Seneste nyheder

De danske fiskere må acceptere, at EU har indgået en aftale om at nedsætte fiskekvoterne for torsk med 44 procent i Nordsøen fra 2026.

Det siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), i en pressemeddelelse.

– Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Det vigtigste er dog, at vi kan fiske på de mange andre arter, som har det glimrende derude, siger han.

DFPO mener, at de fleste arter i torskefamilien har det rigtig godt, heriblandt hvilling, hvor kvoten forøges med 42 procent.

– Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene fungerer efter hensigten, siger Svend-Erik Andersen i pressemeddelelsen.

– Vi passer på bestandene, høster dem ansvarligt og tager hensyn til de biologiske sikre grænser, som anbefales af videnskaben.

EU-kvoterne har overordnet set haft en positiv effekt, siger Svend-Erik Andersen.

– Hvis man dykker ned i den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter sammen i Nordsøen, så er der mange flere gydemodne fisk derude end i 1980’erne, hvor den fælles fiskeripolitik i EU blev indført, siger han i pressemeddelelsen.

Foreningen efterlyser en mere nuanceret debat om fiskeri, og den mener, at de danske fiskere fortsat skal fiske efter de mange fisk i Nordsøen og Skagerrak.

– Det er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Men der er ved at brede sig en opfattelse af, at der ikke er fisk tilbage i havet. Det passer simpelthen ikke, siger Svend-Erik Andersen.

DFPO valgte allerede tidligere i december at bakke op om forslaget, der var et alternativ til at indføre et komplet stop for torskefiskeri.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fremlagde oprindeligt et forslag om en nulkvote for fiskeri af torsk i Nordsøen og Skagerrak.

På baggrund af den anbefaling blev EU, Storbritannien og Norge enige om at sænke kvoten til 12.760 ton i 2026 for Nordsøen og Skagerrak.

Lederen af det redningshold, der smuglede nobelprismodtageren María Corina Machado ud af Venezuela i denne uge, fraråder hende at vende tilbage til hjemlandet.

Det siger han til CNN efter den farlige redningsmission, der varede næsten 16 timer og hovedsageligt blev gennemført midt om natten på havet i store bølger og kraftig vind.

– Det er uden tvivl den sværeste, mest profilerede og mest sensitive operation, vi nogensinde har udført, siger Bryan Stern fra Grey Bull Rescue Foundations til CNN.

Bryan Stern har mange års erfaring fra det amerikanske militær og har grundlagt organisationen, der redder amerikanere og allierede ud af krise- og katastrofezoner.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado er årets modtager af Nobels fredspris. Hun har længe levet i skjul i Venezuela i frygt for præsident Nicolás Maduros regering.

Natten til torsdag ankom hun i al hemmelighed til den norske hovedstad, Oslo, for at modtage fredsprisen efter en lang og farefuld rejse.

Bryan Stern fortæller, at Machado var taget om bord på en båd, der sejlede fra Venezuelas kyst til et mødested til søs. Her mødte hun Stern, som ventede på hende på en anden båd, skriver CNN.

– Da vi var på båden sammen, talte vi om det, og jeg bønfaldt hende om ikke at tage tilbage, siger Stern, der frygter, at Machados liv er i fare i hjemlandet.

Hun nåede frem til Stern tirsdag aften og blev sejlet til et andet sted. Sejlturen om natten var lang, kold og var særligt udfordrende, fordi Machado var et kendt ansigt.

– Fordi hele den venezuelanske efterretningstjeneste, hele den cubanske efterretningstjeneste og dele af den russiske efterretningstjeneste i flere måneder, og især denne uge på grund af Nobelprisen, ledte efter hende, var denne operation betydeligt mere risikofyldt, end vi nogensinde har gennemført før, siger han til CNN.

Grey Bull Rescue Foundations har ifølge grundlæggeren gennemført 800 operationer og reddet over 8000 mennesker, men Machado var den første person, “der havde en Wikipedia-side”, skriver CNN.

Stern har tidligere fortalt, at båden med Machado nåede kysten tidligt onsdag morgen. Derfra tog Machado et fly mod Norge.

Ifølge flydata, som CNN har verificeret, lettede det fly, Machado brugte til at ankomme til Oslo, onsdag morgen fra Curaçao, en ø nær Venezuela, med et stop i USA, før det fløj videre til Norge.

