Seneste nyheder

Weekenden starter dramatisk i de østlige egne, der kan få op til 35 millimeter regn i løbet af fredag morgen og formiddag.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Henning Gisselø.

– Vi har kraftige regn- og tordenbyger på vej op over landet, hvilket betyder, at vi har udstedt et varsel om kraftig regn og torden i det østlige Sjælland og på Lolland samt Møn og Falster, lyder det.

Det er mere, end der er faldet i lang tid, påpeger han.

– Så ud over de problemer, som det kan give især i morgentrafikken og i nogle kældre, der bliver fyldt med vand, er det nok tiltrængt mange steder at få vædet jorden, fordi det har været ganske tørt i lang tid.

Derfor er det godt at tage sine forholdsregler, siger Henning Gisselø.

– Man bør få lukket vinduer og måske lige kigge ned i kælderen. Hvis man i forvejen har lidt problemer med, at der kan komme vand ind, kan man måske tage det mest nødvendige og redde det.

– Ellers formoder jeg, at der vil komme en del forsinkelser i morgenmyldretidstrafikken. Den løber altid lidt langsommere, når det regner, siger meteorologen.

Bygerne holder op ud på fredag eftermiddag og aften, hvor der kan komme lidt sol i den østlige del af landet, mens jyderne må døje med lidt flere skyer, siger Henning Gisselø.

Temperaturerne bliver omkring 14 til 18 grader.

Meteorologen påpeger, at regnvejret heldigvis ikke fortsætter resten weekenden.

– Lørdag bliver det forholdsvis pænt. Der kommer sandsynligvis sol til alle og nogle enkelte byger. Det bliver fortsat ikke særlig varmt. Vi er på 15 til 18 grader, og der kommer ikke så meget vind, lyder det.

Søndag byder ligesom lørdag på forholdsvis tørt vejr med en enkelt byge eller to. Der kommer lidt eller nogen sol.

– Temperaturerne når op på 20 til 21 grader, så søndag bliver faktisk den varmeste dag i weekenden, siger Henning Gisselø.

Men i første omgang bør man være opmærksom på regnvejret fredag morgen.

– Det er simpelthen weekendens helt store hovedattraktion. Resten af weekenden er egentlig lidt småkedelig i forhold til, siger meteorologen.

En undersøgelse af, om to ansatte i Forsvaret havde brudt deres tavshedspligt i forbindelse med udtalelser i pressen sidste år, er blevet indstillet.

Det oplyser auditør Claus Risbjerg til Jyllands-Posten.

– Vi har undersøgt, om der var grundlag for at antage, at nogen havde overtrådt deres tavshedspligt eller begået pligtforsømmelser i den forbindelse.

– Og på baggrund af de undersøgelser har vi vurderet, at der ikke var grundlag for at fortsætte med sagen. Rent juridisk hedder det, at man indstiller den efterforskning, man er påbegyndt, siger han.

Han kommer ikke ind på, hvilke ansatte der er tale om.

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om hærens chef, Peter Boysen, og oberst Michael A. Villumsen fra artilleriregimentet i Oksbøl.

De udtalte sig til flere medier i slutningen af november sidste år, i forbindelse med at der ifølge Jyllands-Posten var problemer med gps’erne på raketkastersystemet Puls og artillerisystemet Atmos fra Elbit.

Det var nemlig et civilt system. Det medførte en risiko for, at våbensystemerne ikke kunne ramme plet med stor præcision på en moderne kampplads.

Peter Boysen sagde blandt andet til flere medier, at det derfor var planen, at det indkøbte artillerisystem skulle udskiftes med et militært system.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde fortalt politikerne på Christiansborg, at sagen var hemmelig, siger Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, til Jyllands-Posten.

Derfor indledte Forsvarsministeriets Auditørkorps en undersøgelse af, om de to havde overtrådt deres tavshedspligt og begået pligtforsømmelser.

Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra Claus Risbjerg.

Han siger videre, at “der ikke er grundlag for at antage, der er begået strafbart forhold i sagen”.

Efterforskningen blev iværksat på initiativ fra Forsvarskommandoen, har Berlingske tidligere skrevet.

Da Risbjerg i første omgang oplyste, at der ville blive indledt en undersøgelse, ønskede han ikke at komme ind på, hvilke ansatte der blev efterforsket.

Forsvarskommandoen har afvist Jyllands-Postens anmodning om en kommentar. Det samme har Peter Boysen og Michael A. Villumsen.

Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Aryna Sabalenka, er klar til finalen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open.

I semifinalen besejrede verdensetteren den fjerdeseedede amerikaner Jessica Pegula i tre sæt med cifrene 4-6, 6-3, 6-4.

