Seneste nyheder

Lise Roulund, der er kendt fra TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, frakendes retten til at være advokat.

Det har Advokatnævnet afgjort i en kendelse, som er truffet tirsdag og offentliggjort torsdag.

I kendelsen fastslår Advokatnævnet, at Lise Roulund har gjort sig skyldig i gentagne og særdeles grove overtrædelser af sine pligter som advokat.

Gennem flere år har hun “tilsidesat klientkontovedtægtens bestemmelser ved at stille sin klientkonto til rådighed for flere selskaber og har håndteret store millionbeløb gennem et betydeligt antal transaktioner,” skriver nævnet.

Nævnet lægger også vægt på, at Roulund blandt andet overførte løn, betalte fakturaer og overførte beløb efter instruks og uden nogen kontrol af overførslerne og betalingerne.

Hun måtte have indset, at hun med sine dispositioner kunne risikere at medvirke til overtrædelser af blandt andet hvidvaskloven og skattelovgivningen, lyder det.

Den daværende advokat videregav også et usb-stik med omfattende sagsmateriale fra en afsluttet straffesag.

Lise Roulund medvirkede ufrivilligt i dokumentaren “Den sorte svane”, som TV 2 viste i 2024, hvor hun og flere andre blev filmet med skjult kamera.

Dokumentarserien havde til hensigt at afdække økonomisk kriminalitet og samspillet mellem under- og oververdenen i Danmark.

Af kendelsen mod Lise Roulund fremgår det, at hun har anført, at hun har været udsat for trusler, men det kan ifølge nævnet ikke føre til en anden vurdering af sagen imod hende.

I Advokatnævnets sag mod Lise Roulund er det Advokatrådet, som har rejst en række anklager mod advokaten.

Advokatrådet havde også krævet Lise Roulund idømt en bøde, men det har Advokatnævnet afvist. Roulund skal dog selv afholde omkostningerne til sin udpegede forsvarer.

Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådet, er tilfreds.

– Lise Roulunds handlinger i tv-udsendelsen “Den sorte svane” efterlod den danske befolkning med et ærgerligt og dybt forargeligt billede af, hvordan advokater opererer.

– Det er heldigvis på ingen måder normen, og vi er derfor også tilfredse med, at Advokatnævnet i dag med kendelsen har slået fast, at Lise Roulunds handlinger er langt over grænsen og betegnes som særdeles grove overtrædelser af god advokatskik, siger han i en pressemeddelelse.

“Den sorte svane” blev vist i maj 2024, og Lise Roulund valgte 10. juli samme år at deponere sin advokatbeskikkelse. Derfor har hun ikke virket som advokat siden da.

Med nævnets nye afgørelse kan hun ifølge Advokatrådet ikke blive advokat i fremtiden, da frakendelsen gælder “indtil videre”.

Lise Roulund mente, at sagen skulle afvises, eller at hun skulle frifindes.

Hun har nu indbragt afgørelsen for byretten, oplyser hun i en sms til Ritzau.

– Jeg er skuffet over, at Advokatnævnet tror på alt, hvad de har set i TV 2’s Den sorte svane, der har til formål at underholde og forarge.

– Der pågår en politiefterforskning, som jeg aktivt deltager i og støtter. Jeg ønsker, at sandheden skal frem, og forventer at blive frikendt, skriver hun.

Hendes advokat, Anders Riisager, har torsdag ingen kommentarer til afgørelsen.

Der er også et særskilt forløb med en straffesag, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsker Lise Roulund for hvidvask. Hun nægter sig skyldig i straffesagen.

Det er endnu uvist, hvornår straffesagen skal for retten.

Også andre medvirkende i “Den sorte svane” har fået sager imod sig.

Blandt andet er Nicolai Dyhr, der også var advokat, af NSK blevet tiltalt for grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten samt misbrug af stilling. Han nægter sig skyldig, og sagen skal for retten til efteråret.

Den 55-årige provst Esben Thusgård skal være ny biskop i Aarhus.

Det er blevet afgjort ved det netop overståede bispevalg. Det oplyser Aarhus Stift.

Posten overtager han efter Henrik Wigh-Poulsen, som fratræder med udgangen af april. Det meddelte stiftet i august sidste år.

Esben Thusgård ventes at tiltræde 1. juni.

Han er blevet valgt af blandt andre stiftets præster og medlemmer af menighedsrådet. Også repræsentanter for valgmenighederne i stiftet og stadfæstede valgmenighedspræster har kunnet stemme.

Der skulle to valgrunder til, før den nye biskop kunne udpeges.

I første runde var der tre kandidater på stemmesedlen, men fordi ingen af dem fik mere end 50 procent af stemmerne, skulle der en ny runde til.

Her skulle Thusgård op imod Thomas Frank, der havde fået næstflest stemmer i første omgang.

Den nye biskop fik 1119 stemmer mod Thomas Franks 730.

– Det har været en lang tur hen til 30. april, så det er dejligt, at vi er kommet hertil i dag, siger Esben Thusgård torsdag i en tale.

– Tak til min familie, der har hørt på rigtig meget bispesnak på det seneste.

