Seneste nyheder

En dommer i Helsingør har varetægtsfængslet en 33-årig mand i tre en halv uge efter et overfald tidligt lørdag morgen på en kvinde i Gentofte.

Ifølge politiet sigtelse skar han sin ekskæreste i armen med en kniv, ligesom han tog halsgreb på hende.

Derimod har manden i et retsmøde sagt, at han “blot” slog hende med flad hånd.

De to bor på samme adresse, men forholdet er på pause, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Manden arbejder som kok i restaurationsbranchen, rapporterer Ekstra Bladet om sagen, og det var netop en kokkekniv, han angiveligt brugte mod kvinden.

Ifølge politiets indledende vurdering ville manden slå kvinden ihjel.

I retten har dommeren dog lørdag nøjedes med at fastslå, at der er en begrundet mistanke om særlig farlig vold – og ikke om forsøg på manddrab.

Fængslingen begrundes med hensynet til politiets fortsatte efterforskning.

Derimod mener dommeren ikke, at frihedsberøvelsen skal ske med henvisning til risikoen for, at manden, der er udenlandsk statsborger, vil stikke af.

Kvinden har beskrevet manden som fuld og jaloux, og at han for eksempel tjekkede hendes telefon nøje.

Selvom USA’s udenrigsministerium har givet grønt lys til et potentielt køb af missilsystemet Patriot, er det langt fra sikkert, at det er USA, som skal levere Danmarks fremtidige langtrækkende jordbaserede luftforsvar.

Sådan lyder det fra Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker.

– Det er en tidlig godkendelse. De har givet tilladelse til, at vi må godt købe. Men det er jo ikke sikkert, at vi køber, siger han.

Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skal anskaffe sig et jordbaseret luftforsvar.

Her har det tidligere været fremme, at Patriot og SAMP/T NG, som er et fransk-italiensk samarbejde, er kandidaterne til det langtrækkende luftforsvar.

Det tidligere luftforsvar DEHAWK blev nedlagt i 2005. Men krigen i Ukraine har gjort et jordbaseret luftforsvar aktuelt igen.

Hans Peter Michaelsen tvivler dog på, at det bliver det amerikanske system, som Danmark ender med at købe. Det skyldes blandt andet, at han har svært ved at se, at Patriot-systemet kan leveres hurtigt nok.

Han hæfter sig ved, at der i øjeblikket er stort fokus på at levere Patriot-systemer til Ukraine. Samtidig blev der også brugt mange Patriot-missiler, da konflikten mellem Iran og USA blussede op tidligere på sommeren.

– Så der har været et amerikansk fokus på at fylde op på de baser, de har ude i verden, lyder det fra forsvarsanalytikeren.

Fredag aften oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at man havde godkendt et salg af Patriot-systemet på op imod 54 milliarder kroner til Danmark.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark ender med at købe for så meget, hvis man køber hos amerikanerne. Det skal ses som en form for maksimal grænse, forklarer Hans Peter Michaelsen.

Det skyldes, at godkendelsen fra den amerikanske kongres skal på plads, inden man kan købe noget.

– Man gør normalt det, at man sikrer sig, at der er en godkendelse til rigeligt. Så er det langt fra sikkert, at man køber alt det, men så har man tilladelsen på plads, siger han.

Forsvarsministeriet varslede i juni, at en beslutning om det langtrækkende jordbaserede luftforsvar ville komme senere på året.

Ritzau har henvendt sig til Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for en kommentar til historien, som fortsat kun er udlagt fra amerikansk side.

Udenrigsministeriet henviser til Forsvarsministeriet, som henviser til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Ritzau har henvendt sig til FMI, men endnu ikke fået svar.

En ud af fire stemmeberettigede i Norge har frem til fredag brevstemt til valget til Stortinget.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Der er valg til det norske Storting 8. september, og det er muligt at brevstemme indtil 5. september.

Allerede onsdag var der afgivet 57 procent flere brevstemmer i Norge end på samme tidspunkt ved sidste valg til Stortinget i 2021.

Generelt har antallet af brevstemmer til de norske valg været stødt stigende i flere årtier.

Også blandt nordmændene i udlandet har der været stor interesse for det kommende valg.

Dagens Næringsliv skriver, at det norske konsulat i Zürich i Schweiz måtte bestille flere stemmesedler, da man løb tør.

Konsulatet forsikrer om, at alle, som ønskede at stemme, fik mulighed for det.

Det er ikke længere muligt for nordmænd i udlandet at brevstemme til valget, som afholdes om ni dage.

I Norge brevstemmer man i et valglokale, hvor man i Danmark brevstemmer via et brevstemmested – det kan eksempelvis være på Borgerservice eller et bibliotek.

Stortinget er det norske parlament.

Ved en debat tidligere i august meldte både Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet, og Erna Solberg fra partiet Høyre sig som statsministerkandidater.

Fremskrittspartiets leder Sylvi Listhaug vil dog ikke udelukke, at hun er kandidat.

Foruden Høyre består den borgerlige blok af Venstre, Fremskrittspartiet og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

NTB

Politikeren Andrij Parubij, som er tidligere formand for det ukrainske parlament, er blevet dræbt i byen Lviv i det vestlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X lørdag.

Myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at han blev skudt.

– Indenrigsminister Ihor Klymenko og rigsadvokat Ruslan Kravtjenko har netop oplyst om de umiddelbare forhold omkring det forfærdelige drab i Lviv, skriver Zelenskyj.

– Andrij Parubij blev dræbt. Mine kondolencer til hans familie og kære.

– Alle nødvendige styrker og midler er sat ind i efterforskningen og eftersøgningen efter drabsmanden, fortsætter den ukrainske præsident.

I et opslag på sociale medier senere lørdag skriver Zelenskyj ifølge AFP, at drabet på den tidligere parlamentsformand var nøje planlagt.

– Desværre var denne forbrydelse nøje planlagt. Men vi sætter alt ind på at løse denne forbrydelse, skriver præsidenten.

Ukrainsk politi melder ifølge AFP, at Parubij blev dræbt i en byge af skud.

Parubij spillede en stor rolle i Majdan-revolutionen.

Det var de historiske proeuropæiske protester, der førte til, at den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, i februar 2014 flygtede til Rusland.

I Majdan-protesterne stod den nu dræbte politiker for at organisere de omfattende demonstrationers selvforsvarsstyrker.

Majdan-protesterne tog fart, efter at Janukovitj havde droppet en associeringsaftale med EU.

Kort efter protesterne blussede uroen op i Østukraine. Det var umiddelbart efter Janukovitjs flugt, at russerne annekterede halvøen Krim.

Samtidig støttede Rusland prorussiske separatister, som gjorde oprør i det østlige Ukraine i Donetsk og Luhansk.

Fra februar til august 2014 – mens uroen på Krim og i Østukraine var stor – var Parubij sekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd. Formelt er det præsidenten, der leder rådet, mens sekretæren står for den daglige ledelse.

Den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko, kalder drabet et “stort tab” for landet.

– Du har altid været en ukrainsk patriot og ydet et stort et bidrag til dannelsen af vores af stat, skriver hun på X.

Der bor omkring 700.000 mennesker i Lviv, som ligger omkring 70 kilometer øst for grænsen til Polen.

En bil kørte natten til lørdag ind i en menneskemængde i byen Evreux i det nordlige Frankrig efter et skænderi ved en vinbar.

En person er blevet dræbt, og fem er blevet såret.

Det siger anklagere til nyhedsbureauet AFP.

Efter skænderiet “tog personen angiveligt afsted for at hente et køretøj”. Herefter skal vedkommende “bevidst have bakket med høj hastighed ind i en menneskemængde uden for etablissementet”, siger anklager Remi Coutin.

Han tilføjer, at to mennesker er i kritisk tilstand.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 04.00 natten til lørdag.

To mænd og en kvinde er blevet anholdt.

Der er åbnet en efterforskning om drab og drabsforsøg, siger anklagerne, men både “terror” og racisme udelukkes som motiv, lyder det.

– Desværre er tabstallet højt, siger Remi Coutin.

Skænderiet skal have været mellem en ung kvinde og adskillige mænd, men det fremgår ikke umiddelbart, hvad det handlede om.

Herefter “eskalerede det og sluttede med en forfærdelig tragedie”, siger anklageren.

Undervejs i konflikten besluttede vagter at bringe de omkring 100 mennesker på beværtningen ud fra baren.

Det var angiveligt her, at bilen kørte ind i folkemængden, skriver franske BFM TV.

Evreux har omkring 50.000 indbyggere og ligger i regionen Normandiet. Byens borgmester, Guy Lefrand, skriver på Facebook, at der lørdag morgen igen er styr på situationen.

– Jeg må give ros til politiets og beredskabets hurtige reaktion, siger han.

Da politiet ankom, så de en folkemængde i panik – mange af dem berusede, siger en kilde i politiet.

Borgmesteren siger til BFM TV, at baren skulle være lukket klokken 01.00 om natten.

– Det er et sted med et dårligt ry, siger Lefrand.

AFP

Et jordskred i kommunen Levanger i Norge har lørdag ramt både en vejstrækning og en jernbane.

En dansk mand, der arbejdede på stedet, menes at være omkommet i ulykken, melder norsk politi til NRK.

Politiet indstiller derfor nu forsøget på at finde manden i live, fortæller indsatsleder Terje Bolås til mediet.

– Status er nu, at det ikke længere er muligt at finde nogen i live på stedet. Vi går derfor over til det, vi kalder en søgning efter en formodet omkommet person, sagde indsatslederen tidligere lørdag.

Men en risiko for yderligere skred betyder, at politiet først fortsætter med at lede efter den danske mand søndag.

Mandens pårørende er underrettet.

Den norske pendant til Banedanmark, Bane Nor, var i gang med at stabilisere grunden, da jordskreddet i Levanger skete, skriver NRK lørdag aften.

– Men det er alt for tidligt at fastslå årsagen til skreddet, siger konstitueret koncernchef i Bane Nor Jon-Erik Lunøe til mediet.

Billeder fra stedet viser, hvordan vejen er styrtet sammen, og der er dannet et stort hul, som går ned i en nærliggende sø.

Indbyggere i tre boliger er blevet evakueret.

