Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
EU-landenes udenrigsministre har mandag givet grønt lys til en ny træningsmission i Libanon. Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter mødet i Luxembourg. Missionen skal støtte de libanesiske myndigheder med at sikre territorium, grænser og den indre sikkerhed. Kaja Kallas forventer, at den vil være i gang i løbet af de kommende måneder. Udmeldingen kommer, efter at Hizbollah har trukket Libanon ind i den bredere krig i Mellemøsten. Kaja Kallas siger, at missionen ikke er en erstatning for FN-styrken Unifil.
EU-landene har givet grønt lys til en ny træningsmission i Libanon.
Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Luxembourg.
– Missionen vil støtte de libyske myndigheder med at sikre deres territorium, deres grænser og den indre sikkerhed. Det markere en stor udvidelse af vores sikkerhedssamarbejde, siger Kaja Kallas.
Hun forventer, at missionen vil være i gang i løbet af “de kommende måneder”.
Ukraine vil tirsdag få åbnet to nye kapitler i forhandlingerne om EU-medlemskab.
Det sker efter nye reformer.
Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Luxembourg.
Den danske tennisspiller Holger Rune har klemt en ekstra turnering ind i sin comebackkalender.
Således har han taget imod et wildcard til ATP 250-turneringen i Bruxelles, der spilles fra mandag den 19. oktober.
Rune stillede i sidste uge op i Masters 1000-turneringen i Shanghai, men tabte i første runde og mistede så mange ranglistepoint, at han raslede ned som nummer 1186 på live-verdensranglisten.
Danskeren har siddet ude med en skade i 11 måneder og har tabt sine to første kampe på ATP Touren efter comebacket.
– Pointene skal nok komme. Nu skal rusten bankes af, og så er der fire gode turneringer forude, siger hans mor og manager, Aneke Rune.
Efter Bruxelles venter turneringer i Swiss Indoors i Basel, Paris Masters og Stockholm Open.
RITZAU
Regningen for at undersøge problemerne i Skat vokser og nærmer sig nu en halv milliard kroner. Det viser et nyt budgetoverslag, som er sendt til Folketinget. Undersøgelseskommissionen har i snart ti år gransket skattevæsenets problemer med at inddrive gæld og den store udbyttesag. En stor del af regningen går til advokater. Politiken har tidligere beskrevet, hvordan advokaterne i høj grad selv har kunnet vurdere, hvornår det var relevant at møde op til retsmøderne. Efter planen afslutter kommissionen først sit arbejde i begyndelsen af næste år.
Trafikken glider igen almindeligt over den nye Lillebæltsbro fredag eftermiddag. Køen er nemlig aftaget. Det skriver P4 Trafik. Kort før klokken 13 blev broen ellers spærret i retning mod Jylland på grund af et trafikuheld. Det skabte en større kø i begge retninger. Men siden broen genåbnede ti minutter i to, er trafikken langsomt blevet afviklet. Uheldet skete, da to personbiler stødte sammen. Det oplyser Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver i Fyns Politi, til TV 2 Fyn. Han fortæller desuden, at der ikke umiddelbart er sket alvorlig tilskadekomst.
Håndboldspilleren Mette Tranborg har meddelt landstræner Helle Thomsen, at hun ikke står til rådighed til EM-udtagelse.
Det fortæller hun til TV 2 Sport.
Det kan koste op mod tre milliarder kroner at gøre alle landets offentlige beskyttelsesrum klar til brug. Det oplyser minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen i et folketingssvar. Det skriver fagmediet Licitationen. Det drejer sig om knap 1700 såkaldte betondækningsgrave. Størstedelen af dem skal behandles for skimmelsvamp og skadedyr, fordi de ikke har været brugt i mange år. I folketingssvaret lyder det dog, at de økonomiske estimater er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Skal alle landets 1694 betondækningsgrave, som er beskyttelsesrum med offentlig adgang, sættes i stand og gøres klar til brug, vil det koste i størrelsesordenen to til tre milliarder kroner.
Det oplyser minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i et folketingssvar. Det skriver fagmediet Licitationen.
Estimaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, lyder det i svaret, og vil kræve “yderligere konsolidering”.
RITZAU
Landsudsigt:
Mandag den 12. oktober 2026.
Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 14.15
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 10 og 14 grader og svag til jævn nordvestlig eller skiftende vind. I aften og i nat tørt og først klart vejr, men efterhånden bliver det i Jylland skyet fra vest. Temp. ned mellem 3 og 10 grader, på Sjælland lokalt ned omkring frysepunktet. Svag til jævn skiftende vind der efterhånden bliver fra syd og sydøst, ved kysterne efterhåndenfrisk vind.
Pave Leo forventes at blive indlagt tidligt tirsdag morgen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Her skal den katolske kirkes leder formentligt gennemgå en operation efter fund af en lungeknude – kaldet nodulus.
Søndag kom det frem, at den 71-årige pave skulle opereres “i de kommende dage”, da en knude blev opdaget under en nylig helbredsundersøgelse.
Knuden er afgrænset, siger pave Leo i sin tale på Peterspladsen i Vatikanet søndag.
Venstre-næstformand Stephanie Lose bekræfter, at Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg skal mødes.
Det oplyser hun i et skriftligt citat til Ritzau.
– Det er korrekt, at Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse skal mødes om 14 dage. Efter nogle hårde uger for Venstre er det naturligt at samles og vende vejen frem, siger Stephanie Lose.
To store franske supermarkedskæder er mandag blevet ramt af et cyberangreb.
Det siger kæderne Intermarché og Coopérative U til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge de to supermarkedskæder fik cyberangrebet deres køleskabe til at skrue temperaturen op.
Omkring 150 til 200 Intermarché-butikker blev ramt af angrebet og næsten 100 Coopérative U-butikker, lyder det.
Venstre-formand Troels Lund Poulsen har indkaldt Venstres hovedbestyrelse til et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde.
Det erfarer DR, og TV 2 har ligeledes fået det bekræftet fra flere kilder i hovedbestyrelsen.
Ritzau forsøger at få bekræftet indkaldelsen hos Venstre.
Mødet finder sted 25. oktober i Nyborg, og temaet på mødet er “den aktuelle politiske situation” ifølge de to medier.
Tre uger efter holder Venstre sit årlige landsmøde i Herning i weekenden 14. til 15. november.
RITZAU
På grund af et trafikuheld på Lillebæltsbroen mandag eftermiddag blev broen kort før klokken 13.00 spærret i retning mod Jylland.
Det skrev P4 Trafik.
Klokken 13.25 er det igen muligt at passere broen, men kun i et enkelt spor, mens politi og redning arbejder på stedet.
Ifølge mediet er der opstået en større kø, der begynder ved afkørsel 58b til Middelfart Ø.
Derudover er der opstået en såkaldt kiggekø i retning mod Fyn. Den strækker sig fra omkring afkørsel 59 mod Fredericia S og hen over broen.
Ifølge Vejdirektoratet forventes afspærringen af de resterende to spor at vare indtil klokken 14.00.
Ritzau arbejder på at få flere oplysninger om uheldet fra Fyns Politi.
RITZAU
En 22-årig ungarsk mand accepterer yderligere fire ugers varetægtsfængsling i en sag om en 15-årig piges forsvinden.
Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Jørn Brandenhoff Schmidt.
Den 22-årige blev anholdt 11. august i Ungarn og blev efterfølgende udleveret til Danmark. Her har han lige siden været varetægtsfængslet.
Han er sigtet for langvarig frihedsberøvelse og grooming af en 15-årig pige, der forsvandt fra Hedensted i begyndelsen af august.
Rigtig mange danskere holder efterårsferie i denne uge, og knap halvdelen af dem vælger at blive herhjemme. Det viser en spørgeundersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv. Når ferien holdes i Danmark, står den for manges vedkommende på ture til museer, dyreparker og forlystelsesparker. Og det vækker glæde hos Dansk Erhverv. I en pressemeddelelse siger fagchef for kultur, Michael Folmer Wessman, at det er virkelig glædeligt, at danskerne prioriterer gode kulturoplevelser. Det er dog ikke alle, der skal ud og opleve noget. 35 procent svarer nemlig, at de slet ikke har nogen planer for ferien.
Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
Ruslands præsidentielle talsperson, Dmitrij Peskov, går mandag uden om at kommentere på meldinger fra USA’s præsident om en energi-våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.
– Kontakterne fortsætter. Så snart vi har noget at sige om sagen, vil vi informere jer, siger Peskov på et pressemøde direkte adspurgt om en kommentar.
Det skriver måde AFP og BBC.