Seneste nyheder

Britisk politi har besluttet at stoppe efterforskningen af en sag, hvor den tidligere prins Andrew er blevet anklaget for at have bedt en af sine livvagter grave oplysninger frem om Virginia Giuffre.

Det skriver politikredsen Metropolitan Police, som dækker det meste af London og omegn, i en pressemeddelelse.

Foreløbigt har politiet ikke fundet indikationer på, at der er begået noget ulovligt eller ureglementeret, og derfor afsluttes efterforskningen indtil videre.

Virginia Giuffre beskyldte gennem en årrække den daværende prins Andrew for at have udnyttet hende seksuelt, da hun som ung arbejdede for den amerikanske milliardær Jeffrey Epstein i Florida.

Andrew kom som mange andre fremtrædende personer i Epsteins hjem.

I oktober oplyste Metropolitan Police, at politikredsen havde iværksat en undersøgelse af oplysninger, som pegede på, at prins Andrew i 2011 havde bedt en offentligt finansieret livvagt om at grave oplysninger frem om Giuffre.

Anklagen blev i første omgang bragt af den britiske avis Mail on Sunday.

– Efter at informationer for nyligt pegede på, at Andrew Mountbatten-Windsor havde bedt sin livvagt fra Metropolitan Police om at lave undersøgelser angående Giuffre i 2011, lavede Metropolitan Police en ny undersøgelse.

– Denne undersøgelse har ikke fundet nogen nye beviser for kriminelle handlinger eller ureglementeret adfærd, skriver Metropolitan Police.

Politikredsen understreger, at den vil genoptage efterforskningen af sagen, hvis den modtager nye oplysninger, som berettiger det.

Virginia Giuffre begik selvmord i april, men havde inden sin død skrevet en erindringsbog, som blev udgivet i oktober.

Her fortalte hun blandt andet om, hvordan den daværende prins Andrew havde haft sex med hende, da hun var 17 år, som om det var “hans fødselsret”.

Senere i oktober fik Andrew frataget sin prinsetitel af kong Charles og fik besked på at fraflytte sin kongelige residens.

Siden har den tidligere prins brugt navnet Andrew Mountbatten-Windsor.

Andrew har hele tiden afvist at have haft sex med Virginia Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Metropolitan Police har deltaget i efterforskningen af en sag om mulig menneskehandel, som Jeffrey Epstein og hans samarbejdspartner Ghislaine Maxwell skal have stået bag, da de rekrutterede Virginia Giuffre.

I pressemeddelelsen, der er udsendt lørdag, beskriver Metropolitan Police, hvordan politikredsen har overladt sagen om menneskehandel til andre landes myndigheder – herunder USA – da den formodede menneskehandel primært skal være foregået uden for Storbritannien.

En mand er kommet svært til skade i en ulykke på motorvejen ved Ejby på Fyn.

Det skriver Fyns Politi på X.

Manden havde to hunde i bilen, og den ene af dem er død i forbindelse med ulykken.

– Den ene hund løb ud foran en bil, blev ramt og afgik desværre ved døden. Den anden hund er i politiets varetægt og på vej til dyrlæge, skriver politiet.

Mandens tilstand uddybes ikke.

Det står heller ikke klart, hvad der skete i ulykken, som omkring klokken 18 fik politiet til at spærre motorvejen i vestgående retning.

To timer senere var politiet færdig på stedet, og omkring klokken 20.30 skriver Vejdirektoratet på X, at motorvejen er helt genåbnet.

Forventningen er, at køen hurtigt bliver afviklet, lyder det videre.

Tidligere på aftenen skrev Vejdirektoratet, at man skulle forvente længere rejsetid på motorvejen mellem afkørslerne til Aarup og Ejby, som ligger på den vestlige del af Fyn mellem Odense og Middelfart.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, fratræder sin stilling, i forbindelse med at hun er blevet sygemeldt.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Sygemeldingen kom, efter at Britt Bager blev indlagt på hospitalet efter et ildebefindende. Her anbefalede lægerne hende at sygemelde sig, siger hun i pressemeddelelsen.

– Det er en virkelig svær beslutning, men det er den rigtige. Det kommer desværre til at tage tid at komme helt ovenpå igen. Derfor har jeg og partiet aftalt, at jeg fratræder som partisekretær, så jeg kan koncentrere mig om at komme mig helt, siger Britt Bager videre.

Britt Bager overtog posten som partisekretær den 1. marts.

Mindre end et år efter er der igen udskiftning. Det bliver Jonas Juul Bisserup Bechfeldt, der hidtil har været særlig rådgiver for kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der overtager jobbet.