Tidligere lørdag bekræftede redningsleder i Hovedredningscentralen Johan Mannsåker over for Dagbladet, at en person var blevet revet med af jordskreddet. Redningslederen håbede, at personen kunne finde en luftboble under vand.

– Der er åbenlyst en frygt for, at liv er gået tabt, men vi håber selvfølgelig, at vi finder personen i live. Eftersøgningen er på ingen måde afsluttet, sagde han.

Politiet meldte om hændelsen, som er sket tæt på søen Nesvatnet i Levanger, kort før klokken 9.00 lørdag morgen. Kommunen Levanger ligger nordøst for Trondheim.

Jordskreddet går over både den nye og gamle E6-vej samt en jernbane tæt på. Vejen ventes at skulle være lukket mindst i flere dage.

Folk opfordres til at holde sig fra stedet.

Jordskreddet har også taget en bil med sig ned i vandet. Chaufføren af den bil er blevet sendt til hospitalet i Levanger.

Redningsleder Johan Mannsåker siger, at der er fare for yderligere skred. Skreddet kan ifølge redningslederen muligvis være opstået i kvikler, som er en type ler, der findes flere steder i Norge.

Under visse forhold kan det få en væskelignende karakter og kollapse.

– Men årsagen til skreddet er uafklaret, siger han.

NTB

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro, som er i husarrest, har mistet sin appetit og kaster ofte op.

Det siger Carlos Bolsonaro, en af præsidentens sønner, i et opslag på det sociale medie X.

70-årige Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Retssagen går næste måned ind i den afsluttende fase i den brasilianske højesteret. Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel. En dom kan potentielt afslutte hans politiske karriere.

– Den gamle mand er tynd, har ikke lyst at spise og har endeløse anfald med hikke og opkast, siger sønnen.

– Det gør så ondt at se alt dette.

Tirsdag begynder sagens dommer, Alexandre de Moraes – som Bolsonaro flere gange åbent har haft kontroverser med – at sammenfatte beviserne i sagen.

Der er sat fem dage af frem til 12. september. Her vil anklagere og forsvarere komme med deres afsluttende indlæg, inden Moraes og fire andre dommere en ad gangen skal stemme om, hvorvidt han skal dømmes eller frifindes.

Det samme gælder for syv medtiltalte.

Det var tilbage i marts, at den brasilianske højesteret besluttede sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

Bolsonaro siger, at han er udsat for politisk forfølgelse. Det er et synspunkt, som den amerikanske præsident, Donald Trump, deler. Trump har kaldt retssagen en “heksejagt”, og det amerikanske finansministerium har lagt sanktioner på dommer Alexandre de Moraes.

Samtidig er en række eksportvarer fra Brasilien ramt af en toldsats på 50 procent.

Sikkerheden omkring den brasilianske højesteret ventes at være høj i dagene, hvor retssagen skal finde sted. I januar 2023 foretog tusindvis af Bolsonaro-støtter et stormløb ved netop højesteretten, præsidentpaladset og parlamentsbygningen.

Det tidligere statsoverhoved, som var præsident fra 2019 til 2022, havde i juli lignende symptomer, der er blevet knyttet til et knivangreb i 2018. Han er flere gange blevet opereret. I april var han indlagt i tre uger efter en operation.

AFP

Rusland skal betale erstatning for ødelæggelserne i Ukraine før landet efter en fredsaftale kan få de midler tilbage, som EU har indefrosset.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

– Vi kan umuligt forestille os, at disse aktiver gives tilbage til Rusland, hvis de ikke har betalt erstatning, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

Her er spørgsmålet om, hvad der skal ske med de indefrosne midler på dagsordenen, mens EU-landene forbereder den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Ifølge EU-Kommissionen er omkring 210 milliarder euro indefrosset i EU som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Beløbet svarer til omkring 1500 milliarder kroner.

Det enorme beløb bør allerede nu tilfalde Ukraine efter Ruslands ødelæggelser, mener Ukraine. Det synspunkt støttes af en række østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande.

Spørgsmålet er dog ømtåleligt, fordi en konfiskation af midlerne kan være et brud med de internationale regler på området.

Og det kunne måske friste nogle lande til omvendt at indefryse midler fra EU.

Derfor har Tyskland og Frankrig modsat sig et så vidtgående indgreb.

Det samme gør Belgien, hvor størstedelen af de russiske midler befinder sig.

De skeptiske lande henholder sig desuden til, at EU allerede har øremærket fremtidige afkast fra aktiverne til at tilbagebetale støtten til Ukraine.

Dermed bliver selve beløbet på de 210 milliarder euro ikke rørt, men afkastet i form af eksempelvis renter kan bruges til at hjælpe Ukraine.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) erkender, at spørgsmålet om de indefrosne russiske aktiver er følsomt.

– Vi vil tage diskussionen i dag. Vi hilser den velkommen, men det er ikke let. Der er forskellige positioner, og vi bør undgå en situation, hvor folk kan gemme sig bag det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han opfordrer til, at andre EU-lande ligesom Danmark allerede nu beslutter sig for at gå ind i det amerikanske initiativ, der giver europæiske lande mulighed for at købe amerikanske våben og donere dem til Ukraine.

