Seneste nyheder

Partierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Naleraq får de to grønlandske mandater i Folketinget.

Det viser det endelige resultat fra Grønland ifølge de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

De to folketingsmedlemmer bliver Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja H. Nathanielsen fra IA.

Qarsoq Høegh-Dam er ifølge Sermitsiaq blevet valgets store stemmesluger. Han fik 4615 personlige stemmer, mens Naaja H. Nathanielsen, som er minister for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, fik 1953.

Ifølge KNR svarer Qarsoq Høegh-Dams personlige stemmetal til 21,6 procent af alle stemmer.

Naaja H. Nathanielsen siger til KNR, at hun er “superglad og stolt, og jeg er så opløftet over, at IA formår at blive det største parti igen”.

IA er størst med 28,6 procent af stemmerne, mens Naleraq fik 24,6 procent.

Det er endnu uvist, om de to mandater lander i rød eller blå blok.

Naleraq har ikke villet sige, hvem de peger på som statsminister. Og Naaja H. Nathanielsen vil over for DR, som er til stede ved IA’s valgfest, heller ikke røbe, hvem hun foretrækker.

– Det tager vi senere, siger hun til mediet.

Qarsoq Høegh-Dam siger til Sermitsiaq, at han er klar til at trække i arbejdstøjet.

– Nu handler det om at komme i gang med arbejdet. Jeg regner med at tage afsted så snart som muligt til Danmark, så jeg kan være med i møderne dér, siger han.

Siumut, som er gået meget tilbage ved valget, mistede i valgperioden deres ene mandat, da Aki-Mathilda Høegh-Dam, som er søster til Qarsoq Høegh-Dam, skiftede fra Siumut til Naleraq.

Ved tirsdagens valg er det dermed første gang, at Naleraq får et medlem i Folketinget efter et valg.

Siden folketingsvalget i 2001 har det ellers været IA og Siumut, der har siddet på de to grønlandske mandater i Folketinget.

Af den grønlandske valghjemmeside fremgår det, at Siumut er gået hele 21,3 procentpoint tilbage og lander på 16,4 procent af stemmerne.

De to nye folketingsmedlemmer afløser Aki-Mathilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz Larsen.

Dødstallet efter en af Colombias værste flyulykker i mange år er steget til 69.

Det viser en opdateret opgørelse over antallet af omkomne.

Hercules-flyet styrtede mandag ned omkring en kilometer fra landingsbanen, efter at det var lettet fra byen Puerto Leguízamo nær grænsen til Peru.

Det colombianske militærfly havde i alt 126 personer samt ammunition om bord. 57 soldater blev såret i ulykken.

De sårede modtager behandling på forskellige hospitaler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også lokale beboere blev såret, da de skyndte sig til stedet for at redde de overlevende. De blev såret af ammunition, der eksploderede i vraget.

Årsagen til ulykken er ved at blive undersøgt.

Colombias præsident, Gustavo Petro, beskylder sin forgænger på posten, Iván Duque, for at have accepteret det, han kalder et skrotfly fra USA.

– Ekstremt dyre gaver. Vedligeholdelsen koster mere end et nyt fly – og hvor meget er de tabte liv værd? Spørgsmål: Hvorfor købte man et fly med 43 års tjeneste?, skrev præsidenten på det sociale medie X.

Han tilføjede, at han havde anmodet om at få Hercules-flyet udskiftet for et år siden.

Iván Duque har svaret igen med at kalde præsidenten ussel og uintelligent og opfordret ham til at gennemføre en grundig undersøgelse af flystyrtet.

Colombias forsvarsministerium har udelukket, at flyet styrtede ned på grund af angreb fra væbnede grupper, der opererer i området.

Den lokale guvernør i området, hvor flyet styrtede ned, har sagt, at lufthavnen i Puerto Leguízamo har haft flere problemer og har brug for investeringer.

Det nedstyrtede fly er et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

AFP

Delstaten Minnesota har tirsdag sagsøgt den føderale regering i USA.

