Seneste nyheder

De Konservatives bagland har ikke nok indsigt i regeringsforhandlinger til at kunne forholde sig kvalificeret til, hvorvidt partiet skal indgå i en ny regering eller ej.

Det siger partiets kommunalpolitiske næstformand, Michael Ziegler, til Altinget.

Det sker, efter at fem konservative borgmestre tirsdag opfordrede formand Mona Juul til at afsøge muligheden for en midterregering med Socialdemokratiet.

– Der er ikke brug for energiske bagsædepassagerer, der råber højt, om bilen skal trække til højre eller venstre, siger Ziegler, der selv er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Til Ritzau siger Ziegler, at det udelukkende omhandler hans egen holdning, og at han ikke forholder sig til sine kollegers ytringer i Jyllands-Posten om regeringsdannelse tirsdag.

– Min smag er til, at når man sidder ude i en kommune, så er det det, man fokuserer på. Så har jeg egentlig ikke brug for gode råd fra folketingsgruppen, siger han og tilføjer, at han tænker, at det samme gør sig gældende den anden vej.

– Det er bare sådan, jeg ser på det. Så kan andre se anderledes på det. Det har jeg fuld respekt for.

Han siger, at han har “100 procent tillid” til, at Mona Juul og folketingsgruppen træffer den rette beslutning, da de har overblik over, hvad der er på bordet under forhandlingerne.

Selve opfordringen fra borgmestrene tirsdag i Jyllands-Posten havde Mona Juul tirsdag kun “skimtet med et halvt øje”, sagde hun til TV 2.

– De siger jo, det er fint, at jeg afsøger det og så videre, og det er jeg helt enig i, lød det fra hende tirsdag formiddag.

Senere på dagen var hun så til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

En af de K-borgmestre, der tirsdag erklærede sig åben for, at partiet går med i en bred regering, er Kertemindes Michael Nielsen.

– For mig at se står vi i en tid internationalt og nationalt, som kalder på, at man lægger nogle af de gamle parader lidt fra sig, sagde han.

Onsdag erklærer han sig over for Ritzau enig med Ziegler i, at det ikke er en borgmesteropgave at blande sig i regeringsforhandlinger.

Det betyder dog ikke, at han fortryder det, han sagde til Jyllands-Posten.

– Nej, det gør jeg ikke. Det er jo min egen holdning. Den har jeg også luftet ved flere givne lejligheder. Men når det er sagt, så er det da klart, at som borgmester ude i et land skal man ikke blande sig i, hvordan en regering skal sammensættes, siger han.

Han har fuld tiltro til, at Mona Juul og folketingsgruppen gør det “ypperste, de kan, for at sikre, at der kommer konservative resultater”.

Seks kunstnere hædres for deres evner som billedhuggere ved at blive tildelt Legatets Hæderspris.

Det skriver Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, der står bag prisen, i en pressemeddelelse onsdag.

Det er Olafur Eliasson, Malene Bjelke, Uffe Isolotto, Henrik Plenge Jakobsen, Pia Rönicke og Pernille With Madsen, der i år modtager prisen.

Legatets Hæderspris tildeles som en anerkendelse af det arbejde, som de allerede har udført.

Med prisen følger også en million kroner til hver af dem. Pengene skal hjælpe kunstnerne med deres fremtidige arbejde.

Prisen uddeles hvert år af legatets bestyrelse, og det skifter mellem at være en hyldest til komponister, musikere og billedhuggere.

Den officielle overrækkelse af hædersprisen finder sted den 19. juni på Den Frie Udstillingsbygning i København.

Her vil de seks kunstnere indtage en sal hver, hvor nogle af deres kunstværker bliver udstillet.

– Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden for at give så mange som muligt muligheden for at opleve seks kunstnerskaber, der har sat et markant aftryk på skulptur på den danske og internationale samtidskunstscene, skriver legatet i en pressemeddelelse.

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er blandt andet kendt for at stå bag regnbuen oven på kunstmuseet Aros i Aarhus og Cirkelbroen på Christianshavn i København.

Malene Bjelke står bag Venskabstrappen på Hendriksholmskolen i Rødovre, og Uffe Isolotto har permanente udstillinger på Statens Museum for Kunst.

Henrik Plenge Jakobsen har lavet udsmykninger for Metroselskabet og i Trekroner Kirke, mens både Pia Rönicke og Pernille With Madsen har udenlandske udstillinger på cv’et.