– Jeg tror ikke, at vi hurtigt kan nå til enighed om de russiske aktiver. Så vi skal ikke afvente det. Vi skal optrappe vores støtte nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Reuters

Danmark er også klar til at sanktionere ministre i Israels regering.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter at statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag morgen fastslog, at Danmark er klar til at suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Dermed skærper den danske regering nu markant kursen over for Israel.

– Vi har meget, meget længe også i direkte samtale med Israel argumenteret for, at nu er det tid til, at Israel skifter kurs, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at den humanitære katastrofe i Gaza har nået “helt vilde dimensioner”.

– Det skal stoppe. Vi har talt for døve ører, og nu er det tid til handling. Derfor er vi klar til at sanktionere de af Netanyahus ministre, som åbenlyst opfordrer til ulovlige bosættelser. Og som underminerer en langsigtet løsning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

I kraft af det danske EU-formandskab er Danmark i øjeblikket vært for de uformelle møder for EU-landenes ministre.

Det er normalt en rolle, der lægger op til neutralitet og mægling mellem de forskellige EU-landes holdninger. Men når det gælder situationen i Gaza er Danmark nødt til at stå tydeligt frem, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Nu siger vi i meget klart tale, at vi er klar til at suspendere handelsdelen af associeringsaftalen med Israel, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU er Israels største handelspartner, og det skyldes ikke mindst associeringsaftalen, der giver toldfri adgang til det enorme indre marked i EU for en række israelske.

Derfor er der tale om et vidtgående skridt, som vil kunne mærkes på Israels økonomi, hvis det blev vedtaget.

Lars Løkke Rasmussen erkender dog, at det bliver svært at samle opbakning fra alle 27 EU-lande til forslaget.

– Vi skal handle. Det er også derfor, at vi nu tydeliggør den danske position. Vi skal ikke sidde og gemme os bag, at vi først er parat til at mene dette og hint, hvis vi kan få andre lande til at mene det samme.

– Vi er nødt til at gå forrest, siger Lars Løkke Rasmussen.

Et splittet EU får svært ved at enes om en hård kurs mod Israel, fordi de vægtigste indgreb kræver enstemmighed.

Derfor er Danmark klar til at se på kreative veje til at ramme Israel.

Det kan eksempelvis være at lægge told på varer fra israelske bosættelser, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

– Jeg er nødt til helt åbent at sige, at det er svært. De mest håndfaste instrumenter kræver enighed. Det kan være svært at opnå.

– Kan vi ikke det, så er vi nødt til at tænke over, hvad der er den næstbedste løsning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han åbner for at bruge et greb, som USA’s præsident, Donald Trump, i de seneste måneder har fået stor kritik for at bruge over for blandt andre EU: Told på varer.

– Vi er for eksempel parat til at at sætte et stop for eksport fra de ulovlige bosættelser. Det kræver enighed.

– Men med kvalificeret flertal kunne man øge toldsatserne ganske betragteligt og dermed opfylde det samme formål på anden vis, siger Lars Løkke Rasmussen.

I EU-kredsen af de 27 medlemslande er det især Tyskland, som har modsat sig hårde indgreb over for Israel. Det skyldes Tysklands særlige forhold til Israel efter Anden Verdenskrig.

Derfor virker det på forhånd svært for Danmark at samle opbakning fra alle 27 EU-lande til at suspendere handelsafsnittet i associeringsaftalen, som Mette Frederiksen foreslog lørdag morgen.

– Det er frustrerende for os. Det er frustrerende vores befolkninger, at Europa taler, men vores evne til at handle indskrænkes af, at det er det langsomste skib i konvojen, der sætter tempoet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed går han samtidig hårdt ind i den debat, som også venter udenrigsministrene på lørdagens møde i København.

Her har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sat beslutningsprocesserne på udenrigsområdet til diskussion.

Det støtter Løkke op om:

– Vi har et Europa med 27 lande, som skal snakke, snakke og snakke for at nå konsensus for at kunne handle. Det er grundvilkår, vi ikke kan lave om fra den ene dag fra den anden.

– Men så bliver vi nødt til at diskutere, hvad gør vi så? For vi er nødt til at finde veje til handling, når der er en bred, bred enighed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at det ikke kun er i forhold til Israel, at et stort flertal af EU-lande bliver bremset fra at handle.

Når det gælder Ukraine, så er EU gang på gang blevet forsinket af Ungarn, der lige nu blandt andet blokerer udbetalinger fra Den Europæiske Fredsfacilitet til EU-lande, der støtter Ukraine militært.

– Hvis vi tager det med de ulovlige bosættelser, så kræver det enstemmighed helt at stoppe varer derfra. Men med kvalificeret flertal kan man øge toldsatserne.

– Sådan er vi nødt til at begynde at tænke. For Europa er Israels største samhandelspartner. Vi burde være nærmest til at kunne flytte den israelske regering, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark vil med EU-formandskabet stille sig i spidsen for at samle opbakning til, at EU delvist suspenderer associeringsaftalen med Israel, indtil landet markant ændrer kurs.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar lørdag morgen til Ritzau.

– Det er et alvorligt skridt at tage. Men situationen tilsiger det, lyder det.

