Seneste nyheder

Dansk Folkeparti ønsker at give Fødevarestyrelsen beføjelser til at lukke dyreopdræt, hvis styrelsen vurderer, at dyrene vanrøgtes.

Det oplyser retsordfører for Dansk Folkeparti Mette Thiesen til Ritzau.

Udmeldingen kommer efter afsløringer fra TV 2, som har vist, at borgmesteren i Tønder, Jørgen Popp Petersen, siden 2019 har haft kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen på sin svinefarm 14 gange.

8 ud af de 14 gange måtte styrelsen politianmelde Jørgen Popp Petersen.

– Vi bakker fuldt op om, at Fødevarestyrelsen skal kunne lukke ned for sådan en svinefarm, som der eksempelvis var hos borgmesteren i Tønder, hvor der har været en række politianmeldelser siden 2019, siger Mette Thiesen.

I en video optaget af Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg, som TV 2 er i besiddelse af, ser man blandt andet en gris, hvis ører er helt sorte.

– De er simpelthen ved at blive afstødt, det er helt tydeligt. Hvis den gris får lov til at leve, så falder de ører af, siger dyrlæge Lena Rangstrup-Christensen til TV 2.

Tusindvis af mennesker er lørdag samlet i den italienske storby Milano for at sige et sidste farvel til modedesigneren Giorgio Armani, der døde tidligere på ugen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I forbindelse med at modehuset Giorgio Armani torsdag meddelte, at dets grundlægger var død, blev det oplyst, at der ville blive sat et begravelseskammer op lørdag og søndag.

Da dørene åbnede klokken 09.00 lørdag, havde hundredvis af mennesker allerede stillet sig i kø ved Teatro Armani, modehusets hovedkvarter, hvor begravelseskammeret er sat op.

Trækisten er blevet placeret i et mørkt rum, hvor den er omgivet af hvide papirlys samt et billede af den italienske modedesigner og en dertilhørende tekst. Selve begravelsen finder sted mandag i private rammer ifølge avisen The Guardian.

En af de fremmødte er Silvia Albonetti, der arbejder som ekspeditrice for Emporio Armani.

– Det er så følelsesladet, siger hun ifølge AFP.

– Han var en utrolig mand – nogle gange uhøflig, men menneskelig, lyder det videre.

Giorgio Armani blev 91 år.

Han havde haft det skidt i en periode og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni. Den præcise årsag til hans død er dog ikke umiddelbart blevet oplyst.

Giorgio Armani var ved sin død den eneste storaktionær i modehuset, som genererede en omsætning på 2,3 milliarder euro – 17 milliarder kroner – i 2024.

Han fik sit gennembrud som modedesigner, da han begyndte at arbejde for designeren Nino Cerutti.

Egentlig studerede han først medicin, men han droppede ud efter to år for efterfølgende at udføre sin militærtjeneste.

I Milano fik Giorgio Armani et job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

I 1975 debuterede han med sin første herrekollektion og blev hurtigt populær i Europa.

Modeselskabet Armani etablerede han i samarbejde med sin daværende partner, Sergio Galeotti.

Galeotti havde aids og døde som 40-årig i 1985.

Armani efterlader sig ingen børn til at arve modehuset. Men både hans lillesøster og andre familiemedlemmer vil sandsynligvis arve, har Reuters tidligere skrevet.

Pernille Rosenkrantz-Theils (S) forslag om at fjerne brugerbetaling for daginstitutioner i Københavns Kommune vil komme et stort antal børnefamilier med millionindtægter til gavn.

Det viser beregninger, som den borgerlig-liberale tænketank Cepos har lavet for DR.

I august forslog Rosenkrantz-Theil, der er kandidat til overborgmesterposten i København, at gøre det gratis at have børn i vuggestue og børnehave i Københavns Kommune.

Der er 26.900 børnefamilier med børn mellem nul og seks år i København, og ifølge Cepos er den gennemsnitlige husstandsindkomst for børnefamilierne i København på 1,32 millioner kroner om året.

De ti procent rigeste børnefamilier har en husstandsindkomst på over to millioner kroner om året. Det gælder 2690 børnefamilier i København.

For en familie med to børn kan forslaget give en gevinst på mere end 60.000 kroner om året.

Ifølge forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen viser tallene, at børnefamilierne i København er relativt godt stillet økonomisk.

– Vores beregninger viser, at børnefamilierne i København er relativt velstillede, også når man sammenligner med familier uden børn, siger han til DR.

Spidskandidat for Liberal Alliance i Københavns Kommune Alexander Ryle kritiserer forslaget for at hjælpe københavnere, der ikke har brug for den økonomiske håndsrækning.

Rosenkrantz-Theil mener, at de rigeste familier også skal have del i gevinsten.

– Den gruppe, vi taler om her, betaler topskat og er derfor i den grad med til at finansiere det her forslag, siger hun til DR.

Ifølge Rosenkrantz-Theil vil forslaget koste 800 millioner kroner om året.

