose formåede at komme ind ved valget, efter at hun fik 2875 stemmer for De Konservative.

Lise Bertelsen tog De Konservatives enlige mandat med 6290 stemmer, mens Dina Andersen-Rabjerg fik 3389 stemmer.

Hos Moderaterne kommer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens tidligere særlige rådgiver Morten E.G. Brautsch i Folketinget, mens det samme er tilfældet for Katrine Evelyn Jensen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Der er ikke blevet sat nok krydser ved tidligere minister og nuværende Venstre-medlem Louise Schack Elholm til en plads i Folketinget.

Det står klart onsdag eftermiddag, da de personlige stemmetal er talt op i Sjællands Storkreds.

Tidligere onsdag stod det klart, at hendes ægtemand, afgående minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V), heller ikke har opnået genvalg.

Ægteparret har begge siddet i Folketinget siden 2007. Men det slutter altså ved et valg, hvor Venstre har fået det dårligste resultat i partiets historie.

Mens Louise Schack Elholm fik 2576 stemmer, fik hendes ægtemand 4443 personlige stemmer.

Heller ikke eksminister og Venstre-medlem Christian Friis Bach har fået de nødvendige personlige stemmer.

Han var også opstillet i Sjællands Storkreds. Her har Venstre mistet et mandat og har dermed to tilbage.

De to mandater går til de to afgående ministre Morten Dahlin og Jacob Jensen, som har fået henholdsvis 7021 og 4265 personlige stemmer.

For Christian Friis Bachs vedkommende blev det til 2040 personlige stemmer.

Allerede tirsdag, mens valgresultatet endnu var på vej, sagde Christian Friis Bach til Radio IIII, at han ikke gjorde sig forhåbninger om genvalg.

Friis Bach blev valgt ind for Radikale Venstre ved seneste folketingsvalg, men skiftede til Venstre i 2024.

Han har været udenrigsordfører for Venstre siden 2024 og har også været formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

Men til mediet sagde han tirsdag, at han ikke troede på et genvalg.

Der er dog lagt planer for, hvad han nu skal kaste sig over, lød det.

– Jeg har en virksomhed sammen med min kone, som jeg glæder mig til at kaste mig over. Jeg har også et landbrug med et par køer, så der er mange gode ting at tage sig til, heldigvis. Der er jeg meget privilegeret, sagde han til Radio IIII.

Med alle de personlige stemmer optalt i Sjællands Storkreds står det klart, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ikke bare er den kandidat, der har fået flest stemmer i kredsen, som er landets største.

Han står også til at få flest personlige stemmer i hele landet til folketingsvalget.

Med 50.819 personlige stemmer har Messerschmidt med længder overgået sit resultat fra 2022, hvor han fik 6722 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Til gengæld må folketingsmedlem gennem 28 år og gruppeformand for Danmarksdemokraterne Peter Skaarup sige farvel til sin plads i Folketinget.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ikke bare den kandidat, der har fået flest stemmer i landets største kreds, Sjællands Storkreds.

Han er også blevet landets største stemmesluger ved folketingsvalget tirsdag.

Med 50.819 personlige stemmer har Messerschmidt med længder overgået sit resultat fra 2022, hvor han fik 6722 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Morten Messerschmidt har dermed også slået konkurrenterne Lars Løkke Rasmussen (M) og Pia Olsen Dyhr (SF) i Sjællands Storkreds. De to partiformænd har fået henholdsvis 34.636 og 29.344 personlige stemmer.

På landsplan er det Mette Frederiksen (S), der kommer tættest på Messerschmidt. Hun har fået 41.721 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

Ved valget i 2022 var Mette Frederiksen den største stemmesluger med 60.837 personlige stemmer.

Men hun må altså denne gang nøjes med en andenplads, mens tredjepladsen går til LA-formand Alex Vanopslagh. Han har fået 38.487 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget tirsdag 9,1 procent af stemmerne. Det var mere end en tredobling i forhold til resultatet i 2022, hvor partiet fik 2,6 procent af stemmerne.

I Sjællands Storkreds er det gået endnu bedre for partiet. Her stemte 14,3 procent af vælgerne på Dansk Folkeparti, hvilket kun blev overgået af Socialdemokratiet.

