Seneste nyheder

Anklagemyndigheden i Norge vil have norske Se og Hør til at betale en bøde på 400.000 norske kroner for at have offentliggjort navnet på en af de forurettede i Marius Høiby-retssagen.

Det bekræfter bladets chefredaktør over for Dagbladet.

Beløbet svarer til cirka 269.000 danske kroner.

– Dette er vi meget uenige i, og vi vil give en grundig redegørelse til retten gennem vores advokat, siger chefredaktøren for Se og Hør, Niklas Kokkinn-Thoresen til Dagbladet.

Ifølge mediet har anklagemyndigheden også varslet en lignende bøde til NRK, fordi de viste billeder af en af de forurettede i sagen.

DSB forventer, at togdriften på Sjælland vil være normal igen på fredag.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef i DSB.

Onsdag kører DSB med cirka halvdelen af de tog, der normalt kører på Sjælland. Torsdag gælder det 80 procent.

– Vi kører med en reduceret plan på Sjælland efter gårsdagens hændelser med to nedrivninger af køreledninger og et totalstop af trafikken i en periode, siger Tony Bispeskov.

Det skyldes, at over 30 togsæt tirsdag blev beskadiget på strømaftageren, som også kaldes pantografen. De togsæt er kørt på værksted, hvor de nu skal repareres.

Den reducerede togdrift onsdag og torsdag betyder, at rejsende kan opleve, at der går færre tog i løbet af en time, end der normalt gør, fortæller Tony Bispeskov.

Rejseplanen er ifølge Tony Bispeskov opdateret med den faktiske togtrafik onsdag. Fra onsdag klokken 17 vil Rejseplanen også være opdateret med torsdagens trafik.

Der er onsdag og torsdag ikke nogen strækninger, hvor der ikke kører tog, fortæller informationschefen.

Ud over det er driften fordelt i forhold til antallet af passagerer, der er på forskellige strækninger.

Tirsdag var to nedrevne køreledninger på Sjælland skyld i, at stort set alle tog øst for Odense blev taget ud af drift.

Banedanmark arbejder ud fra en antagelse om, at de nedrevne køreledninger skyldes fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Når et eltog så har passeret kørestrømsanlægget, har det ifølge antagelsen ramt togets strømaftager, som sidder på toppen af toget.

Og det kan have betydet, at strømaftageren senere på turen har revet en elledning ned.

Det har områdechef i Banedanmark Anders Barratt fortalt onsdag.

Situationen førte til frustrerede togkunder, der måtte kigge efter andre transportmuligheder for at komme frem til deres destinationer.

Aflysningerne var nemlig så omfattende, at DSB ikke kunne løse dem ved at indsætte togbusser.

Tirsdag aften indsatte DSB dog togbusser på udvalgte strækninger som eksempelvis mellem Helsingør og Klampenborg og mellem Høje-Taastrup og Roskilde.

Tony Bispeskov forklarer, at strækningerne blev udvalgt, ud fra at togbusser skulle kunne afhjælpe problemet.

Det gjaldt for eksempel, at det var strækninger, hvor der ikke kørte andre tog som S-tog, og strækninger hvor togbusser kunne køre uden store forsinkelser.

Nu skal DSB og Banedanmark evaluere hele situationen og se på, om man kunne have håndteret det bedre.

Spørger man Tony Bispeskov er informationsniveauet noget, man vil se på.

– Vi må være ærlige og sige, at i en situation, hvor togtrafikken bliver totalt lammet, og over 10.000 mennesker bliver påvirket, er det meget svært at lande et sted, hvor informationen er tilfredsstillende for alle, siger han.

– Men vi vil se på, hvordan vi kan håndtere det endnu bedre en anden gang.

Informationschefen peger på, at det blandt andet er et fokusområde, at Rejseplanen bliver opdateret hurtigt og med korrekt information.

– Det er vanskeligt, når vi ikke kender prognosen. Men det er ikke nogen undskyldning, siger han.

Banedanmark arbejder ud fra en antagelse om, at tirsdagens togproblemer i Østdanmark skyldes en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Det siger områdechef i Banedanmark Anders Barratt.

– Vi har en kraftig antagelse om, at den udløsende faktor er et ophæng ved Forlev-Vemmelev (mellem Slagelse og Korsør, red.), som er blevet beskadiget, siger han.

Ophænget hang – ifølge områdechefen af uvisse årsager – for lavt.

Det betød, at det ramte eltogenes pantografer – de strømaftagere, der sidder på taget af eltog.

– Når først sådan en pantograf har fået sådan et slag, så opfører den sig anderledes, end den skal.

– Det medfører, at den bliver ødelagt, og yderste konsekvens er jo, at køreledninger eller andre dele af anlægget bliver revet ned, siger Anders Barratt.

Det tyder ifølge områdechefen på, at det defekte ophæng var skyld i, at et forbipasserende tog fik beskadiget dets pantograf og efterfølgende rev en køreledning ned mellem Ringsted og Køge Nord.

Senere på dagen blev et intercitytog på Københavns Hovedbanegård viklet ind i en køreledning – ligeledes efter at have været en tur forbi det defekte ophæng på Sydvestsjælland.

