Seneste nyheder

Både torsdag og fredag vil flere togafgange på Sjælland have et færre antal vogne end normalt.

De kortere tog er en konsekvens af, at over 30 tog blev beskadiget tirsdag, da to køreledninger blev revet ned og indstillede stort set al togdrift øst for Odense.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef i DSB, til Ritzau.

– Den prioritering, vi har gjort, er, at vi forsøger at gennemføre så mange afgange som overhovedet muligt, med det antal togsæt vi nu har, siger han.

– Men enkelte tog vil så være kortere, end kunderne normalt oplever. Vi er opmærksomme på, at det selvfølgelig ikke er den samme komfort, men vi arbejder på, at få de resterende togsæt færdige, så vi igen kan køre efter den normale køreplan.

Tony Bispeskov kan ikke uddybe, hvilke togafgange der præcis vil blive ramte af færre vogne. Men det gælder primært regionaltog på Sjælland.

Informationschefen opfordrer til, at man køber en pladsbillet, hvis man vil være sikker på at sidde ned i toget.

Tirsdag faldt en køreledning først ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord. Senere på dagen lød det så, at endnu en køreledning var faldet ned ved Københavns Hovedbanegård.

De nedrevne køreledninger formodes ifølge Banedanmark at hænge sammen med en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Samlet er 38 tog blevet beskadiget som følge af hændelsen.

– Vi er stadig i gang med at reparere nogle af de her togsæt. Nogle af dem har meget store skader, som tager flere dage at udbedre, og derfor er vi ikke i stand til at få alle beskadigede togsæt tilbage på fredag, siger Tony Bispeskov.

Han understreger, at man endnu ikke har det fulde overblik.

Onsdag kørte omkring halvdelen af togdriften som normalt, mens den torsdag kører med omkring 80 procent.

Der kører torsdag færre tog mellem Helsingør og København, Holbæk og København og på strækningen mellem Næstved, Ringsted og København.

– Vi går ikke ind og piller afgange fra et sted, hvor kunderne ikke har rimelige alternativer. Det er en blanding af at tilgodese kunder og få det til at hænge sammen rent materielt, siger Tony Bispeskov.

Togdriften ventes at være normal fredag – hvis man ikke medregner de kortere tog.

Ifølge DSB blev over 10.000 personer berørt af tirsdagens forsinkelser. Og over 6000 har allerede henvendt sig i forhold til rejsegaranti.

– Vi opfordrer selvfølgelig til, at man er opmærksom på rejsegarantien. Vi skal nok sørge for at udbetale rejsegarantien i forhold til de regler, der gælder, siger Tony Bispeskov.

Intercitytog og lyntog kører som normalt. Det samme gælder for togene i resten af landet.

Retten i Helsingør har torsdag straffet en 57-årig mand med ti måneders fængsel for som synsmand at have modtaget bestikkelse og ladet 94 biler gå gennem syn uden at have synet dem.

Dommen er betinget, og straffen skal derfor som udgangspunkt ikke afsones, hvis den dømte udfører 150 timers ulønnet samfundstjeneste.

Retten skønner, at manden har tjent 1000 kroner per bil, og et tilsvarende beløb på 94.000 kroner konfiskeres.

Manden er desuden frakendt retten til at udføre bilsyn i to år.

Dommen blev afsagt, efter at manden havde aflagt tilståelse, og han valgte efter domsafsigelsen og en kort drøftelse med sin advokat, Jakob Lunøe, at acceptere rettens afgørelse.

Specialanklager Robert Hansen fra Nordsjællands Politi havde krævet en hårdere straf, nemlig halvandet års fængsel. Og anklageren mente desuden, at i hvert fald noget af straffen skulle gøres ubetinget.

– Det er alvorligt, når man påtager sig en opgave, hvor man på samfundets vegne skal sørge for, at de biler, som kører rundt på vejene, er i forsvarlig stand, lød det fra Robert Hansen.

Synsmanden selv svarede igen, da han inden dommer Allan Gaardbos afgørelse fik det sidste ord.

– Der var jo også engang, hvor biler ikke skulle til syn, medmindre der var tale om ejerskifte eller omregistrering. Og hvor mange ulykker sker der egentlig på grund af fejl ved bilerne. Det er som regel bag rattet, at fejlen sker, lød det fra den 57-årige, inden dommer Gaardbo tog ordet.