Europæiske lande arbejder på en plan B for Nato, hvis USA skulle forlade militæralliancen eller indtage en mere tilbagetrukken rolle.

Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal med henvisning til oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det handler om at tage øget europæisk ansvar i Nato.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrdefordeling inden for Nato, skriver hun i en kommentar til TT.

Wall Street Journal skriver, at Tyskland bakker op om planerne, og at det skal have sat skub i processen.

Målet er blandt andet at få flere europæere ind i alliancens kommandostrukturer, som i høj grad er domineret af USA. Yderligere skal amerikanske militære aktiver suppleres med europæiske.

Avisen skriver, at der arbejdes på planerne på uformel vis med drøftelser og middagsmøder. Planen skal ifølge embedsmændene ikke være en konkurrent til den nuværende alliance. Nogle embedsmænd kalder det angiveligt et “europæisk Nato”.

Planerne blev i første omgang udtænkt sidste år og har taget fart i forbindelse med præsident Donald Trumps trusler mod Grønland og hans hårde kritik af Europa under krigen i Iran.

Her har han gentagne gange langet ud efter de Nato-allierede for manglende opbakning.

Natten til onsdag dansk tid var han på ny særdeles kritisk over for forsvarsalliancen.

– Nato var der ikke for os og kommer ikke til at være der for os i fremtiden!, skrev Trump på Truth Social.

Trump har i mange år været skeptisk over for Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Idéen om et mere europæisk Nato har også været diskuteret offentligt.

For nylig sagde den finske præsident, Alexander Stubb, i en telefonsamtale med Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyste det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under samtalen sagde Stubb til Trump, at han ser, at Europa tager ansvar. Stubb er flere gange blevet beskrevet som en, der har et godt forhold til Trump.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyste Stubbs kontor ifølge Reuters.

To mænd, der tirsdag morgen kom til skade i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er uden for livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling onsdag formiddag til Ritzau.

De tilskadekomne er henholdsvis 18 og 52 år.

De sad i en varevogn, som stødte frontalt sammen med en lastbil tirsdag morgen kort efter klokken 06.30.

Ifølge politiet var de to mænd i varevognen begge ved bevidsthed efter ulykken. På grund af deres skader blev de bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Lastbilen blev ført af en mandlig chauffør, som slap uskadt fra ulykken.

Ulykkesstedet blev tirsdag undersøgt af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge årsagen til, at de to biler endte i et frontalt sammenstød.

Ulykken skete på Hillerødmotorvejens forlængelse syd for Hillerød, som er en strækning, der har været ramt af flere alvorlige ulykker.

Senest blev to mænd dræbt i en ulykke på strækningen i slutningen af marts. Ulykken skete efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

Efter dødsulykken i marts gik en række borgmestre sammen til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå lignende ulykker fremadrettet.

Efter tirsdagens ulykke gentog to nordsjællandske borgmestre over for DR, Vejdirektoratet bør undersøge, om det kan gøre mere for sikkerheden.

Ifølge DR har borgmestrene ikke hørt tilbage fra Vejdirektoratet siden opråbet i marts. Men Vejdirektoratet påpegede dengang i en skriftlig kommentar til DR, at man blandt andet havde sænket hastigheden på strækningen.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lød det ifølge DR i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet.

Ifølge Furesøs Venstre-borgmester Nicolai Bechfeldt er det ikke nok.

– Vi kan jo ikke leve med, at der bliver ved med at ske så fatale ulykker. Så de her foranstaltninger er jo ikke nok, må man konstatere, siger han til DR.

Arbejdet med at udbedre nedrevne køreledninger er nu afsluttet, og togtrafikken kører igen i Østdanmark.

Det skriver Banedanmark onsdag formiddag på mediet X.

Meldingen kommer efter en fejl på køreledninger, der satte de fleste tog øst for Odense ud af spillet tirsdag.

Selv om fejlen er udbedret, skal man regne med uregelmæssigheder, skriver Banedanmark.

– Der kører fortsat færre tog, og der kan være forsinkelser. Så tjek Rejseplanen, lyder opfordringen fra Banedanmark.

Der er udsigt til adskillige ugers forhandlinger endnu, før en ny regering er på plads.

Det vurderer Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, i hvert fald.

