Seneste nyheder

14. november 2026

Burnham bekræfter kandidatur som Starmer-efterfølger

Andy Burnham bekræfter mandag, at han gerne vil være Keir Starmers efterfølger som Labour-leder og premierminister i Storbritannien.

Det skriver Burnham i et opslag på X.

Her takker han samtidig Starmer for indsatsen, efter at Starmer mandag formiddag annoncerede sin afgang.

– Hans beslutning markerer begyndelsen på en overgang, og det er vigtigt, at denne proces udføres på en velordnet og ansvarlig måde. Jeg vil stille mig selv til rådighed som en del af denne proces, skriver Burnham.

Burnham har de seneste år været borgmester i Manchester og omegn – Greater Manchester – og har tidligere haft flere ministerposter.

Den tidligere britiske sundhedsminister Wes Streeting bakker i et opslag på X op om Burnhams kandidatur.

Streeting har tidligere udmeldt, at han selv ville stille op i en lederskabskamp, og trak sig fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

– Vi kan bruge sommeren på at forstørre vores små uenigheder, eller vi kan smøge ærmerne op og hjælpe ham (Andy Burnham, red.) med at levere den forandring, som vores land har brug for, skriver Streeting og tilføjer:

– Det er valget, som jeg tager, og jeg håber, at alle andre også vil støtte Andy.

Ifølge Reuters skal kandidater, der ønsker at tage over for Starmer, sikre sig opbakning fra 20 procent af Labours 403 medlemmer i Underhuset.

Det svarer til 81 medlemmer, heriblandt formandskandidaten selv. Kandidater skal også sikre sig en vis opbakning fra græsrodsorganisationer og fagforeninger.

Hvis det lykkes for mere end én kandidat, skal der findes en vinder ved en afstemning blandt alle medlemmer af Labour og tilknyttede organisationer. Vinderen bliver samtidig premierminister. Planen er at få formandskandidaterne på plads inden 16. juli.

Hvis der bliver kampvalg, skal en ny leder være på plads inden september.

Det britiske meteorologiske institut, Met Office, advarer om “ekstremt varmt vejr” i Storbritannien i denne uge.

Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Fra mandag til og med torsdag regner instituttet med, at temperaturerne mange steder vil overstige 35 grader.

Hedebølgens højdepunkt forventes at komme onsdag og torsdag, hvor man regner med, at temperaturen når 38 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minister finder flere penge til ny runde med tilskud til ulvesikret hegn

Nu er der flere penge på vej til dyreholdere, der vil beskytte deres dyr mod ulve. Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd. I februar lukkede den seneste pulje til ulvesikrede hegn, men der var langt flere ansøgere, end der var penge til. Men nu får dyreholdere altså en ny chance. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen siger i en skriftlig kommentar, at hegnene er den bedste beskyttelse mod ulveangreb. Det præcise beløb i den nye pulje falder på plads til august. Forventningen er, at man kan søge om tilskud fra september.

Fire nye anholdelser efter skyderi og brande i Herning og Ikast

I forbindelse med et voldsomt opgør i maj i Ikast og Herning har politiet foretaget fire nye anholdelser.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi mandag.

De fire, der er mænd i alderen fra 18 til 22 år, skal stilles for en dommer i Herning klokken 12.00.

Sigtelserne drejer sig om to påsatte brande og om et skyderi. De fire mistænkes for medvirken, oplyser politiet.

Skuddene blev affyret mod en lejlighed i Brændgårdsparken den 17. maj om aftenen.

Samme dag opstod der også to brande i Ikast. I det ene tilfælde kom en 68-årig kvinde til skade ved en brand i en lejlighed på Strøget i Ikast. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, har Herning Folkeblad tidligere oplyst.

De fire netop anholdte er ikke fra lokalområdet. De er fra Thy, Mors og Fredericia, oplyser politikredsen.

Når de fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Herning, vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre, så offentligheden er afskåret fra at vide, hvilke beviser politiet har mod dem.

Dog læses sigtelsen op for åbne døre.

Det er tidligere kommet frem, at hændelserne i Ikast og Herning i maj formentlig har relation til en konflikt mellem to grupperinger, der af politiet er blevet døbt Øst-Gruppen og Nord-Gruppen.

I forbindelse med konflikterne oprettede Midt- og Vestjyllands Politi visitationszoner i Herning.

Tirsdag i sidste uge blev visitationszonerne ophævet.

– Vi vurderer bestemt, at zonerne har haft den ønskede effekt. De har medvirket til at dæmpe konflikten og skabe tryghed i de berørte områder, sagde Hans Roost, der er linjechef for central efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi, tirsdag.