– Jeg er enig med anklageren i, at det er en alvorlig ting, du har rodet dig ud i, lød det fra dommeren, inden han understregede, at det regnes som en formildende omstændighed, at der er aflagt fuld tilståelse.

Ironisk nok spillede netop trafiksikkerhed en meget direkte rolle i torsdagens retsmøde. For den 57-årige var i 2006 ude for en alvorlig ulykke i Sverige.

Her fik han beskadiget tarmene og brækkede hoften, og hans virke som synsmand var begrænset til først 16 timer og siden 8 om ugen i et fleksjob.

Ulykken skete, da han på vej på motorcykel hjem fra et biltræf i Sverige skred i noget olie, som var lækket fra en lastbil, forklarede den 57-årige.

Det var i øvrigt gennem sådanne biltræf, at han mødte en person, som fik ham ud på den korrupte løbebane. En mand kaldet “Nicki”, men som ikke har et kendt efternavn.

Denne Nicki sendte den 57-årige oplysninger om registreringsnummer og kilometerstand på biler, som skulle synes, og så sørgede den 57-årige for, at de blev godkendt.

Nogle gange så han bilerne fysisk, men et egentligt syn på en lift og med det rette måleudstyr blev ikke foretaget.

Bilejerne betalte i omegnen af 4000-5000 kroner, men den 57-årige fik ifølge sin forklaring i retten kun 1500 kroner, og af dem skulle han selv betale synsgebyret på cirka 500 kroner.

Resten af pengene satte han ind på en konto, som tilhørte hans ven. Vennen var til stede på tilhørerrækkerne og er selv sigtet i sagen. Han fortæller efter retsmødet til Ritzau, at han ikke vidste, at pengene kom fra noget kriminelt.

Dagens dom er blot den seneste af en række domme relateret til sagskomplekset, hvor flere bilejere er dømt, og hvor også en synsmand fra Kerteminde er blevet straffet med fængsel i ni måneder, hvoraf tre måneder skal afsones.

Hvorvidt torsdagens dom skal stå ved magt, afhænger af anklagemyndigheden, som nu har to uger til at beslutte, om den skal ankes til Østre Landsret.

Forhandlinger om en ny regering har været i gang i godt tre uger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Og står det til De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, er det fortsat Mette Frederiksen, der skal stå i spidsen for forhandlingerne.

Det er ifølge ham for tidligt at skifte den kongelige undersøger ud i jagten på en ny regering.

– Vi er ikke færdige med at tale om politik. Indtil vi er færdige med det, er det for tidligt at skifte kongelig undersøger, siger han ifølge DR på vej ind til seminar om kunstig intelligens på Marienborg torsdag formiddag.

Som det ser ud nu, ser Lidegaard stadig to mulige regeringer. Den ene fra Enhedslisten til og med Moderaterne, og den anden med Socialdemokratiet og til og med Venstre, siger han til den fremmødte presse.

Selv ser han, at der er størst sandsynlighed for den første mulighed, men han mener, at begge muligheder har “potentialer”.

– Jeg har sagt flere gange, at som forhandlingerne har set ud indtil nu, så tror jeg, det er lettere at overbevise de røde partier om en ansvarlig økonomisk politik, end det er at overbevise især Venstre om en ansvarlig grøn politik, siger han til pressen.

Det er de partier, der indtil nu har deltaget i regeringsforhandlinger, der er inviteret til seminar på Marienborg fra klokken 10 til 12 efterfulgt af forhandlinger.

Det er uvist, hvilke partier der skal deltage i forhandlinger efter seminaret.

De Konservative er også inviteret til seminar – men så sent som i tirsdags gjorde partiets formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en ny kongelig undersøger.

Det sagde hun tirsdag, efter at hun havde været til forhandlinger med Mette Frederiksen i Statsministeriet på Christiansborg.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra Juul.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, var også omkring Statsministeriet tidligere i ugen. Her sagde hun, at hun forventede flere møder med den nuværende kongelige undersøger.

Torsdag ude foran Marienborg antyder hun, at der fortsat er en del vej til en ny regering.

