Seneste nyheder

Hold afstand til dem med luftvejssymptomer, og bliv hjemme under dynen, hvis du er syg.

Sådan lyder opfordringen fra Statens Serum Institut (SSI), skriver TV 2.

Opfordringen kommer nu, da Statens Serum Institut forventer, at smitten med influenza vil stige i de kommende uger.

Derfor er det nødvendigt at bryde smittekæden, siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos SSI:

– Man skal udvise noget ansvar ved at blive væk, også selv om man har glædet sig, hvis man har symptomer, for det er dér, at man smitter. Og det er der, hvor man kan bryde smittekæden, siger hun til TV 2.

Ifølge tal fra Statens Serum Instituts hjemmeside ligger antallet af påviste tilfælde af influenzavirus lige nu på et middelniveau.

Den danske vaccinationsindsats er i fuld gang og løber frem til 20. december.

Som en del af indsatsen er udvalgte målgrupper blevet tilbudt en vaccine mod influenza.

Opfordringen om at lade sig vaccinere går i særlig grad ud til personer over 65 år samt personer, der lider af kronisk sygdom, som for eksempel KOL, diabetes eller hjertekarsygdom.

Appellen er desuden også rettet mod gravide i 2. og 3. trimester.

Vaccinationen er i disse tilfælde gratis.

Opdaterede tal fra SSI viser, at 84 procent af plejehjemsbeboere er blevet vaccineret mod influenza.

For personer uden for målgrupperne gælder det 7,4 procent.

22,9 procent af danskerne er vaccinerede ifølge de senest opdaterede tal.

I november udgav Statens Serum Institut en ny nordisk undersøgelse, der viser, at der er markant lavere risiko for indlæggelser og dødsfald blandt ældre, hvis de er vaccineret imod sygdommen.

Ifølge undersøgelsen blev dødsfald sidste vinter reduceret med 63 procent for vaccinerede over 65 år.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 1,1 million danske borgere.

Mads Pedersen skal deltage i Tour de France i 2026.

Det siger han fredag til TV 2 Sport.

– Jeg har stadig store drømme om at vinde den grønne trøje i Touren, og hvis jeg skal vinde den, skal jeg være på startstregen, siger den 29-årige dansker.

Pedersen har kørt det franske cykelløb fem gange, men var ikke med for sit hold, Lidl-Trek, i 2025.

Holdet havde i stedet den italienske sprinter Jonathan Milan med, som tog den grønne trøje i Frankrig.

Mads Pedersen kørte i år Giro d’Italia og Vuelta a España, men i 2026 vender han tilbage til verdens største cykelløb, Tour de France.

Her får han blandt andre selskab af en ny holdkammerat i Juan Ayuso samt den danske profil Mattias Skjelmose.

25-årige Skjelmose er ifølge TV 2 Sport også klar til næste års Tour de France. Her skal han agere hjælperytter for Ayuso.

Hans store personlige mål ligger i klassikersæsonen.

– Jeg synes, jeg mangler det helt store resultat i Liège (Liège-Bastogne-Liège, red.). Det er dronningen af Ardennerne, og nu har jeg vundet Amstel og er blevet toer i Flèche (Wallone, red.). Så jeg mangler det store resultat i Liège, og det håber jeg virkelig, jeg kan komme efter. Det er målet, siger Skjelmose til TV 2 Sport.

Skjelmose får samtidig chancen som kaptajn i Vueltaen, påpeger sportsdirektør Kim Andersen over for DR Sporten.

– Mattias får et stort mål i form af Vuelta a España, som han skal køre som enekaptajn. Han bliver vores eneste klassementsbud, og han får et helt hold bag sig, siger Kim Andersen.

Mads Pedersen har i karrieren vundet to individuelle Tour de France-etaper, i 2022 og 2023.

Han jagter dog stadig den grønne pointtrøje, som han aldrig har vundet i Frankrig. To gange tidligere har han vundet den grønne trøje i Vuelta a España, senest i sommer.

Tour de France i 2026 køres fra 4. til 26. juli. Den starter i Spanien med et holdtidsløb i Barcelona og slutter som altid i Frankrigs hovedstad, Paris.

Den iranske aktivist og menneskerettighedsforkæmper Narges Mohammadi, som modtog Nobels fredspris i 2023, er fredag blevet anholdt i Iran.