De tre andre DF-mandater valgt i Sjællands Storkreds er Malte Larsen, Julie Jacobsen og Jan Herskov.

Morten Messerschmidt har før været landets største stemmesluger ved et valg. Til EU-parlamentsvalget i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket fortsat er rekord.

Danmarksdemokraternes gruppeformand, Peter Skaarup, opnår ikke genvalg til Folketinget.

Det står fast, efter at de personlige stemmer er talt op i Sjællands Storkreds. Partiets ene mandat går til politisk ordfører Susie Jessen. Danmarksdemokraterne gik fra to til et mandat i storkredsen efter tirsdagens valg.

Peter Skaarup har siddet i Folketinget siden 1998. Frem til 2022 var det for Dansk Folkeparti, hvor han var en stor profil. Han var DF’s retsordfører i en årrække.

Det var i juni 2022, at Skaarup forlod DF, og han skiftede måneden efter til Inger Støjbergs parti.

Skaarup var det første folketingsmedlem, som repræsenterede Støjbergs nye parti i Folketinget. Han var en af en række DF’ere, der skiftede fra DF til Danmarksdemokraterne.

Han har også tidligere været gruppeformand for Dansk Folkeparti.

Susie Jessen har siddet i Folketinget for Danmarksdemokraterne siden 2022. Hun er datter af Søren Espersen, der lige som Skaarup skiftede fra DF til Danmarksdemokraterne. Espersen stoppede i Folketinget i forbindelse med tirsdagens valg.

Susie Jessen, som tidligere har været ansat i DF, fik 1.946 personlige stemmer mod Skaarups 1.874.

Venstre må sige farvel til et markant navn i Folketinget.

Afgående minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har ikke fået nok stemmer til at blive genvalgt i Nordjyllands Storkreds.

Han fik 4443 personlige stemmer, hvilket var et stykke efter partifællerne Marie Bjerre og Preben Bang Henriksen. De fik henholdsvis 15.319 og 11.947 personlige stemmer.

Og da Venstre til valget tirsdag gik tilbage fra tre til to mandater i Nordjylland, koster det pladsen for Torsten Schack.

Han har siddet i Folketinget siden 2007.

– Jeg er selvfølgelig ked af ikke at blive genvalgt. Jeg har haft den ære at repræsentere Thy, Mors og Nordjylland i 19 år og ville gerne tage fire år mere, siger Torsten Schack til TV 2.

Schack siger videre, at han havde indset, at det kunne gå den vej, når han har fulgt partiets målinger.

Han slutter af med at erklære sin opbakning til Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som Venstres formandskab.

– Vi har ført en god valgkamp. Vælgerne har ikke taget imod det, som jeg synes, vi havde fortjent, siger Schack til TV 2.

Ved valget i 2022 fik Torsten Schack 5248 personlige stemmer. Dengang blev han også slået af Marie Bjerre og Preben Bang Henriksen.

Schack har været minister for samfundssikkerhed og beredskab siden august 2024, hvor ressortområdet blev oprettet.

Venstre gik tilbage fra 23 til 18 mandater ved folketingsvalget tirsdag, hvor partiet fik 10,1 procent af stemmerne. Det er det dårligste resultat i partiets historie.

Det er også gået ud over partiets københavnske kandidater, da hverken politisk ordfører Jan E. Jørgensen eller Linea Søgaard-Lidell har opnået genvalg.

I Nordjylland må Det Konservative Folkeparti også sige farvel til sit folketingsmedlem, Per Larsen.

Han er blevet slået af Sofie Therese Svendsen med lidt over 100 stemmer, der i stedet tager det enlige konservative mandat.

Forfatter og debattør Signe Wenneberg får med 3349 personlige stemmer Alternativets ene mandat i storkredsen Københavns Omegn.

Det var på forhånd håbet i partiet, at man kunne få et mandat med Wenneberg som spidskandidat, da Alternativet missede et mandat i storkredsen ved valget i 2022.

Signe Wenneberg er journalist, forfatter og aktivist. Hun driver mediet Den lille grønne avis og har 172.000 følgere på Instagram.

På netop sin Instagram-profil konstaterer hun, at “nu har vi ikke alene en grøn avis, nu har vi også et grønt mandat”.

