Seneste nyheder

Prins Harry og hans amerikanske hustru, hertuginde Meghan, samt deres to børn, Archie på syv år og Lilibet på fire år, besøger Storbritannien i juli.

Det erfarer BBC, ligesom The Telegraph også skriver det.

Det vil være første gang i fire år, at prinsen besøger Storbritannien med sin familie.

I juli er der et år til Invictus Games, som er et sportsstævne for veteraner skadet i krig, som prins Harry stiftede i 2014.

Ifølge Daily Telegraph vil prinsen og hans familie komme til Storbritannien for at promovere et arrangement for Invictus Games.

Prins Harrys talsperson har ikke kommenteret meldingerne.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus.

Den insisterende britiske tabloidpresse blev for meget for parret, der ønskede mere privatliv. Der var også meldinger om spændinger med andre medlemmer af kongehuset.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med hertuginde Meghan.

Det er endnu uvist, om prinsens far, kong Charles, skal mødes med de to børnebørn, når de besøger Storbritannien.

Det har kongen kun gjort en enkelt gang før, skriver BBC. Han så dem i 2022 ved nu afdøde dronning Elizabeths platinjubilæum.

Tre år efter at være flyttet til USA udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen “Reserven”.

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med sin bror, prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

Alligevel insisterer prinsen på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie. Det sagde han i april til mediet ITV News under et besøg i Ukraine.

– Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, lød det med henvisning til det ukrainske besøg.

I et interview med BBC sidste år udtrykte prinsen også et behov for forsoning med sin familie.

I september sidste år mødte han sin far i, hvad der var deres første møde ansigt til ansigt siden februar 2024.

På yderste mandat sikrede FC København sig i maj adgang til Conference League-kvalifikationen, og nu står det klart, hvem klubben i første omgang skal slå for at nærme sig turneringens ligaspil.

Ved onsdagens lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon blev FCK matchet med ukrainske FC Polissya i anden kvalifikationsrunde.

Ukrainerne har hjemmebanefordel i den første kamp, der løber af stablen 23. juli. På grund af krigen mellem Ukraine og Rusland skal kampen dog ikke spilles i Ukraine. Den spilles i stedet i den slovakiske by Kosice.

FC Polissya har sikret sig adgang til Conference League-kvalifikationen ved at blive nummer tre i den ukrainske liga i sidste sæson.

Hvis FCK tager den samlede sejr over FC Polissya, skal klubben vinde endnu to dobbeltopgør, før porten til ligaspillet åbner sig.

FC Nordsjælland var også i bowlen onsdag, og nordsjællænderne skal en tur til Sverige for at møde Göteborg-klubben Gais.

Svenskerne er med i Conference League-kvalifikationen på grund af deres tredjeplads i Allsvenskan i 2025. Øjeblikkeligt ligger klubben på femtepladsen i den svenske liga.

Svenskerne har hjemmebanefordel i den første kamp, mens FCN er vært for returopgøret på Right to Dream Park i Farum.

Parkeringsselskabet Q-Park advarer fortsat mod falske sms-beskeder i virksomhedens navn.

Det oplyser Q-Park i en pressemeddelelse.

Beskederne er et forsøg på svindel, og i dem opfordres modtageren til at klikke på et link for at tilgå yderligere oplysninger.

Q-Park advarede tidligere på måneden om svindelbeskeder, men kan nu oplyse, at flere varianter af beskederne er dukket op.

De pågældende sms’er fremstår som en meddelelse fra Q-Park og har følgende ordlyd:

– Q-Park: Der er registreret en uafsluttet parkering. Se dine oplysninger.

Sms’erne kan nu også lyde sådan her:

– Du har en udestående regning. Betal den venligst med det samme, da der opkræves gebyrer for forsinket betaling.

Fælles for beskederne er, at de forsøger at få modtageren til at klikke på et link, hvor der potentielt kan blive opsamlet oplysninger.

Q-Park gør igen opmærksom på, at disse sms’er ikke er sendt af virksomheden.

Ingen forhandler for Libanon ud over landet selv.

Det siger Libanons præsident, Joseph Aoun, i en erklæring fra præsidentkontoret, skriver nyhedsbureauet AFP.