Flere end 30 togsæt blev beskadiget. De passerede alle det defekte ophæng på Sydvestsjælland.

Onsdag formiddag meddelte Banedanmark, at fejlen er udbedret, og at togene igen kunne køre i Østdanmark.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad der kan have gjort, at det såkaldte “k-ophæng” ved Forlev-Vemmelev hang for lavt.

Men der er ifølge områdechefen intet, der tyder på, at nogen har gjort noget med en ond hensigt:

– Der er ikke nogen mistanke om, at nogen har gjort det tilsigtet.

– Men vores betragtning overordnet set er, at et køreledningsanlæg ikke går i stykker af sig selv.

– Der er formentlig tale om en eller anden påvirkning: Noget har skubbet til det på en uheldig måde. Måske en løs strop fra et godstog eller en pantograf, der har været oplejret forkert, siger Anders Barratt.

Områdechefen understreger, at kørestrømsanlæg og pantografer er underlagt et “omfattende vedligeholdelsesparadigme”.

– Vi har årlige eftersyn for sådanne anlæg, hvor vi går tingene igennem. Når vi snakker jernbanesikkerhed, er der ikke noget, der er tilfældigt.

Spørgsmål: Så kan det udelukkes, at fejlen er opstået, fordi nogen har “sovet i timen” og ikke tjekket tingene ordentligt?

– Det er ikke vores overbevisning på nuværende tidspunkt. Men det er blandt andet også det, vi skal undersøge.

Banedanmark har nu igangsat en omfattende analyse af problemets kerneårsag. Hvornår undersøgelsen afsluttes, kan områdechefen endnu ikke sige.

Ni personer er blevet dræbt, og 13 er blevet såret i et skoleskyderi i det sydøstlige Tyrkiet i provinsen Kahramanmaras.

Det siger landets indenrigsminister, Mustafa Ciftci, onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, blot en dag efter at landet blev ramt af et andet skoleskyderi.

En lærer og tre elever er blandt de dræbte i angrebet onsdag, siger Mükerrem Ünlüer, der er guvernør i området, og tilføjer, at den formodede gerningsmand er en elev, der brugte sin fars våben, som var skjult i en rygsæk.

– En elev ankom til skolen med skydevåben – som vi mener, tilhørte hans far – i sin rygsæk, siger Ünlüer ifølge AFP.

– Han gik ind i to klasselokaler og skød tilfældigt omkring sig, og der er både sårede og dræbte, fortsætter guvernøren.

Gerningsmanden, som var omkring 13 år og gik i 8. klasse, er også død, siger guvernøren. Hans far var tidligere politibetjent.

– Han skød sig selv, siger Ünlüer om den formodede gerningsmand.

– Det står ikke klart, om det var selvmord, eller om det skete midt i kaosset, fortsætter guvernøren.

Billeder fra CNN Türk viser ambulancer og mange mennesker i området.

Tyrkiets justitsminister, Akin Gürlek, siger, at han har bedt anklagere om omgående at påbegynde en efterforskning af skyderiet.

Tirsdag fandt et andet skoleskyderi sted i Tyrkiet, hvor skoleskyderier ellers ikke sker så hyppigt.

Her blev 16 såret, inden gerningsmanden dræbte sig selv.

Skyderiet tirsdag fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa, som ligger ret tæt på Kahramanmaras.

En enkelt mistænkt er blevet anholdt efter tirsdagens angreb, mens fire embedsmænd er fritaget fra tjeneste. Skolen er blevet beordret lukket i fire dage.

AFP

I sommeren 2025 aftalte SVM-regeringen at fjerne afgiften på kaffe og chokolade.

Forslaget blev dog aldrig stemt igennem i Folketinget, da det bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget i marts.

Nu skal spørgsmålet tages op igen.

I denne uge vil Danmarksdemokraterne nemlig fremsætte et lovforslag for det nye folketing om at fjerne afgifterne, oplyser partiet til Ritzau.

– Afgiften er voldsomt dyr at administrere for danske virksomheder, og så er chokolade og kaffe nogle af de forbrugsvarer, der er steget mest i pris de senere år, siger partiets fødevareordfører, Hans Kristian Skibby (DD).

Chokoladeafgiften blev genstand for debat under valgkampen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog at beholde afgiften for at finansiere nogle tiltag på sundhedsområdet.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard meldte efterfølgende ud, at man i partiet var villige til at drøfte, om pengene kunne bruges et andet sted.

Det fik Venstre til at gå i rette med regeringsfællerne, hvor blandt andet næstformand Stephanie Lose kaldte det for “tyndt”, at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.

Der er allerede afsat penge til fjernelsen af afgifterne i finansloven for 2026, som otte partier, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for.

Det koster omtrent 2,5 milliarder kroner årligt.

En mere end fem meter lang papirrulle påtrykt en tidslinje over nogle af begivenhederne i sagen er onsdag klæbet op på forsiden af de pulte, som de fire tiltaltes forsvarsadvokater sidder bag.