EU-landene har med Danmark for bordenden natten til lørdag indgået en aftale om fiskekvoter for Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Middelhavet og Sortehavet i 2026.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Da Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet, er det den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), der har stået i spidsen for forhandlingerne.

I aftalen indgår blandt andet en beskyttelse af torsken i den sydlige del af Nordsøen. Kvoten for torsk nedsættes i Nordsøen med 44 procent.

Danske fiskere får desuden mulighed for at fange flere jomfruhummere og pighvar i Nordsøen.

Fiskeriaftalen er også indgået med Storbritannien og Norge, der ikke er medlemmer af EU. De to lande har dog endnu ikke endeligt underskrevet en aftale med hinanden, og derfor er der indtil videre tale om foreløbige kvoter.

Forhandlingerne var ikke lette, siger ministeren i pressemeddelelsen.

– Der er rigtig mange hensyn, der skal balanceres. Nogle bestande har det godt, mens andre er mere pressede.

– Jeg mener, at vi er endt på et kompromis, som sikrer balancerne mellem den biologiske rådgivning og samtidig sørger for de bedst mulige rammer for et bæredygtigt fiskeri i fremtiden, siger Jacob Jensen (V).

Aftalen giver allerede nu fiskerne et overblik over, hvad de kan fiske i 2026, skriver ministeriet.

Ud over en nedsættelse af fiskekvoter for torsk reduceres også kvoterne for tunge i Skagerrak, Kattegat og den vestlige del af Østersøen med 44 procent.

Fiskekvoten for sej i Nordsøen reduceres med 26 procent.

Der er desuden fastsat foreløbige kvoter for makrel, skriver ministeriet.

Kvoten for atlanto-skandinavisk sild hæves til gengæld med 33 procent. Kvoten for ål ændres ikke. Der er allerede indført foranstaltninger med en lukkeperiode på seks måneder i ålens vandringsperiode, skriver ministeriet.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff skal i denne weekend mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt en række europæiske ledere i Tysklands hovedstad, Berlin.

Det bekræfter Det Hvide Hus over for nyhedsbureauet AFP.

Møderne er et led i forhandlingerne om at lande en fredsaftale for at få afsluttet krigen i Ukraine.

USA med præsident Donald Trump i front presser på for en plan for at få sat en stopper for krigen, som til februar har varet i fire år.

At sende Steve Witkoff til Berlin for at forsøge at få styr på de resterende knaster i forhandlingerne understreger, at USA gerne snart ser en endelig plan for fred, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Witkoff får ifølge Reuters følge af Trumps svigersøn Jared Kushner, der også er en central del af det amerikanske hold af Ukraine-forhandlere.

De to særlige udsendinge var i sidste uge i Ruslands hovedstad, Moskva, for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov udtalte efterfølgende, at man hverken var kommet tættere eller længere væk fra fred.

Mødet i Moskva blev fulgt op af tre dages møde i Miami mellem Witkoff og Kushner og en delegation fra Ukraine.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident gentog for nylig, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland.

Udmeldingen fra Putin kom, efter at han havde mødtes med Witkoff og Kushner i Moskva.

Nordkorea har tidligere i år sendt soldater til at rydde miner i Ruslands Kursk-region.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i en udtalelse, der er offentliggjort lørdag i det statslige medie KCNA. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP er det en sjælden italesættelse af de opgaver, som Nordkorea har tildelt sine soldater i Rusland.

Kim Jong-un hylder i udtalelsen sit ingeniørregiment, der er hjemvendt efterfølgende. Han siger, at de skrev “breve til deres hjembyer og landsbyer i pauserne mellem minerydningerne”, lyder det i KCNA.

Nordkorea bekræftede i april, at man sidste år sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har de seneste år knyttet tættere bånd og underskrevet en fælles forsvarsaftale. Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har desuden flere gange besøgt hinanden.

Forsvarsaftalen betyder blandt andet, at begge lande er forpligtede til “øjeblikkeligt” at yde militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.

Cambodja beskylder Thailand for stadig at udføre luftangreb på den cambodjanske side af grænsen, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at de to nabolande har indvilliget i at stoppe kampene.

Det melder Cambodjas forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP i et opslag på det sociale medie X.

– Den 13. december 2025 brugte det thailandske militær to F-16-kampfly til at smide adskillige bomber.

– Thailands militærfly er ikke stoppet med at bombe endnu, lyder det fra ministeriet.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, bekræfter i et opslag på Facebook, at landet vil fortsætte militære aktioner mod Cambodja.

