Seneste nyheder

Journalister fra DR, Politiken, Dagbladet Information, Berlingske og Danwatch er nomineret til Cavlingprisen.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Blandt andre er DR-journalist Louise Dalsgaard og Jens Anton Bjørnager og Simon Andersen fra Berlingske blevet nomineret for deres dækning af sagen om Ahmed Samsam.

Hele tre dokumentarer, som er blevet sendt på DR, er også nomineret til den journalistiske pris.

Søren Rasmussen, Nicolai Viborg, Isabel Morales og Frederik Bruun Madsen, som står bag dokumentarerne “UnderDanmark” og “På statens regning” har fået en nominering.

Det samme har Jens Langhorn og Marie Skovgaard, som er nomineret for dokumentaren “Skolens tabte børn”, som handler om børn med skolevægring.

Politikens Frank Hvilsom og Mads Nissen er blevet nomineret for deres serie “Alle vi børn i Gangsterby”, som handler om unge svenske lejekriminelle.

Den sidste gruppe af nominerede er Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding, Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard fra DanWatch og Dagbladet Information.

De er blevet nomineret for deres dækning af dansk våbeneksport til Israel.

Cavlingprisen uddeles 9. januar 2026.

En fremtrædende figur i rockergruppen Bandidos er blevet anholdt og fremstilles torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Ifølge Ritzaus oplysninger drejer sagen sig om videreførelse af en forbudt forening.

Bandidos MC Danmark blev i efteråret opløst ved dom af Retten i Helsingør.

Men siden maj 2024 har gruppen været forbudt på dansk grund. Her indførte National enhed for Særlig Kriminalitet nemlig et administrativt forbud mod gruppen.

Den fremtrædende figur, som nu er anholdt, blev sammen med ni andre mænd anholdt og varetægtsfængslet i begyndelsen af april i en større sag om videreførelse af Bandidos.

De ti, som alle er topfigurer i Bandidos, er siden blevet tiltalt, og sagen mod dem skal behandles ved Retten i Glostrup til foråret.

Nu er der så tale om en ny sag – det er endnu ikke blevet oplyst fra politiet eller anklagemyndigheden, hvad den drejer sig om. Det er heller ikke oplyst, hvorledes den sigtede stiller sig til mistanken mod ham.

Den store sag fra foråret handler om en række møder mellem personer, som efter anklagemyndighedens opfattelse befandt sig i den absolutte top af Bandidos.

De blev anholdt ved et arrangement på Sejet Kro nær Horsens, hvor de var samlet omkring frokosttid den 1. april i år.

De nægter sig alle skyldige i anklagerne om videreførelse af Bandidos og blev alle i slutningen af maj løsladt fra deres varetægtsfængsling.

To eftersøgte natklubejere er blevet anholdt i Thailand efter en dødsbrand i deres klub i Indien i weekenden.

Det siger Indiens ambassadør i Thailand, Nagesh Singh, til BBC.

De to indiske brødre, Saurabh og Gaurav Luthra, tog kort efter branden til Phuket i Thailand. Politiet i Indien mente, at de havde en hensigt om at undgå retsforfølgelse.

Brødrene siger ifølge BBC, at de “aldrig ønskede at undgå” myndighederne, og at de vil samarbejde med politiet og andre, når de vender tilbage til Indien.

25 mennesker mistede livet i branden, som brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet Nordgoa.

Der er mistanke om, at branden blev udløst af fyrværkeri inde på klubben.

Størstedelen af de omkomne var ansatte på natklubben. Fem var turister.

Brødrenes hus i Delhi blev ransaget kort tid efter branden, men da der var tegn på, at brødrene var flygtet, tog politiet kontakt til Interpol.

Gaurav og Saurabh Luthra har via deres advokat sagt, at de kommer tilbage til Indien torsdag, hvor de vil underkaste sig landets juridiske system.

– Vi forpligter os til at samarbejde med politimyndighederne, siger de ifølge BBC.

Ifølge BBC skrev den ene bror på et socialt medie, at han er i “stor sorg”.

I samme ombæring skrev broren, at natklubbens ledelse vil yde støtte til de efterladte.

Delstaten Goa i Indien er et populært turistmål og er kendt for sit natteliv og sine strande ud til Det Arabiske Hav. Millioner af turister tager hvert år dertil.

En 23-årig mand, der er tiltalt for at forsøge at sprænge en bombe to gange ved en opgang i Odense i december 2023, mødtes med en 20-årig mand, der allerede er blevet idømt ti års fængsel i samme sag.

Det sagde den 23-årige selv i Retten i Odense torsdag, hvor retssagen mod ham og to andre tiltalte blev behandlet.