– Mit bedste, ærlige gæt er, at det ikke bliver inden for den næste måned, siger han til youtuberen Jonas Laursen, der har delt en kort video med Løkke.

Løkke forklarer, at der er to faser i forhandlingerne. Den første fase, som er den, der er i gang nu, handler om at få på plads, hvilke partier der skal deltage i en kommende regering.

– Jeg tror ikke, det vil blive endelig afgjort før om en uge eller lignende, lyder det fra Løkke i interviewet, der foregår på engelsk.

Derefter forudser han i fase to yderligere uger til at forhandle sig frem til et politisk grundlag mellem de partier, der er nået til enighed om at indgå i en regering.

Løkke fremhæver selv, at han har skubbet den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), til at invitere centrum-højre-partier til samtaler, da han og Moderaterne ønsker en midterregering.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede hun, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har ikke været inviteret til forhandlingsmøder.

Nordkorea har gjort markante fremskridt i forbindelse med produktionen af atomvåben.

Det siger Rafael Grossi, som er chef for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), onsdag på et pressemøde i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Grossi melder om en række udviklinger i det centrale nordkoreanske atomkompleks Yongbyon.

Det omfatter blandt andet øget aktivitet i flere reaktorer og et anlæg, der genbehandler nukleare materialer fra reaktorerne.

I alt vurderes Nordkorea at have nogle “få dusin” sprænghoveder, siger Grossi, der også ser aktiviteter andre steder end Yongbyon.

– Det hele peger på en meget markant fremgang i Nordkoreas evner inden for produktion af nukleare våben, siger Grossi.

IAEA har blandt andet observeret, at der etableres et nyt anlæg, der minder om de bygninger, der bruges til uranberigelse i Yongbyon.

Analyser peger på, at der er tale om en markant udvidelse af berigelseskapaciteten. Men Grossi tager også det forbehold, at det ikke er let at beregne, hvor stor en forøgelse af kapaciteten der er tale om, når ikke man har besøgt anlægget i det lukkede land.

Beriget uran kan, hvis det har høj nok renhed, bruges i atomvåben.

Grossi siger ligeledes onsdag, at han ikke har set beviser på, at der bruges russisk teknologi i Nordkoreas atomprogram.

En samarbejdsaftale mellem de to lande lader hovedsageligt til at omfatte civile nukleare projekter. Men det er for tidligt at drage endelige konklusioner, siger han.

FN har siden 2006 haft sanktioner mod Nordkoreas våben- og atomprogram. Sanktionerne er løbende blevet skærpet.

Nordkorea har erklæret, at det aldrig vil give afkald på sine atomvåben. I 2009 blev IAEA-inspektører forbudt adgang til nordkoreanske anlæg.

Reuters

Banedanmark regner med at være færdige med oprydningsarbejdet efter tirsdagens togfejl – i løbet af onsdag formiddag.

Det fortæller Banedanmarks vicetrafikdirektør, Nicolai Smidt Sigsgaard.

– Her onsdag morgen har vi fået udbedret den fejl, som vi eftersøgte langt ud på natten i går på Vestsjælland, vi har fået udbedret problemet med den køreledning, der var på Københavns Hovedbanegård, og nu arbejder vi på højtryk for at færdiggøre det køreledningsnedfald, vi så mellem Ringsted og Køge Nord.

– Det er forventningen, at vi er færdige med det her til formiddag, og derved er vi altså helt færdige med at udbedre de fejl, vi havde på vores kørestrømsanlæg i går, lyder det.

Store dele af togtrafikken blev lammet tirsdag eftermiddag på grund af fejl på køreledninger. Længe var det uklart, hvad problemerne skyldtes.

Tirsdag formiddag faldt en køreledning fysisk ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

– I den forbindelse begynder arbejdet med at finde årsagen til, hvorfor vi ser den nedrevne køreledning. Så begynder vi at lede efter fejlen.

– Mens det pågår, ser vi et intercitytog på Københavns Hovedbanegård, der bliver viklet ind i en køreledning. Det styrker mistanken om, at der er en fejl på vores kørestrømsanlæg.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

– Det er rigtig mange kilometer jernbane, vi har inspiceret, og det lykkedes så i nat at finde en fejl på et ophæng i Vestsjælland. Fejlen er der, hvor køretråden sidder fast på masten, siger vicetrafikdirektøren.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er en strømaftager, der sidder på taget af togene. Det er en anordning, som får tog og lokomotiver til at glide langs den strømførende køreledning.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

Nicolai Smidt Sigsgaard fortæller, at alt mandskab har været på opgaven for at få genetableret kørestrømsanlægget.