Det skete i forbindelse med en mindehøjtidelighed, skriver hendes organisation, The Narges Foundation, på det sociale medie X.

– The Narges Foundation har modtaget pålidelig information om, at Narges Mohammadi for en time siden blev anholdt med vold af sikkerheds- og politistyrker under mindeceremonien for Khosrow Alikordi, skriver organisationen fredag eftermiddag dansk tid.

Flere andre menneskerettighedsaktivister skal også være anholdt.

De var til stede ved en ceremoni til minde for menneskeretsadvokaten Khosrow Alikordi, som døde tidligere i december.

Narges Mohammadi blev tildelt Nobels fredspris for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin indsats for at fremme menneskerettigheder og frihed generelt.

Hun kunne dog ikke selv møde op og modtage prisen i Oslo i Norge, da hun sad i fængsel.

Mohammadi har gennem årene adskillige gange afsonet fængselsstraffe i Iran for blandt andet propaganda og var senest indsat i det berygtede Evin-fængsel.

Hun blev løsladt i december 2024 af helbredsmæssige grunde.

Mohammadi havde også tidligere haft helbredsproblemer i fængslet.

Da hun var syg i november 2023, blev hun nægtet indlæggelse, fordi hun ikke ville bære tørklæde.

Hendes familie fortalte dengang, at hun både havde problemer med hjerte og lunger, og at de frygtede for hendes liv.

Mohammadi er uddannet fysiker, men har arbejdet for kvinders rettigheder både som aktivist og journalist siden 1990’erne.

Hun har blandt andet været aktiv i organisationen Defenders of Human Rights, der hjælper politiske fanger med at få advokatbistand.

Khosrow Alikordi, som blev mindet ved ceremonien fredag, blev 46 år og forsvarede som advokat netop politiske aktivister, som er blevet retsforfulgt i Iran. Han har tidligere selv siddet i fængsel i Iran.

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere, der opholder sig i Venezuela, til at overveje at forlade landet.

Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på det sociale medie X.

Opfordringen kommer, da sikkerhedssituationen i det sydamerikanske land er alvorlig og uforudsigelig.

Derfor kan grænser og luftrum risikere at lukke, skriver ministeriet i opslaget.

Udenrigsministeriets Borgerservice uddyber opfordringen på sin hjemmeside. Her fremgår det, at mange flyselskaber allerede har suspenderet flyafgange.

Hvis man bliver i Venezuela, bør man sikre, at man har nok mad, vand, medicin og benzin.

Man skal derudover være opmærksom på, at venezuelanske myndigheder kan anholde eller tilbageholde udlændinge uden umiddelbar grund.

Man kan risikere at blive fængslet i længere tid for eksempelvis anklager om spionage, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Opfordringen kommer, i kølvandet på at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, natten til fredag fordømte USA’s beslaglæggelse af en olietanker fra Venezuela og kalder det pirateri.

Trump-administrationen har i månedsvis øget presset på Venezuela med en massiv militær opbygning i regionen.

Amerikanske styrker har bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

Trump sagde torsdag til journalister i Det Hvide Hus, at USA snart vil begynde at angribe narkosmuglere på land, skriver Reuters.

Præsidenten har tidligere varslet angreb på landjorden, men det er uklart, hvor og hvornår de vil finde sted.

Trump-administrationen siger, at angrebene i Caribien har til formål at stoppe narkosmugling mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke direkte begrundet, hvorfor opfordringen til danskere i Venezuela kommer.

Danmark har ikke en ambassade i Venezuela.

Tyskland beskylder Rusland for en række forskellige hybridaktiviteter – herunder et cyberangreb på tyske luftkontroltjenester i august 2024.

– Denne morgen har vi derfor indkaldt den russiske ambassadør til udenrigsministeriet, siger talsperson Martin Giese ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det tyske udenrigsministerium har ifølge talspersonen gjort det klart, at “vi monitorerer Ruslands handlinger meget tæt og vil skride til handling mod dem”.

Ifølge talspersonen udførte en hackergruppe ved navn APT-28, der også er kendt som Fancy Bear, et angreb mod tysk flykontrol i august 2024.

Fancy Bear menes at have støtte fra den militære russiske efterretningstjeneste GRU.

– Vores efterretninger beviser, at den russiske militære efterretningstjeneste har ansvaret for dette angreb, siger talspersonen ifølge BBC.

