Seneste nyheder

USA’s militær har onsdag dræbt tre personer i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til torsdag på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet befandt sig på kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling. Tre mandlige narkoterrorister blev dræbt under aktionen, lyder det.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, melder Southcom.

Det er tredje dag i træk, at Southcom melder ud, at det har angrebet og dræbt det, som USA betegner som narkoterrorister, i maritime angreb.

Også tirsdag blev der udført et angreb på et skib i det østlige Stillehav. Fire personer blev her dræbt, lød det i et opslag på X.

Det samme skete mandag, hvor to personer blev dræbt.

Alle bliver af Southcom betegnet som mandlige narkoterrorister. I alle tre tilfælde er der med opslaget på X vedhæftet videoklip af angrebene, der fører til en eksplosion.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslagene.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Et større system af havstrømme i Atlanterhavet ser ud til at være betydeligt tættere på et kollaps, end det tidligere var antaget.

Det viser ny forskning ifølge mediet The Guardian.

Forskningen viser, at de klimamodeller, der forudser den kraftigste opbremsning, også er de mest realistiske.

Havstrømmene aftager, fordi lufttemperaturerne hurtigt stiger i Arktis på grund af global opvarmning.

Et kollaps af systemet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), vil have katastrofale konsekvenser for Europa, Afrika og hele det amerikanske kontinent, skriver mediet.

Amoc er en central del af det globale klimasystem, og man vidste i forvejen, at den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1600 år.

Forskere observerede tegn på et vendepunkt i 2021 og ved, at Amoc tidligere i Jordens historie er kollapset.

Dr. Valentin Portmann fra Inria-forskningscenteret i den franske by Bordeaux har stået i spidsen for den nye forskning.

– Vi fandt ud af, at Amoc vil svækkes mere end forventet sammenlignet med gennemsnittet af alle klimamodeller. Det betyder, at vi har en havstrøm, der er tættere på et vendepunkt, siger Portmann ifølge The Guardian.

Klimaforskere bruger mange forskellige computermodeller til at vurdere fremtidens klima. Men for det komplekse Amoc-system giver modellerne vidt forskellige resultater.

Nogle modeller viser ikke yderligere svækkelse frem mod år 2100, mens andre tyder på en enorm svækkelse på omkring 65 procent, selv hvis CO2-udledningen reduceres til nul.

Forskningen kombinerede observationer fra den virkelige verden med modellerne for at finde de mest pålidelige, hvilket har reduceret usikkerheden markant.

Forskningen viser, at der er størst sandsynlighed for en opbremsning på mellem 42 og 58 procent i år 2100. Dét niveau vil næsten med sikkerhed ende i et kollaps, skriver The Guardian.

Amoc bringer opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, hvor det køler af, synker til bunds og strømmer retur. Et kollaps vil rykke det tropiske nedbørsbælte, som millioner af mennesker er afhængige af for at dyrke afgrøder.

Det vil desuden kaste Vesteuropa ud i ekstreme vintre og sommertørke samt føre til, at vandstanden omkring Atlanterhavet stiger med mellem en halv til en hel meter.

Mindst 16 personer har mistet livet i russiske luftangreb natten til torsdag i hovedstaden Kyiv og byerne Dnipro og Odesa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra de regionale ukrainske myndigheder.

Værst ramt er havnebyen Odesa, hvor ni personer er dræbt.

I Dnipro melder områdets guvernør, Oleksandr Ganzha, at tre personer er døde efter russiske angreb.

Ukraines beredskabstjeneste beretter om fire dræbte i Kyiv, hvilket bringer det samlede dødstal op på mindst 16 dræbte. Derudover er der et større antal sårede og tilskadekomne.

Tidligt natten til torsdag skrev Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på Telegram, at en dreng var blandt de dræbte i hovedstaden. På daværende tidspunkt var der kendskab til to omkomne i storbyen.

– Som følge af fjendens angreb på hovedstaden er to personer blevet dræbt – en 12-årig dreng og en 35-årig kvinde.

En beboelsesejendom med 18 etager i Kyivs Podilsky-distrikt blev ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil og kollapsede. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En anden bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, brød også i brand, skrev Klitsjko. Her blev fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester var faldet ned.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, berettede også om angreb natten til torsdag.

Oleh Synehubov, den lokale guvernør, skriver på Telegram, at to personer er såret efter droneangreb. Det drejer sig om en 66-årig mand og en 77-årig kvinde.

I Odesa, hvor der er meldinger om ni døde, er der sket skader på byens infrastruktur.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, beretter på Telegram, at tre højhuse, et kollegium og flere bygninger i nærheden har fået skader. Det drejer sig om ødelagte facader og vinduer.

