Seneste nyheder

USA har igennem måneder blokeret for ukrainsk brug af langtrækkende missiler til at ramme mål inde i Rusland.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal med henvisning til unavngivne embedsmænd.

Det er det amerikanskproducerede Army Tactical Missile Systems (ATACMS), som Ukraine ved mindst en lejlighed har villet bruge mod mål på russisk jord, men har fået et nej. Det siger en af embedsmændene ifølge avisen.

Wall Street Journal beskriver, at der i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, er indført en særlig godkendelsesprocedure på højt niveau for brug af ATACMS.

Den har angiveligt siden sent i foråret stået i vejen for, at våbensystemet kunne bruges mod mål i Rusland.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte oplysningerne, der kommer, mens USA forsøger at få sat skub i fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Godkendelsesproceduren har i praksis omgjort en tilladelse fra den tidligere præsident Joe Biden til at bruge de langtrækkende missiler ind i Rusland, skriver det amerikanske medie.

Hverken Ukraines præsidentkontor eller forsvarsministerium er umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelser om en udtalelse. Det samme gælder Det Hvide Hus og Pentagon.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har på det seneste på ny udtrykt frustration over de manglende fremskridt, hvad angår en mulig fred i Ukraine.

Efter møder med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, europæiske stats- og regeringsledere og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har der været få – hvis nogen – resultater at fremvise for Trump.

Fredag truede den amerikanske præsident Rusland med sanktioner. Alternativt vil USA måske trække sig fra fredsprocessen.

– Jeg kommer til at træffe en beslutning om, hvad vi skal gøre, og det kommer til at blive en meget vigtig beslutning, og det vil den være, uanset om det bliver kæmpe sanktioner eller store toldsatser eller begge dele, eller om vi lader være med at gøre noget og siger: “Det er jeres kamp”, sagde Trump.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sender lykønskninger til Ukraine på landets uafhængighedsdag.

På det sociale medie X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han “sætter pris på de varme ord” og takker USA for at stå “skulder ved skulder” med Ukraine.

Dagen markerer, at det er 34 år siden, at Leonid Kravtjuk, som senere skulle blive Ukraines første demokratisk valgte præsident, satte sin underskrift på den ukrainske uafhængighedserklæring.

– Det er nu tid til at få stoppet de meningsløse drab, skriver Trump i sin lykønskning til Ukraine, som Zelenskyj har delt på X.

Trump har fået en stor rolle i forsøget på at bringe Ukraine og Rusland frem til en forhandlet fred.

De seneste uger har han holdt møder med Zelenskyj, europæiske statsledere og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Men endnu er det blevet ved snakken, når det gælder et potentielt møde mellem Putin og Zelenskyj.

– USA støtter en forhandlet aftale, som kan føre til en holdbar og varig fred, der afslutter blodsudgydelserne og sikrer Ukraines suverænitet og værdighed, står der i brevet fra Trump.

Zelenskyj deler også breve fra andre statsledere.

Det gælder for eksempel Kinas præsident, Xi Jinping, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. De udtrykker begge glæde over samarbejdet med Ukraine, men kommer ikke på samme måde med direkte opfordringer til at få stoppet krigen.

Imens er den canadiske premierminister, Mark Carney, søndag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv, på nationaldagen for den tidligere sovjetrepublik.

– På denne ukrainske uafhængighedsdag og dette afgørende øjeblik i deres lands historie øger Canada vores støtte og vores fælles bestræbelser hen mod at nå frem til en retfærdig og varig fred i Ukraine, skriver Carney på X.

Rapperen Post Malone leverede lørdag aften et brag af en koncert i Horsens.

Det mener de danske anmeldere, som fremhæver, at amerikaneren var energisk og i tæt kontakt med publikum.

Politiken kvitterer med fem hjerter, mens Horsens Folkeblad giver koncerten seks stjerner.

Mindre begejstret er Ekstra Bladet, som kun har kastet to stjerner afsted.

– Showet var bombastisk med stort band og fyrværkeri. Musikalsk var det en fuser, skriver avisens anmelder.

Politiken og Horsens Folkeblad mener omvendt, at Post Malone, som for nylig har lavet et skifte fra poppet hiphop til country, leverede sange fra begge genrer på en overbevisende måde.

Det faldt den 30-årige amerikaner nemt at give den som en ny generations countrystjerne, skriver Politiken.

– Post Malone kan noget med at gøre det almindelige emo og omvendt, og her passer countrygenren perfekt ind.

– Den meget enkle og polerede besyngelse af de sværeste ting i livet. Både at tage cowboyhatten på og være glat som en ål – men samtidig turde at gøre det hele lidt grimt, lyder det fra avisen.