Det er anklagemyndigheden med specialanklager Lotte Nielsen, som har fået udarbejdet de fire papirruller, der indgår i sagen. Én for hver af de tiltalte.

Sagen drejer sig om et godt stykke over 1000 bedragerier eller forsøg på bedrageri for mere end 32 millioner kroner, og sagens akter fylder i omegnen af 34.000 sider, fortæller Lotte Nielsen onsdag i Retten i Nykøbing Falster.

Domstolen har onsdag taget hul på behandlingen af den omfattende sag, som ventes afgjort 30. juni.

Det er såkaldte kontaktbedragerier, der er kernen i sagen. Med andre ord er der tale om forbrydelser, hvor gerningsmanden kontakter sit offer via mail, sms, telefonopkald eller på anden vis, endda ofte i en kombination, med det formål at franarre vedkommende oplysninger og i sidste omgang penge.

En af de fire tiltalte, en 24-årig mand, er efter anklagemyndighedens opfattelse hovedmanden. Det var ham, som stod i spidsen for de svindelnumre, som foregik i det, der vel bedst kan beskrives som en dansk celle i et større internationalt svindelnetværk.

Et netværk, hvor den 24-årige angiveligt har været på rejser til London, Barcelona og Mallorca for dels at møde endnu ukendte gerningsmænd og for at blive uddannet til at foretage den systematiske og organiserede svindel.

De ukendte personer optræder under kaldenavnene Jimmytwotimes og Robinhood, fortæller Lotte Nielsen.

Det var anmeldelser til politiet i efteråret 2023 fra blandt andet Nykredit Bank, som fik sagen til at rulle. Nykredit havde en kunde, som var blevet udsat for svindel til et beløb af 105.000 kroner.

Politiet kunne spore overførslen til en tysk bank ved navn N26. Tyskerne kunne oplyse et navn på en mand i Danmark, nemlig den 24-årige. Og i månederne, der fulgte, foretog politiet både telefonaflytning og skygning af manden.

Lotte Nielsen afspiller i onsdagens retsmøde en aflyttet telefonsamtale. Man hører, hvordan en kvinde – som i øvrigt oplyser, at hun arbejder med it-sikkerhed – over 35 minutter besnakkes og manipuleres af en svindler.

Kvinden endte med at blive svindlet for 310.000 kroner.

Samtalen foregik 18. oktober 2024. Seks dage senere skred politiet til anholdelser, og dagen efter blev tre af de nu tiltalte mænd varetægtsfængslet. Det er to af dem fortsat.

Efter anholdelserne fik politiet endnu et gennembrud. For ved ransagning hos den 24-årige stod en computer tændt, og på skærmen var en side fra tjenesten VIP Caller åben, og her kunne politiet tilgå i alt 158 sider med oplysninger.

Tjenesten bruges til såkaldt spoofing, hvor det ser ud, som om et telefonopkald kommer fra et andet nummer. På den måde kan svindleren ringe op med eksempelvis bankens nummer.

Lotte Nielsen fortæller, at sagen er døbt “Operation Kollegie”. I politiets efterforskning viste det sig nemlig, at svindlerne brugte såkaldte muldyr.

Et muldyr er en person, som stiller sin bankkonto til rådighed i svindelprocessen. Muldyret modtager en overførsel og overfører så pengene videre, eksempelvis til en udenlandsk bank, og beholder selv en mindre andel.

Politiets efterforskning viste, at flere af disse muldyr boede på et kollegium på Østre Allé i Nykøbing Falster.

Både den 24-årige og de øvrige tiltalte, som er henholdsvis 21, 23 og 25 år, nægter sig skyldige i tiltalen, som den er rejst, navnlig at der skulle være foregået organiseret bedrageri, ligesom de også bestrider de beløb, der er angivet af anklagemyndigheden.

De tre er tiltalt for færre forhold og for mindre beløb end den 24-årige – det drejer sig for deres vedkommende om henholdsvis 21, 20 og 19 millioner kroner.

EU-Kommissionen har klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Den skal beskytte børn mod skadeligt indhold, grooming og mobning.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et kort pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Vores “European age verification app” (europæisk app til aldersverifikation, red.) er teknisk klar. Og den vil snart være mulig at bruge for borgerne, siger von der Leyen.

Ifølge von der Leyen vil den nye app gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår digitale platforme.

Det sker, fordi mange digitale platforme ifølge EU-Kommissionen ikke har deres egne løsninger til at bekræfte brugernes alder.

– Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så konfigurerer man den med sit pas eller nationale id-kort. Og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester.

– Den er komplet anonym, så brugerne ikke kan spores, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at appen vil virke på “alle enheder” lige fra telefoner og tablets til computere.

En højtstående EU-embedsmand erkender, at brugere skal leve med såkaldte cookies, hvis de vil undgå at skulle verificere deres alder, hver gang de eksempelvis vil se en film med vold eller andet indhold, der ikke er egnet for børn.

Hvis en bruger ikke ønsker at modtage eller opbevare cookies, så bliver brugerens alder ikke gemt på de forskellige platforme.