– De forsikringer, vi har modtaget, og det, vi insisterer på, er, at Libanons vej i forhandlingerne er uafhængig, selv om vi selvfølgelig går ind for en våbenhvile og for ethvert land, der hjælper os, herunder Iran, lyder det fra Aoun i erklæringen.

– Den libanesiske stat er suveræn i sin beslutningstagning, og for første gang er det den, der fører forhandlingerne, og ingen forhandler for os.

Meldingen fra Libanons præsident kommer, efter at Iran og Pakistan flere gange har understreget, at en våbenhvile i Libanon er inkluderet i en aftale mellem USA og Iran.

Præsidenten uddyber ikke, hvad hans melding betyder i forhold til aftalen mellem USA og Iran.

Ifølge Reuters har Aoun tidligere beskyldt Iran for at bruge Libanon som et forhandlingskort i landets egne forhandlinger med USA.

Mandag bød præsidenten dog aftalen mellem de to parter velkommen i en erklæring.

Heri udtrykte Aoun taknemmelighed for dem, som har arbejdet for nedtrapning i Libanon.

Det skriver Reuters.

Den libanesiske præsident nævnte hverken Iran eller Israel specifikt i erklæringen mandag.

Udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov (S), kalder det en god nyhed, at EU-Parlamentet onsdag stemte ja til tilbagesendelsesforordningen, der åbne for udrejsecentre uden for EU:

– Det betyder, at vejen er banet for, at vi kan etablere et udrejsecenter uden for EU. Derfor sætter vi nu fart på det arbejde, og inden året er omme, så forventer jeg, at vi er i konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold.

For det er helt afgørende for regeringen, at vi får etableret et udrejsecenter uden for EU, så vi kan sende eksempelvis afviste asylansøgere ud af udrejsecentrene i Danmark, siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar.

Brøndby skal i den kommende superligasæsons to første hjemmekampe lukke øverste afsnit på stemningstribunen Sydsiden.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans slået fast, oplyser Brøndby selv på sin hjemmeside.

Årsagen er blandt andet affyring af pyroteknik i forbindelse med kampen mod FC København 21. maj samt overfaldet på en kvinde i kørestol.

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en i dag 20-årig mand idømt tidsubestemt indespærring for drab på og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet – både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det “slog klik” for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham.

Han har både i by- og landsret nægtet at have voldtaget ekskæresten, men det er han dømt for.

I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen taler for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Både i byretten og i landsretten var der uenighed om, hvorvidt gerningsmanden skulle idømmes en forvaringsdom eller en fængselsstraf udmålt i år.

For få år siden fik Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU en kold skulder i Bruxelles.

Siden er stemningen dog vendt. Onsdag stemte et flertal i EU-Parlamentet for tilbagesendelsesforordningen, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Dermed får det danske forslag nu det grønne stempel i EU. Det er et “paradigmeskifte” i EU’s asyl- og migrationspolitik, mener næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

– Da Socialdemokratiet tilbage i 2018 foreslog at oprette asylcentre i tredjelande, virkede det som en næsten umulig opgave at få Europa til at samarbejde om.

– Men nu er det endelig lykkedes, og det synes jeg, vi fra dansk side kan være rigtig stolte af, siger Christel Schaldemose.

De Konservatives medlem af EU-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, forventer, at aftalen vil føre til, at flere personer uden lovligt ophold vil forlade EU.

– Vi kan ikke have et asylsystem, hvor et afslag ikke bliver håndhævet. Når fire ud af fem personer, der får besked på at forlade EU, alligevel bliver her, så underminerer det både vores asylsystem og borgernes tillid til, at reglerne gælder, siger Niels Flemming Hansen.

Med onsdagens afstemning er det formelle lovgrundlag for udrejsecentrene på plads.

Men derfra er der endnu et stykke vej til, at centrene kan blive til virkelighed.

Med grønt lys fra EU-Parlamentet er der dog åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre.

Det har udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) tidligere meddelt, at Danmark vil gøre sammen med en gruppe på i alt fem EU-lande.

Deres håb er, at den første aftale om et udrejsecenter kan være på plads om kort tid.