Konkret vil der være tale om den del af associeringsaftalen, som handler om handel med Israel, lyder det.

– Vi er bevidste om, at det kan blive svært at sikre den nødvendige opbakning. Men det afholder os ikke fra at gøre, hvad vi kan, udtaler statsministeren.

Ifølge statsministeren er det tydeligt, at den israelske regering er gået for vidt. Hun mener samtidig, at kritikken preller af.

Statsminister Mette Frederiksen opfordrer til, at Israel åbner for nødhjælpen til Gaza, at der bliver sat en stopper for ulovlige bosættelser, og at landet stopper sin intensiverede militære offensiv.

Samtidig opfordrer Danmark fortsat kraftigt til, at alle israelske gidsler frigives, at der indgås øjeblikkelig våbenhvile, og den militante gruppering Hamas ophører med at eksistere.

Udmeldingen fra statsministeren kommer samme dag, som EU’s udenrigsministre er samlet i København til et uformelt møde.

Her er det på forhånd forventningen, at emner som krigen i Gaza og krigen i Ukraine vil være på dagsordenen.

Konflikten mellem Israel og Hamas blussede op i oktober 2023. For en uge siden blev der erklæret hungersnød i dele af Gazastriben.

Ifølge en rapport fra den FN-støttede overvågningsenhed IPC oplever 514.000 mennesker i Gaza hungersnød. Det tal forventes at stige.

Onsdag kaldte alle medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd bortset fra USA sult i Gaza for “en menneskeskabt krise.”

Danmark er i øjeblikket et af de ikke-permanente medlemmer i sikkerhedsrådet.

Tre personer er blevet dræbt i den indonesiske by Makassar i en brand, som ifølge myndighederne blev påsat af demonstranter.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er opstået demonstrationer flere steder i Indonesien, efter at føreren af en motorcykeltaxa blev kørt ned af en politibil og døde under en demonstration.

I Makassar førte en demonstration fredag til, at der blev sat ild til en offentlig bygning.

– Tre mennesker mistede livet i forbindelse med hændelsen. To døde på stedet, og én døde på hospitalet. De var fanget i den brændende bygning, siger Rahmat Mappatoba fra byrådet i Makassar.

Embedsmanden anklager demonstranterne for at trænge ind i bygningen og sætte ild til den.

– Det her overgår det, vi forventede. Normalt kaster demonstranter med sten eller brænder et dæk af foran bygningen under en demonstration. De er aldrig før trængt ind og har aldrig før sat ild til den, siger Rahmat Mappatoba.

Alle de dræbte var offentligt ansatte.

Fire yderligere personer er kommet til skade i branden og er bragt på hospitalet, siger embedsmanden.

Branden er slukket.

Makassar ligger på øen Sulawesi. Byen har over en million indbyggere.

Foruden i Makassar har der også været demonstrationer i andre storbyer, herunder i hovedstaden, Jakarta.

De er opstået, efter at billeder fra påkørslen af taxachaufføren har spredt sig. Motorcykeltaxaen blev påkørt under en demonstration, hvor folk havde samlet sig for at vise deres utilfredshed med lave lønninger.

Demonstranterne mener desuden, at politikerne har givet sig selv for mange frynsegoder.

I Jakarta har demonstrationerne også udviklet sig i en voldsom retning.

Fredag samlede flere hundrede mennesker sig foran det hovedkvarter, hvor politienheden Brimob holder til. Demonstranterne anklager politienheden for taxachaufførens død.

De kastede med fyrværkeri, mens politiet svarede igen med tåregas.

En gruppe demonstranter forsøgte at komme ind gennem porten til hovedkvarteret og rev et skilt ned fra bygningens facade.

Politiet har sagt, at syv betjente er blevet tilbageholdt og afhørt i sagen om taxachaufførens død.

Mindst én person er død i russiske angreb på det centrale og sydøstlige Ukraine natten til lørdag.

Det melder Ukraines statslige beredskabstjeneste på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Derudover er 16 personer såret, heriblandt to børn, oplyser chefen for regionen Zaporizjzjas militæradministration, Ivan Fedorov,

Tidligere på natten lød det fra Dnipropetrovsks guvernør, Serhij Lysak, at regionen var under det, som han betegnede som et massivt angreb.

– Regionen er under massivt angreb. Der høres eksplosioner, skrev han på Telegram.

Der skal være tale om angreb på områderne Pavlohrad og Dnipro. Rusland har ikke kommenteret angrebene.

Siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine i februar 2022, er Dnipropetrovsk stort set blevet skånet for intense kampe.

Men Ukraine anerkendte tirsdag, at russiske soldater er nået ind i regionen. Rusland har tidligere hævdet, at dets styrker har fået fodfæste der.

Dnipropetrovsk er ikke en af de fem ukrainske regioner, som Rusland har krævet, anerkendes som russiske, hvis der skal blive fred i Ukraine.

Det drejer sig om Krim-halvøen, Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.

Lysak sagde fredag, at russiske angreb natten til fredag havde dræbt to mennesker i Dnipropetrovsk.

Både nætterne til torsdag og fredag har der desuden været angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv. Ifølge ukrainske tal og en analyse fra AFP døde 23 personer natten til torsdag under det næststørste natlige angreb i krigen.