Delstaten kræver adgang til beviser i sagerne om to dødelige skudepisoder, hvor føderale betjente dræbte de amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i januar.

Søgsmålet er anlagt mod det amerikanske justitsministerium og USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Delstaten hævder, at Trump-administrationen har blokeret delstatens efterforskere fra at få adgang til centrale beviser og oplysninger relateret til skuddrabene.

Den 7. januar blev den 37-årige amerikaner Renée Good skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Senere samme måned blev 37-årige Alex Pretti dræbt på gaden af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Drabene udløste store protester i Minneapolis og andre amerikanske storbyer.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter.

Efter drabet på Alex Pretti besluttede en domstol midlertidigt, at føderale efterforskere ikke måtte destruere beviser i sagen. Det forbud blev senere ophævet af den samme dommer, som havde udstedt det.

Søgsmålet understreger konflikten mellem delstaten og Trump-administrationen om efterforskningen af skyderierne.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed siger, at alle skudepisoder først gennemgås af en relevant retshåndhævende myndighed.

Derefter foregår der en uafhængig gennemgang af skudepisoderne inden for immigrationsmyndigheden ICE eller det amerikanske grænsepoliti.

Ifølge talspersonen er undersøgelsen af drabet på Renée Good, som blev skudt i sin bil af en ICE-betjent, stadig under efterforskning.

Skuddrabet på Alex Pretti bliver efterforsket af USA’s forbundspoliti, FBI, siger talspersonen.

Reuters

– Jeg skylder ikke nogen noget som helst.

Det slår Borgernes Partis formand, Lars Boje Mathiesen, flere gange fast, da han bliver interviewet efter at have holdt en tale for sit parti på Christiansborg.

Her langer ud efter resten af de borgerlige partier.

– Jeg er i hele den her valgkamp blevet holdt fuldstændig ud i strakt arm af samtlige partier, der kalder sig blå.

– Jeg har ikke sagt et eneste dårligt ord om dem overhovedet. De har bevidst valgt at ignorere mig som en eller anden dårlig udgave af Paradise Hotel. Jeg skylder ikke nogen noget som helst, siger Lars Boje.

Borgernes Parti er natten til tirsdag blevet det nyeste parti i Folketinget.

Med 2,1 procent af stemmerne får partiet fire mandater, hvor Lars Boje Mathiesen ventes at tage mandatet i Østjyllands Storkreds.

– Jeg er virkelig virkelig stolt. Og jeg vil gerne sende tusind tak til alle de danskere, der har haft modet til at støtte noget nyt. Det er ikke altid let at gå forrest, siger partiformanden.

Lars Boje slår fast, at partiet “kommer til at give den gas” på Christiansborg.

– Hvis man kender noget til mig, og ved hvordan jeg giver den gas, så prøv at forestil jer, når vi bliver flere.

Første opgave for partiformanden bliver dog et besøg hos kongen en gang onsdag, hvor han skal pege på en kongelig undersøger.

Men her er der færre ord at hente hos Lars Boje.

– Det får vi at se i morgen. Det kommer jeg ikke til at udtale mig om nu.

Ud over et mandat i Østjyllands Storkreds har Borgernes Parti også sikret et mandat i Sydjylland, Sjælland og Nordsjælland.

Borgernes Parti blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Det dårligste resultat ved et folketingsvalg siden 1903.

Det er det triste facit for Socialdemokratiet ved folketingsvalget.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at gå tilbage. Men det er et okay resultat, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Partiet får ved årets valg 21,9 procent af stemmerne og mister 12 mandater, så partiet nu har 38 mandater.

Ved valget i 2022 fik Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne.

Valgets tale i år er entydigt, at det ikke er til at komme uden om Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen, som får 14 mandater

– Resultatet ser lidt broget ud. Vi havde forventet at gå tilbage, for det er normalen, når man søger genvalg for tredje gang

– Men selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi ikke fik flere stemmer, siger Mette Frederiksen.