Forslaget har blandt andet mødt kritik, fordi der ikke er fremlagt et konkret forslag til finansiering. Men den socialdemokratiske overborgmesterkandidat har sagt, at størstedelen af pengene skal komme ved at “skære på administrationen” i kommunen.

Der er valg til borgerrepræsentationen i København – og til byrådene i landets øvrige kommuner – den 18. november.

Socialdemokratiet efterlyser en blå statsministerkandidat i forbindelse med det såkaldte borgerlige konvent lørdag i Fredericia.

Regeringspartiet har lørdag formiddag fået kørt en lastbil med et banner hen til indgangen til Messe C i Fredericia, hvor begivenheden, som Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative holder sammen, finder sted.

På banneret står det “Dyt hvis du ser en blå statsministerkandidat”.

Der henvises til, at der i øjeblikket ikke findes sådan en. Kun statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at hun igen er statsministerkandidat, når der senest ved udgangen af oktober næste år skal være folketingsvalg.

Den socialdemokratiske gimmick ser ikke ud til at have den store effekt på hverken de borgerlige partiledere eller deltagerne ved konventet. Her er der ifølge partierne 700-800 deltagere til stede, hvilket i sig selv ikke er så mange, taget i betragtning at det er fire partier.

Selve konventet handler om, at de fire borgerlige partier i oppositionen skal vise sammenhold samt fremvise et borgerligt projekt.

Der bruges ikke meget energi på at kigge på lastbilen, som i første omgang holdt tæt på indgangen, men som også hurtigt kørte lidt længere væk og til sidst var parkeret anonymt på parkeringspladsen.

De Konservative og DF har meldt ud, at de gerne ser Venstres formand, Troels Lund Poulsen, være blå bloks statsministerkandidat. Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har ikke meldt det ud så fuldtonet.

Troels Lund Poulsen, der er forsvarsminister i den nuværende SVM-regering, har ikke meldt sig som statsministerkandidat.

Fødevarestyrelsen har valgt at ophæve et markedsføringsforbud til fiskefabrikken Polar Salmon Hjerting Laks.

Det oplyser selskabet, som hører hjemme i Esbjerg, ifølge Fødevarewatch og JydskeVestkysten.

Polar Salmon Hjerting Laks fik markedsføringsforbuddet, efter at selskabet flere gange måtte tilbagekalde varer på grund af listeriafund.

Forbuddet er ophævet, da fiskefabrikken ikke længere producerer de pågældende varer.

– Fødevaresikkerhed og tillid til vores produkter kommer altid først. Derfor var det en nødvendig beslutning, siger administrerende direktør Jesper Kelly Innes i en pressemeddelelse, som de to medier har set.

Konkret er produktionen af såkaldte ikkestyrede produktionsfisk blevet stoppet, skriver Fødevarewatch.

Det kan eksempelvis være koldrøget laks og hellefisk.

Fremover vil fiskefabrikken i stedet koncentrere sig om produktion af fisk, hvor man kan styre vækstbetingelser for bakterier igennem saltning, røgning og temperaturkontrol.

Ifølge JydskeVestkysten har Fødevarestyrelsen knyttet virksomheden til mindst 27 sygdomstilfælde og fire dødsfald.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Få dage inden at Norge går til valg, har knap to millioner vælgere allerede stemt.

Det fremgår af Valgdirektoratets hjemmeside.

Valget til Stortinget afholdes mandag, og forinden er der afgivet 1.902.915 forhåndsstemmer.

Det har været muligt at stemme på forhånd fra 11. august og frem til fredag.

Derudover har der været en særlig mulighed for at “tidligstemme” fra 1. juli til 8. august. Her er der kommet knap 9300 stemmer.

Denne mulighed var rettet mod vælgere, der ikke kunne stemme fra 11. august til 5. september eller på selve valgdagen.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB svarer det samlede antal til 47,1 procent af de stemmeberettigede.

Fredag blev der afgivet 201.310 stemmer, hvilket gør det til den dag, hvor der kom flest forhåndsstemmer ind.

Norge afholder valg til Stortinget hvert fjerde år. Valget finder altid sted den anden mandag i september.

I alt skal der vælges 169 medlemmer af Stortinget, og kandidaterne vælges i 19 valgdistrikter. Hvert valgdistrikt har fået tildelt et antal pladser i Stortinget på baggrund af indbyggertal og areal.

Ifølge NTB stod det allerede torsdag klart, at der var kommet nok forhåndsstemmer til, at rekorden fra 2021 ville blive slået. Her blev der afgivet lidt over 1,6 millioner forhåndsstemmer.

Andelen af vælgere, der stemmer på forhånd, er steget gradvist igennem flere årtier, og den skød i vejret 2021.

Her blev coronapandemien nævnt som årsagen til, at hele 45 procent af de stemmeberettigede stemte på forhånd. Det var desuden en stigning fra 29 procent i 2017, skriver NTB.

Blandt de partier, der stiller op til valget, er Arbeiderpartiet, som ledes af Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre. Det samme gælder det liberalkonservative parti Høyre, som tidligere statsminister Erna Solberg står i spidsen for.

