Seneste nyheder

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag formiddag til stede ved en brand i et hus ved Vordingborg.

Her er beredskab ved at slukke branden i huset, der ligger på Østergårdsstræde i Langebæk.

– Huset er svært beskadiget. Slukningsarbejdet pågår stadig, skriver politiet klokken 09.30 på X.

Politiet frygter, at husets beboer fortsat er i huset.

– Vi kan ikke udelukke, at husets beboer befinder sig på stedet, skriver politiet videre.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Biotekselskabet Genmab har gennemført købet af det hollandske selskab Merus, som udvikler kræftbehandling.

Det oplyser Genmab fredag morgen i en selskabsmeddelelse.

I september blev det meddelt, at parterne havde indgået en aftale til en værdi af otte milliarder dollar. Det svarer til knap 51 milliarder kroner.

Aftalen har nu fået de nødvendige godkendelser.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft.

– Det har potentiale til at accelerere vores udvikling frem mod at blive en førende global aktør inden for bioteknologi ved at sikre virksomheden varig vækst godt ind i det næste årti, sagde topchef i Genmab Jan van de Winkel i september.

Det danske selskab ser et potentiale for, at midlet kan komme på markedet i 2027, hvis det opnår de nødvendige godkendelser af myndigheder.

I 2029 forventer Genmab, at petosemtamab vil sælge for mindst en milliard dollar om året. I årene efter ses et potentiale for et årligt salg på flere milliarder dollar.

Genmab har allerede midler til behandling af kræft i sin portefølje.

Midlet Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft, er en af de primære årsager til, at omsætningen i selskabet vokser.

Det stod senest klart i begyndelsen af november, da selskabet præsenterede sit regnskab for årets første ni måneder.

Omsætningen for perioden lød på over 2,6 milliarder dollar, hvilket var en stigning på 464 millioner dollar sammenlignet med året før.

Det er selskabet Johnson & Johnson, som sælger Darzalex, men Genmab modtager royalties for salget.

Selskabet forventer en omsætning på mellem 3,5 og 3,7 milliarder dollar i hele 2025.

Hver ottende dansker har svært ved at få pengene til at slå til, mens hver femte har svært ved at klare en uforudset udgift på 10.000 kroner.

Det skriver Danmarks Statistik på baggrund af en undersøgelse af danskernes levevilkår i 2025.

Det er første gang siden 2021, at andelen af danskere, der oplever at have enten svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, er faldet.

I år lyder andelen på 12 procent, mens den var 13 procent sidste år.

Undersøgelsen er ifølge Danmarks Statistik dog behæftet med statistisk usikkerhed, hvorfor man skal passe på med at lægge for stor vægt på små udsving fra år til år.

Den generelle tendens i årets undersøgelse er dog, at der er bedring at spore.

I 2021 faldt andelen til 8 procent, men er siden steget støt.

Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i Sampension, bemærker også fremgangen i en skriftlig kommentar.

– 2025 har generelt været et godt år for danskernes privatøkonomi med blandt andet fremgang i reallønnen og en beskæftigelse, der har sat den ene rekord efter den anden, siger hun i en skriftlig kommentar.

– Det bidrager til, at danskerne generelt har fået mere at gøre godt med, og at færre har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes.

Levevilkårsundersøgelsen tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen.

Mens andelen overordnet set af økonomisk trængte personer i undersøgelsen er faldet det seneste år, så ser det anderledes ud, hvis man zoomer ind på pensionister.

Blandt pensionisterne er andelen steget fra syv procent sidste år til otte procent i år.

– Pensionisterne kan i 2026 se frem til, at folkepensionen får det største løft i 16 år, hvilket selvsagt er værd at notere sig, pointerer Helle Dalsgaard.

Folkepensionens grundbeløb er i år 7198 kroner om måneden. Hertil skal lægges et pensionstillæg, så enlige får 15.527 kroner, mens gifte og samlevende får 11.460 kroner.

Hertil kommer ældrechecken på 25.700 kroner årligt, der tildeles omkring hver fjerde folkepensionist.