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til fejlen.

– Analysen af og baggrunden for hvad der er sket, er et stort stykke arbejde, som vi kommer til at skulle se på bagefter, siger han.

Der er dog ingen indikationer på, at der har været nogen påvirkninger udefra, lyder det.

Vinderen af det ungarske valg, Péter Magyar, vil lave en lang række ændringer i det ungarske mediebillede.

Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov samt oprette en ny mediemyndighed. Derudover siger han, at han vil sikre pressefriheden.

– Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden, siger Magyar onsdag på den statslige radiostation Kossuth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Med søndagens valg har Magyar slået Ungarns premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Valgvinderen må dog vente nogle uger endnu på at kunne sætte sig på premierministerposten. Efter et møde med præsidenten onsdag siger Magyar, at det nye parlament, som skal vælge premierministeren, ventes at holde sit første møde 6. eller 7. maj.

Under Orbán og hans parti, Fidesz, fik Ungarn kritik for at have et mediebillede, der i høj grad favoriserede regeringen.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslog før valget, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af “oligarker” med forbindelse til den afgående regeringskoalition.

Statslige annoncemidler går i høj grad til netop de medier.

Magyar er tidligere Fidesz-medlem og på en række punkter konservativ. Han gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

Tisza blev stiftet i 2020, men partiet spillede ikke nogen større rolle i ungarsk politik, før Péter Magyar blev en del af det i 2024 – og kort efter formand. Det gjorde han kort efter sit eget brud med Fidesz.

Partiet har ud over modstanden mod korruption krævet forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker en stram migrationspolitik.

Der er stadig en del uvished om Tiszas kurs, da partiet er uprøvet i regeringssammenhænge.

Dets navn er dannet af de ungarske ord for “respekt” – nemlig tisztelet – og “frihed” – szabadság. Tisza er samtidig navnet på en biflod til Donau.

På trods af uforudsete hændelser både i Mellemøsten og herhjemme, er det lykkedes forsikringskoncernen Tryg at forbedre driften med større overskud til følge.

Det viser regnskabet for første kvartal i år, der er offentliggjort onsdag.

Her lyder det såkaldte forsikringstekniske resultat – hvor investeringer og andre finansielle poster ikke er medtaget – på 1,655 milliarder kroner.

Det er en forbedring på 115 millioner kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Årets første tre måneder bød på hårdt vintervejr, der har krævet mere vejhjælpsassistance og har forårsaget flere bygningsskader end normalt.

Samtidig har 11.500 af selskabets kunder været påvirket af krigen i Iran og Mellemøsten.

Men de øgede udgifter er blevet opvejet af lavere omkostninger andre steder.

– I Norge lykkes vi for alvor med at vende udviklingen og forbedre lønsomheden markant, og i hele koncernen skalerer vi nu alt fra kundetiltag til indkøbsaftaler på tværs af Skandinavien.

– Det skaber en stærk konkurrencekraft og sænker vores skadesomkostninger. Vi forenkler samtidig vores it-setup, så vi kan skabe bedre kundeoplevelser og frigive tid til kommerciel udvikling og nytænkning, forklarer koncerndirektør Johan Kirstein Brammer.

Når det alligevel ender med et lavere resultat før skat i kvartalet – 1,276 milliarder kroner mod 1,491 milliarder i første kvartal sidste år, skyldes det investeringsresultatet.

Tryg har ligesom alle andre investorer været ramt af modvind på de finansielle markeder og har derfor kun opnået af afkast på to millioner kroner af sine investeringer.

Det er markant lavere end de 320 millioner kroner, som det lykkedes at få formuen til at vokse med i sammenligningskvartalet.

Ikke desto mindre kan Trygs egne investorer se frem til at modtage et udbytte på 2,15 kroner pr. aktie for kvartalet.

Tryg, der er en del af C25-indekset, der omfatter de mest handlede og værdifulde aktier i Danmark, har 68.000 aktionærer.

Det bliver ikke til en jagt på en historisk tredje OL-guldmedalje i træk for den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen.

En drilsk rygskade har givet ham problemer de seneste to år, og han har nu taget konsekvensen. Ketsjeren lægges på hylden efter 16 år på topplan. Det oplyser han på sine sociale medier.