Det er almindeligt, at flere partier indgår i et regeringssamarbejde. Det er også muligt, at ét parti udgør regeringen. Og ligesom i Danmark kan en regering i Norge være en mindretalsregering.

Løsgænger Mike Fonseca har sendt et krav på 100.000 kroner og en trussel om en stævning til Moderaternes folketingsmedlem Monika Rubin.

Det skriver hun selv på Facebook lørdag morgen.

Ifølge Monika Rubin bunder det i, at hun i slutningen af 2023 har kritiseret Fonsecas forhold til en dengang 15-årig pige.

– Jeg står fast på mit synspunkt. Voksne mennesker, der søger børn, er et problem. Og man bør ikke kunne true sig til tavshed, skriver Monika Rubin.

Ifølge Monika Rubin har hun fået indtil søndag til at betale kravet. Det har hun ikke tænkt sig at gøre, lyder det.

– Hvis Mike Fonseca vil bruge retssalen til at forsvare voksne mænds forhold til piger i 8. klasse, så er det hans valg, skriver hun.

Sagen om Mike Fonsecas forhold til den unge pige kom frem i efteråret 2023. Her oplyste han, at han meldte sig ud af Moderaterne og gik på sygeorlov.

Kæresteforholdet stred imod Moderaternes adfærdskodeks, som foreskriver, at man ikke må have seksuelle relationer med personer under 18 år.

– Jeg er så vred! Og skuffet over, at han så samtidig mener, at han er en god repræsentant for den danske befolkning, når han har så forskruet en tilgang til unge mennesker og deres seksualitet, skrev Monika Rubin umiddelbart efter på Facebook.

Dengang skrev hun også, at hun mente, at der var tale om grooming, da et voksent menneske ifølge hende havde brugt sin status og erfaring til at forføre et ungt menneske.

Grooming er strafbart. Det handler ifølge Red Barnet om en relation, hvor en mental eller aldersmæssigt overlegen person opbygger en relation til et barn eller ung for at udnytte dem seksuelt.

I januar 2024 stoppede Midt- og Vestsjællands Politi en efterforskning af Mike Fonseca for grooming.

Politiet vurderede ikke, at der var en begrundet formodning om, at der var foregået noget strafbart.

Det fremgår ikke af Monika Rubins opslag lørdag morgen, hvad Mike Fonseca konkret kræver erstatning for.

Monika Rubin ønsker lørdag ikke at kommentere sagen og henviser til sit opslag på Facebook.

Politikeren er valgt ind i Folketinget og er normalt politisk ordfører for Moderaterne, men er i øjeblikket på barsel.

Mike Fonseca er i dag løsgænger i Folketinget.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Mike Fonseca.

Unge kvinder i alderen 16 til 29 år vælger i stigende grad at blive – eller forblive – medlem af landets idrætsforeninger.

Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som er blevet offentliggjort lørdag.

Det er især de 25-29-årige kvinder, der er blevet flittigere i idrætsforeningerne. Fra 2016 til 2024 er andelen af foreningsaktive kvinder i denne aldersgruppe steget fra 28 til 36 procent.

For aldersgruppen 20 til 24 år er andelen steget fra 33 til 40 procent og for de 16-19-årige er andelen, der er medlem af en idrætsforening, steget fra 47 til 50 procent.

Næstformand hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) Frans Hammer er glad for udviklingen, der er sket i en tid med “stigende digitalisering”. Her mener han, at fysiske fællesskaber har fået en særlig vigtig rolle.

– Vi har sammen med de 62 specialforbund og mere end 100 idrætter, som vi har under vores hat, virkelig arbejdet på at sætte konkurrencen lidt ned og motionstilbuddene op.

– Det, der optager danskerne, er ikke, at vi deler to hold i en håndboldhal og spiller kamp mod hinanden. Det er at komme ud i naturen, siger Hammer.

Han fortæller, at DIF blandt andet har arbejdet med at sænke indgangsbarriererne til at kunne deltage i forskellige idrætsgrene.

I ishockey har man eksperimenteret med at spille på en mindre bane, og i håndbold har foreninger prøvet at spille med blødere bolde, fortæller Hammer.

Stigningen er både sket inden for individuelle idrætsgrene som dans, gymnastik, løb og styrketræning, men også inden for boldspil som håndbold og fodbold. Boldspil er særligt populært hos de 20-29-årige.

– Der har aldrig været så mange unge piger, der spiller fodbold, siger han.

Ellers peger næstformanden på, at ønsket om at få en pause fra telefonen formentlig har været med til at få flere unge kvinder ind i idrætsforeninger.

– Vi tror på det her analoge fællesskab i idrætsforeningen, hvor telefonen ligger langt væk. Vi ser nogle trends blandt andet hos kvinder i de større byer om at få skærmen væk og fællesskaberne op.

– Den største idrætsfacilitet, vi har, er naturen. Det er motionstilbud, som foregår udenfor. Vi er gået fra indeidræt med store hold, til at det foregår udenfor med mindre hold, siger Frans Hammer.