– Jeg gjorde, hvad jeg sagde: Jeg ville være autentisk. Jeg har ikke købt ny garderobe. Jeg har ikke talt om nye emner. Jeg er mig. I ved, hvad jeg har formidlet i hele mit voksne liv. Det var, hvad I fik mere af!

– Mit mandat er jeres mandat, skriver hun til sine mange tusind følgere.

Wenneberg tilføjer, at hun vil fortsætte med at drive sit medie.

Også Venstre har fået ét mandat i kredsen. Det går til Marie Brixtofte, som er datter af tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte.

Ved de to seneste folketingsvalg har Karen Ellemann været Venstres stemmesluger i Københavns Omegn, men hun har forladt dansk politik.

Marie Brixtofte har fået i alt 2827 personlige stemmer og slår dermed sin partifælle Kim Valentin, der fik 1461 stemmer.

Kim Valentin stopper i politik, siger han til TV 2 Kosmopol. I stedet skal han bruge tid med sine børnebørn.

– Jeg skal lave noget helt andet nu. Det er helt sikkert, siger han til mediet.

Han vil ikke løfte sløret for præcis, hvad han skal lave, men understreger over for TV 2 Kosmopol, at han ikke skal være lobbyist.

Valentin er fortsat førstesuppleant i Venstre.

De Konservatives ene mandat i kredsen går til Christian Vigilius. Det betyder, at Isabella Arendt, der er tidligere formand for Kristendemokraterne, misser en plads i Folketinget.

Vigilius fik 4295 personlige stemmer, hvilket er dobbelt så meget som Arendts 2132 personlige stemmer.

I Københavns Omegn er Socialdemokratiet gået to mandater tilbage til i alt tre. Dem snupper de to afgående ministre Mattias Tesfaye og Morten Bødskov samt Sofie de Bretteville.

Den Nationale Whistleblowerordning modtog 282 indberetninger sidste år.

Det er dobbelt så mange som året forinden.

Det oplyser Datatilsynet, som huser whistleblowerordningen, i en pressemeddelelse.

– Det tager vi som udtryk for, at der nu er et bredere kendskab til whistleblowerordningen, og at der er den tillid til ordningen, som der skal være, siger kontorchef Morten Gjermundbo i pressemeddelelsen.

Mange af indberetningerne i 2025 omhandlede – ligesom i 2023 og 2024 – arbejdsmiljø, databeskyttelse, skatteforhold og andre økonomiske forhold på arbejdspladserne, som både er offentlige myndigheder og private virksomheder.

Den Nationale Whistleblowerordning håndterer indberetninger om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som eksempelvis en ansat i en virksomhed har fået kendskab til gennem sit arbejde.

Det kan også være en tidligere arbejdsplads eller en arbejdsplads, som man har haft arbejdsrelaterede aktiviteter i.

Når en indberetning opfylder en række formelle krav, foretager en enhed i Den Nationale Whistleblowerordning en undersøgelse på baggrund af oplysningerne i indberetningen.

Hvis en indberetning indeholder oplysninger om overtrædelser af visse EU-regler eller oplysninger om alvorlige lovovertrædelser, kan Den Nationale Whistleblowerordning give indberetningen videre til den relevante myndighed.

Det kan være eksempelvis Arbejdstilsynet, skattemyndighederne eller politiet.

Den Nationale Whistleblowerordning kan ikke selv udtale kritik eller på andre måder sanktionere den myndighed eller virksomhed, der er blevet indberettet.

Det blev et skidt folketingsvalg for Venstre, faktisk det dårligste i partiets historie. Det får konsekvenser for flere af partiets mangeårige medlemmer.

Onsdag står det klart, at Venstre-gruppeformand Hans Andersen heller ikke får fornyet sit adgangskort til Folketinget efter valget, hvor Venstre fik 10,1 procent af stemmerne.

I Nordsjællands Storkreds har Hans Andersen fået 2664 personlige stemmer, og eftersom Sophie Løhde (V) får 6784 stemmer, sætter hun sig på partiets enlige mandat i storkredsen.