Ukraines luftforsvar oplyste torsdag morgen, at det havde nedskudt eller på anden måde neutraliseret 31 russiske missiler og 636 russiske droner det seneste døgn. I alt blev der registreret 703 såkaldte “luftmål”.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-provins, Veniamin Kondratjev, melder på Telegram om to døde efter et ukrainsk luftangreb i byen Tuapse. Det skriver AFP. Begge var ifølge guvernøren børn.

– Et terroristisk droneangreb på boligbygninger i Tuapse har kostet to mindreårige på fem og 14 år livet, skriver Kondratjev.

Billetplatformen Ticketmaster og moderselskabet Live Nation har gjort brug af et ulovligt monopol på markedet.

Det har en jury i New York ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag afgjort i et civilt søgsmål, som 34 amerikanske delstater har anlagt mod Live Nation.

Delstaterne beskyldte i søgsmålet Live Nation for at kvæle konkurrencen, begrænse forbrugernes valgmuligheder og drive billetpriser i vejret.

Juryen slår fast, at Live Nation har ulovlige monopoler på markedet for billetydelser til mere end 200 større spillesteder samt på markedet for flere store spillesteder, som kunstnere booker.

Selskabet har ifølge juryen ulovligt krævet, at kunstnere skulle benytte Live Nations egne markedsføringsværktøjer for at få adgang til spillestederne.

Sagen blev anlagt af de 34 delstater og USA’s justitsministerium i 2024.

I marts indgik Live Nation et forlig med det amerikanske justitsministerium om at betale 280 millioner dollar til de delstater, der havde sagsøgt selskabet for dets metoder. Det skriver CBS News.

Det svarer til knap 1,8 milliarder kroner.

Det afviste delstaterne dog. I stedet fortsatte de retssagen.

Som led i forliget med justitsministeriet skulle Ticketmaster sælge mindst 13 af sine spillesteder og give tredjeparter lov til at bruge platformen til at sælge billetter.

Live Nation ejer eller har ejerandele i hundredvis af spillesteder over hele USA.

New Yorks statsadvokat, Letitia James, kommenterer i en udtalelse sagen.

– En jury har konkluderet det, som vi længe har vidst: Live Nation og Ticketmaster bryder loven og koster forbrugere millioner af dollar imens, siger hun.

Live Nation er USA’s største billetplatform. Den er længe blevet kritiseret af både fans og kunstnere, heriblandt Taylor Swift.

Domstolen har endnu ikke fastlagt, hvilken sanktion der vil blive pålagt Live Nation.

Live Nation har flere verserende juridiske sager, der potentielt kan underminere juryens kendelse.

Hvis afgørelsen står ved magt, kan selskabet se ind i yderligere retssager, hvor det forventeligt vil blive krævet, at Live Nation frasælger Ticketmaster. Selskabet købte platformen i 2010.

Der vil formentlig også blive nedlagt krav om erstatning til forbrugere, der har betalt overpris på billetter.

Live Nation har afvist, at der er tale om et monopol. I en udtalelse onsdag lød det ifølge CBS News fra selskabet:

– Juryens kendelse er ikke sidste ord i denne sag. Verserende begæringer vil afgøre, om afgørelsen vedrørende ansvar og erstatning bliver stående.

– Live Nation kan og vil naturligvis appellere enhver ugunstig afgørelse i forbindelse med disse begæringer, lyder det.

Reuters

To af de førende amerikanske aktieindekser sluttede onsdagens handel på børserne i New York i rekordhøje niveauer.

Det toneangivende S&P 500-indeks steg med 0,8 procent til 7022,95, mens det største indeks for teknologiaktier, Nasdaq Composite, lukkede i 24.016,02 efter en stigning på 1,6 procent.

Fremgangen på de amerikanske aktiemarkeder skyldes ifølge analytikere en tro på, at krigen i Iran nærmer sig en afslutning.

Fawad Razaqzada, der er analytiker hos valutahandelsplatformen Forex, mener, at de seneste dages udvikling har øget investorernes appetit.

– Markederne bliver i stigende grad mere sikre på, at spændingerne i Mellemøsten kan være på vej mod en form for løsning, siger Fawad Razaqzada til nyhedsbureauet AFP.

– Når det er sagt, føles det stadig en smule for tidligt at indregne, at det vil blive løst, siger han.

David Seif, der er cheføkonom hos den japanske investeringsbank Nomura, ser de samme tegn.

– Aktiemarkederne – især i USA – er steget ret kraftigt igen og viser en pæn grad af tillid til, at dette sandsynligvis er ovre eller tæt på slutningen, siger David Seif.

Krigen i Iran har skabt uro på aktiemarkederne, især på grund af stigende oliepriser.