Dermed har hun bragt sig et skridt tættere på et titelforsvar i New York, hvor hun sidste år besejrede netop Pegula i finalen.

Hvem den 27-årige belaruser skal møde ved finalen på Arther Ashe Stadium i år, afgøres senere natten til fredag. Her møder den tidligere US Open-vinder Naomi Osaka amerikanske Amanda Anisimova i turneringens anden semifinale.

Det er tredje gang i træk, at Sabalenka booker en plads i en US Open-finale.

– Det var en rigtig hård kamp – hun (Pegula, red.) spillede som altid fantastisk tennis, og jeg måtte kæmpe rigtig hårdt for at vinde, siger en lettet Sabalenka ifølge AFP efter kampen.

– Jeg er bare superglad for at være tilbage i finalen, og forhåbentlig kan jeg igen gå hele vejen, tilføjer verdensetteren.

Tre personer er blevet dræbt i et russisk droneangreb på en landsby i den østlige ukrainske region Kharkiv sent torsdag aften.

Det skriver Oleh Synjehubov, som er guvernør i regionen, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Omkring klokken 21.30 (20.30 dansk tid, red.) angreb russerne landsbyen Khotymlia med droner, skriver guvernøren.

To af de dræbte var mænd, mens den sidste var en kvinde. Yderligere to personer meldes såret.

Flere af de personer, der blev ramt under angrebet, var vejarbejdere, oplyser guvernøren.

Tidligere på dagen blev to mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp dræbt ved et russisk angreb i Tjernihiv-regionen, der ligger i det nordlige Ukraine. Det oplyste organisationen selv i en pressemeddelelse.

Minerydderne var begge ukrainske statsborgere.

Rusland har bekræftet, at man har udført et missilangreb i regionen. På mediet Telegram har det russiske forsvarsministerium skrevet, at man har ødelagt en affyringsrampe for langtrækkende droner.

Både i Kharkiv og Tjernihiv lyder luftalarmerne ifølge AFP fortsat natten til fredag. Det samme gør sig gældende i regionerne Zaporizjzj, Dnipropetrovska og Sumy.

Rusland og Ukraine har fortsat de gensidige angreb på trods af et fornyet pres fra de europæiske ledere for at få de to lande til at indgå en aftale om fred eller en våbenhvile.

Torsdag forpligtede 26 lande sig til at bidrage til at sørge for Ukraines sikkerhed efter en eventuel våbenhvile.

Meldingen kom i kølvandet på et møde i den såkaldte koalition af villige, som udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

Koalitionen ledes af præsident Emmanuel Macron fra Frankrig, premierminister Keir Starmer fra Storbritannien og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

Den tidligere amerikanske præsident Joe Biden har for nylig gennemgået en operation, hvor han fik fjernet kræftvæv fra huden.

Det fortæller en talsperson for Biden torsdag amerikansk tid til mediet NBC News.

Talspersonen tilføjer, at den tidligere præsident er i bedring efter operationen. Det fremgår ikke, præcis hvornår operationen blev gennemført.

Biden har tidligere fået fjernet kræftvæv fra huden på sit bryst. Det skete i 2023, mens han var præsident.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfra huden blev fjernet denne gang. Et billede, hvor Biden forlader en kirke i delstaten Delaware den 22. august, viser dog Biden med et større, synligt snit i hovedet, skriver NBC.

Kræftvævet blev ifølge Bidens talsperson fjernet ved Mohs kirurgi, der er en operation, hvor kan man fjerne hudkræft fuldstændig uden at skulle fjerne sundt væv unødvendigt. Operationen benyttes til behandling af de mest almindelige former for hudkræft.

I maj oplyste Bidens kontor desuden, at den tidligere præsident var blevet diagnosticeret med prostatakræft.

Her fremgik det, at der var tale om en aggressiv form for kræft, der har spredt sig til knoglerne. Sygdommen er dog hormonfølsom, hvilket ifølge Bidens kontor giver mulighed for en effektiv håndtering af sygdommen.

Prostata, der også kaldes blærehalskirtlen, sidder lige under urinblæren hos mænd. Kræftformen ses ifølge Kræftens Bekæmpelse hyppigt hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.

82-årige Biden var USA’s 46. præsident fra januar 2021 til januar 2025. Han var den hidtil ældste amerikanske præsident nogensinde.

Perioden sluttede, da Donald Trump tidligere i år blev indsat som præsident.

Biden stillede op til præsidentvalget igen i 2024, men droppede ud af kampagnen cirka tre måneder før valget, da der blev bragt tvivl om hans alder og kognitive evner.