Allerede tirsdag aften stod det klart, at Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, ikke ville få genvalg, fordi Venstre ikke fik et eneste mandat i Københavns Storkreds, hvor han stillede op.

51-årige Hans Andersen blev helt tilbage i 2001 valgt ind i Folketinget for Venstre, hvor han i første omgang sad, indtil han røg ud ved valget i 2007.

I 2011 blev han imidlertid genvalgt og har siddet i Folketinget lige siden.

Han er undervejs steget stille og roligt i graderne, og han blev blandt andet finansordfører.

I september sidste år blev Hans Andersen så valgt til Venstres gruppeformand, da Lars Christian Lilleholt trak sig fra posten for at fokusere på sit kandidatur til kommunalvalget i Odense Kommune.

Også Henrik Møller (S) og Helene Frydensholt (AL) ryger ud af Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Topscorer i Nordsjælland Storkreds blev SF’s tilbagevendte Jacob Mark, der tidligere i valgperioden forlod Folketinget for siden at annoncere, at han ville prøve at blive valgt igen.

Jacob Mark får ved årets valg 12.139 personlige stemmer i Nordsjælland Storkreds, markant færre end de 31.235 stemmer han fik ved valget i 2022. Dengang stillede han dog op i den større Sjællands Storkreds.

Mette Abildgaard fra De Konservative får næstflest personlige stemmer i Nordsjælland med 10.807 stemmer, mens De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, får 9328 stemmer på tredjepladsen.

Fire mænd er af en tysk domstol blevet idømt fængselsstraffe for at være medlem af Hamas i en sag, der omhandler anskaffelse af våben til den militante gruppe.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa onsdag.

Mændene er blevet dømt til mellem fire et halvt og seks års fængsel.

Ifølge domstolen i Tysklands hovedstad, Berlin, var mændene ansvarlige for Hamas-våbenlagre i flere europæiske byer, herunder Polen, Bulgarien og Danmark, skriver dpa.

Under retssagen mod mændene kom det frem, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas ifølge de tyske anklagere blandt andet i Danmark havde haft et våbenskjulested, som blev tømt i 2019.

Pressekontoret for forbundsanklageren i Tyskland bekræftede efterfølgende over for TV 2 Fyn, at Hamas havde haft et underjordisk våbenlager nær østfynske Nyborg.

De dømte mænd i alderen 36 til 58 år fungerer ifølge domstolen som “udenlandske agenter”, og våbenlagrene skulle potentielt bruges til angreb på israelske og jødiske faciliteter i Europa, lyder det.

Ifølge anklageskriftet var mulige mål blandt andet den israelske ambassade i Berlin, Ramstein-luftbasen, som bliver drevet af det amerikanske militær, og området omkring den nedlagte Tempelhof-lufthavn, skriver dpa.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er mændene henholdsvis en egyptisk, en hollandsk og to libanesiske statsborgere.

Mændene blev ifølge AFP anholdt allerede få uger efter, krigen mellem Israel og Hamas startede i 2023.

Ifølge anklagemyndigheden rejste den ene libanesiske mand i 2019 til Bulgarien for at nedgrave en kasse med våben. Derudover indførte han ligeledes et våben til Tyskland fra et våbenlager i Danmark samme år.

I 2025 søgte 669.400 personer asyl i EU.

Det oplyser EU’s statistikagentur Eurostat, der har nu opgjort det samlede tal for sidste år.

Det svarer til et fald på 27 procent i forhold til 2024, hvor 912.400 personer søgte asyl i Europa.

Ifølge Eurostat var det især personer fra Venezuela, Afghanistan og Syrien, der søgte asyl i EU-landene sidste år.

– I 2025 indgav venezuelanere 89.500 asylansøgninger, hvilket gjorde Venezuela til det største oprindelsesland for asylansøgere i EU med 13 procent af alle ansøgninger.

– Afghanistan fulgte efter med 63.800 ansøgninger, hvilket svarer til 10 procent. Syrien kom ind på tredjepladsen med 40.000 ansøgninger, hvilket svarer til seks procent, hedder det i opgørelsen.

Dermed er omskiftningerne i verdens konflikter tilsyneladende slået igennem i asyltallet.

I perioden fra 2013 til 2014 kom de fleste asylsøgere fra Syrien. Men antallet er dalet efter Assad-styrets fald.