Han forklarede, at han mødtes med den 20-årige for at handle med hash før sprængningsforsøgene begge aftener. Det var den 23-årige, der solgte hash til den 20-årige og hans kammerat.

Den 20-årige er en af fire unge mænd, der i april i blev dømt for natten til 29. december og 30. december 2023 at have forsøgt at sprænge en bombe med 4,4 kilo plastisk sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

Natten til 30. december 2023 mødtes de kort før klokken 03.00. Bomben blev forsøgt antændt omkring klokken 03.30 ved en adresse på Nyborgvej i Odense.

Den 23-årige er en blandt tre nye unge mænd, der er tiltalt i sagen for at have bragt flere menneskers liv i alvorlig fare.

Sprængningen mislykkedes for den 20-årige natten til 30. december, da en patruljevogn trillede forbi adressen. Det fik den 20-årige til at flygte fra stedet til fods. Han efterlod sprængstoffet ude foran opgangen.

På stedet var også en person på en knallert, der havde fragtet den 20-årige derhen. Personen flygtede i en anden retning.

Klokken 04.08 sendte den 23-årige en besked til den 20-årige med teksten “benhårdt at du kom væk”.

I retten forklarede den 23-årige, at beskeden henviser til, at den 20-årige var sluppet væk fra sin kammerat, der meget gerne ville have hash.

I retten afspillede specialanklager Daniel Dokkedahl også et lydklip fra en fængselscelle fra 15. september 2024, hvor den 20-årige taler med en tredje person om episoden, hvor den 20-årige forsøgte at antænde bomben.

I lydklippet siger den 20-årige blandt andet, at han ikke kan forstå, at den 23-årige ikke blev taget af politiet.

Også en 21-årig mand, der er tiltalt i sagen, blev afhørt.

Han blev anholdt i Hamburg lufthavn på vej til Irak. Han fortalte i retten torsdag, at han forsøgte at komme ud af landet, fordi han fornemmede, at politiet ledte efter ham.

En undersøgelse af hans telefon foretaget af politiet viser, at han i dagene op til anholdelsen lavede internetsøgninger på blandt andet “fyens.com” og TV 2/Fyn og læste flere artikler relateret til bombesagen i Odense.

Han ville vide, hvad han kunne være eftersøgt for. Søgningerne foretog han 29. januar 2025.

Den sidste tiltalte, der også er 20 år, nåede ikke at blive afhørt ved dagens retsmøde.

Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.

Sædbanken European Sperm Bank, der har hovedsæde i København, er blevet politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det oplyser styrelsen til DR torsdag.

Onsdag skrev DR, at European Sperm Bank i en periode fra 2006 til 2022 solgte donorsæd, der gemmer på en alvorlig mutation.

Mutationen, som er i genet TP53, øger risikoen for kræft hos de børn, der arver den.

Hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at politianmelde sædbanken, vil styrelsen ikke uddybe over for DR.

– Men til familierne vil jeg gerne sige: Vi følger selvfølgelig denne her sag helt til dørs, for det skal være trygt som familie at bruge en dansk sæddonor og at få fertilitetsbehandling i Danmark, siger enhedschef Bente Møller til mediet.

Sædbanken, der er en af verdens største, oplyser skriftligt til mediet, at det ikke har nogen “viden om, at vi skulle være blevet politianmeldt i relation til denne sag”.

European Sperm Bank fandt mutationen i en del af sæddonorens sædceller i 2023, hvorfor sæden blev tilbagekaldt fra markedet på det tidspunkt.

Sæden havde dog inden da allerede ført til mindst 197 børn på verdensplan, skrev DR onsdag.

49 af dem er danske børn, selv om den daværende vejledning på området lød på maks. 25 børn per donor.

Det var dog først i 2013, at der blev indført en reel juridisk bindende grænse for antallet af børn per donor.

I dag er grænsen 12 børn per donor i Danmark.

Dansk Taekwondo Forbund skal efter måneders intern uro indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Sådan lyder kravet fra 44 af landets 102 taekwondoklubber.

Det skriver Idrætsmonitor.

Og 44 klubber er rigeligt til, at forbundet skal indkalde til et møde. Ifølge forbundets vedtægter skal det ske, hvis en tredjedel af medlemsforeningerne kræver det.

En splittet bestyrelse er en af årsagerne til, at en del af landets taekwondoklubber kræver det ekstraordinære møde.

– Vi er nødt til sammen at finde en vej videre for Dansk Taekwondo Forbund. Hvis bestyrelsen fortsætter med at arbejde, kommer der til at være spørgsmål til alle beslutninger og hvorvidt det er de rigtige, siger kasserer i Lyngby Taekwondo Klub, Mads Fjelbro Klavsen, til Idrætsmonitor.