Generelt ser Tyskland en stor stigning i truende såkaldte hybridaktiviteter.

Martin Giese siger videre, at der var forsøg på at påvirke det tyske valg tidligere i år.

Der var ifølge ham tale om den prorussiske påvirkningskampagne Storm-1516, som tidligere er blevet observeret i forbindelse med valg i USA i 2024 – og som amerikanske myndigheder har efterforsket.

– Vores tjenesters analyse viser, at kampagnen spredte kunstigt skabte pseudoundersøgelser, deepfakes (manipulerede billeder, red.), billedsekvenser, pseudojournalistiske hjemmesider og falske vidneudsagn på diverse platforme, siger talspersonen.

Han siger, at en tænketank i Moskva med støtte fra GRU og flere andre grupper har skabt de falske billeder. Målet var at “underminere tilliden til demokratiske institutioner”, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den russiske ambassade har ikke umiddelbart svaret på de tyske beskyldninger.

Den tyske regering har også tidligere beskyldt Rusland for omfattende cyberangreb.

Talspersonen siger, at den tyske regering nu vil træffe beslutning om eventuelle yderligere politiske tiltag.

Vestlige lande har igennem et stykke tid beskyldt Rusland for hybrid krigsførelse.

Det kan være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres – eller for eksempel spionage og sabotage.

Der er tale om angreb, som ligger under grænsen for konventionel krig.

DanskHåndbold indgår forlig med håndboldklubberne Ikast og GOG, som i sidste sæson begge blev snydt for en plads i Champions League på henholdsvis kvinde- og herresiden.

Det bekræfter Heino Knudsen, direktør i DanskHåndbold, til TV 2 Sport.

– I en træls og ulykkelig sag er vi tilfredse med, at vi nu har indgået et forlig med Ikast og GOG, siger Knudsen til mediet.

Pladserne gik ved en fejl til Odense og Fredericia.

Ifølge TV 2 Sport vil hverken klubberne eller DanskHåndbold udtale sig om økonomien i aftalen.

TV 2 erfarer, at forliget indebærer en kompensation til klubberne på mellem halvanden og to millioner kroner i alt. Den største andel skulle gå til GOG, fordi indtægterne er større i herrernes Champions League end i kvindernes, hvor Ikast skulle have deltaget.

Med forliget erkender DanskHåndbold også, at der er sket en fejl.

– Det er også en anerkendelse af, at den fejl naturligvis ikke burde være sket. Det er også derfor, jeg kalder det en både træls og ulykkelig sag, men som jeg jo – når sagen nu er opstået – også er tilfreds med, at vi nu har afsluttet på mindelig vis, siger Heino Knudsen ifølge TV 2 Sport.

Fejlene kom frem, efter at Skjern Håndbold undrede sig over, at klubben ikke kunne få lov til at ansøge om adgang til Europas fornemmeste turnering, Champions League.

Skjerns sag blev afvist, men fokus på systemets afgørelser førte til afsløringen af flere uheldige sager i DanskHåndbold.

Det kom frem, at GOG i sidste sæson skulle have haft en Champions League-billet i stedet for Fredericia.

Også Ikasts plads gik til Odenses kvinder, som endte med at spille sig i Champions League-finalen, hvor de tabte til ungarske Györ i juni. Senere erkendte DanskHåndbold, at Odense slet ikke skulle have været med.

Nordsjællands Politi er fredag til stede ved en uddannelsesinstitution på Bregnegårdsvej i Hellerup efter en anmeldelse om et såkaldt “mistænkeligt forhold”.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad anmeldelsen drejer sig om, men oplyser, at eleverne er sendt hjem.

På adressen ligger der ifølge Nordsjællands Politi en ungdomsskole og et gymnasium.

Anmeldelsen blev modtaget klokken 12.18, og Nordsjællands Politi arbejder fredag eftermiddag på stedet for at klarlægge omstændighederne nærmere.

I den forbindelse er der både politipatruljer og hundepatruljer på stedet, oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Ukraines hær meddeler, at den har generobret to småbyer nær byen Kupjansk og har presset russiske styrker tilbage i byen.

Det skriver AFP.

Rusland hævdede sidste måned at have erobret Kupjansk. Imens nægtede Ukraine og sagde, at der var fortsatte kampe.

Nu melder Ukraine om fremskridt ved byen, som ligger i den nordlige Kharkiv-region.

