Seneste nyheder

Det var ikke kun Socialdemokratiet som parti, der indkasserede en syngende lussing ved folketingsvalget tirsdag, hvor partiet gik tilbage fra 27,5 procent til 21,9 procent af stemmerne.

Også partiets formand, den netop netop afgåede statsminister Mette Frederiksen, må se sin personlige popularitet svinde gevaldigt ind i Nordjyllands Storkreds i forhold til valget i 2022.

Ved valget tirsdag satte 41.721 personligt kryds ved statsministerens navn, hvilket er næsten 20.000 færre end ved folketingsvalget i 2022.

Dengang stemte 60.837 personligt på statsministeren.

Mette Frederiksen har onsdag begæret SVM-regeringens afgang over for kong Frederik på Amalienborg.

Hun sagde tidligere onsdag under en partilederdebat, at hun ser en regering for sig, som er dannet med støtte i spektret fra Alternativet til Moderaterne, men det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre.

Moderaterne, anført af formand Lars Løkke Rasmussen, er gået til valg på at få dannet en bred regering hen over midten, og det budskab gentog han under debatten onsdag.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, går meget tilbage i Nordjylland målt på personlig popularitet.

Hun får 29.995 personlige stemmer i år, mens hun i 2022 fik 47.211 af slagsen.

Danmarksdemokraterne gik tilbage fra 8,1 procent til 5,8 procent på landsplan i forhold til 2022-valget.

Ved valget i 2022 blev Mette Frederiksen og Inger Støjberg henholdsvis nummer et og to i hele landet målt på personlige stemmer.

Den tredjestørste stemmesluger i Nordjylland ved valget tirsdag blev Venstres Marie Bjerre, der fik 15.319 personlige stemmer.

Efter hende kommer partifællen Preben Bang Henriksen, der fik 11.947 personlige stemmer på fjerdepladsen.

2025 var det dødeligste år nogensinde for migranter, som krydsede Det Røde Hav.

Det oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN, til nyhedsbureauet AFP.

922 døde i forsøget på at krydse farvandet forrige år, lyder det.

Ifølge Tanja Pacifico, der er chef for IOM i Djibouti, er tallet en fordobling fra året forinden.

– IOM forbliver fuldt engageret i at arbejde sammen med Djiboutis regering for at fremme sikre og værdige migrationsveje for at forhindre yderligere tragedier, siger hun til nyhedsbureauet.

Det Røde Hav ligger mellem Afrika og Den Arabiske Halvø.

Ifølge organisationen forsøger titusindvis af migranter fra Etiopien, Somalia og dets nabolande hvert år at tage ruten for at finde arbejde i Golfstaterne.

De fleste migranter forsøger ifølge IOM at krydse Det Røde Hav mellem Djibouti og Yemen.

Størstedelen af de døde var ifølge Pacifico fra Etiopien. Hun tilføjer, at mange migranter, der krydser farvandet, ender med at sidde fast i Yemen, og at nogle endda vælger at vende tilbage, skriver AFP.

Det Røde Hav er langt fra det eneste område, hvor migranter jævnligt drukner.

Et rekordhøjt antal migranter er døde i Middelhavet de to første måneder af 2026, på trods af at der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Morten Messerschmidt (DF) ønsker en blå regering, hvor Moderaterne og Dansk Folkeparti er støttepartierne.

Det fortæller han til partilederdebatten i Den Danske Publicistklub onsdag.

– Lars (Løkke, red.), lad os tage hinanden i hånden. Så må vi se, hvordan det politiske kan udfolde sig og gøre det helt rigtige for Danmark, siger han.

Messerschmidt lægger op til, at han og Lars Løkke Rasmussen (M) i fællesskab “pakker deres egoer sammen og lader Troels Lund Poulsen danne en regering”.

Lars Løkke Rasmussen afviser dog en mulig borgerlig regering med parlamentarisk grundlag fra Dansk Folkeparti og Moderaterne som støttepartier.

– Vi har ikke brug for en regering, der vender ryggen til konventionerne. Vi har ikke brug for en regering, der vender ryggen til vores partnerskaber ude i verden. Vi har ikke brug for en regering, der er reformangst, udtaler han.

I kølvandet på afvisningen fra Lars Løkke Rasmussen spørger Messerschmidt ind til, hvorvidt en ministerpost eller det politiske indhold er det vigtigste for ham.