Angrebet rev en bygning i to og sprængte et hul på fem etager i boligblokken.

Angrebet fik EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, til at lange ud efter Ruslands præsident, Vladimir Putin, på vej ind til et uformelt forsvarsministermøde i København fredag.

– Rusland ønsker ikke fred. Det er tydeligt, også i lyset af de seneste dages angreb, sagde hun.

USA’s præsident, Donald Trump, mødtes i forrige uge i den amerikanske delstat Alaska med Putin. Få dage senere kom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og en række europæiske ledere på besøg i Det Hvide Hus.

På møderne blev der diskuteret fred i Ukraine. Angrebene mellem landene er dog fortsat.

Trump fortalte tidligere på ugen, at han siden møderne i Det Hvide Hus med Zelenskyj og de europæiske ledere har talt med Putin, og at han stadig tror på en fredsaftale.

AFP

Delstaten Missouris guvernør, Mike Kehoe, har fredag taget initiativ til et særligt møde i statens lovgivende forsamling for at se på en omfordeling af valgkredsene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Missouri er blandt flere amerikanske delstater, der ventes at følge i fodsporene på Texas, der har besluttet at omtegne statens kongreskort i et forsøg på at vinde fem pladser i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i USA i 2026.

Texas’ guvernør, republikaneren Greg Abbott, underskrev fredag lovforslaget.

– Texas er nu mere rød i den amerikanske kongres, sagde Abbott i et videoopslag på sociale medier, efter at han havde underskrevet lovforslaget med en tusch.

Lovforslaget er stillet på foranledning af USA’s præsident, Donald Trump.

Delstatens lovgivende forsamling vedtog det omstridte lovforslag i sidste uge. Demokraterne var imod og havde forladt delstaten i et forsøg på at blokere for afstemningen.

Der er 150 medlemmer af Repræsentanternes Hus i Texas, som domineres af Republikanerne. To tredjedele af medlemmerne – altså 100 – skal være til stede, for at afstemningen kan finde sted.

Demokraterne sidder på 62 pladser.

Udviklingen i Texas har sat gang i en kamp om valgkredse på tværs af USA.

Republikanerne har sagt, at det at vinde flere røde pladser i Texas vil hjælpe partiet med at bevare sit snævre flertal i Repræsentanternes Hus ved næste års midtvejsvalg.

Også i Ohio, New Hampshire, Indiana, South Carolina og Florida lurer partiet på at gøre noget lignende.

Ifølge mediet Politico kan Republikanerne håbe på at få op mod ti nye pladser forud for midtvejsvalget.

Der sidder aktuelt 219 republikanere og 212 demokrater i Huset i Washington D.C.

Demokraterne har sagt, at de vil gengælde med egne forslag i Californien og muligvis i New York, som begge har stort flertal af demokratiske vælgere.

Reuters

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødtes fredag med de pårørende til nogle af de soldater, der har mistet livet, mens de var i krig for Rusland.

Det rapporterer det statskontrollerede nyhedsbureau KCNA lørdag.

Kim kondolerede og holdt en tale for familierne, hvor han blandt andet lovede, at staten vil hjælpe de børn, der har mistet en forælder.

– Mit hjerte brister og gør endnu mere ondt ved synet af de små børn.

– Jeg, vores stat og vores hær vil fuldt ud tage ansvar for dem og på beundringsværdig vis træne dem til at blive trofaste og modige krigere som deres fædre, lød det fra Kim Jong-un.

Nordkorea har ikke bekræftet, hvor mange nordkoreanske soldater der er blevet dræbt i kampe med ukrainske styrker.

Ifølge sydkoreanske efterretninger drejer det sig om omkring 600 soldater, mens flere tusind skal være blevet såret på slagmarken.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har sagt, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland. De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

I sidste uge mødtes Kim Jong-un med nogle af familierne til de dræbte soldater, hvor han også delte medaljer ud.

– Jeg tænkte meget på de andre martyrers familier, som ikke var der. Så jeg fik dette møde arrangeret, fordi jeg gerne ville møde og trøste alle heltenes familier og lette deres sorg og smerte bare en smule, sagde Kim Jong-un fredag.

Han lovede i forbindelse med mødet at rejse et monument i hovedstaden, Pyongyang.

Det var først i april i år, at Nordkorea bekræftede, at det havde sendt soldater til Rusland for at hjælpe i krigen mod Ukraine. Her blev det også bekræftet, at der var nordkoreanske soldater, der havde mistet livet, men altså ikke hvor mange.

Nordkorea og Ruslands alliance er blevet en del tættere i de sidste par år, og Kim Jong-un har mødtes flere gange med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De ventes at mødes igen i næste uge, skriver Reuters. Det bliver efter planen i Kina, hvor de begge skal overvære en kinesisk militærparade.

AFP

Anmelderne tager sig til hjertet og bliver røde i kinderne, når de lytter til popstjernen Sabrina Carpenters nyeste album, “Man’s Best Friend”, der udkom fredag.

Ekstra Bladet giver albummet fire ud af seks stjerner og kalder det for en fræk affære om komplet umulige, aldeles umodne og helt uimodståelige mænd.