– Thailand vil fortsætte militære aktioner, indtil vi ikke længere føler nogen skade eller trusler mod vores land og folk, lyder det i opslaget ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag formiddag lyder meldingen fra Thailands forsvarsministerium desuden, at fire thailandske soldater er blevet dræbt i grænseområdet, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt har 14 thailandske soldater mistet livet i konflikten siden mandag, oplyser ministeriet.

Cambodjas premierminister, Hun Manet, siger natten til lørdag dansk tid, at han har talt i telefon med Trump og den malaysiske premierminister, Anwar Ibrahim, om våbenhvilen. Det skriver Reuters.

Hun Manet siger videre, at det er Malaysia og USA, som faciliterede en våbenhvileaftale i oktober, der skal afgøre, “hvilken side der skød først”. Cambodja fastholder desuden “sit standpunkt om at finde en fredelig løsning på stridighederne”, lyder det.

Trump skrev fredag aften på sit sociale medie, Truth Social, at de to lande var blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Det skete, efter at Trump tidligere havde talt i telefon med premierministrene fra de to lande.

– De er blevet enige om at indstille al skudafgivning fra i aften og gå tilbage til den oprindelige fredsaftale, som blev lavet af mig og dem med hjælp fra den store premierminister fra Malaysia, Anwar Ibrahim, skrev Trump.

Begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået i juli i år.

Thailands premierminister sagde fredag efter opkaldet med Trump, at det var Cambodja, der brød våbenhvilen.

USA’s præsident, Donald Trump, mener ikke, at det er et stort problem, at han og den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein kan ses sammen på billeder, som Demokraterne i Repræsentanternes Hus har offentliggjort fredag.

Det siger han til journalister i Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid.

– Alle kendte den her mand.

– Han var overalt i Palm Beach (i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, siger Trump.

Trump er med på tre af de billeder, som er delt af demokrater fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus. Tilsynsudvalget har oplyst, at det gennemgår over 95.000 billeder fra Epsteins bo.

På et sort-hvidt billede ses Trump smile med flere kvinder, hvis ansigter er redigeret væk. Et andet billede viser Trump stå ved siden af Epstein, og på et tredje billede sidder Trump ved siden af en anden kvinde, hvis ansigt også er redigeret væk.

Det fremgår ikke, hvor eller hvornår billederne er taget.

Blandt billederne, der er offentliggjort i en Dropbox-mappe, er også billeder af sexlegetøj og Epstein i et badekar.

Den demokratiske tidligere præsident Bill Clinton, den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon, Bill Gates og den tidligere finansminister Larry Summers optræder også på billederne.

På ét af billederne er også et såkaldt “Trump-kondom” med Trumps ansigt og ordene “I’m huuuge” med store bogstaver.

En unavngiven talsperson for udvalget, der består af flest Republikanere, har kritiseret Demokraterne for fredagens offentliggørelse og beskyldt dem for at “nøje udplukke (cherry picking, red.) fotos”.

– Vi modtog over 95.000 fotos, og Demokraterne offentliggjorde kun en håndfuld, lyder det.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Reuters

Antallet af israelske bosættelser på Vestbredden vokser hurtigere end på noget andet tidspunkt siden 2017, hvor FN begyndte at registrere tallene.

Det viser en FN-rapport, som nyhedsbureauet AFP har set.

Ifølge rapporten blev der i 2025 “fremskredet, godkendt eller udbudt planer for næsten 47.390 boligenheder, sammenlignet med omkring 26.170 i 2024”.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømmer udvidelsen af israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Han mener, at bosættelserne “fortsat skaber spændinger, hindrer palæstinensernes adgang til deres jord og truer muligheden for en fuldt uafhængig, demokratisk, sammenhængende og suveræn palæstinensisk stat”.

– Disse tal repræsenterer en markant stigning i forhold til tidligere år, tilføjer Guterres.

Ifølge FN-chefen er der årligt kommet i gennemsnit 12.815 boligenheder mellem 2017 og 2022 på Vestbredden.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Hvis man ser bort fra det østlige Jerusalem, som blev besat og annekteret af Israel i 1967, bor der omkring en halv million israelske bosættere på Vestbredden sammen med omkring tre millioner palæstinensere.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gazastriben er ulovlige.

På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel, og Israel efterfølgende begyndte en krig i Gazastriben.