– Det er det sidste. Men det betyder ikke, at vi har brug for en borgerlig regering, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Mona Juul (K) spørger, om Lars Løkke Rasmussen også kan “læne sig lidt ind i andre”, i stedet for at alle andre “skal læne sig ind i ham”.

I samme ombæring afkræver Messerschmidt et klart svar på tilbuddet om, at DF og M kan være støtteparti for en borgerlig regering.

– Jeg har svaret nej tak. Tre gange, svarer Lars Løkke.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det relevante på nuværende tidspunkt at få præsenteret det politiske indhold i stedet for kun at diskutere blokpolitik.

– Jeg kan få øje på partier relativt tæt på mig, med hvem jeg deler rigtigt mange synspunkter. Derfor synes jeg, at det bliver for indsnævret, at det (en kommende regering, red.) enten skal fødes på rød blok eller blå blok, siger han.

Det mest realistiske er at forsøge at danne en regering i spektret fra Alternativet til Moderaterne.

Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten i Den Danske Publicistklub onsdag formiddag.

– Så vidt jeg kan se, og det bliver vi klogere på i dag, er det mest realistiske, at der skal afsøges, om der kan dannes regering repræsenteret fra Franciska (Rosenkilde, red.) og sluttende ved Lars (Løkke Rasmussen, red.), siger hun.

Mette Frederiksen henviser til lederne for henholdsvis Alternativet og Moderaterne og gestikulerer mod rækken af partiledere, som sidder omkring hende på scenen i Industriens Hus.

På hendes ene side sidder lederne for SF, Enhedslisten og Alternativet, og på de to pladser på den anden side er lederne for De Radikale og Moderaterne.

Mette Frederiksen har tidligere på formiddagen været forbi Amalienborg for at indgive sin afskedsbegæring som statsminister til kong Frederik.

Alle partiledere skal også forbi kongen for at aflevere deres bud på, hvem der skal være kongelig undersøger – altså leder for regeringsforhandlingerne.

– Så tager jeg til kongen senere i dag og hører, hvad I har sagt, om det er det samme, som der er sagt på scenen i dag, siger Mette Frederiksen med henvisning til debatten.

Efter valget har rød blok 84 mandater, mens blå blok har fået 77 mandater. Mellem de to blokke står Moderaterne med 14 mandater.

Det har hidtil været uklart, hvem der ender med at blive kongelig undersøger.

Flere borgerlige partier har peget på Venstre-formand Troels Lund Poulsen, mens flere partier på venstrefløjen peger på Mette Frederiksen.

Leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen peger til gengæld på sig selv som leder for regeringsforhandlingerne.

– Man må også sige, det er et meget fragmenteret Danmark, som vi er vågnet op til i dag.

– Vi er ved at blive delt over politisk, og der er en demokratisk hovedpine. Det er en hovedpine for os som nation, men vi skal kunne finde ud af at samarbejde, lyder det fra Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet blev det største parti ved folketingsvalget. Partiet har fået 21,9 procent af stemmerne. Venstre er det største parti på den borgerlige fløj med 10,1 procent af stemmerne.

– Jeg lytter til, at alle blå partiledere siger, at de ikke ser et samarbejde hen over midten, siger Mette Frederiksen.

Hun tilføjer dog, at leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh under debatten har sagt, at et samarbejde med De Radikale kan komme på tale for hans parti.

– Jeg synes, at det mest realistiske er, at det er et flertal herovre, og ikke derovre, sådan som mandaterne er faldet, siger Mette Frederiksen om, hvad en kommende regering skal bygge på.

Hun sidder sammen med venstrefløjspartierne på scenen i Industriens Hus.

En 57-årig far fra Aarhus er blevet tiltalt for at have udsat tre af sine døtre for alvorligt omsorgssvigt, da han tog dem med på genopdragelsesrejse til Somalia.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi onsdag.

De to ældste piger på 18 og 16 år er vendt tilbage til Danmark.

Derimod befinder den yngste, der er 11 år, sig fortsat i Somalia. Der har hun været i mere end tre et halvt år.

Manden anklages for at have bragt børnenes sundhed og udvikling i fare. I Somalia blev døtrene udsat for trusler, vold og tvang, hævdes det i tiltalen.