Ifølge von der Leyen er appen udviklet som såkaldt “open source”, så digitale platforme og lande uden for EU frit kan tilpasse og bruge den.

– Digitale platforme kan nemt stole på vores aldersverifikations-app, så der er ikke flere undskyldninger tilbage.

– Europa tilbyder en gratis og nem løsning, som kan beskytte vores børn fra skadeligt og illegalt materiale, siger von der Leyen.

Appen skal blandt andet sikre, at børn holdes væk fra indhold, der er beregnet til voksne på platforme som TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat.

Fremover vil der dermed være “nultolerance” over for virksomheder, som ikke respekterer og beskytter børn, siger von der Leyen.

– Det er op til forældrene at opdrage deres børn. Ikke de digitale platforme, siger von der Leyen.

Hun præciserer ikke, hvordan EU vil håndhæve reglerne over for digitale giganter som Facebook, men det er tidligere sket via milliardbøder for overtrædelser af EU’s øvrige regler for det digitale område.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand vil platformene dog ikke være tvunget til at bruge den nye app helt fra begyndelsen. Her vil fokus i første omgang i stedet være på at udbrede appen til EU-landene og platformene, inden der lovgives.

Von der Leyen understreger på pressemødet, at børn har stor gavn af online tjenester til læring og til at holde kontakt med deres familier og venner. Men onlinelivet kommer også med “risici” for børn, siger von der Leyen.

– Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen. I dag bliver et ud af seks børn mobbet online. Vi ser platforme styrke deres afhængighedsskabende design med korte videoer, der får børn til at scrolle i lang tid.

– Skærmtiden betyder, at de ikke er på legepladsen og ikke bruger den tid med deres venner. Det miljø gavner ikke børnene, siger von der Leyen.

Ifølge EU-Kommissionens formand kommer den nye app, efter at EU-Kommissionen har lyttet til både forældre og EU-landenes ønsker.

Von der Leyen fremhæver blandt andet Danmark, Frankrig og Spanien blandt syv foregangslande, der aktivt arbejder på løsninger for at sikre børn online.

– De planlægger at integrere appen i deres nationale digitale tegnebøger.

– Jeg håber, at de øvrige EU-lande vil følge efter, så alle snart kan bruge appen, siger von der Leyen.

Ifølge en EU-embedsmand er det dog indtil videre kun EU-Kommissionens tekniske arbejde med appen, der er færdig.

De næste uger vil man arbejde på et akkrediteringssystem for platforme og arbejde med de syv forgangslande, inklusive Danmark, for at få dem til at integrere appen i deres nationale løsninger.

Derfor vil det formentlig først være i slutningen af året, at appen vil komme bredt ud til brugerne i EU.

EU-Kommissionen har endnu ikke givet appen et navn. Ifølge EU-embedsmanden overvejes det fortsat, om appen skal have et fælles navn i EU, eller om det skal være op til de enkelte EU-lande og digitale platforme at kalde appen, hvad de ønsker.

Færre udvalg i Folketinget skal være med til at nedbringe arbejdspresset for Folketingets 179 medlemmer.

I det nyvalgte Folketing er antallet af faste udvalg ændret fra 30 til 20. Den nye udvalgsstruktur blev besluttet af et enigt Folketing i sidste valgperiode og trådte i kraft, da det nye Folketing begyndte arbejdet fredag.

Folketingets formand, Søren Gade (V), siger, at der ikke bliver mindre arbejde, men det bliver “bedre arbejde”.

– Man vil så som udgangspunkt sidde i færre udvalg, der bliver færre fysiske møder, man skal løbe til. Der vil måske blive længere møder og større indhold i de udvalg, man sidder i.

– I dag er det sådan, at med 30 udvalg vil mange af de udvalg, et folketingsmedlem er med i, have møder oven i hinanden. Det, der stresser folk, er at få en opgave, de ikke kan løse, fordi de ikke fysisk kan være til stede, siger han.

Folketingsmedlemmerne vil nu få en oversigt, hvor de kan se, hvilke udvalg der skal holde møder hvornår, og så kan de prioritere deres udvalgsønsker derefter.

Søren Gade, der har været formand for Folketinget siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg – blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.

Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.

Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget, samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.

– Man kan sige, at der er meget synergi mellem Ældre- og Sundhedsudvalget.

– Hvis man slår det sammen til ét møde, vil man alt andet lige opleve det som mindre stressende, og i hvert fald er der en ting mindre i kalenderen, siger Søren Gade.

Folketingsmedlemmer har gennem årene fortalt om et højt arbejdspres og sammenfaldende udvalgsmøder.

En spørgeskemaundersøgelse blandt folketingspolitikerne, der udkom sidste år, viste også, at flere af Folketingets medlemmer ugentligt oplevede tegn på stress.

Selv kom de med bud på løsninger, der blandt andet lød på en bedre tilrettelæggelse af deres arbejde, så de ikke skal modtage indkaldelser til udvalgsmøder med kort afsæt eller papirer til samme møder i sidste øjeblik.

Mediet Mandag Morgen har tidligere beskrevet, at danske folketingsmedlemmer i snit har haft lidt over fem udvalgsposter hver, når man fraregner ministre.