Han har været med til at indsamle tilkendegivelser fra klubberne.

Kravet kommer, efter at taekwondoforbundet har været inde i en turbulent periode, som kulminerede i slutningen af november, da sportschef Bjarne Johansen og landstræner Tarik Abu-Setta fik en fyreseddel.

Ugen inden fyringerne havde Team Danmark valgt at suspendere samarbejdet med forbundet, der dermed ikke får økonomisk støtte i 2026.

Forbundet har haft rod i økonomien og mere end 300.000 kroner i underskud på kampområdet i 2025.

Team Danmark havde ikke tillid til, at organisationens midler blev brugt efter hensigten og igangsatte derfor en undersøgelse.

Til januar skal parterne så mødes for at diskutere en mulig genoptagelse af samarbejdet frem mod OL i 2028.

Samtidig har Politiken i en artikelserie i efteråret berettet om ekstrabetalinger på 2500 kroner på udvalgte dage til sportschefen og landstræneren, samt at der er underskrevet ansættelseskontrakter af formanden, uden at de har været vendt i bestyrelsen.

OL-bronzevinderen fra Paris Edi Hrnic fortalte i november til Politiken, at han er stoppet med at dyrke taekwondo, fordi han følte sig presset ud.

Oppositionsleder María Corina Machado fra Venezuela havde ikke set sine børn i over halvandet år, før hun natten til torsdag mødte dem i Oslo.

Machado, der lever i skjul i Venezuela, er i den norske hovedstad, da hun er modtageren af dette års Nobels fredspris.

Hun kalder gensynet med børnene et af livets helt store øjeblikke. Det fandt sted efter en rejse, hvor flere mennesker ifølge Machado “risikerede deres liv”.

– Jeg kunne ikke sove i nat. Jeg gennemgik øjeblikket, hvor jeg så mine børn, igen og igen, siger hun på et fælles pressemøde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.

– I mange uger havde jeg tænkt på den mulighed, og hvem af dem jeg ville kramme først, siger hun og griner.

– Jeg krammede alle tre på samme tid, og det har været et af de mest ekstraordinære åndelige øjeblikke i mit. Det skete i Oslo, så jeg er meget taknemmelig over for denne by, lyder det fra nobelprismodtageren.

Det var datteren Ana Corina Sosa Machado, der på vegne af oppositionslederen onsdag tog imod fredsprisen. Hendes mor nåede ikke frem til ceremonien i tide.

Børnene bor uden for Venezuela af sikkerhedshensyn.

Machado foretog i skjul en rejse til Norge og dukkede op i Oslo natten til torsdag trods et rejseforbud og en trussel fra den venezuelanske regering om at blive stemplet som landflygtig, hvis hun rejste til den norske hovedstad.

Undervejs opstod der bekymringer for hendes sikkerhed, da et pressemøde med hende blev aflyst med kort varsel.

Hun siger, at hun planlægger at vende tilbage til Venezuela, på trods af at myndighederne ønsker hende retsforfulgt.

– Jeg vil være det sted, hvor jeg er mest nyttig for vores sag, sagde hun til BBC tidligere torsdag.

Nobelkomitéen har begrundet prisen til Machado med hendes “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”.

Det er præsident Nicolás Maduro, der siden 2013 har regeret landet med en særdeles hård kurs over for oppositionen og kritikere.

USA, Europa og mange sydamerikanske lande anerkender ikke resultatet af et valg i 2024, der sikrede Maduro en tredje præsidentperiode.

Venezuelas nationalgarde har begået “alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden”.

Det konkluderer en undersøgelsesmission fra FN torsdag.

Fra missionen lyder det, at Den Bolivariske Nationalgarde (GNB) har været en central aktør i forfølgelsen af præsident Nicolás Maduros modstandere.

GNB er en militær enhed, som har til opgave at opretholde offentlig orden.

FN-missionen finder, at enheden har udført vilkårlige henrettelser og anholdelser, kønsbaseret vold og tortur samt på andre måder udsat borgere for nedværdigende og umenneskelig behandling.

Det er blandt andet sket i forbindelse med demonstrationer og “målrettet politisk forfølgelse siden 2014”.

– Krænkelsernes vedholdenhed afspejler strukturelle svigt i det politiske og retlige system i Venezuela, der yderligere har forankret straffriheden, finder missionen.

Den seneste rapport fra FN-missionen kommer, mens der er internationalt fokus på situationen i Venezuela.

Nobels fredspris er nemlig i år blevet uddelt til oppositionsleder María Corina Machado, som torsdag befinder sig i Oslo.