Den 57-årige har siddet varetægtsfængslet siden 22. september sidste år. Straffesagen i Retten i Aarhus skal afvikles over tre dage i april.

Det var tilbage i juni 2022, at han med døtrene rejste til Somalia.

Tiltalen drejer sig blandt andet om overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven, som kan give en straf på op til fængsel i fire år.

Det er strafbart at sende sit barn til udlandet og dermed bringe barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Men faren anklages også for andre forbrydelser. Vold og trusler blev børnene udsat for, mener Østjyllands Politi.

I et retsmøde i september blev flere detaljer i sagen gennemgået.

Blandt andet skrev faren ifølge det regionale medie stiften.dk til den ældste datter:

“Jeg har givet ordre til vagterne om, at de skal skyde dig, hvis du stikker af. Jeg kommer og brækker dine ben og kommer og genopdrager dig.”

Døtrene skulle gå i koranskole og fik frataget deres telefoner og danske pas, kom det frem i retsmødet.

Manden sad og trippede med fødderne, da sigtelserne mod ham blev læst højt, rapporterede mediet.

Tyrkiet “spiller en rolle i at viderebringe beskeder” mellem Iran og USA.

Det oplyser Harun Armagan, der er næstformand for udenrigsanliggender i præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, til Reuters onsdag.

Ifølge Armagan er målet med beskederne at fremme direkte forhandlinger og en nedtrapning af konflikten.

Beskederne bliver desuden delt med golfstaterne, siger han.

Samme dag fortæller en højtstående iransk kilde til nyhedsbureauet, at Pakistan har afleveret et amerikansk forslag til Iran.

Personen bekræfter desuden, at Tyrkiet hjælper med at finde en måde at afslutte krigen på.

Stedet for eventuelle fredsforhandlinger mellem USA og Iran er ifølge kilden endnu ikke fastlagt, men både Tyrkiet og Pakistan overvejes, lyder det ifølge Reuters.

Kilden uddyber ikke, om forslaget er det 15-punkts forslag til en afslutning på krigen, som flere medier har skrevet om.

Meldingen kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at landet “lige nu” forhandler med Iran.

Iran afviser onsdag, at landet skulle være i forhandlinger med USA.

– Er jeres interne konflikts niveau nået til det punkt, hvor I forhandler med jer selv, siger Ebrahim Zolfaghari, der er talsperson for landets primære militære kommando, skriver BBC.

Enhedslisten kommer til at pege på Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder, som landet ligger.

Det siger politisk ordfører Pelle Dragsted i partilederdebat i Industriens Hus efter folketingsvalget tirsdag.

– Hvis mine og Enhedslistens mandater skal bruges til at løfte Mette ind til bordet, så skal det være, fordi Mette Frederiksen vil forhandle med os. Det er det, jeg hører Mette sige nu. Det kvitterer jeg for. Jeg havde ønsket, det var sket før, siger Pelle Dragsted.

– Så kommer der til at stå Mette Frederiksen på den lap, jeg giver til kongen, siger Pelle Dragsted.

Enhedslistens position har været, at partiet vil pege på det største parti i den røde blok.

Da Mette Frederiksen tidligere ikke ville love at gå efter en rød regering, sagde Pelle Dragsted onsdag inden debatten, at han ville pege på det største parti, som havde den ambition.

Det var SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen. Han sagde, at han ville pege på Pia Olsen Dyhr – medmindre han hørte andet fra Socialdemokratiet.

Der kan forventes tæt trafik på vejene fredag eftermiddag, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Det er kombinationen af almindelig myldretidstrafik og den forestående påskeuge, der kan give flere biler på vejene.

Også lørdag i tidsrummet mellem klokken 10 og 14 kan der blive pres på vejnettet, lyder det.

Det samme gælder onsdag den 1. april mellem klokken 14 og 18 og torsdag den 2. april – skærtorsdag – mellem klokken 10 og 14.

De øvrige påskedage – langfredag, påskelørdag, påskedag og anden påskedag – ventes trafikken afviklet uden større forsinkelser.

Udrejsetrafikken vil ifølge Vejdirektoratet være mest intens fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

– Her kan der opstå tæt trafik og længere rejsetid på de større veje på tværs af landet, skriver Vejdirektoratet.

Særligt i sommerhusområder vil der være mange biler på vejen.

Det gælder ifølge Vejdirektoratet også rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 11 langs den jyske vestkyst.

– Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de trafikerede tidspunkter på de store rejsedage, lyder det.

Hjemrejsetrafikken i slutningen af påsken forventes at fordele sig over flere dage og vil ifølge direktoratet formentlig ikke give anledning til større forsinkelser.

Bilister rådes til at være særligt opmærksomme på den igangværende udvidelse af motorvej E45.

Det betyder lange strækninger med vejarbejde mellem Vejle og Aarhus. Også omkring Kolding er der vejarbejde.

Flere steder er der nedsat hastighed og ændrede kørespor, og det øger risikoen for tæt trafik og længere rejsetid.

Det er ifølge Vejdirektoratet en god idé at holde sig orienteret om den aktuelle situation på vejene via Trafikinfo.dk og lytte til P4 Trafik under køreturen.

Mette Frederiksen (S) har indgivet regeringens afskedsbegæring til kong Frederik, og dermed er regeringen officielt gået af.

Det fremgår af en meddelelse fra kongehuset.

Mødet fandt sted klokken 10.15 på Amalienborg, og her anbefalede den nu fungerende statsminister også, at partierne i Folketinget får mulighed for at udtale sig om den kommende regeringsdannelse.

Kongerunden indledes klokken 13. Fra dette tidspunkt bliver repræsentanter fra partierne bedt om at møde op på Amalienborg og give besked om, hvem de mener, bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes.

Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

Der skal nogle gange flere kongerunder til, før der kan dannes en regering.

De Radikale peger på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Det sagde partiets leder, Martin Lidegaard, på vej ind til debat med de øvrige partiledere i Industriens Hus i København onsdag formiddag.

– Vi kommer til at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, sagde De Radikales leder.

Den kongelige undersøger skal stå i spidsen for de kommende regeringsforhandlinger, og det er dagen efter folketingsvalget uklart, hvem der bliver kongelig undersøger.

Typisk vil det være den partileder, som flest mandater peger på, som bliver leder for regeringsforhandlingerne.

– Jeg kommer til at indstille til kongen, at det bliver Mette Frederiksen som formand for det største parti, sagde Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard sagde samtidig, at han er åben for forskellige regeringskonstellationer og samarbejde i spektret mellem Enhedslisten på venstrefløjen og Moderaterne på den politiske midte.

– Enten skal vi have en regering over midten og overbevise de blå om, at de skal være grønne, eller også skal vi overbevise Enhedslisten om at føre en ansvarlig økonomisk politik. Jeg ved ikke, hvad der er sværest.

Partiet kan i øvrigt ikke se, at et samarbejde skal kunne fungere med Dansk Folkeparti, understregede Martin Lidegaard.

Om en kommende regeringskonstellation sagde han:

– Hvis man tager de meldinger, der er kommet i nat, for troende, er der ikke så mange muligheder rent matematisk, som jeg ser det. Nemlig at der er et dueligt flertal med de røde partier, os og Moderaterne.

– Det er jo fordi, at Venstre har afskrevet noget hen over midten, lød det fra Martin Lidegaard.

Onsdag fra klokken 13 modtager kong Frederik partilederne på Amalienborg. De skal alle aflevere en seddel med navnet på den, som de mener skal være kongelig undersøger.

– Vi kommer til at sige til kongen, at vi både er åbne for en regering, som baseres på et flertal fra og med Enhedslisten til og med Moderaterne. Men det kunne også være hen over midten.

– Men det ser svært ud, når Venstre ikke vil, sagde Lidegaard.

Adspurgt, om De Radikale kan samarbejde med De Konservative, svarede Lidegaard “gerne”.

– Vi har ikke så travlt med at udelukke en masse andre partier, lød det.

To mænd er blevet anholdt i forbindelse med et angreb på en jødisk ambulancetjeneste natten til mandag.

Det skriver politiet i Storbritanniens hovedstad, London, i en pressemeddelelse.

Mændene er henholdsvis 47 og 45 år og er blevet anholdt på adresser i det nordvestlige og centrale London.

De er anholdt under mistanke om brandstiftelse med intentioner om at sætte liv i fare og er i politiets varetægt.

Det var fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, der mandag blev sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

Brandvæsnet i London oplyste tidligere i en pressemeddelelse, at det klokken 01.40 lokal tid modtog et opkald om branden.