– Kindrasjivka, Radkivka og udkanten af dem er blevet befriet samt et antal nabolag i det nordlige Kupjansk, står der i en melding fra Karthia-korpset på sociale medier.

Meldingerne fra slagmarken er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Den militære leder Іhor Oboljenskyj fra Karthia-korpset siger til det ukrainske medie Pravda, at russerne i byen er “helt afskåret”. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Længe kunne de ikke forstå, hvad der skete. Men nu ved de, at de er omringet, siger ukrainske Oboljenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart udtalt sig om de ukrainske meldinger fra slagmarken.

Generelt har de russiske styrker meldt om fremskridt i kampene, mens Ukraine er under pres.

For nylig sagde Rusland, at landets styrker havde indtaget en anden vigtig by – nemlig Pokrovsk i Donetsk-regionen østpå.

Men også her har Ukraine modsagt Rusland. Ifølge ukrainske meldinger er der stadig kampe i byen.

Samtidig med meldingerne om ukrainsk fremgang ved Kupjansk siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han har besøgt soldater netop ved frontlinjen i området.

Regionen Kharkiv er ikke en af de regioner, som Rusland hævder formelt at have annekteret.

Det seneste amerikanske udkast til en fredsplan i Ukraine omfatter ifølge Zelenskyj, at Rusland trækker sig ud af blandt andet Kharkiv, mens Ukraine trækker sig ud af Donetsk.

Regeringens midlertidige huslejetilskud på 15 millioner kroner, som skal afbøde risikoen for hjemløshed, forslår som en skrædder i helvede.

Det er essensen af de høringssvar, som en lang række organisationer har afgivet til det lovforslag, som social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har fremsat.

Organisationerne anerkender, at regeringen gør noget, efter at regeringen måtte erkende, at dens egen kontanthjælpsreform risikerede at sende folk ud i hjemløshed.

Men beløbet er for lille, og hjælpen er for kortsigtet, da den kun gælder næste år, lyder det samstemmende.

– De 15 millioner kroner, der er afsat i 2026, står ikke mål med det reelle behov for økonomisk hjælp, skriver næstformand Nanna Højlund i høringssvaret fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

FH suppleres af organisationer som BL – Danske Almene Boliger, Blå Kors Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkehjælp, Danske Handicaporganisationer, Gadejuristen og Hjem til Alle alliancen.

– Den lave puljestørrelse betyder, at kommunerne kun kan hjælpe et meget begrænset antal borgere.

– Flere borgere på de laveste ydelser risikerer udsættelse (fra deres hjem, red.), fordi huslejeniveauerne i store dele af landet overstiger, hvad deres økonomi kan bære, skriver Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark, i et høringssvar.

Regeringens kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli, og den affødte voldsom kritik.

I oktober sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR, at der var brug for at lave et midlertidigt huslejetilskud. Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig senere enig.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) havde forinden afvist over for Ritzau, at reformen “samlet set” giver flere hjemløse.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale i en sag fra 2015 om voldtægt af en 89-årig kvinde i Over Fussing nær Randers, oplyser politikredsen fredag i en pressemeddelelse.

Den tiltalte er en 50-årig mand, som blev anholdt i februar på baggrund af DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig.

Da politiet i 2015 efterforskede sagen, blev der fundet biologiske spor på gerningsstedet. På vanlig vis blev der udarbejdet en DNA-profil, men den matchede ikke nogen anden profil i politiets registre.

Der skulle gå ti år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Det skyldtes en ny DNA-metode kaldet slægtskabssøgning.

Tidligere har man brugt DNA-teknologien til at sammenligne DNA-profiler fra eksempelvis et gerningssted med en DNA-profil fra en mistænkt.

Ved et såkaldt match har retsgenetikerne kunnet beregne, hvor stor sandsynlighed der var for, at de to profiler hidrørte fra samme person.

Ved slægtskabssøgning er den mulighed blevet udvidet. Retsgenetikerne kan nu – hvis der ikke er et direkte match – regne på, om DNA-profilen fra gerningsstedet kan stamme fra et nærtstående familiemedlem til den kendte person, som man sammenligner med.