I 2026 stiger folkepensionen med hele 4,8 procent som følge af de store generelle lønstigninger sidste år.

Politiet har anholdt seks mænd og drenge, som sigtes for at afpresse en mand og hans familie samt for at sprænge hans bil i luften og udøve hærværk på en række biler.

Det oplyser Københavns Politi fredag i en pressemeddelelse.

De seks mistænkte fremstilles alle i grundlovsforhør, som begyndte fredag klokken 09.30 i dommervagten ved Vestre Fængsel i København.

Her kom det frem, at de er sigtet for at have fremsat trusler mod en mand med krav om, at han skulle betale 200.000 kroner til rockergruppen Comanches.

Afpresningen skulle være foregået på flere adresser på Amager mellem 2. december og 11. december.

Flere af de seks anholdte er ifølge politiet medlemmer af en rockergruppering, mens resten har tilknytning til grupperingen.

De sigtede er i alderen 17 til 38 år.

Anholdelserne fandt sted torsdag formiddag på adresser i København og på Sjælland, og der blev samtidig gennemført ransagninger af stederne.

Anklageren vil i fredagens grundlovsforhør kræve dem varetægtsfængslet.

Foruden afpresningen er de sigtet for brandstiftelse og sprængning af mandens bil på Amager natten til torsdag.

I samme område skal de have begået groft hærværk mod mere end tolv biler i forsøget på at beskadige mandens bil.

– Den form for afpresning er i sig selv meget alvorlig, men det er fuldstændig uacceptabelt, at familien også bliver udsat for trusler.

– Derfor har vi sat betydelige ressourcer ind på at finde frem til de mistænkte gerningsmænd, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass i en pressemeddelelse.

Københavns Politi mistænker, at der også er flere endnu ukendte medgerningsmænd på fri fod.

Derfor kan det ikke udelukkes, at yderligere personer vil blive anholdt i sagen.

Da sigtelsen var blevet læst højt i retslokalet, lukkede dommeren dørene. Det betyder, at sagens nærmere beviser eller de sigtedes eventuelle forklaringer bliver hemmeligholdt.

Dommeren forventer, at grundlovsforhøret vil vare to til tre timer.

Den russiske centralbank siger, at den ved en domstol i Moskva lægger sag an mod den finansielle institution Euroclear, hvor der står indefrosne russiske midler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Euroclears handlinger har gjort skade på centralbanken ved at påvirke dens evne til at råde over sine midler og værdipapirer, hedder det.

Institutionen afviser at udtale sig direkte om søgsmålet, som er blevet meddelt fredag, skriver AFP.

En talsmand for Euroclear siger dog, at institutionen “aktuelt bekæmper over 100 juridiske krav i Rusland”.

Det står ikke klart, om der allerede er anlagt en sag – eller om det vil blive gjort – og det er også uvist, hvad konsekvenserne af en eventuel afgørelse i Rusland kan blive for Euroclear.

Fra centralbanken lyder det, at forslag fra EU om at bruge russiske aktiver er ulovlige.

Det understreges samtidig, at centralbanken forbeholder sig retten til at bruge alle tilgængelige mekanismer for at beskytte egne interesser.

– Mekanismer til direkte eller indirekte brug af Ruslands centralbanks aktiver, såvel som enhver anden form for uautoriseret brug af centralbankens aktiver, er ulovlige og i strid med international ret, lyder det fra centralbanken.

Dermed henviser centralbanken til en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen kom med 3. december.

I den fremlægges blandt andet et forslag om et såkaldt “erstatningslån” til Ukraine baseret på indefrosne russiske midler. Det skal være med til at finansiere den ukrainske økonomi i 2026 og 2027.

Forslaget har mødt kritik fra Belgien, hvor Euroclear holder til. Det skyldes blandt andet risikoen for søgsmål.

Også Rusland har løbende kritiseret forslaget kraftigt.

Centralbanken siger, at implementeringen af forslaget vil blive juridisk udfordret på en række måder. Det gælder ved “nationale domstole, andre staters juridiske myndigheder, voldgiftsretter og andre juridiske instanser”.