Anmelderen tilføjer, at Post Malone på scenen i Nordstern Arena Horsens fandt sin egen magiske formel. Kronisk ked af det, men samtidig flabet og sorgløs.

Også Horsens Folkeblad fremhæver, at der var masser af nærvær og følelser fra Post Malone, selv om han meget af koncerten løb rundt på scenen, lavede spas og havde fyrværkeri med.

– Sceneshowet spillede, hans stemme lød fantastisk, og stemningen var i top. Post Malone efterlod ingen tvivl om, at an hører hjemme blandt verdens største stjerner, skriver anmelderen.

Post Malone med det borgerlige navn Austin Richard Post brød igennem i 2015 med sin debutsingle, “White Iverson”, som han også spillede lørdag aften i Horsens.

Siden har udgivet flere album og hittet med sange som “Congratulations” og “Rockstar”.

Der er mulighed for, at musiktjenesten Spotify hæver abonnementspriserne, mens den investerer i nye funktioner på platformen.

Det siger administrerende direktør i virksomheden Alex Norström til Financial Times.

– Prisstigninger, prisjusteringer og så videre er en del af vores forretningsværktøjskasse, og vi vil bruge det værktøj, når det giver mening, siger han.

Spotify begyndte at hæve priserne i 2023. Prisstigninger og omkostningsbesparelser førte til selskabets første årlige overskud i 2024.

Tidligere i august i år lød det fra virksomheden, at prisen på premium-abonnementet ville stige nogle steder fra september. Nyheden sendte Spotifys aktie op med næsten ti procent.

Virksomhedens halvårsregnskab viste, at Spotify havde fået flere abonnenter, men alligevel endte med et underskud på 86 millioner euro, svarende til godt 640 millioner kroner.

En af forklaringerne på, at indtjeningen gik tilbage, var, at udgifterne til driften er steget med otte procent fra andet kvartal 2024 til andet kvartal i år.

Streaminggiganten har 274 millioner betalende abonnenter og 696 millioner aktive brugere månedligt.

Virksomheden har et mål om at nå op på en milliard brugere, siger Nordström.

– Er vi på vej mod en milliard? Jeg tror helt sikkert ikke, at det er umuligt, siger han.

Nordström uddyber ikke, hvilke funktioner der vil være tale om, men han fortæller, at man investerer i kunstig intelligens (AI).

Financial Times skrev tidligere på året, at Spotify arbejder på et nyt lag i abonnementsordningen, der vil koste yderligere seks dollar om måneden, hvilket svarer til knap 40 kroner.

Funktionen vil ifølge Financial Times være rettet mod brugere, der lytter særligt meget til en bestemt kunstner.

Da Nordström blev spurgt til udviklingen af funktionen i juli, lød det, at virksomheden gør fremskridt, men at det tager tid.

Spotify har tidligere udvidet ved at tilføje lydbøger og podcasts til tjenesten.

Mindst 33 personer blev lørdag dræbt af israelske angreb og skud lørdag i Gaza.

Det melder de lokale hospitaler i Gaza ifølge mediet CBS News.

Israelske angreb dræbte mindst 17 mennesker i den sydlige del af Gazastriben tidlig lørdag, oplyser sundhedsmyndigheder på Nasser Hospital. Over halvdelen af de døde var kvinder og børn, lyder det.

Embedsmændene oplyser, at angrebene var rettet mod telte, som husede fordrevne mennesker i Khan Younis, der har været hjemsted for hundredtusindvis af mennesker, som er flygtet fra andre steder i Gaza.

I det nordlige Gaza blev mindst fem personer, der ventede på nødhjælp, dræbt af israelske skud nær grænseovergangen Zikim. Det oplyser sundhedsmyndigheder på Sheikh Radwan-felthospitalet til nyhedsbureauet AP.

FN og andre organisationer rejser gennem den grænseovergang, når de skal ind i Gaza.

Seks mennesker blev desuden dræbt i andre angreb på Gaza andre steder lørdag, oplyser nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne ifølge CBS News.

Det israelske militær, IDF, har ikke umiddelbart reageret på CBS News’ anmodning om en kommentar.

Fredag oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport, at der for første gang formelt er konstateret hungersnød i Gaza. Der har i månedsvis manglet mad i området.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, gav Israel nødhjælpsblokade skylden for hungersnøden.

– Det er en hungersnød, som vi kunne have afværget, hvis vi havde fået lov til det. Alligevel hober mad sig op ved grænserne på grund af Israels systematiske forhindringer, sagde han på et pressemøde ifølge Reuters.