Torsdagens melding er langtfra første gang, at venezuelanske sikkerhedsstyrker beskyldes for overgreb. Det er sket ret hyppigt – især under oppositionsdemonstrationer.

USA, Europa og mange sydamerikanske lande anerkender ikke resultatet af et valg i 2024, der sikrede Maduro en tredje præsidentperiode.

María Corina Machado har levet i skjul i flere måneder og nåede akkurat ikke frem til nobelceremonien onsdag, hvor hendes datter modtog prisen på vegne af hende.

Machado foretog en hemmeligholdt rejse til Norge og dukkede op i Oslo natten til torsdag trods et rejseforbud og en trussel fra den venezuelanske regering om at blive stemplet som landflygtig, hvis hun rejste til den norske hovedstad.

Torsdag holder hun pressemøder i Norge. Her har hun takket dem, der har sat deres liv på spil, for at hun kunne komme til Norge.

AFP

Hjortearten sikahjort vil fremover være at betragte som en invasiv art, der skal udryddes i naturen.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Sikahjort er erklæret uønsket i hele EU, skriver styrelsen. Beslutningen blev truffet i sommers, fremgår det.

Den samlede danske bestand af sikahjorte tæller ifølge Lex.dk – Danmarks Nationalleksikon – cirka 1000 dyr.

Arten er især udbredt i Midt- og Østjylland, og cirka en tredjedel af bestanden lever i dyrehaver.

Det gælder blandt andet Marselisborg Dyrehave og Jægersborg Dyrehave.

Sikahjorten kommer oprindeligt fra Østasien og blev indført i Danmark omkring år 1900 som et jagtobjekt.

Hjortearten erklæres uønsket, fordi den ikke er naturligt hjemmehørende i Europa.

Desuden er der en risiko for, at sikahjort kan parre sig med kronhjort.

Det kan potentielt skabe en hybridbestand, forklarer biolog Peter Kyvsgaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

– Sikahjorten er især et problem, fordi den kan hybridisere med kronhjorten, og den kan dermed ødelægge en hjemmehørende bestand.

– Det har vi heldigvis ikke set i Danmark endnu, men problemet kendes fra blandt andet Skotland. Derudover konkurrerer sika med Europas hjemmehørende dyr om føden, siger han i nyheden.

Titlen som invasiv betyder, at sikahjort kommer i selskab med andre uønskede dyrearter som mårhund, vaskebjørn og bisamrotte.

Det er arter, som jægerne må skyde hele året.

Men formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen mener, at det er “helt ude af proportioner” at stemple sikahjorten som invasiv.

– Vi har haft sika herhjemme siden år 1900 uden problemer. EU skyder – om jeg så må sige – gråspurve med kanoner med den her beslutning, siger han til Ritzau.

Selv om jagten gives fri, bør jægerne have etikken med, opfordrer han:

– Jeg opfordrer mine medlemmer til at forvalte sikahjort ud fra den etik, der bør være – nemlig at man ikke skyder en hind, der har små kalve.

– Og at man i øvrigt driver jagten inden for den nuværende fastsatte jagttid på sika, siger jægerformanden.

Spørgsmål: Så I kommer som jægere ikke til at bidrage til, at vildtlevende sikahjorte udryddes i den danske natur?

– Det kan jeg ikke se for mig, siger Claus Lind Christensen.

Sidste år nedlagde danske jægere cirka 600 sikahjorte. Det var dyr, der blev nedlagt inden for den fastsatte jagttid på bestemte tider af året. Det er en fordobling i forhold til år 2000, da 300 dyr blev skudt.

Den nye status betyder også, at sikahjorte fremover ikke må holdes i farme eller dyrehaver.

Der er en overgangsperiode på op til to år, men allerede nu må man ikke avle på hjortene, skriver styrelsen.

Det konkursramte møbel- og designhus Paustians brand lever videre som webshop.

Møbelfirmaet M Office, som blandt andet sælger kontormøbler, har nemlig købt det danske designhus’ brand, som det vil drive videre som en selvstændig webshop.

Det oplyser advokat Anders Bendtsen, der er udpeget som kurator, til DetailWatch.

– Paustian skal fuldstændig tilbage på landkortet, siger kuratoren til mediet og tilføjer, at Paustian har et bedre udgangspunkt for at leve videre udelukkende som en webshop.

Det betyder nemlig, at der ikke er dyre lokationer, som var en af årsagerne til, at Paustian Design begærede konkurs i august i år.

Konkursen blev begrundet med, at markedet for designmøbler har været nedadgående, mens huslejen i Paustians butik på Strøget i København var for høj i forhold til markedsvilkår.

Politiet skærper sigtelsen mod en 33-årig mand, som tirsdag troppede op med en kniv på en psykiatrisk afdeling i Aarhus.