Torsdag sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at forhandlingerne om et erstatningslån til Ukraine bevæger sig fremad.

– Vi arbejder intensivt på, at vi kan give Ukraine et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler, lød det.

EU-landene ventes fredag formelt at godkende en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Tyske Patrick Jany træder næste år tilbage som finansdirektør i den danske rederigigant Mærsk.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse fredag morgen.

Han har haft rollen siden 2020.

Meldingen siger ikke noget konkret om, hvad baggrunden for udskiftningen er, eller hvad fremtiden bringer for ham.

I en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside nøjes Jany blandt andet med at ønske kollegerne held og lykke fremover.

– Det har været en spændende tid at være en del af Mærsk, og de sidste seks år har på mange måder været uden fortilfælde for virksomheden.

– Det har været et privilegium at bidrage til denne transformation, og tiden er nu inde til, at jeg skal videre, siger han.

Bestyrelsen i Mærsk har udnævnt schweiziske Robert Erni som ny mand i sædet. Han har mere end 30 års erfaring i forskellige finansielle stillinger.

Han har senest været finansdirektør logistikselskabet Dachser.

– Jeg er virkelig begejstret for at blive en del af Mærsk, en virksomhed jeg har fulgt gennem hele min karriere og lært at kende fra kundesiden, siger han i meddelelsen.

– Jeg har altid beundret Mærsks kultur, som stemmer tæt overens med mine egne værdier, både professionelt og personligt.

Patrick Jany kom i 2020 til Mærsk fra en lignende stilling i den schweiziske kemikalievirksomhed Clarian. Den stilling havde han haft siden 2006.

Han træder endeligt tilbage fra det danske selskab i løbet af første kvartal næste år.

Janys sidste opgave bliver at stå for aflæggelsen af årsregnskabet, der efter planen skal præsenteres den 5. februar.

Herefter vil overleveringen til Robert Erni finde sted.

Inden året går på held, kan seere i Danmark se den danske serie “Den gode stemning”, som hidtil kun har været tilgængelig i udlandet.

TV 2 har nemlig købt dramaserien af Viaplay, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Serien er egentlig produceret tilbage i 2024, og seere i en række andre lande har kunnet se den i et stykke tid.

Det skyldes, at Viaplay grundet pengenød både har udskudt eller afblæst en række projekter, mens andre serier er blevet solgt til anden side. Det har mediet Soundvenue tidligere beskrevet.

Det gælder eksempelvis serien “Bullshit” om rockergruppen Bullshit, som er blevet solgt til Prime Video og altså nu også “Den gode stemning”.

Serien har været tilgængelig for streamere i England, Tyskland og USA og for tv-seere i Spanien og Australien, skriver TV 2.

I hovedrollerne er Iben Hjejle og Pilou Asbæk, som spiller søskendeparret Eva og Mads. De bor i samme lejlighedskarré i København og ligner udadtil velfungerende familiemennesker.

Men i virkeligheden har Eva et skrantende firma og en hemmelig affære, mens Mads forsøger at undertrykke sine knuste drømme med et voksende misbrug.

Serien består af otte afsnit, som sendes som dobbeltafsnit på TV 2 og TV 2 Play fra mandag 15. december til torsdag 18. december.

Lotte Lindegaard, som er TV 2’s indholdsdirektør, siger, at TV 2 har grebet chancen for at udvide sit fiktionstilbud med “en rigtig stærk serie”.

– Hverken branchen eller seerne er tjent med, at god dansk fiktion ikke kommer ud og møder publikum, og vi er derfor glade for og stolte over, at vi nu kan give danskerne en tidlig julegave med en dramaserie, hvor nogle af Danmarks største stjerner leverer en pragtpræstation, siger hun i pressemeddelelsen.

“Den gode stemning” er instrueret af Kaspar Munk, som har skrevet manuskriptet sammen med forfatter Lone Hørslev.

Soundvenue, der anmeldte serien i september, har givet den fem ud af seks stjerner og kaldt den “en af de bedste danske serier længe”.