Omvendt er Venezuela kommet i fokus, efter at USA’s militær i begyndelsen af året tog Venezuelas daværende præsident Nicolas Maduro til fange.

Ser man på, hvor asylansøgerne søger hen i EU, så viser opgørelsen fra Eurostat, at hele 83 procent af det samlede antal asylansøgninger blev indgivet i blot fem af de 27 EU-lande.

Spanien modtog ifølge Eurostat det største antal førstegangsasylansøgere i 2025, nemlig 141.000. Det svarer til 21 procent af det samlede antal i EU.

Spanien er blandt de EU-lande, der ligger ved EU’s ydre grænse til Middelhavet. Samtidig er Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, blandt de regeringschefer, der går op i mod den stigende modstand i andre EU-lande mod indvandring.

Efter Spanien kommer Italien og Frankrig, som også har grænse til Middelhavet, der er en af de vigtige ruter for personer, der søger mod EU.

Ifølge Eurostat søgte 126.600 personer asyl i Italien sidste år. Det svarer til 19 procent af alle asylansøgere i EU.

I Frankrig søgte 116.400 personer ifølge Eurostat asyl i 2025. Det svarer til 17 procent af det samlede antal asylansøgere i EU.

De sidste to af EU-landene med flest asylansøgere er Tyskland, som modtog 113.200 asylansøgninger sidste år, og Grækenland, der modtog 55.400 asylansøgere.

Danmark er blandt de EU-lande, der fører en stram asylpolitik, hvilket kan være en forklaring på, hvor Danmark er et af de EU-landene, som modtager relativt få ansøgninger.

I 2025 søgte 1.835 personer asyl i Danmark ifølge Eurostat.

Det er et fald på 15,8 procent i forhold til 2024, hvor 2.180 personer søgte asyl i Danmark.

Med 38.487 personlige stemmer har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fået flest personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

Dermed slår han også De Konservatives formand, Mona Juul, og Venstre-formand Troels Lund Poulsen i den imødesete blå partilederkamp.

Mona Juul og Troels Lund Poulsen har fået henholdsvis 21.594 og 19.854 personlige stemmer og er dermed et godt stykke efter LA-formanden.

Troels Lund Poulsens personlige stemmetal er også lavere end sin næstformand, Stephanie Lose, der har fået 31.008 personlige stemmer.

Det er dog i Sydjyllands Storkreds, der traditionelt er en stærkere storkreds for Venstre.

Alex Vanopslagh har lige nøjagtig overgået sit resultat fra 2022, hvor han fik 38.284 personlige stemmer.

Efter folketingsvalget må Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti indstille sig på at rykke sin hverdag fra Bruxelles til København.

Det nuværende EU-parlamentsmedlem er således blevet valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Han er valgt i Nordjyllands Storkreds, hvor alle stemmer onsdag eftermiddag er blevet talt op.

Dermed må Vistisen forlade sin plads i EU-Parlamentet.

Halvanden måned inden valget fortalte han om baggrunden for, at han stillede op ved folketingsvalget.

– Jeg stiller op for at holde Mette Frederiksen ansvarlig for hendes svigt på udlændingeområdet og for den måde, hendes regering igen og igen overhører danskerne uden for de store byer, skrev Vistisen på Facebook.

I EU-Parlamentet erstattes han af sin suppleant, Dansk Folkepartis næstformand, Majbritt Birkholm, som hidtil har været regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og medlem af byrådet i Holstebro Kommune.

38-årige Anders Vistisen har været medlem af EU-Parlamentet fra 2014 til 2019 og igen fra 2022.

Siden 2004 har det ikke været tilladt for medlemmer af EU-Parlamentet at være medlem af et nationalt parlament.

Inden da var det almindeligt, at medlemmer af EU-Parlamentet i Bruxelles havde dobbeltmandater, hvor de også var repræsenteret i deres respektive nationale forsamlinger.

Medlemmer af EU-Parlamentet kan heller ikke indgå i en regering i deres hjemlande.

Årsagen til ændringen er, at arbejdet i EU-Parlamentet er for omfattende til, at det vurderes at være muligt at have en parallel politisk karriere et andet sted.