– Nu må vi se, hvordan tingene udspiller sig. Nu skal vi ind i dag og tale om kunstig intelligens. Det viser jo også, at vi er et stykke vej fra en regeringsdannelse, siger hun til pressen.

Kristian Teär fik en fratrædelsespakke til en værdi af 21 millioner kroner, da han i januar blev fyret som topchef for Bang & Olufsen.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal, der er blevet offentliggjort torsdag.

På tidspunktet for fyringen havde han haft posten i seks år.

Svenske Teär blev i 2019 hentet ind for at vende skuden i det danske elektronikselskab.

På det tidspunkt tabte Bang & Olufsen penge, og omsætningen var styrtdykket.

Han fik en god start i sin tid som administrerende direktør, hvor omsætningen steg kraftigt under coronaepidemien. Hjemmearbejde gjorde selskabets produkter populære.

Men siden da har Bang & Olufsen atter haft det svært.

Omsætningen er faldet tre år i træk, og i indeværende regnskabsår er kursen sat mod yderligere tilbagegang.

Det fik bestyrelsen til at trykke på knappen kort efter årsskiftet.

Der er torsdag formiddag solgt 10.000 billetter til kvindelandskampen mellem Danmark og Italien i Parken lørdag.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

– 10.000 i Parken. På lørdag danner Parken rammen om en kæmpe rød-hvid fest!, lyder det i opslaget.

De danske fodboldkvinder kan spille sig et stort skridt tættere på VM-kvalifikation med en sejr over Italien.

Der er dog stadig et stykke op til de to første kampe, som kvindelandsholdet spillede i Parken. 21.542 tilskuere så i juni 2022 testkampen mod Brasilien, mens 14.475 tilskuere var på plads i oktober sidste år mod Finland.

– Når vi spiller i Parken, så skal det være det sted, hvor vi har flest tilskuere, når kvindelandsholdet spiller, siger Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i DBU.

– På lørdag skal tilskuertallet gerne være i top-3 af alle de kvindelandskampe, der er spillet i Danmark på forskellige stadioner.

– Om det så bliver lidt over eller i mellem de to kampe, det er ikke så vigtigt, men hvis vi spiller i Parken og ikke kan have de højeste tilskuertal, så skal vi fra vores side selvfølgelig lige vende skråen, siger DBU-direktøren.

Danmark vandt tirsdag 2-1 over Sverige og fører kvalifikationsgruppen med syv point efter de første tre kampe.

Sverige indtager andenpladsen med fire point, mens Italien også har fire point og ligger på tredjepladsen. Serbien er sidst i gruppen.

Danmark mødte Italien på udebane i marts, hvor det blev til 1-1. Returkampen spilles lørdag klokken 15 på nationalstadionet i København.

Her får tilskuertallet tilsyneladende et betydeligt nøk op fra sidste hjemmekamp mod Serbien. Der var 2800 tilskuere på plads i Horsens i starten af marts, hvor danskerne vandt 3-1.

I juni skal Danmarks VM-skæbne afgøres med de to sidste opgør mod Sverige og Serbien. Det er endnu uvist, hvor hjemmekampen mod Sverige skal spilles.

VM-slutrunden afholdes i Brasilien i sommeren 2027. Danmark har kvalificeret sig til fem ud af ni slutrunder, siden Fifa blev arrangør i 1991. Slutrunden afholdes hvert fjerde år, og Danmark nåede senest ottendedelsfinalen i 2023.

Posten som politisk ordfører i Venstre er givet videre fra Jan E. Jørgensen til Sophie Løhde, der tidligere har siddet på posten.

Det er sket, efter at Venstres folketingsgruppe har afholdt konstituerende gruppemøde, hvor partiet foruden politisk ordfører har valgt ny gruppeformand og gruppenæstformand.

– Selv om jeg tidligere har været betroet opgaven, så er der meget, der er nyt, og jeg glæder mig til opgaven og til at være med til at tegne Venstre udadtil, siger Løhde, der er fungerende indenrigs- og sundhedsminister, i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere varetaget opgaven som politisk ordfører for Venstre. Det var i perioden 2019 til 2022, hvor Venstre ikke var i regering.