Det er nu tredje gang inden for mindre end to år, at vælgerne giver Socialdemokratiet stor tilbagegang under Mette Frederiksens ledelse.

Det skete også ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, hvor Socialdemokratiet led den ydmygelse at se SF blive det største parti.

Seneste valglussing kom i november sidste år ved kommunal- og regionalvalget, hvor Socialdemokratiet gik meget tilbage og mistede mange borgmesterposter.

Nu får Socialdemokratiet altså endnu en stor tilbagegang, som Mette Frederiksen i hvert fald delvist tilskriver SVM-regeringen.

– Særligt Socialdemokratiet og Venstre har betalt en høj pris ved dette valg, siger hun.

Venstre fik med blot 10,1 procent af stemmerne sit dårligste resultat ved et folketingsvalg nogensinde.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde tirsdag aften, at det “oplagte” for Venstre var enten at gå i opposition eller få Moderaterne til at indgå i det, som Troels Lund Poulsen kaldte en “blå midterregering”.

Venstre har med 10,1 procent af stemmerne fået det værste valg i partiets over 150 år lange historie.

Ved valget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

Men selv om Venstre med Troels Lund Poulsen i spidsen er gået tilbage ved tirsdagens valg, holder partiet fast i rollen som det største parti i blå blok.

Liberal Alliance så ellers i de første valgstedsmålinger ud til at overhale Venstre og blive størst i blå blok.

Liberal Alliance har fået 9,4 procent af stemmerne ved tirsdagens valg. Det er det bedste resultat, siden partiet blev stiftet i 2007.

På trods af Venstres historisk dårlige valgresultat bliver formand Troels Lund Poulsen alligevel modtaget med jubel og sang, da han ankommer til partiets valgfest på Christiansborg kort efter midnat.

– Jeg er rigtig glad for, at Venstre er blevet det største blå parti. Det er en rigtig god aften, jeg skal ind og fejre nu, lyder det fra formanden.

Fra scenen siger Troels Lund Poulsen, at han nu ser to oplagte muligheder for sig.

– En er, at vi får en blå midterregering, eller at vi går i opposition, hvor vi selvfølgelig vil søge indflydelse, siger han.

Dermed lægger Troels Lund Poulsen ikke op til at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet.

Indtil tirsdag var Venstres dårligste valgresultat fra 1987, hvor partiet fik 10,5 procent af stemmerne. Dengang var Uffe Ellemann-Jensen formand for partiet.

Partiets tilbagegang tirsdag betyder, blandt andet at politisk ordfører Jan E. Jørgensen ikke opnår genvalg.

Venstre har nemlig fået nul mandater i Københavns Storkreds, hvor Jan E. Jørgensen var opstillet.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, opnår ikke genvalg til Folketinget.

Ved valget tirsdag har Venstre fået nul mandater i Københavns Storkreds.

I 2022 fik Venstre to mandater, som gik til Jan E. Jørgensen og Linea Søgaard-Lidell.

Jan E. Jørgensen har siddet i Folketinget siden 2011.

Selv mener han, at nul mandater til Venstre i Københavns Storkreds langtfra er tilfredsstillende.

– Vi er nødt til at evaluere, om Venstre vil være et parti, også for mennesker der bor i Danmarks hovedstad, siger han.

Jan E. Jørgensen tilføjer, at han ikke mener, at det har været klogt, at der har været to statsministerkandidater i blå blok.

– Liberal Alliance har åbenbart ment, det var vigtigt at stemmemaksimere i stedet for at have én troværdig statsministerkandidat, siger han.

Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat på valgkampens første dag. Og Liberal Alliances Alex Vanopslagh har meldt sig klar til at blive statsminister, hvis Liberal Alliance blev det største blå parti.

Linea Søgaard-Lidell blev valgt til Folketinget for første gang i 2022. Hun opnår heller ikke genvalg.

For første gang nogensinde er Enhedslisten blevet det største parti i Københavns Storkreds.

Partiet har fået 16,6 procent af stemmerne ved valget tirsdag, mens Socialdemokratiet bliver næststørst med 15,3 procent af stemmerne.