Hans vicepræsident, Kamala Harris, stillede op i stedet, og hun endte med at tabe valget til Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, planlægger fredag at underskrive et dekret, der ændrer navnet på landets forsvarsministerium, så det fremover vil gå under navnet krigsministeriet.

Det oplyser en embedsmand i Det Hvide Hus torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dekretet vil give blandt andet give forsvarsminister Pete Hegseth ret til at benytte titlen krigsminister som sekundær titel i officielle korrespondancer og offentlig kommunikation. Det fremgår ifølge Reuters af et faktaark, som er udgivet af Det Hvide Hus.

Ifølge nyhedsbureauet formodes navneændringen at koste flere hundrede millioner amerikanske dollar og vil pålægge Hegseth at fremlægge de lovgivende tiltag, der skal til for at gøre det nye navn permanent.

Navneændringer af amerikanske ministerier er ifølge Reuters sjældne og kræver godkendelse af Kongressen, hvor Trumps republikanske parti har et snævert flertal i begge kamre.

Siden Trump blev taget i ed som præsident i januar, har han sat sig for at omdøbe en række steder og militærbaser.

Blandt andet underskrev han få dage efter sin indsættelse et dekret, der erklærede, at Den Mexicanske Golf skal kaldes Den Amerikanske Golf.

Det amerikanske forsvarsministerium fik sit nuværende navn i 1949. Forinden hed ministeriet krigsministeriet. Navneændringen skete dengang ifølge historikere for at signalere, at USA ville fokusere på at forhindre krige.

At ændre navnet tilbage til krigsministeriet kan ifølge Reuters blive en kostelig affære.

Blandt andet skilte og brevpapir, hvor ministeriets navn fremgår, vil skulle udskiftes. Det gælder ikke kun i Pentagon men også på amerikanske militæranlæg verden over.

Trumps planer om at ændre navnet på ministeriet sker, i kølvandet på at regeringens afdeling for regeringseffektivitet (Doge) har lagt op til fyringer og besparelser i ministeriet i et forsøg på at spare på de offentlige udgifter.

En 29-årig kvinde er i stabil tilstand efter at være blevet påkørt af en bil på Nordkystvejen i Allingåbro på Djursland.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Mikkel Møldrup natten til fredag.

– De seneste meldinger lyder, at hun har nogle blødninger i hjernen og har brækket benet. Men hun er ikke i kritisk tilstand, siger han.

Anmeldelsen indløb 15.28. Kvinden kom gående i vejkanten langs Nordkystvejen, som er hovedvejen mellem Randers og Grenaa.

– Af indtil videre uforklarlige årsager gik hun herefter ud på vejen. Årsagen var muligvis, at hun var påvirket af alkohol, siger vagtchefen.

– Hun blev ramt af en forbikørende bil, som ikke kunne undgå hende. Hun blev slynget op over bilen og pådrog sig skader på ben og hoved.

Politiet afventer bilinspektørens rapport og flere vidnerapporter.

– Vejen er okay befærdet på det tidspunkt, fordi folk tager den vej, når de pendler, siger Mikkel Møldrup.

– Og så har vi heldigvis også et dashcam, der understøtter bilistens forklaring.

Et dashcam er et kamera, der kan installeres i forruden af en bil og filme.

Torsdag eftermiddag oplyste Østjyllands Politi på det sociale medie X, at en lægehelikopter var på vej til ulykkesstedet.

En 30-årig polsk mand er torsdag blevet bragt på hospitalet med knivlignende sår i maven.

Torsdag eftermiddag henvendte han sig til en dansk person lidt nord for Lyngby Sø i Virum, som kunne se, at han havde sår i maven.

Nordsjællands Politi fik derefter en anmeldelse klokken 15.44, fortæller vagtchef Nicolai Lynge.

Den polske mand, der er ved bevidsthed, har selv oplyst, at en person har stukket ham i maven, og politiet efterforsker nu sagen. Manden er udenfor livsfare.

– Vi har spærret af og arbejder ud fra forskellige hypoteser, siger Nicolai Lynge.

En ansat i USA’s udenrigsministerium er torsdag blevet idømt fire års fængsel for at have indsamlet og videregivet nationale forsvarsoplysninger til personer, som arbejdede for den kinesiske regering.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium i en pressemeddelelse.

Der er tale om 42-årige Michael Schena, der gennem flere år har arbejdet i udenrigsministeriets hovedkvarter i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Schena var sikkerhedsgodkendt og havde adgang til fortrolige oplysninger, oplyser justitsministeriet.

I en periode fra april 2022 og frem havde han kontakt til flere personer, som han mødte via forskellige platforme på internettet.