Straks efter USA’s og Israels første bølge af angreb for halvanden måned lukkede Iran for stort set al skibstrafik gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem før krigen.

Der arbejdes fra international side på at få genåbnet den vigtige handelsrute. Den amerikanske flåde har blokeret for al ind- og udsejling til og fra iranske havne for at presse Iran.

Frankrig og Storbritannien har indkaldt til konference fredag for at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Mens det brede S&P 500-indeks og Nasdaq-indekset steg onsdag, faldt det amerikanske industriindeks Dow Jones med 0,15 procent til 48.463,72.

Reuters

To personer er onsdag blevet anholdt i London efter et forsøg på at sætte ild til en synagoge i den britiske hovedstad.

Det mislykkede brandangreb fandt sted natten til onsdag i den nordlige del af London. En 47-årig kvinde og en 46-årig mand er mistænkt for at stå bag og er derfor i politiets varetægt.

Politiet i London oplyser, at to personer iført mørkt tøj og elefanthuer natten til onsdag nærmede sig synagogen i Finchley. Her kastede de to flasker, som formodes at indeholde benzin. Brandangrebet mislykkedes, da flaskerne ikke blev antændt.

Politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse og efterforsker hændelsen med hjælp fra antiterror-enheder.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på den militante palæstinensiske Hamas-bevægelses angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Overvågningsgrupper melder om en stigning i både antisemitiske og islamofobiske hændelser i Storbritannien – særligt siden begyndelsen af krigen i Gazastriben, der begyndte efter Hamas’ angreb på Israel.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i Manchester.

I marts blev fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah sat i brand i London. Ambulancerne var parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

To mænd og en dreng er blevet sigtet i forbindelse med brandangrebet mod den jødiske ambulancetjeneste.

I februar blev to mænd idømt livsvarigt fængsel, efter at politiet afværgede en plan om at udføre et skudangreb inspireret af Islamisk Stat mod en jødisk forsamling i Manchester.

I marts mødte to iranere i retten i London. De er anklaget for at have spioneret mod det jødiske samfund i London på vegne af styret i Iran.

AFP

Brasiliens tidligere efterretningschef Alexandre Ramagem er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i USA.

Det oplyser Paulo Figueiredo, der er bosat i USA og er en af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros allierede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ramagem optræder ifølge Reuters heller ikke længere på de amerikanske immigrationsmyndigheders (ICE) hjemmeside over tilbageholdte personer.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Reuters at fastslå hans nuværende immigrationsstatus i landet.

Det fremgår ikke, hvorfor han er blevet løsladt.

Paulo Figueiredo skrev ifølge Reuters på det sociale medie X mandag, at Ramagem var blevet anholdt for det, han betegnede som en “let trafikovertrædelse” i den amerikanske by Orlando i Florida.

Figueiredo sagde derudover, at anholdelsen ikke havde noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Ramagem flygtede fra Brasilien i september, efter at han havde fået en dom for at have planlagt et mislykket statskup sammen med Bolsonaro.

Brasiliens højesteret idømte Ramagem 16 års fængsel for at have forsøgt at kuppe den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Bolsonaro selv blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Præsident Luiz Inácio Lula da Silva udtalte som følge af anholdelsen tirsdag, at han mener, at Ramagem vil vende retur.

– Jeg tror, at Ramagem kommer tilbage til Brasilien. Det er han nødt til for at afsone sin dom, sagde Lula ifølge Reuters.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste i løbet af Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

Som efterretningschef i Brasilien er Ramagem ifølge Reuters også tidligere blevet anklaget for at undersøge Bolsonaros kritikere og levere oplysninger, der kunne bruges til at miskreditere Brasiliens valgsystem.

En række donorer har lovet at give i alt 1,3 milliarder euro – svarende til 9,7 milliarder kroner – i humanitær støtte til Sudan.

Det er sket ved en international donorkonference i Tysklands hovedstad, Berlin, i anledningen af treårsdagen for den brutale krig.

En konflikt, der har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

– Dette mareridt må stoppe, siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og kalder årsdagen for en tragisk milepæl.

– Konsekvenserne er ikke begrænset til Sudan. De destabiliserer hele regionen, tilføjer FN-chefen.

Den tre år lange krig mellem den sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har skabt det, som nødhjælpsorganisationer betegner som verdens værste humanitære krise.

Den internationale donorkonference i Berlin blev afholdt af Tyskland sammen med USA, Storbritannien, Frankrig, EU og Den Afrikanske Union.

Mange deltagere på mødet opfordrede til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile som et første skridt mod vejen til fred.

Sudan kæmper med massiv mangel på humanitær støtte. En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 16 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN’s medlemslande er faldende.

