Seneste nyheder

14. november 2026

FCM udlejer ung forsvarsspiller til Vendsyssel

Den 19-årige svenske forsvarsspiller Bilal Konteh skifter FC Midtjylland ud med Vendsyssel FF i hele den kommende sæson.

Det skriver FCM på sin hjemmeside.

– Det, som vi selvfølgelig håber på, er, at når han har fået denne erfaring, så kan han stå her og tage de næste skridt for FC Midtjylland, for der er ingen, som er i tvivl om hans potentiale, siger sportschef Kristian Bach Bak.

Konteh har flere gange været udtaget til FC Midtjyllands førstehold, men han har endnu sin debut til gode.

Han har i stedet spillet på klubbens U19-hold og har også kampe for svenske ungdomslandshold med sig i bagagen til Hjørring.

Kronprinsen gav prinsesse Isabella studenterhuen på

Prinsesse Isabella har tirsdag afsluttet sin gymnasieuddannelse og er blevet student fra Øregård Gymnasium i Hellerup.

Det fremgår af billeder fra begivenheden.

Kongehuset har også delt en stribe fotos fra dagen på det sociale medie Instagram.

– Hele kongefamilien var mødt frem for at fejre Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella på Øregård Gymnasium, hvor prinsessen i dag fik sin studentereksamen.

– Dermed kan prinsesse Isabella nu sætte punktum for gymnasietiden og snart tage hul på et nyt kapitel. Efter sommerferien vil prinsessen aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, skriver kongehuset.

Det var kronprins Christian, der fik æren af at give prinsessen studenterhuen på.

Kronprinsen gav prinsessen et stort kram, efter at han havde givet sin lillesøster huen på hovedet.

Også prinsessens forældre – kong Frederik og dronning Mary – samt tvillingerne Vincent og Josephine var til stede.

Mens fotograferne knipsede løs, fortalte den 19-årige prinsesse, at hun er “megaglad og stolt af mig selv”.

Hun sagde også, at hun skal bruge sommeren på at “give den gas” sammen med sine medstudenter.

Fredag bliver der holdt dimission på gymnasiet. Det er her, de nyudsprungne studenter får overrakt deres eksamensbeviser og bliver fejret i overværelse af deres familier.

På Øregård Gymnasium afslutter man ifølge B.T. med et større skriftligt projekt kaldet SRP – studieretningsprojektet.

Det formodes ifølge mediet, at prinsessens sidste eksamen netop var et mundtligt forsvar af sit SRP-projekt.

Prinsesse Isabella begyndte 9. august 2023 i 1.g på Øregård Gymnasium.

Kongehuset har tidligere meddelt, at hun til august går i storebrors fodspor og begynder at aftjene 11 måneders værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Kong Frederik og prins Joachim er også studenter fra Øregård Gymnasium.

I sidste uge mindedes kongen i et opslag på Instagram, at det i år er 40 år siden, han blev student.

– Dengang som nu spreder det en helt særlig stemning, når unge viser deres store glæde frem i gadebilledet og fejrer en fuldført ungdomsuddannelse.

– Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til alle, der i disse uger afslutter et uddannelsesforløb, skrev kong Frederik i sit opslag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statsministeriet har begået en fejl og udbetalt for mange penge til kongen og dronning Margrethe fra april 2025 til marts 2026.

De cirka 300.000 kroner, der er betalt for meget i ydelse til kongehuset, tilbagebetales i indeværende finansår, fremgår det af en skrivelse fra statsminister Mette Frederiksen (S) til Finansudvalget ifølge dr.dk.

Varm sankthans kan fejres uden afbrændingsforbud

Sankthans kan tirsdag fejres uden afbrændingsforbud, men med almindelige regler for agtpågivenhed.

Det siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Trods varmt og tørt vejr kommer det ikke til at ændre sig frem mod tirsdag aften, hvor bålene tændes landet over, lyder det fra sekretariatschefen.

Hermed er der taget højde for de aktuelle vejrudsigter med tørt vejr i Danmark og omkring 20 grader eller et stykke herover, understreger han.

– Beredskabet har selvfølgelig taget bestik af situationen og vurderet, at også med kendskab til vejrudsigterne og så videre, så er det de almindelige agtpågivenhedsregler, der gælder, siger Nigaard tirsdag.

– Den, der tænder, tager ansvaret, fastslår han.

Øen Anholt i Kattegat er eneste undtagelse, da der altid er afbrændingsforbud.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt forvarsel om hedebølge sidst på ugen.