– “Tears run down my thighs”, hvisker hun skamløst på den utidigt slaskede “Tears”. Sabrina Carpenter har en pragtfuld evne til at hvine vulgære linjer, så man næsten ikke opdager det.

Carpenter er kendt for sange som “Espresso”, der vandt en Grammy tidligere på året. Hendes seneste album, “Short ‘n’ Sweet”, vandt desuden kategorien Årets Bedste Popalbum.

Det nye album indeholder sange som “Never Getting Laid”, “When Did You Get Hot?” og “Go Go Juice”, men også den tre måneder gamle single “Manchild”.

Ifølge Ekstra Bladet er Carpenters toner dunlette og som bygget af robust frotté.

Det vakte forargelse, da Carpenter i juni annoncerede sit syvende album med et billede af sig selv på hænder og knæ og en usynlig mand, der griber fat i en håndfuld af hendes hår.

Især Carpenters unge fans var rasende over, at sangeren seksualiserede sig selv. Men det er bare, fordi de ikke forstår, at Carpenter bruger komikken i sine værker, mener Variety, som kalder albummet et af årets bedste i popgenren.

– Det er tydeligvis en form for satire – hun vil måske, måske ikke være din hund i et romantisk forhold – og ikke en alvorlig billigelse af sadomasochistisk sex.

– Det er lige så tydeligt, at albummet skal trykke på nogle knapper, så måske kan vi ikke bebrejde den del af verden, der rent faktisk provokeres af billedet og tager det bogstaveligt, lyder det.

Ud af de 12 numre på Carpenters nye album indeholder ni af dem bandeord eller seksuelle referencer.

The Guardian giver Carpenter fem ud af seks stjerner for at provokere, uden at lytteren nødvendigvis lægger mærke til det.

– Få albummer fra topnavne, der er udkommet de senere år, er så stramt sammensatte og afgrænset som det her.

– Spillet næsten udelukkende med liveinstrumenter og pakket med så mange hooks, at det føles, som om det er ved at sprænges i sømmene, fremstår det som et sandt kreativt gennembrud for Carpenter, lyder det i The Guardian.

USA afviser at give visum til medlemmer af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) og de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) forud for FN’s Generalforsamling i september.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium fredag ifølge Reuters.

Nogle visum vil blive tilbagekaldt, lyder det videre.

Det er ikke umiddelbart meddelt, hvem der er ramt af tiltaget.

Men en unavngiven kilde i udenrigsministeriet siger til Reuters, at Mahmoud Abbas og omkring 80 andre er omfattet.

Mahmoud Abbas, der er formand for det palæstinensiske selvstyre, planlægger at rejse til New York for at tale ved mødet sidst i september.

Palæstinensernes FN-ambassadør, Riyad Mansour, siger på et pressemøde, at de er ved at undersøge, præcis hvad den amerikanske beslutning betyder, “og hvordan den gælder for vores delegation”.

– Vi vil reagere derefter, siger han.

Abbas’ kontor opfordrer USA til at omgøre beslutningen, der vil betyde, at mange palæstinensiske embedsmænd ikke kan deltage, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s skridt “er i klar modstrid med folkeretten” og FN’s regler, lyder det i en meddelelse fra selvstyrets hovedkontor i Ramallah på Vestbredden.

De amerikanske restriktioner følger, efter at USA i juli indførte sanktioner mod embedsmænd i det palæstinensiske selvstyre og medlemmer af PLO.

Det skete, selv om flere andre vestlige lande bevæger sig mod en anerkendelse af en palæstinensisk stat.

I en erklæring skriver USA’s udenrigsministerium, at “det er i vores nationale sikkerhedsinteresse at holde PLO og PA ansvarlige for ikke at overholde deres forpligtelser og for at undergrave udsigterne til fred”.

Palæstinensiske embedsmænd fra selvstyret afviser, at de skulle have undergravet fredsudsigterne.

Palæstinenserne har i årtier søgt at skabe en uafhængig stat i den besatte Vestbred, Gaza og Østjerusalem gennem en forhandlet fredsproces.

Mange vestlige lande beskylder Israel for at have ødelagt udsigten til en palæstinensisk stat ved at udvide de ulovlige bosættelser på Vestbredden og i kraft af de omfattende ødelæggelser i Gaza under den igangværende krig.

Israel afviser dette.

Ifølge FN’s regler er USA som udgangspunkt forpligtet til at give udenlandske diplomater adgang til FN’s hovedkvarter i New York.

Men USA’s regering har tidligere sagt, at landet kan afvise visa af hensyn til sikkerhed, terrorisme og udenrigspolitik.

Udenrigsministeriet understregede, at den palæstinensiske FN-mission ikke er omfattet af restriktionerne. Der er dog ikke oplyst yderligere detaljer.

De fleste af de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har pålagt udenlandske varer, er i strid med loven.

Det har en amerikansk appeldomstol afgjort fredag.

Konkret har domstolen taget stilling til de toldsatser, som Trump har omtalt som gengældelsestold, hvor han har indført told på varer fra en lang række lande.

Samtidig har domstolen vurderet de toldsatser, der blev indført i februar på varer fra Kina, Canada og Mexico.