Trods den stigende andel af unge kvinder i idrætsforeningerne er der stadig et efterslæb i forhold til de jævnaldrende mænd.

Der er altså flere drenge og unge mænd, der dyrker idræt i foreningerne, sammenlignet med unge kvinder.

Derfor kræver området stadig fokus, mener Frans Hammer.

– Vi ser, at piger i højere grad end drenge vælger idrætten fra på grund af konkurrencefokus og utilfredshed med træningen, siger Frans Hammer.

Ofte falder de unge kvinder fra, når de begynder på efterskole eller på en ungdomsuddannelse og vender først tilbage igen til idrætsforeningerne, når de har fået børn, forklarer han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fredag afvist et forslag fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at Zelenskyj skulle komme til Ruslands hovedstad, Moskva.

Det gjorde Zelenskyj i et interview med ABC News.

– Han (Putin, red.) kan komme til Kyiv (Ukraines hovedstad, red.), siger den ukrainske præsident.

– Jeg kan ikke tage til Moskva, når mit land er under missiler, er under angreb hver dag. Jeg kan ikke tage til denne terrorists hovedstad, lyder det.

Onsdag lød det fra den russiske præsident, Vladimir Putin, at han gerne ville mødes med sin ukrainske modpart i Moskva.

Det sagde han på et pressemøde i Kinas hovedstad Beijing ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han gentog forslaget igen fredag, hvor han sagde, at det bedste sted til et møde ville være Ruslands hovedstad.

I den forbindelse lød det også, at et ukrainsk Nato-medlemskab ville være udelukket. Men et muligt EU-medlemskab vil være en del af Ukraines juridiske rettigheder.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har haft stort fokus på at sikre et møde mellem Putin og Zelenskyj.

Særligt efter, at de to præsidenter besøgte USA uafhængigt af hinanden i august.

Trump sagde i august til Fox News, at han ville sætte de to i et rum sammen.

I sidste uge gentog den amerikanske præsident ifølge ABC News over for mediet The Daily Caller sin ambition om et møde.

– Et trilateralt møde vil ske. Et bilateralt ved jeg ikke, lød det.

Fredag siger Zelenskyj til ABC News, at Putins forslag om at holde mødet i Rusland er et forsøg på at udskyde mødet.

Den ukrainske præsident understreger, at han er klar til et møde i hvilket som helst format.

Siden Donald Trump igen blev taget i ed som præsident i USA i januar, har han haft som mål at afslutte krigen i Ukraine.

Et lyssværd, der blev brugt af karakteren Darth Vader i den originale Star Wars-trilogi, har været under hammeren på en auktion i Los Angeles.

Her indbragte lyssværdet mere end 3,6 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 23 millioner kroner.

Det fremgår af auktionshuset Propstores hjemmeside.

Ifølge auktionshuset er lyssværdet det mest indbringende objekt fra Star Wars-universet, der nogensinde har været under hammeren.

Den eftertragtede rekvisit var både med i filmen “The Empire Strikes Back” (“Imperiet slår igen”, red.) og filmen “Return of the Jedi” (“Jediridderen vender tilbage”, red.).

Forud for auktionen var forventningen, at lyssværdet ville indbringe mellem en og tre millioner dollar. Under auktionen blev der indgivet 31 bud.

På Propstores hjemmeside fremgår det, at lyssværdet under optagelser til de to film både blev brugt af skuespiller David Prowse og stuntmand Bob Anderson.

– Der er tale om den primære rekvisit, der blev skabt til karakteren Darth Vaders dueller i både “Imperiet slår igen” og “Jediridderen vender tilbage”.

– Det blev brugt flittigt under optagelserne til begge film og er en af de mest mindeværdige filmrekvisitter fra den originale trilogi, skriver Propstore.

Lyssværdet er et blandt mere end tusind kostumer, rekvisitter og filmobjekter fra Hollywood, der de seneste dage har været under hammeren på auktionen i Los Angeles.

Også genstande fra Harry Potter-filmene, Game of Thrones-serien og Men in Black-filmene har indbragt store summer under auktionen. Det skriver mediet The Guardian.

Fra Harry Potter-filmene blev et skilt, hvor der står “Platform 9 3/4” solgt for lige knap 900.000 kroner, mens et sværd, der blev brugt af karakteren John Snow i “Game of Thrones” blev solgt for over 600.000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der tilbyder bestemte toldfritagelser til handelspartnere, der indgår aftaler om industriel eksport – herunder vedrørende nikkel, guld, lægemiddelstoffer og kemikalier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump, der blev indsat i Det Hvide Hus i januar, har haft stort fokus på en ny toldpolitik. Han ønsker at reducere det amerikanske handelsunderskud og i forhandlinger på området få indrømmelser fra lande, som er handelspartnere til USA.

I det seneste dekret oplistes der ifølge Reuters 45 kategorier, hvor en importtold på nul kan gælde for det, der kaldes allierede partnere.

