Seneste nyheder

Iran har henrettet mindst 841 mennesker indtil videre i år. Det viser en opgørelse fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR).

Alene i juli henrettede iranske myndigheder 110 personer, siger talskvinde Ravina Shamdasani.

– Det er over dobbelt så mange, som blev henrettet i juli sidste år, og det kommer efter en stor stigning i henrettelser i første halvdel af 2025, siger hun.

– Den reelle situation kan være anderledes. Den kan være værre set i lyset af den manglende transparens, tilføjer hun ifølge nyhedsbureauet AFP på en pressebriefing.

Blandt de henrettede er afghanske statsborgere samt kurdere og arabere.

I årets første seks måneder blev mindst 289 personer henrettet for narkotikarelaterede lovovertrædelser.

Ifølge Shamdasani ser FN et mønster på tværs af flere lande, der viser, at når regeringer ser en trussel mod deres kontrol over samfundet, bliver de mere undertrykkende og mindre tolerante.

– Det høje antal henrettelser tyder på et systematisk mønster, hvor dødsstraf bruges som et redskab til statslig intimidering, siger hun.

FN’s menneskerettighedskontor udtrykker også en alvorlig bekymring for manglende retssikkerhed i dødsstrafsager.

– Det, vi især er bekymrede for, er, at mange af disse dødsdomme idømmes på baggrund af vage lovgivninger, siger talskvinden.

En del af de dødsdømte i Iran har været anklaget for eksempelvis “fjendskab mod Gud”.

Det er også tilfældet for mange af de iranere, der er dømt til døden for at have deltaget i protester mod Irans regering i 2022 kølvandet på den unge kurdiske kvinde Mahsa Aminis død.

Shamdasani oplyser, at 11 personer i øjeblikket står over for “snarlig henrettelse” i Iran. Fem af dem deltog i protesterne i 2022.

Seks af dem er anklaget for “væbnet oprør” på grund af påstået medlemskab af den eksilerede oppositionsgruppe Folkets Mujahedin (MEK).

I 2024 blev der henrettet mindst 975 mennesker i Iran, skriver nyhedsbureauet dpa.

Lisa Cook, som er bestyrelsesmedlem i USA’s centralbank (Fed), kan – i hvert fald for nu – blive på sin post.

En domstol i Washington D.C. kunne fredag ikke tage en afgørelse i en usædvanlig sag, som Cook har anlagt mod præsident Donald Trump. Han forsøger at fjerne hende fra Feds bestyrelse.

Efter to timers mundtlige argumenter bad dommeren Cooks advokater om at indsende en skriftlig redegørelse tirsdag med mere detaljeret forklaring på, hvorfor fyringen af Cook er ulovlig.

Trump siger, at hun er fyret. Han hævder, at Lisa Cook har brudt loven ved at afgive falske oplysninger på en eller flere aftaler om realkreditlån.

Ifølge Trump skal Cook have angivet, at hun har to primære boliger – en i Michigan og en i Georgia.

Lisa Cook har afvist at have gjort noget forkert.

Hun er ikke sigtet for nogen lovovertrædelse, og de påståede episoder fandt sted, før hun tiltrådte sin nuværende stilling.

Cook sagsøgte torsdag Trump. Hun og hendes advokater mener, at præsidentens påstand om, at hun begik realkreditbedrageri før sin tiltrædelse i banken, ikke giver ham lovhjemmel til at afskedige hende.

Hun mener videre, at det blot er et påskud for at fjerne hende på grund af hendes pengepolitiske holdninger.

– For præsidenten betyder “gyldig grund”, at hun ikke vil gå med til en rentenedsættelse, sagde Cooks advokat, den fremtrædende Washington-jurist Abbe Lowell, under fredagens retsmøde.

Trump har flere gange rettet en skarp kritik mod centralbanken, som ifølge ham bør sænke renterne markant.

Han har gentagne gange skældt ud på Fed-chef Jerome Powell og givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet – men har ikke direkte truet med at fyre Powell, inden centralbankchefens mandat udløber i maj næste år.

Den retssag, der nu er indledt i Washington D.C., kan få konsekvenser for den amerikanske centralbanks muligheder for at fastsætte rentepolitik uden politisk indblanding.

Den uafhængighed anses bredt for at være afgørende for en centralbanks evne til at holde inflationen i skak.

Det er muligt, at sagen kan ende i USA’s højesteret.

Centralbanken har erklæret, at den vil rette sig efter en domstolsafgørelse.

Reuters

USA’s regering sløjfer 679 millioner dollar i føderal støtte til i alt 12 havvindprojekter.

Det svarer til godt 4,3 milliarder kroner.

Af dette beløb skulle 427 millioner dollar (2,7 milliarder kroner) være gået til et projekt i Californien.

USA’s transportminister, Sean Duffy, skriver i en pressemeddelelse fredag, at hans ministerium annullerer eller ophæver bevillinger, som blev givet under tidligere præsident Joe Biden.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt skepsis over for global opvarmning. Og han har længe gjort det klart, at han ikke er tilhænger af vindmøller.