Herefter overtog Jan E. Jørgensen posten. Ved folketingsvalget i marts måtte han dog tidligt erkende, at han ikke opnåede genvalg til Folketinget, da Venstre fik nul mandater i Københavns Storkreds, hvor han var opstillet.

Foruden en ny politisk ordfører har partiet også valgt en ny gruppeformand. Det bliver fungerende kirkeminister Morten Dahlin, der overtager efter Hans Andersen, der heller ikke blev genvalgt til Folketinget.

– Jeg er meget beæret over den tillid, folketingsgruppen har vist mig ved at vælge mig som ny gruppeformand, siger Dahlin i meddelelsen.

Det er også en fungerende minister, der bliver ny gruppenæstformand i partiet.

Thomas Danielsen, der er fungerende transportminister, overtager for Anni Matthiesen, der er blevet valgt som gruppesekretær.

Hun overtager posten efter Erling Bonnesen, der ikke genopstillede til Folketinget.

Thomas Danielsen ser frem til at samarbejde med Morten Dahlin i deres nye roller i partiet.

– Jeg er helt overbevist om, at Morten og jeg sammen kan sikre, at folketingsgruppens arbejde bliver så godt, som overhovedet muligt, og at de mange nyvalgte føler sig godt modtaget og bliver klædt godt på til arbejdet i Folketinget, lyder det fra ham.

Popstjernen Madonna udkommer med et nyt album til sommer.

Det har hun annonceret på det sociale medie Instagram sammen med et billede af albumcoveret.

Albummet med titlen “Confessions on a Dance Floor: Part II” lander 3. juli.

Det nye album er ifølge mediet BBC en opfølger på albummet “Confessions on a Dance Floor” fra 2005, der indeholder sange som “Hung Up” og “Sorry”.

Det er samtidig den 67-årige sangers første album siden 2019.

Albummet produceres i samarbejde med dj Stuart Price, som også producerede det første “Confessions on a Dancefloor”-album.

Madonna har ifølge mediet Variety i en pressemeddelelse delt hendes og Stuart Prices arbejde med albummet.

– Dansegulvet er trods alt et rituelt rum. Det er et sted, hvor man bliver forbundet – med sår, med sin skrøbelighed.

– At “rave” er en kunst. Det handler om at skubbe sine grænser og forbinde sig med et fællesskab af ligesindede, lyder det i meddelelsen, skriver Variety.

Madonna afslørede allerede sidste år, at hun ville udgive et nyt album i 2026. Det skete ifølge Variety, efter at hun havde underskrevet en kontrakt med pladeselskabet Warner Records.

Syv kunstnere kan se frem til økonomisk tilskud resten af deres liv, efter at Statens Kunstfond uddeler hædersydelser.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Blandt modtagerne er den 66-årige filmskaber Susanne Bier, der har stået bag film som “Bird Box”, “Den skaldede frisør” og den oscarvindende “Hævnen”.

Statens Kunstfonds begrundelse for valget af filminstruktøren er blandt andet hendes indflydelse og historiefortælling.

– Susanne Bier er en af dansk films mest markante og indflydelsesrige instruktører. Med en sjælden evne til at forene det intime og det universelle fortæller hun historier, der tager udgangspunkt i menneskelige relationer og samtidig rækker langt ud over Danmarks grænser, skriver Statens Kunstfond.

Desuden tildeles forfatter Erling Jepsen, tegner Roald Als, keramiker Alev Siesbye, billedkunstner Ion Sørvi, grafisk designer Ole Søndergaard og scenekunstner Rolf Søborg Hansen også hæderen.

Hædersydelser fra Statens Kunstfond er et livsvarigt tilskud, og kan tildeles kunstnere, der har en afgørende kunstnerisk portefølje bag sig.

I alt er der 275 hædersydelser til rådighed, og de ydelser bliver fordelt mellem forskellige kunstarter.

Dermed tildeles en hædersydelse, når den er blevet “ledig” på grund af dødsfald blandt tidligere modtagere, skriver Statens Kunstfond.

Ikke alle modtagerne vil få samme beløb. Ydelserne bliver reguleret efter kunstnerens øvrige indkomst.

Kunstnere, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på cirka 469.000 kroner, eller derover, årligt modtager ingen økonomiske ydelser.

