Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Til foråret er det fem år siden de sidste generelle corona-restriktioner blev ophævet.
Alligevel ånder Covid-19 stadig Lisa Pedersen fra Aarhus lige i nakken, skriver TV2 Østjylland.
Lisa Pedersens virksomhed modtager via hjælpepakker kompensation for de tab, nedlukningerne forårsager.
Men i 2023 bliver hun pludselig mødt med et større tilbagebetalingskrav.
Erhvervsstyrelsen mener, hun – imod reglerne – er blevet godtgjort af flere offentlige ydelser på samme tid.
Lisa Pedersen er uenig. Men styrelsen står fast. Derfor afdrager hun nu modvilligt det beløb, staten har afgjort, hun skylder.
– Jeg mener, jeg er fuldt berettiget til den kompensation, siger hun til TV2 Østjylland.
Lisa Pedersen er kranio sakral-terapeut og driver enkeltmandsvirksomheden Klinik Kropsflow.
Da corona-nedlukningerne træder i kraft fra foråret 2020, er klinikken i perioder tvangslukket.
Virksomheden bliver derfor kompenseret fra corona-hjælpepakkerne.
I forbindelse med anden nedlukning drejer det sig om samlet 81.000 kroner.
Og der var dengang klar og tydelig tale fra regeringen og myndighederne.
– Når bare vi lukkede vores virksomheder ned, ville vi blive kompenseret. Det gav da tryghed, gengiver Lisa Pedersen.
Under første del af pandemien har Lisa Pedersen også et deltidsjob som handicaphjælper.
Men i sommeren 2020 pådrager hun sig en skulderskade, som gør, at hun må sygemelde sig.
Først fra både deltidsjob og virksomhed. Og efter nogle uger udelukkende fra deltidsjobbet.
Her lægges kimen til uenighederne med Erhvervsstyrelsen.
For skulderskaden betyder, at Lisa Pedersen op til og under, at landet i december 2020 lukker ned for anden gang, modtager sygedagpenge som godtgørelse for det deltidsjob, hun ikke længere kan passe.
Et beløb på i alt 65.000 kroner.
Og da regnskabet skal gøres op efter den endelige genåbning, vurderer Erhvervsstyrelsen derfor, at Lisa Pedersen under corona-nedlukningerne er blevet dobbeltkompenseret af det offentlige.
Hun afkræves derfor et beløb svarende til, hvad hun har modtaget i sygedagpenge. Altså 65.000 kroner.
Lisa Pedersen mener dog, at de penge alene er godtgørelse for den manglende indtægt fra et deltidsjob.
Mens corona-støtten på 81.000 kroner, ifølge hende, knytter sig til tab af omsætning i hendes klinik, der var tvangslukket under pandemien.
– Jeg kan ikke se meningen i, at de pludselig siger, at de deltidssygedagpenge, jeg har modtaget fra mit lønmodtagerjob, pludselig skal modregnes, siger hun.
I Lisa Pedersens sygedagpenge-sag fremgår det, at Aarhus Kommune og egen læge accepterer, at hun er fuldt sygemeldt fra deltidsarbejdet som handicaphjælper.
Kommunen vurderer samtidig, at hun godt kan arbejde som terapeut i egen virksomhed på samme niveau som tidligere, så hun bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Lisa Pedersen arbejder – på trods af skaden – i sin klinik helt frem til, at landet lukker ned for anden gang i december 2020.
Så da hun senere modtager et stort tilbagebetalingskrav, påpeger hun over for Erhvervsstyrelsen, at der bør skelnes mellem de to forhold.
– Der tænker jeg, at jeg bare skal fortælle, at de sygedagpenge kun hører til mit deltidslønmodtagerjob. At jeg ikke har fået nogle sygedagpenge i mit firma, forklarer hun.
Men Erhvervsstyrelsen afviser.
Erhvervsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview og oplyser skriftligt, at den ikke kommenterer enkeltsager.
Styrelsen har dog tidligere forholdt sig offentligt til Lisa Pedersens sag.
For i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg, TV2 Østjylland har set, redegør styrelsen netop for hendes sag.
Her oplyser Erhvervsstyrelsen, at den i forbindelse med slutafregningen af Klinik Kropsflows corona-kompensation blev opmærksom på, at Lisa Pedersen havde modtaget sygedagpenge i samme periode.
– Derfor er hendes løngrundlag, ifølge bekendtgørelses regler, allerede delvist dækket. Erhvervsstyrelsen stillede derfor et krav om tilbagebetaling på det beløb, som Lisa Pedersen havde modtaget i sygedagpenge, konkluderer Erhvervsstyrelsen i svaret.
Styrelsen skriver til TV2 Østjylland, at den er forpligtet til at administrere ordningerne efter reglerne.
Og at styrelsen skal sikre, at virksomheder ikke modtager mere eller mindre, end de er berettiget til.
Lisa Pedersen understreger, at hun ikke er interesseret i at modtage hverken mere eller mindre kompensation, end hun er berettiget til.
Lisa Pedersen har gjort indsigelser. Både til Erhvervsstyrelsen og diverse Folketings-politikere.
Styrelsen har efter flere anker genvurderet sagen og nedskrevet kravet med cirka en tredjedel.
Men nu er sagen afsluttet. Konklusionen er endelig.
Efter at have modtaget to rykkere har hun netop betalt den anden ud af fire rater.
Og snart skal hun til lommerne igen.
Lisa Pedersen fortæller, at sagen har skabt et økonomisk pres gennem snart tre år.
Hun føler sig hverken set eller hørt, når hun har forsøgt at gøre opmærksom på, hvor indgribende det er pludselig at miste op til 65.000 kroners omsætning i en lille virksomhed, man personligt hæfter for.
Uden de penge vil det, ifølge Lisa Pedersen, betyde, at hun i praksis kun har modtaget 16.000 kroner før skat i kompensation under flere måneders nedlukning og en efterfølgende genåbning.
Og kampen har kostet kræfter.
– Jeg er frustreret over at skulle bruge så meget af min tid på det her. Det er tre år, sagen har kørt. Jeg har da noget andet, jeg langt hellere ville lave, siger Lisa Pedersen, der fastholder sin anke.
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/knap-fem-ar-efter-corona-ma-lisa-stadig-kaempe-for-kompensation-d94d4
Redaktionel kontakt:
Michael Lauritsen
tlf.: +4530101105
e-mail: mila@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)