Schena skal i perioden have udleveret følsomme oplysninger til personer mod betaling, lyder det fra justitsministeriet.

To af personerne udgav sig for at være ansat i internationale konsulentfirmaer. Schena var ifølge justitsministeriet bevidst om, at de to personer arbejdede for den kinesiske regering.

I august sidste år mødtes Schena med en person på et hotel i Peru.

Personen gav ham 10.000 amerikanske dollar – cirka 65.000 kroner – og en mobiltelefon. Den skulle Schena bruge til at modtage opgaver og videregive oplysninger, lyder fra det fra anklagemyndigheden.

To måneder senere brugte Schena ifølge anklagemyndigheden mobiltelefonen til at affotografere og videresende mindst fire klassificerede dokumenter, der indeholdt nationale forsvarsoplysninger.

Overvågningsvideoer fra februar viste desuden den ansatte bruge mobiltelefonen til at tage billeder af syv dokumenter. De indeholdt også nationale forsvarsoplysninger, oplyser justitsministeriet.

Schena blev anholdt, og mobiltelefonen beslaglagt, inden han kunne nå at dele dokumenterne med udefrakommende.

– Michael Schena underminerede bevidst de nationale amerikanske sikkerhed og satte amerikanske liv på spil ved at sælge klassificerede oplysninger til den kinesiske regering, skriver Roman Rozhavsky, der er vicedirektør for FBI’s afdeling for kontraspionage, i pressemeddelelsen.

En 78-årig kvinde er død efter en trafikulykke onsdag formiddag nær Skive.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken skete, da to biler kolliderede i et T-kryds ved Døbyvej og Hindborgvej sidst på formiddagen.

To ældre mænd på henholdsvis 76 og 85 år blev ved samme ulykke kvæstet, men er uden for livsfare.

Den afdøde kvinde blev fløjet til Aarhus Universitetshospital, og hun blev i første omgang af politiet beskrevet som svært tilskadekommen.

Anerkendelsen af en palæstinensisk stat vil skabe flere problemer.

Sådan lyder det torsdag fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det har USA fortalt til “andre lande”, siger udenrigsministeren uden at specificere, hvilke lande det gælder.

– Vi har fortalt alle disse lande, at hvis I gør det med anerkendelsen, så er det hele falsk, det er ikke engang ægte, og hvis I gør det, vil I skabe problemer, siger han og tilføjer:

– Der vil komme en reaktion, det vil gøre det sværere at opnå en våbenhvile.

Flere lande, der ikke anerkender en palæstinensisk stat, har den seneste tid åbnet for at gøre netop det.

En af de europæiske ledere, der over sommeren har været meget vokal i ønsket om at gennemføre en anerkendelse, er den franske præsident, Emmanuel Macron.

Frankrigs standpunkt har ifølge Israels udenrigsministerium fået landet til at frabede sig besøg af Macron, så længe de franske planer om en anerkendelse af den palæstinensiske stat består.

Det skulle Gideon Saar, Israels udenrigsminister, have fortalt Frankrigs øverste diplomat Jean-Noel Barrot under en telefonsamtale, skriver nyhedsbureauet AFP torsdag.

Antallet af lande, der anerkender en palæstinensisk stat, er vokset med krigen i Gaza. Ifølge en opgørelse fra AFP er Frankrig en del af mindst 145 ud af 193 FN-medlemmer, som enten anerkender eller arbejder på at anerkende en palæstinensisk stat.

Torsdag meldte den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at regeringen vil kigge med friske øjne på sin tostatspolitik og skrive Israels indflydelse ud af ligningen.

Det fortalte udenrigsministeren til en række medier.

I dag er det en præmis for regeringens tostatspolitik, at Israel anerkender en palæstinensisk nabostat. Det vil regeringen dog gå bort fra i lyset af Israels seneste krigshandlinger i Gaza.

Borgmesteren i Randers, Torben Hansen (S), vil styrke teknik- og miljøforvaltningen i kommunen på baggrund af en kritisk advokatundersøgelse om Nordic Waste-sagen, der blev fremlagt mandag.

Det skal blandt andet ske gennem efteruddannelse for at løfte medarbejdernes kompetencer.

Det siger borgmesteren til Ritzau, efter at advokatundersøgelsen blev drøftet ved et temamøde for byrådsmedlemmer i Randers torsdag aften.

– Vi har haft en god drøftelse, hvor jeg har fremlagt forskellige forslag til handlinger. Det er blandt andet at styrke vores teknik- og miljøafdeling, der har ansvaret for tilsyn.