Den maksimale ydelse udgør cirka 189.000 kroner før skat.

De økonomiske ydelser skal derfor anses som et “sikkerhedsnet”, der sikrer, at hædersmodtagerne fortsat kan arbejde med deres kunst.

Libanon har ikke kendskab til et møde med Israel, som ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal finde sted torsdag.

Det siger en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Embedsmanden står ikke frem med navn.

– Vi har ikke kendskab til nogen planlagt kontakt med den israelske side, og vi er ikke blevet informeret om det gennem officielle kanaler, siger kilden.

Et medlem af Israels sikkerhedskabinet siger dog til Israels militærradio, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal tale med Libanons præsident, Joseph Aoun. Det skriver Reuters.

Donald Trump skrev tidligere på det sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes. Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

– Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen – faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

Det er uklart, hvilket møde for 34 år siden Trump henviser til.

I 1993 – for 33 år siden – blev der afholdt direkte, diplomatiske møder på højt niveau mellem Israel og Libanon. Det var indtil denne uge de seneste diplomatiske møder på ambassadørniveau mellem de to lande.

Det amerikanske udenrigsministerium meddelte tidligere på ugen, at Israel og Libanon var blevet enige om at forhandle direkte, og at de to landes ambassadører havde holdt et indledende møde i USA.

Man skal tilbage til 1982-1983 for at finde eksempler på, at de øverste ledere for de to lande er mødtes.

Det skete dengang i forbindelse med Israels invasion af Libanon.

Siden begyndelsen af marts har der været gensidige angreb mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon. Hizbollah begyndte at angribe Israel 2. marts som gengældelse for Israels angreb på Iran, som er allieret med Hizbollah.

Rygning menes at være årsagen til en brand på et plejecenter nær Kalundborg, som nu har kostet en beboer livet.

Den 68-årige mand blev alvorligt forbrændt onsdag, og han afgik senere på aftenen ved døden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin offentlige døgnrapport torsdag.

Alarmen om branden kom lidt før klokken 13 onsdag, og beboeren blev med lægehelikopter fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet.

Branden på plejehjemmet Jernholtparken blev opdaget på grund af en automatisk brandalarm.

Frem mod 2028 vil Danish Crown gradvist indstille sin produktion af madvarer på sin fabrik i midten af Aalborg.

I stedet er det planen, at den del af produktionen skal flyttes til andre fabrikker. Det skriver slagterikoncernen i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Der er ansat 140 medarbejdere på fabrikken. De fleste forventes at få tilbudt en stilling på en anden af koncernens fabrikker.

De ansatte har fået beskeden torsdag morgen.

– Vi står foran en stor investering i et nyt produktionsapparat til vores færdigstegte frikadeller, og i den forbindelse har vi skulle tage stilling til, hvor produktionen fremover skal placeres, siger Karolina Henriksen, der er chef for forretningsbenet Danish Crown Foods.

– Hidtil har den været i Aalborg midtby, men samlet set giver det mest mening at rykke produktionen ud af byen, hvor der er den fornødne plads og de udviklingsmuligheder, vi har brug for.

Fabrikken i Aalborg har ligget på Østerbro i næsten 60 år.

En brand opstået i en restaurant i det indre København har spredt sig op i bygningen, oplyser Hovedstadens Beredskab torsdag morgen.

Ingen personer er kommet noget til ved branden i Teglgårdsstræde, hvor omkring 10 køretøjer og omkring 30 brandfolk er involveret i indsatsen. Blandt andet er røgdykkere i aktion.

Bygningen vurderes ikke til at være fredet, lyder det fra beredskabets operative chef.

Myndighederne fik alarmen klokken 06.44, og brandvæsenets arbejde betød, at gaden blev spærret for trafik.

Trods stigende omsætning er Toms Gruppens overskud efter skat blevet mere end halveret i 2025.

Det viser chokoladeproducentens årsregnskab torsdag morgen.

Overskuddet endte på 41,2 millioner kroner, hvilket er et fald på næsten 67 procent fra året før.

Toms Gruppen skriver i regnskabet, at selskabet har været stærkt påvirket af høje kakaopriser, et chokolademarked i opbremsning og toldudfordringer på det amerikanske marked.