Det gælder partnere, der indgår rammeaftaler om Trumps såkaldte gengældelsestold, lyder det.

Ifølge Reuters betyder dekretet, at USA’s toldsatser kommer til at stemme overens med landets forpligtelser i de rammeaftaler, der allerede findes med eksempelvis Japan og EU.

Udtagelserne for lande, der har indgået aftaler med USA, skal efter planen træde i kraft klokken 06.01 mandag dansk tid.

Fra Trump selv lyder det, at hans villighed til at reducere toldsatserne afhænger af “spændvidden og den økonomiske værdi af en handelspartners forpligtelser til USA i dets aftale om gensidig handel”.

Det afhænger desuden af USA’s nationale interesser, lyder det.

Undtagelserne vil gælde varer, der ikke kan dyrkes, udvindes eller produceres naturligt i USA – eller ikke kan produceres i et tilstrækkeligt omfang.

Varerne nævnt i dekretet omfatter blandt andet grafit og forskellige typer nikkel, som er et afgørende materiale i fremstilling af rustfrit stål og batterier til elbiler.

Det gælder også stoffer anvendt i generiske lægemidler, eksempelvis det bedøvende stof lidokain og reagenser, som bliver brugt i test for sygdomme.

En mand har mistet livet i den australske storby Sydney, efter at han er blevet bidt af det, der formodes at være en stor haj.

Det skriver The Guardian.

Manden døde i det nordlige Sydney lørdag australsk tid.

Kort før klokken 10 om formiddagen – klokken 02 natten til lørdag dansk tid – blev akutberedskabet kaldt til stranden Long Reef Beach efter anmeldelser om, at en mand i vandet havde fået kritiske skader.

Manden blev trukket op på stranden fra havet. Australsk politi oplyser, at han døde på stedet kort tid efter.

Stranden er efterfølgende blevet lukket for besøgende. Det ventes nu, at politiet i samarbejde med andre myndigheder skal forsøge at fastslå, hvilken hajart der er tale om.

I den forbindelse har politiet taget to dele af et surfbræt med sig til videre undersøgelser.

En unavngiven surfer siger til Daily Telegraph i Sydney, at manden surfede, da ulykken indtraf.

– Fire eller fem surfere hev ham ud af vandet, og det lignede, at en betydelig del af hans underkrop var blevet angrebet.

Nyhedsbureauet AFP beskriver ligeledes meldinger fra australsk politi om, at det mistænkes, at der tale om stor hajart.

Også en række andre strande i det nordlige Sydney er i forbindelse med ulykken blevet lukket lørdag, skriver The Guardian.

Det gælder blandt andet stranden Shelly Beach, skriver det australske medie ABC. Til ABC fortæller et øjenvidne, at der på Shelly Beach lørdag har lydt en såkaldt hajalarm.

– I en megafon fra en båd lød det, “der har været et hajangreb, gå op af vandet for jeres egen sikkerheds skyld”, siger øjenvidnet.

I februar 2022 blev en 35-årig dykkerinstruktør også dræbt i et dødelig hajangreb i Sydney. Det skete ud for Little Bay Beach i den sydøstlige del af byen.

Det var det dengang det første dødelige angreb siden 1963. Det blev vurderet, at der var tale om en hvidhaj.

Det amerikanske AI-selskab Anthropic skal betale mindst 1,5 milliarder dollar – 9,5 milliarder kroner – som en del af et forlig med en gruppe forfattere.

Det viser retsdokumenter, der blev indgivet fredag.

Gruppen af forfattere havde lagt sag an mod AI-selskabet med anklager om, at Anthropic ulovligt havde kopieret deres bøger for derefter at anvende dem til at til at træne Claude, der er navnet på virksomhedens chatbot.

Claude er blandt en af flere konkurrenter til chatbotten ChatGPT.

– Dette banebrydende forlig overgår klart alle andre kendte sager om krænkelser af ophavsrettigheder, siger Justin Nelson, der er advokat for gruppen af forfattere.

– Forliget er det første af sin slags i AI-tidsalderen, tilføjer han.

Søgsmålet, der ledte til forliget, var blevet anlagt af forfatterne Andrea Bartz, Charles Graeber og Kirk Wallace Johnson.

En amerikansk distriktsdommer William Alsup fastslog i juni, at AI-virksomhedens træning af chatbotten Claude med bøger – uanset om bøgerne var købt eller piratkopierede – havde ændret bøgerne i en sådan grad, at der var tale om rimelig brug.

– Den omstridte teknologi er blandt de mest transformative, mange af os vil se i vores levetid, skrev Alsup dengang i sin afgørelse.

Alsup mente imidlertid ikke, at virksomheden praksis med at downloade millioner af piratkopierede bøger var rimelig.

Ifølge retsdokumenter omfatter forliget omkring en halv millioner bøger. Forliget betyder desuden, at Anthropic skal destruere de piratkopierede filer.

Virksomheden må fortsat beholde de filer, som den lovligt har købt og gemt.