Han er blevet konstitueret partisekretær, indtil der er blevet afholdt folketingsvalg i 2026.

Netop udsigten til valg næste år er blandt grundene til, at Britt Bager ikke vender tilbage til sit job, siger formand Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

– Det er ærgerligt, at Britt må sygemelde sig, men over alt andet står selvfølgelig helbredet. Det skal tage den tid, det tager, at komme helt til hægterne igen. På vej ind i et valgår har vi derfor i fællesskab vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at afslutte ansættelsesforholdet.

– Det giver Britt ro til at fokusere på at komme helt på benene igen, og det giver partiet mulighed for at sikre stabil ledelse i en afgørende periode, siger Løkke.

Britt Bager blev sygemeldt mandag, lyder det i pressemeddelelsen. Grunden til sygemeldingen uddybes ikke.

Før hun kom til Moderaterne, har Britt Bager haft en politisk karriere i både Venstre og De Konservative.

I 2015 blev hun valgt til Folketinget for Venstre, og hun opnåede genvalg i 2019, inden hun i 2021 tog sit mandat med sig til De Konservative.

Hun stillede også op til Folketinget, da der var valg i 2022, men her lykkedes det hende ikke at komme ind.

To amerikanske soldater og en tolk, der arbejdede for USA, er lørdag blevet dræbt i et angreb i Syrien.

Det oplyser USA’s forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Der er tale om et medlem af Islamisk Stat, som handlede alene, skriver USA’s militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Foruden de tre dræbte blev tre personer såret i angrebet.

– To amerikanske soldater og en amerikansk civil blev dræbt, og tre soldater blev såret som følge af et bagholdsangreb udført af et enligt, bevæbnet Islamisk Stat-medlem, skriver Centcom.

Tidligere lørdag rapporterede det syriske nyhedsbureau Sana om, at en patrulje med amerikanske og syriske soldater var blevet angrebet i oldtidsbyen Palmyra, der ligger i det centrale Syrien.

Flere var blevet såret, lød det på daværende tidspunkt.

Det er efter alt at dømme dette angreb, som det amerikanske forsvarsministerium henviser til.

Angrebet vil blive gengældt, advarer USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social lørdag aften dansk tid.

Han beskriver det som et angreb på både USA og Syrien.

– Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er ekstremt vred og foruroliget over dette angreb. Der kommer en meget alvorlig gengældelse, skriver Trump.

USA’s militær har ikke oplyst, om nogen syriske soldater blev såret i angrebet, sådan som nyhedsbureauet Sanaa skrev tidligere lørdag.

Ifølge en talsperson for Syriens indenrigsministerium arbejdede gerningsmanden for de syriske sikkerhedsstyrker.

Sikkerhedsstyrkerne var for nyligt blevet opmærksomme på, at manden muligvis havde ekstremistiske holdninger, og en beslutning om hans fremtid skulle træffes søndag, oplyser talspersonen til den syriske tv-station al-Ikhbariya ifølge Reuters.

USA har siden 2014 haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat.

Den militante bevægelse erklærede et kalifat i dele af Syrien og Irak under den syriske borgerkrig i 2014.

Året efter indtog Islamisk Stat Palmyra, hvorefter de syriske regeringsstyrker genvandt kontrollen over byen, inden den igen blev erobret af Islamisk Stat.

Frem til 2017 ødelagde bevægelsen flere af Palmyras historiske bygningsværker og monumenter – herunder Beltemplet, der blev opført for 2000 år siden.

Beltemplet var det største af Palmyras templer fra antikken.

Én af Hamas’ øverstkommanderende er lørdag eftermiddag blevet dræbt i et israelsk luftangreb på Gaza By.

Der er tale om den 53-årige Raad Saad, der rangerede næstøverst i Hamas’ militære gren, oplyser en unavngiven israelsk kilde ifølge de israelske medier Haaretz og Times of Israel.

Tre andre palæstinensere skal også være dræbt i angrebet.

På det sociale medie X skriver Israels militær, at det lørdag eftermiddag har ramt “en centralt placeret terrorist fra Hamas” i et angreb i Gaza By.

Militæret skriver ikke navnet på det pågældende Hamas-medlem, men skriver dog, at vedkommende arbejdede på “at genetablere Hamas’ våbenproduktion”.

Raad Saad var netop ansvarlig for Hamas’ våbenproduktion.

Han blev angrebet, mens han kørte i en bil på en vej langs Gazas kyst.