På hjemmesiden Brandfare.dk kan man se, at der er forhøjet brandfare på store dele af Fyn, dele af Østjylland, store dele af Sjælland og Lolland-Falster.

Der er dog ikke tale om et år som for eksempel 2023, hvor der var afbrændingsforbud i store dele af landet.

– Selvfølgelig kan man sige, at det da er varmere og også mere tørt og brandfarligt derude, end det har været i nogle år, siger han.

– Men vi er heller ikke der, hvor det er sådan et år, der stikker fuldstændig ud som ekstremt.

Nigaard opfordrer til, at man udviser forsigtighed og tænker sig om. Han henviser til beredskabernes hjemmeside, hvor man blandt andet kan finde bålregler.

Til sankthansaften rykker brandvæsenet i Danmark ud til dobbelt så mange 112-udkald som på en gennemsnitlig aften i samme periode.

Det viser Beredskabsstyrelsens opgørelser fra de seneste fem år ifølge Danske Beredskabers hjemmeside.

Om natten har beredskaberne ofte travlt, da folk ikke altid har sikret sig, at bålet er slukket ordentligt.

40 franskmænd druknet i dage præget af hedebølge

40 mennesker er siden torsdag druknet i Frankrig. Dødsfaldene sker samtidig med en hedebølge, som den seneste tid har sat flere varmerekorder i landet.

Det oplyser Frankrigs premierminister, Sebastien Lecornu, tirsdag på et krisemøde om hedebølgen, skriver AFP.

Ifølge Reuters har franske myndigheder desuden meddelt, at omkring 20 af drukneulykkerne er sket hen over weekenden.

Frankrigs sports-, ungdoms- og foreningsminister, Marina Ferrari, understreger, at man bør være varsom, når man bader i områder uden opsyn under en hedebølge.

Samtidig fortsætter varmen med at sætte rekorder.

Mandag blev der sat rekord for den højeste gennemsnitstemperatur for juni i Frankrig. Gennemsnitstemperaturen for dag og nat nåede op på 29,2 grader og overgik dermed den tidligere rekord, som blev sat sidste år.

Natten til tirsdag blev desuden målt som den varmeste nat nogensinde i Frankrig med en gennemsnitstemperatur på 21,6 grader.

Mærsk-fond støtter Glyptotek-renovering med 150 millioner

Når et af de største restaureringsprojekter i dansk museumshistorie indledes i 2028, sker det med et solidt økonomisk rygstød fra Mærsk-familien.

Familiefonden med det lange navn “A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” har doneret 150 millioner kroner til renoveringen af Glyptoteket i København, der huser en af landets største kunst- og kultursamlinger.

Pengene skal specifikt gå til restaureringen af Glyptotekets karakteristiske kuppel og den indendørs vinterhave, som findes under den.

De vil også blive brugt på at udvikle udstillingen i den såkaldte Dahlerup-bygning samt en skulpturstudiesamling.

Den opdaterede vinterhave vil, når den er færdig, indeholde en ny kaffesalon og opdaterede café- og butiksarealer.

De 150 millioner kroner kommer oven i de 750 millioner kroner, som er skænket af Ny Carlsbergfondet, og et tilsvarende beløb, som er doneret af Carlsbergfondet.

Det samlede projekt forventes at koste to milliarder kroner.

Projektet sættes som nævnt i værk i 2028, hvor Glyptoteket lukker for besøg.

Museet åbner tidligst igen seks år senere. Der er dog mulighed for, at nedlukningen kan ende med at vare otte år.

A.P. Møller-fonden ejer A.P. Møller Holding, der igen ejer en stor del af aktierne i rederiet Mærsk.

Afkastet er igennem tiden blevet uddelt til en lang række projekter af almen karakter.

Blandt dem finder man opførelsen af Amaliehaven ved Amalienborg, Operaen på Holmen samt en dansk skole i Slesvig.

Fonden har også støttet efteruddannelse af lærere og skoleledere i folkeskolen.

Whistleblower retter skarp kritik af Team Danmark-ordning

Tophistorien er skrevet og udgivet af Monitormedier. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Team Danmark får kritik for sin whistleblowerordning Elitesupport, hvor Team Danmark-atleter og holdet omkring kan henvende sig med sager om uacceptabel adfærd.

Til Idrætsmonitor fortæller Anders Hansen, der i juni 2023 var den første til at tage kontakt til ordningen, at systemet ikke er rustet til at håndtere sager af alvorlig karakter i eliteidrætten.