Forliget er landet på et tidspunkt, hvor flere AI-selskaber står midt i lignende sager, hvor rettighedsindehaver mener, at selskaberne har krænket intellektuel ejendomsret ved at kopiere ophavsretsbeskyttet indhold uden tilladelse.

AFP

Australien udlover en dusør på op mod en million australske dollar – omkring 4,2 millioner kroner – for anholdelsen af en mand, som på 12. dag er eftersøgt mistænkt for drab på to politibetjente.

Det oplyser australsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fra politiet i delstaten Victoria lyder det, at de har sat et livsforandrende beløb i spil i jagten på den 56-årige Desmond Freeman.

Freeman er anklaget for at åbne ild mod politiet, da de opsøgte ham i hans hjem i Victoria med en ransagningskendelse. Her mistede den 59-årige betjent Neal Thompson og den 35-årige Vadim De Waart livet. En tredje betjent endte desuden på operationsbordet, efter at han blev såret under hændelsen.

Politiet har tidligere meldt ud, at betjentene trængte ind i mandens landejendom i forbindelse med en sag om seksuelle overgreb.

Flere end 450 betjente har deltaget i den indtil videre forgæves jagt på Freeman. Han menes at være flygtet ind i et tæt skovområde nær den lille by Porepunkah, og der har været meldinger om, at han har indgående erfaring med overlevelse i bushen og et godt kendskab til området.

Bushen er et stort, uopdyrket og sparsomt befolket område, der ofte har krat- eller skovbevoksning.

Lørdag australsk tid har politiet så meddelt, at det tilbyder op til 4,2 millioner kroner for oplysninger, der kan føre til anholdelsen af Freeman.

Det er et rekordbeløb i delstaten.

– Der er ingen tvivl om, at op mod en million (australske, red.) dollar er et livsændrende beløb for enhver, og det kan ændre vedkommendes livsomstændigheder fuldstændig, siger Dean Thomas, som er kriminalinspektør for drabsafdelingen i Victorias politi.

– Beløbet anerkender alvoren af den voldelige forbrydelse og vores engagement i at finde Freeman hurtigst muligt, så han ikke længere er en risiko for samfundet.

I en tidligere udtalelse har politiet sagt, at det mener, at nogen i lokalsamfundet muligvis har hjulpet ham i skjul siden skyderiet, der fandt sted 26. august.

Politiet mener, at han fortsat er bevæbnet og råder derfor borgere til ikke at nærme sig ham.

Som en del af efterforskningen har Freemans hustru, Amalia Freeman, og deres teenagesøn kortvarigt været tilbageholdt af politiet.

Amalia Freeman har udsendt en offentlig erklæring, hvor hun opfordrer sin mand til at overgive sig til politiet.

Et regimeskifte i Venezuela er i øjeblikket ikke på dagsordenen for USA.

Det fastslår den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag amerikansk tid.

Det sker, efter at der har været meldinger om, at USA udbygger landets militære tilstedeværelse i Caribien med ti jagerfly.

Trump bliver af journalister spurgt til en udtalelse, som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, kom med tidligere på ugen.

Her sagde Maduro, at USA går efter et regimeskifte i Venezuela gennem militære trusler. Det budskab gentog Maduro fredag.

– Vi taler ikke om det, men vi taler om det faktum, at I (Venezuela, red.) havde et valg, som for at sige det mildt var et meget underligt valg, svarer Trump.

Nicolas Maduro blev i januar taget i ed som Venezuelas præsident, hvilket udløste protester fra både landets opposition og udlandet. Han hævder selv, at han vandt præsidentvalget, som blev afholdt i juli 2024.

Venezuelas opposition har dog beskyldt Maduro for statskup, og hverken USA eller EU – heriblandt Danmark – anerkender hans position som præsident.

Nyhedsbureauet Reuters skrev fredag på baggrund af unavngivne kilder, at Trumps administration har beordret, at ti F-35 jagerfly sendes til Puerto Rico, hvor de skal bruges i operationer mod narkokarteller.

Trump har allerede den seneste tid skruet op for USA’s militær tilstedeværelse i Caribien, hvilket sker i en indsats mod forskellige grupper, der står bag leveringen af ulovlige stoffer til USA.

– USA’s regering bør opgive sin plan om et voldeligt regimeskifte i Venezuela og i hele Latinamerika og respektere suveræniteten, retten til fred og uafhængighed, sagde Maduro fredag på stats-tv.

– Jeg respekterer Trump. Ingen af de uenigheder, vi har haft, kan føre til en militær konflikt. Venezuela har altid været villig til samtale, til dialog.

Til det amerikanske medie CNN siger unavngivne kilder natten til lørdag dansk tid, at Trump overvejer en række forskellige muligheder for at udføre militære angreb mod narkokarteller, der opererer i Venezuela.

Ifølge kilderne overvejer han blandt andet at ramme mål inde i landet, hvilket også skal være en del af en bredere strategi om at svække Maduro. Det er ikke blevet officielt bekræftet af USA.