Udmeldingen fra IPC har fået regeringer og organisationer verden over til at opfordre Israel til at stoppe sin offensiv på Gaza. Konflikten mellem Israel og den militante bevægelse Hamas eskalerede, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kaldte fredag erklæringen af hungersnød for direkte løgn.

– IPC-rapporten er en direkte løgn (“outright lie”, red.). Israel har ikke en politik for udsultning. Israel har en politik om at forhindre sult, sagde premierministeren fredag i en udtalelse ifølge Reuters.

Familiemedlemmer til den afdøde Virginia Giuffre er forargede over amerikanske myndigheders beslutning om at offentliggøre den dømte seksualforbryder Ghislaine Maxwells vidneudsagn.

Det skriver familien i en udtalelse ifølge NBC News.

Det giver Maxwell, der er dømt for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein, mulighed for at “omskrive historien”, siger familien.

– Indholdet af disse transskriptioner er i direkte modstrid med forbryderen Ghislaine Maxwells dom for sexhandel med børn.

– Denne parodi på retfærdighed omstøder fuldstændig oplevelserne hos de mange modige ofre, der satte deres sikkerhed og liv på spil for at sikre hendes domfældelse, heriblandt vores søster, lyder det videre.

Vicejustitsminister Todd Blache afhørte i sidste måned Maxwell over to dage.

Fredag udgav justitsministeriet en transskription af interviewet. Her afviste Maxwell adskillige påstande om forbrydelser, som hun og Epstein er blevet beskyldt for at have begået, heriblandt mod Giuffre.

Her lød det blandt andet fra Maxwell, at Giuffres påstande om, at den britiske prins Andrew skal have voldtaget hende, ikke holder vand.

– Jeg mener, at hele denne sag er opdigtet, og jeg kan henvise til nogle potentielt underbyggende beviser for det, sagde hun ifølge NBC News.

Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.

Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket, men det endte alligevel med, at prinsen indgik et forlig med Giuffre.

Giuffres familie mener, at vicejustitsministeren ikke udfordrede Maxwells påstande tilstrækkeligt under interviewet.

Under hele interviewet fastholdt Maxwell, at hun er uskyldig. Hun kom også ind på USA’s præsident Donald Trumps rolle i sagen.

– Jeg så aldrig præsident Trump i upassende omgivelser, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Virginia Giuffre tog tidligere på året sit eget liv i en alder af 41 år.

Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.

Maxwell og Epstein var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten.

Trump er kommet i søgelyset for sit forhold til den afdøde Epstein, som han på videomateriale og billeder optræder sammen med.

Præsidenten udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filer fra Epstein-sagen, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Flere unavngivne embedsmænd har oplyst til The Wall Street Journal, at Trumps navn står i Epstein-filerne.

En ældre kvinde har mistet livet, efter at der natten til søndag udbrød en brand i en lejlighed på Frederiksberg i København.

Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen om lejlighedsbranden på Johannes V. Jensens Allé klokken 02.25.

– Der var tre personer til stede i lejligheden, og de er i familie.

– De to er ude, og en person er desværre afgået ved døden, siger Martin Kajberg.

Vurderingen fra en læge på stedet er ifølge vagtchefen, at kvinden er død som følge af røgforgiftning. En retsmediciner skal senere klarlægge den præcise dødsårsag.

De to øvrige familiemedlemmer i lejligheden var en kvinde og en mand.

– Der er ingen indikationer på, at de er alvorligt tilskadekomne. De er blevet kørt til undersøgelse på hospitalet, siger Martin Kajberg.

Vagtchefen vil ikke oplyse alderen på de tre familiemedlemmer.

Det er uklart, hvad der har forårsaget branden i lejligheden, der ligger på fjerde sal.

– Vi ved ikke, hvad der er sket.

– Det er stadig varmt derude, og det betyder, at de undersøgelser, der skal klarlægge brandårsagen, ikke kan igangsættes endnu, siger Martin Kajberg.

Branden har ifølge vagtchefen ikke bredt sig til andre lejligheder, og den er blevet slukket.

Beboerne i de øvrige lejligheder er uskadte.

– De øvrige beboere i bygningen er tilbage i deres lejligheder og er uskadte, siger Martin Kajberg.

Hovedstadens Beredskab oplyste klokken 02.42 i et opslag på det sociale medie X, at det var rykket ud til lejligheden på Johannes V. Jensens Allé og havde påbegyndt slukningen.

Klokken 03.42 meddelte Hovedstadens Beredskab, at branden var slukket.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har planer om at indsætte soldater fra det amerikanske militær i byen Chicago i delstaten Illinois.

Det fortæller unavngivne embedsmænd til The Washington Post.