Med den nye struktur vil det i stedet være omkring tre udvalgsposter i snit.

Folketingets partier er repræsenteret i de forskellige udvalg efter størrelse. Det er et krav ifølge Grundloven, så udvalgene afspejler sammensætningen i Folketingssalen.

For blandt andet at tage hensyn til de mindre partier går partier typisk sammen i valggrupper, når udvalgene skal sammensættes.

I udvalgene behandles de lov- og beslutningsforslag, der hører til udvalgets område.

Hvert udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent fra Folketingets Administration.

Retten i Næstved har onsdag aflyst et restmøde i en sag, hvor en 93-årig er tiltalt for at dræbe sin 89-årige hustru omkring årsskiftet sidste år.

Hverken retten, den tiltaltes forsvarer eller anklagemyndigheden har kunnet oplyse Ritzau om baggrunden for aflysningen.

Onsdagens retsmøde var det sidste af to i behandlingen af sagen, og dommen skulle være faldet klokken 11.45.

Drabet på den 89-årige kvinde fandt sted i ægteparrets fælles lejlighed på et tidspunkt mellem den 30. december 2024 og 1. januar 2025.

Her pressede den tiltalte en pude ned mod hustruens ansigt og kvalte hende, indtil hun afgik ved døden.

Under sagens første retsmøde mandag forklarede den 93-årige mand, at han slog sin hustru ihjel på hendes egen begæring.

Hun havde ifølge den tiltalte “mange gange” fortalt ham, at hun ønskede hjælp til at komme herfra.

Den 89-årige kvinde var blandt andet syg med hjertet, hun havde svært ved at tale, og i en lang periode op til drabet kunne hun ikke andet end at ligge i sin seng.

En læge fra parrets lægehus berettede om, at hustruen var meget belastet og klagende.

– Hun havde det skidt, og vi kunne ikke løse hendes problemer. Det ville kun blive værre, sagde han under sin afhøring i retten.

Forsvareren hævdede mandag under sin procedure, at den tiltalte skal dømmes efter straffelovens paragraf 239 om såkaldt medlidenhedsdrab.

Bestemmelsen kræver, at den afdøde har givet en frivillig og utvetydig begæring om at dø, og den straffes med fængsel i op til tre år.

For drab efter straffelovens paragraf 237, som den 93-årige er tiltalt for, kan man derimod straffes med fængsel på op til livstid, men udgangspunktet er fængsel i 12 år.

Forsvareren lagde vægt på, at den 93-årige har erkendt de faktiske omstændigheder omkring drabet, og at han i retten afgav en troværdig og ærlig forklaring.

– Han dræbte hende, ikke fordi han ikke elskede hende. Men fordi han gerne ville befri hende for hendes smerter, sagde hun under sin procedure.

GreenMobilitys delebiler bør være en del af løsningen på linje med togbusser, når DSB’s togdrift rammes af problemer.

Det mener selskabets administrerende direktør, Kasper Gjedsted.

Han vil derfor kontakte togselskabet med henblik på at være en del af den fremtidige beredskabsløsning.

– Vi kan trods alt stille med 1800 biler med kort varsel, siger direktøren til Ritzau.

Tirsdag aften var togdriften øst for Odense så godt som lammet på grund af to nedrevne køreledninger.

Typisk vil der blive indsat togbusser på de ramte strækninger, men problemerne var så omfattende, at det ikke kunne lade sig gøre.

Da problemerne stod på tirsdag aften, blev strandede passagerer opfordret til at finde alternative transportløsninger.

Både GreenMobility og Dantaxi så i den forbindelse en kraftigt stigende efterspørgsel.

Delebilselskabet så en fordobling i salget af døgnpakker sammenlignet med en almindelig tirsdag aften.

– Vi plejer ikke at have så mange biler på sådan en tirsdag aften, der er på vej ud af København, så der er ingen tvivl om, at det (togproblemerne, red.) havde en indvirkning, siger direktøren.

Selskabet plejer også at have biler stående i Roskilde, men de blev hurtigt afsat.

– Der var helt tørlagt i Roskilde, lyder det videre.

Dantaxi oplyste tidligere onsdag til Ritzau, at selskabet havde kørt op mod 40 procent flere ture, end det gør på en normal tirsdag aften.

– Når tog og busser ikke kører, er det klart, at så kigger man på andre transportformer, og så er der nogle, som vælger taxaen, sagde Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos Dantaxi.

Onsdag formiddag har Banedanmark oplyst, at man har udbedret tirsdagens problem, men togdriften vil fortsat være påvirket.

– Det er en situation, jeg ikke mindes, at vi nogensinde tidligere har set.

Det siger Ingeniørforeningens jernbaneekspert Kristian Madsen om det omfattende togkaos, der tirsdag ramte togtrafikken i Østdanmark.

Tusindvis af passagerer blev påvirket, da kørslen med de fleste eltog øst for Odense blev indstillet.

Fejlen er ifølge Banedanmark onsdag blevet udbedret, så togene kan igen køre.