Mandag fremlagde advokat og uvildig undersøger Henrik Græsdal en advokatundersøgelse, hvor Randers Kommune fik kritik for sit tilsyn med jordrensningsvirksomheden Nordic Waste op til et enormt jordskred 19. december 2023.

– Selv om Randers Kommune formentlig ikke derved kunne have undgået det store jordskred, så kunne jordskreddet efter den undersøgende advokats vurdering være konstateret tidligere og dermed også have haft et mindre omfang, lød en af konklusionerne.

Torben Hansen har nu haft mulighed for at læse den 666 sider lange rapport, og kritikken er taget til efterretning, siger han.

– Der er nogle ting, vi skal gøre bedre. Det ligger noget læring i det her, og det ville være tosset, hvis vi ikke brugte det.

Den socialdemokratiske borgmester kunne mandag ikke afvise, at kritikken ville få personalemæssige konsekvenser. Netop det spørgsmål blev også drøftet ved temamødet, fortæller han.

– Det er der forskellige holdninger til, og det kommer vi til at drøfte fortsat.

1. viceborgmester i Randers Kommune, Claus Berggren (V), deler Torbens Hanens ønske om, at teknik- og miljøforvaltningen skal styrkes.

– Vi er nødt til at kigge på, hvad der kan gøre bedres. Jeg kan dog ikke udtale mig om borgmesterens forslag, før det bliver mere konkret.

Han opfordrer til en grundig undersøgelse af afdelingen og vil heller ikke afvise, at sagen kan få personalemæssige konsekvenser.

– Vi er skal have et sagligt grundlag for at finde ud af, om nogen skal fyres. Men på et eller andet tidspunkt skal der findes et ledelsesansvar. Vi skal finde ud af, hvem der har haft fingrene i bolledejen, siger Claus Berggren.

Torben Hansen vil fremlægge sine forslag ved et byrådsmøde i enten september eller oktober, siger han.

Det næste ordinære byrådsmøde er 22. september.

Israels militær hævder torsdag at have kontrol over 40 procent af Gaza By.

Det siger brigadegeneral Effie Defrin, som er talsmand for det israelske militær, i en videomeddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi fortsætter med at ødelægge Hamas’ infrastruktur. I dag kontrollerer vi 40 procent af området i Gaza By. Operationen vil fortsat udvides og intensiveres de kommende dage, siger han ifølge Reuters.

Meldingen er ikke bekræftet fra andre sider.

Israel ønsker kontrol over Gaza By og indledte i slutningen af august en offensiv mod byen. Der er i den forbindelse blevet skruet op for angreb mod byen, og indbyggere er blevet opfordret til at søge væk.

– Vi vil fortsætte med at forfølge Hamas overalt, siger Effie Defrin ifølge Reuters.

Han tilføjer, at missionen først vil slutte, når de resterende israelske gidsler er blevet frigivet, og Hamas’ styre er slut.

Israelske styrker er ifølge Reuters torsdag rykket frem gennem de yderste forstæder og befinder sig nu få kilometer fra centrum af Gaza By.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er mindst 53 palæstinensere blevet dræbt torsdag – de fleste i Gaza By.

Israel indledte den nuværende offensiv i Gaza By den 10. august, skriver Reuters. Det er det område af Gaza, hvor israelske soldater kæmpede mest intensivt i begyndelsen af krigen.

FN har estimeret, at der bor knap en million mennesker i Gaza By og i områderne omkring byen.

Den nye offensiv har udløst stor international kritik på grund af den humanitære krise i området.

I slutningen af august advarede Røde Kors om, at ethvert israelsk forsøg på at evakuere byen ville bringe indbyggerne i fare.

Det sagde Mirjana Spoljaric, der er præsident for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), i en erklæring.

– En sådan evakuering ville udløse en massiv bevægelse af befolkningen, som intet område i Gazastriben kan rumme i lyset af den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og den ekstreme mangel på mad, vand, husly og lægehjælp, sagde hun.

Israels militær har erklæret Gaza By for en “farlig kampzone”.

Et jordskælv med en styrke på 6,2 har ramt det sydøstlige Afghanistan torsdag.

Det oplyser Det Tyske Forskningscenter for Geovidenskab (GFZ) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flere jordskælv har i de seneste dage ramt Afghanistan og forårsaget store ødelæggelser.

Det er endnu uvist, hvad omfanget af skaderne er efter torsdag aftens jordskælv.

En regeringstalsperson sagde tidligere på dagen ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst 2200 mennesker har mistet livet som følge af jordskælvene. Knap 4000 meldes kvæstede.