– Flere gasflasker på køretøjerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok. Der er ikke meldinger om personskade, skrev brandvæsnet.

Tidligere lød det, at myndighederne ledte efter tre mistænkte i sagen. Det samme gentager politiet onsdag.

– Dette (anholdelserne, red.) synes at være et vigtigt gennembrud i efterforskningen, men vi er også opmærksomme på, at overvågningskameraer af hændelsen antyder, at der var mindst tre personer involveret, siger Helen Flanagan, der leder antiterrorpolitiet i London, og tilføjer:

– Vi erkender fuldstændigt, at lokalsamfundet stadig vil være bekymret, og vores efterforskning er stadig aktiv. Vi vil fortsat arbejde på at identificere og forsøge at anholde alle, der kan have været involveret.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver nyhedsbureauet AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

EU-Kommissionen skal betale en erstatning på mere end 14,4 millioner euro til SAS i en sag om en bøde til flyselskabet, der senere blev annulleret.

Det har EU-Domstolen afgjort onsdag.

Beløbet svarer til omkring 107 millioner danske kroner.

Dermed får SAS ikke bare oprejsning, men også erstatning i sagen, der går tilbage til 2010.

Her fik SAS en bøde af EU-Kommissionen, fordi kommissionen mente, at SAS var involveret i karteldannelse.

SAS betalte bøden i 2011, men appellerede sagen til EU-Domstolen, som gav SAS medhold og annullerede bøden i 2016.

SAS anlagde derefter sag, fordi flyselskabet mener, at EU-Kommissionen bør betale renter på bødebeløbet i den periode, hvor kommissionen rådede over pengene.

Det er EU-Domstolen enig i med dommen, der blev offentliggjort onsdag.

Her fastslår EU-Domstolen, at kommissionen er forpligtet til ikke bare at betale selve bøden tilbage.

Kommissionen skal “genindsætte den pågældende i den situation, han eller hun befandt sig i før dommen”.

– Retten bemærkede navnlig, at Kommissionen var forpligtet til at tilbagebetale sagsøgerne det foreløbigt betalte bødebeløb med tillæg af renter til standardrenten for perioden fra den 15. februar 2011 til den 8. marts 2016, fastslår EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Derudover skal kommissionen ifølge EU-Domstolen betale 3,5 procent i renter på selve erstatningsbeløbet på 14,4 millioner euro i perioden fra 5. februar 2021 – hvor SAS oprindeligt bad om at få renter på bøden udbetalt – og indtil EU-Kommissionen har betalt det fulde beløb til SAS.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal mødes med kong Frederik onsdag klokken 10.15, hvor hun vil orientere kongen om resultatet af folketingsvalget samt om den parlamentariske situation.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Det er forventningen, at statsministeren på mødet vil indgive regeringens afskedsbegæring. Gør hun det, er det normalt sådan, at statsministeren samtidig opfordrer kongen til at indkalde partierne, der er blevet valgt ind i Folketinget.

Så kan en kongerunde indledes.

Her peger hvert parti på, hvem de mener, der bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes. Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

Der skal nogle gange flere kongerunder til, før der kan dannes en regering.

Det kan også meget vel blive tilfældet denne gang, hvor flere partiledere, herunder Mette Frederiksen, har sagt, at det ser svært ud.

– Der er ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at danne en regering, sagde hun natten til onsdag i en tale til Socialdemokratiets valgfest på Christiansborg.

Ved tirsdagens folketingsvalg blev der ikke skabt et flertal bag nogen af de traditionelle blokke. Både rød og blå blok ser derimod ud til at være afhængige af Moderaternes mandater.

Partier i denne situation kaldes typisk kongemagere, fordi de kan vælge, hvem der får regeringsmagten.

Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater, og blå blok har 77 mandater.

Et flertal i Folketinget kræver 90 mandater. En regering behøver ikke at have et flertal bag sig. Den må bare ikke have et flertal imod sig.

Selv om både statsministeren og partilederne for Folketingets partier skal lægge vejen forbi kongen, og selv om det kaldes en kongerunde, har kong Frederik ingen reel magt eller indflydelse i forbindelse med processen.

Hans rolle er derimod af formel karakter. Det er den, selv om kongerunderne er blevet mere indviklede med tiden, hvor flere partier sætter betingelser for at pege på en bestemt forhandlingsleder.