– En del af mig dør i dag. Fordi jeg har valgt at stoppe min karriere. Jeg kommer ikke på banen igen, desværre. Jeg har intet valg. Min ryg kan ikke mere. Det er slut, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

32-årige Axelsen nåede at vinde to olympiske guldmedaljer, to VM-titler samt stort set alle andre af sportens største titler gennem sin karriere.

Han havde en drøm om også at få OL i Los Angeles med i 2028, men ryggen tillader det ganske enkelt ikke.

Rygproblemerne har kun tilladt ham at spille sporadisk de seneste to år, hvor han har døjet med nervesmerter i venstre ben som følge af den dårlige ryg.

Han fik et tilbagefald i oktober, og efter endnu en kamp for at komme tilbage på banen, kaster han nu håndklædet i ringen.

– Det er en beslutning, som har været undervejs længe, men det er også rart endelig at give slip, siger han til TV 2 News.

Han seneste turneringer var Denmark Open og French Open tilbage i oktober. Siden har han ikke været i stand til reelt at træne badminton, fortæller han.

Eftersom der ikke var udsigt til bedring, måtte Axelsen sande, at endnu et comeback var umuligt.

– Det allerhårdeste er, at jeg faktisk stadig har masser af motivation, lyst og spilleglæde, siger han til TV 2 Sport.

– Men på grund af mine rygproblemer tillader min krop mig simpelthen ikke at gøre det, jeg skal gøre for at være på det niveau, som det kræves.

Den danske stjernespiller har de seneste år boet og trænet i Dubai.

USA’s præsident, Donald Trump, udtaler sig igen kritisk om pave Leo.

Det sker i et opslag på hans eget sociale medie, Truth Social, tidligt onsdag morgen dansk tid.

Her understreger præsidenten, at det er uacceptabelt, hvis Iran får en atombombe.

– Er der nogen, der venligst vil fortælle pave Leo, at Iran har dræbt mindst 42.000 uskyldige, fuldstændigt ubevæbnede demonstranter de sidste to måneder, og at det er fuldstændig uacceptabelt, at Iran får en atombombe, skriver Trump.

– USA er tilbage, slutter opslaget fra præsidenten.

Mediet Al Jazeera skriver om Trumps opslag, at det er uklart, hvor præsidenten har tallet på 42.000 ofre fra. Ifølge mediet har Irans regering tidligere sagt, 3117 mennesker blev dræbt.

Uden for Iran har rettighedsgrupper ifølge Al Jazeera anslået, at det drejer sig om 7007 personer.

Mai Soto, som er FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, har sagt, at det drejer sig om mindst 5000 personer, mens det egentlige antal dræbte ifølge hende kan være op mod 20.000.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Trump kom også søndag med et hårdt angreb på pave Leo på Truth Social.

Det var tilsyneladende en reaktion på, at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag.

Trump har onsdag morgen i endnu et opslag på Truth Social også gentaget sin kritik af Nato.

– Nato var der ikke for os, og de vil ikke være der for os i fremtiden, skriver han.

Trump har også tidligere sagt, at Nato ikke har været der for USA, og at han ikke mener, at landene i forsvarsalliancen vil være der for USA, hvis landet får brug for dem.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran.

Trafikanter skal køre forsigtigt og holde god afstand onsdag, hvor der er udsendt et varsel om tæt tåge i flere dele af landet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i det sydlige Jylland, på Fyn samt på Midt- og Vestsjælland.

Den vagthavende meteorolog Klaus Larsen skriver i en opdatering klokken 04.25, at sigtbarheden er under 100 meter mange steder.

– Når solen står op, begynder tågen at aftage. Dermed forbedres sigtbarheden og kommer over 100 meter. Derfor gælder varslet frem til klokken 08.00. Men forvent, at der også kan være stedvis tåget efter dette tidspunkt.

– Så skal du ud i trafikken, er det en god idé at begive dig afsted lidt tidligere, end du ellers ville. Sænk farten, og kør forsigtigt, skriver Klaus Larsen.

Midt- og Vestsjællands Politi advarer i en meddelelse på Politi Update om tågen.

– Husk at afpasse hastigheden og afstanden til den forankørende samt tænde tågelygterne, skriver politiet.

Den amerikanske rapper Kanye West udskyder sin koncert i Marseille i Frankrig på ubestemt tid.