Det første skælv ramte natten til mandag i et bjergrigt område på grænsen til Pakistan. Det havde en beregnet styrke på 6,0.

Tirsdag ramte endnu et jordskælv, mens en række mindre efterskælv løbende har ramt landet.

Langt størstedelen af dødsfaldene er sket i den bjergrige provins Kunar. Det skrev regeringstalsperson Hamdullah Fitrat på det sociale medie X torsdag eftermiddag.

De hårdest ramte områder er også svært tilgængelige, hvilket har forsinket hjælpe- og redningsarbejdet, som ifølge talspersonens opslag på X stadig var i gang torsdag.

Fitrat sagde tidligere torsdag, at “vi må ikke stoppe med at håbe” på at finde overlevende.

Men allerede onsdag lød det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at håbet om at finde overlevende mindskes, som tiden går.

Ngo’er har advaret om, at Afghanistan allerede kæmper med en række humanitære kriser.

Efter årtier med konflikt er der omfattende problemer med både fattigdom, tørke og hundredtusindvis af afghanere, som er blevet udvist fra Pakistan og Iran til Afghanistan.

Derudover har USA skåret markant i bistanden, hvilket har pustet yderligere til problemerne og gjort, at beholdningerne af nødforsyninger er svundet ind.

Filippo Grandi, som er FN’s højkommissær for flygtninge, har på X skrevet, at jordskælvet har “påvirket over 500.000 mennesker” i det østlige Afghanistan.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på det bombeangreb, som Rusland torsdag har foretaget mod en minerydningsaktion fra Dansk Flygtningehjælp i Ukraine.

Nu er der behov for at få klarlagt årsagerne og detaljerne bag angrebet, der har dræbt to og såret tre.

Det fortæller Mette Frederiksen til TV 2 News, kort efter at nyheden om angrebet er kommet frem.

– Når sådan noget sker, og Dansk Flygtningehjælp er involveret, har vi behov som dansk regering og også EU til at finde ud af, hvad årsagen til det er, siger hun.

Statsministeren understreger, at detaljer og bevæggrunde om angrebet endnu er ukendte.

– Det er først og fremmest forfærdeligt. Det vi ved, er, at der er flere døde og sårede. Vi kender ikke alle omstændighederne omkring det her. Men det viser først og fremmest noget om brutaliteten fra russisk side, siger Mette Frederiksen til TV 2 News.

Torsdag eftermiddag kunne den lokale guvenør Tjernihiv-regionen i Ukraine, Vjatjeslav Anatolijovytj Tjaus, berette om et angreb mod en minerydningsaktion i regionen.

Det er Dansk Flygtningehjælp, der står for indsatsen, og der er ifølge de ukrainske meldinger blevet dræbt to ansatte, mens tre er sårede.

– Russerne har bevidst angrebet medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælps humanitære minerydningshold. To personer er blevet dræbt, skriver guvernøren på sociale medier ifølge AFP.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de to mineryddere har.

Dansk Flygtningehjælp har flere hold, som rydder miner og ueksploderet ammunition i krigshærgede områder i det nordøstlige Ukraine.

På organisationens hjemmeside fremgår det, at Dansk Flygtningehjælp har mere end 200 medarbejdere i Ukraine.

Dansk Flygtningehjælp har bekræftet angrebet, men organisationen har endnu ikke meldt noget ud om antallet af dræbte, sårede eller deres nationaliteter.

Torsdag aften melder også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sig på banen med fordømmelse af angrebet.

– Rystet over det russiske angreb, der ramte Dansk Flygtningehjælp i dag, skriver han på det sociale medie X.

– Fordømmer på det kraftigste alle aggressionshandlinger mod humanitære hjælpearbejdere. Endnu et bevis på, at Putin ikke har til hensigt at afslutte sin ulovlige angrebskrig.

Der var ikke tale om særlig hensynsløs kørsel, da en ung bilist i en hvid Audi i april 2024 forårsagede en ulykke i Sydjylland, hvor en 20-årig mand mistede livet.

Derfor straffer Retten i Kolding den 21-årige bilist med 60 dages betinget fængsel i stedet for flere års fængsel, som anklagemyndigheden havde lagt op til.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad fra retten torsdag.

Da dommen er betinget, skal den 21-årige mand ikke i fængsel, men han skal gennemføre 80 timers samfundstjeneste.

Det var på Vandelvej i den sydjyske by Vandel, at den 21-årige mand 6. april 2024 omkring klokken 18.00 foretog en overhaling. Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Ulykken resulterede i, at den 20-årige Simon Johnsen mistede livet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Anklagemyndigheden mente, at der var tale om særlig hensynsløs kørsel og havde derfor tiltalt den 21-årige for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Det kaldes også vanvidskørsel.