Ministeriet planlægger blandt andet muligvis at indsætte mindst et par tusind medlemmer af Nationalgarden, lyder det fra embedsmændene.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at byerne Chicago og New York City kunne blive de næste, som han retter søgelyset mod i forsøget på at bekæmpe blandt andet kriminalitet.

Han konstaterede, at “Chicago er helt ødelagt” (“a mess”).

Han indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

USA’s justitsministerium berettede i januar, at den voldelige kriminalitet i Washington D.C. var på sit laveste niveau i 30 år.

Men Trump mener, at kriminaliteten er ude af kontrol.

Både Chicago, New York og Washington D.C. har demokratiske borgmestre, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol. Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Planlægningen af indsættelsen af Nationalgarden i Chicago har ifølge The Washington Posts kilder været undervejs i ugevis.

Tidligere på sommeren satte Trump også Nationalgarden ind i den californiske storby Los Angeles. Californiens guvernør, Gavin Newsom, er også demokrat, og Trump har flere gange svinet ham til offentligt.

Newsom er af flere iagttagere blevet spået til at blive Demokraternes præsidentkandidat ved det næste præsidentvalg.

Chicago er den tredjestørste by i USA efter New York City og Los Angeles. Der bor 2,7 millioner mennesker i byen, som har den næststørste politistyrke i landet.

Reuters

En brand brød natten til søndag kortvarigt ud på et atomkraftværk nær den russiske by Kursk efter et ukrainsk droneangreb.

Det meddeler atomkraftværket på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden opstod, efter at russisk militær havde nedskudt en ukrainsk drone. Da dronen faldt ned, satte den gang i en brand i en transformerenhed, som ikke er en del af værkets nukleare anlæg.

Brandens hærgen udgør ingen risiko for sikkerheden, meddeler værket.

– Strålingsniveauet på det industrielle område ved Kursk-værket og i det omkringliggende område er uændret og svarer til naturlige niveauer, skriver værket på Telegram.

Der meldes ikke om nogen tilskadekomne i forbindelse med branden, der er slukket.

Kursk-værket er et af de største atomkraftværker i Rusland.

Atomkraftværket ligger omkring 40 kilometer vest for byen Kursk, som er hovedstad i Kursk-regionen.

Kursk-regionen grænser op til Ukraine, som Rusland invaderede for tre et halvt år siden.

I sensommeren sidste år begyndte Ukraine en offensiv i Kursk-regionen.

Den ukrainske hær har tidligere sagt, at militærets aktiviteter i Kursk skulle forhindre Rusland i at sende et markant antal soldater til Ukraines østlige Donetsk-region, hvor nogle af de hårdeste kampe finder sted.

En række landsbyer blev overtaget af Ukraine, men Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Flere tusinde nordkoreanske soldater deltog i kampene på russisk side.

Ud over at sende soldater til Rusland kom det i juni frem, at Nordkorea vil sende 5000 byggearbejdere og 1000 mineryddere til Kursk-regionen.

Det fortalte den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, der nu er chef for Ruslands sikkerhedsråd, under et besøg i Nordkorea.

De cirka 6000 nordkoreanere skal hjælpe med genopbygningen af Kursk og oprydningen efter den ukrainske offensiv.

Reuters

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har lørdag overværet testaffyringen af to nye luftforsvarsmissiler.

Det oplyser statsmediet KCNA søndag.

Testaffyringen sker dermed samme dag, som en nordkoreansk generalmajor har anklaget Sydkoreas militær for at optrappe spændingerne mellem de to lande.

De to nye typer af missiler er ifølge KCNA er baseret på en unik teknologi. Missilerne beskrives desuden som velegnede til at ødelægge forskellige luftmål.

Det fremgår ikke, hvad missilerne hedder, eller hvor de blev affyret.

Lørdag kritiserede den nordkoreanske generalmajor Ko Jong-chol Sydkorea, efter at sydkoreansk militær tirsdag affyrede varselsskud mod nordkoreanske soldater. Det skete nær grænsen.

– Det her er en meget alvorlig begyndelse, som uundgåeligt vil drive situationen i det sydlige grænseområde – hvor et stort antal tropper er udstationeret – ind i en ukontrollerbar fase, siger Ko Jong-chol.

Ifølge generalmajoren blev der affyret mere end ti varselsskud fra Sydkoreas militær mod nordkoreanske soldater. Han betegnede hændelsen som en alvorlig provokation.

Sydkoreansk militær bekræftede senere lørdag i en fælles erklæring fra landets forsvarschefer, at det tirsdag affyrede varselsskud.

Årsagen var, at nordkoreanske soldater havde krydset den afgrænsningslinje i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, skrev forsvarscheferne.