Duffy kalder denne energiform “spild” af ressourcer og kritiserer Biden for at bruge penge på sit “Grønne Nye Fupnummer” – en henvisning til Bidens store “Grønne Nye Aftale” med store investeringer i vedvarende energi.

Under Biden gav transportministeriet sidste år 427 millioner dollar til opførelsen af en ny marineterminal i Humboldt County, Californien. Terminalen, der nu droppes, skal være støtte for byggeri og vedligeholdelse af havvindmøller.

Ministeriet skærer også en bevilling på 47 millioner dollar til et logistik- og produktionscenter for havvind nær havnen i Baltimore, Maryland, samt 48 millioner dollar til et havvind-terminalprojekt på Staten Island i New York, som blev bevilget i 2022.

I sidste uge blev det danske selskab Ørsted bedt om at stoppe al aktivitet på havvindmølleprojektet Revolution Wind, som er et næsten færdigbygget projekt ud for Rhode Islands kyst.

Aktiekursen for det danske energiselskab er i denne uge faldet med knap ti procent.

Alene fredag er Ørsted-aktien lukket med et fald på 3,3 procent, mens den dårlige stemning også præger Vestas-aktien, der lukker 3,1 procent lavere.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., sagde tidligere på ugen, at flere amerikanske myndigheder samarbejder om at gennemgå havvindparker, som blev godkendt af Biden-administrationen langs USA’s vestkyst.

Blandt de myndigheder er forsvars-, energi- og handelsministerierne.

Reuters

En ulv har angrebet en fåreflok bag et ellers ulvesikret hegn i Vestjylland.

Det har Naturstyrelsens ulvekonsulent fundet dokumentation for ved en besigtigelse 28. august, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse til Ritzau.

Det er en fåreflok nær Klosterhede-reviret i Vestjylland, der er blevet angrebet, lyder det. Styrelsen oplyser ikke, hvor mange får der skal være dræbt, eller hvornår angrebet har fundet sted.

Angrebet betyder, at man nu kan ansøge om at skyde ulven.

– Der er konstateret et angreb bag et ulvesikret hegn ved Klosterhede-reviret, og det bliver derfor muligt for husdyrholdere i området, der har dyr bag ulvesikre hegn, at søge om tilladelse til at regulere ulven, siger Jens Skovager Østergaard, kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

– Tilladelsen kan overdrages til en jæger, der kan regulere ulven, hvis den forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i samme område, lyder det.

Det er første gang, at der er sket et ulveangreb på husdyr bag ulvesikret hegn, siden det i april blev gjort muligt at regulere – altså dræbe – ulve i forbindelse med angreb.

Angrebet, som Naturstyrelsen 28. august har dokumenteret, betyder, at husdyrholdere nær Klosterhede-reviret nu kan søge om tilladelse til at skyde ulven bag angrebet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver på sin hjemmeside, at det gælder husdyrholdere med ulvesikrede hegn i kommunerne Lemvig og Struer syd for Limfjorden.

De nye regler om regulering af ulve blev præsenteret i en ulvehandlingsplan af Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) i slutningen af april.

Ulve, der angriber husdyr, defineres som problemulve, efter at de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

– Derefter kan ulve reguleres, hvis de forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i samme område, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Hos Anni Matthiesen, der er landdistriktsordfører i regeringspartiet Venstre, er holdningen til ulve klar.

– For Venstre kommer danskernes sikkerhed og tryghed før ulvens, og ulve, der angriber husdyr bag ulvesikret hegn, skal skydes. Så er det sagt, siger Anni Matthiesen fredag efter at have hørt om ulveangrebet i Vestjylland.

Også Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, har reageret på nyheden.

– Regeringen kan finde på nok så mange fikse skrivebordstiltag i København, men det gør tydeligvis uendelig lidt indtryk på ulven i Vestjylland. Det er ganske enkelt ikke fair, at man som landmand eller fåreavler skal udsættes for endnu et angreb bag et såkaldt ulvesikret hegn.

– Der er efter min mening ikke plads til ulven i dag, og desto før det går op for regeringen, desto før kan vi komme i gang med at regulere den ned til nul, siger Støjberg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Tilbage i februar fandt det første registrerede ulveangreb på husdyr bag et ulvesikret hegn sted. Her gik en ulv til angreb hos en fåreavler i den vestjyske by Vemb, hvor 17 får blev dræbt.

På det tidspunkt var der endnu ikke regler, der tillod, at man måtte skyde ulve som følge af angreb på husdyr bag sikret hegn. Den mulighed blev først præsenteret med ulvehandlingsplanen i april.

I Danmark holder der ulve til flere steder i Jylland. Torsdag kom det frem, at syv af landets ni ulvepar har fået hvalpe i løbet af i år.

Tyrkiet har lukket sit luftrum for israelske fly og sine havne for israelske skibe.

Det siger landets udenrigsminister, Hakan Fidan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har lukket vores havne for israelske skibe. Vi tillader ikke tyrkiske skibe at sejle til israelske havne, siger ministeren ifølge tyrkisk tv i en tale til parlamentet.