Siden da er mindst 1022 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

Mindst 44 israelere er blevet dræbt på Vestbredden som følge af palæstinensiske angreb eller israelske militæroperationer i samme periode, viser israelske data.

AFP

Omkring 400 storke er døde af fugleinfluenza i Spanien.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet dpa.

De døde storke blev tidligere på ugen fundet langs en flod i en forstad til den spanske hovedstad, Madrid.

Udbruddene er en del af en hidtil uset stigning i tilfælde af fugleinfluenza i hele Europa denne sæson.

Tusindvis af fugle er blevet smittet med fugleinfluenza på tværs af 29 lande, oplyser Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den regionale regering i Madrid siger ifølge Reuters, at ingen kommercielle fjerkræfarme er blevet ramt, og at der ikke er nogen alvorlig risiko for mennesker.

– Baseret på hvordan udbruddet udvikler sig i Spanien og i hele Europa, er der ingen alvorlig risiko for menneskers sundhed, da der ikke er registreret nogen tilfælde af smitte til mennesker, siger Miguel Higueras Ortega, leder af skovdrift i Madrid, til Reuters.

Der er også fundet døde fugle i flere andre områder nær Madrid.

Ifølge de spanske myndigheder har storkene sandsynligvis bragt virussen med sig under deres migration fra Nordeuropa til varmere egne, skriver dpa.

Fugleinfluenza udgør sjældent en risiko for mennesker, men kan forårsage store tab i landbrugssektoren og forstyrrelser i fødevareforsyningen.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Virusset spredes via fugleklatter, spyt og kontamineret mad eller vand, men kan ikke overføres gennem indtagelse af fjerkræprodukter.

Ifølge Reuters oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der har været næsten 1000 udbrud hos mennesker siden 2003, hvoraf 48 procent er døde.

De første episoder af dokumentarserien “The End of an Era”, der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné “The Eras Tour”, får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Hos London Evening Standard får episode et tre ud af fem stjerner. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og nummer to får tre ud af fem stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

– Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under “The Eras Tour”, som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift “opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer”.

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er “sportshelt” og “propagandamaskine”.

– The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (…). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker “uhyggeligt (“freakishly”, red.) afslappede”.

– Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

“The End of an Era” kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

Der vil blive skruet ned for kong Charles’ kræftbehandling i det nye år, hvilket til dels skyldes, at kræftsygdommen blev opdaget på et tidligt stadie, og at behandlingen har været effektiv.

Det siger den britiske konge i en tv-tale fredag aften.

– Takket være min tidlige diagnose, effektiv indgriben og overholdelse af lægernes anvisninger kan min egen kræftbehandling reduceres i det nye år, siger kong Charles.

Det britiske kongehus oplyste i februar 2024, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Kongens tale bliver holdt i anledning af velgørenhedsshowet “Stand up to Cancer”, som bliver sendt på den britiske tv-station Channel 4.

Det er aldrig kommet frem, hvilken type kræft kong Charles er ramt af.

Sygdommen blev opdaget i forbindelse med behandling af forstørret prostata. Men der er ikke tale om prostatakræft, oplyste kongehuset i 2024.

– Denne milepæl er både en personlig velsignelse og et vidnesbyrd om de bemærkelsesværdige fremskridt, der er sket inden for kræftbehandling i de seneste år.

– Et vidnesbyrd, som jeg håber kan opmuntre de 50 procent af os, der vil blive diagnosticeret med sygdommen på et tidspunkt i vores liv, siger kong Charles.

I talen understreger han vigtigheden af, at briterne tager imod de tilbud om kræftscreeninger, som det britiske sundhedsvæsen giver.

For en tidlig diagnose kan være afgørende for, hvordan kræften udvikler sig.

– Jeg ved også, hvilken forskel det har gjort i mit eget tilfælde, ved at jeg har kunnet fortsætte med at leve et fuldt og aktivt liv, selv mens jeg har været i behandling, siger kong Charles.

Ifølge det britiske sundhedsvæsen har mindst ni millioner briter ikke fået foretaget de kræftscreeninger, som de har adgang til.

En talsperson for det britiske kongehus uddyber ifølge avisen The Guardian, at kong Charles “har reageret utroligt godt på behandlingen, og hans læger anbefaler, at den videre behandling bevæger sig ind i en præventiv fase”.

EU-landene har fredag godkendt en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Dermed tager EU-landene et vigtigt skridt imod at sikre, at de russiske midler forbliver indefrosset, så de eventuelt kan bruges til et “erstatningslån” til Ukraine.