Både Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF, og De Radikale får tre mandater i Københavns Storkreds.

Venstre har ved tirsdagens valg fået 10,1 procent af stemmerne, hvilket er det dårligste valg i partiets historie.

Trods tilbagegang fastholder Venstre positionen som det største parti i blå blok.

Liberal Alliance bliver næststørste blå parti med 9,4 procent af stemmerne.

På trods af Venstres historisk dårlige valgresultat blev formand Troels Lund Poulsen alligevel modtaget med jubel og sang, da han ankom til partiets valgfest på Christiansborg kort efter midnat.

Fra scenen sagde Troels Lund Poulsen, at han nu ser to oplagte muligheder for sig.

– En er, at vi får en blå midterregering, eller at vi går i opposition, hvor vi selvfølgelig vil søge indflydelse, lød det.

Dermed lægger Troels Lund Poulsen ikke op til at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet.

84 procent af de stemmeberettigede vælgere fik sat et kryds ved tirsdagens folketingsvalg.

Det viser det endelige valgresultat.

Det skete enten ved at brevstemme eller ved at træde ind i stemmeboksen.

Stemmeprocenten er dermed 0,2 procentpoint lavere end ved det seneste folketingsvalg i 2022.

Det betyder også, at man skal helt tilbage til 1990 for at finde en lavere valgdeltagelse. Dengang lød stemmeprocenten på 82,9 procent.

Den hidtil laveste valgdeltagelse var dog i 1920, hvor 74,9 procent afgav deres stemme.

Omvendt fandt den højeste valgdeltagelse sted under krigen i 1943. Her valgte 89,5 procent af vælgerne at stemme.

Under det aktuelle folketingsvalg har lidt over 4,3 millioner vælgere haft muligheden for at pege på et parti eller en kandidat.

Det svarer til cirka syv ud af ti indbyggere.

For at være berettiget til at stemme ved folketingsvalg, skal man have dansk statsborgerskab og være myndig.

Af de 4,3 millioner stemmeberettigede er godt 224.000 førstegangsvælgere.

De fleste førstegangsvælgere er fyldt 18 år siden det seneste folketingsvalg, mens 8955 personer, som var myndige ved det seneste valg i 2022, har fået dansk statsborgerskab efterfølgende.

Førstegangsvælgerne udgør 5,2 procent af alle vælgere.

Med alle stemmer talt op står det klart, at Moderaterne formentlig får den rolle, som partiet har drømt om.

Partiet får 7,7 procent af stemmerne og 14 mandater ved tirsdagens folketingsvalg.

De 14 mandater kan blive afgørende i en regeringsdannelse, da hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal uden partiet.

Resultatet viser 84 mandater til rød blok og 77 til blå blok.

Formand for partiet Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på aftenen, at Moderaterne blev dannet for at bryde med fløjene i dansk politik.

– Det lykkedes vi med sidste gang. Det lykkes vi også med i dag, siger han og konstaterer, at “vi er blevet stående på midten”.

Det er mindre end de 9,3 procent, som partiet fik ved valget i 2022, men det betyder ikke så meget, eftersom Moderaterne som det eneste parti uden for de politiske blokke er umulige at komme uden om i en regeringsdannelse.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 kom partiet ind med 16 mandater, men i løbet af den nu afsluttede valgperiode har de tabt fire.

Det er sket som følge af det væld af sager, som opstod i partiet i valgperioden, hvor folketingsmedlemmer enten blev smidt ud eller selv gik.

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i sin tale ved Moderaternes valgfest, at regeringspartnerne Socialdemokratiet og Venstre er stormet ud mod hver deres fløj i valgkampen, og han opfordrer dem til at vende tilbage til midten.

– Jeg vil sige til Troels og Mette, som vi har haft et godt samarbejde med de seneste tre år. Prøv nu at kravle ned fra de træer, sagde han med henvisning til formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen og Venstres formand, Troels Lund Poulsen.