– Det er min klare opfattelse, at de nye muligheder for slægtskabssøgning er et stærkt værktøj for både politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med, at ældre – og uopklarede – forbrydelser også fremover kan blive opklaret og afsluttet, siger specialanklager Birgitte Ernst i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

– Vi har blandt andet på baggrund af DNA-sporene i denne konkrete sag vurderet, at der kunne rejses tiltale på baggrund af politiets samlede efterforskning, og vi ser nu frem til, at sagen kan få en afslutning ved domstolene efter mere end ti års ventetid, siger hun.

Den 50-årige er tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter. Anklagemyndigheden mener, at han den 18. september 2015 troppede op på kvindens bopæl, hvor han udsatte hende for vold og trusler.

Derefter slæbte han hende udenfor og voldtog hende, inden han stak af, lyder anklagen.

Den 50-årige er også tiltalt for andre forhold. Det drejer sig om blufærdighedskrænkelse, hvor han efter anklagemyndighedens opfattelse i 2021 og 2023 skulle have filmet ukendte personer i intime situationer.

Flere ord kan beskrive året 2025, men ordet “jernmarker” trækker det længste strå og kan lade sig kåre som Årets ord.

Det har en jury i radioprogrammet “Klog på Sprog” på DR P1 afgjort fredag.

Blandt de nominerede ord eller udtryk var også “antisemitisme”, “åndelig oprustning”, “droner”, “folkedrab” og “remigration”.

Valget stod til sidst i radioprogrammet mellem ordet “skyggeflåde” og “jernmarker”, hvilket af et jurymedlem blev beskrevet som et valg mellem det lokale og det globale.

Med et flertal på tre ud af fem stemmer fra juryen endte “jernmarker” med at blive Årets ord.

I det seneste år har formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, brugt ordet jernmarker flere gange for at beskrive, at partiet ønsker kornmarker og ikke ønsker, at Danmarks marker skal være fyldt med solceller.

Støjberg tog hænderne over hovedet, da Ritzau fortalte hende, at “jernmarker” var blevet kåret som Årets ord.

– Det er jeg virkelig glad for. Jeg synes, at det betegner solceller rigtig godt, som det det er. En rigtig kedelig omgang jern, der generer øjet, og i virkelighed ikke bidrager med det store, siger hun.

Hun beskriver, at flere bruger ordet, og at det er blevet en del af det danske sprog.

Støjberg mener ikke, at hun kan tage æren for ordet, da det er partiets politiske ordfører, Susie Jensen, som, hun tror, har opfundet ordet.

Ordet skulle ifølge Støjberg være blevet omsat fra et svensk begreb for vindmøller.

Juryen bestod af Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, Lars Trap-Jensen, der er seniorredaktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, de to tidligere værter på “Sproglaboratoriet” på P1 Christoffer Emil Bruun og Helle Solvang samt værten på “Klog på Sprog”, Adrian Hughes.

Dansk Sprognævn havde blandt hundredvis af ord, som danskerne havde sendt ind, udvalgt 11 ord.

Derudover medbragte hver jurymedlem to ord, hvilket blandt andet indebar ord som “ick”, “toldhammer” og “manosfæren”. Ud af disse ti ord blev ordet “ægte” taget med som et såkaldt wildcard.

DR har i samarbejde med Dansk Sprognævn kåret Årets ord siden 2008.

SpaceX-direktør Elon Musk antyder kraftigt, at rumfartsselskabet vil gå efter en børsnotering i 2026 eller 2027.

På det sociale medie X reagerer Musk på en artikel hos mediet Ars Technica skrevet af journalisten Eric Berger.

I artiklen argumenterer Berger for, hvorfor SpaceX menes at have planer om en børsnotering, og Musk kalder det en “præcis” beskrivelse.

Børsnoteringen menes blandt andet at skulle skaffe kapital til at bygge datacentre i rummet.

Flere amerikanske medier har i løbet af ugen skrevet, at en børsnotering kan være på vej.

Målet er angiveligt en værdisættelse af SpaceX på 1500 milliarder dollar.

Anonyme kilder, der har udtalt sig til nyhedsbureauet Bloomberg, siger, at det skal skaffe kapital på over 30 milliarder dollar – svarende til over 190 milliarder kroner.

Lykkes det, kan det placere SpaceX i nærheden af eller måske over den markedsværdi, som det saudiarabiske olieselskab Aramco blev sat til, da det gik på børsen i 2019.

Dermed kan der blive tale om den største børsnotering nogensinde.