I første omgang blev manden sigtet for trusler på livet, men torsdag lyder sigtelsen på forsøg på manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 33-årige mand skulle tirsdag formiddag til en planlagt samtale på den psykiatriske afdeling på Palle Juul-Jensens Boulevard på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Til samtalen medbragte han en kniv, og ifølge politiet truede han en ansat med den.

Personalet på afdelingen tilkaldte politiet, som rykkede ud, og politiet fik talt den 33-årige ud fra rummet, som han befandt sig i.

Efter en kortvarig anholdelse blev manden overdraget til de psykiatriske myndigheder.

Siden har politiet efterforsket sagen, og torsdag ser politiet altså mere alvorligt på sagen.

Derfor blev den 33-årige torsdag formiddag fremstillet i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling på baggrund af en sigtelse om drabsforsøg.

I retsmødet erkendte manden sigtelsen, og dommeren varetægtsfængslede ham i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

Trump-regeringen i USA lægger på endnu et punkt afstand til den tidligere regering.

USA’s udenrigsministerium vender nemlig tilbage til at bruge skrifttypen Times New Roman i diplomatiske korrespondancer.

Samtidig stopper brugen af skrifttypen Calibri.

Det fremgår af en meddelelse, som udenrigsminister Marco Rubio har sendt til alle amerikanske ambassader og konsulater.

Det skriver New York Times.

I meddelelsen langer han ud efter den tidligere regerings skifte til Calibri i 2023. Rubio kalder det et fejlagtigt forsøg på at være mere inkluderende.

Calibri, der er blevet beskrevet som en blødere og mere moderne skrifttype, skulle blandt andet være lettere at læse for ordblinde.

– At skifte til Calibri opnåede intet andet end en nedværdigelse af ministeriets officielle korrespondance, siger Rubio i meddelelsen til ambassader.

Rubio siger også, at Calibri medførte omkostninger på lige over 900 millioner danske kroner.

Han understreger, at en skrifttype påvirker, hvordan officielle dokumenter opfattes, blandt andet angående “professionalisme”.

I sin meddelelse fremhæver Rubio, at de såkaldte seriffer i Times New Roman har deres oprindelse i antikken – en udtalelse, der i øvrigt stemmer overens med præsident Donald Trumps ønske om mere klassisk føderal arkitektur, bemærker New York Times.

Seriffer er de små streger eller haler, som nogle skrifttyper har på bogstaverne.

Ændringen i skrifttype trådte i kraft onsdag.

Den nye amerikanske regering er på en række områder gået til kamp mod såkaldte DEI-initiativer.

Det står for “diversity”, “equity” og “inclusion” – på dansk “diversitet”, “lighed” og “inklusion”.

Initiativerne skal sikre repræsentation og lige behandling af personer med forskellig baggrund på for eksempel arbejdspladser. Men den nuværende regering mener, at mange af initiativerne går for langt.

Skrifttypeskiftet har ifølge Rubio ført til spild.

Han fremhæver, at ministeriet inden skiftet i 2023 havde brugt Times New Roman i næsten 20 år.

Før 2004 brugte ministeriet Courier New.

Og netop den skrifttype er ikke faldet helt i unåde hos Rubio.

En undtagelse til de nye Times New Roman-retningslinjer er nemlig, at dokumenter udarbejdet til internationale traktater og præsidentielle udnævnelser skal bruge Courier New. Vel at mærke i skriftstørrelse 12, skriver nyhedsbureauet AP.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager vil tilbage i Folketinget.

Hun er torsdag aften blandt kandidaterne, når Liberal Alliance skal opstille folketingskandidater i Københavns Storkreds til næste valg.

Det fortæller Merete Riisager til Ritzau.

– Danmark er bygget på borgerlige, liberale værdier, og de er under pres. Der vil jeg gerne være med til at kæmpe den kamp. Sådan at vi husker hinanden på, at det er personligt ansvar, der bygger et land og gør et land stærkt, siger hun.

Merete Riisager fortæller, at blandt andre partiformand Alex Vanopslagh har opfordret hende til at stille op igen.

Hun sad i Folketinget fra 2011 til 2019 for Liberal Alliance og var undervisningsminister fra 2016 til 2019 i VLAK-regeringen.

I 2018 meddelte hun, at hun ikke ville genopstille til folketingsvalget, der blev afholdt året efter.

Hun savnede virkeligheden, lød det.

– Det var godt for mig at være ude i nogle år og lave noget andet, siger Merete Riisager.

Nu savner hun politik.