Tidligere på aftenen sagde Moderaternes folketingsmedlem Mohammad Rona, at det er “en drømmeposition og drømmescenarie for os at stå her og kunne være med til at afgøre hvordan og hvorledes”.

– For os har det altid handlet om at få indflydelse, sagde han.

Socialdemokratiet får 21,9 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

Det viser det endelige resultat lidt efter midnat.

Dermed står det klart, at partiet har fået sit dårligste valg siden 1903. Dengang lød opbakningen på 20,5 procent.

For Socialdemokratiet skriver folketingsvalget sig ind i en tendens, hvor mange vælgere har valgt at vende ryggen til partiet.

Det er således tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går mærkbart tilbage.

Det skete også ved EU-parlamentsvalget i 2024 og ved kommunal- og regionalvalget sidste år.

Ved samtlige valg er det Mette Frederiksen (S), der har været formand for partiet.

Under dette folketingsvalg har hun ikke udelukket noget på forhånd.

I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.

På trods af tilbagegangen bliver Socialdemokratiet igen det største parti, og der er langt ned til nummer to på listen.

SF bliver næststørst med 11,6 procent af stemmerne, og Venstre indtager en tredjeplads med en opbakning på 10,1 procent.

Dansk Folkeparti bliver mere end tredoblet ved folketingsvalget.

Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op kort efter midnat.

Partiet får 9,1 procent af stemmerne, hvilket kan omsættes til 16 mandater.

Ved valget i 2022 endte partiet lige over spærregrænsen med 2,6 procent af stemmerne.

Mandatmæssigt er partiet desuden kun overgået af Socialdemokratiet, SF og Venstre.

De to nuværende færøske medlemmer i Folketinget har opnået genvalg.

Der er tale om Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin.

Det skriver det færøske medie in.fo.

Dermed er de to mandater til Folketinget fra Færøerne på plads. Ved sidste valg var det også et mandat til hver af rød og blå blok.

Med 99 procent af stemmerne talt op, står rød blok til 84 mandater og blå blok til 77 mandater. Det er uden Færøernes og Grønlands i alt fire mandater.

Valget til Folketinget i Danmark har til dels været overskygget af, at færingerne skal til et andet valg 26. marts – altså to dage efter Folketingsvalget.

Der er nemlig valg til Lagtinget på Færøerne.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin – en pendant til Venstre – lagmand.

De grønlandske mandater til Folketinget i Danmark ventes ved midnat.

Siden 2001 er de grønlandske mandater faldet ud til rød bloks fordel. Det vil sige, at de i sidste ende har peget på en rød statsminister.

Det er dog uvist, om det er det samme, der kommer til at gøre sig gældende denne gang.

De to siddende folketingsmedlemmer fra Grønland, Aaja Chemnitz fra IA og Aki-Matilda Høegh-Dam, der blev valgt for Siumut, men senere skiftede til Naleraq, genopstiller ikke.

De har siddet i henholdsvis knap 7 og 11 år.

Venstre kommer til at miste en partiprofil i Nordsjællands Storkreds.

Det står klart, efter at alle stemmerne er blevet talt op i kredsen sent tirsdag aften. Her får Venstre 8,6 procent af stemmerne – det er en tilbagegang på 6,1 procentpoint i forhold til valget i 2022.

Dengang blev indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og gruppeformand Hans Andersen valgt ind.

Mens Løhde fik 12.210 personlige stemmer i 2022, blev Hans Andersen valgt ind med 4031 stemmer.

De har begge genopstillet, og hvem af de to der ryger ud af Folketinget, står først klart, når de personlige stemmer er talt op.

Får Løhde endnu en gang flest stemmer, bliver det altså hende, der bliver valgt, og Hans Andersen, der ryger ud af Folketinget.

På listen er også Katarina Ammitzbøll. Hun har siddet i Folketinget for De Konservative og blev ved kommunalvalget valgt ind i Gentofte for Venstre.

Mens Venstre står til at gå tilbage, er SF et af de partier, der får fremgang. Samlet får partiet 11,9 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 4,1 procent sammenlignet med valget i 2022.