Det skriver EU’s præsident, António Costa, på det sociale medie X.

– På EU-topmødet i oktober forpligtede EU’s ledere sig til at holde russiske aktiver indefrosne, indtil Rusland afslutter sin aggressionskrig mod Ukraine og kompenserer for de forvoldte skader. I dag har vi indfriet denne forpligtelse.

– Næste skridt: at sikre Ukraines finansielle behov for 2026-27, skriver Costa.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure, hvor 25 EU-lande sagde ja, mens to sagde nej.

Ifølge netmediet Politico var det Belgien og Italien, der stemte nej.

Dermed får Belgien nu overraskende støtte fra EU’s tredjestørste land målt på befolkning til sin fortsatte modstand mod erstatningslånet.

Ifølge Politico har Italien desuden udarbejdet et dokument sammen med Belgien, Bulgarien og Malta.

Her beder de fire lande EU-Kommissionen se på alternative muligheder til at hjælpe Ukraine.

De fire lande skriver i dokumentet, at de “opfordrer Kommissionen og Rådet til at fortsætte med at undersøge og drøfte alternative muligheder i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten med forudsigelige parametre, der udgør betydeligt mindre risici, for at imødekomme Ukraines finansielle behov på grundlag af en EU-lånefacilitet eller brofinansieringsløsninger”.

Med andre ord: Ukraine skal have hjælp. Men et erstatningslån taget fra de indefrosne russiske midler er ifølge de fire lande for risikabelt.

Det er ellers håbet, at EU-landenes stats- og regeringschefer kan træffe beslutningen på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

– Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi , at det er erstatningslånet, sagde Stephanie Lose fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.

Tanken er, at Rusland derefter i en fredsaftale skal betale Ukraine erstatning for de massive ødelæggelser under krigen.

De penge skal Ukraine så bruge til at betale Rusland tilbage for erstatningslånet.

Men det er ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, som måske bliver forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump.

Derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Belgien er central i spørgsmålet, fordi hovedparten af midlerne – 140 milliarder euro – er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

Stats- og regeringscheferne har i teorien mulighed for at vedtage lånet med kvalificeret flertal uden om Belgien.

Men i realiteten ønsker man Belgiens opbakning for at undgå en konflikt om det enorme beløb, der svarer til over 1000 milliarder kroner.

EU-Kommissionens tidligere alternativer til erstatningslånet er et fælles EU-lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Men det skal vedtages enstemmigt, og her ventes Ungarn at blokere.

Den sidste mulighed er, at en gruppe af lande går sammen om selv at donere pengene til Ukraine.

Men det vil formentlig igen betyde, at Danmark, Tyskland og en række østeuropæiske lande skal bære byrden, mens andre lande dukker sig.

Det er også en af grundene til, at erstatningslånet er den bedste løsning, mener Stephanie Lose.

– Det er vigtigt, at Europa løser det sammen.

– Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar, sagde Stephanie Lose fredag i Bruxelles.

Administrerende direktør for Aalborg Zoo Henrik Vesterskov Johansen fratræder ved udgangen af året.

Det skriver Aalborg Zoo i en pressemeddelelse fredag.

Bestyrelsen for Aalborg Zoo og Johansen er blevet enige om fratrædelsen, fremgår det.

– Det har været et ekstremt spændende, men også krævende job at stå i spidsen for Aalborg Zoo, siger Johansen og tilføjer:

– Jeg har sat pris på den tid, jeg har haft i spidsen for Aalborg Zoo, og ønsker haven alt det bedste i det videre arbejde med at styrke og realisere de fremtidige planer.

Henrik Vesterskov Johansen fortsætter som tovholder på en række projekter i 2026. Han har været administrerende direktør for den nordjyske zoo i 20 år.

Ifølge TV2 Nord fortæller konstitueret bestyrelsesformand Mette Ekstrøm, at skiftet sker nu, fordi alle parter skulle acceptere aftalen. Derudover holder parken lukket i tre måneder grundet sæsonen.

Også bestyrelsesformand Steen Royberg stopper. Det meddelte han til bestyrelsen sidste år. Han var ellers udpeget til posten af byrådet, skriver TV2 Nord.

Et byråd, som Steen Royberg selv sad i for partiet Venstre fra 2010 til 2014.