– Team Danmark har i mine øjne svigtet sit ansvar. De har en whistleblowerordning, men når det kommer til stykket, er organisationen ikke parat til at håndtere sagerne, siger han til Idrætsmonitor.

Elitesupport var kort forinden åbnet som reaktion på svømmesagen, hvor danske landsholdssvømmere stod frem med historier om grænseoverskridende træningskultur.

Som assisterende landstræner i bowling havde Anders Hansen selv flere oplevelser med magtmisbrug, herunder overfusninger og en grænseoverskridende adfærd fra den politiske ledelse i bowlingforbundet, der blandt andet resulterede i en sygemelding på over et år.

Selvom både sagsbehandling og indberetning håndteres af Elitesupport, der er placeret hos Anti Doping Danmark, er det i sidste ende Team Danmark, som skal træffe den endelige beslutning om whistleblowersagerne

Men da Team Danmark fik overrakt sagen, fulgte et forløb, hvor Anders Hansen følte sig efterladt i ingenmandsland uden informationer om, hvor hans sag var på vej hen.

– Jeg sidder med følelsen af at råbe om hjælp for at få informationer, jeg ikke kan få. Det er dybt frustrerende, siger han til Idrætsmonitor.

Konkret går der flere måneder, hvor Anders Hansen havde svært ved at få informationer om, hvad der var sket med hans sag, efter den blev overrakt til Team Danmark i foråret 2024.

Han henvender sig på eget initiativ flere gange, før han i oktober samme år får at vide, at sagen er afsluttet, og at der udtales kritik i syv af de otte undersøgte punkter.?

Afgørelsen bliver dog i første omgang overrakt mundtligt af formanden i Danmarks Bowling Forbund selv. Først i november modtager Anders Hansen en kortfattet mail fra Elitesupport, der bekræfter, at sagen er afsluttet, og at man ‘beklager den lange sagsbehandlingstid’.

-Jeg har forståelse for, at det er den første sag, som de kører. Fair nok. Men jo mere skal man i så fald tale med dem, som rent faktisk er involveret i sagen – og som minimum høre om oplevelsen bagefter, så whistleblowerordningen kan blive bedre, siger Anders Hansen.

At Anders Hansen selv skal henvende sig for at få informationer om sagens gang understreges af en række mailkorrespondancer, som Idrætsmonitor har set.

Idrætsmonitor har også forsøgt at få aktindsigt i afgørelsen, men det er blevet afvist med begrundelsen, at der er tale om interne dokumenter.

Ifølge Erik Mygind du Plessis, der er lektor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS) og har forsket i whistleblowerordninger, er Anders Hansens oplevelse langt fra enestående.

– Det er en oplevelse, der går igen hos mange whistleblowere, at man enten ikke hører noget eller orienteres meget lidt undervejs. Og det er slet ikke optimalt, siger han.

– Det er meget belastende at gå og vente på, fordi det nærmest kan føles eksistentielt at være whistleblower. Det mindste, man kan gøre, er at komme med ordentlige tilbagemeldinger.

Hos Team Danmark er man først og fremmest ‘ærgerlige over Anders Hansens oplevelse’.

– Vi beklager, at der gik for lang tid med at give ham en tilbagemelding, skriver bestyrelsesformand Lars Krarup, der ikke har ønsket at stille op til en mundtligt interview, i et mailsvar til Idrætsmonitor.

Siden Anders Hansens sag blev afsluttet har man evalueret og revideret sine procedurer om, hvordan en indberetter skal holdes orienteret undervejs.

– Det var den første sag i regi af Elitesupport, hvor der blev truffet en afgørelse. Efter de to første sager var behandlet, evaluerede og reviderede vi sammen med Anti Doping Danmark procedurerne og har præciseret dem efterfølgende, så der ikke går så lang tid med tilbagemeldinger, skriver Lars Krarup.

Bestyrelsesformanden oplyser, at ordningen er underlagt løbende evaluering

https://idraetsmonitor.dk/nyheder/organisationer_og_forbund/article19025374.ece

Redaktionel kontakt:

Aske Hald Knudstrup

tlf.: +4540882454

e-mail: aske.knudstrup@pol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Monitormedier ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/FODBOLD/VM/TUCHEL”, udsendt kl. 11:31 med overskriften “Engelsk landstræner lader sit orkester spille i fred” er korrigeret. I tredjesidste afsnit er “Ghana” udskiftet med “Kroatien”.