Partiprofilen Jacob Mark er en af dem, der er på kandidatlisten i kredsen. I 2022 fik han 31.235 personlige stemmer og blev dermed den femtestørste stemmesluger.

De Konservative mister et mandat i Vestjyllands Storkreds.

Storkredsen er som den anden i landet talt op, og her står partiet til en tilbagegang fra to til et mandat.

De Konservative får 8 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 0,1 procentpoint i forhold til folketingsvalget i 2022.

Dengang blev daværende partileder Søren Pape Poulsen og Lise Bertelsen valgt ind. Pape, der døde i 2024, fik 15.767 personlige stemmer.

Ved dette valg har Lise Bertelsen stillet op igen, mens Dina Andersen-Raabjerg, der overtog Søren Pape Poulsens mandat, også har været på stemmesedlen.

Derudover skiftede Marianne Karlsmose, der tidligere har været formand for Kristendemokraterne, i september til De Konservative og stillede også op ved dette folketingsvalg.

Dina Andersen-Raabjerg kom i starten af året i fokus, da hun havde ændret navn. Tidligere havde hun heddet Dina Raabjerg, men hun fik tilføjet Andersen til sit efternavn.

Ved at gøre det strøg hendes navn opad på De Konservatives kandidatliste, da partiets rangorden på stemmesedlen er fordelt efter, hvem der er spidskandidat i den enkelte kreds, hvorefter de øvrige kandidater bliver placeret i alfabetisk rækkefølge.

Socialdemokratiet får 20,6 procent af stemmerne og bliver igen det største parti i kredsen. Partiet går dog 4,7 procentpoint tilbage og mister ligeledes et mandat.

Venstre, der har stemmeslugeren Søren Gade som spidskandidat, har fået 16 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 3,4 procentpoint, men partiet står til at fastholde sine tre mandater i kredsen.

Imens brager Dansk Folkeparti frem og har fået 7,5 procent af stemmerne. Det er 5 procentpoint mere end ved valget i 2022, og det giver partiet et mandat.

Vestjyllands Storkreds har i alt 13 kredsmandater. Danmarksdemokraterne fastholder sine to mandater, mens Liberal Alliance, SF og Moderaterne får et mandat.

Med 95 procent af stemmerne optalt ligger Borgernes Parti, som har Lars Boje Mathiesen i spidsen, lige på vippen til spærregrænsen.

Ifølge DR og TV 2 ligger partiet til 2,1 procent af stemmerne og dermed fire mandater.

Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Klarer partiet sig ikke over grænsen, kan det få betydning for den samlede blå blok, der lige nu står til 77 mandater hos DR og 78 hos TV 2.

Tidligere tirsdag aften havde DR’s første prognose Borgernes Parti som det mindste parti med 2,6 procent af stemmerne. I TV 2’s prognose stod partiet til 2,2 procent.

Men det har altså siden ændret sig.

Prognoserne er ikke et valgresultat. Det er en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Jo flere valgsteder der bliver optalt, jo mere retvisende bliver prognosen.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019. Dengang blev han valgt ind for Nye Borgerlige, som han i en kort periode var formand for.

I 2023 forlod han partiet og var løsgænger, indtil han stiftede Borgernes Parti.

Boje Mathiesen er statsministerkandidat, men ingen partier peger på ham.

Han stiller op i Østjyllands Storkreds og blev valgt ind i Folketinget i samme kreds i 2019 og 2022, da han var medlem af Nye Borgerlige.

Tidligere tirsdag sagde Lars Boje Mathiesen, at man ikke som vælger skulle holde sig tilbage af frygt for, om partiet slet ikke kom i Folketinget.

– Hvis folk er bange for stemmespild, skal de bare stemme på os. Men det (at Borgernes Parti ikke klarer spærregrænsen, red.) frygter vi nu ikke, sagde han, da han afgav sin stemme i Næshøjhallen i Harlev.