Det kan være, at vedkommende skal undersøge muligheder for en bred regering, mens andre kræver muligheden for en smal regering undersøgt. Det kan også være krav til, hvilken politik en kommende regering skal føre.

Den danske præsident for Højesteret har i bogen “Dansk statsret” beskrevet, at den parlamentariske historie vidner om, at der kan være mangeartede hensyn bag, hvem partierne peger på, “herunder også et ønske om at vinde tid, spille andre partier af banen eller i det hele taget kaste grus i maskineriet”.

Helene Brydensholt, der siden 2023 har været forperson for Alternativets folketingsgruppe, er ikke blevet genvalgt til Folketinget.

Det skriver hun på Facebook morgenen efter valget.

– Øv, øv. Den gik ikke. Alternativet har mistet sit mandat i Nordsjælland, og det betyder, at jeg skal forlade Folketinget.

– Den skal lige synke ind. Der er så meget, jeg gerne ville have arbejdet videre for. Børnene. Flygtninge. Dyrene. Voldsudsatte kvinder. En grøn fremtid, skriver Helene Brydensholt.

Hun har været medlem af Folketinget siden 2022.

Efter valget tirsdag har Alternativet fem mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på et mandat.

Med 2,6 procent af stemmerne kom partiet lige over spærregrænsen og er det næstmindste parti i Folketinget.

Kun Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen i spidsen er mindre.

Novo Nordisk har onsdag morgen fremlagt data fra et studie af et nyt lægemiddel, som selskabet er ved at udvikle med det kinesiske selskab United Biotechnology.

Studiet er blevet gennemført i Kina på deltagere med type 2-diabetes.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Deltagerne oplevede i gennemsnit et fald i blodsukkerniveauet på 2,16 procent efter 24 uger og et vægttab på 9,8 procent.

Reduktionen i både blodsukkerniveau og vægttab var større med det nye middel end med placebo og semaglutid.

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic og vægttabsmiddel Wegovy.

Der er tale om et fase 2-studie af midlet UBT251.

I fase 2-studier testes et lægemiddel på en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger.

Denne fase kaldes fase 3.

Lægemidlet UBT251 er en såkaldt triple agonist, som virker ved at aktivere tre forskellige receptorer.

I sidste måned fremlagde Novo Nordisk ligeledes et fase 2-studie af UBT251.

Studiet blev dengang også gennemført i Kina, men på overvægtige personer, som ikke har type 2-diabetes.

Her viste data, at deltagerne i gennemsnit oplevede et vægttab på op til 19,7 procent på 24 uger.

– Efter de nylige positive resultater fra fase 2-data hos personer med overvægt eller fedme er vi opmuntrede over resultaterne af dette forsøg, som også demonstrerer potentialet i UBT251 hos en population med type 2-diabetes, siger Martin Holst Lange, forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk, i meddelelsen.

Novo Nordisk indgik i marts 2025 en aftale med United Biotechnology, som giver det danske medicinalselskab rettighederne til at udvikle, producere og sælge UBT251.

Det kinesiske selskab har dog beholdt rettighederne til midlet i Kina, Hongkong, Macao og Taiwan.

Da aftalen blev indgået, lød det, at Novo Nordisk betalte 200 millioner dollar – svarende til knap 1,3 milliarder kroner – for rettighederne.

En drone er fløjet ind i Letlands luftrum, hvorefter den er styrtet ned.

Det skriver Letlands forsvarsministerium onsdag morgen i en udtalelse.

– Luftvåbnet har identificeret et udenlandsk ubemandet luftfartøj, der er trængt ind i det lettiske luftrum fra Rusland, skriver ministeriet.

Tidligere lød det, at der var tale om en russisk drone, men selv om dronen kommer fra Rusland, er den dog ifølge Letlands præsident, Edgars Rinkevics, ukrainsk.

Det siger han ifølge det lokale medie LSM, skriver Reuters.

Der er hverken sket skader på civile eller civil infrastruktur, lyder det fra ministeriet.

– Der er ikke identificeret yderligere trusler mod civilbefolkningens sikkerhed og det lettiske luftrum, skriver ministeriet.

Ligeledes er en drone fra Rusland trængt ind i Estlands luftrum, hvor den har ramt en skorsten på et kraftværk, siger landets interne sikkerhedstjeneste (ISS) ifølge det estiske medie ERR.