Efter at varselsskuddene var afgivet, trak de nordkoreanske soldater mod nord, lød det i erklæringen.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lød det i sidste uge fra Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

– I offentligheden forsøger de (Sydkorea, red.) at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet.

– Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, sagde Kim Yo-jong i sidste uge.

AFP

Den svenske ø Gotland blev lørdag aften ramt af et stort strømnedbrud, der påvirkede hele øen, men efter omkring to timer har de fleste af øens beboere fået strømmen tilbage.

Det skriver mediet Helagotland.

Strømafbrydelsen ramte omkring klokken 21.30, hvor alt gik i sort på øen, der har omkring 60.000 indbyggere.

Klokken 23.30 er lyset tilbage på det meste på øen.

– I øjeblikket er cirka 3000 uden strøm. Man har genstartet elnettet, man bygger det op igen, og det har en effekt, siger kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fra virksomheden Gotlands Energi (GEAB) til Helagotland.

Til mediet SVT siger han, at elnettet er stabilt og tilbage i normalt drift.

I første omgang lød det fra elnetschef hos GEAB, Kalle Blomberg, at nedbruddet skyldtes et problem med forbindelsen mellem fastlandet og Gotland.

– Det er et totalt strømnedbrud på hele Gotland. Det skyldes, at forbindelsen mellem fastlandet og Gotland er blevet afbrudt af en eller anden grund, sagde Kalle Blomberg tidligt på aftenen.

Kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fortæller senere, at man fortsat undersøger, hvad der har forårsaget strømnedbruddet. Det kan dreje sig om forbindelsen til fastlandet.

– Vi kan ikke sige, præcis hvad det skyldes – det var en afbrydelse, der påvirkede hele øen.

– Det kan være den forbindelse, men analysen er ikke færdig. Vi må undersøge det og fastslå senere, hvad der er sket, siger Thomas Zielinski til Helagotland.

Mens alt var mørklagt på Gotland, berettede journalisten Lisbeth Åkerman, der arbejder ved SVT og bor på Gotland, om en anderledes stemning.

– Det er helt mørkt overalt. Det er en ret anderledes oplevelse, når alle lysene slukkes, sagde hun til SVT.

For nylig henvendte USA’s førstedame, Melania Trump, sig direkte til Ruslands præsident, hvor hun skrev, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Nu appellerer Tyrkiets førstedame, Emine Erdogan, til, at hendes amerikanske modstykke også taler børnene i Gazas sag.

Det fremgår af et brev, som Emine Erdogan har skrevet til Melania Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror på, at den vigtige følsomhed, du har vist for de 648 ukrainske børn, der har mistet livet i krigen, også vil omfatte Gaza, hvor 62.000 uskyldige civile, herunder 18.000 børn, i løbet af to år er blevet brutalt dræbt, skriver hun.

– Som mor, som kvinde og som menneske deler jeg dybt de følelser, der udtrykkes i dit brev, og jeg håber, at du vil give det samme håb til Gazas børn, der også længes efter fred og ro, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor førstedamen har dødstallene fra.

I brevet til præsident Vladimir Putin skrev Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed.

Hun skrev også, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

Krigen i Ukraine blev ikke nævnt. Den har stået på i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har forsøgt at agere mægler i løbet af krigen.

Imens begyndte krigen i Gaza 7. oktober 2023.

Under krigen har præsident Erdogan og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, udvekslet grove fornærmelser mod hinanden.

Erdogan har også tidligere kaldt militante Hamas, som Israel er i krig med, en befrielsesorganisation og beskyldt Israel for krigsforbrydelser.

Krigen i Gaza har ifølge sundhedsministeriet i området kostet lige over 62.600 palæstinensere livet, herunder primært civile.

Tallet er ikke umiddelbart blevet uafhængigt verificeret, men FN anser det som troværdigt.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler ved angrebet mod Israel 7. oktober 2023. 49 befinder sig fortsat i Gaza, herunder 27 som ifølge Israels militær er døde, skriver AFP.

Melania Trump har ikke umiddelbart reageret på brevet fra Emine Erdogan.

Den danske filmmand Per Holst, der har kunnet sætte sit navn på store danske film som “Zappa” og “Pelle Erobreren”, er natten til lørdag død i en alder af 86 år.

Det oplyser hans søn Anders K. Holst til Ekstra Bladet og TV 2.

Siden 1980’erne har den danske filmproducent og instruktør produceret en lang række markante film af blandt andre Nils Malmros, Helle Ryslinge, Lars von Trier og Bille August.

Karrieren inden for det visuelle begyndte i 1956, hvor han fik job som instruktørassistent hos Nordisk Film.