– I de fleste målinger har vi ligget over spærregrænsen, sagde Boje til DR på valgstedet.

USA har sendt Iran en plan med 15 punkter til at afslutte krigen i Mellemøsten.

Det siger to unavngivne embedsmænd med kendskab til den diplomatiske proces til The New York Times.

Ifølge de unavngivne kilder er planen overdraget til Iran via Pakistan.

Det er ifølge avisen uklart, hvor bredt planen er blevet delt blandt iranske embedsmænd.

Det står heller ikke klart, om Israel, der har angrebet Iran sammen med USA, bakker op om planen.

The New York Times har ikke selv set en kopi af planen. Men avisens kilder har delt nogle af dens overordnede linjer. Blandt andet kommer planen ind på Irans atomprogram og ballistiske missiler.

Ifølge én af embedsmændene nævner planen også skibsruter.

Ifølge avisen viser den omtalte plan, at USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har skruet op for indsatsen for at afslutte krigen, der har varet godt tre uger.

Siden USA og Israel i en storstilet operation angreb det mellemøstlige land den 28. februar, er oliepriserne eksploderet.

Det skyldes blandt andet, at Iran reelt har blokeret for transporten gennem det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet.

Iran har dog flere gange sagt, at ikkefjendtlige skibe godt kan få lov at sejle gennem strædet.

Det er blandt andet sket i et brev til medlemmer af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), skriver Financial Times tirsdag. IMO er et organ i FN og har 176 medlemslande, herunder Danmark.

SVM-regeringen ser ud til at tabe pusten ved tirsdagens folketingsvalg.

De tre partier står ifølge en prognose fra DR til samlet 39,2 procent af stemmerne og 69 mandater.

Hos TV 2 viser en prognose 39 procent af stemmerne og 68 mandater.

Det er en tilbagegang fra valget i 2022, hvor de tre partier samlet fik 89 mandater og 50,1 procent af stemmerne.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Fælles for de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – er, at de alle går tilbage i prognoserne.

Værst står det til hos Socialdemokratiet, der hos TV 2 går 6,3 procentpoint tilbage og står til 21,2 procent af stemmerne.

I DR’s prognose er det 21,7 procent og dermed en tilbagegang på 5,9 procentpoint.

Hos DR står Venstre i prognosen 10,4 procent af stemmerne og til 10,1 hos TV 2. Det er henholdsvis en tilbagegang på 2,9 og 3,2 procentpoint.

Hos begge medier svarer det til 18 mandater, hvilket er et fald på fem.

Det sidste regeringsparti, Moderaterne, står ifølge prognoserne fra DR og TV 2 til 7,6 procent af stemmerne og 13 mandater.

SVM-regeringen har været ved magten siden december 2022.

I de seneste godt 30 år har regeringsmagten ellers skiftet mellem rød og blå blok med Socialdemokratiet og Venstre for bordenden.

Forud for valget i 2022 gik Socialdemokratiet dog højst usædvanligt til valg på at danne en bred regering over midten.

Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, afviste i første omgang blankt at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Han måtte efterfølgende tage ordene i sig, da Mette Frederiksen i december 2022 kunne meddele, at der efter flere ugers forhandlinger på Marienborg var indgået en regeringsaftale mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Borgernes Parti og Alternativet står til at klare spærregrænsen og komme i Folketinget. Dermed står alle 12 partier til at komme ind.

Det viser den første prognose både fra DR og TV 2.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Der kan derfor stadig være mandater, der rykker sig i takt med, at resultatet tikker ind.

DR’s første prognose har Borgernes Parti som det mindste parti med 2,6 procent af stemmerne. I TV 2’s prognose står partiet til 2,2 procent. Begge medier har partiet til fire mandater.

Alternativet står til at få 2,8 procent af stemmerne hos DR, mens TV 2’s prognose giver partiet 3 procent af stemmerne. Her har begge medier partiet til at få fem mandater i Folketinget.

Begge partier ligger således over spærregrænsen på to procent i prognosen.