Tirsdag bekræftede Trump, at USA i Caribien havde udført et angreb mod et skib fra Venezuela, som angiveligt var lastet med narkotika. 11 personer blev dræbt.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil afholde næste års G20-topmøde i sin golfklub Doral, der ligger nær den amerikanske storby Miami.

Det siger han fredag til journalister i Det Ovale Værelse.

– Jeg synes, at Doral vil være det bedste mødested, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

G20 består af verdens 19 rigeste lande, EU og Den Afrikanske Union. Ud over USA er lande som Frankrig, Canada, Kina og Argentina med i G20.

Medlemslandene er på skift vært for det årlige topmøde – i 2026 tilfalder værtskabet efter planen USA.

Hvornår G20-topmødet afholdes i 2026 er endnu ikke offentliggjort.

Hvis næste års G20-topmøde afholdes med Trumps golfklub Doral som kulisse, kan det genoplive bekymringer om, at den amerikanske præsident drager økonomisk fordel af sin post som præsident, skriver Reuters.

Topmødet finansieres af de amerikanske skatteydere og forventes at indbringe millioner af dollar i hotel- og restaurantindtægter.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at deltagerne ved topmødet vil bliver opkrævet kostpris, hvilket betyder, at der ikke vil blive tjent penge på arrangementet.

Det Hvide Hus afviser desuden alle påstande om interessekonflikter, og medarbejdere har sagt, at præsidentens aktiver forvaltes af en tredjepart.

Det er ikke første gang, at Donald Trump planlægger at huse et politisk topmøde på netop golfklubben nær Miami.

Under sin første embedsperiode droppede han en plan om, at golfklubben skulle lægge lokaler til G7-topmødet i 2020.

Planen mødte både kritik blandt demokrater, partikolleger og eksperter, der mente, at planerne kunne være i strid med den amerikanske forfatning, skriver Reuters.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som præsident har han flere gange måtte høre for sager, der har handlet om mulig sammenblanding af hans privatøkonomi og hans rolle som USA’s præsident.

Blandt andet er præsidenten og hans familie involveret i kryptovaluta, der har øget hans formue. Samtidigt arbejder Trumps regering aktivt for af fremme kryptovaluta i USA.

Dertil kommer salg af rettigheder til at sælge alt fra bibler, ure, sko og parfumer i præsidentens navn. Foretagenderne har ifølge Reuters indbragt Trump millioner af dollar på få måneder.

Politi i Serbien har fredag brugt tåregas og chokgranater mod demonstranter ved et universitet i byen Novi Sad.

Demonstranterne kræver et lynvalg, som de håber kan tage magten fra præsident Aleksandar Vucic og regeringspartiet SNS.

I en tale sent fredag aften lød det fra Vucic, at 11 politibetjente er blevet såret i forbindelse med aftenens begivenheder. Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvor mange demonstranter der er kommet til skade.

Fredag aften var tusindvis af demonstranter samlet ved universitetsområdet. Her havde de blandt andet bannere, hvor der stod “Vi vil ikke have blokader, vi vil have valg”.

På et andet banner stod der “De studerende har et presserende krav: Udskriv valg”.

– Vucic, skrid, råbte demonstranterne i kor.

Nogle af demonstranterne endte i fysiske sammenstød med politiet, hvor demonstranter kastede med nødblus, mens politiet brugte tåregas og chokgranater mod folkemængden.

– Vi kommer ikke til at tillade ødelæggelse af statsinstitutionerne, siger Vucic efterfølgende til journalister.

– Serbien er en stærk og ansvarlig stat.

Præsidenten har beskyldt udenlandske sikkerhedstjenester for at stå bag de regeringskritiske demonstrationer i Serbien. Han siger, at hans tilhængere søndag vil samles i byer på tværs af landet.

I flere måneder har der været demonstrationer i hele Serbien mod Vucic og SNS – blandt andet har studerende stået bag blokader af landets universiteter.

Det blev blandt andet udløst af en hændelse i november sidste år, hvor 16 personer mistede livet, da taget på en renoveret togstation i Novo Sad kollapsede.

Demonstranter mener, at korruption var årsag til ulykken, og de har i den forbindelse krævet, at der bliver udskrevet valg.

De fleste demonstrationer har været fredelige – indtil 13. august, hvor en række både politibetjente og civile blev såret under sammenstød.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at USA er i det, han kalder meget dybe forhandlinger med den militante gruppe Hamas – og han opfordrer Hamas til at frigive alle gidsler fra Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er i meget dybe forhandlinger med Hamas, siger præsidenten til journalister.

Trump tilføjer, at situationen vil blive hård og ubehagelig, hvis Hamas ikke løslader gidslerne.

– Vi sagde, lad dem komme ud (af Gaza, red.), lad dem komme ud lige nu. Og så vil meget bedre ting ske for dem, men hvis I ikke slipper dem ud, bliver det en hård situation, det vil blive ubehageligt.