I de efterfølgende år lavede han primært kort- og reklamefilm. Sideløbende producerede han børnefilmen “Bennys Badekar” i 1968 om den ensomme dreng, Benny, der bliver ven med en haletudse.

Men det var særligt i 1980’erne, hans arbejde med produktion af spillefilm tog fart.

Det blev et årti, hvor Holst blandt andet samarbejdede med instruktør Nils Malmros om “Kundskabens træ”, “Skønheden og udyret” og “Aarhus by night”.

Foruden at være producent var han også instruktør på biografsuccesen “Walter og Carlo – op på fars hat”.

Særligt huskes han for sit arbejde med den prisvindende instruktør Bille August. Per Holst var blandt andet producent på ungdomsfilmene “Zappa” og “Tro, håb og kærlighed”.

Samarbejdet mellem Bille August og Per Holst nåede sit højdepunkt med oscar- og guldpalmevinderen “Pelle Erobreren” fra 1987.

Med tiden blev Per Holsts navn et kvalitetsstempel i sig selv, skriver filmmagasinet Ekko.

Den erfarne filmproducent havde også øjne for nye talenter i den danske filmbranche.

Per Holst var blandt andet producent på filminstruktør Lars von Triers spillefilmsdebut “Forbrydelsens Element” fra 1984, der blev udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen Cannes.

Det var ikke kun arbejdet med at producere og instruere spillefilm, reklamer og tv-serier, der fyldte i Holsts karriere.

Fra 1991 til 2002 var han direktør for Nordisk Film og stiftede herefter produktionsselskaberne PH3 og Astafilm.

Derudover var han fra 2000 til 2005 bestyrelsesformand for Den Europæiske Filmhøjskole.

Per Holst efterlader sig fire sønner og sin kone, Kristina Holst.

De seneste tre dage er det væltet ind med kattekillinger på et dyreinternat i Aarhus, der venter endnu flere over weekenden.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i Aarhus i en pressemeddelelse, hvor det også beskrives, at internatet ikke før har oplevet noget lignende.

På tre dage har Dyrenes Beskyttelses internat i den østjyske by modtaget 90 kattekillinger, der er kommet retur fra plejefamilier.

Det er “helt vildt”, siger Stine Skov-Jensen, der er kommunikationsmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse i Aarhus.

– Vi har aldrig oplevet noget lignende, der er killinger overalt, siger hun i pressemeddelelsen.

Killingerne er, inden de endte hos plejefamilier, dumpet, fundet på landsteder eller er i mange tilfælde overdraget i socialsager, hvor ejeren ikke har kunnet tage vare på sine katte.

Efter at være blevet indleveret til internaterne, ender killingerne typisk hos plejefamilier tilknyttet Dyrenes Beskyttelse.

Her bliver de passet, indtil de er store nok til at komme tilbage til internatet og gjort klar til et nyt liv hos en ny familie.

I tiden mellem plejefamilieophold og adoption skal killingerne blandt andet øremærkes, chippes og vaccineres, inden de kan adopteres.

Det skaber ifølge Dyrenes Beskyttelse travlhed hos organisationens internat.

– Vores egen dyrlæge håndterer en del af killingerne. Men trykket er så massivt lige nu, at vi kører rigtig mange af killingerne til eksterne dyrehospitaler. Ellers kan vi simpelthen ikke følge med, lyder det fra Stine Skov-Jensen.

Efter killingernes besøg hos dyrlægen skal de sunde sig i tre dage på internatet. Men derefter er de klar til at blive adopteret.

I weekenden venter internatet at få yderligere 75 kattekillinger retur fra plejefamilier.

I sagen om bruddene på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev der angiveligt brugt mindst fire sprængladninger, der hver især vejede mellem 14 og 27 kilo.

Det skriver DR, der har fået indsigt i den tyske arrestordre mod den 49-årige ukrainske mand, der tidligere på ugen blev anholdt i Italien.

Det var i september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger, der forbinder Tyskland og Rusland, henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Den ukrainske mand blev anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre.

Han er ifølge arrestordren mistænkt for at have stået for at koordinere og lede sabotagehandlinger ved Nord Stream 1 og 2, skriver DR.

Derudover tæller arrestordren bådens kaptajn, fire dykkere og en person, der er mistænkt for at have været ansvarlig for sprængstofferne.

De stævnede ifølge arrestordren ud med sejlskibet “Andromeda” senest 8. september 2022 fra den tyske by Wiek og vendte tilbage 22. september. Her skal den mistænkte have forladt båden og være blevet kørt til Ukraine af en chauffør ifølge mediet.

Fire dage senere blev den første eksplosion registreret.

Ifølge arrestordren var sprængladningerne sat til at detonere på et bestemt tidspunkt.