Med angrebet har Israel brudt våbenhvilen i Gaza, konstaterer Hamas på beskedtjenesten Telegram ifølge mediet Al Jazeera.

– Denne forbrydelse bekræfter igen, at besættelsen bevidst forsøger at underminere og sabotere våbenhvileaftalen med sine eskalerende og kontinuerlige overtrædelser, skriver Hamas med henvisning til Israel.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft 10. oktober, men siden har der været adskillige israelske angreb i Gaza.

Israel har samtidigt beskyldt Hamas for at angribe israelske styrker i området.

I sin udtalelse oplyser Hamas ikke, om nogen blev dræbt eller såret i det israelske angreb lørdag eftermiddag.

Raad Saad rangerer efter Izz al-Din Haddad, som er den øverst placerede leder i Hamas’ militære gren, Izz al-Din al-Qassam-brigaderne.

Flere amerikanske og syriske soldater er blevet såret under en fælles patruljering i oldtidsbyen Palmyra i det centrale Syrien.

Det skriver det statslige syriske nyhedsbureau Sana lørdag ifølge Reuters.

Det er endnu uvist, hvem der åbnede ild mod patruljen, men ifølge en syrisk sikkerhedskilde blev gerningsmanden dræbt på stedet.

Kilden fortæller til Sana, at amerikanske helikoptere har evakueret de sårede til en amerikansk militærbase, der ligger i den syriske region al-Tanf tæt på grænsen til nabolandet Irak.

USA har soldater udstationeret i det nordøstlige Syrien som en del af en langvarig indsats for at hjælpe de kurdiskledede styrker i kampen mod Islamisk Stat i området.

USA’s forsvarsministerium har lørdag eftermiddag dansk tid endnu ikke bekræftet, at amerikanske soldater er blevet såret i Syrien.

Under den syriske borgerkrig blev Palmyra indtaget af Islamisk Stat, som ødelagde flere af byens historiske bygningsværker og monumenter – herunder Beltemplet, der blev opført for 2000 år siden.

Islamisk Stat indtog Palmyra i 2015. Året efter fik de syriske regeringsstyrker kontrol med byen, hvorefter Islamisk Stat igen erobrede den.

I 2017 blev den militante bevægelse for anden og foreløbig sidste gang smidt ud af Palmyra, da byen igen blev indtaget af Syriens regeringshær.

Belarus har lørdag løsladt 123 fanger, heriblandt modtageren af Nobels fredspris i 2022, Ales Bjaljatski.

Det oplyser den amerikanske ambassade i Litauen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ambassaden skete løsladelsen af fangerne som følge af et møde i Minsk mellem Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, og USA’s særlige udsending John Coale.

Ifølge Reuters vil USA fortsætte forhandlinger med Belarus om at få de resterende politiske fanger i landet løsladt.

Den amerikanske ambassade oplyser desuden, at en amerikansk statsborger er blandt de 123 løsladte fanger.

Lukasjenko har siden valget i 2020 fængslet tusindvis af modstandere, kritikere og demonstranter.

Valgresultatet udløste ved den lejlighed flere ugers masseprotester i Belarus.

Den belarusiske menneskerettighedsorganisation Viasna oplyser, at den fremtrædende protestleder Maryja Kolesnikava også er blandt de løsladte.

114 af de 123 fanger er først blevet bragt til Ukraine, inden de skal videre til enten Polen eller Litauen.

En talsmand for den belarusiske oppositionsleder fortalte AFP, at fangerne “mod forventning” blev sendt til Ukraine først. En beslutning truffet personligt af Lukasjenko.

Den 63-årige nobelprismodtager Ales Bjaljatski, der er grundlægger af Viasna, har i mange år været modstander af Lukasjenko og kæmpet mod hans styre, samt for menneskerettigheder i Belarus.

I 2021 blev han arresteret og senere fundet skyldig i smuglingsrelaterede anklager i forbindelse med finansieringen af Viasna.

Anklager, han afviste, og hævdede var fabrikeret.

Han blev dømt til 10 års fængsel i en straffelejer, men blev lørdag løsladt efter 1600 dage i fangenskab.

– Jeg har talt med ham. Han er nu på vej til Litauen, hvor han vil blive løsladt, og han har det heldigvis godt, siger Bjalatskis hustru til AFP.

Den norske nobelpriskomité skriver i en erklæring lørdag, at den er “lettet” over løsladelsen af Bjaljatski.

– Hans frihed er et meget velkomment og længe ventet øjeblik. Nobelpriskomitéen opfordrer Belarus til at løslade alle politiske fanger og sikre, at menneskerettighedskæmpere kan arbejde uden frygt, står der i erklæringen.

