Seneste nyheder

14. november 2026

Varmerekorder falder på stribe i Europa

De tårnhøje temperaturer under den igangværende hedebølge når nye niveauer i flere lande.

Onsdag er der således blevet slået temperaturrekord for juni i Storbritannien med 35,8 grader celsius i det sydlige England.

Det melder den britiske vejrtjeneste Met Office ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Temperaturen er blevet målt i landsbyen Wiggonholt i West Sussex.

Også i den franske hovedstad, Paris, er der onsdag blevet slået junirekord. Her er der målt 40,9 grader celsius i Paris-Longchamp.

Hedebølgen har de seneste dage præget store dele af Europa.

I Spanien førte den mandag og tirsdag til rekorder for juni. Her var der tale om rekorder i den daglige gennemsnitstemperatur.

Og onsdag er den varmeste dag nogensinde registreret i Frankrig, oplyser den nationale vejrtjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den vurdering er baseret på den nationale temperaturindikator, som onsdag er nået op på 30 grader celsius ifølge foreløbige målinger. Den er et gennemsnit af dag- og nattemperaturer på tværs af 30 målestationer.

Tirsdag, som også var rekord, var indikatoren på 29,8 grader celsius.

I Frankrig har varmen blandt andet ført til skolelukninger, aflyste tog og forkortede åbningstider ved seværdigheder. Herudover medfører hedebølger en overdødelighed, som især rammer ældre og kronisk.

Og mindst 48 er druknet i Frankrig, da langt flere end normalt forsøger at køle sig ned i vandet.

Onsdag ventes i alt 94 millioner mennesker i Europa at opleve temperaturer på over 35 grader celsius. Det viser beregninger fra nyhedsbureauet AFP.

Det er et godt stykke over ti procent af kontinentets befolkning. De fleste af dem befinder sig i Frankrig og Spanien.

Hedebølgen i Europa har været værre end, hvad visse prognoser havde spået.

Jim Skea, som er formand for FN’s Klimapanel, IPCC, siger ifølge AFP, at det ikke kan anfægtes, at kontinentet i fremtiden vil blive ramt af mere ekstremt vejr.

– Det er uundgåeligt, at vi kommer til at opleve mere af det, vi har set i løbet af de seneste dage, siger han.

Hedebølgen kommer, efter at der også i foråret er blevet slået varmerekorder flere steder i Europa. I Frankrig, England, Wales og Norge oplevede man de hidtil højeste gennemsnitstemperaturer for forårsmånederne.

Onsdag er den varmeste dag nogensinde registreret i Frankrig, oplyser den nationale vejrtjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den vurdering er baseret på den nationale temperaturindikator, som onsdag er nået op på 30 grader celsius. Den er et gennemsnit af dag- og nattemperaturer på tværs af 30 målestationer.

Tirsdag var indikatoren på 29,8 grader celsius.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anne Linnets ulovlige hegn og hæk ved Københavns Havn skal fjernes

Musikeren Anne Linnet skal fjerne et hegn og en hæk ved sin bolig på Holmen i København. Indhegningen og en aflåst port forhindrer nemlig offentligheden i at gå frit langs vandet. Det fremgår af en afgørelse fra Planklagenævnet, som giver Københavns Kommune medhold i sagen. Det skriver TV 2 Kosmopol. Anne Linnet har tidligere forklaret, at hun fik tilladelse til indhegningen for mange år siden. Men ifølge TV 2 Kosmopol har hun ikke kunnet dokumentere det. Nævnets afgørelse er endelig, og hegnet skal derfor ned nu.

Varmerekorder for juni falder på stribe i Europa

Lige nu falder varmerekorderne for juni på stribe flere steder i Europa. Her onsdag er der målt knap 36 grader i England og næsten 41 grader i Paris. Det oplyser den britiske vejrtjeneste Met Office ifølge Reuters. Varmen har allerede ført til lukkede skoler og aflyste tog i Frankrig. I alt forventes over 90 millioner europæere at opleve temperaturer over 35 grader onsdag. Det viser beregninger fra nyhedsbureauet AFP. Og vi skal vænne os til nogle gange at opleve tårnhøje temperaturer. Jim Skea, der er formand for FN’s Klimapanel, siger ifølge AFP, at det er uundgåeligt med mere ekstremt vejr i fremtiden.

Ritzaus planer for nyheder onsdag og torsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

INFO: Den planlagte Net version af historien “Myndighed har bremset pars ønske om at få barn” udgår.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få oplyst dommens resultat..

Spørgsmål til det udgåede programpunkt kan rettes til Ritzaus nyhedsredaktør på 33 30 04 10

Kvinde overfaldet og stukket i halsen med kniv

En kvinde er onsdag eftermiddag blevet overfaldet og stukket i halsen med en kniv. Hun er blevet kørt på hospitalet, hvor hun meldes uden for livsfare. Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. En mand er anholdt i sagen. Det er dog ikke oplyst, hvad han sigtes for, eller hvilken relation han har til kvinden. Overfaldet skete på Strandvejen i Ebeltoft. Her er der fortsat afspærret, mens politiet undersøger gerningsstedet. Og det vil der være en rum tid endnu, lyder det ved 17-tiden.