– Vi vil ikke tillade containerskibe med våben og ammunition til Israel at anløbe vores havne, ej heller vil vi lade deres fly komme ind i vores luftrum.

En unavngiven diplomatisk kilde uddyber over for AFP, at det gælder “officielle” flyvninger.

Tyrkisk luftrum er “lukket for alle fly, der transporterer våben (til Israel, red.), samt for Israels officielle flyvninger”.

Det er ikke umiddelbart klart, hvornår restriktionerne er blevet indført.

Det er ikke første gang, at Tyrkiet udelukker israelske fly og skibe fra landets territorium.

I november nægtede Tyrkiet det israelske præsidents fly adgang til landets luftrum.

Det tvang præsidenten, Yitzhak Herzog, til at aflyse et planlagt besøg ved COP29-klimakonferencen i Aserbajdsjan.

I maj måtte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ligeledes aflyse et besøg i Aserbajdsjan, efter at tyrkiske myndigheder angiveligt havde nægtet ham ret til at passere gennem tyrkisk luftrum.

Denne uge meddelte Israels største rederi, Zim, at selskabet var blevet informeret om, at nye regler betyder, at “skibe, der ejes, drives eller administreres af en enhed med tilknytning til Israel, ikke vil få tilladelse til at lægge til i tyrkiske havne”.

Disse regler blev ifølge Zim vedtaget i Tyrkiet 22. august.

Udenrigsminister Hakan Fidans udtalelser fredag er den første offentlige bekræftelse af forbuddet.

AFP

Det er bekymrende, at salget af den lille flaske med næsespray er stigende, da pustet i næsen kan være afhængighedsskabende.

Sådan lyder det fra Danmarks Apotekerforeningen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der bliver solgt fire millioner næsesprays årligt i Danmark.

Det er en markant stigning siden 2000, hvor der blev solgt 1,5 millioner.

Stigningen tog for alvor fart i 2001, hvor det blev tilladt at sælge næsespray i detailhandlen og ikke længere blot på apotekerne.

Tre ud af fire flasker med næsespray sælges andre steder end fra apotekerne, skriver foreningen.

– Man kan få indtryk af, at næsespray er uskadelig, når det sælges ved kassen i supermarkedet. Men der er jo tale om et lægemiddel, der som bekendt kan skabe afhængighed, siger chefkonsulent i foreningen Helle Jacobsgaard i meddelelsen.

Næsespray kan være en god hjælp, hvis man er forkølet, og næsen er stoppet.

Men bruger man sprayen gennem længere tid, er der en risiko for, at næsens slimhinder hæver.

På den måde risikerer man at udvikle permanent tilstoppet næse – også kaldet medicinsk næsetæthed.

Ud over at det kan være belastende at være afhængig af et pust i næsen for at trække vejret, kan det give kronisk næse-bihulebetændelse, siger chefkonsulenten.

Hun påpeger, at man højst bør bruge næsespray mod forkølelse tre gange i døgnet og ikke længere tid end i ti dage.

Det er kun apotekerne, der kan og må rådgive om brugen, og derfor bekymrer det store salg fra supermarkeder og kiosker Helle Jacobsgaard.

– Ved at sælge det ved siden af halspastiller og slik sender man et forkert signal til forbrugerne. Derfor bør det kun sælges på apoteket, hvor man bliver rådgivet om brugen og advaret mod afhængighed, siger hun.

Det er uvist, hvor mange danskere der eventuelt er afhængige af næsespray. Men Danmarks Apotekerforening vurderer, at det stigende salg vidner om, “at problemet med afhængighed er stort og stigende”.

Rusland er i gang med at opbygge en styrke på op mod 100.000 soldater nær byen Pokrovsk i det østlige Ukraine.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er en opbygning og koncentration af fjenden dér. Op mod 100.000, det er hvad vi ved her til morgen. De forbereder offensive handlinger, siger Zelenskyj.

Russiske styrker har i flere måneder forsøgt at indtage Pokrovsk.

Tidligere i august brød de igennem de ukrainske forsvarslinjer nord for byen.

Ruslands forsvarsminister, Andrej Belousov, siger fredag, at de russiske styrker har øget fremrykningen i Ukraine.

Ifølge Belousov har de indtaget 600-700 kvadratkilometer territorie i Ukraine per måned.

Det siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, skriver Reuters.

Meldingen er ikke umiddelbart bekræftet fra ukrainsk side.

Pokrovsk ligger i Donetsk, som er en af de fire ukrainske regioner, som Rusland gør krav på.

Af de fire regioner er det i dag kun Luhansk, som russiske styrker har fuld kontrol over.

Zelenskyj opfordrer også Ukraines allierede til hurtigere at sende de våben videre, som USA sælger til andre Nato-lande til levering til Ukraine.

– Vi vil gerne have denne “korridor” til at fungere lidt hurtigere, siger han.

Aftalen indebærer, at Nato-lande køber våben for flere hundrede millioner dollar af USA.

Derpå sendes de til Ukraine for at hjælpe ukrainske styrker med at forsvare sig mod russiske angreb.