Ales Bjaljatski udtaler til AFP efter løsladelsen, at han ikke har tænkt sig at give op.

– Kampen fortsætter, siger han.

Den tidligere bankmand og præsidentkandidat Viktar Babaryka er også blandt de løsladte.

Han forsøgte at stille op til præsidentvalget mod Lukasjenko i 2020, men blev i stedet anklaget for korruption og idømt 14 års fængsel.

En butik i Hillerød har grebet en mand i at forsøge at betale med falske mønter. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Kunden blev anholdt af politiet og sigtet for falskmøntneri. I forbindelse med efterforskningen har betjente fundet, hvad der svarer til i alt cirka 40.000 kroner i falske mønter, oplyser vagtchefen til Ritzau.

Den anholdte er en mand på 36 år. Lørdag er han blevet fremstillet for en dommer i Retten i Lyngby. Her er han blevet varetægtsfængslet frem til 9. januar.

Politiet har lørdag ikke frigivet yderligere detaljer om sagen.

Procesbevillingsnævnet har afvist, at TV 2 kan få en sag om udlevering af råbånd og internt materiale for Højesteret.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Mediet fik besked om nævnets afgørelse onsdag.

I oktober pålagde Østre Landsret TV 2 at udlevere råbånd fra dokumentaren “Den sorte svane” om advokat Lise Roulund.

Landsretten pålagde også mediet at udlevere sms’er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejede sig om Lise Roulund.

TV 2 forsøger at få sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, lyder det.

Endnu er råbånd og andet materiale ikke udleveret til politiet.

TV 2 vil forsøge at få tilladelse til ikke at følge landsrettens kendelse, indtil det er afklaret, om domstolen i Strasbourg vil behandle sagen. Det kaldes opsættende virkning.

Michael Nørgaard, som er chefredaktør for dokumentar på TV 2, har tidligere kaldt indgrebet “helt uden fortilfælde”.

Han mener, at sagen har principiel karakter og har derfor også svært ved at forstå, at Procesbevillingsnævnet har afvist, at sagen kan komme for Højesteret.

– Det er nemlig principielt for pressefriheden, at journalister på redaktioner kan tale og skrive med kilder og tage noter uden frygt for, at politiet en dag kommer til at kigge med, siger Michael Nørgaard i pressemeddelelsen.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask.

Landsretten mente, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Det er både politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, og Lise Roulunds forsvarer, som har ønsket at få udleveret ikke-offentliggjort materiale af TV 2.

Flere sager om udlevering af TV 2’s interne materiale fra “Den sorte svane” har været for retten.

Politiafdelingen National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, fik i vinter et nej af Retten i Glostrup til et mere generelt indblik i råbånd og andet materiale hos TV 2 og Wingman, som er det selskab, der har produceret “Den sorte svane”.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet med skjult kamera.

Michael Nørgaard er bekymret for, om kendelser, som den i landsretten i oktober, vil få færre kilder til at henvende sig til danske medier med informationer af samfundsrelevant karakter.

Af og til støder man ind i fortællingen om, at der ofte lå sne i Danmark i julen før i tiden.

Men det er en sandhed med modifikationer.

Siden år 1900 har der været landsdækkende hvid jul i Danmark ni gange.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside efter et kig i vejrarkivet.

En landsdækkende hvid jul betyder i DMI’s terminologi, at mindst 90 procent af landet er dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december klokken 16.

Senest skete det i 2010, og der er i gennemsnit 14 år imellem, lyder det.

Det betyder, at den statistiske sandsynlighed for en landsdækkende hvid jul er syv procent.

Og der er da også ringe chancer for en landsdækkende hvid jul i år. Det vurderer Jens Lindskjold, som er meteorolog ved DMI, ud fra de nuværende prognoser.

Anderledes ser det dog ud, når det kommer til sandsynligheden for en lokal hvid jul, hvor dele af landet er snedækket juleaften.

– I dagene op til jul kan der komme en ændring i vejrmønsteret, hvor vinden går i en mere østlig retning, som hiver koldere luft med fra Rusland og Sibirien. Og så stiger chancen for vintervejr til jul ganske betragteligt, siger han.

Sandsynligheden for sne omkring jul er størst i Østjylland, Nordjylland og på Bornholm. Det skyldes, at bygerne ofte forsvinder, efterhånden som de kommer ind over land.

– Når vinden kommer fra øst og er kold, bliver der dannet byger over åbent hav. Det er så over Kattegat og Østersøen, siger Jens Lindskjold.