Det meddeler han tidligt onsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

– Efter nøje overvejelser er det udelukkende min beslutning at udskyde mit show i Marseille i Frankrig på ubestemt tid, skriver han.

Flere medier har tidligere bragt meldinger om, at Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, har forsøgt at forhindre, at West kan gennemføre koncerten, skriver Reuters.

Ifølge The Guardian har en kilde tæt på ministeren tirsdag sagt, at Laurent Nunez var “fast besluttet” på at få aflyst koncerten.

Den 48-årige hiphopmusiker, der nu er kendt som Ye, sætter i sit opslag ikke selv ord på, hvorfor koncerten udskydes.

Den skulle have fundet sted på Stade Vélodrome den 11. juni.

Den 4. marts skrev Benoit Payan, som er Marseilles borgmester, i et opslag på X, at Kanye West ikke var velkommen.

– Jeg nægter at lade Marseille blive en scene for dem, der fremmer had og uforbeholden nazisme. Kanye West er ikke velkommen på Vélodrome, som er vores fælles samlingssted og tilhører alle Marseilles indbyggere, skrev han.

West er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

I maj 2025 udgav han en sang med titlen “Heil Hitler”. Det skete få måneder efter, at han på sin hjemmeside havde reklameret for en T-shirt med et hagekors på.

Rapperen sagde efterfølgende, at han fortrød sin opførsel, som ifølge ham skyldtes, at han er diagnosticeret bipolar .

Han skulle til sommer også have spillet på den britiske musikfestival Wireless Festival, men han blev tidligere på måneden nægtet indrejse i Storbritannien.

Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at hans tilstedeværelse ikke vil være til gavn for offentligheden.

Hele Wireless Festival blev aflyst.

Canada, Storbritannien og en række andre lande fordømmer drabene på fredsbevarende styrker fra FN i Libanon.

De opfordrer samtidig til, at fjendtlighederne mellem Israel og den militante Hizbollah-bevægelse stopper.

Det sker i en fælles udtalelse, som er blevet udsendt tirsdag.

Udtalelsen kommer, efter at tre fredsbevarende soldater i sidste måned blev dræbt.

– Australien, Brasilien, Canada, Colombia, Indonesien, Japan, Jordan, Sierra Leone, Schweiz og Storbritannien er fortsat dybt bekymrede over den forværrede humanitære situation og fordrivelseskrisen i Libanon, lyder det.

FN har i en foreløbig konklusion vurderet, at drabene skyldtes et israelsk projektil og en selvfremstillet sprængladning, som Hizbollah sandsynligvis stod bag.

I udtalelsen fra de ti lande lyder det, at civile og civil infrastruktur skal beskyttes fra fjendtlighederne, og at humanitære hjælpearbejdere skal respekteres og beskyttes.

– Angreb, der truer sikkerheden for hjælpearbejdere, skal stoppe. International humanitær folkeret skal overholdes af alle parter i konflikten under alle omstændigheder.

– Vi fordømmer på det kraftigste handlinger, der har dræbt FN-fredssoldater og markant øget risikoen for hjælpearbejdere i det sydlige Libanon.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at Hizbollah, som holder til i Libanon, angreb Israel.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Tirsdag aften dansk tid meddelte USA’s udenrigsministerium, at Israel og Libanon er blevet enige om at forhandle direkte.

Det skete efter et indledende møde mellem de to landes ambassadører i USA, som den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, var vært for.

Ifølge den israelske ambassadør i USA, Yechiel Leiter, gjorde Libanons regering det på mødet klart, at den ikke længere ønsker at være “besat” af Hizbollah-bevægelsen.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, får på en rejse til Kina i næste måned selskab af sin søn Eric Trump og svigerdatteren Lara Trump.

Det oplyser Kimberley Benza, som er talsperson for familieforetagendet Trump Organization.

Eric Trump er vicedirektør i Trump Organization, hvor han har ansvar for familiens forretningsimperium.

Eric og Lara Trump vil i privat regi ledsage Trump på besøget, der finder sted den 14. og 15. maj, siger Benza.

– Eric Trump er meget stolt af sin far og de resultater, der er blevet opnået i denne præsidentperiode, og han deltager i privat øjemed som en støttende søn.

– Han har ingen forretningsaktiviteter i Kina og har heller ingen planer om at gøre forretning i Kina. Han vil ikke deltage i private møder, men vil i stedet stå ved siden af præsidenten for at markere denne historiske begivenhed, lyder det.