– Målet er, at vi – inden året er omme – kan indgå i en konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold, sagde Morten Bødskov, da EU-landene gav deres ja til udrejsecentrene.

Forventningen er, at dialogen kun vil blive indledt, hvis den realistisk set vil ende med, at partnerlandet modtager personerne uden lovligt ophold og dermed opretter et udrejsecenter.

Flere lande uden for EU er allerede nu klar til at indlede diskussionerne om udrejsecentrene, siger Morten Bødskov.

– Der er konkrete lande, som er interesserede, sagde Morten Bødskov.

Nogle af landene har selv rakt ud for at sige til EU-landene, at en aftale om et udrejsecenter kan være interessant for dem.

Til gengæld for at huse udrejsecentrene spekuleres der i, at EU-lande vil tilbyde eksempelvis investeringer, bistand eller lettere adgang til visum til partnerlandet.

Det er dog ikke alle medlemmer af EU-Parlamentet, der er begejstrede for aftalen.

Enhedslistens Per Clausen kalder “deportationspakken” for et “sort kapitel i EU’s historie”:

– Det værste ved det her er jo, at der er tale om en sag med enormt meget populistisk retorik og en form for overbudskamp om, hvem der kan være hårdest mod mennesker på flugt, siger Per Clausen.

Udrejsecentrene vil dog ikke blive brugt til at huse personer på flugt.

Det er alene personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa, der vil kunne blive sendt til et udrejsecenter, hvis de ikke vil samarbejde om hjemrejse.

Heldet var ikke med FC Midtjylland, da der onsdag blev trukket lod til anden runde af Europa League-kvalifikationen.

I Nyon blev de danske vicemestre trukket op af bowlen som det sidste hold i den pågældende gruppe, og det satte dem op mod tyrkiske Besiktas.

Tyrkerne var blandt de absolut hårdeste mulige modstandere for FCM, der også kunne have fået FC Twente, Tromsø og Hammarby som modstandere.

Det første opgør spilles i Istanbul. Det sker efter planen 23. juli, mens der er returkamp i Herning en uge efter.

Lykkes det FCM at vinde samlet over to opgør, skal holdet videre gennem tredje kvalifikationsrunde samt playoffrunden, før et ligaspil i Europa League er sikret.

Taber FCM til Besiktas, ryger danskerne over i kvalifikationen til Conference League. Her vil man i så fald træde ind i tredje kvalifikationsrunde.

Besiktas sluttede som nummer fire i den tyrkiske liga i seneste sæson.

FCM deltog første gang i et Europa League-gruppespil i sæsonen 2015/16. Dengang kom man videre til 16.-delsfinalen, hvor Manchester United blev stopklods.

Siden er det blevet til fire deltagelser i gruppespillet – som i dag er et ligaspil – for klubben fra Heden. De fire er kommet på de seneste fem år.

I sæsonen 2020/21 nåede holdet for første og indtil videre eneste gang gruppespillet i Champions League.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, har valgt ikke at genopstille til fagforbundets kongres i november, hvor der skal vælges nyt formandskab.

Det oplyser Uddannelsesforbundet i en pressemeddelelse.

Hun har siddet mere end 37 år i hovedbestyrelsen og godt 28 år som formand for Uddannelsesforbundet.

Uddannelsesforbundet er et fagforbund for omkring 9000 undervisere, vejledere og konsulenter. Medlemmerne er ansat på almene og erhvervsrettede uddannelser samt sprogskoler og jobcentre.

Pontoppidan fortsætter som formand, indtil fagforbundet har valgt et nyt formandskab. Det gør det den 14. til 15. november, hvor kongressen bliver afholdt.

67-årige Hanne Pontoppidan ser frem til mere tid med venner og familie, men hun forventer også en tilvænning den første tid.

– Jeg har haft så meget godt samarbejde med tillidsvalgte, kolleger og ansatte i andre organisationer samt med de politiske ordførere og ministre, som jeg gennem årene har mødt rigtig mange af, og som jeg også har haft et super samarbejde med.

– Det kræver nok lidt afvænning den første tid, lyder det fra Pontoppidan i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at hun dog ikke kommer til at savne de mange timer i tog og på konferencesteder.