Retten løslader mand og kvinde sigtet i sag om Hamas-tøj

En 38-årig mand og en 25-årig kvinde, der er sigtet i en sag om salg af Hamas-tøj, løslades efter mere end to måneders varetægtsfængsling.

Det har en dommer ved Retten i Glostrup afgjort tirsdag.

Mistanken er fortsat opretholdt mod de to personer, men yderligere fængsling ville ikke være proportionel med sigtelsen imod dem, mener dommeren.

Anklagemyndigheden har anket kendelsen til landsretten. Det er dog ikke med såkaldt opsættende virkning, så de to sigtede kan nu løslades.

De to personer er sigtet for at have fremmet en terrororganisation og billiget et terrorangreb ved at have solgt og forsøgt at sælge forskellige tøjartikler med motiver, der relaterer sig til Hamas og angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Salget er ifølge politiet foregået på nettet, blandt andet via en hjemmeside og på sociale medier.

Den 38-årige mand og den 25-årige kvinde havde siddet fængslet siden midten af april.

Flere strækninger på østjysk motorvej meldes klar før planlagt

Der er godt nyt til bilisterne på E45 mellem Vejle og Skanderborg. Udbygningen af motorvejen er nemlig foran tidsplanen. Allerede på fredag står syv kilometer ny motorvej klar mellem Horsens Nord og Ejer Bavnehøj. Og i løbet af sommerferien følger yderligere 15 kilometer fra Vejle til Horsens Syd. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. Oprindeligt skulle projektet først være helt færdigt i 2027. Men nu arbejder man på at blive færdig allerede i år. Det skyldes et rigtig godt samarbejde med entreprenørerne. Det fortæller John Kjærsgaard, der er projektchef i Vejdirektoratet.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Tirsdag den 23. juni 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til onsdag middag, udsendt klokken 08.45.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 5 til 10 m/s. God sigt. I aften sydvest 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del skiftende under 5 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag vest 3 til 8 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
I den østlige del syd 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del nord 2 til 7 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 1 til 6 m/s. God sigt. I morgen formiddag skiftende under 5 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydvest 1 til 6 m/s. God sigt. Sundet: I den nordlige del nordvest 2 til 7 m/s. I den sydlige del skiftende under 5 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag skiftende under 5 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat i den nordlige del vest 4 til 9 m/s. Og i den sydlige del skiftende under 5 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Fisker:
Syd 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I aften syd 3 til 8 m/s. Og i den sydøstlige del nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag syd 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 0,5 m. Dønning: 1 m.

INFO: Se bort fra FLASH udsendt klokken 10.30 om skærpet sikkerhed ved badesøer i Roskilde Kommune. Historien blev også flashet 10.26 og kører nu i sit eget spor.

Der er godt nyt for bilister, der kører på motorvej E45 mellem Vejle og Skanderborg.

Vejdirektoratet er nemlig lidt foran tidsplanen i den igangværende udbygning af motorvejen.

Fredag står syv kilometer sekssporet motorvej mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj nemlig klar.

Og i løbet af sommerferien følger yderligere 15 kilometer fra Vejle til Horsens Syd.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet arbejder på, at hele udbygningen kan være færdig i år.

Roskilde Kommune skærper sikkerheden ved flere søer efter dødsulykker.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse tirsdag.

Ved Himmelsøen nedtages en gangbro, der af flere bruges som badebro, mens der også opsættes nye advarselsskilte.

– Det gør mig frygteligt ondt, at der har været to ulykker i weekenden ved kommunens badesøer, siger Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune, i en pressemeddelelse.

Tre mænd i 20’erne, der har tilknytning til bandemiljøet er blevet anholdt og sigtet for blandt andet frihedsberøvelse og voldtægt under særligt skærpende omstændigheder ved andet seksuelt forhold end samleje mod en 16-årig dreng fra Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

19-årig anholdt i sag om dødeligt kast med håndgranat

Endnu en person er blevet anholdt og sigtet i sagen om en håndgranat, der 25. maj blev kastet ind i en gård på Amager og kostede en 31-årig mand livet.

En 19-årig dansk mand er blevet anholdt i sagen og er sigtet for medvirken til drab.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tirsdag klokken 09.30 fremstilles han i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Dommervagten i Vestre Fængsel.

Flere andre er allerede fængslet i sagen. Blandt andet mener politiet at have anholdt den person, der kastede håndgranaten. Der er tale om en 20-årig mand.

Det var omkring klokken 18.00 den 25. maj, at der blev kastet en håndgranat ind i en gård på Kurvemagerstien på Amager.