Det har vist sig, at der var en fejl på et ophæng af en kørestrømsledning i Vestsjælland.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er strømaftagere, der sidder på taget af togene.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

– Det er voldsomt, når så mange togsæt bliver beskadiget på én gang. Det mindes jeg ikke, vi har set før, siger Kristian Madsen.

Han har været teknisk chef for jernbanedelen på henholdsvis Storebælts- og Øresundsforbindelsen, ligesom han har arbejdet med vedligehold af jernbaneinfrastruktur hos DSB og Banedanmark.

Kristian Madsen peger på, at der kan have været en svaghed i ophængningen af kørestrømsledningen – altså de ledninger der overfører strøm til eltogenes pantografer.

– Det er nærliggende at kigge på, om der er en generel svaghed i ophængningen.

– Kan det eventuelt ske igen, vil også være et relevant spørgsmål at stille, siger Kristian Madsen.

Han mener også, det kan blive relevant at drøfte, om der skal være en bedre overvågning af, i hvilken grad togenes pantografer kan være beskadiget.

Det kan nemlig være et tegn på, at der er noget galt med køreledningerne.

– Det er jo noget, der tyder på, at det her ikke bare er sket på to timer, men over flere dage, når så mange togsæt er blevet beskadiget.

– Det kunne måske være fanget, hvis man havde en pantografovervågning med brug af kameraer, siger Kristian Madsen.

Det var dog ifølge eksperten “rettidig omhu”, da Banedanmark valgte at indstille den østdanske togtrafik.

– Når man efterfølgende ser, at 30 togsæt var beskadiget, var det nok godt, at man indstillede alt togtrafik. Ellers kunne de jo være kørt videre og have revet flere køreledninger ned, siger Kristian Madsen.

Selv om fejlen nu er udbedret, kører der færre tog, end der plejer. Der kan også være forsinkelser. Derfor er det ifølge Banedanmark en god idé at holde sig orienteret via Rejseplanen.

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er dømt til 120 dages samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have taget ungens skind med fra jagten.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

– Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK’s realityprogram “Norges tøffeste” (“Norges sejeste”, red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet “Isak og Hytten”.

Retten på Frederiksberg har onsdag udsat en retssag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udsættelsen sker på anklagerens anmodning, fordi man har brug for en teknisk undersøgelse af teledata i sagen.

I sagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab. Han nægter sig skyldig.

Drabet fandt sted natten til 8. september 2024, hvor den 17-årige dreng blev overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt tildelt flere stik – formentlig med knive.

Den 20-årige har fortalt, at han godt nok var i området ved Kulbanevej i timerne op til det voldelige sammenstød. Men han var gået derfra med en kammerat inden.

Et af beviserne i sagen er teledata, som ifølge Ekstra Bladet viser den tiltaltes bevægelser og antal skridt op til eller omkring gerningstidspunktet – eller mangel på skridt i det tidsrum.

Forsvarer Peter Secher har ifølge avisen i politiets dataark fundet oplysninger, som ifølge ham støtter tiltaltes forklaring om, hvad tid han bevægede sig.

Anklageren har samtidig fremlagt data fra samme dokumenter, som kunne modsige tiltaltes forklaring.

Ifølge anklageren er det fortolkningsspørgsmål af data, som kræver en teknisk undersøgelse, og det skal nu undersøges.

Forsvareren modsatte sig derimod udsættelse af sagen, men retten besluttede, at det er centralt at få en erklæring om data.

Det var egentlig planen, at sagens anklager og forsvareren skulle have holdt deres afsluttende procedure onsdag.

Ifølge Ekstra Bladet fortsætter sagen nu 6. maj, og skyldkendelsen ventes 13. maj.

En række partier er blevet inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig, nord for København.

Det oplyser Socialdemokratiet onsdag i en pressemeddelelse.

De partier, der hidtil har været inviteret til regeringsforhandlinger, er inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag fra klokken 10 til 12.

Det er SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Fra klokken 12.30 er der regeringsforhandlinger. Socialdemokratiet kan over for Ritzau ikke fortælle, hvilke partier der skal forhandle med den kongelige undersøger, fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), torsdag.

Der er også regeringsforhandlinger fredag, meddeler Socialdemokratiet.

Søndag i sidste uge bebudede Mette Frederiksen, at hun vil sætte fokus på kunstig intelligens i denne uge.

– Fokus er på kunstig intelligens som mulig dansk styrkeposition, potentialer og udfordringer ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor samt betydningen for demokrati, medier samt børn og unge.

– Hovedoplægsholder er Abraham Newham, professor ved Georgetown University, om kunstig intelligens ud fra en geopolitisk vinkel. Herunder hvordan Europa må styrke sin strategiske position, står der i pressemeddelelsen fra Socialdemokratiet.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor formand Lars Løkke Rasmussen (M) satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Efterfølgende har Venstre og Konservative været til forhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg henholdsvis mandag og tirsdag.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede Mona Juul, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Tirsdag aften blev DSB’s passagerer opfordret til at kigge efter alternative transportmuligheder, efter at togtrafikken blev så godt som lammet i Østdanmark. Det ser ud til, at flere tog den opfordring til sig.