Hanne Pontoppidan har været formand for Uddannelsesforbundet siden 1998, hvilket gør hende til den længstsiddende formand på uddannelsesområdet.

Til at overtage posten som formand for fagforbundet har Jacob Gjelstrup meldt sig som kandidat.

Han er medlem af hovedbestyrelsen og nuværende formand for Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet.

Derudover har Uddannelsesforbundets næstformand, Henrik Dyrby Mogensen, udtrykt et ønske om at fortsætte på posten som næstformand.

Ifølge pressemeddelelsen bakker en samlet hovedbestyrelse op om dette makkerskab.

Den længe ventede redegørelse om, hvad der var i luftrummet over Danmark i slutningen af september, er landet på forsvarsministerens bord.

Det siger den nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), da han bliver spurgt til redegørelsen på et kort pressemøde efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg.

Her lyder det, at han har fået fremlagt rapporten. Adspurgt om, hvorvidt der var droner over Danmark, svarer han.

– Det svarer jeg på, når jeg har haft lejlighed til at præsentere den for Folketinget og forsvarsforligskredsen.

Det var indtil videre uidentificerede flyvende objekter, der 22. september om aftenen blev observeret hen over Københavns Lufthavn.

Af sikkerhedshensyn måtte lufthavnen lukke i omkring fire timer, og omkring 100 starter og landinger blev aflyst.

Senere gentog hændelserne sig ved Aalborg Lufthavn, ligesom der også var forlydender om droner i andre lufthavne og ved militære installationer.

Ingen kom noget til i forbindelse med hændelserne, som statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale kaldte for “hybride angreb”.

Det er fortsat uklart, om det rent faktisk var droner, der blev observeret.

Jeppe Bruus siger, at efter at rapporten er blevet læst af forsvarsforligskredsen, vil der udkomme et offentligt resumé.

– Noget af det er klassificeret, og så skal der nok blive lejlighed til at svare på spørgsmål.

Han siger, det vil ske om “kort tid”, hvilket han ikke vil konkretisere yderligere, andet end at det er “meget, meget kortere tid” end en til to uger.

Det ærgrer Lech Poznans danske mestertræner, Niels Frederiksen, at hans polske klub blev parret med AGF ved onsdagens lodtrækning til anden runde i Champions League-kvalifikationen.

Frederiksen havde hellere set, at for eksempel færøske Klaksvik, lettiske Riga FC eller kasakhstanske Kairat Almaty var trukket op fra bowlen. Det siger han i et interview med Bold.

– Jeg tror, hverken AGF eller vi er særlig begejstrede for at møde hinanden. Når man ser på, hvem vi kunne møde, var der andre hold, jeg havde foretrukket. Jeg anser AGF og de svenske mestre fra Mjällby som de stærkeste af de useedede mandskaber, siger Niels Frederiksen til mediet.

– Det bliver to 50-50-kampe om, hvem der kommer videre til tredje kvalifikationsrunde. Selvfølgelig er det en fordel, at jeg har et godt kendskab til AGF, når vi skal i gang med at analysere dem.

AGF har formentlig også et godt kendskab til Lech Poznan. Markus Uglebjerg, der er assistenttræner i den danske mesterklub, var assistent under Frederiksen i den polske klub i halvdelen af 2025.

AGF åbner dobbeltopgøret med en hjemmekamp 21. eller 22. juli. Ugen efter er der returkamp i Polen.

Aarhusianerne skal besejre Poznan og to andre modstandere i kvalifikationen for at nå frem til det lukrative ligaspil i Champions League.

Taber AGF et dobbeltopgør i Champions League-kvalifikationen, venter en ny chance i Europa League. Derfra kan klubben degraderes til Conference League.

Danmark vil udstationere en kampbataljon på 850 soldater til Letland til efteråret, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) efter møde i Nævnet.

En svensk statsborger, der sigtes for i april at have affyret en panserværnsraket mod en ejendom i Glostrup, er onsdag blevet varetægtsfængslet.

Den 28-årige mand blev for nylig anholdt i Stockholm, og tirsdag blev han udleveret til Danmark.