I begge tilfælde er appeldomstolen kommet frem til, at Donald Trump ikke har bemyndigelse til at indføre tolden.

– Loven giver præsidenten vide beføjelser til at handle som reaktion på en erklæret national krise. Men det fremgår ikke direkte, at disse handlinger kan indebære at indføre told eller beskatning, lyder det i afgørelsen.

Domstolen vil lade toldsatserne være gyldige indtil 14. oktober, så Trump-administrationen har mulighed for at anke sagen til landets højesteret.

På Truth Social har Donald Trump reageret på afgørelsen. Han kalder appeldomstolen partisk og skriver, at det vil være en total katastrofe for USA, hvis tolden fjernes.

Mens domstolen har afgjort, at de fleste toldsatser fra Trump skal fjernes, gør det sig ikke gældende for told på for eksempel stål og aluminium. Her er toldsatserne blevet indført på et andet lovgrundlag og er derfor ikke ulovlige.

Reuters

Det amerikanske udenrigsministerium har givet grønt lys til et muligt dansk køb af missilsystemet Patriot og tilhørende teknologi for 54,3 milliarder kroner.

Det skriver det amerikanske agentur for forsvarssamarbejde, DSCA, på sin hjemmeside fredag.

– Det amerikanske udenrigsministerium har truffet en beslutning om at godkende et muligt salg af Patriot og relateret udstyr til den danske regering for en anslået pris på 8,5 milliarder dollar, skriver agenturet.

Missilsystemet Patriot er det mest avancerede missilsystem fra USA og produceres af den amerikanske våbengigant RTX.

Også forsvarsselskabet Lockheed Martin har leveret komponenter til systemerne. Lockheed Martin producerer F35-fly til Danmark.

Ifølge DSCA har den danske regering blandt andet anmodet om at købe 36 ballistiske Patriot-missiler og en række andre typer missiler og affyringsramper.

Det lyder på hjemmesiden, at salget vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og kommende trusler.

– Dette foreslåede salg vil støtte USA’s udenrigspolitiske og nationale sikkerhedsmål ved at forbedre sikkerheden for en Nato-allieret, der styrker politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa.

Det fremgår ikke, om Danmark reelt er klar til at handle for 54 milliarder kroner.

Men tidligere på måneden lød det fra den danske regering, at Danmark, Sverige og Norge går sammen om indkøb af våben fra USA til Ukraine i et nyt Nato-initiativ.

Den skandinaviske pakke har en samlet værdi af 3,2 milliarder kroner.

Her støttede Danmark i første gang med 580 millioner kroner til blandt andet Patriot-systemet.

– Ukraine er hårdt presset af især russiske luftangreb og har brug for yderligere militær støtte nu. Det er derfor positivt, at der igen åbnes for amerikanske våbenleverancer, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Torsdag lød det, at den amerikanske regering havde godkendt et muligt salg af 3350 krydsermissiler til Ukraine.

Hvis det salg bliver en realitet, vil det blive finansieret af Danmark, Norge og Holland, sagde en unavngiven kilde med kendskab til aftalen.

Ritzau har anmodet Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet om en kommentar til det mulige våbenkøb.

Iran har henrettet mindst 841 mennesker indtil videre i år. Det viser en opgørelse fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR).

Alene i juli henrettede iranske myndigheder 110 personer, siger talskvinde Ravina Shamdasani.

– Det er over dobbelt så mange, som blev henrettet i juli sidste år, og det kommer efter en stor stigning i henrettelser i første halvdel af 2025, siger hun.

– Den reelle situation kan være anderledes. Den kan være værre set i lyset af den manglende transparens, tilføjer hun ifølge nyhedsbureauet AFP på en pressebriefing.

Blandt de henrettede er afghanske statsborgere samt kurdere og arabere.

I årets første seks måneder blev mindst 289 personer henrettet for narkotikarelaterede lovovertrædelser.

Ifølge Shamdasani ser FN et mønster på tværs af flere lande, der viser, at når regeringer ser en trussel mod deres kontrol over samfundet, bliver de mere undertrykkende og mindre tolerante.

– Det høje antal henrettelser tyder på et systematisk mønster, hvor dødsstraf bruges som et redskab til statslig intimidering, siger hun.

FN’s menneskerettighedskontor udtrykker også en alvorlig bekymring for manglende retssikkerhed i dødsstrafsager.

– Det, vi især er bekymrede for, er, at mange af disse dødsdomme idømmes på baggrund af vage lovgivninger, siger talskvinden.

En del af de dødsdømte i Iran har været anklaget for eksempelvis “fjendskab mod Gud”.

Det er også tilfældet for mange af de iranere, der er dømt til døden for at have deltaget i protester mod Irans regering i 2022 kølvandet på den unge kurdiske kvinde Mahsa Aminis død.

Shamdasani oplyser, at 11 personer i øjeblikket står over for “snarlig henrettelse” i Iran. Fem af dem deltog i protesterne i 2022.

Seks af dem er anklaget for “væbnet oprør” på grund af påstået medlemskab af den eksilerede oppositionsgruppe Folkets Mujahedin (MEK).

I 2024 blev der henrettet mindst 975 mennesker i Iran, skriver nyhedsbureauet dpa.