Tyskland annoncerede onsdag yderligere bistand på mere end 230 millioner euro – 1,7 milliarder kroner – hvilket placerer landet blandt de største humanitære donorer til Sudan, skriver nyhedsbureauet dpa.

– Lad os stå sammen, så humanitær bistand og humanitært diplomati kan redde liv, siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, ifølge dpa.

Konflikten mellem rivaliserende generaler, der leder Sudans hær og RSF, begyndte 15. april 2023.

De voldsomme kampe har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise.

Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

Diplomatiske bestræbelser på fred, ledet af USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten er indtil videre mislykkedes.

Saudi-Arabien, Egypten og Tyrkiet støtter den sudanesiske hær, mens De Forenede Arabiske Emirater beskyldes for at bevæbne RSF. Alle parter afviser at være direkte involveret i konflikten.

AFP

En våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah ventes at blive præsenteret snart.

Det siger unavngivne libanesiske embedsmænd til mediet Financial Times.

Det sker sandsynligvis i denne uge, når israelske soldater er færdige med at overtage den vigtige by Bint Jbeil i det sydlige Libanon. Det siger to personer bekendt med sagen til mediet.

Hizbollah har base i Libanon.

Konflikten i Libanon er blevet et centralt punkt i forsøget på at afslutte USA’s og Israels krig mod Iran. Den begyndte den 28. februar, da de to lande sammen udførte et storstilet angreb på golfstaten.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede tirsdag i sidste uge en våbenhvile på 14 dage med Iran. Våbenhvilen gælder også Israel.

Iran og Pakistan, der er mægler i konflikten, har insisteret på, at Libanon er del af våbenhvilen. Det har USA og Israel sagt, at landet ikke er.

Hizbollah er Irans vigtigste milits i Mellemøsten.

Forhandlinger mellem Iran og USA brød i weekenden sammen i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at en anden runde samtaler mellem USA og Iran kan finde sted i løbet af de næste to dage.

En højtstående unavngiven amerikansk embedsmand sagde onsdag, at USA ikke har forsøgt at få en våbenhvile i Libanon, og at sagen er adskilt fra samtaler med Iran.

– Men præsidenten ville byde et ophør af fjendtlighederne i Libanon velkommen som en del af en fredsaftale mellem Israel og Libanon, lød det ifølge Financial Times.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyste onsdag aften, at Israel fortsat angriber Hizbollah i det sydlige Libanon.

Han tilføjede, at kampene var koncentreret om Bint Jbeil, som han kaldte en Hizbollah-højborg, som israelske soldater er “tæt på at besejre”.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op igen, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel efter drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ved krigens begyndelse.

Herefter trængte israelske soldater ind i Libanon og har etableret det, som nogle israelske embedsmænd har beskrevet som en bufferzone. Den strækker sig omkring otte til ti kilometer ind i Libanon.

Mindst 2167 mennesker er blevet dræbt i Libanon siden kampenes udbrud den 2. marts, herunder 260 kvinder, 172 børn og 91 sundhedsansatte, oplyser landets sundhedsministerium.

Politiet er i gang med at efterforske påstande om, at den amerikanske sanger Katy Perry skal have begået et seksuelt overgreb mod den australske skuespiller Ruby Rose i storbyen Melbourne for over 15 år siden.

Det skriver australsk politi ifølge The Guardian i en udtalelse.

Katy Perry har afvist påstandene, skriver mediet videre.

Politiet i delstaten Victoria, hvori Melbourne ligger, skriver i udtalelsen, at det påståede overgreb fandt sted i 2010 på en natklub.

– Politiet er blevet oplyst om, at hændelsen fandt sted på et udskænkningssted i Melbournes centrale forretningskvarter (CBD).

– Da efterforskningen stadig pågår, vil det være uhensigtsmæssigt at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra Victorias politi.

Udtalelsen fra politiet i Victoria kommer, efter at Rose tidligere på ugen skrev om sagen på sociale medier.

– Katy Perry begik et seksuelt overgreb mod mig på natklubben Spice Market i Melbourne. Hvem går op i, hvad hun (Perry, red.) mener, skrev Rose.

Tirsdag sagde 40-årige Rose ifølge det australske medie ABC i en opdatering, at politiet havde bedt hende om at stoppe med at tale om sagen.

– Her til eftermiddag har jeg færdiggjort alle mine forklaringer. Det betyder, at jeg ikke længere kan hverken kommentere, dele opslag eller tale offentligt om nogen af sagerne eller de involverede personer, lød det.

Det fremgår ikke af udtalelsen, hvordan overgrebet skal have fundet sted.

Perry afviser påstandene.