Ifølge Reuters kan Eric Trumps deltagelse i turen til Kina dog vække bekymring om en mulig interessekonflikt. Det skyldes, at Trumps personlige formue og forretningsaktiviteter forvaltes af Eric Trump og andre familiemedlemmer.

Mens Eric Trump i Trump Organization har det overordnede ansvar for investeringer i blandt andet ejendomme, golf og det krypterede softwaresystem blockchain, er Lara Trump vært på Fox News-programmet “My View With Lara Trump”.

Hun har tidligere været medformand for Den Republikanske Nationale Komité.

Donald Trump har tidligere kritiseret sin demokratiske forgænger Joe Biden for at lade sønnen Hunter Biden gøre ham selskab på en tur til Kina.

Trump beskyldte i den forbindelse Hunter Biden for at forsøge at sikre økonomisk støtte fra Kina til sine investeringer.

I 2019 opfordrede Trump offentligt Kina til at indlede en undersøgelse af sagen. Biden-familien afviste at have brudt nogen regler.

– Præsident Trump ser frem til at rejse til Kina for at drøfte mange spørgsmål af fælles betydning mellem vores to lande, herunder at styrke retfærdig handel, forbedre det økonomiske samarbejde og stoppe tilstrømningen af forstadier til fentanyl til USA, siger Det Hvide Hus’ talskvinde Anna Kelly.

– Denne rejse vil bygge videre på det seneste års konstruktive dialog.

Reuters

USA er i gang med at forhandle med Iran.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, natten til onsdag dansk tid under et arrangement for nonprofitorganisationen for unge konservative Turning Point USA.

– Der er naturligvis megen mistillid mellem Iran og USA. Man løser ikke det problem natten over, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vance tilføjer dog, at de iranske forhandlere ønsker at indgå en aftale.

– Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring, hvor vi står, siger han.

Det er uklart, om Vance mener, at de to lande forhandler om fred eller om, hvor en ny runde forhandlinger skal finde sted.

Våbenhvilen holder, lyder det ifølge Reuters videre fra Vance.

USA og Iran indgik i sidste uge en to uger lang våbenhvile. I slutningen af ugen var to delegationer fra de to lande i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Her stod Vance i spidsen for USA’s delegation. Også USA’s særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at “noget kunne ske” over de næste to dage i Pakistan, og at USA og Iran forsøger at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Det er dog fortsat usikkert, sagde en unavngiven amerikansk embedsmand efterfølgende til CNN.

– Fremtidige drøftelser er under overvejelse, men intet er planlagt på nuværende tidspunkt, lyder det.

USA og Israel angreb sammen Iran den 28. februar i år. Iran svarede igen ved at angribe de omkringliggende lande i Mellemøsten. Amerikanske baser og ambassader var blandt målene.

Krigen førte til, at Iran indførte en de facto blokade af den maritime flaskehals Hormuzstrædet. 20 procent af verdens olie går gennem strædet.

Reuters

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at amerikanske fredsforhandlere “ikke har tid til Ukraine” på grund af krigen i Iran.

Det siger han til den tyske tv-kanal ZDF, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fra Zelenskyj lyder det, at de særlige amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner – som har været med til at facilitere forhandlinger med Rusland om en afslutning på krigen mod Ukraine – i øjeblikket “konstant er i samtaler med Iran”.

Præsidenten beskriver til ZDF de to forhandlere som pragmatiske, og ifølge Zelenskyj forsøger de “at få mere opmærksomhed fra Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) for at afslutte krigen”.

– Hvis USA ikke lægger pres på Vladimir Putin og kun fører en blid dialog med russerne, så vil de ikke længere være bange, bemærker Zelenskyj dog samtidig.

Forhandlinger ledet af USA om at afslutte krigen i Ukraine er gået i stå, efter at krigen i Iran brød ud den 28. februar.

Russiske og ukrainske forhandlere har ikke mødtes siden februar i Genève, hvor de seneste samtaler sluttede uden større gennembrud.

Zelenskyj siger også til det tyske medie, at spørgsmålet om leverancer af amerikanske våben til Ukraine er blevet et stort problem.

– Hvis krigen fortsætter, vil der være færre våben til Ukraine. Det er kritisk, især når det gælder materiale til luftforsvar.