Han nægter sig skyldig, men en dommer i Retten i Glostrup har onsdag besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 8. juli. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Flere andre er sigtet for at have deltaget i forbrydelsen. Blandt dem er en mand, der er blevet anholdt i Köln i Tyskland.

Da raketten blev affyret mod rækkehuset på Rødkælkevej natten til 23. april, lå to voksne og to børn og sov.

De blev ifølge politiets sigtelse udsat for et forsøg på manddrab.

Men hvad den svenske statsborger og de øvrige mistænkte i sagen har forklaret, er ikke offentligt kendt. Retsmøderne i sagen er blevet holdt bag lukkede døre.

Nogle af de andres roller i sagen består ifølge politiet i at have skaffet logi og transport.

Politiet mener, at raketaffyringen skete som et led i et opgør i det kriminelle miljø.

På de to sider af konflikten står medlemmer af Hells Angels’ afdeling i Kokkedal og tidligere HA-rockere, der er flyttet til udlandet. Det har Se og Hør og Ekstra Bladet tidligere rapporteret.

Raketten eksploderede ikke, da den ramte huset, men der skete omfattende materielle skader.

USA trækker sig ikke væk fra Europa ved at reducere sine Nato-forpligtelser.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, kort før et møde med Natos forsvarsministre onsdag ifølge Reuters.

– I nogle tilfælde er dette blevet fremstillet som et problem – som om USA trækker sig væk fra sine allierede. Men det er ikke virkeligheden, siger Rutte.

USA meddelte sidste måned, at landet har besluttet at indskrænke de amerikanske militære kapaciteter, der er afsat til Nato i krisesituationer.

Ifølge Rutte vil de europæiske allierede efter USA’s beslutning stille flere styrker til rådighed for alliancen.

– USA har besluttet at korrigere sine forpligtelser til Natos styrkemodel, siger Rutte ifølge AFP og tilføjer:

– Det handler ikke primært om, hvor styrkerne og materiellet befinder sig i øjeblikket, men om, hvem der skal gøre hvad, hvis vores forsvarsplaner bliver iværksat.

Flere medier har den seneste tid skrevet om de amerikanske planer om at reducere bidraget.

The New York Times skrev i sidste uge om planerne, som ifølge mediet blev bekræftet af to unavngivne, højtstående europæiske embedsmænd.

Et dokument om planen blev desuden sendt til Nato-allierede i begyndelsen af juni, skrev mediet, der ligeledes har set dokumentet.

Ifølge den amerikanske avis vil antallet af amerikanske jagerfly af typerne F-16 og F-15E blive reduceret fra omkring 150 til 100.

Samtidig vil antallet af maritime overvågningsfly blive skåret ned fra 26 til 15, og USA vil fjerne otte lufttankningsfly, som hidtil har befundet sig i Europa.

En missilbevæbnet ubåd, et hangarskib med flere tilknyttede fly og et uspecificeret antal krigsskibe vil blive omplaceret som en del af den amerikanske plan.

To grupper af bombefly, der har været øremærket forsvaret af Europa, vil blive flyttet til andre opgaver, skriver mediet.

Lech Poznan bliver AGF’s første opgave i Champions League-kvalifikationen.

Det blev afgjort ved en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon onsdag.

Det danske mesterhold var useedet i lodtrækningen, og det polske mesterhold var blandt de på papiret sværeste muligheder i bowlen.

Under sin danske cheftræner, Niels Frederiksen, blev Lech Poznan i sidste sæson mester for anden gang i træk og tiende gang i historien.

AGF blev dansk mester for første gang i 40 år.

Jakob Poulsens udvalgte starter på hjemmebane 21. eller 22. juli, og returkampen spilles i Polen 28. eller 29. juli.

AGF skal vinde tre dobbeltopgør i kvalifikationen for at nå til det meget lukrative ligaspil i Champions League.

Taber AGF et dobbeltopgør, venter en ny chance i Europa League-kvalifikationen.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Sjællandske. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En 56-årig mand er dømt i Retten i Roskilde for at komme med dødstrusler mod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Truslerne blev fremsat under valgkampen tidligere i år.