I samme anledning oplyste politiet, at 14 personer sad fængslet i sager, der menes at have forbindelse til konflikten.

Det blev også oplyst, at der er kommet “ro på” konflikten.

En 15-årig dreng er sigtet for at have tilskyndet en person til selvmord i forbindelse med en hændelse søndag aften på Hundige Station.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Politiet var til stede ved stationen klokken 21.39 søndag, fordi en voksen mand stod på gangbroen over sporene og overvejede at springe derfra.

Mens politiet var i dialog med manden for at få ham sikkert ned, kom en gruppe unge med tilråb for at få manden til at springe ud, står der.

Der er flere penge på vej til en ordning, hvor dyreholdere kan søge om tilskud til opsætning af ulvesikrede hegn.

Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Den seneste pulje med 38 millioner kroner til formålet lukkede i februar. Dengang søgte mange forgæves.

Hvor mange millioner, der er i den nye pulje, er endnu uafklaret. Det skal ifølge ministeriet fastlægges i Folketingets finansudvalg i august.

Forventningen er, at dyreholdere kan søge tilskud fra den nye pulje fra 1. september.

Brandfare præger sankthansaften flere steder i landet

Når sankthansbålene tændes tirsdag, er brandfaren flere steder i landet moderat til meget høj. Det gælder særligt omkring Aarhus, Djursland, det centrale Fyn og store dele af Sjælland. Det oplyser Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber. Selvom der ikke er afbrændingsforbud, opfordrer han til forsigtighed. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser nemlig, at brandvæsenet rykker ud til dobbelt så mange opkald sankthansaften som på en gennemsnitlig aften. Mange brande opstår efter midnat, fordi gløderne ikke er slukket helt. Derfor lyder anbefalingen fra Bjarne Nigaard, at man har vand parat og slukker bålet ordentligt, inden man går hjem.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, forventes snart at tale foran Downing Street 10.

Det skriver flere britiske medier, mens billeder viser, at en talerstol og mikrofoner er blevet opsat foran bygningen.

BBC understreger, at det endnu er uvist, præcist hvad Starmer vil sige, men forventningen er, at han vil fremlæggen en plan for en tilbagetræden, lyder det.

23-årig landsholdsspiller bliver første dansker i WNBA

Natten til mandag dansk tid fik Danmark sin første spiller i WNBA nogensinde.

23-årige Laura Ziegler spillede således ti minutter for Los Angeles Sparks i den stærkeste basketball-liga for kvinder.

– Det er stadig lidt surrealistisk, for det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse ved at spille på det allerhøjeste niveau i hele verden.

– Jeg prøver stadig at forstå, hvad der er sket, men jeg er bare rigtig glad og virkelig taknemmelig, siger Laura Ziegler til DR Sporten.

Den danske landsholdsspiller lavede fire point i sit holds 98-97-sejr over New York Liberty på hjemmebane.

Debuten udløste et hav af beskeder fra familie og venner, fortæller Ziegler og kalder debuten for “nok den største kamp” i sin karriere.

Hun har spillet fire år i den bedste collegerække i USA, inden hun i april blev tilknyttet Los Angeles Sparks.

Irans-delegation, der har deltaget i fredsforhandlinger med USA i Schweiz, er på vej hjem til Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser flere statslige medier mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Gruppen forlod “den bygning, hvor forhandlingerne fandt sted, efter omkring 18 timers intensive forhandlinger og drøftelser”, skriver det statslige nyhedsbureau Irna.

Meldingen fra de iranske medier er endnu ikke blevet bekræftet fra officielt hold – hverken på iransk eller amerikansk side.

Brandfaren i Danmark er moderat til høj tirsdag, når sankthansbålene tændes landet over.

Sådan lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Særligt i områder omkring Aarhus og Djursland, på det centrale Fyn samt store dele af Sjælland er brandfaren vurderet til at være meget høj.

Selv om der ikke er udstedt afbrændingsforbud i forbindelse med årets sankthansfejring, opfordrer Danske Beredskaber til, at man udviser forsigtighed og tænker sig om.

SAS har haft planer om at flytte trafik fra København til Sverige

Tidligere på året havde SAS planer om at flytte flere fly fra Københavns Lufthavn til Arlanda i Sverige. Årsagen var de lange køer ved paskontrollen. Det skriver Børsen, der har fået aktindsigt i forløbet. SAS bekræfter forløbet. Problemerne er blandt andet opstået som følge af et nyt grænsekontrolsystem. Det kræver, at borgere fra lande uden for EU registreres med fingeraftryk og foto. I et brev til regeringen skrev direktør for kommunikation i SAS, Mads Brandstrup, at selskabet manglede en plan for politiets bemanding ved paskontrollen. Københavns Politi oplyser, at det har tilført væsentligt flere ressourcer til grænsekontrollen, end tilfældet var i 2025.