I artiklen fra Bloomberg beskrives det, at bestyrelsen i SpaceX i de seneste dage er gået videre med planerne om en børsnotering. Der sigtes mod en børsnotering i midten af 2026 eller sent i 2026.

Fortalere for datacentre i rummet siger, at der er flere mulige fordele.

Dels er der ikke de samme problemer med plads som på Jorden. Derudover er håbet også, at de vil være lettere at nedkøle, mens der er mulighed for bedre at udnytte solenergi uden for eksempel nattens mørke eller skydække.

En stor udfordring kan dog være omkostningerne ved at sende serverne ud i rummet.

Datacentre har hyppigt fået kritik for at bruge store mængder energi og at optage plads.

AFP

Ventetiden på afgørelser i tvister mellem lejere og udlejere skal nedbringes i fremtidens huslejenævn.

Det skal blandt andet ske gennem vidensdeling på tværs af nævnene i landets kommuner.

Det er en af intentionerne bag en ny aftale om fremtidens huslejenævn, som regeringen har indgået med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance og De Konservative.

Aftalen dækker over en række initiativer, som skal forbedre huslejenævnenes organisationer, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Der er huslejenævn i alle landets kommuner. Nævnet afgør de tvister mellem boliglejere og deres udlejer, som kan opstå i privat boligbyggeri, efter reglerne i lejelovgivningen.

For at undgå videnstab skal huslejenævnene fremover automatisk orienteres, når afgørelser bliver indbragt for domstolene og om, hvordan sagerne ender, også i ankesager.

Hos udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark, har man tidligere efterspurgt bedre vidensdeling på tværs af landets nævn, så praksis kan ensrettes, og afgørelser kan træffes både lettere og hurtigere.

Sagsbehandlingstiden i flere nævn i kommunerne har nemlig været kritisabel ifølge EjendomDanmark og Lejernes Landsorganisation (LLO).

Sidste år var der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 100 dage i 32 af 80 opgjorte kommunernes huslejenævn, viste tal, som LLO havde trukket fra Social- og Boligstyrelsen.

14 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over fem måneder, hvoraf fire kommuner havde en ventetid på tæt på et år eller mere.

Staten betaler 70 millioner kroner for at overtage landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer ved Aarhus Airport.

Det oplyser Forsvarskommandoen til TV 2 Østjylland fredag.

Aftalen, som er indgået mellem Forsvaret og lufthavnen, blev offentliggjort for en uge siden. Men i den forbindelse blev købssummen ikke oplyst.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid, lød det fra bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen.

Forsvaret har i forvejen faciliteter i lufthavnsområdet, blandt andet flyshelters og depotområder.

Ifølge lufthavnen er det ikke unaturligt, at Forsvaret har et “tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg”.

Fredag i sidste uge lød det, at aftalen er med til at etablere et fundament, som “fjerner usikkerheden omkring den fremtidige drift” af Aarhus Airport.

Den har gennem længere tid kæmpet for at få økonomien på ret køl. Lufthavnen tabte sidste år 82,3 millioner kroner.

Ejerkommunerne, herunder Aarhus Kommune, har gentagne gange måttet holde hånden under lufthavnen økonomisk.

I foråret blev det oplyst, at lufthavnen var i dialog med den private investor Fairchild Aerospace Group om at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Lufthavnen fortsætter dialogen med investoren på trods af aftalen med Forsvaret.

Lotta Sandsgaard, der er direktør i lufthavnen, har sagt, at den nylige aftale er godt nyt for de 400 ansatte og kunderne.

– Aftalen betyder, at vi sikrer tryghed og retning for vores medarbejdere, og at vi kan intensivere arbejdet med at tiltrække nye ruter til glæde for passagererne, sagde hun i en meddelelse.

Københavns Kommune agter at annullere politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det har kommunen oplyst til Sikandar Siddique torsdag i en såkaldt agterskrivelse, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Folkeregistret i Københavns Kommune har den 11. december sendt en agterskrivelse til Sikandar Siddique i sagen om hans bopælsforhold. Varslingen omhandler det forhold, at Folkeregistret agter at træffe afgørelse om, at hans flytning til en adresse i Københavns Kommune annulleres.

– Der er frist for at fremkomme med kommentarer til varslingen og indsende yderligere dokumentation til sagen den 5. januar 2026, oplyser forvaltningen i kommentaren.

Kommunen påpeger videre, at sagen stadig er under behandling og altså endnu ikke afgjort.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Siddique omtalte torsdag sagen i et opslag på Facebook.