Også den er ifølge landets myndigheder ukrainsk, og var ligeledes en del af et angreb mod Rusland, skriver Reuters.

Ifølge landets anklagemyndighed var dronen derfor ikke bevidst rettet mod kraftværket ved navn Auvere.

Dronen var heller ikke rettet mod Estland generelt, lyder det fra myndigheden ifølge ERR.

Auvere-kraftværket ligger i den nordøstlige del af landet tæt på grænsen til Rusland.

Meldingen fra Letland kommer dagen efter, at en drone styrtede ned i Litauen.

Ifølge Reuters styrtede dronen ned tæt på byen Varena i den sydlige del af landet, og ingen personer kom til skade, ligesom der heller ikke var meldinger om ødelæggelser efter styrtet.

Dronen skulle være ramt ned i en sø.

Landets premierminister, Inga Ruginiene, oplyste efterfølgende på et pressemøde, at dronen, som havde trængt ind i landets luftrum, var ukrainsk.

– Det var relateret til en mission, som ukrainerne var i gang med den nat målrettet Rusland, og vi kan allerede sige, at det var en drone på afveje, sagde Ruginiene ifølge Reuters.

Flere europæiske lande, som ligger tæt på Rusland og Ukraine, har oplevet, at droner er faldet ned eller trængt ind i deres territorium, siden krigen i Ukraine startede.

Derudover har flere lande desuden oplevet at få krænket deres luftrum med russiske militærfly.

Moderaterne har brug for at tænke sig om en ekstra gang, inden partiet går til kong Frederik og peger på, hvem det mener, der skal stå i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.

Det siger kulturminister og medlem af Moderaterne Jakob Engel-Schmidt til DR morgenen efter folketingsvalget.

– Og det vil jeg opfordre mange af de andre partiledere til også at gøre.

– Lars Løkke har stillet sig til rådighed som kongelig undersøger, skulle der være et ønske om det. Vi har brug for at tænke os om en ekstra gang, før vi er klar til at fortælle, hvem der står på vores seddel, siger Jakob Engel-Schmidt.

Han henviser til den seddel, hvorpå der skal stå, hvem partiet peger på som kongelig undersøger. Sedlen skal gives til kabinetssekretæren på Amalienborg, som overdrager den til kong Frederik.

Kongen skal udpege den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger efter valget.

Inden valget meddelte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at han gerne stiller sig til rådighed som kongelig undersøger.

Han gjorde det dog også klart, at han ikke er statsministerkandidat.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet viser udmeldingen fra Jakob Engel-Schmidt, at Moderaterne er i gang med at afsøge mulighederne for, hvem der kan blive kongelig undersøger.

For selv om midterpartiet har en gunstig position efter valget, hvor hverken rød eller blå blok kan danne et flertal, er det ikke entydigt, hvem partiet skal pege på som leder af regeringsforhandlingerne.

– De afsøger mulighederne og begynder at snakke indbyrdes om, hvordan det kan falde ud. Det er ret klart, at der heller ikke fra deres side af bordet er en entydig måde at gøre det på, siger Kasper Møller Hansen.

Hvert parti skal give sit bud på en kongelig undersøger, og den, der kan samle størst opbakning, bliver forhandlingsleder.

Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater og blå blok har 77 mandater.

Da det er uvist, hvem Moderaterne vil pege på som statsminister, er der dagen efter valget ingen vished om, hvem der vil kunne samle en regering. Valgresultatet har derfor givet Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen en central rolle i de forestående regeringsforhandlinger.

Det danske folketingsvalg er onsdag endt på forsiden af en lang række netmedier verden over.

Det gælder blandt andre BBC, The Guardian, CNN, New York Times, NRK i Norge og SVT i Sverige.

CNN skriver blandt andet, at valget endte med et “uafklaret resultat”.

Mediet peger på, at valgkampen snarere har fokuseret på “dagligdagens problemer snarere end hendes (statsminister Mette Frederiksen, red.) håndtering af krisen omkring den amerikanske præsident, Donald Trumps, ambitioner over for Grønland”.

BBC omtaler “Socialdemokratiets svageste valgresultat i mere end 100 år”, men mener, at Mette Frederiksen “stadig har en chance for at blive ved magten i en tredje periode”.

– Men Danmark styres typisk af koalitionsregeringer, så hårde forhandlinger, som kan tage dage eller uger, truer nu, lyder det.