– Jeg elsker den politiske debat. Jeg holder utrolig meget af den verbale brydekamp, som politik jo er. Det er en skikkelig måde at afklare uenigheder på, og det er ekstremt værdifuldt, at vi har en god og værdig politisk debat.

Helt væk fra politik er Merete Riisager dog ikke i dag.

Hun har siden sidste år været seniorkonsulent i Liberal Alliances sekretariat på Christiansborg.

Før det var hun blandt andet direktør i Dansk Svømmeunion.

Merete Riisager fortæller, at hun ikke går efter at blive spidskandidat for Liberal Alliance i Københavns Storkreds. Det var folketingsmedlem Ole Birk Olesen ved seneste valg.

Som folketingsmedlem fra 2011 til 2019 var Merete Riisager opstillet i Fyns Storkreds.

Dengang var Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance, som Riisager ser som et andet sted i dag end dengang, hvor det var et “opstartsparti”.

– De helt centrale liberale værdier er de samme, men det er et mere voksent parti, siger hun.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener ikke, at Danmark skal donere flere penge til Ukraine via den såkaldte Ukrainefonden. Han vil i stedet gøre hjælpen til et lån.

Det siger partiformanden i et interview med DR.

– Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån. Danmark har været ekstremt generøse. Mere end 70 milliarder kroner har vi givet, siger Messerschmidt til DR.

Han mener, at der bør være en grænse for, hvor meget Danmark skal hjælpe Ukraine i forhold til andre lande.

– Det centrale for mig er, at danskerne ikke længere skal være dem, der går aller-, aller-, aller- allerforrest. Nu må der være andre lande, der også kommer frem i bussen, siger Messerschmidt.

Pengene kan nemlig bruges på at sænke fødevaremomsen, mener han.

Ukrainefonden blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti også var iblandt. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

Det er ikke en fond i klassisk forstand, men blot regeringens navn til en pulje penge, der er afsat til støtte til Ukraine.

Og den pulje penge er ved at være tom. Frem til 2028 er der 1,9 milliarder kroner tilbage, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere åbnet for at finde flere penge.

Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet er imod Messerschmidts forslag.

Forsvarsordføreren hos De Konservative, Rasmus Jarlov, mener ikke, at Ukraine kan betale sådan et lån tilbage, lyder det til DR.

Han mener samtidig, at det vil hjælpe danskerne at støtte Ukraine, da en sejr til Rusland i krigen vil gøre, at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) er heller ikke imponeret over forslaget.

Han kalder Dansk Folkepartis Ukraine-politik for “så gennemført svag”.

– Så lidt rygrad, så svag en sikkerhedspolitisk analyse. At man ikke kan se, at Putin vil underminere og ødelægge Europa, skriver Rabjerg Madsen på X.

Det er ikke første gang, at Messerschmidt har fremsat idéen om et lån til Ukraine.

Messerschmidt forklarede i en kronik i Jyllands Posten fra december sidste år, at USA under Anden Verdenskrig tilbød Storbritannien et lån, og at man også burde overveje at gøre det samme med Ukraine.

Det danske selskab Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner, kan snart komme på tyske hænder.

Torsdag oplyser selskabet, at koncernen Freudenberg er kommet med et opkøbstilbud. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Buddet lyder på 140 kroner per aktie, hvilket er 36 procent over onsdagens lukkekurs. Det værdisætter virksomheden til knap 3,8 milliarder kroner.

Bestyrelsen i Nilfisk anbefaler enstemmigt aktionærerne at takke ja til tilbuddet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Aktionærerne har fire uger til at beslutte sig.

– Freudenberg har konsekvent fremstået som en troværdig og stærk potentiel ejer, siger bestyrelsesformand Peter Nilsson i meddelelsen.

– Bestyrelsen vurderer, at den foreslåede transaktion tilbyder en attraktiv værdi og giver Nilfisk et solidt fundament for fremtiden.

Hovedaktionærerne i Nilfisk – det vil sige Kirkbi Invest, Ferd og PrimeStone Capital – har sammen med bestyrelsen og ledelsen i selskabet forpligtet sig til at acceptere tilbuddet.

Tilsammen sidder de på 50,9 procent af aktierne.

Hvis opkøbet skal gennemføres, vil det kræve, at aktionærer, der repræsenterer mere end 90 procent af aktierne, siger ja.

Bliver det en realitet, er det Freudenbergs intention at afnotere Nilfisk fra den danske fondsbørs.

Nilfisk blev grundlagt i 1906.

Selskabet producerer rengøringsmaskiner samt produkter, løsninger og serviceydelser inden for rengøring til både private og professionelle.

Det sælger sine produkter i over 100 lande og har cirka 4500 medarbejdere globalt.

I 2024 omsatte Nilfisk for lidt over en milliard euro, svarende til næsten 7,5 milliarder kroner.