Frankrig og Tyskland har fredag meddelt, at de vil sende mere luftforsvarsmateriel til Ukraine efter “massive” russiske luftangreb i de seneste dage.

Det oplyser de to lande i en fælles meddelelse.

– På trods af intensive internationale diplomatiske bestræbelser viser Rusland ingen tegn på at ville afslutte sin aggressionskrig mod Ukraine, lyder det, efter at præsident, Emmanuel Macron, har været vært for den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, under et besøg i Sydfrankrig.

Torsdag kostede russiske missilangreb i den ukrainske hovedstad, Kyiv, mindst 23 mennesker livet. Fire af dem var børn. Omkring 50 andre blev såret.

Rusland har optrappet angrebene mod Ukraines byer på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at indlede en dialog og få en fredsaftale på plads.

AFP

Thomas Thomasberg er færdig som træner i FC Midtjylland.

Superligaklubben bekræfter fredag aften på sin hjemmeside, at Thomasberg er fortid som cheftræner hos vicemestrene.

Både Tipsbladet og TV 2 Sport erfarer, at Thomasberg bliver erstattet af Mike Tullberg, der senest har været træner for Borussia Dortmunds U23-hold.

En ny træner præsenteres officielt tirsdag klokken 13, lyder det fra FC Midtjylland.

Det lykkedes Thomasberg at føre holdet til europæisk deltagelse, og i sæsonen efter blev det til guld i Superligaen. Det blev fulgt op af sølv i den forgangne sæson.

Derfor begrunder klubbens bestyrelsesformand, Claus Steinlein, fyringen med, at holdet ikke gik i den rigtige retning.

– Det handler ikke om resultaterne, men om at vores rating ikke har udviklet sig i den ønskede retning over længere tid. Derfor er det efter moden overvejelse vurderet, at det er det rette tidspunkt at tilføre nye kompetencer til cheftrænerposten, siger Steinlein til FCM’s hjemmeside.

Beslutningen om et trænerskifte blev meddelt til Thomasberg allerede onsdag, oplyser FCM.

I fællesskab er det blevet aftalt, at han skulle fuldføre klubbens europæiske kvalifikation og desuden stå i spidsen for holdet mod Brøndby søndag aften.

Thomas Thomasberg fortæller, at han er “stolt af det aftryk”, han har sat på FCM i tiden hos ulvene.

– Personligt havde jeg ønsket, at samarbejdet ikke skulle stoppe nu, men jeg kan se mig selv i spejlet og stå på mål for det arbejde, vi har lagt sammen. Det er klubbens beslutning, og den respekterer jeg, siger Thomasberg.

50-årige Thomasberg blev i 2023 købt i Randers FC og har stået i spidsen for holdet i to et halvt år.

Da han overtog holdet, lå det i nedrykningsspillet efter en svær sæson under Albert Capellas.

FC Midtjylland har også fået en resultatmæssigt fornuftig start på denne sæson. Holdet har kvalificeret sig til Europa League, og i Superligaen ligger FC Midtjylland nummer to med et point op til FC København.

Thomasberg indledte sin trænerkarriere i FC Midtjylland – først som assistent og siden som cheftræner. Han blev fyret i 2009 efter en skuffende start på sæsonen.

Den tidligere midtbanespiller tog herfra til Hjørring, Fredericia, Hobro og Randers, før han vendte tilbage til Heden.

39-årige Tullberg har mindre erfaring på topplan.

Siden 2019 har han været tilknyttet bundesligaklubben i forskellige roller. Mest i fokus kom han tidligere på året, da han overtog førsteholdet på midlertidig basis efter fyringen af Nuri Sahin.

Det blev til tre kampe, hvor Dortmund hentede to sejre og en uafgjort.

Tidligere fredag berettede tyske Sky Sports, at Tullberg var blevet solgt til en “udenlandsk klub, der spiller europæisk fodbold”.

Det blev ikke nærmere defineret, hvem danskerens kommende arbejdsgiver er, men ifølge mediet har Dortmund fået over en million euro for den tidligere angriber.

FC Midtjylland møder søndag Brøndby på udebane, før der venter en landskampspause.

Der er bred opbakning blandt EU-landene til at træne ukrainske soldater i Ukraine efter en fredsaftale.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det afsluttende pressemøde efter det uformelle forsvarsministermøde i København fredag.

– Vi har allerede trænet 80.000 ukrainske soldater indtil nu. Men vi skal gøre mere.

– Det kan være gennem militære trænere og militære akademier i Ukraine efter en fredsaftale, siger Kaja Kallas.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) understreger på pressemødet, at Ukraine derudover skal have hurtig militærhjælp i kampen mod Rusland.

Det skal blandt andet ske gennem direkte investeringer i Ukraines forsvarsindustri, mener den danske minister.

– Omkostningerne bliver større, hvis ikke vi handler nu. Vi har ganske enkelt ikke tid til at vente.

– Derfor er jeg glad for, at der har været opbakning fra flere EU-lande til det på mødet i dag, siger Troels Lund Poulsen.

USA’s præsident, Donald Trump, har inddraget den beskyttelse, som tidligere vicepræsident Kamala Harris får fra Secret Service.