Ifølge mediets anmelder er serien både velspillet, skarpt skrevet og rørende.

I november blev der indhentet i alt 14.977 lånetilbud, hvoraf godt halvdelen var knyttet til omlægnings- eller tillægslån.

Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Til gengæld er der tale om et fald på 38 procent fra oktober.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i AL Sydbank, er der dog en god forklaring bag faldet.

– Der var nemlig opsigelsesfrist på fastforrentede lån i oktober, og det giver tit ekstra konverteringstrafik og dermed lånetilbud, som så falder mere til ro i den efterfølgende måned.

Kigger man samlet set på aktiviteten for hele året, er der blevet indhentet omkring 180.000 lånetilbud.

Det er 25 flere end i samme periode i 2024, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

– Selv om der bliver givet flere lånetilbud i 2025 i forhold til 2024, så ligger det samlede antal lånetilbud ikke decideret prangende til, og det ligger stadig til den lave side i en historisk sammenhæng.

Det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer er gået op i tid.

Der er nemlig flere faglærte pædagoger og pædagogiske assistenter, der arbejder fuldtid, end der var for otte år siden.

Det viser en analyse, som Momentum, der er Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, har lavet.

Helt konkret er andelen af fuldtidsansat, faglært pædagogisk personale vokset fra 38,4 procent af pædagoger og pædagogiske assistenter i 2017 til 44,7 procent i 2025.

Det betyder i runde tal, at der er mere end 5000 flere ansatte på 37 timer i de danske børnehaver og vuggestuer.

Flere pædagoger på fuldtid giver ikke kun flere timer, men er også en fordel for børnene. Det fremhæver Sofia Osmani, der er fungerende formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

– Det giver kontinuitet, højere faglighed og flere kendte ansigter for børnene. Det giver bedre arbejdsmiljø, færre vikarer og ofte ses også et fald i sygefraværet. Det giver kort og godt mere velfærd. Så der er rigtig mange gode grunde til at fortsætte arbejdet i den retning, siger hun i nyheden på KL’s hjemmesiden.

En del af fremgangen kan ifølge pædagogernes fagforening Bupl tilskrives en trepartsaftale, der fordelte ekstra lønkroner til udvalgte grupper, fra 2023.

Den bestod blandt andet af et lønløft til ansatte i velfærdssektoren, hvilket kom pædagoger til gode.

Lønløftet til de udvalgte grupper i det offentlige skal være fuldt indfaset i 2026.

Overordnet set er der kommet færre børn per voksen i de kommunale og selvejende børnehaver.

Det viste tal i slutningen af september for sidste år. Helt konkret lød det, at normeringen i børnehaver – antal børn mellem tre og fem år per voksen – fra 2023 til 2024 var faldet fra 5,9 til 5,8.

En normering på seks udtrykker, at én medarbejder passer seks børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn.

Det er politisk besluttet, at der fra 2024 skal være minimum én pædagogisk ansat til tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk ansat til seks børn i børnehaver.

Dykkede man ned i tallene for de enkelte kommuner, kunne man dog se, at eksempelvis flere kommuner sidste år havde en normering i børnehaverne på over seks.

Det gjaldt 14 kommuner, hvoraf flere af dem havde flere børn per voksen end året forinden.

Når overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten begynder mandag, går soldaternes fagforeninger ind med ønsket om et lønløft.

Det skriver DR, der har talt med formændene for tre af soldaternes fagforeninger.

Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, sætter endda gerne beløb på.

– Jeg mener, at et generelt løft til alle i uniform på omkring 5000 om måneden ville være passende, siger han til DR.

Ifølge DR er grundlønnen i dag på omkring 24.000 kroner for en soldat.

Niels Tønning mener, at “man skal være villig til at bruge et sted mellem en og halvanden milliard kroner” for, at der kan være tale om “et substantielt løft” af soldaternes vilkår.

Fagforeningerne Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel vil også have et løft af soldaternes løn.