En 31-årig mand kom slemt til skade og døde nogle dage efter hændelsen.

I sagen er to kvinder også sigtet for at have overleveret håndgranaten til den 20-årige, der er sigtet for at have kastet håndgranaten, og en 19-årig på en parkeringsplads ved Netto i Skovlunde.

De blev begge fængslet i slutningen af maj, men den ene er siden blevet løsladt.

To mænd er sigtet for at have overdraget håndgranaten til kvinderne i Vejle.

En 18-årig mand er desuden fængslet for at have været til stede på Kurvemagerstien, da håndgranaten blev kastet.

Senest er en 19-årig mand blevet fængslet 5. juni. Han er mistænkt for at have betalt penge til en af de andre sigtede, som skulle give håndgranaten videre til den sigtede, som politiet mener, bragte håndgranaten til sprængning.

Ingen af de sigtede har erkendt sig skyldige.

Alle retsmøder i sagen er foregået bag lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har i sagen, og hvad de sigtede eventuelt har forklaret.

Når den 19-årige fremstilles i grundlovsforhør tirsdag, vil anklagemyndigheden også bede om, at det sker for lukkede døre.

Danmark har genåbnet ambassade i Iran efter tre måneder

Efter tre måneders midlertidig lukning er den danske ambassade i Iran blevet genåbnet.

Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag meddelt Det Udenrigspolitiske Nævn, oplyser Udenrigsministeriet skriftligt til Ritzau.

– Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har åbnet deres ambassader i Teheran, skriver ministeriet.

Danmark lukkede sin ambassade i Iran midlertidigt i marts, hvorefter de diplomatiske relationer til landet blev varetaget fra København.

Lars Løkke Rasmussen gjorde det dengang klart, at der ikke var overvejelser om, at ambassaden skulle lukke permanent, men at den kunne åbne igen, når sikkerhedssituationen blev forbedret.

800 flere kom i arbejde i april måned

Beskæftigelsen herhjemme fortsætter med at stige. I april kom der 800 flere i arbejde. Det viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Alligevel kalder Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, jobvæksten for overraskende lav. Han peger på, at lavere vækst og øget usikkerhed får virksomhederne til at holde igen med nyansættelser. Det er nemlig den offentlige sektor, der trækker læsset. Den private sektor skabte kun 200 nye arbejdspladser. Det bekymrer Thomas Michael Klintefelt, som er fagleder i Dansk Industri. Han håber dog, at faldende energipriser kan være med til at løfte beskæftigelsen i de kommende måneder.

Minister vil baggrundstjekke havneansatte efter sag om rockere

Fremover skal det være sværere for kriminelle at få job på de danske havne. Derfor skal havneansatte nu baggrundstjekkes. Det er ambitionen for justitsminister Nicolai Wammen, som forventer at præsentere en ny ordning inden sommerferien. Det siger han til Jyllands-Posten. Tiltaget kommer efter en årelang sag, hvor rockergruppen Hells Angels tilsyneladende har infiltreret havnen i Aarhus. Her har selskabet APM Terminals tidligere oplyst til TV 2, at de ikke lovligt kan fyre ansatte alene på grund af deres relationer. Derfor har selskabet selv bedt om at kunne lave udvidede baggrundstjek for at undgå narkosmugling.

Miami henter græsk NBA-stjerne i stor byttehandel

En af NBA’s største stjerner rykker videre i karrieren efter 13 år for Milwaukee Bucks.

31-årige Giannis Antetokounmpo skal således til Miami Heat, skriver adskillige medier og normalt velinformerede journalister.

De fleste har de samme detaljer om handlen, og den sender Giannis Antetokounmpo til Miami sammen med holdkammerat Bobby Portis, skriver blandt andre ESPN og AP.

I bytte får Milwaukee fire yngre spillere samt hele fem fremtidige valg i NBA-draften, hvor holdene på skift vælger mellem de bedste unge spillere fra eksempelvis college og udlandet.

Det gælder blandt andet Miamis første valg – det 13. valg generelt set – i den nært forestående draft tirsdag, hvorfor handlen er blevet færdiggjort, selv om også Boston Celtics var meldt meget interesseret i Antetokounmpo.

Grækeren blev valgt til den bedste spiller i NBA i både 2019 og 2020 og spillede hovedrollen, da Milwaukee i 2021 blev mester for kun anden gang.

Han topper de fleste statistikker i holdets historie. Både i forhold til kampe, point, assister, rebounds og blokeringer er han førende i Milwaukee.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]