Straffen for det er flere års fængsel, og anklageren gik ifølge Vejle Amts Folkeblad efter tre års fængsel.

Ifølge retten foretog den unge bilist sin overhaling i alt for høj fart, og han kørte ind over spærrefladen. Men der var alligevel ikke tale om særlig hensynsløs kørsel, lød konklusionen ifølge mediet.

Derfor dømmes han for uagtsomt manddrab, men ikke under særligt skærpende omstændigheder.

Retten lagde vægt på, at der ikke var kontakt mellem den 21-åriges bil og den 20-årige Simon Johnsens bil. Desuden var der tale om en enkeltstående episode på fem-ti sekunder.

Foruden den betingede dom får den 21-årige mand frataget førerretten i seks måneder.

Han modtog dommen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

26 lande har forpligtet sig til at hjælpe med at sørge for Ukraines sikkerhed efter en eventuel våbenhvile.

Det siger den franske præsident Emmanuel Macron under et pressemøde torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi har i dag 26 lande, der formelt har forpligtet sig til at indsætte soldater som en tryghedsstyrke i Ukraine eller være til stede på land, til søs eller i luften. Nogle andre har endnu ikke taget stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Macron understreger, at styrken ikke “søger at føre nogen krig mod Rusland”.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager i pressemødet. Han kalder forpligtelsen fra de 26 lande for “det første så alvorlige og konkrete skridt”.

Meldingen fra Macron og Zelenskyj kommer i kølvandet på et møde i den såkaldte koalition af villige, som udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

Den franske præsident understreger desuden, at USA’s støtte til sikkerhedsgarantier for Ukraine vil blive færdiggjort i de kommende dage.

Det er endnu uklart, hvordan eventuelle sikkerhedsgarantier mere konkret vil udmønte sig ved en afslutning på krigen.

Macron siger ifølge mediet The Guardian, at for mange detaljer vil afsløre for meget for Rusland.

Koalitionen af villige ledes af præsident Emmanuel Macron fra Frankrig, premierminister Keir Starmer fra Storbritannien og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

Muligheden for at sende fredsbevarende styrker til Ukraine er flere gange blevet luftet af Ukraines allierede.

I foråret meldte blandt andre Danmark sig klar til at sende styrker til Ukraine for at opretholde freden efter en våbenhvile.

Den danske regering vil kigge med friske øjne på sin tostatspolitik og skrive Israels indflydelse ud af ligningen.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til en række medier torsdag.

I dag er det en præmis for regeringens tostatspolitik, at Israel anerkender en palæstinensisk nabostat.

Det vil regeringen dog gå bort fra i lyset af Israels seneste krigshandlinger i Gaza.

– Sådan som vi har formuleret vores tostatspolitik, der er det de facto Israel, der sidder med den bestemmende indflydelse på, om Danmark skal anerkende. Den vetoret kan vi ikke give Israel, når vi iagttager, hvad der sker. Den vetoret bliver vi nødt til at ophæve, siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

Udenrigsministeren understreger, at det ikke betyder, at regeringen nu anerkender Palæstina som en stat.

For at regeringen vil gøre det, skal der være en reel palæstinensisk stat, og det er der ikke på nuværende tidspunkt, har regeringen løbende sagt.

Til gengæld vil regeringens nye position betyde, at man ikke længere er afhængige af Israels vurdering af Palæstina for at foretage anerkendelsen.

– Vi har i virkeligheden givet den israelske regering vetoret over, hvornår vi anerkender Palæstina, og det går ikke. Derfor ophæver vi nu det israelske veto, siger Lars Løkke Rasmussen til DR.

Rammerne for en sikkerhedsgaranti for Ukraine efter en eventuel fred med Rusland er ved at tegne sig.

Alligevel er tiltaget præmaturt, for udsigterne til fred er lange.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag efter et møde i Paris, Frankrig, med koalitionen af villige lande.

– Sikkerhedsgarantien er ved at tage form, siger hun til TV 2 News.

– Men en sikkerhedsgaranti kan først bruges, når der ikke længere er krig. Putin vil ikke freden, og han trækker tiden.

Den danske statsminister har torsdag deltaget i møde med flere lande som Frankrig, England og Ukraine, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, var med på en telefonforbindelse.

Trump har i den seneste tid forsøgt at forhandle en fred mellem Rusland og Ukraine.

Men det har ikke ført noget positivt med sig, og Rusland fortsætter med sine aggressioner, betoner Mette Frederiksen.