– Der kan vi bare konstatere, at den løn, vi giver soldaterne i dag, den er ikke super prangende. Der er tale om mennesker, vi beder om at træde til med livet som indsats, og derfor fortjener de også at få en ordentlig og anstændig honorering, siger formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Tom Block til DR.

Siden den massive oprustning af Danmark gik i gang, har soldaternes ansættelsesvilkår løbende været i fokus.

Også fra politisk side, hvor flere partier støtter, at soldaterne får mere i løn.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ligeledes erklæret sig åben for at give mere i løn til ansatte i Forsvaret.

– Der er nogle rammevilkår, vi bliver nødt til at forholde os til. Så ja, jeg åbner for, at vi skal give flere penge til soldaterne i løn, sagde han til Berlingske i juli.

Han uddybede ikke, hvilke medarbejdergrupper i Forsvaret, der skal have mere i løn. Det ville han “folde ud lidt senere”.

Regeringen har afventet en analyse fra en ekspertgruppe, der skulle analysere soldaternes lønninger.

Den analyse har DR fået lækket, og i den peges der på fire uhensigtsmæssigheder i soldaternes løn.

Blandt andet at de lavestlønnede i Forsvaret ikke får særlig meget ud af den del af lønnen, som forhandles individuelt.

Vejret bliver denne weekend mildt med plads til både regn og lidt sol.

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Vejret bliver sådan sent fint at være ude i, men det vil selvfølgelig ikke føles så juleagtigt, siger meteorologen.

Fredag står Danmark op til en skyet dag, der ud over enkelte regndråber dog vil byde på tørvejr.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 graders varme, mens vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest, inden den i løbet af dagen drejer til syd.

Fredag aften og natten til lørdag vil dis og tåge melde sig på banen. Det bliver efterfulgt af regn, inden et lidt større regnvejr i løbet af natten skal forbi, forklarer Erik Hansen.

Det betyder, at lørdag morgen også starter ud med regn flere steder.

– Men i løbet af dagen klarer det op, så vi kan få hul igennem til solen. Det skal man nok sætte pris på, for ellers er det jo en periode med meget gråvejr og mange skyer.

Bornholmerne kan dog blive snydt for synet af en blå himmel, da opklaringen først her kommer ud på eftermiddagen eller aftenen.

Lørdag vil temperaturen igen være mild med 6-9 graders varme.

Søndag ser ud til at blive endnu en skyet dag – men her vil det være overvejende tørt med 6-10 graders varme.

Om natten bliver det næsten lige så varmt, og der er derfor ikke umiddelbart udsigt til nattefrost, fastslår meteorologen.

– Vi henter vejret fra sydvest, og det er et mildt hjørne på den her årstid, som også giver en hel del skyer, forklarer han.

Også for næste uge ser det ud til, at man skal regne med mildt vejr uden hvidt nedbør til snebolde eller kælketure.

– Hvis man tager de helt lange briller på — og det er med en meget stor usikkerhed — så ser vejret frem mod den 24. december ud til at fortsætte som det milde vejr.

– Men man kan selvfølgelig ikke helt afskrive, at der kan komme lidt hvidt frem mod juleaften, siger Erik Larsen.

Prisen for Årets Spil ved Game Awards i Los Angeles går til “Clair Obscur: Expedition 33”.

Årets Spil er uddelingens hovedpris. Den regnes for at være en af branchens fineste.

Det franske indie-spil dominerede den årlige prisuddeling i den amerikanske storby og vandt hele ni priser i alt. Spillet var nomineret i rekordmange kategorier.

“Clair Obscur: Expedition 33” er udviklet af den franske spiludvikler Sandfall Interactive.

Guillaume Broche fra Sandfall Interactive takkede blandt andet sit hold, da han modtog hovedprisen.

– Jeg vil også gerne sende en tak til de helte i denne her branche – de mennesker, der laver tutorials på YouTube om, hvordan man laver et spil – for vi havde ingen idé om, hvordan man laver et spil før, siger han ifølge AFP.

Den internationale prisuddeling har til formål at hædre de bedste videospil, der kom på markedet i 2025.