Aalborg Zoo blev indviet i foråret 1935. Tre år senere fik parken sine første isbjørne. Senere kom elefanterne Frank og Lene.

Parken ligger tæt ved centrum af den nordjyske by og har med tiden udviklet sig i en grad, så parken nu har mere end 350.000 gæster årligt.

Thailand og Cambodja er blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Meldingen kommer, efter at Trump tidligere fredag talte i telefon med premierministrene fra henholdsvis Thailand og Cambodja.

– De er blevet enige om at indstille al skudafgivning fra i aften og gå tilbage til den oprindelige fredsaftale, som blev lavet af mig og dem med hjælp fra den store premierminister fra Malaysia, Anwar Ibrahim, skriver Trump.

Den amerikanske præsident henviser tilsyneladende til en våbenhvileaftale, som de to lande indgik i oktober under Trumps overværelse.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for den seneste uge.

Det skete også i juli, hvor det endte med en fem dage lang militær konflikt.

To dage inde i konflikten fik Trump dengang kontakt til Thailands fungerende premierminister og var ifølge folk tæt på processen stærkt medvirkende til, at Thailand kom til forhandlingsbordet.

Trump afviste dengang at indgå aftaler om told med Thailand og Cambodja, indtil konflikten sluttede.

Aftalen fra oktober byggede på den våbenhvile, der blev indgået i juli.

– Begge lande er klar til fred og fortsat handel med USA.

– Det er mig en ære at arbejde sammen med Anutin og Hun om at løse det, der kunne have udviklet sig til en større krig mellem to ellers skønne og velstående lande, lyder det fra Trump fredag aften.

Han henviser til Thailands premierminister, Anutin Charnviraku, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Hovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980’erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis’ band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

– Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne Ole Dreyer.

– Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Æresprisen er en af de 15 priser, der hører under Carl Prisen. Den uddeles årligt og hylder danske sangskrivere, komponister og tekstforfattere.

Derudover havde Marilyn Mazur sine egne grupper, herunder Future Song, Percussion Paradise og Marilyn Mazur Group. Førstnævnte turnerede rundt i Europa i 20 år, skriver familien.

I en årrække var hun desuden medlem af den norske saxofonist Jan Garbareks orkester Jan Garbarek Group.

Flere gange optrådte hun desuden med DR Big Band – blandt andet i DR Koncerthuset i København.

Som bandleder tæller diskografien blandt andet albummerne “Flow” og “Shamania”, hvor sidstnævnte desuden er navnet på det band, hun dannede i 2015.

Marilyn Mazur blev 70 år.

12 personer har mistet livet eller er forsvundet, efter at en vinterstorm med voldsom regn torsdag ramte Gazastriben.

Det oplyser den Hamas-kontrollerede regering i Gaza fredag ifølge Reuters.

I alt 800.000 fordrevne palæstinensere, som bor i telte i området, risikerer at blive ramt af oversvømmelser som følge af uvejret, vurderer FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).

Nogle områder er allerede blevet oversvømmet.

IOM advarer om, at mangel på velfungerende afløb og kloaksystemer øger risikoen for, at bakterier bliver spredt, og der udbryder sygdomme.

Levering af materialer såsom træ, som kan bruges til at forstærke flygtningenes telte, er den seneste tid blevet forsinket på grund af restriktioner ved grænserne til Gaza, meddeler FN-organisationen.

Det samme gælder pumper, der kan bruges til at pumpe vand væk fra de oversvømmede områder, og sandsække.

Byen Nuseirat i det centrale Gaza er ét af de steder, der er blevet oversvømmet. Her gik beboerne i en flygtningelejr tidligere på dagen rundt i vand til anklerne. Madrasser, sko og tøj i deres telte var gennemblødt.

– Børnene og jeg var oppe hele natten, siger 50-årige Youssef Tawtah til Reuters, mens han pøser vand ud af et telt.

– Hvordan skal børnene håndtere det her?

Hans familie sidder rundt om et bål på en sandbanke i nærheden. Ud over at deres madrasser er blevet våde og formentlig er ubrugelige, må den mad, de havde i deres telt, kasseres, fortæller Youssef Tawtah.

Reuters har forsøgt at få en kommentar fra Cogat, som er et departement under Israels militær, der står for at koordinere den israelske regerings humanitære indsatser i de palæstinensiske områder.

Cogat er ikke vendt tilbage.