Esben Thusgård blev uddannet i teologi fra Aarhus Universitet i 2001. Under studiet arbejdede han som vikar på en varmestue under Kirkens Korshær.

Året efter uddannelsens afslutning blev han sognepræst i Hobro Sogn. Det fortsatte frem til 2011, hvor han skiftede til Risskov Sogn.

Herefter blev han provst i Aarhus Nordre Provsti. Det er en post, han har haft lige siden.

Som biskop er man øverste myndighed i et stift.

Der er en biskop i hvert af de ti danske stifter samt én i Grønland.

Biskoppen fører blandt andet tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager deres embede. Biskoppen holder også bispeeksamen for præster, der skal tiltræde et embede for første gang.

I bispegerningen ligger også en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

En 36-årig mand er blevet dømt for at have afbrudt strømmen til Regionshospitalet Randers 9. september sidste år.

Dermed udsatte han andre for fare, har Retten i Randers slået fast i en dom, skriver Randers Amtsavis torsdag.

Straffen er ubetinget fængsel i et år og seks måneder, og den skyldes også en lang række indbrud og tyverier.

Strømsvigtet stod på i 15 minutter og berørte vigtige funktioner. Læger og sygeplejersker måtte operere i lyset fra mobiltelefoner og pandelamper, skriver Randers Amtsavis.

Den tiltalte havde ifølge retten ikke til hensigt at skade nogen. Men han måtte have indset, at der var risiko for, at det ville ske.

I knap fem år har chefredaktøren og direktøren på Bornholms Tidende heddet Kristoffer Gravgaard, men det slutter med udgangen af juli.

Her fratræder han nemlig for i stedet at blive direktør for partnerskaber i Amedia-Berlingske.

Det fortæller Bornholms Tidende i en pressemeddelelse.

Kristoffer Gravgaard forlader et selskab i fremdrift, der netop har fremlagt sit bedste årsregnskab i 25 år.

Overskuddet lød på 3,4 millioner kroner og er blandt andet kommet i hus ved øgede indtægter på distribution af pakker og breve for DAO, men også på højere abonnementsindtægter.

Knap hver tredje husstand på Bornholm abonnerer i dag på den lokale avis.

– Det har været en kæmpe ære og en helt vild udfordring at være med til at vende Tidendes økonomi og skabe den stærke digitale omlægning, som vores avis har gennemført.

– Det store projekt, som Amedia har for det danske mediemarked, er en kæmpe udfordring, som jeg har valgt at sige ja tak til, siger Gravgaard.

Under Kristoffer Gravgaards ledelse har Bornholms Tidende undergået en udvikling med øget fokus på den digitale forretning.

Det digitale bliver også et fokus i den nye stilling, hvor han blandt andet skal være med til at udforme og lancere en ny abonnementspakkemodel for Amedias og Berlingskes udgivelser i Danmark.

48-årige Kristoffer Gravgaard har tidligere været blandt andet redaktionschef på Nyhedsavisen, chefredaktør på nyhedsbureauet Newspaq og udviklingsdirektør på Ritzaus Bureau.

Kongeparret, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte deltager torsdag i fejringen af den svenske kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag.

Første punkt på dagens program er taksigelsesgudstjenesten Te Deum klokken 10 i Slotskirken i Stockholm.

Dronning Margrethe, der er kusine til den svenske konge, sidder på en af de forreste rækker til gudstjenesten. Hun er iklædt en lilla dragt og matchende hat.

Efter gudstjenesten går kong Carl Gustaf først ud af slotskirken, hvor en folkelig hyldes venter ham.

En festparade i Stockholm Slots ydre borggård er rammen for den folkelige hyldest. Her hylder den svenske kongelige livgarde kongen, og de svenske væbnede styrkers fane bliver vist under ceremonien, skriver Billed-Bladet.

Mange mennesker er torsdag mødt op for at fejre kongen.

Kongeparret residerer på kongeskibet “Dannebrog”, der ligger til kaj ved Skeppsbron under den to dage lange fejring i Stockholm, skriver B.T.

Festlighederne torsdag byder også på folkelig hyldest, overflyvning og salutering, sanghyldest og frokost på Stockholm Rådhus.

Dagen afsluttes med en gallamiddag på slottet i Stockholm.

Allerede onsdag aften ankom de danske kongelige til Stockholm. Kong Carl Gustaf havde inviteret til en lille forfest dagen inden sin fødselsdag.

Her blev der serveret “en simpel buffet” ifølge det svenske kongehus.

Dronning Margrethe abdicerede i 2024. Hun er fortsat en aktiv del af det danske kongehus, men bruger også en stor del af sin tid på kunstneriske projekter.

Hun holder af at besøge nye udstillinger på museer, gå i kirke og sysle med broderi og kunst.

Pressefriheden på tværs af verdens lande er mere begrænset end på noget andet tidspunkt de seneste 25 år.

Det fremgår af organisationen Reporters Without Borders’ (RSF) såkaldte World Press Freedom Index for 2026, der måler pressefriheden i 180 lande.

I mere end halvdelen af landene beskrives forudsætningerne for pressefriheden at være “svære” eller “meget alvorlige”.