Det meddeler en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Vicepræsidenter får normalt et halvt års Secret Service-beskyttelse, efter at de forlader deres embede.

Secret Service er det korps, der passer på USA’s præsident og vicepræsident.

Tidligere præsident Joe Biden forlængede dog Harris’ beskyttelse frem til januar 2026, inden han forlod præsidentposten i januar i år.

Ud over at være vicepræsident under Biden var Kamala Harris også Trumps modkandidat ved præsidentvalget i november sidste år.

I næste uge indleder hun en rundrejse til 15 amerikanske byer for at præsentere sin nye bog, “107 Days”, der handler om hendes korte valgkamp mod Trump, efter at Biden havde trukket sig som partiets præsidentkandidat.

I et brev til Harris fremgår det ifølge Reuters’ kilde, at ændringerne i beskyttelsen af hende træder i kraft på mandag 1. september.

Kirsten Allen, som er en ledende rådgiver for Harris, siger som svar på beslutningen:

– Vicepræsidenten er taknemmelig over for Secret Service for deres professionalisme, dedikation og urokkelige engagement i sikkerheden.

Harris tabte præsidentvalget i november 2024 til Trump, men har ikke udelukket, at hun måske vil genopstille i 2028.

Hun meddelte i slutningen af juli, at hun ikke stiller op som guvernør i Californien, hvor der skal være valg i 2026.

Harris er ikke den eneste, der har mistet sin føderale sikkerhedsbeskyttelse under Trumps regeringstid.

Nogle af hans kritikere, såsom den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, har også fået frataget sin beskyttelse.

I marts sløjfede Trump beskyttelsen af Joe Bidens børn, Hunter Biden og Ashley Biden.

Reuters

Retten i Aarhus har idømt en 40-årig taxachauffør halvandet års fængsel efter straffelovens voldtægtsparagraf for overgreb mod en 13-årig pige, skriver TV2 Østjylland.

Der er tale om voldtægt, fordi pigen var mindreårig, og den dømte var 39 år på gerningstidspunktet. Han har i retten forsvaret sig med, at han troede, pigen var ældre.

Da taxachaufføren tidligere på måneden blev afhørt i retten, fortalte han, at han havde mødt pigen i en 7-Eleven-kiosk, og at de efterfølgende holdt telefonisk kontakt.

Ifølge manden skulle pigen have forklaret, at hun var 18 år gammel.

Manden fortalte ifølge TV2 Østjylland under afhøringen også, at han og pigen skulle være blevet islamisk gift. Det var angiveligt en somalisk imam, som over en telefonforbindelse havde stået for ritualet.

Han har erkendt at have haft to fuldbyrdede samlejer med pigen, men har afvist, at det skulle være sket på et skoletoilet, som der er rejst tiltale for i sagen.

Manden er i sagen også dømt for at have krænket to taxakunders blufærdighed. De sager stammer tilbage fra 2022, hvor han under taxakørsel på forskellig vis har gjort uønskede tilnærmelser til to kvinder.

Ud over fængselsdommen er den 40-årige mand ifølge TV2 Østjylland dømt til at betale sagens omkostninger og en godtgørelse på 50.000 kroner til den 13-årige.

Manden valgte at anke dommen til Vestre Landsret.

Israels militær har fundet liget af gidslet Ilan Weiss, der blev bortført fra en israelsk kibbutz under Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Liget blev fundet i Gaza i en fælles operation mellem militæret og efterretningstjenesten Shin Bet.

Det oplyser militæret i en udtalelse ifølge Times of Israel.

Foruden Ilan Weiss har militæret fundet et andet gidsels jordiske rester. Gidslet er fredag endnu ikke blevet identificeret.

Den 56-årige Ilan Weiss blev bortført sammen med sin hustru og datter, Shiri og Noga, da Hamas angreb kibbutzen Be’eri i det sydlige Israel.

Weiss var en del af et akutberedskab og forsøgte at forsvare kibbutzen under angrebet, men blev selv taget til fange. Han blev dræbt samme dag.

Hans hustru og datter overlevede 7. oktober 2023 og blev holdt fanget af Hamas i Gaza indtil slutningen af november samme år. Her blev de frigivet som led i en fangeudveksling mellem Hamas og Israel.

Ifølge en undersøgelse foretaget af FN-agenturet OHCHR var kibbutzen Be’eri, hvorfra Ilan Weiss og hans familie blev bortført, en af de israelske landsbyer, som blev hårdest ramt under Hamas-angrebet.

105 personer fra Be’eri blev dræbt under angrebet. Det var næsten ti procent af kibbutzens beboere. Derudover blev 30 beboere bortført af Hamas.

Ifølge undersøgelsen fra OHCHR begyndte angrebet på kibbutzen Be’eri om morgenen 7. oktober 2023 klokken 06.55, da to Hamas-medlemmer ankom til kibbutzens sikkerhedsgate.

Porten var låst, men åbnede få minutter senere, da en personbil nærmede sig. Tre mænd, der befandt sig i bilen, blev skudt og dræbt af Hamas-medlemmerne, som derefter kunne bevæge sig ind i kibbutzen.