Spørgsmålet om, hvorvidt dele af landet får blivende sne op til jul, afhænger ifølge Jens Lindskjold blandt andet af, om det når at blive koldt nok til, at eventuel nedbør falder som sne.

Hans vurderinger baserer sig på DMI’s nuværende prognoser, som kan nå at ændre sig.

Ud over 2010 har der ifølge DMI været landsdækkende hvid jul en enkelt gang siden årtusindskiftet.

Det var i 2009.

DMI’s sneobservationer er blandt andet indsamlet af DMI-autoriserede sneobservatører, som måler snedækket med en tommestok.

Før årtusindskiftet har der været landsdækkende hvid jul i 1995, 1981, 1969, 1956, 1938, 1923 og 1915.

Københavns Politi vil lørdag eftermiddag stadig ikke fortælle, hvorfor det i flere timer var til stede på Frederiksborgvej i København.

Politiet rykkede ud klokken 09.30, og omkring klokken 17 oplyser politiet, at man er færdig på stedet.

Tidligere på dagen oplyste Københavns Politi til Ekstra Bladet og B.T, at man undersøgte et såkaldt mistænkeligt forhold.

Det blev ikke uddybet, og omkring klokken 17 er meldingen altså stadig, at politiet ikke kan melde noget ud endnu.

Politiet vil heller ikke oplyse, om der er foretaget nogen anholdelser.

Mens politiet arbejdede på Frederiksborgvej, blev en del af vejen foran en boligblok afspærret, og der blev foretaget undersøgelser i en lejlighed.

Politiet var til stede med efterforskere, patruljer og hunde.

I en sag om overfald med kniv og dødstrusler begået på to uddannelsessteder i Aarhus er en dreng på 15 år lørdag blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser anklager Josefine Minor Christensen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Drengen nægter sig skyldig.

Han erkender dog at have besiddet en machete og en peberspray, da han fredag formiddag indfandt sig på Aarhus Tech på Halmstadgade i Aarhus.

I et klasselokale skal han have holdt macheten, som har en klinge på mere end 12 centimeter, bag sin ryg, da han til en elev sagde: “Jeg knepper dig, vil du se den?”

Dette var en trussel på livet, mener Østjyllands Politi, hvilket drengen dog nægter.

Også det alvorligste forhold i sagen afviser han. Nemlig at han forrige fredag sammen med andre skal have begået et overfald med kniv på en 17-årig dreng på et gymnasium i Tilst.

Her blev offeret stukket flere gange i låret og desuden sparket og slået, da han lå ned.

Hvad drengen har forklaret, er hemmeligt, idet dommeren lukkede dørene ved retsmødet.

Episoderne er udslag af en konflikt mellem enkelte unge, oplyste Østjyllands Politi fredag. Til dem hører også et overfald på Ryhavevej i søndags. Her blev en 15-årig stukket med kniv og sprøjtet med peberspray.

I et forsøg på at få stoppet serien af voldelige overfald har betjente kontaktet både forældre og de unge, har politiet oplyst.

Lørdagens retsmøde førte i øvrigt til, at drengen skal være frihedsberøvet frem til 7. januar.

I dag kan man med en såkaldt VPN-forbindelse se film fra det amerikanske Netflix eller en fodboldkamp, der sendes på en udenlandsk kanal.

Men det vil regeringen nu forbyde.

Det fremgår af et lovforslag, kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sendt i høring, skriver DR.

– Det vil f.eks. også blive forbudt at bruge VPN-forbindelser til at tilgå medieindhold, som ellers ikke ville være tilgængeligt i Danmark, eller til at omgå blokering af ulovlige hjemmesider, beskrives det i lovforslaget.

Med en VPN installeret på sin computer eller telefon kan man flytte det udgangspunkt, hvorfra man bruger internettet.

En VPN-forbindelse kan derned bruges til at omgå geografiske blokeringer på streaminghjemmesider.

Det bliver særligt brugt til at se sport eller film og serier, der ikke er tilgængelige i Danmark.

Samtidig er det med en VPN sværere for myndighederne at spore, hvad der foregår på ens computer eller telefon.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gennemføre lovforslaget for at beskytte ophavsretten.

Men ifølge juraprofessor Sten Schamburg-Müller er lovforslaget formuleret for bredt, så det kan ende med at forbyde en mere generel brug af VPN.

– Det rammer ikke formålet, fordi loven siger ”uautoriseret adgang” til medieindhold, og det er bredere end beskyttelse af ophavsretten, siger han til DR.