USA er blandt de lande, der er røget flere pladser ned på listen over verdens landes pressefrihed det seneste år. Landet er under præsident Donald Trumps lederskab faldet fra en 57.-plads til en 64.-plads.

Landet falder ind under kategorien, hvor pressefriheden har svære kår.

Det skyldes blandt andet, at Donald Trump har forsøgt at presse store medievirksomheder til at føre en mindre kritisk kurs over for ham og til at indsætte hans politiske støtter i ledende stillinger.

Derudover peger RSF blandt andet på, at Trumps administration det seneste år har sørget for, at flere oplysninger fra statsapparatet bliver censureret, og at medier, som falder i unåde hos præsidenten, bliver sagsøgt.

Kun i ganske få lande beskrives pressefriheden som god.

Det gælder Norge, som ifølge indekset har den største grad af pressefrihed, samt Holland, Estland, Danmark, Sverige, Finland og Irland.

Det er tiende år i træk, at Norge er det land i verden, hvor pressefriheden vurderes at være størst.

RSF fremhæver, at de juridiske rammer i Norge er med til at sikre, at pressefriheden i landet er robust. Mediebranchen beskrives som dynamisk med et stærkt public service-medie og en mangfoldig privat mediebranche.

Derudover har mediehusene en vidtrækkende redaktionel uafhængighed.

Danmark er det seneste år steget fra en sjette- til en fjerdeplads på listen over pressefrihed. Her er medier og journalister i høj grad beskyttet af de offentlige institutioner og respekteret i det brede samfund, skriver RSF.

Men det trækker ned, at journalister har udfordringer med at få adgang til oplysninger fra offentlige myndigheder, og at der har været problemer med sexisme på danske nyhedsmedier.

Graden af pressefrihed i de forskellige lande vurderes på baggrund af fem faktorer: det økonomiske, retslige, sikkerhedsmæssige, politiske og sociale miljø, som journalister og medier arbejder under.

RSF har udgivet sit indeks over pressefrihed i de enkelte lande siden 2002.

Dengang boede 20 procent af verdens befolkning i et land, hvor pressefriheden blev kategoriseret som god. Nu lever mindre end en procent af verdens befolkning i et land, der falder inden for denne kategori.

Israelske styrker har pågrebet omkring 175 aktivister om bord på 20 forskellige skibe, der sejlede i Middelhavet med kurs mod Gaza.

Det skriver Israels udenrigsministerium torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Cirka 175 aktivister fra mere end 20 både er nu i ro og mag på vej til Israel, lyder det fra ministeriet.

Natten til torsdag oplyste Global Sumud Flotilla, som har sendt over 50 skibe mod Gaza med nødhjælp, at flotillen var blevet stoppet af Israel.

– Israelske militærbåde har ulovligt omringet flotillen i internationalt farvand og truet med bortførelse og vold.

– Kommunikationen med 11 fartøjer er blevet afbrudt, og israelske medier hævder, at syv både er blevet stoppet, skrev Global Sumud Flotilla på det sociale medie X.

Flotillen befinder sig ud for Grækenlands kyst nær øen Kreta. Det viser livedata fra arrangørernes hjemmeside.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Skibene har i de seneste uger sejlet fra Marseille i Frankrig, Barcelona i Spanien og Siracusa i Italien, skriver AFP.

Global Sumud Flotillas formål er at bryde det, den kalder belejringen af Gazastriben, og levere mad og anden nødhjælp til området.

Blokaden af Gazastriben er en land-, luft- og søblokade, der midlertidigt blev indledt af Israel og Egypten i 2005-2006 og indført permanent i 2007, da den militante Hamas-bevægelse tog magten i Gazastriben.

Blokaden har betydet, at der har været strenge restriktioner for den frie bevægelighed af mennesker og gods ind og ud af Gazastriben med argumentet om, at Israel ville sikre, at der ikke kom våben ind i landet.

En række organisationer mener dog, at blokaden er en afstraffelse af den palæstinensiske befolkning.

Den seneste krig mellem Israel og Hamas begyndte i oktober 2023, da Hamas udførte et storstilet angreb på Israel, slog omkring 1200 mennesker ihjel og tog et større antal gidsler.

Hamas’ angreb på Israel udløste en større israelsk offensiv i Gazastriben. Krigen vurderes at have kostet over 70.000 palæstinensere livet og lagt det palæstinensiske selvstyreområde i ruiner.

På trods af en våbenhvile, som Hamas og Israel indgik i oktober, er Gaza fortsat præget af angreb. Både Israels hær og Hamas har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

I slutningen af 2025 blev en flotille på omkring 50 både bordet af den israelske flåde. Flere politiske personer og aktivister – såsom den svenske aktivist Greta Thunberg – var en del af flotillen.

Besætningsmedlemmerne på skibene blev anholdt og udvist af Israel.

Det danske herrelandshold i fodbold skal møde Ukraine i Odense og VM-deltageren Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) i to testkampe i juni.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) torsdag på sin hjemmeside.

Danmark skal 3. juni møde DR Congo i belgiske Liège, mens Ukraine venter i Odense fire dage senere.