Det er 12. gang, at prisuddelingen finder sted. I alt 29 priser blev uddelt ved årets Game Awards.

“Clair Obscur: Expedition 33” blev udgivet 24. april. Siden da er spillet blevet yderst populært og har solgt omkring fem millioner eksemplarer.

Spillets popularitet har også vist sig ved, at fans dukker op til messer og spilfestivaler iført stribede sømandstrøjer og røde baretter – et af de mest stereotypisk franske outfits, som spillerne kan give deres karakterer.

Spillet foregår i et mørkt fantasy-univers og følger frivillige fra Expedition 33, der drager ud for at ødelægge væsenet Paintress.

Inspireret af japanske spil som den langvarige Final Fantasy-serie er “Clair Obscur: Expedition 33” et rollespil med turbaserede kampe mod monstrene, der bebor verdenen.

Spillet begyndte i 2020 som et projekt skabt af Guillaume Broche, der dengang arbejdede som udvikler hos den franske spilgigant Ubisoft.

I 2022 blev der indgået en udgivelsesaftale med det britisk-baserede Kepler, som finansierede projektet.

Tidligere er spil som “Astro Bot”, “The Witcher 3: Wild Hunt”, “The Legend of Zelda: Breath of the Wild” og “The Last of Us Part II” løbet med prisen som Årets Spil ved Game Awards.

AFP

Et jordskælv med en styrke på 6,7 har ramt det nordøstlige Japan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Japans meteorologiske institut advarede i første omgang om, at der kunne komme en mulig tsunami med bølger på op til en meter. Nogle timer senere er varslet blevet ophævet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvet havde ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) en dybde på 16 kilometer og ramte fredag kort før middag lokal tid.

Ifølge tv-stationen NHK er rystelserne mindre end ved det større skælv, der ødelagde veje, knuste ruder og udløste mindre tsunamibølger tidligere på ugen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Japan blev mandag ramt af et jordskælv i samme region med en styrke på 7,5, der også udløste et varsel om tsunamibølger på op til tre meter.

Beboere i områderne blev bedt om at tage væk. Mindre end en time efter mandagens skælv begyndte de første bølger at komme. De største blev målt til 70 centimeter.

Mindst 50 mennesker blev såret af jordskælvet mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter mandagens jordskælv udsendte regeringen en særlig advarsel til beboere i et stort område – fra Japans næststørste ø Hokkaido i nord til Chiba øst for millionbyen Tokyo – om at være på vagt.

Ifølge myndighederne var der øget risiko for et nyt kraftigt jordskælv inden for en uge.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og tusindvis af mennesker mistede livet.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. Fredagens jordskælv er målt til fire på denne skala, mens jordskælvet mandag blev målt til den øvrige ende af seks.

Fra årsskiftet vil Kinas regering for første gang i 30 år begynde at opkræve moms på præventionsmidler for at motivere familier til at få flere børn.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Kina har ellers i årtier ført en etbarnspolitik.

Regeringen har tidligere opfordret befolkningen til at bruge prævention, der har været lettilgængelig, undtaget skat og i nogle tilfælde været gratis.

Produkter som kondomer vil blive pålagt en grundmoms på 13 procent, som de fleste varer er underlagt i Kina, skriver AP.

Etbarnspolitikken blev indført omkring 1980 og varede indtil 2015, hvor den blev ændret, så man måtte få to børn i stedet. Da Kinas befolkning begyndte at falde, hævede regeringen i 2021 begrænsningen yderligere til tre børn.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fordømmer USA’s beslaglæggelse af en olietanker fra Venezuela og kalder det pirateri.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– De kidnappede besætningen, stjal skibet og har indviet en ny æra – en æra med kriminelt maritimt pirateri i Caribien, siger Nicolás Maduro.

– Venezuela vil sikre alle skibe for at garantere den frie handel med dets olie over hele verden, tilføjer han.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at USA havde beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, frigav senere en video, der viste amerikanske styrker fire sig ned fra en helikopter på olietankerens dæk og derefter gå ind på kommandobroen med deres våben hævet.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at olietankeren vil blive bragt til en havn i USA, og at amerikanerne har til hensigt at beslaglægge olien.