En repræsentant for den 41-årige skuespiller siger i en udtalelse:

– De beskyldninger, som Ruby Rose spreder på sociale medier, er ikke blot kategorisk falske, de er farlige og hensynsløse løgne.

– Ms. Rose har en veldokumenteret historisk med at fremsætte alvorlige, offentlige anklager mod forskellige personer på sociale medier – anklager, som gentagne gange er blevet afvist af de navngivne parter, lyder det ifølge The Guardian.

Repræsentanten uddyber ikke, hvilke personer Rose tidligere skal have fremsat alvorlige anklager imod.

I 2010 skrev flere medier, heriblandt australske ABC og 9News, at Perry og Rose var ude sammen i Melbourne den 6. august, heriblandt på Spice Market.

Anledningen var, at Perry optrådte ved et afgangsbal på et australsk gymnasium.

Rose er blandt andet kendt fra serien “Orange Is the New Black”.

I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at “det kan overvejes”, om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

– Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

– Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven – og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

Emilie Schytte var det andet folketingsmedlem, der forlod Borgernes Parti kort efter valget, efter hun meldte det ud på Facebook 6. april. Før hende var det Jacob Harris, der få dage efter valget blev ekskluderet.

I opslaget på Facebook beskrev Schytte blandt andet, at hun ikke længere kunne “stå inde for den retorik, partiet fører – og som Lars forsvarer”, med henvisning til partiformand Lars Boje.

Hun har senere også kritiseret “måden, hvorpå den politiske magt i dag er organiseret i partiet og reelt forvaltes på”.

Onsdag morgen havde 6000 personer søgt kompensation for aflyste eller forsinkede tog. Og tallet er steget støt i løbet af dagen.

Det oplyser DSB’s pressetjeneste til DR.

Tirsdag var to nedrevne køreledninger på Sjælland skyld i, at stort set alle tog øst for Odense blev taget ud af drift.

Det betød, at mange rejsende blev forsinket eller måtte se sig om efter andre transportmuligheder.

DSB har tidligere vurderet, at over 10.000 passagerer blev berørt af nedbruddet.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Erstatningens størrelse afhænger af, hvor meget man er blevet forsinket.

For en forsinkelse på 90 minutter eller mere kan man få 100 procent af rejsens pris retur.

Man kan søge erstatning via en formular på DSB’s hjemmeside.

Informationschef i DSB Tony Bispeskov forklarede tidligere onsdag, at antallet, der søger erstatning, ofte stiger i dagene efter en hændelse, der har medført forsinkelser.

– Dagene efter sådan en hændelse strømmer det ind med med forskellige henvendelser fra kunder omkring rejsetidsgaranti, men også andre forhold, sagde Tony Bispeskov.

Banedanmark arbejder ud fra en antagelse om, at de nedrevne køreledninger skyldes fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Onsdag formiddag lød det, at arbejdet med at udbedre de nedrevne køreledninger var afsluttet, og at togtrafikken igen kunne køre.

DSB har dog i løbet af dagen kun kørt med omkring halvdelen af de tog, der normalt indgår i driften Sjælland. Det skyldes, at over 30 togsæt blev beskadiget under tirsdagens hændelse og derfor skal repareres.

Torsdag bliver togdriften skruet op til 80 procent, hvorefter DSB venter at togene kører som normalt fra fredag morgen.

Problemerne med togdriften tirsdag begyndte, da en køreledning faldt ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord.

Tirsdag eftermiddag lød det så, at endnu en køreledning var faldet ned ved Københavns Hovedbanegård.

Det fik Banedanmark til at standse al trafik med eltog øst for Odense.

Ifølge Banedanmarks antagelse betød en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland, at togenes strømaftager blev ramt, når toget kørte forbi anlægget.

Det har så ifølge Banedanmarks formodning ført til de nedrevne køreledninger senere på turen.

Drøftelserne om en ny runde af forhandlinger med Iran er ifølge talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i gang.

Det fortæller hun på et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Disse drøftelser er i gang, siger hun og tilføjer, at USA er “optimistiske i forhold til udsigterne til en aftale”.

Leavitt fortæller, at en ny runde af forhandlinger sandsynligvis vil finde sted i Pakistans hovedstad, Islamabad, ligesom det var tilfældet med den første forhandlingsrunde.

Hun afviser samtidig meldinger om, at USA skulle have anmodet Iran om en forlængelse af den midlertidige våbenhvile mellem landene, skriver CNN.

I weekenden var to delegationer fra Iran og USA i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Forhandlingerne sluttede dog uden en aftale – og også umiddelbart uden gennembrud.

Her stod Vance i spidsen for USA’s delegation. Også USA’s særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at “noget kunne ske” over de næste to dage i Pakistan, og at USA og Iran forsøger at vende tilbage til forhandlingsbordet.