Landstræner Brian Riemer forklarer, at udvalget af mulige modstandere har været lille, og at han har søgt at få kampe mod modstandere på så højt niveau som muligt.

– Vi er i gang med at spille et nyt hold sammen frem mod Nations League og EM i 2028 efter et stort generationsskifte. Holdet har brug for at spille flere kampe sammen og få styrket relationerne.

– Det gør vi bedst ved at blive testet mod gode modstandere, som vi bliver i de her to kampe, og forhåbentlig har vi de fleste af vores spillere til rådighed, siger Riemer til unionens hjemmeside.

Kampen mod Ukraine bliver en del af et dobbeltarrangement i Odense, da de danske fodboldkvinder to dage senere skal møde Sverige i VM-kvalifikationen.

Danmarks herrer formåede på skuffende vis ikke at kvalificere sig til sommerens VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.

Tre gange havde danskerne mulighed for at spille sig til VM, men ingen af gangene lykkedes det at komme det sidste stykke over målstregen.

I november spillede Danmark som storfavorit blot uafgjort mod Belarus i Parken, hvor en sejr ville have været nok til at indløse en VM-billet.

Få dage efter nedturen mod Belarus formåede Danmark ikke at holde et uafgjort resultat ude mod Skotland, som scorede to mål i tillægstiden og vandt kampen 4-2. Uafgjort havde været nok til dansk VM-deltagelse.

Efter en andenplads i VM-kvalifikationen skulle Danmark i marts spille to playoffkampe om at komme med til slutrunden.

Det lykkedes at besejre Nordmakedonien i Parken, men Danmark tabte den afgørende playoffkamp mod Tjekkiet efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Så i stedet for VM i USA, Canada og Mexico må de danske fodboldfans i juni nøjes med testkampe mod Ukraine og DR Congo.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skriver i et Facebook-opslag torsdag, at han er “meget bekymret for, at vi snart får en rød regering”.

I sit opslag udtrykker han også ærgrelse over, at Lars Løkke Rasmussen (M) nu er “i fuld gang med forhandlinger, der skal føre til en rød regering”.

Han omtaler en rød regering, “hvor de afgørende mandater ligger hos Enhedslisten og deres hovedbestyrelse”, som “gift for dansk økonomi”.

Omtalen af Enhedslisten og partiets hovedbestyrelse refererer til Lars Løkke Rasmussen, der allerede dagen efter folketingsvalget under en debat i Publicistklubben udtalte sig netop om en potentiel rød regering.

– Jeg tror ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse, hvis jeg skal sige det, som det er, sagde Løkke blandt andet under debatten.

Troels Lund Poulsen skriver torsdag videre, at “vi skal gøre Danmark rigere”, som formanden også ofte gentog under valgkampen til Folketinget, og henviser til, at hvis ikke det sker, har Danmark ikke råd til at fortsat investere i områder som forsvar, kernevelfærd, styrkelse af virksomheder og grøn omstilling.

– Hvis Lars Løkke rent faktisk ønsker den økonomiske politik, han har lovet danskerne, kræver det, at han stiller Mette Frederiksen stolen for døren og peger på en ny kongelig undersøger, skriver Troels Lund.

Hvorvidt den nye kongelige undersøger skal være Troels Lund Poulsen selv nævner han ikke noget om, men ifølge Venstre-formanden skal det være en kongelig undersøger, “der vil sikre en offensiv økonomisk politik”.

Han kalder Lars Løkkes ageren under de igangværende regeringsforhandlinger for “et stort svigt”.

– Det er ærgerligt for alle dem, der stemte på en borgerlig økonomisk politik. Men mest af alt er det ærgerligt for Danmark, skriver han afslutningsvist.

Troels Lund Poulsen har i længere tid været sat ud af spillet i forhold til at deltage fysisk i de igangværende regeringsforhandlinger, efter at han 4. april blev opereret akut i øjet efter en alvorlig nethindeløsning.

Onsdag kunne Venstre-formanden dog melde i et andet opslag på Facebook, at han nu er tilbage efter operationen.

I en sag om kast med sten mod biler på motorvejen på Djursland tirsdag aften vil en kvinde torsdag blive fremstillet for en dommer.

Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenensten Politi Update.

Kvinden, der er 33 år, sigtes for at have udsat bilister for livsfare. Ingen kom dog til skade.

Ved anholdelsen tirsdag aften på letbanestationen Klokhøjen var kvinden ikke i stand til at blive afhørt, oplyste politiet onsdag. I stedet blev hun “indlagt et sted, hun kunne få hjælp”.

Men torsdag formiddag skal en dommer i Retten i Aarhus altså vurdere, om der er grund til at varetægtsfængsle kvinden.

Det var tirsdag aften lidt før klokken 22, at politiet fik en anmeldelse fra en bilist, som havde haft den farlige oplevelse ved en bro mellem Lisbjerg og Søften.

Stenen ramte ned på vejbanen foran bilen. Derefter blev der kastet endnu en sten mod en bil, som kom kørende bagved.

Aktionærerne i Danske Bank kan se frem til at få endnu større udbytte af deres investering fremover.