Ifølge Pam Bondi var skibet en del af et ulovligt olieskibsnetværk, der blev brugt til at transportere sanktioneret olie, skriver AFP.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump-administration har i månedsvis øget presset på Venezuela med en massiv militær opbygning i regionen.

Amerikanske styrker har bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

Trump siger torsdag til journalister i Det Hvide Hus, at USA snart vil begynde at angribe narkosmuglere på land, skriver Reuters.

Præsidenten har tidligere varslet angreb på landjorden, men det er uklart, hvor og hvornår de vil finde sted.

Trump-administrationen siger, at angrebene i Caribien har til formål at stoppe narkosmugling mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Det sociale medie Reddit har lagt sag an ved Australiens højesteret, hvor platformen anmoder om en omstødelse af landets forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et af de sociale medier, der er omfattet af forbuddet, er Reddit. Platformen har ud over anmodningen om omstødelse af hele forbuddet også anmodet om en specifik omstødelse af forbuddet mod Reddit.

Ifølge Reddit, der er børsnoteret i USA, er den nye lovgivning en krænkelse af retten til politisk ytringsfrihed.

Platformen bruges som et online debatforum, hvor brugerne kan dele opslag – også anonymt.

I søgsmålet, der er underskrevet af platformens advokater Perry Herzfeld og Jackson Wherrett, hævdes det, at forbuddet er ugyldigt.

– Med den begrundelse at det krænker den implicitte frihed til politisk kommunikation, lyder det.

Forbuddet trådte i kraft onsdag i Australien og er det første af sin slags i verden. Det gælder ud over Reddit også sociale medier som Facebook og TikTok.

Mens børn og forældre ikke vil blive straffet, hvis ikke de lever op til forbuddet, risikerer store tech-selskaber bøder på over 200 millioner kroner.

I søgsmålet fremgår staten Australien og den australske kommunikationsminister, Anika Wells, som de sagsøgte.

En talsperson for Wells er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om søgsmålet. Ifølge Reuters har regeringen i landet tidligere sagt, at den er klar til kæmpe imod alle juridiske udfordringer af forbuddet.

Både Reddit, det Meta-ejede Instagram, det Alphabet-ejede YouTube og TikTok har i mere end et år ført kampagne mod forbuddet.

Søgsmålet er den anden sag ved Australiens højesteret, der udfordrer forbuddet. I sidste måned indgav to teenagere med støtte fra en australsk delstatslovgiver en klage over forbuddet.

Den er der ifølge Reuters retsmøde om i februar.

Det var en 49-årig mand fra Hørning, der torsdag aften blev fløjet til Aarhus Universitetshospital efter en færdselsulykke ved Vejle.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Mathias Møller fredag morgen.

– Han er i stabil tilstand, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.21, oplyste vagtchefen tidligere på natten.

– Han kom kørende ad Viborg Hovedvej og påkørte en parkeret lastbil med trailer, der holdt på en hvileplads. Personen i lastbilen er ikke kommet til skade, sagde Mathias Møller omkring klokken 01.00 natten til fredag.

Politiet har ingen mistanke om, at der er hverken alkohol eller narkotika involveret, lød det.

I forbindelse med ulykken var der afspærret på strækningen, men afspærringen er fjernet fredag morgen.

Politiet var til stede med patruljer og en bilinspektør, der blandt andet kan vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Man er endnu ikke nået frem til, hvad der fik manden til at påkøre lastbilen, siger Mathias Møller.

– Patruljerne laver deres rapporter, og bilinspektøren laver også én. Vi må se, hvad de viser, når de engang er klar, siger han fredag morgen.

Viborg Hovedvej er en motortrafikvej.

En mand fra El Salvador, der er blevet et billede på USA’s præsident Donald Trumps hårde linje over for migranter, er torsdag blevet løsladt fra de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det oplyser hans advokat ifølge nyhedsbureauet AFP.