På et pressemøde under et besøg i Norge tirsdag sagde Zelenskyj, at udfordringen særligt gælder PAC-3-missiler og PAC-2-missiler.

Ifølge præsidenten bliver de primært købt gennem det såkaldte PURL-initiativ, som står for Prioritised Ukraine Requirements List, og som blev lanceret sidste år.

Initiativet gør det muligt for Ukraine at modtage amerikansk udstyr finansieret af europæiske lande.

– Lige fra begyndelsen af krigen i Mellemøsten forstod vi, at vi kunne få udfordringer, siger han.

Leveringerne går langsomt, og det er en “meget svær position for os”, siger han.

En franskmand er blevet den heldige vinder af et originalt Picasso-maleri til en værdi af over en million euro – svarende til 7,5 millioner kroner – ved et velgørenhedslotteri i Frankrigs hovedstad, Paris.

Vinderen Ari Hodara blev trukket blandt 120.000 solgte lodder til 100 euro stykket – eller 750 kroner.

Han købte sin vinderbillet i weekenden. Han er softwareingeniør og er fra Paris.

– Jeg blev overrasket. Når man deltager i sådan noget, forventer man ikke at vinde, siger Hodara i en telefonsamtale med arrangørerne kort efter lodtrækningen.

Lodtrækningen foregik hos auktionshuset Christie’s, og størstedelen af indtægterne går til forskning i sygdommen Alzheimers.

Folk fra 52 lande havde købt lodder for at forsøge at få fingrene i det originale værk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det dyrebare maleri hedder “Tête de Femme” og er malet af Pablo Picasso i 1941.

Det er tredje gang, at der bliver afholdt et velgørenhedslotteri, hvor det er muligt at vinde et originalt værk af den berømte spanske kunstner.

Det er dog første gang i lotteriets historie, at alle 120.000 lodder er blevet solgt, oplyser arrangørerne. 12 millioner euro – svarende til næsten 90 millioner kroner – er blevet indsamlet i år.

Lotteriets første udgave i 2013 indbragte 4,8 millioner euro og gav Picassos maleri til den dengang 25-årige amerikaner Jeffrey Gonano. Indtægterne gik til bevarelsen af den libanesiske by Tyros, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Ved den anden udgave i 2020 vandt en italiensk kvinde et Picasso-maleri med en lodseddel, hun havde fået i julegave fra sin søn. Indtægterne blev doneret til sanitetsprojekter i skoler og landsbyer i Cameroun, Madagaskar og Marokko.

Reuters

Der vil onsdag køre færre tog på hele Sjælland på grund af tirsdagens store problemer med en nedrevet køreledning.

Det oplyser DSB sent tirsdag aften til Ritzau.

På grund af den reducerede trafik opfordres rejsende til at søge alternative rejseformer, lyder det fra DSB.

Intercitytog vil onsdag køre en gang i timen mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

Der vil køre regionaltog på Sjælland en gang i timen mellem Kalundborg, Holbæk og København samt mellem Nykøbing Falster, Næstved og København.

På Kystbanen mellem Helsingør og København vil der køre tog hver halve time.

– Der er også bestilt togbusser fra morgenstunden, der er standby på Københavns Hovedbanegård til at supplere, oplyser DSB.

S-togene i hovedstadsområdet kører fortsat og er ikke berørt af fejlen.

Siden eftermiddagstimerne har togtrafikken været lammet øst for Odense og på hele Sjælland. Stort set alle tog holder stille og har gjort det i flere timer.

Det skyldes en nedrevet køreledning.

Det er en fejl på et endnu uvist sted på køreanlægget, der har forårsaget den nedrevne køreledning, har Banedanmark oplyst, og derfor har Banedanmark gennemgået “hele køreanlægget” på Sjælland i timevis.

Banedanmark oplyser sent tirsdag aften, at man formentlig har lokaliseret fejlen et sted på Vestsjælland. Men der er stadig fejl på køreledningen, lød meldingen.

Fra omkring klokken 20.00 tirsdag aften har der kørt togbusser mellem Helsingør og Klampenborg og mellem Høje Taastrup og Roskilde.

DSB har desuden indsat togbusser mellem Køge Nord og Ringsted. De kørte en gang i timen frem til klokken 23 i begge retninger. De genoptages dog igen tidligt onsdag morgen for at køre foreløbigt indtil klokken 12.