I hvert fald oplevede landets største taxaselskab, Dantaxi, at der blev kørt op mod 40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

– Når tog og busser ikke kører, er det klart, at så kigger man på andre transportformer, og så er der nogle, som vælger taxaen, siger Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos Dantaxi.

– Foreløbige tal viser, at vi kørte 30-40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

Problemerne begyndte tirsdag formiddag, da en køreledning fysisk faldt ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

Senere på dagen opstod der problemer på Københavns Hovedbanegård, hvor et intercitytog blev viklet ind i en køreledning.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

Udfordringerne var så omfattende, at man ikke havde mulighed for at indsætte togbusser på de ramte strækninger.

Fejlen blev udbedret onsdag formiddag.

Sverige afviste i 2025 et forsøg på et “ødelæggende” cyberangreb mod et svensk varmeværk fra en prorussisk aktivistgruppe.

Det siger den svenske minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, ifølge nyhedsbureauet TT onsdag.

– Sikkerhedspolitiet har håndteret det og kunne identificere den bagvedliggende aktør. Lykkeligvis var der ingen alvorlige konsekvenser på grund af en indbygget beskyttelsesmekanisme, siger Bohlin.

Angrebet var rettet mod et varmeværk i Vestsverige.

Myndighederne ser hændelsen som et eksempel på en forandret fremgangsmåde fra Rusland. Der er ikke tale om den eneste hændelse af sin slags, siger ministeren.

Men angrebet adskilte sig fra normale cyberangreb ved, at det var rettet mod såkaldte OT-systemer, skriver TT.

Det er de systemer, der styrer fysiske enheder i for eksempel industrielle processer – og kan spille en helt afgørende rolle i kritisk infrastruktur.

– Prorussiske grupper, der tidligere har gennemført overbelastningsangreb, forsøger at gennemføre ødelæggende cyberangreb mod virksomheder i Europa, siger Bohlin.

Rammes OT-systemer, kan det være alvorligt, fortsætter han.

– Hvis de forstyrres, ødelægges, eller fjernstyres af en trusselsaktør, kan det få alvorlige konsekvenser, siger ministeren.

Han siger videre, at Polen, Danmark og Norge tidligere er blevet ramt af lignende angreb.

De Konservatives bagland har ikke nok indsigt i regeringsforhandlinger til at kunne forholde sig kvalificeret til, hvorvidt partiet skal indgå i en ny regering eller ej.

Det siger partiets kommunalpolitiske næstformand, Michael Ziegler, til Altinget.

Det sker, efter at fem konservative borgmestre tirsdag opfordrede formand Mona Juul til at afsøge muligheden for en midterregering med Socialdemokratiet.

– Der er ikke brug for energiske bagsædepassagerer, der råber højt, om bilen skal trække til højre eller venstre, siger Ziegler, der selv er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Til Ritzau siger Ziegler, at det udelukkende omhandler hans egen holdning, og at han ikke forholder sig til sine kollegers ytringer i Jyllands-Posten om regeringsdannelse tirsdag.

– Min smag er til, at når man sidder ude i en kommune, så er det det, man fokuserer på. Så har jeg egentlig ikke brug for gode råd fra folketingsgruppen, siger han og tilføjer, at han tænker, at det samme gør sig gældende den anden vej.

– Det er bare sådan, jeg ser på det. Så kan andre se anderledes på det. Det har jeg fuld respekt for.

Han siger, at han har “100 procent tillid” til, at Mona Juul og folketingsgruppen træffer den rette beslutning, da de har overblik over, hvad der er på bordet under forhandlingerne.

Selve opfordringen fra borgmestrene tirsdag i Jyllands-Posten havde Mona Juul tirsdag kun “skimtet med et halvt øje”, sagde hun til TV 2.

– De siger jo, det er fint, at jeg afsøger det og så videre, og det er jeg helt enig i, lød det fra hende tirsdag formiddag.

Senere på dagen var hun så til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

En af de K-borgmestre, der tirsdag erklærede sig åben for, at partiet går med i en bred regering, er Kertemindes Michael Nielsen.

– For mig at se står vi i en tid internationalt og nationalt, som kalder på, at man lægger nogle af de gamle parader lidt fra sig, sagde han.

Onsdag erklærer han sig over for Ritzau enig med Ziegler i, at det ikke er en borgmesteropgave at blande sig i regeringsforhandlinger.

Det betyder dog ikke, at han fortryder det, han sagde til Jyllands-Posten.

– Nej, det gør jeg ikke. Det er jo min egen holdning. Den har jeg også luftet ved flere givne lejligheder. Men når det er sagt, så er det da klart, at som borgmester ude i et land skal man ikke blande sig i, hvordan en regering skal sammensættes, siger han.

Han har fuld tiltro til, at Mona Juul og folketingsgruppen gør det “ypperste, de kan, for at sikre, at der kommer konservative resultater”.

Seks kunstnere hædres for deres evner som billedhuggere ved at blive tildelt Legatets Hæderspris.

Det skriver Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, der står bag prisen, i en pressemeddelelse onsdag.