Tirsdag var dommens dag for manden, som den 5. marts havde skrevet en kommentar på Facebook om, at Lars Løkke skulle have en kugle for panden. Manden var i retten bestemt heller ikke stolt af sin handling.

– Jeg er meget ked af det, jeg skrev. Det har aldrig været min mening at true nogen, sagde manden i retten.

Den 5. marts havde manden set et Facebook-opslag fra Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Her skrev Peter Kofod: “Lars Løkke vil udelukke DF fra en kommende regering. Lad os i stedet sende Lars Løkke ud af Folketinget?! Er du klar? For det er jeg!”

– Jeg var sur
Det fik den 56-årige mand til at svare med kommentaren: “En kugle for panden ville hjælpe gevaldigt, og en del andre politikere, der sidder og krydrer røv. De er ikke deres stilling værdig.”

– Jeg var sur og gal den dag på grund af nogle frustrationer i mit privatliv. Så så jeg opslaget og skrev kommentaren, forklarede han i retten.

På Facebook fik han straks reaktioner fra andre brugere, som påpegede det grænseoverskridende i hans kommentar. Men det fik ham ikke til at slette kommentaren. Tværtimod forsvarede han kommentaren i andre kommentarer.

Slettede dagen efter
Men alvoren gik op for ham dagen efter.

– Jeg blev chokeret, da politiet næste dag bankede på min dør. De afhørte mig om min kommentar, og jeg tilstod med det samme, at jeg havde skrevet den. Men jeg slettede den med det samme efter afhøringen, fortalte manden og fortsatte:

– Jeg er meget ked af det, jeg har skrevet.

Det fik dommeren til at spørge:

– Kan du ikke godt forstå, at hvis Lars Løkke læste det der, så ville han føle sig truet?

– Jo, det kan jeg godt forstå, svarede manden brødebetynget.

Krævede ubetinget fængsel
Da manden tilstod i retten, var der ingen tvivl om, at han ville blive dømt for dødstruslen. Det var kun straffens størrelse, der var usikkerhed om, og hvad dommen ville lyde på.

Anklageren krævede, at manden blev idømt en ubetinget fængselsstraf.

– Det er ikke en formildende omstændighed, at truslen bliver fremsat i det offentlige rum. Selvom han er ustraffet, så er udgangspunktet 30 dages ubetinget fængsel, sagde anklager Depheny Frost.

Det var mandens forsvarer dog ikke enig i. Han argumenterede for, at manden havde tilstået med det samme over for politiet og igen i retten.

– Truslen er ikke fremsat direkte til Lars Løkke. Og da min klient har gode sociale forhold og ikke tidligere er straffet, bør straffen højst være 14-20 dages betinget fængsel, sagde forsvareren, Thomas Lomholt Fogt.

Lyttede til forsvarer
Dommeren valgte at lytte mest til forsvareren, da han afsagde dommen, som lød på 30 dages fængsel.

– Men på grund af dine personlige forhold og det forhold, at truslen ikke er fremsat direkte over for Lars Løkke Rasmussen, vil straffen helt undtagelsesvis blive gjort betinget, sagde dommer Jesper Hagen.

Oveni de 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid, blandt manden idømt 40 timers samfundstjeneste.

Efter retssagen spurgte Dagbladet anklageren om dommen.

Det virker som en mild dom. Er du tilfreds med den?

– Nu skal vi hjem og gennemlæse dommen. Og så vil vi tage stilling til, om den skal ankes, svarede hun.

Den dømte valgte at modtage dommen på stedet. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at anke sagen, hvis de mener, at dommen er for mild.

Dagbladet har henvendt til sig Lars Løkke Rasmussen for at få en kommentar til dommen.

– Udenrigsministeren har ingen kommentar, lyder det fra ministeriets pressevagt.

https://www.sn.dk/art6589877/ringsted-kommune/nyhed/doemt-truede-med-at-skyde-lars-loekke/

Redaktionel kontakt:

Dagbladet

tlf.:

e-mail: sndk@sn.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Sjællandske ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kalder russisk varselsskud mod en civil yacht i Den Engelske Kanal for “uforsvarlig” og siger, at det ikke burde være sket.