De tre mænd i bilen viste sig at være festivalgæster, der var flygtet fra Nova-festivalen, som også var under angreb af Hamas.

365 personer blev dræbt på festivalen.

I alt blev cirka 250 gidsler taget til fange, og 1200 personer blev dræbt af Hamas og andre militante grupper 7. oktober 2023.

48 gidsler befinder sig stadig i Gaza. Israels militær vurderer, at 20 af gidslerne stadig er i live.

Tirsdag gik to teenagere til politiet med en alvorlig anklage mod deres far.

Ifølge døtrene har faren udsat dem for seksuelle overgreb for flere år siden, da de var børn. Siden har Østjyllands Politi efterforsket sagen, og torsdag skred kredsen til anholdelse af den 59-årige mand.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Retsmødet er fredag eftermiddag endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til foreløbig 24. september.

Det er med henvisning til, at han ikke skal kunne påvirke efterforskningen af sagen, fortæller specialanklager Jesper Rubow.

Ifølge sigtelsen er de seksuelle overgreb foregået i familiens hjem i Randers. Overgrebene stod angiveligt på kontinuerligt gennem flere år frem til for lidt over ni år siden.

Begge døtre er i dag teenagere, og den ene er over 18 år.

Retsmødet foregik for lukkede døre, hvorfor beviserne holdes hemmelige, ligesom der ikke kan refereres fra farens forklaring.

Politiet oplyser dog, at han nægter sig skyldig.

Faren er beskyttet af et navneforbud. Døtrene er også beskyttet af navneforbud, hvilket ofre for seksuelle forbrydelser altid er per automatik.

Københavns Byret har nu sat datoer på retssagen mod to terrorsigtede unge svenskere, som mistænkes i forbindelse med to eksplosioner nær Israels ambassade i København den 2. oktober i fjor.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at der er afsat seks dage til behandling af sagen ved retten. Første dag bliver 12. november, mens der ventes en dom senest den 3. februar 2026.

Endnu er der ikke rejst en formel tiltale i sagen. I terrorsager er det nemlig en tung proces, som begynder med en indstilling fra politikredsens anklagemyndighed, der via Statsadvokaten og Rigsadvokaten til sidst lander på justitsministerens bord.

Der er tale om en såkaldt forhåndsberammelse, hvilket indikerer, at der i hvert fald efter politikredsens anklagemyndigheds opfattelse bør køre en sag.

Eftersom der ikke er rejst en tiltale, er der heller ikke noget anklageskrift. Og offentlighedens adgang til sagens oplysninger er derfor begrænset til de relativt få detaljer, der er kommet frem ved de retsmøder, der har været undervejs i sagen.

Retsmøder, som mestendels har været afviklet for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

De to svenskere, som i dag er 17 og 20 år, blev den 2. oktober kort før middag anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård, efter at to natlige eksplosioner havde rystet et ambassadekvarter i Hellerup.

Dagen efter blev mændene fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for at have transporteret fem håndgranater til hjørnet af Strandagervej og Lundagervej og kastet to af dem mod en bygning.

På det tidspunkt var de alene sigtet efter straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og om at forvolde sprængning – ikke for terror.

Men dagen efter oplyste senioranklager Cecilia Holmbom fra den svenske anklagemyndighed, at sagen havde forbindelse til et skyderi mod Israels ambassade i Stockholm, som fandt sted aftenen inden episoden i Hellerup.

Og den følgende dag oplyste Københavns Politi så, at man havde udvidet sigtelserne. Nu var det straffelovens terrorparagraf, som blev bragt i spil.

Først i begyndelsen af november blev sigtelserne lagt frem offentligt i forbindelse med et retsmøde. Nu lød det, at det var Israels ambassade på Lundagervej, der havde været granaternes tiltænkte mål.

Ved et retsmøde i februar skulle spørgsmålet om udlevering af den yngste svensker, som svenske Cecilia Holmbom havde varslet i oktober, behandles.

Ved retsmødet kom det frem, at den 17-årige ud over ambassadeskyderiet i Stockholm også er sigtet i forbindelse med et drab begået i den svenske by Halltstahammar den 19. september.

Her blev en cirka 25-årig mand dræbt i en byge af skud. Ifølge det svenske medie SVT’s oplysninger har drabet forbindelse til en blodig bandekrig mellem to netværk kaldet Foxtrot og Rumba.

Netværkene menes at være ledet af henholdsvis Rawa Majid, kaldet “Den kurdiske ræv”, og Ismail Abdo, kaldet “Jordbærret”.

Undervejs i forløbet var en 50-årig mand også sigtet i Danmark. Sigtelsen mod ham handlede ikke om terror, men om overdragelse af penge til en af svenskerne. Anklagemyndigheden har imidlertid droppet sagen mod ham.

FC Midtjylland skal stramme sig an i Europa League, hvor holdet blandt andet møder Roma på udebane og Celtic hjemme på MCH Arena.

Det blev en kendsgerning ved fredagens lodtrækning i Monaco.