Her skrev han, at kommunen “på nuværende tidspunkt ikke er overbevist om, at jeg bor i kommunen, men at jeg har en lille måneds tid til at svare på de spørgsmål, som skaber tvivl”.

Videre lød det fra kommunalpolitikere, at han er “overbevist om, at Folkeregisteret nok skal komme til fornuft, og hvis ikke venter der altså en sag i Digitaliseringsstyrelsen, før Valgbestyrelsen kommer til at skulle tage stilling til noget som helst”.

– Herlev Kommune har trods alt afgjort, at jeg er flyttet fra Herlev, så jeg ved ikke, om Københavns Kommune forestiller sig, at jeg er hjemløs eller hvordan deres tvivl skal forstås, skriver Siddique.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, der er tidligere folketingsmedlem, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen.

Det skete ligeledes før kommunalvalget. Siddique oplyste dog til Ritzau, at han ikke forventede at indsende oplysninger til kommunen før efter valget.

Statsansatte kan i dag blive hjemme med deres syge børn i to dage, men i fremtiden bør det i stedet være tre dage.

Det er et af deres krav forud for de kommende overenskomstforhandlinger, siger de statsansattes topforhandler, Gordon Ørskov Madsen, til TV 2.

– Det skal være et retskrav for lønmodtagerne at kunne holde fri, når børnene er syge. Og vi skal op på tre dage, siger han.

Parterne på begge sider af bordet har fredag udvekslet krav til de offentlige overenskomstforhandlinger, der omfatter næsten 200.000 ansatte i staten.

Der bliver formelt taget hul på forhandlingerne for denne gruppe på mandag, hvor kravene officielt præsenteres.

Gordon Ørskov kommer også til at tage andre krav med til forhandlingsbordet.

Kravene handler om en ny fritvalgskonto, som skal give bedsteforældre ret til mere frihed med børnebørnene.

Og så skal der gerne lande en aftale, hvor der er tale om en “mærkbar reallønsfremgang”, lyder det.

Tidligere fredag skrev DR, at soldaternes fagforeninger går ind med ønsket om et lønløft til alle i uniform på 5000 kroner om måneden.

Ifølge DR er grundlønnen i dag på omkring 24.000 kroner for en soldat.

Bliver lønløftet til soldaterne en realitet, bør pengene dog ikke komme fra den fælles lønpulje, mener Gordon Ørskov Madsen.

Til TV 2 udtaler han, at de i stedet skal komme fra det øgede forsvarsbudget, hvor det “må være muligt finde de ekstra penge til soldaterløn”.

I næste uge bliver der også taget hul på overenskomstforhandlingerne for omkring 500.000 kommunalt ansatte.

Tirsdag udveksler Kommunernes Landsforenings (KL), der repræsenterer de 98 kommuner, og Forhandlingsfællesskabet, som står bag de kommunalt ansatte, krav.

Første forhandlingsmøde mellem parterne på det kommunale område finder først sted i begyndelsen af januar.

Overenskomsterne på det offentlige område står til at skulle træde i kraft til foråret.

Knap hver tredje ansigtsmaske indeholder “problematisk kemi”.

Det skriver Forbrugerrådet Tænk, der har undersøgt 55 ansigtsmasker, som er købt i butikker, supermarkeder og webshops.

Til DR fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, at problematisk kemi betegnes som stoffer, der er “mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller som kan blive ophobet ude i miljøet”.

Hun fortæller til DR, at ingen af maskerne overtræder reglerne i Danmark, men at man skal notere sig indholdet i ansigtsmaskerne.

– Det er relevant, at man nogle gange vælger til og fra i forhold til uønsket kemi, så kan man reducere risikoen for at blive udsat for for meget samlet set, siger hun til DR.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk indeholder fem ud af seks af de undersøgte ansigtsmasker, der er målrettet børn, problematisk kemi.

To af disse ansigtsmasker indeholder blandt andet methylparaben, som man mener kan være hormonforstyrrende.

En af ansigtsmaskerne havde figuren Elsa fra Disneyfilmen Frost på sig, selv om ansigtsmasken har en aldersgrænse på 12 år, så mener Forbrugerrådet Tænk, at det også vil være et populært produkt for yngre børn.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er nødvendigt for børns hud at bruge kosmetik og pleje. Det giver samtidig børnene en unødvendig udsættelse for kemi, der kan øge risikoen for parfumeallergi.