I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for første kvartal i år har banken opdateret sine finansielle mål og sin udbyttepolitik.

Og udover fremover at forvente at kunne forrente egenkapital med 14,5 procent mod tidligere 13 procent, så regner ledelsen også med fremover at kunne sende en større bid af overskuddet videre til aktionærerne.

Hidtil har det heddet, at mellem 40 og 60 procent af bundlinjen ville blive udloddet, men fremover vil det være mellem 60 og 70 procent.

– For perioden 2026-2028 forventer vi et samlet udbyttepotentiale på over 55 milliarder kroner, og vi har en ambition om at foretage yderligere kapitaludlodning og aktietilbagekøb alt afhængig af vores indtjening, kapitalgrundlag og markedsforholdene, skriver banken ifølge MarketWire.

Allerede nu tager banken forskud på glæderne og sender ekstraordinært 5 milliarder kroner – svarende til 6,14 kroner pr. aktie – videre til aktionærerne 5. maj.

For selv om verden og markederne er i uro, er det svært at se på Danske Bank-koncernens regnskabstal for første kvartal.

Banken opnåede et resultat efter skat på 5,7 milliarder kroner i årets første tre måneder, svarende til et marginalt fald på 1 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Nettorenteindtægterne steg med fire procent, og gebyrindtægterne steg med fire procent.

Omvendt havde banken også øgede driftsomkostninger på grund af udgifter til digitalisering og lønstigninger.

– Resultaterne blev skabt på baggrund af en stigning i både udlån og indlån, en solid udvikling i indtægterne i kerneforretningen og en styring af omkostningerne i overensstemmelse med vores planer, siger koncerndirektør Carsten Egeriis i en kommentar til regnskabet.

Han glæder sig over, at bankens kreditkvalitet også er høj.

Der er således tilbageført 26 millioner kroner af de nedskrivninger, man tidligere har foretaget på kundeforhold, som banken tidligere har vurderet som potentielt tabsgivende.

Pakistan har fortsat ikke modtaget en melding fra Iran om, hvorvidt landet vil deltage i yderligere fredsforhandlinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad, med USA.

Det siger den pakistanske informationsminister ifølge Reuters.

I et opslag på det sociale medie X kalder ministeren det afgørende, at Iran træffer en beslutning om at deltage, inden at den to uger lange våbenhvile mellem de to lande løber ud.

Ministeren tilføjer, at Pakistan har gjort en stor indsats for at overbevise den iranske ledelse om at deltage i yderligere forhandlinger.

Anonyme kilder har fortalt til det amerikanske medie Axios, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ventes at rejse til Pakistan tirsdag for at deltage i forhandlinger med Iran.

Men oplysningen er ikke bekræftet fra officielt hold.

Tirsdag formiddag rapporterede iransk stats-tv, at Iran på daværende tidspunkt ikke havde sendt en delegation til Pakistan.

Ifølge Trump vil USA genoptage angrebene på Iran, hvis en aftale mellem Iran og USA ikke snart kommer på plads.

Våbenhvilen ventes at udløbe inden for de næste to døgn – formentlig natten til torsdag dansk tid.

Der er uklarhed om, hvornår aftalen præcist udløber.

Våbenhvilen mellem USA og Israel har natten til onsdag dansk tid varet i 14 dage. Da Trump oprindeligt meddelte, at der var indgået en våbenhvile, var den netop sat til at vare to uger.

Ifølge den pakistanske minister udløber den klokken 04.50 natten til onsdag pakistansk tid, hvilket svarer til klokken 01.50 natten til onsdag dansk tid.

Men ifølge de seneste udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, udløber aftalen onsdag aften Washington-tid, hvilket vil svare til natten til torsdag dansk tid.

Tidligere tirsdag sagde Donald Trump i et interview med det amerikanske medie CNBC, at han ikke ønsker at forlænge våbenhvilen med Iran.

Ruslands regering finder det opmuntrende, at den bulgarske valgvinder, Rumen Radev, ønsker et bedre forhold til Rusland.

Det siger Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge Reuters.

Bulgarske Radev og hans parti, Progressivt Bulgarien, har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine. Samtidig har han talt om at fortsætte strømmen af olie og gas fra Rusland til Europa.

Mandag bliver Kreml-talsmanden Peskov af en journalist spurgt om sin holdning til påstået panik i Europa – og om Radev er en russisk “trojansk hest”.

– Vi er naturligvis opmuntrede af ordene fra hr. Radev, som vandt valget, samt ord fra andre europæiske ledere angående deres parathed til at løse problemer gennem dialog, siger Peskov.

Den russiske præsidenttalsmand ønsker dog ikke at drage konklusioner angående det overordnede politiske klima i Europa.

Han siger, at EU-Kommissionen kommer med sine sædvanlige udtalelser. Det er udtalelser, som han tidligere har beskrevet som antirussiske.

Med næsten alle stemmer talt op står Radev, der er tidligere præsident og har en militær baggrund, potentielt med en mulighed for at kunne danne regering alene, da han har fået omkring 45 procent af stemmerne.