USA og Israel angreb sammen Iran den 28. februar i år. Iran svarede igen ved at angribe de omkringliggende lande i Mellemøsten. Amerikanske baser og ambassader var blandt målene.

Krigen førte til, at Iran indførte en de facto blokade af den maritime flaskehals Hormuzstrædet. 20 procent af verdens olie går gennem strædet.

Efter weekendens forhandlinger gik i stå, har USA ligeledes indført en blokade mod Irans havne og de skibe, som sejler til og fra disse.

Den amerikanske centralbank, Fed, fremhæver torsdag konflikten i Mellemøsten som en væsentlig kilde til usikkerhed, der komplicerer beslutninger om ansættelser, prissætning og investeringer i USA.

Det fremgår af Feds rapport under navnet “Beige Book”.

Rapporten udgives otte gange om året og er baseret på udtalelser fra Feds 12 distrikter – hvert distrikt har sin egen regionale centralbank.

Den vurderer USA’s økonomi og udgives altid to uger før et rentemøde i centralbanken.

Fed vurderer, at den samlede økonomiske aktivitet i USA er steget en smule i otte ud af de tolv distrikter, mens to var stort set uændret, og to oplevede en lille tilbagegang.

Omkostningerne for energi og brændstof er steget kraftigt i alle distrikter, hvor udviklingen blev tilskrevet konflikten i Mellemøsten.

Det har blandt andet ført til højere fragt- og transportomkostninger og højere priser på plast, gødning og andre petroleumsbaserede produkter.

Ifølge Fed har flere distrikter også rapporteret stigende priser på metaller såsom stål, kobber og aluminium som følge af de toldsatser, USA’s præsident, Donald Trump, har indført mod en række lande.

Mange distrikter melder fortsat om tegn på, at flere forbrugere er pressede på økonomien, hvor der er en stigende efterspørgsel hos fødevarebanker – overskudsmad, der deles ud til socialt udsatte via sociale organisationer.

Samtidig beskrives forbruget hos højindkomstgrupperne som robust.

Aktiviteten på boligmarkedet er aftaget i flere distrikter på grund af den økonomiske usikkerhed fra konflikten i Mellemøsten. Samtidig har stigende realkreditrenter også dæmpet efterspørgslen blandt potentielle boligkøbere.

Rapporten beskriver, at det er en tendens i flere distrikter, at virksomheder er tilbageholdende med at forpligte sig til fastansættelser. Derfor er der samtidig en øget efterspørgsel for midlertidig arbejdskraft på grund af usikkerheden.

Dog vurderes tilgængeligheden af arbejdskraft som en smule forbedret, selv om det stadig er svært at finde, hvad rapporten beskriver som “kvalificerede medarbejdere, især inden for håndværksfag”.

I løbet af de første 48 timer af USA’s blokade mod iranske havne har ingen skibe passeret den amerikanske blokade.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X onsdag.

Ni fartøjer er desuden ifølge centralkommandoen vendt om på ordrer fra de amerikanske styrker.

Trods meldingen fra amerikanerne viser sporingsdata fra skibsfarten ifølge nyhedsbureauet AFP et mere mudret billede.

Mindst tre skibe sejlede ifølge AFP fra iranske havne tirsdag og krydsede strædet. Data viser dog også, at nogle af de skibe, der tog ruten, senere vendte om. Det er uklart, hvilke skibe som vendte om.

Ifølge Centcom er over 10.000 amerikanske soldater indsat for at håndhæve den blokade, USA har indført.

Ud over de tusindvis af soldater er over 100 kampfly og overvågningsfly i området for at overvåge Irans kyststrækning ud mod Den Persiske Golf, lyder det.

12 amerikanske krigsskibe er desuden i farvandet.

Iranske styrker lukkede Hormuzstrædet, kort efter at USA og Israel havde indledt luftangreb mod landet 28. februar.

USA’s melding om blokaden kom, efter at de seneste forsøg på at forhandle en aftale på plads mellem USA og Iran var mislykket.

Militæret oplyste søndag, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder – herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet, lød det.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for olieeksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Omkring 670 fragtskibe lå søndag vest for Hormuzstrædet og havde tilsyneladende ligget fast dér siden slutningen af februar.

Det viser data fra maritime selskaber indsamlet af nyhedsbureauet Bloomberg.

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, forventer, at Ungarn snart vil ophæve blokaden af EU’s lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det siger han på et pressemøde i forbindelse med et møde i Ukraine Defence Contact Group onsdag i Berlin.

– EU skal levere de penge, som man har lovet Ukraine.

– Efter valget i Ungarn forventer jeg, at blokaden i EU vil blive løftet snart. Med pengene kan Ukraine købe militært udstyr og samtidig genopbygge infrastruktur, som Rusland har ødelagt, siger Boris Pistorius.