En føderal dommer besluttede torsdag, at Kilmar Abrego Garcia skulle løslades. Han har ifølge dommeren været tilbageholdt uden en lovlig udvisningsordre.

Garcias sag er blevet et stridspunkt for dem, der er imod Trump-administrationens bestræbelser på at gennemføre masseudvisninger over hele landet.

Sagen om den salvadoranske mand har fået stor opmærksomhed i flere amerikanske medier. Han er blevet fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

Garcia blev i marts fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador. Trump-administrationen hævder, at han er bandemedlem involveret i smugling af andre papirløse migranter, hvilket Garcia selv afviser.

I El Salvador sad han blandt andet i et megafængsel, der er kendt for barske forhold.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter at regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Men da han i juni kom tilbage til USA, blev han fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling. I august blev han løsladt, mens han afventede en retssag.

Men efter at han vendte tilbage til Maryland, hvor han bor og er gift med en amerikansk kvinde, blev han igen tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Han skulle deporteres til et af fire afrikanske lande, lød det fra myndighederne. Garcia sagde dog selv, at han i stedet var klar til at rejse til Costa Rica, som havde været villig til at modtage ham.

Trump har gjort bekæmpelse af ulovlig migration til sin topprioritet. Han hævder, at USA står over for en invasion af, hvad han betegner som udenlandske kriminelle, og han har sagt, at han vil udvise millioner af papirløse migranter.

AFP

Senatet i den amerikanske delstat Indiana har torsdag stemt imod et nyt valgkort, der skulle hjælpe Republikanerne med at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus ved næste års midtvejsvalg.

Det er et slag for USA’s præsident, Donald Trump, og hans mål om at indføre nye valgkort landet over.

Blandt dem, der stemte imod, var medlemmer af Trumps eget parti, som han har styret med hård hånd, siden han tiltrådte som præsident for anden gang i januar.

Over halvdelen af de republikanske senatorer stemte med senatets ti demokrater, hvorfor der var 31 for forslaget og 19 imod.

Trump havde forud for afstemningen truet med at erklære sin støtte til modstandere af en hvilken som helst republikansk senator, der ikke ville stemme for en omskrivning af valgkortet.

Han havde nævnt flere af senatorerne ved navn i en række skarpe opslag på sociale medier.

Kortet, der blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i Indiana i sidste uge, ville sandsynligvis have givet Republikanerne alle ni af Indianas pladser i Repræsentanternes Hus. I øjeblikket har partiet syv. Demokraterne har to.

Reuters

Thailands kong Maha Vajiralongkorn har underskrevet et dekret, der opløser landets parlament.

Det oplyser Royal Thai Government Gazette, der fungerer som regeringens talerør.

Det sker, efter at Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, tidligere torsdag skrev på det sociale medie Facebook, at han vil lade “magten vende tilbage til folket” og signalerede, at han ville opløse parlamentet.

Der skal nu afholdes valg om mellem 45 til 60 dage.

En talsmand for regeringen ved navn Siripong Angkasakulkiat oplyser, at man har valgt at udskrive valg som følge af uenigheder med det største oppositionsparti i parlamentet, Folkepartiet.

– Det her er sket, fordi vi ikke kan komme videre i parlamentet, siger han.

Premierminister Anutin Charnvirakul sagde onsdag til journalister, at en opløsning af parlamentet ikke vil påvirke det thailandske militærs indsats ved grænsen til Cambodja.

Her går sammenstødene med nabolandet fredag ind i sin femte dag, og der er blevet brugt tungt artilleri i skudvekslingerne.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023, og politisk ustabilitet har sat sine spor i Sydøstasiens næststørste økonomi.

Thailand kæmper i forvejen med høj gæld i private husholdninger og lav købekraft samt amerikanske toldsatser indført af USA’s præsident, Donald Trump.

Trump hjalp i juli med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande så officielt en våbenhvile. Her var Trump også til stede. Men begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

I november meddelte Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, så, at landet havde sat våbenhvilen på pause.