Alligevel er Annette Zeipel, der er selskabets administrerende direktør, fortrøstningsfuld.

– 2025 var et år, hvor hele branchen mærkede effekten af historisk høje kakaopriser, konstaterer hun i en pressemeddelelse.

– Derfor er vi tilfredse med, at vi i anden halvdel af året genvandt markedsandele i Norden og leverede den bedste julesæson nogensinde.

Selskabet omsatte for 1,8 milliarder kroner sidste år. Det var næsten 120 millioner mere end året før.

Stigningen er primært et udtryk for, at det har været nødt til at tilpasse sig de højere kakaopriser med prisstigninger.

Toms Gruppen er blandt andet kendt for at producere marcipanbrød og danske klassikere som Guld Barre, Guldkarameller og Skildpadder.

Selskabet eksporterer til en række lande, hvoraf Sverige og Tyskland er blandt de største eksportmarkeder.

Også i indeværende år vil branchen være påvirket af de højere råvarepriser, lyder det.

Toms Gruppen regner med lav encifret vækst og et fald i driftsresultatet. Det vil selskabet forsøge at gøre op for ved at fokusere på effektiviseringer.

Toms blev grundlagt i 1924 af de to apotekere Hans Trojel og Victor H. Meyer.

På det tidspunkt havde de i forvejen automater med snacks stående rundt omkring på stationer og foran butikker.

Dem ville de selv begynde at producere varer til i stedet for at købe slik og chokolade fra andre producenter. Derfor investerede de i en fabrik på Amager i København.

30 år efter opstarten foretog Toms sit første opkøb, da Anthon Berg kom ind i folden. Siden er brands som Pingvin og Galle & Jessen også blevet en del af foretagendet.

Dronning Margrethe vil torsdag overvære en mindre koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i forbindelse med sin fødselsdag.

Det fremgår af et opslag fra kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Dronning Margrethe fylder torsdag 16. april 86 år.

Koncerten finder sted klokken 12.00 i forbindelse med vagtskiftet i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe vil fra slottets hovedtrappe overvære koncerten i selskab med kong Frederik, dronning Mary og sin søster dronning Anne-Marie.

Fra klokken 11.45 er borgere ligeledes inviteret til at stille op i Indre Slotsgård ved Fredensborg Slot for at deltage i fejringen af dronning Margrethes fødselsdag.

Der er torsdag fortsat ændringer i togdriften på Sjælland.

Ændringerne skyldes de to nedrevne køreledninger, som tirsdag satte stort set alle tog øst for Odense ud af drift.

Det fremgår af DSB’s hjemmeside.

På flere sjællandske strækninger kører der derfor færre tog hele torsdag.

Mellem Helsingør og Københavns Hovedbanegård kører der to tog i timen, samt et supplerende tog i myldretidstimerne.

Der kører to tog i timen mellem Holbæk og Københavns Hovedbanegård, og på strækningen mellem Næstved, Ringsted og Københavns Hovedbanegård kører der to tog i timen.

InterCity- og InterCityLyntog kører som normalt, skriver DSB på sin hjemmeside.

Tidligere har DSB oplyst, at togdriften torsdag kører med 80 procent.

Fra fredag forventer DSB, at togene kører som normalt.

Banedanmark oplyser torsdag morgen til TV 2 News, at man allerede fra torsdag er klar til at køre med normal drift igen.

Det er dog ikke muligt, eftersom over 30 togsæt tirsdag blev beskadiget på strømaftageren, som også kaldes pantografen. De togsæt er kørt på værksted, hvor de nu skal repareres.

Problemerne med togdriften begyndte tirsdag, da en køreledning faldt ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord.

Om eftermiddagen lød det så, at endnu en køreledning var faldet ned ved Københavns Hovedbanegård.

Det fik Banedanmark til at standse al trafik med eltog øst for Odense.

Banedanmark antager, at en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland betød, at togenes strømaftager blev ramt, når toget kørte forbi anlægget.

Det medførte de nedrevne køreledninger senere på turen, formoder Banedanmark.

Tirsdag førte det til, at stort set alle tog øst for Odense holdt stille. Tusindvis af togpassagerer blev ramt af forsinkelser.