Jakob Engel-Schmidt bemærker, at han ikke har i sinde at forbyde selve brugen af VPN, men kun den ulovlige streaming af eksempelvis fodboldkampe.

Men hvis der er grundlag for misforståelser, vil han bede embedsværket om at præcisere lovforslaget efter høringsperioden.

Dødstallet stiger til over 1000, efter at voldsomme oversvømmelser og jordskred i Indonesien har ramt den nordvestlige ø Sumatra hårdt.

Det oplyser landets katastrofemyndigheder lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge lød dødstallet på 900.

Det var i slutningen af november, at voldsomme regnmængder udløste meget omfattende oversvømmelser i Syd- og Sydøstasien, men dødstallet er steget lige siden.

218 personer meldes stadig at være savnet, hvorfor dødstallet forventes at stige yderligere. 5400 er desuden ifølge katastrofemyndighederne såret.

Over én million indbyggere på Sumatra bor som følge af katastrofen i midlertidige sheltere, og blandt befolkningen er der kritik over tempoet i hjælpearbejdet.

Præsident Prabowo Subianto understreger lørdag, at flere områder end tidligere er tilgængelige for redningsindsatsen.

– På grund af naturlige og fysiske forhold har der her og der været små forsinkelser, men jeg har tjekket alle evakueringssteder. Deres forhold er gode, servicen til dem er tilstrækkelig, og madforsyningerne er dækkende, siger han.

Regeringen i landet har indtil videre afvist at anmode om international hjælp, selv om omkostningerne til genopbygning kan løbe op på omkring 3,1 milliard dollar.

Det svarer til cirka 19,7 milliarder danske kroner.

Dødstallet i Indonesien er et af de højeste i en naturkatastrofe i landet, siden et stort jordskælv og en efterfølgende tsunami i 2018 dræbte over 2000 mennesker på øen Sulawesi.

Det er ikke kun Indonesien, der er blevet ramt af en kombination af flere tropiske storme og monsunsystemer.

Det har ligeledes ført til oversvømmelser i Sri Lanka, Thailand, Malaysia og Vietnam.

På tværs af de fem lande, som er blevet påvirket af oversvømmelserne, var dødstallet i sidste uge på 1750, skrev AFP tidligere.

AFP

Den gennemsnitlige elpris har været på 61 øre i 2025.

Det skriver Green Power Denmark i en pressemeddelelse på baggrund af en opgørelse af brancheorganisationen.

Det er ifølge organisationen den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, og en billig pris sammenlignet med resten af Europa.

– 61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere, end de gør i de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft.

– Men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske priser ganske pænt, siger Kristian Rune Poulsen, som er energianalytiker i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.

Den laveste elpris, der har været inden for de seneste fem år, var i 2024, hvor den var på 53 øre.

For ti til 15 år siden var elprisen mellem 30 og 35 øre for en Kilowatt-time.

Den stigende pris siden skyldes ifølge Green Power Denmark, at det er blevet væsentligt dyrere at bruge fossile brændsler som kul og naturgas til at producere strøm.

– Det er tydeligt at se forskellen. Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når de europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant, siger Kristian Rune Poulsen.

Ifølge ham er vi i Danmark “begunstigede” af, at vindmøller og solceller dækker næsten 60 procent af vores elforbrug.

– Derfor er det ofte solen og vinden, som sætter prisen på elmarkedet, lyder det fra ham.

Brancheorganisationen forventer, at elprisen bliver mere jævn hen over dagen og året i fremtiden.

Det skyldes, at vi i Europa har lukket kraftværker og opstillet flere solceller og vindmøller.

Ydermere er batterierne ved at gøre indtog i elsystemet, og de vil ifølge Kristian Rune Poulsen bidrage til at udligne elpriserne.

Det er som en del af den nye finanslov netop blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, at afgiften på elpriser skal sænkes til EU’s minimum.

Det sker fra 1. januar og vil medføre en billigere elregning til den private forbruger.

Elregningen er i Danmark sammensat ud fra tre betalinger. Det er betaling til elselskabet, netselskabet og energiselskabet.

Selve prisen for strømmen udgør cirka 35 procent af den samlede elregning.

Prisen afhænger af faktorer som afgifter, moms og betaling for transport af el.

Antallet af mænd på barsel er steget markant i løbet af de tre år, de nye regler for øremærket barsel har været gældende.

Det fremgår af nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

I juli 2025 var 24.144 mænd ifølge tallene på barselsdagpenge.