Også Dinamo Zagreb, Genk og Sturm Graz kigger forbi den danske klub, som lå i seedningslag tre ud af fire, da modstanderne skulle findes.

Ud over en smuttur til Rom har FC Midtjylland udekampe mod Maccabi Tel Aviv, Nottingham Forest og Brann.

På grund af sikkerhedssituationen i Israel spiller holdet fra Tel Aviv sine kampe på neutral grund. Det var også tilfældet sidste år, hvor holdene tørnede sammen i Serbien.

Første spillerunde i turneringen afvikles 24. og 25. september, mens sidste runde er lagt 29. januar næste år. De enkelte kampe er endnu ikke fastlagt.

FC Midtjylland spillede sig frem til ligaspillet i Europa League ved at nedlægge skotske Hibernian, norske Fredrikstad og finske KuPS i kvalifikationen.

Mens der skulle forlænget spilletid til at gøre det af med skotterne, gik det væsentligt nemmere i de to sidste kvalifikationsrunder, hvor midtjyderne vandt overlegent.

FC Midtjylland deltog også sidste år i turneringen og endte efter de otte kampe som nummer 20 ud af 36 hold.

Det udløste en billet til playoffrunden, hvor holdet tabte til Real Sociedad.

De danske vicemestre er nummer 71 på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficientliste for klubber.

Bedst placerede hold blandt modstanderne er Roma, der rangerer som nummer 14. Italienerne vandt i 2022 Conference League og nåede året efter finalen i Europa League.

FC Midtjylland har fået en resultatmæssigt fornuftig start på sæsonen med 12 point i seks kampe i Superligaen. Det rækker foreløbig til en andenplads efter FC København, der tidligere på ugen kvalificerede sig til Champions League.

Den nye finanslov strider egentlig mod de økonomiske lærebøger, som foreskriver, at der føres en strammere finanspolitik, når der er fart på økonomien.

Alligevel vurderer Michael Svarer, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, at regeringens finanslovsforslag for 2026 holder sig inden for grænserne for det ansvarlige.

For selv om væksten og beskæftigelsen buldrer afsted, er der andre ting, der peger i den modsatte retning.

Det gælder eksempelvis forbrugertilliden, som ligger på et lavt niveau og får forbrugerne til at holde på deres penge.

– Når man vægter det hele, er det til den lempelige side, men det er ikke direkte uansvarligt, siger Michael Svarer.

Han forklarer, at finansloven samlet set vil øge aktiviteten i økonomien ved at øge både det private og det offentlige forbrug.

– Risikoen er, at der kommer for meget brænde på bålet, og at det brænder bredere, end man gerne vil have. Det kan føre til en overophedning med stigende priser, stigende lønninger og tab af konkurrenceevne, som kan sætte den gode økonomi over styr, siger Michael Svarer.

Men når man samtidig tager højde for lav forbrugertillid, geopolitisk uro og handelspolitisk postyr, så er risikoen mindre, vurderer han.

I finanslovsudspillet lægger regeringen blandt andet op til at ophæve afgifter på kaffe og chokolade, reducere afgiften på el og sænke forældrebetalingen til institutionspladser i vuggestuer og børnehaver.

Da regeringen præsenterede udspillet fredag, understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen i hans optik fører en ansvarlig finanspolitik.

– Jeg er tryg ved det, vi gør. Man skal også huske, at aktivitetspresset på dansk økonomi er let aftagende, sagde Wammen og fortsatte:

– Det vil sige, at det her er en fin og balanceret finanslov, hvor vi både holder en sikker kurs og giver danskerne nogle flere penge.

Houthi-bevægelsens premierminister i Yemen, Ahmed al-Rahawi, er blevet dræbt i et israelsk angreb på Yemens hovedstad, Sanaa.

Det skriver Times of Israel og nyhedsbureauet dpa.

Times of Israel henviser til oplysninger fra de yemenitiske medier Al-Jumhuriya og Aden al-Ghad, mens dpa henviser til anonyme kilder.

Angrebet fandt sted torsdag og ramte en lejlighed, hvor al-Rahawi befandt sig.

Ahmed al-Rahawi blev udpeget som leder af Houthi-bevægelsens regering i Yemen i august sidste år. Regeringen, som kontrollerer Sanaa, er ikke internationalt anerkendt.

Houthi-bevægelsens regering er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i Yemen, der ledes af premierminister Salem Saleh bin Braik.

Ved angrebet, der ramte al-Rahawi, blev flere af hans livvagter dræbt, fortæller anonyme kilder til dpa.

Ifølge Times of Israel blev Sanaa og de omkringliggende områder ramt af flere israelske angreb torsdag. Et andet angreb ramte ifølge mediets oplysninger ti højtstående Houthi-ministre.

De var samlet uden for hovedstaden for at høre en tale af Houthi-bevægelsens øverste leder, Abdul Malik al-Houthi.

Det er uklart, om ministrene blev dræbt i angrebet.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, og det israelske militær har efterfølgende bekræftet angrebet, men har ikke oplyst, hvem der var mål for det.