Arbejdet med at udbedre de nedrevne køreledninger blev afsluttet onsdag, og togtrafikken kørte med omkring halvdelen af de tog, der normalt indgår i driften på Sjælland.

Det har ikke holdt boligkøberne tilbage i 2026, at det stormer uden for landets grænser, og at energipriserne har været på himmelflugt.

I løbet af årets første tre måneder er der sammenlagt blevet solgt 23.087 boliger. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Man skal tilbage til 2021 for at finde et første kvartal, hvor salget har været højere.

– Det er bemærkelsesværdigt, i en tid hvor der har været betydelig international uro, som kan påvirke økonomien. Indtil videre har det dog ikke holdt de danske boligkøbere tilbage, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Det er salget af ejerlejligheder og sommerhuse, der har trukket læsset i perioden. Salget af huse er nemlig faldet en anelse.

I første kvartal blev der solgt 2288 sommerhuse. Det er fem procent højere end i samme periode sidste år, som i forvejen var et højt resultat.

– Det er imponerende, når vi igen tænker på den uro, som de seneste måneder har budt på, og at sommerhuset for langt de fleste familier er et luksusgode, siger Birgit Daetz.

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, har også noteret sig, at boligmarkedet har haft en travl start på året.

Ifølge ham kan den høje efterspørgsel også ses på priserne og antallet af til salg-skilte.

– Priserne peger ganske mærkbart op, mens valgmulighederne for køberne er skrumpet ind, skriver han i en kommentar.

Han forventer, at udviklingen kommer til at fortsætte.

Den vurdering tager blandt andet udgangspunkt i den generelle fremgang i folks privatøkonomi og et stærkt arbejdsmarked.

– Usikkerheden fra krigen i Mellemøsten ligger dog og lurer i baggrunden og kan også ramme boligmarkedet på lidt længere sigt, hvis ikke der findes en løsning, skriver Brian Friis Helmer i sin kommentar.

Lederne fra Israel og Libanon skal mødes torsdag for første gang i mange år.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen – faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skriver Trump i et kort opslag på det sociale medie.

Trump giver ikke yderligere detaljer om mødet.

USA’s udenrigsministerium meddelte tidligere på ugen, at Israel og Libanon var blevet enige om at forhandle direkte. Det skete efter et indledende møde mellem de to landes ambassadører i USA.

Mødet mellem Israels og Libanons ambassadører i USA’s hovedstad var de første direkte samtaler på så højt et niveau mellem de to lande siden 1993, skriver nyhedsbureauet AFP.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante Hizbollah-bevægelse angreb Israel. Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Israel er rykket ind i det sydlige Libanon for at stoppe Hizbollahs raketangreb mod Israel.

Forud for den nuværende krig i Mellemøsten havde Libanons regering indledt processen med at få Hizbollah til at lægge våbnene.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at “vi ønsker afvikling af Hizbollahs våben, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer”.

På libanesisk side sagde præsident Joseph Aoun mandag, at han håbede, at samtalerne vil føre til en aftale om en våbenhvile i Libanon.

Flere unavngivne libanesiske embedsmænd siger til mediet Financial Times, at en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah ventes at blive præsenteret inden længe – sandsynligvis allerede i denne uge.

USA’s militær har onsdag dræbt tre personer i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til torsdag på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet befandt sig på kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling. Tre mandlige narkoterrorister blev dræbt under aktionen, lyder det.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, melder Southcom.

Det er tredje dag i træk, at Southcom melder ud, at det har angrebet og dræbt det, som USA betegner som narkoterrorister, i maritime angreb.

Også tirsdag blev der udført et angreb på et skib i det østlige Stillehav. Fire personer blev her dræbt, lød det i et opslag på X.

Det samme skete mandag, hvor to personer blev dræbt.

Alle bliver af Southcom betegnet som mandlige narkoterrorister. I alle tre tilfælde er der med opslaget på X vedhæftet videoklip af angrebene, der fører til en eksplosion.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslagene.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Et større system af havstrømme i Atlanterhavet ser ud til at være betydeligt tættere på et kollaps, end det tidligere var antaget.

Det viser ny forskning ifølge mediet The Guardian.

Forskningen viser, at de klimamodeller, der forudser den kraftigste opbremsning, også er de mest realistiske.