Hos NRK og SVT noterer man, at udenrigsminister og formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen (M), indtager en nøgleposition i forhold til at afgøre, hvordan en kommende regering skal skrues sammen.

“Han kan bestemme, hvem der skal være Danmarks næste statsminister,” lyder overskriften hos SVT.

Mediet skriver, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne vil spille en rolle som “bølgebryder”, der kan afgøre, hvordan en kommende regering skrues sammen.

Moderaterne fik 7,7 procent af stemmerne og 14 mandater ved tirsdagens folketingsvalg.

De 14 mandater kan blive afgørende i en regeringsdannelse, da hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal uden partiet.

Resultatet viser 84 mandater til rød blok og 77 til blå blok.

Mindst ni personer meldes onsdag dræbt under israelske luftangreb i det sydlige Libanon.

Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, tidligt onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

NNA skriver med henvisning til Libanons sundhedsministerium, at fire personer blev dræbt i et israelsk angreb på byen Aadloun, mens yderligere to personer blev dræbt under et angreb på en lejlighed i flygtningelejren Mieh Mieh.

Tidligere på natten skrev det statslige libanesiske nyhedsbureau, at mindst tre personer var blevet dræbt under et israelsk angreb mod byen Habboush, der ligeledes ligger i den sydlige del af Libanon.

I en udtalelse skriver IDF, at soldater har ødelagt et våbenlager, og at luftvåbnet har dræbt flere såkaldte terrorister, der forsøgte at flygte fra stedet.

Militæret siger desuden, at israelske soldater har ødelagt flere kommandocentre med våben tilhørende Hizbollah.

Hizbollah siger samtidig, at medlemmer af militsen har gennemført en række angreb mod israelske soldater i det sydlige Libanon og i Israel.

Der er tidligt onsdag morgen ikke umiddelbart meldinger om hverken dræbte israelske soldater eller civile i Israel.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten, da den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at affyre raketter mod Israel den anden marts.

Israel har i de seneste dage skruet op for angrebene i Libanon.

Tirsdag sagde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil tage kontrol over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden.

Katz beskrev området som en “sikkerhedszone”, som Israel vil tage kontrol over.

Canada og Frankrig har sidenhen kritiseret de israelske planer om at tage kontrol med et område i Libanon.

– Vi opfordrer på det kraftigste de israelske myndigheder til at afstå fra sådanne landoperationer, som vil få alvorlige humanitære konsekvenser, sagde den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, tirsdag til AFP.

Omkring 18,4 millioner mennesker verden over så med på Netflix, da comeback-koncerten med den sydkoreanske popgruppe BTS blev livestreamet lørdag.

Det oplyser streaminggiganten.

Koncerten fandt sted på Gwanghwamun-pladsen i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Den direkte livekoncert nåede den ugentlige top-10 på Netflix i 80 lande og indtog førstepladsen i 24 lande, oplyser selskabet.

BTS har holdt pause siden 2022, fordi K-popgruppens syv medlemmer har skullet aftjene værnepligt i Sydkorea.

Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i landet.

Koncerten i Seoul tiltrak ifølge popgruppens pladeselskab mere end 100.000 fans.

De forventningsfulde BTS-tilhængere viftede med et hav af lysstænger og sang med på gruppens hits, mens de holdt deres telefoner oppe for at filme koncerten. Flere storskærme gjorde det muligt for publikum at følge med.

Omkring 15.000 politibetjente og sikkerhedsfolk blev indsat til koncerten, hvor veje var afspærret.

K-pop-bandet udgav i fredags det nyeste album “Arirang”. Det solgte fire millioner eksemplarer på første dag, oplyser BTS’ pladeselskab.

De sydkoreanske megastjerner tager den 9. april på verdensturné. De begynder i Goyang i Sydkorea.

BTS har planlagt 82 koncerter i 34 byer i Asien, Nordamerika, Europa og Latinamerika. Billetter til koncerterne i Sydkorea, Nordamerika og Europa blev udsolgt inden for få timer. BTS kommer ikke til Danmark.

Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.

K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.

Den globale udbredelse af genren tog for alvor fart i 2012 med “Gangnam Style” lavet af PSY. I årene efter tog BTS genrens popularitet til nye niveauer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som “Dynamite” og “Butter”.

AFP