Det er lige knap 60 procent flere end i juli 2022, umiddelbart inden de nye regler trådte i kraft. Det er samtidig det højeste antal mænd på barsel siden 2018, hvor statistikken begyndte.

I samme periode er antallet af kvinder på barsel faldet fra knap 57.000 i juli 2022 til cirka 51.700 i juli i år.

For forældre til børn født efter 2. august 2022 gælder det, at 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket til hver forælder. Disse uger kan ikke overdrages til den anden forælder.

Ved de gamle barselsregler var der to ugers barsel øremærket til fædre.

Tallene opgøres med måneders forsinkelse, og juli er dermed den seneste måned, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tal for.

Styrelsen påpeger, at tallet for særligt den seneste periode kan stige grundet efterregistreringer.

Danmarks Statistik har tidligere lavet en analyse af, hvor mange fædre som helt eller delvist fravælger barselsdagpenge.

Her fremgår det, at andelen af fædre, som holdt højst to ugers barsel, faldt fra 49 procent i 2021 til 17 procent i 2023.

Samtidig fremgår det, at den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra 5,6 uger i 2021 til 9,8 uger i 2023.

Når man ser på den økonomiske ligestilling, er det en glædelig udvikling, at mænd tager en større andel af barslen.

Det mener Helle Dalsgaard, som er rådgivningsleder i Sampension.

Det kan nemlig gøre en positiv forskel for kvinders løn og pensionsopsparing.

– Det forhold, at mænd tager en større del af barslen, som dermed bliver mere ligeligt fordelt, vil bidrage positivt til kvinders indkomst her og nu og også gøre en forskel på deres pensionsopsparinger på sigt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Helle Dalsgaard pointerer, at kvindernes pensionsopsparinger dog fortsat halter efter mændenes.

De danske fiskere må acceptere, at EU har indgået en aftale om at nedsætte fiskekvoterne for torsk med 44 procent i Nordsøen fra 2026.

Det siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), i en pressemeddelelse.

– Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Det vigtigste er dog, at vi kan fiske på de mange andre arter, som har det glimrende derude, siger han.

DFPO mener, at de fleste arter i torskefamilien har det rigtig godt, heriblandt hvilling, hvor kvoten forøges med 42 procent.

– Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene fungerer efter hensigten, siger Svend-Erik Andersen i pressemeddelelsen.

– Vi passer på bestandene, høster dem ansvarligt og tager hensyn til de biologiske sikre grænser, som anbefales af videnskaben.

EU-kvoterne har overordnet set haft en positiv effekt, siger Svend-Erik Andersen.

– Hvis man dykker ned i den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter sammen i Nordsøen, så er der mange flere gydemodne fisk derude end i 1980’erne, hvor den fælles fiskeripolitik i EU blev indført, siger han i pressemeddelelsen.

Foreningen efterlyser en mere nuanceret debat om fiskeri, og den mener, at de danske fiskere fortsat skal fiske efter de mange fisk i Nordsøen og Skagerrak.

– Det er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Men der er ved at brede sig en opfattelse af, at der ikke er fisk tilbage i havet. Det passer simpelthen ikke, siger Svend-Erik Andersen.

DFPO valgte allerede tidligere i december at bakke op om forslaget, der var et alternativ til at indføre et komplet stop for torskefiskeri.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fremlagde oprindeligt et forslag om en nulkvote for fiskeri af torsk i Nordsøen og Skagerrak.

På baggrund af den anbefaling blev EU, Storbritannien og Norge enige om at sænke kvoten til 12.760 ton i 2026 for Nordsøen og Skagerrak.

Lederen af det redningshold, der smuglede nobelprismodtageren María Corina Machado ud af Venezuela i denne uge, fraråder hende at vende tilbage til hjemlandet.

Det siger han til CNN efter den farlige redningsmission, der varede næsten 16 timer og hovedsageligt blev gennemført midt om natten på havet i store bølger og kraftig vind.

– Det er uden tvivl den sværeste, mest profilerede og mest sensitive operation, vi nogensinde har udført, siger Bryan Stern fra Grey Bull Rescue Foundations til CNN.

Bryan Stern har mange års erfaring fra det amerikanske militær og har grundlagt organisationen, der redder amerikanere og allierede ud af krise- og katastrofezoner.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado er årets modtager af Nobels fredspris. Hun har længe levet i skjul i Venezuela i frygt for præsident Nicolás Maduros regering.

Natten til torsdag ankom hun i al hemmelighed til den norske hovedstad, Oslo, for at modtage fredsprisen efter en lang og farefuld rejse.