Myndigheder i flere lande har siden efterforsket hændelsen. Dansk og svensk politi har indstillet efterforskningen.

Det har tidligere været fremme, at de tyske myndigheder ledte efter en ukrainer, der havde opholdt sig i Polen for derefter at vende tilbage til Ukraine.

Tyske og svenske medier har desuden tidligere skrevet, at en ukrainsk dykker er mistænkt for at stå bag sprængningerne.

Den 49-årige befinder sig fortsat i Italien. Og det forventes afgjort inden for de kommende to måneder, om han skal udleveres til Tyskland, har mediet Die Zeit berettet.

En 36-årig mand blev lørdag bragt til Bispebjerg Hospital lettere tilskadekommen, efter at han tidligere blev påkørt af en flugtbilist.

Det oplyser Jesper Frandsen, der er vagthavende ved Københavns Politi.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 15.54.

– Vidner beretter om en personbil, der har kørt i meget høj hastighed og overhaler ved en midterrabat, hvorefter et andet køretøj bliver påkørt på Tuborgvej ved Charlotte Muncks Vej omkring Bispebjerg Kirkegård, siger Jesper Frandsen.

De to mænd i flugtbilen flygtede efterfølgende fra ulykkesstedet.

I flugtbilen er der ifølge vagthavende tale om to yngre mænd, hvoraf den ene – en 18-årig mand – hurtigt efter kom i politiets varetægt. Han var fører af bilen.

Han er sigtet for en række ting blandt andet besiddelse af hash samt at have ført bilen, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.

Det siger Jesper Frandsen lørdag aften og tilføjer, at den 18-årige er blevet løsladt.

Vagtchefen forventer, at den 18-årige bliver sigtet for flere ting, efterhånden som politiet får klarlagt hændelsesforløbet.

Den anden mand er endnu ikke fundet, men politiet er på sporet.

Den lettere tilskadekomne 36-årige mand, der blev påkørt, er lørdag ikke længere på hospitalet, siger Jesper Frandsen.

Politiet undersøger desuden i øjeblikket, om hændelsen har været så voldsom, at der er tale om vanvidskørsel.

– Hvis vi kan påvise det, så vil vi gerne beslaglægge køretøjet med henblik på konfiskation efter reglerne om vanvidskørsel, oplyser Jesper Frandsen.

Politiet arbejder i den forbindelse på at klargøre, om kørselsforløbet har været så hensynsløst, at det kvalificerer sig som vanvidskørsel.

Normalt skal der være tale om en fører, der har en promille på over to eller kører dobbelt så hurtigt, som det ellers er tilladt på den pågældende strækning.

Et pludseligt dødsfald har ført til, at optagelserne til den populære Netflix-serie “Emily in Paris” er blevet sat på pause.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er tale om en instruktørassistent, og ifølge dpa formodes det, at han døde af et hjerteanfald i Venedig, hvor man har været i gang med at indspille dele af seriens femte sæson.

Det er uklart, hvor længe optagelserne er sat på pause.

Ifølge det italienske medie La Repubblica er der tale om 47-årige Diego Borella, som døde torsdag på Hotel Danieli under forberedelserne til en optagelse.

“Emily in Paris” havde premiere i 2020. Og det er skuespiller Lily Collins, der indtager hovedrollen som amerikaneren Emily Cooper, der flytter til den franske hovedstad efter at have landet sit drømmejob inden for marketing.

Flere episoder i den kommende sæson er optaget i Italien, herunder i Rom og altså også Venedig, skriver dpa.

Optagelserne i Venedig skulle oprindeligt have fortsat indtil mandag.

Tidligere på ugen oplyste Netflix, at serien vender tilbage med en femte sæson 18. december.

Trafikken på den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige, Øresundsbroen, har i årets første seks måneder været rekordstor.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Øresundsbroen, der har opgjort trafiktallene i første halvår af 2025.

I gennemsnit har 20.404 køretøjer hver dag passeret den 25 år gamle bro over Øresund.

Det er godt seks procent flere i forhold til samme periode sidste år, og det skyldes blandt andet en stigning i godstransport, pendlertrafik og fritidsrejser over broen.

– Øresundsbroens stærke trafikudvikling er et tydeligt tegn på, at broen 25 år efter indvielsen spiller en stadig vigtigere rolle i menneskers hverdag både med hensyn til arbejde, fritid og erhvervsliv, siger Linus Eriksson, der er administrerende direktør i Øresundsbro Konsortiet, i meddelelsen.

Det historiske halvår ligger samtidig med broens 25-års jubilæum.