Den tyske forsvarsminister sætter dermed ord på det håb, som har bredt sig i Bruxelles, efter søndagens valgnederlag til Viktor Orbán.

På EU-topmødet i december gav Orbán grønt lys til lånet på 90 milliarder euro til Ukraine mod at Ungarn fik lov at stå uden for.

Lånet bliver anset for at være helt afgørende for Ukraines muligheder for at fortsætte krigen og holde det ukrainske samfund kørende.

Et opgør med Ukraine om den såkaldte Druzhba-rørledning fik dog Orbán til at ændre mening og i stedet blokere lånet.

Det skete ifølge Orbán, fordi Ukraine ikke ville lade russisk olie flyde igennem rørledningen til Ungarn.

En anklage Ukraine afviser. Rørledningen er ifølge Ukraine beskadiget af russiske angreb og derfor ikke brugbar.

Vinderen af valget i Ungarn – Peter Magyar – har fastslået, at han ligesom Viktor Orbán ikke vil deltage i lånet på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, sagde han mandag ifølge Reuters.

På mandagens pressemøde antydede Magyar dog, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, lød det fra Magyar ifølge britiske The Guardian.

Sker det, vil det være godt nyt for Ukraine, der fortsætter krigen mod de russiske invasionsstyrker.

På onsdagens møde i Ukraine Defence Contact Group forsøgte de 43 deltagende lande at få fokus tilbage på krigen i Ukraine, der i de seneste uger er blevet overskygget af USA og Israels krig i Iran.

– Vi kan ikke miste fokus på Ukraine trods de udfordringer, vi ser andre steder.
Rusland forsætter dag og nat med sine angreb, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

På mødet blev der blandt andet lovet flere Patriot-missiler til luftforsvar samt droner til Ukraine fra de deltagende lande.

Et moselig fundet mellem Ishøj og Taastrup er ikke det ældste skelet, som er fundet i Danmark.

Det står klart, efter at der er blevet lavet en såkaldt kulstof 14-datering, skriver Politiken.

Skelettet har fået navnet Taastruppigen, og da det blev fundet i efteråret 2025 lød det fra arkæologen bag fundet, at man håbede, at det kunne være op til 11.000 år gammelt.

I så fald ville det have været det ældste skelet, som nogensinde er fundet i Danmark.

Men ifølge Politiken har skelettet nærmere ligget 2000 år i jorden.

Skelettet blev fundet af Daniel Teilmann, som er arkæolog på Kroppedal Museum.

Det var også på Kroppedal Museum, at skelettet blev transporteret hen efter fundet for at blive rengjort.

Herefter blev det sendt til Moesgaard Museum og Uppsala Universitet, som ifølge Politiken skulle lave hver sin kulstof 14-datering.

Men selv om svaret på prøverne ikke bekræftede håbet om et rekordgammelt fund, blev Tobias Mortensen, som er museumsinspektør for arkæologi på Kroppedal Museum, ikke skuffet, da han læste mailen.

Det viste sig nemlig, at skelettet er fra den ældre romerske jernalder, som er perioden fra 1 til 200 år efter vores tidsregning. Og der er ikke fundet mange moselig fra den periode, siger han til Politiken.

I mailen stod der ifølge avisen, at skelettet stammer fra en pige, som var omkring 12 år, da hun døde.

Der var streger i emaljen på hendes tænder, som kommer efter perioder med sult og stress.

– Der kunne have stået hvad som helst i mailen. Det er ikke for at nedgøre potteskår, men man bliver aldrig skuffet over et moselig. Det er en helt enestående ting at finde, siger Tobias Mortensen til Politiken.

Det hidtil ældste skeletfund i Danmark er Koelbjergmanden, som blev fundet under en tørgravning i en mose tæt på Vissenbjerg på Fyn i 1941.

Koelbjergmanden er dateret til omkring 8300 år før vores tidsregning og skelettet er derfor tæt på 10.500 år gammelt.

En kulstof 14-datering kan bruges til at aldersbestemme alt, der engang har været levende.

Grunden til, at Daniel Teilmann håbede, at skelettet kunne være helt op til 11.000 år gammelt, var fundet af en hjørnetand. Tanden var nemlig næsten slidt ned til roden, fortalte han dengang.

– Det tyder på, at tanden kan være brugt som et værktøj. I jægerstenalderen garvede man skind ved at tygge på det og arbejde med det med tænderne. Det indikerer, at skelettet muligvis er fra jægerstenalderen, sagde han efter fundet.

Jægerstenalderen i Danmark strakte sig ifølge Nationalmuseet fra cirka 12.500 år før vores tidsregning til 4000 år før vores tidsregning.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er havnet på nyhedsmagasinet Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i år.