I 10 ud af 55 ansigtsmasker er der indhold, som man mistænker for at være hormonforstyrrende stoffer, skriver Forbrugerrådet Tænk.

En ansigtsmaske til hudorme indeholdte to PFAS-stoffer. PFAS er en gruppe kemiske stoffer, der har svært ved at nedbrydes. Stofferne ophober sig i naturen og kroppen.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan PFAS øge risikoen for forhøjet kolesterol, leverskader, nedsat immunforsvar og visse former for kræft.

I 11 ud af 55 ansigtsmasker har Forbrugerrådet Tænk vurderet, at ansigtsmaskerne er uden uønsket kemi.

Sheetmasker, lermasker, peelingmasker, peel-off-masker, fugtmasker, skrubbemasker og natmasker har været en del af undersøgelsen.

Oversvømmelser i Indonesien kan have haft katastrofale konsekvenser for verdens mest sjældne menneskeabeart.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra forskere, efter at blandt andet en cyklon har hærget øen Sumatra.

Der menes kun at leve omkring 800 Tapanuli-orangutanger i den fri natur.

Satellitbilleder tyder på, at de oversvømmelser, som har dræbt næsten 1000 mennesker, også er gået hårdt ud over dyrelivet i Batang Toru-regnskoven, hvor aben holder til.

– Selv tabet af en enkelt orangutang er et ødelæggende slag mod artens overlevelse, siger Panut Hadisiswoyo, som er grundlægger og formand for Informationscenteret for Orangutanger i Indonesien, til AFP.

Men det kan være langt mere end blot en enkelt orangutang, der har mistet livet.

Efter at cyklonen Senyar 25. november ramte Sumatra, er den kritisk truede art ikke blevet set i de bjergrige skovområder, hvor den normalt hører til. Det siger miljø- og naturarbejdere i området til BBC.

I den såkaldte vestblok, som er det område med den største tæthed af Tapanuli-orangutanger, anslås det, at der levede omkring 581 orangutanger før katastrofen.

Der “tror vi, at mellem 6 og 11 procent af orangutangerne formentlig blev dræbt”, siger professor og miljøforkæmper Erik Meijaard til AFP.

Arten blev først opdaget i 2017.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag formiddag til stede ved en brand i et hus ved Vordingborg.

Her er beredskab ved at slukke branden i huset, der ligger på Østergårdsstræde i Langebæk.

– Huset er svært beskadiget. Slukningsarbejdet pågår stadig, skriver politiet klokken 09.30 på X.

Politiet frygter, at husets beboer fortsat er i huset.

– Vi kan ikke udelukke, at husets beboer befinder sig på stedet, skriver politiet videre.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Biotekselskabet Genmab har gennemført købet af det hollandske selskab Merus, som udvikler kræftbehandling.

Det oplyser Genmab fredag morgen i en selskabsmeddelelse.

I september blev det meddelt, at parterne havde indgået en aftale til en værdi af otte milliarder dollar. Det svarer til knap 51 milliarder kroner.

Aftalen har nu fået de nødvendige godkendelser.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft.

– Det har potentiale til at accelerere vores udvikling frem mod at blive en førende global aktør inden for bioteknologi ved at sikre virksomheden varig vækst godt ind i det næste årti, sagde topchef i Genmab Jan van de Winkel i september.

Det danske selskab ser et potentiale for, at midlet kan komme på markedet i 2027, hvis det opnår de nødvendige godkendelser af myndigheder.

I 2029 forventer Genmab, at petosemtamab vil sælge for mindst en milliard dollar om året. I årene efter ses et potentiale for et årligt salg på flere milliarder dollar.

Genmab har allerede midler til behandling af kræft i sin portefølje.

Midlet Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft, er en af de primære årsager til, at omsætningen i selskabet vokser.

Det stod senest klart i begyndelsen af november, da selskabet præsenterede sit regnskab for årets første ni måneder.

Omsætningen for perioden lød på over 2,6 milliarder dollar, hvilket var en stigning på 464 millioner dollar sammenlignet med året før.

Det er selskabet Johnson & Johnson, som sælger Darzalex, men Genmab modtager royalties for salget.

Selskabet forventer en omsætning på mellem 3,5 og 3,7 milliarder dollar i hele 2025.