Musikeren Anne Linnet skal fjerne den indhegning, hun har sat op ud til havnefronten på Holmen i København, hvor hun har en bolig, fordi den “på markant måde bryder med offentlighedens adgang langs vandarealerne”.

Det fremgår af afgørelse, som TV 2 Kosmopol har fået via en aktindsigt, fra Planklagenævnet, der har givet Københavns Kommune medhold i sagen.

Olieprisen er nu under niveauet fra før Iran-krigen

Aftalen mellem USA og Iran, der skal sikre olietankere fri passage i Hormuz-strædet, ser ud til at have haft en positiv indflydelse på olieprisen.

Ifølge Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, handles den europæiske Brent-olie lige nu til 74 dollar for en tønde.

Det er første gang, at prisen er under niveauet, som olien blev handlet til inden USA og Israels angreb på Iran.

– Det kraftige fald i olieprisen understreger, at oliemarkedet tror på, at Hormuz-strædet snart er fuldt genåbnet, og at der kommer en permanent fredsaftale, vurderer chefstrategen.

Olieprisen var en overgang oppe over 120 dollar for en tønde, og mange frygtede, at den ville blive endnu højere.

På den baggrund kalder Frank Øland det en “kæmpe lettelse”, at den nu befinder sig på et helt andet niveau.

– Global økonomi har ikke taget alvorlig skade af olieprischokket. Olieprischokket har været så behersket og kortvarigt, at det ikke har kunnet afspore det stærke økonomiske opsving, vurderer han.

Høje oliepriser skader økonomien, fordi det blandt andet øger husholdningernes udgifter til benzin og anden energi.

Dermed har de ikke råd til at forbruge lige så mange andre varer, som de ellers ville, og det svækker den økonomiske aktivitet.

Den dyre olie rammer også mange produktions- og transportvirksomheder, hvis omkostninger stiger.

Det fører til højere priser på varer og tjenester, som igen er med til at suge købekraft ud af forbrugerne.

Ifølge Frank Øland har den gennemsnitlige oliepris de seneste 20 år heddet 104 dollar, hvis man korrigerer for inflation.

Der er onsdag eftermiddag sket et brud på en gasledning på Enebærvej i Hobro, og det giver en kraftig gaslugt i området.

Beboere i en radius på 300 meter fra bruddet skal lukke vinduer og døre og slukke for eventuel aircondition, skriver Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update lidt efter klokken 16.

I en større sag om falske dokumenter til huslån for millioner af kroner er en af de sigtede mænd nu tilsyneladende klar til at tilstå.

Det fremgår af en såkaldt retsmødebegæring, som National enhed for Særlig Kriminalitet har givet Ritzau aktindsigt i.

Sagen handler om blandt andet forfalskede lønsedler og årsopgørelser. Det grove bedrageri og dokumentfalsk løber op i cirka 24 millioner kroner.

Aftale på plads i norske SAS-forhandlinger om overenskomst

Parterne er nået til enighed i overenskomstforhandlinger om kabineansatte i den norske del af SAS.

Det skriver NRK onsdag.

Dermed undgås en strejke.

Det er fagforeningerne Fellesforbundet og Parat samt arbejdsgiverorganisationen NHO Luftfart, der onsdag eftermiddag er blevet enige om en aftale.

Den skal nu sendes til afstemning hos Parat, hvor den skal godkendes.

Fristen for at nå til enighed var oprindelig sat til midnat mellem tirsdag og onsdag, men også onsdagen måtte tages i brug.

– Det har været en krævende mægling, men vi har fået et balanceret resultat, siger Dag-Einar Sivertsen, som er forhandlingsleder i Fellesforbundet ifølge NTB.

Mayonnaise fra mærket ØGO tilbagekaldes efter fund af bakterier.

Produktet er solgt i Netto-forretninger i hele landet.

Det skriver producenten Dava Foods Ingredients i en pressemeddelelse.

Der er tale om ØGO mayonnaise, der er solgt i beholdere med 245 gram.

Partiet, der bliver tilbagekaldt, er mærket med lot-nummeret 010191 og bedst før-datoen 12.12.2026.

Ny forening og pris skal føre Peter Lund Madsens virke videre

Familie og venner til den afdøde læge, psykiater og mediepersonlighed Peter Lund Madsen har stiftet en forening, der skal drive og støtte initiativer i forlængelse af hans virke.

Det oplyser stifterne af Peter Lund Madsen Foreningen i en pressemeddelelse.

– De mange reaktioner, der fulgte efter Peters død, viser, at han efterlader et stort hul og et kæmpe savn hos både private og i faglige kredse; herunder hos de mange frivillige organisationer og miljøer, der har at gøre med mennesker i sårbare situationer, udtaler Peter Lund Madsens familie.