Men Israel har hidtil fastholdt, at landet lever op til de krav til levering af nødhjælp, der fremgår af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas. Aftalen trådte i kraft 10. oktober.

Ifølge aftalen skulle fem grænseovergange straks åbnes, så mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gaza, kunne øges markant.

Forlagsmand og tv-producent Thomas Heurlin udtræder af ledelsen og af bestyrelsen i forlaget Impact Press-Momenta.

Det oplyser bestyrelsesformand Jakob Kvist og forlagsdirektør Olav Skaaning Andersen i en mail til flere medier, herunder Ritzau.

Det fremgår desuden af det centrale virksomhedsregister, at Heurlin er fratrådt 12. december 2025.

Heurlins exit sker ifølge Kvist og Skaaning “efter fælles aftale”. Der fremgår intet om baggrunden for, at parterne har indgået aftalen.

Heurlin har netop været centrum i en sag om en bog om den afdøde rockerpræsident Michael Rosenvold kaldet “Kok”.

Berlingske fortalte tidligere i denne uge, at netop Thomas Heurlin sendte en kopi af manuskriptet til den færdige bog til en repræsentant fra rockergruppen Bandidos.

Hele sagen udspringer af bogen “Kok”, som er skrevet af journalist og forfatter Camilla Marie Nielsen. Bogen udkom på Impact Press-Momenta i forrige uge.

Inden udgivelsen forsøgte Michael Rosenvolds enke imidlertid at bremse udgivelsen ad rettens vej. I Københavns Byret havde hun forlangt, at en dommer skulle nedlægge et midlertidigt forbud mod udgivelsen af bogen. Det afviste retten imidlertid.

Tilbage stod spørgsmålet, hvordan nogen uden for forlaget var blevet bekendt med indholdet af bogen. Det skulle siden vise sig at være Thomas Heurlin, som havde sendt manuskriptet til Bandidos.

Over for Berlingske har han forklaret, at der efter hans opfattelse var en aftale om, at advokat Michael Juul Eriksen på vegne af Bandidos skulle have bogen til gennemsyn inden udgivelsen.

Advokaten har blandt andet repræsenteret rockergruppen i en nyligt overstået retssag, hvor Bandidos som forening blev opløst ved dom og dermed gjort ulovlig.

Michael Rosenvold og Thomas Heurlin skulle angiveligt have lavet en aftale om gennemlæsning af manuskriptet i Marseille – Rosenvold boede i Sydfrankrig – men i april i år afgik Rosenvold uventet ved døden.

Ifølge forlaget bortfaldt aftalen, da Rosenvold døde. For formålet med at lade en advokat læse bogen igennem inden udgivelsen var, at Kok ikke skulle ende i juridisk uføre.

Til Berlingske har forfatter Camilla Marie Nielsen fortalt, at en repræsentant for Heurlin til hende har sagt, at Heurlin skulle være blevet truet af Bandidos til at udlevere bogen.

Også Heurlin selv skulle ifølge forfatteren have bedt hende om at udlevere bogen til Bandidos, hvilket hun afviste at gøre.

Camilla Marie Nielsen har desuden fortalt, at hun er blevet ringet op af en repræsentant for Bandidos, som ville have manuskriptet, og som fremsatte trusler mod Heurlin.

Ifølge forlagsdirektør Olav Skaaning Andersen er det ikke forlagets, men alene Heurlins beslutning, at manuskriptet endte hos Bandidos.

– Det er ikke forlaget, der har sendt noget til Bandidos. Hvis Thomas har sendt det, er det en selvstændig handling fra hans side, som vi på ingen måde billiger, og som vi tager afstand fra. Og som vi må tage op internt, sagde Skaaning Andersen til Berlingske sidste weekend.

Forlaget Impact Press-Momenta ejes og ledes af mediefolkene Jakob Kvist, Olav Skaaning Andersen, Lars Feilberg, Carsten Norton og Kristoffer Eriksen.

Skaaning og Kvist oplyser i mailen om Heurlins exit, at man ikke har yderligere kommentarer.

Italiensk politi har anholdt 34 personer, der mistænkes for at have stjålet tusindvis af mønter, vaser og andre arkæologiske artefakter fra den italienske ø Sicilien og naboregionen Calabrien.

Det oplyser italiensk politi og anklagemyndighed ifølge Reuters.

Politiet har beslaglagt omkring 10.000 genstande. Herunder er 7.000 mønter udstedt af græske bystater i antikken, fremgår det af en udtalelse fra anklagemyndigheden i den sicilianske by Catania.