Det er Olafur Eliasson, Malene Bjelke, Uffe Isolotto, Henrik Plenge Jakobsen, Pia Rönicke og Pernille With Madsen, der i år modtager prisen.

Legatets Hæderspris tildeles som en anerkendelse af det arbejde, som de allerede har udført.

Med prisen følger også en million kroner til hver af dem. Pengene skal hjælpe kunstnerne med deres fremtidige arbejde.

Prisen uddeles hvert år af legatets bestyrelse, og det skifter mellem at være en hyldest til komponister, musikere og billedhuggere.

Den officielle overrækkelse af hædersprisen finder sted den 19. juni på Den Frie Udstillingsbygning i København.

Her vil de seks kunstnere indtage en sal hver, hvor nogle af deres kunstværker bliver udstillet.

– Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden for at give så mange som muligt muligheden for at opleve seks kunstnerskaber, der har sat et markant aftryk på skulptur på den danske og internationale samtidskunstscene, skriver legatet i en pressemeddelelse.

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er blandt andet kendt for at stå bag regnbuen oven på kunstmuseet Aros i Aarhus og Cirkelbroen på Christianshavn i København.

Malene Bjelke står bag Venskabstrappen på Hendriksholmskolen i Rødovre, og Uffe Isolotto har permanente udstillinger på Statens Museum for Kunst.

Henrik Plenge Jakobsen har lavet udsmykninger for Metroselskabet og i Trekroner Kirke, mens både Pia Rönicke og Pernille With Madsen har udenlandske udstillinger på cv’et.

Europæiske lande arbejder på en plan B for Nato, hvis USA skulle forlade militæralliancen eller indtage en mere tilbagetrukken rolle.

Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal med henvisning til oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det handler om at tage øget europæisk ansvar i Nato.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrdefordeling inden for Nato, skriver hun i en kommentar til TT.

Wall Street Journal skriver, at Tyskland bakker op om planerne, og at det skal have sat skub i processen.

Målet er blandt andet at få flere europæere ind i alliancens kommandostrukturer, som i høj grad er domineret af USA. Yderligere skal amerikanske militære aktiver suppleres med europæiske.

Avisen skriver, at der arbejdes på planerne på uformel vis med drøftelser og middagsmøder. Planen skal ifølge embedsmændene ikke være en konkurrent til den nuværende alliance. Nogle embedsmænd kalder det angiveligt et “europæisk Nato”.

Planerne blev i første omgang udtænkt sidste år og har taget fart i forbindelse med præsident Donald Trumps trusler mod Grønland og hans hårde kritik af Europa under krigen i Iran.

Her har han gentagne gange langet ud efter de Nato-allierede for manglende opbakning.

Natten til onsdag dansk tid var han på ny særdeles kritisk over for forsvarsalliancen.

– Nato var der ikke for os og kommer ikke til at være der for os i fremtiden!, skrev Trump på Truth Social.

Trump har i mange år været skeptisk over for Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Idéen om et mere europæisk Nato har også været diskuteret offentligt.

For nylig sagde den finske præsident, Alexander Stubb, i en telefonsamtale med Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyste det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under samtalen sagde Stubb til Trump, at han ser, at Europa tager ansvar. Stubb er flere gange blevet beskrevet som en, der har et godt forhold til Trump.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyste Stubbs kontor ifølge Reuters.

To mænd, der tirsdag morgen kom til skade i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er uden for livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling onsdag formiddag til Ritzau.

De tilskadekomne er henholdsvis 18 og 52 år.

De sad i en varevogn, som stødte frontalt sammen med en lastbil tirsdag morgen kort efter klokken 06.30.

Ifølge politiet var de to mænd i varevognen begge ved bevidsthed efter ulykken. På grund af deres skader blev de bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Lastbilen blev ført af en mandlig chauffør, som slap uskadt fra ulykken.

Ulykkesstedet blev tirsdag undersøgt af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge årsagen til, at de to biler endte i et frontalt sammenstød.

Ulykken skete på Hillerødmotorvejens forlængelse syd for Hillerød, som er en strækning, der har været ramt af flere alvorlige ulykker.

Senest blev to mænd dræbt i en ulykke på strækningen i slutningen af marts. Ulykken skete efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

Efter dødsulykken i marts gik en række borgmestre sammen til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå lignende ulykker fremadrettet.

Efter tirsdagens ulykke gentog to nordsjællandske borgmestre over for DR, Vejdirektoratet bør undersøge, om det kan gøre mere for sikkerheden.

Ifølge DR har borgmestrene ikke hørt tilbage fra Vejdirektoratet siden opråbet i marts. Men Vejdirektoratet påpegede dengang i en skriftlig kommentar til DR, at man blandt andet havde sænket hastigheden på strækningen.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lød det ifølge DR i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet.

Ifølge Furesøs Venstre-borgmester Nicolai Bechfeldt er det ikke nok.

– Vi kan jo ikke leve med, at der bliver ved med at ske så fatale ulykker. Så de her foranstaltninger er jo ikke nok, må man konstatere, siger han til DR.