Alternativet har gennem hele den seneste valgperiode balanceret på spærregrænsen og fik ved seneste valg i 2022 3,3 procent af stemmerne.

– Jeg er så stolt af, at vi har fået det her til at være et svinevalg, siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, i en tale.

– De mandater, vi får i aften, det kan godt være, at vi ikke har de fleste, men jeg kan love jer for, at vi har de grønneste, siger hun.

Det er første gang, at Borgernes Parti, der har Lars Boje Mathiesen som formand, er at finde på stemmesedlen ved et folketingsvalg.

Partiet fik i december 2024 indsamlet de nødvendige vælgererklæringer til at komme på stemmesedlen, og i januar 2025 blev partiet officielt opstillingsberettiget.

I hverken DR eller TV 2’s prognoser har rød eller blå blok flertal.

Rød blok står til at få 81-83 mandater, mens blå blok står til 79-81 i de første prognoser.

Mellem de to blokke står Moderaterne, som ser ud til at kunne indtage en nøglerolle. Partiet står til at få 13 mandater i begge prognoser.

Det er ikke det endelige valgresultat.

Meget tyder på, at mange vælgere har vendt Socialdemokratiet ryggen.

I den første prognose fra DR står partiet til at få 21 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

Det betyder, at partiet har kurs mod et fald på 6,5 procentpoint fra seneste valg i 2022.

I en tilsvarende prognose fra TV 2 bliver det tildelt 21,2 procent af stemmerne.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Holder prognoserne, er det tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går mærkbart tilbage.

Det skete både ved EU-parlamentsvalget i 2024 og ved kommunal- og regionalvalget sidste år.

Ved samtlige valg er det Mette Frederiksen (S), der har været formand for partiet.

Under dette folketingsvalg har hun ikke udelukket noget på forhånd.

I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.

Omkring klokken 22 viser DR’s prognose 81 mandater til både rød og blå blok. Dermed kan ingen af dem danne flertal, hvis det holder stik.

Mens Socialdemokratiet står til at tage et slag, viser begge prognoser fremgang til både Radikale Venstre og SF.

Hos DR står Enhedslisten til at stå stille, mens det hos TV 2 kigger ind i fremgang.

Prognoserne er enige om, at Alternativet går en anelse tilbage i forhold til seneste folketingsvalg.

Moderaterne ser imidlertid ud til at kunne indtage en nøglerolle, da enten Socialdemokratiet eller Venstre kan blive afhængig af partiet for at danne regering.

Partiet står til at få 13 mandater i begge prognoser.

Venstre står til tilbagegang i både DR’s og TV 2’s prognoser på valgaftenen.

I TV 2’s prognose står partiet klokken 22.20 til 10,1 procent af stemmerne, hvilket vil være det dårligste valgresultat nogensinde.

Det samme gør sig gældende i DR’s prognose omkring samme tidspunkt. Her står partiet til 10,4 procent af stemmerne.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Det endelige resultat er endnu ikke optalt.

Venstres hidtil dårligste valgresultat er fra 1987, hvor partiet fik 10,5 procent af stemmerne. Ved det seneste valg i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

I både DR’s og TV 2’s prognose ser partiet klokken 22.20 ud til at holde fast i pladsen som det største parti i blå blok.

Det er første folketingsvalg, hvor Troels Lund Poulsen er formand for Venstre. På valgkampens første dag sprang han desuden ud som statsministerkandidat.

Han har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men at han ikke udelukker noget.

Både DR og TV 2 opdaterer løbende sin prognose efterhånden som flere stemmer bliver optalt.

Omkring klokken 22.20 står rød blok til 82 mandater, mens blå blok står til 79 mandater i DR’s prognose. Moderaterne ser ud til at få 14 mandater, som kan blive afgørende.

I TV 2’s måling står rød blok på samme tidspunkt til 83 mandater, blå blok står til 78 mandater, og Moderaterne står til 14 mandater.

I begge målinger står både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance til fremgang. Danmarksdemokraterne ser ud til at gå tilbage.