Selv om Radev har talt om fordele ved et tættere forhold til Rusland, er der stadig en del usikkerhed om, hvilken kurs han vælger.

Radev har også i høj grad markeret sig som en, der vil bekæmpe korruption.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at Bulgarien står “i en unik position, for vi er det eneste EU-medlem, som er både slavisk og østligt ortodokst”.

Og med tiden vil man formentlig rykke tættere på Rusland igen, har han sagt.

– Vi kan være en virkelig vigtig forbindelse i hele denne proces – som jeg er overbevist om, vil begynde før eller senere – om at genopbygge relationerne med Rusland, har han tidligere sagt.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lykønsker Radev trods hans EU-skeptiske udtalelser.

– Bulgarien er et stolt medlem af den europæiske familie og spiller en vigtig rolle i at tackle vores fælles udfordringer, skriver hun på det sociale medie X.

– Jeg ser frem til at arbejde sammen om Bulgariens og Europas velstand og sikkerhed.

Reuters

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, ser gerne, at Moderaterne kommer tilbage til forhandlingsbordet.

Det siger hun efter mandagens regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig, mellem SF og den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Det er rigtigt, at vi kan ikke komme helt i mål, før vi alle er i lokalet. Derfor vil jeg gerne opfordre Lars Løkke Rasmussen til at komme til forhandlingsbordet, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til Moderaternes leder.

Pia Olsen Dyhr ønsker en rød-lilla regering.

– Jeg mener, at midter-monstret er dødt med de meldinger, som De Konservative er kommet med, siger SF-formanden.

Hun henviser i den forbindelse til, at den konservative formand, Mona Juul, i sidste uge udtalte, at hun vil have en blå kongelig undersøger, og at hun ikke regnede med flere møder hos Mette Frederiksen.

De Konservative – og Venstre – var indkaldt til regeringsforhandlinger i sidste uge efter krav fra Lars Løkke Rasmussen, som ønsker endnu en midterregering. Løkke og Moderaterne sidder på de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok fik et flertal efter folketingsvalget 24. marts.

Løkke er blandt andet ikke meget for at basere en ny regering på Enhedslistens mandater. Han udtalte, at hvis ikke Venstre og De Konservative blev indkaldt til forhandlinger, så ville Moderaterne heller ikke dukke op længere.

Venstre har indikeret, at partiet er klar på flere møder med Mette Frederiksen. Hvad det betyder for Løkke og Moderaternes rolle i det videre forløb, er uklart, da han ikke har udtalt sig om situationen, efter at de to borgerlige partier var forbi Mette Frederiksen i sidste uge.

Socialdemokratiet har indtil videre indkaldt til forhandlinger mandag og onsdag i denne uge. Hvem der kommer, vides ikke, da det ikke bliver meldt ud.

I en pressemeddelelse søndag aften skrev Socialdemokratiet også, at der “forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne”.

Men SF har altså været forbi mandag, og De Radikale er også inde hos Mette Frederiksen mandag.

På vej ind til forhandlingerne udtaler De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at han også gerne ser Løkke tilbage i forhandlingerne, og Lidegaard tilføjer, at Løkke “forhåbentlig kommer senere i dag”. Hvad det betyder, vides ikke.

Selv om den 39-årige mand, der trykkede på speederen i en Tesla Y Performance, blot havde lånt den af forhandleren til prøvekørsel, har Retten i Roskilde alligevel valgt at konfiskere bilen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Politiet målte bilen til at køre med en hastighed på 108 kilometer i timen på Nordhøj i Køge en eftermiddag i oktober sidste år. På strækningen var det imidlertid kun tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Ved hastighedsmålinger på over 100 kilometer i timen trækker man 4 kilometer i timen fra og når derved frem til den hastighed, som der rejses sigtelse for. Med fratrækningen anser man at være på sikker grund i forhold til en eventuel måleusikkerhed.

På den baggrund blev manden sigtet for at have kørt 104 kilometer i timen i bilen, som han havde lånt til prøvekørsel hos en bilforhandler. Og da farten var over det dobbelte af, hvad der er tilladt, anses forseelsen som såkaldt vanvidskørsel.

Det betyder, at ud over en skærpet straf, så skal der også ske konfiskation af køretøjet.

Men bilen ejes af Tesla-forhandleren, som derfor umiddelbart lider det tab på cirka en halv million kroner, som er bilens pris. Og det beløb bliver dermed et mellemværende mellem forhandleren og den 39-årige.

Hos Dansk Industri (DI) falder afgørelsen ikke i god jord, da konfiskationen ifølge organisationen rammer en uskyldig forhandler.

– Det er en absurd dom, der udstiller en brist i vores lovgivning. En bilforhandler, der i god tro rækker nøglerne til en kunde for en prøvetur, skal se sin ejendom og sit levebrød blive konfiskeret af staten, fordi kunden træder for hårdt på speederen, siger Thomas Møller Sørensen, direktør for DI Bilbranchen.

Han mener, at reglerne må laves om, for at bilforhandlerne kan håndtere dem i praksis.