Bryan Stern fortæller, at Machado var taget om bord på en båd, der sejlede fra Venezuelas kyst til et mødested til søs. Her mødte hun Stern, som ventede på hende på en anden båd, skriver CNN.

– Da vi var på båden sammen, talte vi om det, og jeg bønfaldt hende om ikke at tage tilbage, siger Stern, der frygter, at Machados liv er i fare i hjemlandet.

Hun nåede frem til Stern tirsdag aften og blev sejlet til et andet sted. Sejlturen om natten var lang, kold og var særligt udfordrende, fordi Machado var et kendt ansigt.

– Fordi hele den venezuelanske efterretningstjeneste, hele den cubanske efterretningstjeneste og dele af den russiske efterretningstjeneste i flere måneder, og især denne uge på grund af Nobelprisen, ledte efter hende, var denne operation betydeligt mere risikofyldt, end vi nogensinde har gennemført før, siger han til CNN.

Grey Bull Rescue Foundations har ifølge grundlæggeren gennemført 800 operationer og reddet over 8000 mennesker, men Machado var den første person, “der havde en Wikipedia-side”, skriver CNN.

Stern har tidligere fortalt, at båden med Machado nåede kysten tidligt onsdag morgen. Derfra tog Machado et fly mod Norge.

Ifølge flydata, som CNN har verificeret, lettede det fly, Machado brugte til at ankomme til Oslo, onsdag morgen fra Curaçao, en ø nær Venezuela, med et stop i USA, før det fløj videre til Norge.

EU-landene har med Danmark for bordenden natten til lørdag indgået en aftale om fiskekvoter for Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Middelhavet og Sortehavet i 2026.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Da Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet, er det den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), der har stået i spidsen for forhandlingerne.

I aftalen indgår blandt andet en beskyttelse af torsken i den sydlige del af Nordsøen. Kvoten for torsk nedsættes i Nordsøen med 44 procent.

Danske fiskere får desuden mulighed for at fange flere jomfruhummere og pighvar i Nordsøen.

Fiskeriaftalen er også indgået med Storbritannien og Norge, der ikke er medlemmer af EU. De to lande har dog endnu ikke endeligt underskrevet en aftale med hinanden, og derfor er der indtil videre tale om foreløbige kvoter.

Forhandlingerne var ikke lette, siger ministeren i pressemeddelelsen.

– Der er rigtig mange hensyn, der skal balanceres. Nogle bestande har det godt, mens andre er mere pressede.

– Jeg mener, at vi er endt på et kompromis, som sikrer balancerne mellem den biologiske rådgivning og samtidig sørger for de bedst mulige rammer for et bæredygtigt fiskeri i fremtiden, siger Jacob Jensen (V).

Aftalen giver allerede nu fiskerne et overblik over, hvad de kan fiske i 2026, skriver ministeriet.

Ud over en nedsættelse af fiskekvoter for torsk reduceres også kvoterne for tunge i Skagerrak, Kattegat og den vestlige del af Østersøen med 44 procent.

Fiskekvoten for sej i Nordsøen reduceres med 26 procent.

Der er desuden fastsat foreløbige kvoter for makrel, skriver ministeriet.

Kvoten for atlanto-skandinavisk sild hæves til gengæld med 33 procent. Kvoten for ål ændres ikke. Der er allerede indført foranstaltninger med en lukkeperiode på seks måneder i ålens vandringsperiode, skriver ministeriet.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff skal i denne weekend mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt en række europæiske ledere i Tysklands hovedstad, Berlin.

Det bekræfter Det Hvide Hus over for nyhedsbureauet AFP.

Møderne er et led i forhandlingerne om at lande en fredsaftale for at få afsluttet krigen i Ukraine.

USA med præsident Donald Trump i front presser på for en plan for at få sat en stopper for krigen, som til februar har varet i fire år.

At sende Steve Witkoff til Berlin for at forsøge at få styr på de resterende knaster i forhandlingerne understreger, at USA gerne snart ser en endelig plan for fred, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Witkoff får ifølge Reuters følge af Trumps svigersøn Jared Kushner, der også er en central del af det amerikanske hold af Ukraine-forhandlere.

De to særlige udsendinge var i sidste uge i Ruslands hovedstad, Moskva, for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov udtalte efterfølgende, at man hverken var kommet tættere eller længere væk fra fred.

Mødet i Moskva blev fulgt op af tre dages møde i Miami mellem Witkoff og Kushner og en delegation fra Ukraine.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident gentog for nylig, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland.

Udmeldingen fra Putin kom, efter at han havde mødtes med Witkoff og Kushner i Moskva.