Freudenberg er en familieejet industrikoncern med en 175 år lang historie.

Den danske it-virksomhed Systematic, der udvikler softwareløsninger til militære formål, nyder godt af oprustningen i Europa.

I det seneste regnskabsår har virksomheden set sin omsætning skyde i vejret, mens overskuddet er blevet mere end fordoblet.

Det viser årsregnskabet for 2024/2025, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Systematic omsatte i perioden for lidt over 2,2 milliarder kroner, hvilket er godt 37 procent mere end i det forgangne år.

Det skyldes blandt andet det tyske forsvar, der fortsætter med at være en flittig kunde hos virksomheden med base i Aarhus.

– Tyskland er et af de lande, som virkelig har sat turbo på digitaliseringen af sit forsvar, konstaterer Systematic i forbindelse med regnskabet.

– Bundeswehr (Tysklands militær, red.) har købt stort ind i Systematics SitaWare-suite og forsynet både flåden og hæren med den danske forsvarsløsning, så landet nu kan gennemføre fælles operationer på tværs af værn, domæner og med Nato-allierede.

Systematics overskud efter skat er vokset med 151,2 procent til 641,3 millioner kroner.

Både omsætning og overskud har nået rekordhøje niveauer.

Virksomheden udvikler og sælger it-løsninger til forskellige kritiske samfundsopgaver. Det gælder også inden for ældrepleje og forsyningssikkerhed.

Natten til torsdag er der blevet givet grønt lys til en ny aftale, der skal rydde op i den mere end 20 år gamle EU-lovgivning om lægemidler.

Således er EU-landene og EU-Parlamentet blevet enige om en ny lægemiddelaftale, der er endt bedre for industrien, end der først var lagt op til.

Den nye aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse for nye produkter til ni år.

Beskyttelsesperioden i EU er i dag på sammenlagt ti år, når et medicinalselskab lancerer et nyt lægemiddel.

EU-Kommissionen foreslog i 2023 at sænke perioden med to år. Dog med mulighed for igen at forlænge perioden med to år, hvis det nye lægemiddel blev lanceret i samtlige EU-medlemslande.

Målet har været at sikre, at alle patienter i hele EU får lige adgang til lægemidler. Og hurtigt får adgang til lægemidler, som er til at betale.

EU-landene har dog været splittede i forhandlingerne.

På den ene side har lande som Danmark stået med en stærk medicinalindustri og ønske om en lang beskyttelsesperiode.

På den anden side lande som Spanien og Grækenland, der primært har fokus på at sikre billig medicin til patienterne.

En udfordring med den lange beskyttelsesperiode er, at den forhindrer konkurrerende virksomheder i at lave billige kopier af den nye medicin.

Det er godt for et selskab, som har brugt penge på at udvikle et nyt lægemiddel. Men det kan gøre lægemidlet dyrere for forbrugeren.

EU-landene blev i juni enige om et kompromis forud for forhandlingerne med EU-Parlamentet. Det lød på en databeskyttelsesperiode på otte år. Og en markedsbeskyttelsesperiode på et år.

Med andre ord: En kortere periode end i dag. Men en længere periode end EU-Kommissionen lagde op til i sit forslag.

Og det er netop det, som landene er nået til enighed om med Parlamentet natten til torsdag.

Ifølge Dansk Industri er aftalen bedre end frygtet, men stadig et skridt i den forkerte retning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et lukket møde i Nato-regi efterspurgt en plan B for Ukraines fremtid.

Det skete med henvisning til fredsforhandlingerne mellem USA og Rusland, hvor Europa står udenfor og er usikker på resultatet.

Kort efter mødet sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, offentligt, at der ikke findes en plan B, hvilket medlemslandene altså drøftede på mødet, hvor eksempelvis Mette Frederiksen efterspurgte det.

– På nuværende tidspunkt har vi ikke opnået nogen resultater vedrørende sikkerhedsgarantier. Der er direkte drøftelser mellem USA og Rusland uden vores tilstedeværelse. Hvad er vores plan B?, spurgte Mette Frederiksen på mødet ifølge DR.

DR har gennem det tyske medie Der Spiegel fået adgang til lækkede referater fra mødet 1. december mellem en række europæiske ledere om fremtiden for Ukraine.

Der har den seneste tid været forhandlinger om en fredsplan i Ukraine. Det er USA, der leder forhandlingerne med Rusland og Ukraine, og præsident Donald Trump presser på for en hurtig løsning.

På mødet mellem de europæiske ledere blev det ifølge DR drøftet, hvordan Europa skal håndtere USA’s forhandlinger med Rusland om fredsplanen.