– Vi foreslår en enkel, men helt retfærdig justering: Lad os straffe vanvidsbilisten, ikke virksomheden. Hvis vanvidskørslen sker i en bil, der ejes af en virksomhed, der sælger biler eller udlåner biler i forbindelse med værkstedsbesøg, skal vanvidsbilisten dømmes en bøde svarende til bilens værdi, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.

Muligheden for konfiskation af biler ved grove færdselsforseelser blev indført i 2021 efter en politisk aftale, der blev indgået året før.

Allerede i forbindelse med den daværende regerings udspil til aftalen havde man fokus på, at biler skulle kunne konfiskeres, også selv om de tilhørte en anden end føreren – for eksempel når der var tale om leasede biler.

Der havde dengang været flere eksempler på såkaldte muskelbiler, altså store biler med stor motorkraft, der havde været involveret i ulykker eller farlige situationer.

Sådanne biler er ofte dyre og ikke hvermandseje, og mange vælger at få adgang til dem via leasing.

– Vi har set eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler. Derfor skal vi have strammet skruen over for branchen med grundigere kontrol, lød det dengang fra daværende skatteminister Morten Bødskov (S).

Ud over konfiskationen i sagen fra Retten i Roskilde er der også en straf til den 39-årige mand. Han straffes med ubetinget fængsel i 20 dage. Han har nu to uger til at overveje, om han vil anke.

To lettiske mænd sigtes for smugling af cirka 20 liter amfetaminolie, og mandag eftermiddag fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Hjørring med krav om varetægtsfængsling.

Begge mænd er 24 år.

De blev anholdt søndag klokken 16.50 ved Toldstyrelsens kontrolbygning på Hirtshals færgehavn, oplyser anklagerfuldmægtig Anne Sofie Jørgensen.

Af sigtelsen fremgår det, at mændene ved anholdelsen havde de mange liter amfetaminolie på sig.

Smuglingen skete ifølge anklagemyndigheden med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder.

Der står intet i sigtelsen mod de to mænd om, at andre personer skulle have deltaget i smuglingen.

Anklagerfuldmægtig Anne Sofie Jørgensen vil i retsmødet mandag eftermiddag anmode dommeren om at lukke dørene, hvorfor hun ikke ønsker at fortælle nærmere om sagen.

Dermed er det blandt andet uvist, hvordan olien blev opbevaret og fragtet, og om anklagemyndigheden mener, at det var planen at føre de mange liter amfetaminolie ud af landet, eller om de netop var ført ind i Danmark.

Amfetaminolie kan sammen med andre ingredienser bruges til at producere amfetamin. Og nogle liter olie kan i sidste ende blive til en betydelig mængde narko.

I en dom fra Retten i Aarhus den 1. juli 2022 blev to mænd eksempelvis dømt for at have været i besiddelse af ikke under 65 liter amfetaminolie med henblik på at producere ikke under 164,5 kilo amfetamin.

Grundlovsforhøret finder sted klokken 14.15. Det er inden retsmødet uvist, hvordan de to mænd forholder sig til sigtelsen.

Tidligere kunder hos elselskabet Velkommen og dets datterselskab Nettopower har klaget over, at de har haft svært ved at få udbetalt deres tilgodehavender.

Det fik for en uge siden Forsyningstilsynet til at pålægge selskaberne straks at udbetale alle udestående beløb til forhenværende kunder.

Nu er selskaberne desuden blevet tildelt en tre måneder lang karantæne på anmodning fra Forsyningstilsynet.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse mandag.

Karantænen gør, at de ikke vil kunne erhverve nye elkunder i løbet af de tre måneder.

Forsyningstilsynet gennemførte et målrettet tilsyn hos selskaberne, efter at de havde modtaget en række henvendelser fra forbrugere.

Under tilsynet blev det konstateret, at selskaberne i langt de fleste tilfælde havde været for langsomme til at udbetale kunders tilgodehavender.

Hos Velkommen var der sket for sen udbetaling i mindst 3192 af de 3470 sager, og hos Nettopower var det sket i 2969 af 3003 sager.

– Det er tale om en meget stor mængde af forseelser på et område, hvor reglerne ellers er rimelig enkle, sagde Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse den 14. april.

– Det er derfor, at vi nu skrider ind med et forholdsvis skarpt påbud om, at de to virksomheder sikrer, at alle deres tidligere kunder omgående får udbetalt deres retmæssige tilgodehavender.

Reglerne siger, at man som elkunde har krav på en slutafregning – senest fire uger efter at man har skiftet leverandør.

Et eventuelt tilgodehavende skal udbetales samtidig med slutafregningen.

Foruden de afsluttede sager viste gennemgangen også, at mange kunder fortsat manglede at få udbetalt deres tilgodehavender.

Forsyningstilsynet vil på et senere tidspunkt gennemføre et opfølgende tilsyn, hvor det skal vise sig, om selskaberne efterlever reglerne.

Lars Hein, der er medejer af Velkommen, erkender i en skriftlig kommentar, at tempoet for udbetalingerne ikke har været godt nok.

Til gengæld er han overrasket over at blive tildelt en karantæne på nuværende tidspunkt.