Hverken Israel eller Houthi-bevægelsen har bekræftet angrebet på al-Rahawi.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Siden begyndelsen af Israels krig mod Hamas i Gaza i oktober 2023 har houthierne jævnligt angrebet Israel med raketter, missiler og droner.

Israel har flere gange svaret igen med angreb på Yemen.

Der er ingen personlige skattelettelser til borgerne i regeringens udspil til en finanslov for 2026, fordi det ville tage for lang tid ifølge regeringen.

Det svarer finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde fredag, hvor udspillet til statens budget for næste år præsenteres.

– Så kan man spørge: “Kunne man ikke have gjort andre ting?” Jo, men andre ting ville have taget lang tid at gøre. Det har været et selvstændigt mål for os, at det her skal være hurtigt at gøre, siger Wammen.

Det fremgår ikke, hvorfor det vil tage lang tid at gøre, men ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil eksempelvis en sænket fødevaremoms tage tre år at ændre på grund af gamle it-systemer.

Så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

Det er blandt andet penge, som stammer fra skatteindtægter.

– Danskerne har betalt mere i skatter og afgifter, end man havde forventet ville komme i kassen. Derfor skal vi se på, hvordan de penge bruges mest fornuftigt.

– Vi har kæmpe udfordringer med forsvar og sikkerhed. Vi har daginstitutioner og skoler, vi gerne vil gøre bedre, og så vil vi gerne sende flere penge tilbage til danskerne, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren henviser til, at regeringen i stedet bruger milliarder af kroner på at fjerne elafgiften i to år samt chokoladeafgiften og kaffeafgiften foruden at sænke betalingen for daginstitutioner.

– Det, du skal betale mindre i dagsinstitution, kan du bruge i supermarkedet eller noget andet. Det, du betaler mindre i elafgift, kan du bruge i supermarkedet eller på noget helt andet, siger Wammen.

Den gennemsnitlige borger vil spare 2575 kroner med næste års finanslov.

Desuden henviser han til, at den nuværende regering i 2023 sænkede skatten for blandt andet enlige forsørgere, så de kan beholde op mod 8000 kroner mere om året.

Desuden blev grænsen for topskat forhøjet, og der blev indført en top-topskat på de allerhøjeste indkomster.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at regeringen har fundet en god balance mellem afgiftslettelser og økonomisk ansvarlighed, hvor økonomien ikke skal overstimuleres.

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Der bliver delt gaver ud til alle borgere i Danmark med regeringens udspil til en finanslov for 2026.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag ved præsentationen af udspillet til statens budget for næste år.

– Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, siger finansministeren.

Regeringens udspil til finansloven kommer, få måneder før vælgerne skal stemme til kommunal- og regionalvalget i november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud.

Ifølge iagttagere har regeringen af den grund været mere rundhåndet end andre år og har blandt andet fundet milliarder af kroner til at fjerne afgifterne på el i to år, flere pædagoger i institutioner og lavere afgifter på chokolade og kaffe.

Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer, ifølge Wammen. Derfor skal priserne sættes ned.

– En typisk arbejderfamilie i hus vil få 8500 kroner ekstra i 2026. Det vil kunne mærkes, siger finansministeren.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

– Dansk økonomi er ikke kommet af sig selv, det er resultatet af mange års ansvarlige reformer, siger Wammen.

Pengene i statskassen kommer fra borgernes skatteindtægter, så derfor bliver finansministeren spurgt til, hvorfor pengene ikke bliver givet tilbage til borgerne. Han sender spørgsmålet videre til økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Pressen har på forhånd omtalt en række af regeringens udspil såsom mindre forældrebetaling for institution, fjernet moms på bøger og billigere levering af mad til ældre i kommunal sammenhæng.

Forhandlingsreserven er ligesom sidste år på 500 millioner kroner, som resten af Folketingets partier kan komme med særlige ønsker til.

Udspillet til forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det beløb ventes dog at stige.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Den ventes at være forhandlet færdig på nogle måneder og er oftest på plads i november.

Tre personer er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Sydmotorvejen fredag formiddag.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sidst på eftermiddagen.

Politiet har dagen igennem arbejdet på ulykkesstedet, hvor to biler har været impliceret i ulykken.

– Ud fra de foreløbige oplysninger, vi har, så tyder det på, at føreren i den ene bil har fået et ildebefindende og er kørt ind i autoværnet og har ramt en bro, fortæller Kasper Skotte.

– Derudover er der en anden bil, som bliver ramt, men der er ingen alvorligt tilskadekomne i den bil, lyder det fra vagtchefen.

Ulykken er sket ved en motorvejsbro ved afkørsel 41 ved Vordingborg, hvor der efterfølgende blev spærret i nordgående retning.

Flere ambulancer, en akutlægehelikopter og en redningshelikopter fra Forsvaret blev sendt til stedet, hvor motorvejen i nogle timer var helt eller delvist lukket.

Strækningen var igen fuld farbar omkring klokken 14.

Politiet oplyste ved middagstid, at de alvorligt tilskadekomne er blevet fløjet til Rigshospitalet.

Det er sidst på eftermiddagen endnu ikke oplyst, om nogen er i livsfare.