– Det er gået fra dårligt til værre i form af, at man har fortsat bombardementerne, herunder med angrebet på Dansk Flygtningehjælp.

Her refererer statsministeren til et angreb mod en minerydningsindsats i den ukrainske Tjernihiv-region, som Dansk Flygtningehjælp står for.

Den lokale guvernør kunne torsdag berette, at to medarbejdere er dræbt og tre er blevet sårede i det, han kalder et målrettet angreb.

På torsdagens møde har statslederne forsøgt at komme nærmere, hvordan USA vil positionere sig i en sikkerhedsgaranti for Ukraine efter krigen.

Det er blevet diskuteret direkte med Donald Trump, beretter Mette Frederiksen.

– Der er ikke en endelig aftale. Men det ser ud til, at der er tilsagn fra amerikanerne om en form for involvering.

– Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har efter mødet meldt ud, at der er tilsagn om hjælp til sikkerhedsgarantien fra 26 lande.

– Vi har i dag 26 lande, der formelt har forpligtet sig til at indsætte soldater som en tryghedsstyrke i Ukraine eller være til stede på land, til søs eller i luften. Nogle andre har endnu ikke taget stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Detaljerne om garantiens indretning udestår stadig.

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død.

Det meddeler modehuset Giorgio Armani i en meddelelse.

– Med uendelig stor sorg meddeler Armani, at selskabets skaber, grundlægger og utrættelige drivkraft, Giorgio Armani, er død, lyder det i meddelelsen fra modehuset.

Giorgio Armani, som stiftede modeselskabet Armani i 1975, blev 91 år.

Giorgio Armani havde haft det skidt i en periode og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni.

Det er ifølge Reuters første gang i Giorgio Armanis karriere, at han ikke har deltaget i et af Armanis modeshows.

Armani oplyser, at der vil blive sat et begravelseskammer op i Milano lørdag og søndag. Kammeret vil være åbent fra klokken 09.00 til klokken 18.00.

Efterfølgende vil der være en privat begravelse, hvilket ifølge meddelelsen var Giorgio Armanis eget ønske. Modehuset oplyser ikke dagen for begravelsen.

Giorgio Armani blev født i 1934 i den norditalienske by Piacenza.

Hans far arbejdede i hovedkvarteret for det lokale fascistparti, før han blev bogholder for et transportfirma. Hans mor var hjemmegående.

Men på trods af begrænsede midler havde hans forældre en form for indre elegance. Det fortalte Giorgio Armani i dokumentarfilmen “Made in Milan”.

Han fortalte blandt andet, hvordan morens sans for stil viste sig i det tøj, hun lavede til sine tre børn.

– Vi var misundt af alle vores klassekammerater. Vi så rige ud, selv om vi var fattige, sagde han ifølge Reuters.

I sin barndom oplevede Giorgio Armani Anden Verdenskrig tæt på.

I selvbiografien “Per Amore” (“For kærlighed” på dansk, red.) beskriver han en hændelse, hvor han kastede sig ned i en grøft og dækkede sin lillesøster med sin jakke, da et fly begyndte at skyde over hovederne på dem.

Efter krigen flyttede familien til Milano, hvorfra Giorgio Armani senere ville lede modehuset Armani fra.

Egentlig studerede han først medicin, men han droppede ud efter to år for efterfølgende at udføre sin militærtjeneste.

I Milano scorede Giorgio Armani et job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Han fik sit gennembrud som modedesigner, da han begyndte at arbejde for designeren Nino Cerutti.

I 1975 debuterede Giorgio Armani med sin første herrekollektion og blev hurtigt populær i Europa.

Modeselskabet Armani etablerede han i samarbejde med sin romantiske partner Sergio Galeotti.

Galeotti havde aids og døde som 40-årig i 1985.

Giorgio Armani var ved sin død den eneste storaktionær i modehuset, som genererede en omsætning på 2,3 milliarder euro – 17 milliarder kroner – i 2024.

Han efterlader sig ingen børn til at arve modehuset. Men både hans lillesøster og andre familiemedlemmer vil sandsynligvis arve, vurderer Reuters.

Han har blandt andet to niecer og en nevø, som alle har ledende positioner i Armani.

Giorgio Armani oprettede desuden en fond i 2016, som indtil hans død ejede symbolske 0,1 procent af modehuset.

I 2017 sagde Giorgio Armani til den italienske avis Corriere della Sera, at formålet var at hjælpe hans arvinger med at komme ud af det med hinanden samt at undgå, at modehuset blev opkøbt af andre eller brudt op.

Han sagde desuden, at det var forventningen, at fonden og de øvrige arvinger skulle have en større ejerandel, når han en dag døde.

Reuters