Derudover har politiet fundet hundredvis af ler- og terracottavaser, bronzeringe, brocher og pilespidser. De er alle blevet stjålet fra arkæologiske steder på Sicilien og i Calabrien.

Gravrøverier og tyveri fra arkæologiske udgravninger har været et problem i Italien i flere hundrede år.

De seneste år har en særlig afdeling under italiensk politi, som efterforsker tyveri af kunstværker og arkæologiske genstande, flere gange haft held med at finde frem til de stjålne artefakter.

På Sicilien er ni personer blevet varetægtsfængslet, mens 14 andre er sat i husarrest. De er sigtet for blandt andet sammensværgelse, tyveri af kulturel ejendom, hæleri og forfalskning.

I Calabrien er to personer blevet varetægtsfængslet, og ni er kommet i husarrest som følge af tilsvarende anklager.

Ud over at have fundet flere tusind værdigenstande fra antikken har politiet også afsløret et værksted, hvor der er blevet produceret falske antikke mønter og lertøj.

Nogle af de ægte mønter, som er blevet stjålet fra det sydlige Italien, er transporteret ud af landet og er smuglet ind i Tyskland. Herfra skulle de sælges videre, oplyser de italienske myndigheder.

Både Sicilien og Calabrien har en omfattende historisk arv i form af adskillige antikke romerske og græske steder. Blandt de mest kendte er Templernes Dal på Sicilien, der består af ruinerne af syv græske templer.

Demokraterne fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i USA har fredag frigivet en række billeder fra boet efter den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor der indgår et link til en Dropbox-mappe til billederne.

Medierne CNN, BBC og The Guardian har ligeledes berettet om de i alt 19 billeder.

På flere af dem ses kendte personer.

Det tæller blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Præsidenten ses på tre af billederne. På et af dem er han flankeret af flere kvinder, hvis ansigter ikke kan ses.

Derudover figurerer personer som Microsofts medstifter Bill Gates, den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton og Andrew Mountbatten-Windsor, der i november fik frataget sin prinsetitel i Storbritannien.

Andrew er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Det er uklart, hvor og hvornår de 19 billeder blev taget, samt hvem der tog dem, skriver BBC.

I pressemeddelelsen fredag siger et højtstående medlem af tilsynsudvalget Robert Garcia:

– Disse foruroligende billeder rejser endnu flere spørgsmål om Epstein og hans relationer til nogle af de mest magtfulde mænd i verden.

– Justitsministeriet skal frigive alle filerne NU, lyder det videre.

Garcia henviser til de såkaldte Epstein-dokumenter. De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Natten til 20. november oplyste Trump, at han havde underskrevet et lovforslag om at frigive dokumenterne.

Fra da af havde USA’s justitsministerium 30 dage til at offentliggøre dokumenterne. Nogle kan dog ende med ikke at se dagens lys, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Fredag er det anden gang på kort tid, at Demokraterne fra tilsynsudvalget frigiver billeder relateret til Jeffrey Epstein.

Den 3. december blev der frigivet i alt 212 billeder og videoer fra en privat ø, som var ejet af den afdøde rigmand.

En unavngiven talsperson for udvalget, der består af flest Republikanere, har kritiseret Demokraterne for fredagens offentliggørelse og beskyldt dem for at “nøje udplukke (cherry picking, red.) fotos”.

– Vi modtog over 95.000 fotos, og Demokraterne offentliggjorde kun en håndfuld, lyder det.

Det skriver BBC.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Det nærmest vælter ind med småpakker fra kinesiske online butikker til EU.

Det vil EU-landene nu forsøge at bremse op for i forsøget på at give europæiske virksomheder bedre konkurrencevilkår.

På et ministermøde fredag er EU-landene blevet enige om at lægge en told på små pakker til en værdi af under 150 euro, der kommer ind i EU fra tredjelande.

Det svarer til pakker, der koster mindre end omkring 1100 kroner.

Det ventes især at ramme kinesiske online butikker som Temu og Shein.

Afgiften på tre euro vil blive pålagt hver enkelt vare i pakken. Det vil sige, at hver vare i pakken vil blive omkring 22 kroner dyrere.

Målet er at bremse op for de billige pakker fra især Kina, som truer med at udkonkurrere europæiske butikker.

Den nye afgift skal efter planen træde i kraft 1. juli 2026.