Havstrømmene aftager, fordi lufttemperaturerne hurtigt stiger i Arktis på grund af global opvarmning.

Et kollaps af systemet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), vil have katastrofale konsekvenser for Europa, Afrika og hele det amerikanske kontinent, skriver mediet.

Amoc er en central del af det globale klimasystem, og man vidste i forvejen, at den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1600 år.

Forskere observerede tegn på et vendepunkt i 2021 og ved, at Amoc tidligere i Jordens historie er kollapset.

Dr. Valentin Portmann fra Inria-forskningscenteret i den franske by Bordeaux har stået i spidsen for den nye forskning.

– Vi fandt ud af, at Amoc vil svækkes mere end forventet sammenlignet med gennemsnittet af alle klimamodeller. Det betyder, at vi har en havstrøm, der er tættere på et vendepunkt, siger Portmann ifølge The Guardian.

Klimaforskere bruger mange forskellige computermodeller til at vurdere fremtidens klima. Men for det komplekse Amoc-system giver modellerne vidt forskellige resultater.

Nogle modeller viser ikke yderligere svækkelse frem mod år 2100, mens andre tyder på en enorm svækkelse på omkring 65 procent, selv hvis CO2-udledningen reduceres til nul.

Forskningen kombinerede observationer fra den virkelige verden med modellerne for at finde de mest pålidelige, hvilket har reduceret usikkerheden markant.

Forskningen viser, at der er størst sandsynlighed for en opbremsning på mellem 42 og 58 procent i år 2100. Dét niveau vil næsten med sikkerhed ende i et kollaps, skriver The Guardian.

Amoc bringer opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, hvor det køler af, synker til bunds og strømmer retur. Et kollaps vil rykke det tropiske nedbørsbælte, som millioner af mennesker er afhængige af for at dyrke afgrøder.

Det vil desuden kaste Vesteuropa ud i ekstreme vintre og sommertørke samt føre til, at vandstanden omkring Atlanterhavet stiger med mellem en halv til en hel meter.

Mindst 16 personer har mistet livet i russiske luftangreb natten til torsdag i hovedstaden Kyiv og byerne Dnipro og Odesa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra de regionale ukrainske myndigheder.

Værst ramt er havnebyen Odesa, hvor ni personer er dræbt.

I Dnipro melder områdets guvernør, Oleksandr Ganzha, at tre personer er døde efter russiske angreb.

Ukraines beredskabstjeneste beretter om fire dræbte i Kyiv, hvilket bringer det samlede dødstal op på mindst 16 dræbte. Derudover er der et større antal sårede og tilskadekomne.

Tidligt natten til torsdag skrev Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på Telegram, at en dreng var blandt de dræbte i hovedstaden. På daværende tidspunkt var der kendskab til to omkomne i storbyen.

– Som følge af fjendens angreb på hovedstaden er to personer blevet dræbt – en 12-årig dreng og en 35-årig kvinde.

En beboelsesejendom med 18 etager i Kyivs Podilsky-distrikt blev ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil og kollapsede. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En anden bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, brød også i brand, skrev Klitsjko. Her blev fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester var faldet ned.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, berettede også om angreb natten til torsdag.

Oleh Synehubov, den lokale guvernør, skriver på Telegram, at to personer er såret efter droneangreb. Det drejer sig om en 66-årig mand og en 77-årig kvinde.

I Odesa, hvor der er meldinger om ni døde, er der sket skader på byens infrastruktur.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, beretter på Telegram, at tre højhuse, et kollegium og flere bygninger i nærheden har fået skader. Det drejer sig om ødelagte facader og vinduer.

Ukraines luftforsvar oplyste torsdag morgen, at det havde nedskudt eller på anden måde neutraliseret 31 russiske missiler og 636 russiske droner det seneste døgn. I alt blev der registreret 703 såkaldte “luftmål”.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-provins, Veniamin Kondratjev, melder på Telegram om to døde efter et ukrainsk luftangreb i byen Tuapse. Det skriver AFP. Begge var ifølge guvernøren børn.

– Et terroristisk droneangreb på boligbygninger i Tuapse har kostet to mindreårige på fem og 14 år livet, skriver Kondratjev.