Trump tilføjer, at Hamas i forhandlingerne har bedt om nogle ting, som ifølge ham er “fine”. Præsidenten uddyber dog ikke, hvilke krav Hamas har stillet.

Hamas tog over 250 gidsler med til Gaza efter et angreb mod Israel i oktober 2023. Ifølge israelske tal kostede angrebet omkring 1200 personer livet.

Israels efterfølgende række af angreb mod Gaza har dræbt titusindvis af mennesker og medført intern fordrivelse af befolkningen i området.

Flere internationale domstole og menneskerettighedsgrupper har desuden beskyldt landet for at begå folkedrab og krigsforbrydelser. Israel har nægtet sig skyldig.

Trump lovede under præsidentvalget i USA, at han ville sikre en hurtig afslutning på konflikten.

Omkring 50 israelske gidsler opholder sig stadig i Gaza. Det menes, at 20 af dem fortsat er i live.

Hamas har tidligere sagt, at gruppen vil frigive nogle af gidslerne i en midlertidig våbenhvile, mens Trump flere gange har sagt, at han vil have alle gidslerne løsladt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at krigen i Gaza kun vil slutte, hvis alle gidslerne bliver frigivet, og hvis Hamas bliver afvæbnet.

Han vil desuden have, at Israel får sikkerhedsmæssig kontrol over Gazastriben, og at området får en ny administration. Hamas kræver på den anden side, at krigen stopper, og at Israel trækker sig fra Gaza.

Jannik Sinner er klar til finalen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open, der i disse dage afvikles i New York.

Det står klart, efter at verdensetteren natten til lørdag besejrede canadiske Felix Auger-Aliassime i fire sæt 6-1, 3-6, 6-3, 6-4.

I finalen, der spilles søndag amerikansk tid, møder den forsvarende US Open-vinder spanske Carlos Alcaraz, der ligger nummer to på verdensranglisten.

Alcaraz vandt sent fredag aften sin semifinale over serbiske Novak Djokovic.

Mødet mellem Sinner og Alcaraz søndag bliver tredje gang i sæsonen, at de to tennisspillere står over for hinanden i en grand slam-finale.

I finalen ved French Open trak Alcaraz det længste strå og kan dermed bryste sig af titlen som forsvarende French Open-vinder.

Wimbledon-finalen en måned senere endte i modsat fortegn med en sejr til den italienske verdensetter.

Dermed er der lagt op til et brag af dimensioner, når verdens to nuværende bedste mandlige tennisspillere mødes på banen i Billie Jean King National Tennis Center søndag.

24-årige Jannik Sinner har stort set ikke været til at skyde igennem i årets US Open. Langt de fleste kampe i turneringen er verdensetterens strøget igennem uden at afgive et eneste sæt.

Helt så smertefrit gik det dog ikke for den forsvarende vinder i nattens semifinale mod Felix Auger-Aliassime, der er nummer 27 på verdensranglisten.

Her måtte italieneren afgive andet sæt til canadieren, der kun en gang tidligere har været fremme i en grand slam-semifinale.

Også 22-årige Carlos Alcaraz har spillet fuldstændigt overlegent i årets sidste grand slam-turneringen. Modsat Sinner har han endnu ikke afgivet et eneste sæt.

Djokovic havde svært ved at finde sit topniveau og true spanierens serv, da de to mødtes i semifinalen fredag aften.

Selv om den tidligere serbiske verdensetter fandt et højere niveau i andet sæt, kæmpede Alcaraz sig stædigt på omgangshøjde.

Alcaraz kom ud til tredje sæt med et stort overskud, der var tydeligt i spanierens spil.

Sinner jagter sit tredje grand slam-trofæ i år, mens Alacaraz jagter sit andet.

Den italienske verdensetter vandt sæsonens første grand slam-turnering, Australian Open, over tyske Alexander Zverev i januar.

Næste sommers VM i fodbold bliver med Marokko som deltager blandt de 48 hold.

Det står klart, efter overraskelsen fra VM i 2022 fredag aften på hjemmebane vandt 5-0 over Niger og sikrede sig førstepladsen i Afrikas kvalifikationsgruppe E.

Marokko har vundet seks ud af seks kvalifikationskampe hidtil, og med otte point ned til Tanzania som nærmeste forfølger, kan nordafrikanerne forud for de to sidste runder ikke indhentes på førstepladsen.

Dermed er Marokko det første afrikanske land, der booker billet til næste sommers slutrunde i USA, Canada og Mexico.

PSV-angriberen Ismael Saibari førte an i 5-0-sejren fredag aften, da han scorede de to første mål mod Niger.

Marokko var den nok største positive overraskelse ved VM i 2022, da holdet spillede sig helt frem til semifinalen, hvor Frankrig blev stopklodsen.

Undervejs sendte holdet i ottendedelsfinalen Spanien ud, mens Portugal i kvartfinalen blev slået med 1-0.

Den afrikanske VM-kvalifikation er delt op i ni grupper med seks hold i hver. De ni gruppevindere går direkte til VM, mens de fire bedste toere skal spille playoff om at komme med til slutrunden.