SAS havde tidligere på året planer om at flytte flere fly fra Københavns Lufthavn til den svenske lufthavn Arlanda, hvis ikke der blev fundet en løsning på lange køer ved paskontrollen.

Det skriver Børsen, som har søgt aktindsigt i forløbet og talt med en række kilder. SAS bekræfter også forløbet over for mediet.

Planerne blev ifølge avisen præsenteret for Justitsministeriet i slutningen af februar. Her havde Mette Frederiksen (S) netop udskrevet folketingsvalg.

DR Congo registrerer over 1000 ebolasmittede

Antallet af ebolasmittede i Den Demokratiske Republik Congo har nu rundet 1000. Herunder er over 250 døde af sygdommen. Det oplyser landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters. Fredag advarede Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at virusset spreder sig meget hurtigt. Marie-Roseline Belizaire, der er WHO’s chef for nødhjælp i Afrika, kalder udbruddet for alvorligt. Hun understreger dog, at indsatsen mod sygdommen bliver stærkere dag for dag. Det skriver Reuters. Sygdommen har også spredt sig til nabolandet Uganda, og der findes ingen godkendt vaccine. For få dage siden oplyste Udenrigsministeriet, at Danmark støtter indsatsen med 33 millioner kroner.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag den 22. juni 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 07.50

Tørt med en del sol, som dog i perioder vil være sløret. Temp. op mellem 18 og 24 grader, ved Vestkysten lidt køligere. I aften nogen eller en del sol, og i nat mest klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, i Jylland stedvis lidt køligere, og svag til jævn vind omkring nordvest.

Antallet af voldsepisoder mod fængselsansatte falder

Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler falder. Det sker efter at være steget flere år i træk. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet. Sidste år var der samlet set 361 sager. De seneste ti år har fængslerne blandt andet haft fokus på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer. Justitsminister Nicolai Wammen kalder udviklingen for positiv. Han understreger dog i en meddelelse, at antallet stadig er alt for højt. Formand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen peger desuden på, at den nuværende bemandingskrise betyder, at der er mindre kontakt mellem ansatte og indsatte.

Antallet af voldsepisoder mod fængselsansatte falder

Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler faldt sidste år efter at være steget flere år i træk.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Der var sammenlagt 361 af den slags episoder i 2025 mod 452 året før.

Fængslerne har ifølge ministeriet arbejdet målrettet med at få nedbragt volden og truslerne de seneste ti år.

Man har blandt andet haft fokus på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) siger, at udviklingen er positiv, og ifølge ham viser det, at indsatsen virker.

– Over 350 episoder med vold og trusler på et år er dog stadig alt for mange, siger han i meddelelsen.

– Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vores dygtige personale i fængsler og arresthuse ikke udsættes for overfald – derfor fortsætter arbejdet med at styrke sikkerheden.

Planer for sportsnyheder tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* TIRSDAG 23. JUNI 2026 *

Dagens Sport

Atletik: DM ude i Herning (slutter søndag)

Badminton: US Open, niveau 5, USA (slutter søndag).

Fodbold: VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada (slutter 19. juli).

Sejlsport: Kieler Woche (slutter søndag).

Tennis: DM i Herning (slutter søndag) –

ATP/WTA: Eastbourne (slutter søndag) – ATP: Mallorca (slutter søndag) – WTA: Bad Homburg (slutter søndag).

Varm sommeruge venter med udsigt til potentiel hedebølge

Vi går en solrig og meget varm uge i møde. Faktisk kan weekenden byde på årets hidtil varmeste dag og måske endda en hedebølge. Det fortæller Thor Hartz, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut. Han forklarer, at varmen fra det europæiske kontinent trækker op mod Danmark i løbet af ugen. Mandag og tirsdag byder på behagelige temperaturer og rolige vindforhold til sankthansaften. Men fra onsdag tager varmen et spring opad. Når vi når frem til fredag og lørdag, kan temperaturerne ramme helt op til 33 grader flere steder i landet.

Stabilt og solrigt sommervejr venter i denne uge, hvor temperaturerne kommer til at stige dag for dag.

Det fortæller Thor Hartz, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

– Holder prognoserne, kan weekenden meget vel byde på årets hidtil varmeste dag og måske endda en hedebølge flere steder i landet, siger meteorologen.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]