1. juli i år markerede 25-året for dagen, hvor Øresundsbroen blev officielt indviet af danske dronning Margrethe og den svenske kong Carl Gustaf.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige blev formelt underskrevet i 1991.

Det skete efter flere årtiers forhandlinger, hvor de tekniske, økonomiske og politiske konsekvenser var blevet vendt og drejet.

Mindre end tre måneder efter indvielsen, 18. september 2000, var der kørt en million biler over Øresundsbroen.

Foruden den generelle stigning i trafikken over broen i årets første seks måneder, er antallet af såkaldte grønne passagerer også steget.

Det er køretøjer, der kører på enten el eller brint.

I juni 2024 var andelen af grønne passager 12,2 procent. Den er gradvist steget hver måned til 17,4 procent i juni i år.

Øresundsforbindelsen består af en 4,05 kilometer lang tunnel, øen Peberholm og selve Øresundsbroen.

Aarhus Kommune kan ikke afvise, at ansatte eller håndværkere, der har arbejdet på rådhuset i Aarhus, har været udsat for asbest.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

– Aarhus Kommune har i forbindelse med en gennemgang af flere historiske byggearbejder på Aarhus Rådhus konstateret, at der ved en række opgaver ikke forefindes tilstrækkelig dokumentation for håndteringen af asbest, fremgår det.

Asbestfibre kan føre til kræft i blandt andet lunger og strube. Kommunen anbefaler, at man tager affære, hvis man har fået konstateret en asbestrelateret sygdom.

Kommunen arbejder i øjeblikket på at kortlægge alle relevante byggeopgaver fra 2007.

Man har bedt Dansk Miljørådgivning A/S foretage en gennemgang af disse samt en risikovurdering i forhold til håndteringen af asbest.

Der arbejdes med en liste på 105 byggeprojekter, der er placeret i risikogrupper fra 1 til 3, hvor 1 indikerer den højeste risiko.

Fokus vil til at begynde med være på de projekter, hvor det vurderes, at der med stor sandsynlighed er håndteret asbestholdige materialer, lyder det.

Kommunen kommer med tre anbefalinger til ansatte og håndværkere, der har fået konstateret en asbestrelateret sygdom, efter at man arbejdet på et af de pågældende projekter.

Tal med din læge, kontakt fagforeningen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, hvis sygdommen skyldes arbejdet på rådhuset.

Har man blot som gæst eller ansat opholdt sig i lokaler med asbestholdige materialer, bør man ikke umiddelbart være bekymret.

Risikoen vurderes “ubetydelig”, hvis man ikke har håndteret de skadelige materialer.

Det oplyses på hjemmesiden, at der i samarbejde med 3F er blevet udarbejdet en ny procedure for miljøscreening forud for eventuelle reparationer, udskiftninger, nedrivninger og renoveringer.

En russisk soldat har krydset grænsen til Nordnorge og søgt asyl der.

Det bekræfter soldatens forsvarer lørdag til det norske medie Dagbladet.

– Han har søgt asyl, og jeg regner med, at han kommer til at gennemgå en ordinær asylproces, siger forsvarer Trond Biti til Dagbladet.

Manden har angiveligt forklaret, at han var en russisk soldat, som kæmpede i Ukraine, men ikke længere ville deltage i krigen.

Norge har knap 200 kilometer fælles grænse på landjorden med Rusland.

Soldaten tog ifølge forsvareren taxa til grænseområdet og gik så det sidste stykke til fods.

Russeren er blevet afhørt og skal have erkendt, at han ulovligt krydsede grænsen til Norge ved Grense Jakobselv, som er et område i det nordøstligste Norge lige ved grænsen.

Politiet bekræfter oplysningerne fra forsvareren:

– Personen har bedt om beskyttelse gennem asylinstituttet, og Finnmark politidistrikt vil dermed overføre sagen til politiets udlændingeenhed til videre opfølgning, fremgår det af politiets log.

Manden blev pågrebet fredag efter at have krydset grænsen. Norske grænsejægere, som er en del af hæren og overvåger grænsen, skal have set ham og varslet politiet.

Der har undervejs i krigen været meldinger om, at tusindvis af russiske soldater har forsøgt at undgå at tjene i den russiske hær.

Der er også visse tilfælde, hvor der er kommet medieopmærksomhed om sager, hvor soldater har søgt asyl i andre lande.

For eksempel er der den tidligere Wagner-hærfører Andrej Medvedev, som i 2024 fik afslag på sin asylansøgning i Norge, men dog fik lov at opholde sig i landet.

Også seks russiske soldater, der flygtede fra Ukraine-krigen, fik i oktober 2024 midlertidig opholdstilladelse i Frankrig, mens de kunne søge asyl.

NTB