Det siger premierministeren til tv-stationen GB News onsdag.

Samtidig understreger han, at skuddene fra den russiske fregat ikke var ondsindede.

For snart to år siden besatte en gruppe aktivister en af Københavns Universitets bygninger i Indre København.

Blandt dem var den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der sammen med fem andre blev anholdt i forbindelse med aktionen.

De seks personer er nu tiltalt i en straffesag ved Københavns Byret, hvor de kræves idømt en bødestraf for husfredskrænkelse.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Sagen skal for retten onsdag og torsdag i næste uge. Det er inden da uvist, hvorvidt Greta Thunberg dukker op, og hvordan hun forholder sig til tiltalen.

Aktionen ved Københavns Universitets bygning, der ligger i Nørregade ved Krystalgade i København, var arrangeret af den propalæstinensiske bevægelse Studerende mod Besættelsen.

Bygningen, der kaldes museumsbygningen, huser blandt andet universitetets rektorkontor og administration.

Her trængte de seks tiltalte ifølge anklagen mod dem ind den 4. september 2024 klokken 07.40, hvor de tog ophold i et lokale.

Bevægelsen krævede med aktionen, at Københavns Universitet skulle afbryde sit samarbejde med israelske universiteter.

– Vi er her, fordi dialog, lejrplads, demonstrationer og andre metoder efter en tre år lang kampagne ikke har fået universitetet til at møde kravene, herunder en institutionel akademisk boykot, skrev Greta Thunberg på sin Instagram-profil i forbindelse med aktionen.

I sagen ved Københavns Byret er Greta Thunberg også tiltalt for et andet tilfælde af husfredskrænkelse i København den 13. maj 2025.

Med ”overnaturlig timing” har den danske film ”Vores løfte” om et forældrepar, der bliver ramt af en MeToo-skandale, biografpremiere torsdag.

Og filmen af instruktør Pernille Fischer Christensen er “bestemt værd at se”.

Sådan lyder det i Berlingskes anmeldelse af det nye danske drama, og avisen kvitterer med fire ud af seks mulige stjerner.

Også Filmmagasinet Ekko adresserer timingen på premieren og henviser til den seneste uges heftige debat om SF-formand Pia Olsen Dyhrs ansættelse af en særlig rådgiver, der har erkendt tidligere at have opført sig uacceptabelt.

– Trods svagheder er “Vores løfte” et vedkommende indlæg i en MeToo-debat, der langtfra er afsluttet, skriver Ekko og giver filmen fire ud af seks stjerner.

Filmen handler om den tidligere professionelle svømmer Maria, der er gift med sin tidligere, noget ældre træner Mikael.

Maria arbejder som sportskommentator på en tv-kanal, da et forlag præsenterer hende for en roman af en kvindelig elitesvømmer, som snart udkommer.

I bogen har svømmeren beskrevet sit destruktive forhold til en karismatisk træner, og hurtigt får medierne identificeret træneren som Mikael.

Hurtigt vokser sagen sig større, og Maria befinder sig i en indgribende storm af anklager og tvivl.

En storm, som forfatteren bag ikke kan kommentere, eftersom hun inden udgivelsen har begået selvmord.

Særligt filmens hovedroller høster store roser. Skuespillet beskrives som både “brillant” og “glimrende”.

– I hovedrollerne mestrer Lars Ranthe og Danica Curcic at fremstille lagene af bedrag og selvbedrag, kontroltab og kærlighed, skriver Berlingske.

Ifølge Ekko bærer filmen dog præg af at være “overlæsset med temaer”, hvilket forstyrrer det egentlige fokus.

Berlingske hæfter sig særligt ved filmens første og “mest interessante” del.

Her beskrives sandheden som flydende, og det betyder også, at man bliver en “smule skuffet”, da instruktøren ifølge avisen til slut vælger den “politisk sikre udgang”.

– Hvordan det sker, er bestemt værd at se, selv om man går fra biografen med en følelse af, at der her er fældet en moralsk dom fra hylden med de nemme løsninger.

Instruktør og manuskriptforfatter Pernille Fischer Christensen har arbejdet på “Vores løfte” i en årrække, og det er hendes første film i mere end ti år.