Det meddeler Time Magazine onsdag.

Hun er i selskab med blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, Formel 1-verdensmester Lando Norris og skuespilleren Ben Stiller.

Andre navne på listen er den tidligere Spice Girls-sangerinde Victoria Beckham, pave Leo, YouTuberen MrBeast og modedesigneren Ralph Lauren.

Time Magazine begrunder blandt andet valget af Mette Frederiksen til listen med hendes ageren i forbindelse med, at Donald Trump har ønsket at få Grønland på amerikanske hænder.

– Frederiksen forblev ubøjelig, da præsident Trump truede med “på den ene eller anden måde” at få fat på det danskkontrollerede Grønland, skriver Time Magazine.

Anklagemyndigheden i Norge vil have norske Se og Hør til at betale en bøde på 400.000 norske kroner for at have offentliggjort navnet på en af de forurettede i Marius Høiby-retssagen.

Det bekræfter bladets chefredaktør over for Dagbladet.

Beløbet svarer til cirka 269.000 danske kroner.

– Dette er vi meget uenige i, og vi vil give en grundig redegørelse til retten gennem vores advokat, siger chefredaktøren for Se og Hør, Niklas Kokkinn-Thoresen til Dagbladet.

Ifølge mediet har anklagemyndigheden også varslet en lignende bøde til NRK, fordi de viste billeder af en af de forurettede i sagen.

DSB forventer, at togdriften på Sjælland vil være normal igen på fredag.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef i DSB.

Onsdag kører DSB med cirka halvdelen af de tog, der normalt kører på Sjælland. Torsdag gælder det 80 procent.

– Vi kører med en reduceret plan på Sjælland efter gårsdagens hændelser med to nedrivninger af køreledninger og et totalstop af trafikken i en periode, siger Tony Bispeskov.

Det skyldes, at over 30 togsæt tirsdag blev beskadiget på strømaftageren, som også kaldes pantografen. De togsæt er kørt på værksted, hvor de nu skal repareres.

Den reducerede togdrift onsdag og torsdag betyder, at rejsende kan opleve, at der går færre tog i løbet af en time, end der normalt gør, fortæller Tony Bispeskov.

Rejseplanen er ifølge Tony Bispeskov opdateret med den faktiske togtrafik onsdag. Fra onsdag klokken 17 vil Rejseplanen også være opdateret med torsdagens trafik.

Der er onsdag og torsdag ikke nogen strækninger, hvor der ikke kører tog, fortæller informationschefen.

Ud over det er driften fordelt i forhold til antallet af passagerer, der er på forskellige strækninger.

Tirsdag var to nedrevne køreledninger på Sjælland skyld i, at stort set alle tog øst for Odense blev taget ud af drift.

Banedanmark arbejder ud fra en antagelse om, at de nedrevne køreledninger skyldes fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Når et eltog så har passeret kørestrømsanlægget, har det ifølge antagelsen ramt togets strømaftager, som sidder på toppen af toget.

Og det kan have betydet, at strømaftageren senere på turen har revet en elledning ned.

Det har områdechef i Banedanmark Anders Barratt fortalt onsdag.

Situationen førte til frustrerede togkunder, der måtte kigge efter andre transportmuligheder for at komme frem til deres destinationer.

Aflysningerne var nemlig så omfattende, at DSB ikke kunne løse dem ved at indsætte togbusser.

Tirsdag aften indsatte DSB dog togbusser på udvalgte strækninger som eksempelvis mellem Helsingør og Klampenborg og mellem Høje-Taastrup og Roskilde.

Tony Bispeskov forklarer, at strækningerne blev udvalgt, ud fra at togbusser skulle kunne afhjælpe problemet.

Det gjaldt for eksempel, at det var strækninger, hvor der ikke kørte andre tog som S-tog, og strækninger hvor togbusser kunne køre uden store forsinkelser.

Nu skal DSB og Banedanmark evaluere hele situationen og se på, om man kunne have håndteret det bedre.

Spørger man Tony Bispeskov er informationsniveauet noget, man vil se på.

– Vi må være ærlige og sige, at i en situation, hvor togtrafikken bliver totalt lammet, og over 10.000 mennesker bliver påvirket, er det meget svært at lande et sted, hvor informationen er tilfredsstillende for alle, siger han.

– Men vi vil se på, hvordan vi kan håndtere det endnu bedre en anden gang.

Informationschefen peger på, at det blandt andet er et fokusområde, at Rejseplanen bliver opdateret hurtigt og med korrekt information.

– Det er vanskeligt, når vi ikke kender prognosen. Men det er ikke nogen undskyldning, siger han.