Der blev talt om, hvorvidt Europa skal være klar til at indgå “en masse kompromiser”.

Det erklærede Mette Frederiksen sig “uenig i” ifølge de lækkede referater, som Der Spiegel har givet DR indblik i.

– Hvad gør vi, hvis USA vender tilbage og siger, at de har en aftale med Rusland, og hvad gør vi, hvis Volodymyr (Zelenskyj, Ukraines præsident, red.) ikke kan acceptere dette – og vi heller ikke kan?, sagde den danske statsminister.

Statsministeriet har over for DR afvist at kommentere på fortrolige samtaler.

DR skriver, at flere af deltagerne på mødet ifølge Der Spiegel har bekræftet ordlyden i referaterne.

Ud over Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Friedrich Merz, generalsekretær Mark Rutte og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Også regeringsledere fra Italien, Polen og Norge deltog i videomødet samt Finlands præsident, Alexander Stubb, og Antonio Costa, der er formand for Det Europæiske Råd.

Der Spiegel beskrev første gang de lækkede referater for en uge siden.

Blandt andre Emmanuel Macron udtrykte bekymring over USA i fredsforhandlinger og omtalte en “stor fare” for Zelenskyj.

– Der er en risiko for, at USA vil svigte Ukraine på det territoriale uden klarhed om sikkerhedsgarantier, sagde Macron på mødet ifølge det tyske medie.

Finlands præsident advarede også imod at “efterlade Ukraine og Volodymyr alene med dem her” med henvisning til USA’s fredsforhandlere.

De første lodsejere har fået tilsagn om økonomisk støtte fra staten til at plante skov på landbrugsjord.

Det drejer sig om fem lodsejere, der nu får tilskuddet på enten 75.000 kroner eller 90.500 per hektar.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Tilskudsordningen er en del af den grønne trepart, hvor målet er, at der skal rejses 250.000 hektar skov i 2045, hvor 100.000 hektar af dem er urørt skov.

På trods af foreløbig 222 ansøgninger om tilskud til skovrejsning siden ordningen åbnede i september, ser ordningen ikke ud til at blive tømt i 2025.

I pressemeddelelsen lyder det, at de 222 ansøgninger, hvor de fleste altså ikke er behandlet endnu, dækker tilskud for cirka 106 millioner kroner på 1534 hektar.

Dermed er der et stykke op til de 737,5 millioner kroner og de cirka 9000 hektar, som der i tilskudsordningen kan gives tilskud til i 2025.

Cheføkonom Jens Schjerning fra rådgivningsvirksomheden Agrocura har tidligere over for Jyllands-Posten vurderet, at støtteniveauet ikke er højt nok til at få landmænd i størstedelen af landet til at rejse skov.

Der er i alt afsat 20 milliarder kroner til ordningen frem til 2045.

Og det glæder minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at der nu er kommet hul på bylden med de første tilsagn.

– Skove er noget af det mest fantastiske, vi har, og endnu flere danskere skal have den tættere på, hvor de bor, siger Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

Ud over private lodsejere kan også kommuner og fonde søge om tilskud til skovrejsning gennem ordningen.

Den grønne trepart er så vigtig for regeringen, at et helt ministerium blev oprettet til at implementere aftalen. Minister Jeppe Bruus har dog også fået ansvaret for andre områder som eksempelvis ulve.

En aftale om treparten blev først indgået mellem regeringen og en række organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Efterfølgende blev en politisk aftale indgået om samme aftale i november 2024.

De danske håndboldherrer skal på jagt efter en ny hovedsponsor.

Energi- og telekoncernen Norlys, der har prydet spillertrøjen siden 2021, har besluttet ikke at forlænge samarbejdet, når det udløber 30. juni 2026.

Det skriver DanskHåndbold i en pressemeddelelse.

– Vi er stolte af det stærke samarbejde med Norlys, som har været med til at skabe fantastiske rammer for håndboldherrerne og for DanskHåndbold generelt.

– Vi har haft en partner, der har engageret sig helhjertet i partnerskabet og håndbolden, og det betyder noget for os, siger direktør i DanskHåndbold Henrik M. Jacobsen.

Norlys oplyser, at man som brand er et andet sted end for fem år siden, og der derfor i de kommende år vil være et andet strategisk fokus.

Dermed bliver EM i januar altså den sidste slutrunde med Norlys på maven af landsholdstrøjerne.

Hvem, der skal erstatte pladsen på maven af håndboldherrerne, er endnu uvist. Arbejdet med at finde en ny hovedsponsor går i gang nu, oplyser håndboldforbundet.

Inden Norlys var det byggemarkedskæden Bygma, der i fem år var hovedsponsor for håndboldherrerne.