– Vi er i fuld gang med at efterleve påbuddet inden fristen den 28. april og er overrasket over, at karantænen er trådt i kraft, inden vi har haft mulighed for at efterkomme det, siger han.

– Vi vil nu bruge de kommende tre måneder på at færdiggøre det nye system og sikre, at de sidste udbetalinger sker.

Alle sektorer i Europas økonomi er nu påvirket af krisen i Mellemøsten, som har fået energipriserne til at stige.

Derfor er EU-Kommissionen på vej med flere tiltag, der skal hjælpe Europas virksomheder med at komme igennem endnu en energikrise.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

– Selv hvis krisen løses på kort sigt, vil konsekvenserne blive mærket i nogen tid endnu.

– Det eneste, der er sikkert, er, at alle sektorer i vores økonomi fra vores tungeste industri til vores mindste små og mellemstore virksomheder nu bliver konfronteret med højere energipriser, siger Dombrovskis.

Udmeldingen kommer mandag på BDI Economic Forum i den tyske by Hannover.

BDI Economic Forum er arrangeret af den tyske industriforening BDI – Bundesverband der Deutschen Industrie.

Begivenheden samler topfolk fra erhverv og industri og er derfor et vigtigt sted for EU-Kommissionen at melde ud i forsøget på at berolige erhvervslivet.

Næste skridt ventes at blive taget onsdag, hvor EU-Kommissionen vil fremlægge et samlet forslag på energiområdet, som skal afhjælpe de høje priser.

– Energi driver industrien. Derfor skal beslutningstagere på alle niveauer handle for at mindske det pres, som høje energipriser skaber.

– EU-Kommissionen spiller sin rolle i det. EU-Kommissionen arbejder på forslag, der skal åbne for lavere beskatning på elektricitet, øget produktivitet i elnetinfrastrukturen og en modernisering af emissionshandelssystemet, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen koordinerer ifølge Dombrovskis også tæt med EU-landene i forhold til deres nationale modsvar til de høje energipriser.

– Det inkluderer eksempelvis koordination af frigivelse af olielagre for at maksimere den positive effekt, siger Dombrovskis.

Han advarer dog samtidig om ikke at slippe den økonomiske håndbremse fuldstændigt i forsøget på at afværge de negative effekter af energipriserne.

I kølvandet på coronaepidemien er lande som Frankrig endt med markant større gæld, fordi man valgte at køre med store underskud for at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder.

Derfor skal der holdes igen denne gang.

– Vores manøvrerum er mere begrænset end tidligere. Vi skal huske effekten af de tidligere chok i vores økonomier på de offentlige finanser. Og huske på de højere renter.

– Samtidig har vi et påtrængende behov for at investere i Europas forsvar, siger Dombrovskis.

Der er stjålet klokker ved flere jernbaneoverkørsler, skriver tvSyd. Konkret skulle det dreje sig om fire steder.

Klokkerne er vigtige for sikkerheden, da de advarer, når et tog er på vej.

Et af stederne, hvor der skulle være stjålet en klokke, er på Volbrovej ved Vojens, hvor der dog ifølge tvSyd er tale om en strækning uden almindelig togdrift. I stedet kører der til tider veterantog.

Det fremgår ikke, hvilke andre steder der er blevet udsat for klokketyveri, eller hvornår tyverierne skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få oplysningerne bekræftet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er alvorligt, når der stjæles jernbaneklokker.

Eksempelvis er en mand blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke fra en overkørsel, hvor en 24-årig mand mistede livet sidste sommer i Sønderjylland.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kliplev 5. juli tidligt på aftenen. Han kolliderede med et tog og mistede livet.

Den tiltalte i sagen er også anklaget for at have stjålet tre andre jernbaneklokker end den i Kliplev. Retssagen behandles ved Retten i Sønderborg med start 25. juni.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5 har mandag ramt ud for Japans kyst.

Det fremgår af Japans meteorologiske instituts (JMA) hjemmeside.

Jordskælvet har fået JMA til at udstede et varsel om, at der er risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido.

Det betyder, at folk opfordres til at evakuere fra kystnære områder så hurtigt som muligt.

På det japanske medie NHK’s hjemmeside lyder det, at folk, der befinder sig i de berørte områder, bør flygte til højereliggende områder med det samme.

Bølger kan ramme gentagne gange, lyder det.

Jordskælvet ramte ifølge JMA klokken 16.53 lokal tid ud for præfekturet Iwate, som ligger på den nordlige del af Honshu. Det svarer til klokken 09.53 dansk tid.

Ifølge AFP var skælvet stærkt nok til at ryste store bygninger helt i Tokyo, som ligger flere hundrede kilometer væk.

Omkring klokken 17.30 lokal tid er de første tsunamibølger blevet registreret. Det fremgår af JMA’s hjemmeside.

Den højeste bølge, som er registreret, er indtil videre omkring 0,7 meter.

Operatøren af et højhastighedstog fra Tokyo til Shin-Aomori på den nordlige del af Honshu oplyser til NHK, at togdriften er blevet indstillet som følge af jordskælvet.

NHK skriver samtidig, at flere operatører af atomkraftværker undersøger, om der er sket skader på værkerne.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.