Dansk Folkeparti er med folketingsvalget gået markant frem. Partiet har fået 16 mandater i Folketinget. Det er 11 flere end efter valget i 2022.

Anders Vistisen stillede også op ved folketingsvalget i 2022. Her stillede han op i Østjylland som spidskandidat, men blev han slået af Nick Zimmermann og blev ikke valgt ind.

Venstre kan i Sydjyllands Storkreds notere sig en personlig succeshistorie efter partiets dårligste folketingsvalg nogensinde.

Partiets næstformand, Stephanie Lose, er blevet valgt ind i Folketinget for første gang, og det sker med 31.008 personlige stemmer.

Dermed får hun klart flest personlige stemmer af alle politikere i Sydjyllands Storkreds. Hun får næsten dobbelt så mange stemmer som Peter Kofod (DF) på andenpladsen. Han har fået 15.993 stemmer.

Stephanie Lose var ikke opstillet til Folketinget ved valget i 2022, hvor hun dengang var formand for Region Syddanmark.

Ved regionalvalget i 2021 fik hun 147.485 personlige stemmer i regionen.

Hun var også i en periode formand for Danske Regioner. Det skete endda, mens formændene for de fire øvrige regioner alle kom fra Socialdemokratiet.

Undervejs i den netop overståede valgperiode i Folketinget blev hun imidlertid hentet ind som minister.

Det skete i 2023, da daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen blev sygemeldt.

– Jeg kan sige meget klart, at det her er en midlertidig løsning, og jeg glæder mig til at vende tilbage til Region Syddanmark, når der ikke længere er brug for mig her, sagde Stephanie Lose dengang.

Men sådan kom det altså ikke til at gå.

I første omgang blev Stephanie Lose “minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger”, en post hun forlod i sommeren 2023, da Jakob Ellemann-Jensen vendte tilbage.

Da han senere samme år valgte helt at forlade politik, blev Stephanie Lose igen hentet ind, denne gang som økonomiminister.

Hun har siden 2021 været næstformand i Venstre, efter at Inger Støjberg forlod partiet for senere at danne Danmarksdemokraterne.

Venstre fik kun 10,1 procent af stemmerne ved tirsdagens valg.

Med 15.933 personlige stemmer har Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, fået næstflest stemmer i hele Sydjyllands Storkreds.

Det gode valg i Sydjylland for Dansk Folkeparti betyder en fremgang til tre mandater, og det sidste mandat går til Josephine Alstrup Kofod.

Hun er hustru til Peter Kofod, og Folketinget får dermed et nyt ægtepar i Folketinget.

I forvejen sidder ægteparret Torsten Schack Pedersen og Louise Schack Elholm fra Venstre. Men Torsten Schack har ikke opnået genvalg ved folketingsvalget tirsdag.

Josephine Alstrup Kofod fik 732 personlige stemmer. Det andet DF-mandat er gået til Rune Bønnelykke med 813 personlige stemmer.

I alt fik Dansk Folkeparti 11,4 procent af stemmerne i Sydjyllands Storkreds og blev kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre.

Hos Liberal Alliance skal der siges farvel til to nuværende folketingsmedlemmer i Sydjylland.

Hverken spidskandidat Steffen Larsen, der stillede op i Sjælland senest, eller Carl Andersen har opnået valg.

Til gengæld bevarer Helena Artmann Andresen sit mandat, mens ny på Christiansborg bliver Cecilie Liv Hansen, der i forvejen sidder i regionsrådet i Region Syddanmark og byrådet i Kolding.

Østjyllands Politi er onsdag rykket ud til Kolind på Djursland.

Årsagen er et forsøg på røveri mod et apotek i byen, hvor gerningsmanden muligvis var bevæbnet.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politikredsen oplyste i første omgang kun, at man arbejdede med en sag om mulig våbenbesiddelse.

Den mistænkte er en 45-årig mand, og han blev anholdt klokken 13.23.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt mander var bevæbnet ved anholdelsen.

Røveriet blev anmeldt klokken 12.19.

TV 2 Østjylland kunne efterfølgende beskrive, at der var flere bevæbnede betjente til stede i byen.

Et området i et boligområde var også spærret af.