– Det rører os dybt, at så mange har vist deres interesse for foreningen. På den måde kan vi mindes Peter og støtte tiltag i forlængelse af hans værdier.

Derudover vil Peter Lund Madsen Foreningen årligt uddele en pris, der skal “hædre personer, fællesskaber eller organisationer, der med viden, varme og ordentlighed bidrager til forståelsen af mennesket og dets sind, og som gør det i en ånd præget af nysgerrighed, varme og ansvarlighed”.

Prisen uddeles første gang den 10. august – på etåret for Peter Lund Madsens død.

Han døde af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han blev 65 år.

Retten i Roskilde frifinder den tidligere Lejre-borgmester Jens Hald for anklager om vold mod sin ekskone i forbindelse med to episoder. Han idømmes dog 40 dages fængsel for at have forvoldt fare for konens liv ved en af episoderne.

Straffen skal som udgangspunkt ikke afsones, hvis Jens Hald ikke begår noget strafbart i et år.

Politiet fik anmeldelser om hasarderet kørsel inden dødsulykke i Tilst

Østjyllands Politi fik tirsdag aften flere anmeldelse om, at en større forsamling af køretøjer kørte hasarderet på en parkeringsplads ved et indkøbscenter i Tilst.

I den forbindelse eftersatte politiet kortvarigt et konkret køretøj, som politiet ville bringe til standsning.

Det skriver Østjyllands Politi i onsdagens døgnrapport om den ulykke, der kostede en 64-årig kvinde livet.

Klokken 23.47 påkørte det køretøj, som politiet eftersatte, frontalt et hus på Hindøvænget i Tilst.

Den 64-årige kvinde blev efter ulykken erklæret død på stedet. Andre beboere befandt sig i huset og er ikke kommet alvorligt til skade.

Kvindens pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi har tidligere onsdag oplyst, at der var fire personer i bilen.

De er anholdt, og det er endnu uklart, om de vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Østjyllands Politi har tidligere oplyst, at de fire blev anholdt umiddelbart efter ulykken. Anholdte personer skal fremstilles i grundlovsforhør senest 24 timer, efter at de er blevet anholdt.

De anholdte er to mænd på 19 år og to mænd på 20 år.

I døgnrapporten skriver Østjyllands Politi, at det for nuværende ikke ønsker at udtale sig yderligere om sagen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blev gjort opmærksom på hændelsen klokken 00.26 natten til onsdag.

Myndigheden går ind i sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse til Statsadvokaten i Viborg, der skal tage stilling til det videre forløb.

– Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen, lyder det i en pressemeddelelse udsendt af myndigheden tidligere onsdag.

Godt 590.000 borgere mangler fortsat at betale restskat for 2025. Ved at indbetale senest den 1. juli er det muligt at undgå at betale ekstra procenttillæg oveni restskatten, minder Skattestyrelsen om onsdag eftermiddag.

OB sælger midtstopper til schweizisk mesterhold

OB har solgt den schweiziske midtstopper Nicolas Bürgy til mesterholdet FC Thun i hjemlandet. Det skriver fodboldklubben onsdag på sin hjemmeside.

Den 30-årige forsvarsspiller nåede at spille 43 kampe for OB i henholdsvis Superligaen og den næstbedste række. Det er blevet til to mål i OB-trøjen.

– Det har været en meget hård og svær beslutning at forlade den her klub. Jeg har elsket at være en del af OB, men nogle gange er hovedet ikke enigt med hjertet, siger Nicolas Bürgy til klubbens hjemmeside.

Tidligere har Bürgy spillet for Viborg FF, hvor det blev til 94 kampe og syv mål.

Regeringen udskyder at fremsætte sit forslag til næste finanslov

Den nye regering udskyder sit forslag til næste års finanslov. Det er nemlig ikke praktisk muligt at nå det inden grundlovens frist i slutningen af august. Det skyldes folketingsvalget og dannelsen af den nye regering. I stedet fremsætter regeringen et teknisk forslag helt uden politiske prioriteter. Det fremgår af et brev, som finansminister Peter Hummelgaard har sendt til Folketingets Finansudvalg. Først når Folketinget åbner til oktober, vil regeringen offentliggøre sit egentlige finanslovsforslag. Samme model blev i øvrigt brugt efter valgene i 2015 og 2019.

Tysk forsvarsaktie rammer laveste niveau siden starten af 2025

Det tyske forsvarsselskab Rheinmetall har onsdag oplevet sit største fald på børsen nogensinde, skriver Reuters. Aktien er nemlig dykket med mere end 17 procent. Det sker, efter at det tyske forsvarsministerium har aflyst en stor ordre på seks krigsskibe. Rheinmetall stod ellers til at overtage ordren. Ifølge ministeriet ville regningen formentlig blive langt større end først antaget. Den kunne nemlig ende på godt 134 milliarder kroner. I stedet har ministeriet bestilt otte mindre skibe hos et andet tysk selskab, hvis aktie nu stiger markant.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]