Seneste nyheder

Retten i Glostrup har tirsdag dømt en 21-årig for i januar sidste år at have dræbt en anden mand med en machete i en lejlighed i Hvidovre.

Den 21-årige er på grund af sindssygdom i stedet for en straf dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det skriver HvidovreNyt.

Ritzau har tidligere fra retssagen rapporteret, hvordan den 21-årige selv forklarede, at det var et slagsmål om lånte penge, et beløb på 5000 kroner, der udspillede sig i lejligheden på Arnold Nielsens Boulevard.

Den 21-årige mand påstod, at den anden mand angreb først med macheten, og at han selv handlede i nødværge. Undervejs i slagsmålet fik han fat i våbnet og brugte det mod den anden mand, lød forklaringen.

– Jeg var nødt til at angribe i forsvar. Efter at han angreb mig, stak jeg ham måske i hånden, lød det fra den 21-årige, da han afgav forklaring.

Men drabsofferet havde langt flere skader end som så. Obduktionen viste i alt 62 snit- eller stiksår. Han blev ramt 47 gange i ansigtet og hugget syv gange i hovedet. Derudover var der sår på hænder, ben, fødder og krop.

Det var en anmeldelse om larm, som fik politiet til at rykke ud. Foran lejligheden fandt man en hårdt kvæstet mand. Han var faldet ud af et skråvindue i lejligheden på tredje sal.

Det var den 21-årige mand, som nu er dømt i sagen. Han fortalte i retten, at han havde en følelse af, at han var blevet skubbet.

Ifølge HvidovreNyt er den 21-årige med tirsdagens afgørelse dømt til at betale erstatning til fire efterladte. Han har valgt at anke dommen til Østre Landsret.

Spilvirksomheden ElectraWorks Limited, som står bag hjemmesiden bwin.dk, er blevet idømt en bøde på 500.000 kroner for vildledende markedsføring af væddemål.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Virksomheden havde markedsført en kampagne, hvor det fremgik, at man kunne spille risikofrit, selv om der var en økonomisk risiko forbundet med at placere et væddemål.

For det fremgik af betingelserne for kampagnen, at forbrugeren ved tab af væddemålet blev tildelt et gratis bet, som ville kunne bruges til at placere et nyt væddemål.

Hvis dette nye væddemål blev vundet, ville det udelukkende være nettogevinsten, der skulle udbetales til forbrugeren.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte ElectraWorks Limited i maj 2024 efter at have modtaget en klage fra en forbruger.

Et sammenstød i det københavnske natteliv sidste sommer har fået voldsomme konsekvenser for offeret, som kom i livsfare og blev påført en hjerneskade.

Tirsdag er en 22-årig mand blevet dømt for vold. Han idømmes fængsel i tre måneder, som gøres betinget, oplyser Københavns Byret.

Mandens skub medførte, at offeret faldt og slog hovedet ned i asfalten.

I et retsmøde i sidste uge erkendte den 22-årige sig skyldig i såkaldt simpel vold.

Hans forsvarer slog fast, at han ikke havde intentioner om at skade den anden, og at skubbet har fået helt uoverskuelige og uagtsomme følger.

Hun mente, at straffen skulle være betinget fængsel i 40 dage.

Omvendt lød det fra anklageren, at de alvorlige skader var en skærpende omstændighed, og at resultatet burde være fængsel i fire måneder.

De to involverede kendte ikke hinanden i forvejen, da de stødte sammen.

Den 22-årige har forklaret, at den anden havde prikket ham i brystet, hvorefter han gav ham et skub.

Volden udspillede sig natten til søndag 10. august. Ud for Joe & The Juice på Ny Østergade blev offeret fundet liggende bevidstløs.

Fem dage senere oplyste politiet, at offeret fortsat var i kritisk tilstand, og man efterlyste hjælp fra eventuelle vidner.

Frisør og stylist Dennis Knudsen vil ikke anke den dom, han tidligere denne måned fik ved Retten i Roskilde i en sag om forsøg på at bestikke en tilsynsførende ved en teoriprøve.

Det oplyser forsvarsadvokat Mette Grith Stage tirsdag til Ritzau.

Dommen faldt 13. marts og lød på 20 dages fængsel, som imidlertid ikke skal afsones – på betingelse af at Knudsen udfører 40 timers ulønnet samfundstjeneste.

I forlængelse af domsafsigelsen meddelte Dennis Knudsen, at han ville overveje, om dommen skulle ankes til Østre Landsret. Men han har altså valgt at acceptere byrettens afgørelse.

Den 62-årige kendisfrisør mistede i 2023 kørekortet, da han blev dømt i forbindelse med en episode med vanvidskørsel ved Molslinjen i Aarhus.

I bestræbelsen på at generhverve sin førerret skulle Dennis Knudsen i marts 2025 op til en teoriprøve. Og i den forbindelse tilbød Knudsen en tilsynsførende 4500 kroner for at lade Knudsen bestå prøven.

I retten forklarede den tilsynsførende, at Knudsen tilbød ham nogle penge, som lå synligt i Knudsens taske. Ifølge den tilsynsførende skulle han som gengæld lade Knudsen bestå.

Dennis Knudsen selv forklarede i retten, at han i virkeligheden bare ville have noget teknisk hjælp, fordi han har svært ved at håndtere en computer. Og ifølge Knudsen var det netop den form for hjælp, som han tilbød den tilsynsførende betaling for.

Retten valgte at tro på den tilsynsførendes udlægning af begivenhederne, og Knudsen blev dermed dømt efter straffelovens bestemmelse om bestikkelse af en person i offentlig tjeneste.

Efter dommen meddelte Dennis Knudsen, at han ville overveje at anke. Det skete efter råd fra hans advokat, Mette Grith Stage.

– Var det uden Mette, havde jeg anket på stedet, lød det fra Knudsen.

Det er nu op til Danmarks Fængsler, som er den statslige styrelse, der varetager straffuldbyrdelsen, at tilrettelægge et forløb, hvor Dennis Knudsen kan udføre sin samfundstjeneste.

Ved folketingsvalget i 2022 så 413.000 med, da partilederne tørnede sammen i den traditionsrige partilederdebat natten efter valget, der er blevet aflyst i 11. time i år.

Det viser tal fra TV 2, som Ritzau har fået indsigt i.

De 413.000 seere er de rene livetal fra alle kanaler, hvor man som seer har set med i mere end fem minutter, lyder det fra TV 2.

Til sammenligning fulgte over to millioner med, da håndboldherrerne vandt VM-guld sidste år, og lidt mere end en halv million så med, da “X Factor” løb over skærmen for to uger tilbage.

Tirsdag morgen kunne TV 2 skrive, at ti partier i en fælles mail havde meldt afbud til debatten, der ellers skulle være afholdt i aften eller nat.

– I lyset af, at der allerede er planlagt en partilederdebat i Publicistklubben onsdag formiddag, finder vi det unødvendigt at afholde endnu en debat natten til onsdag, har pressechefen fra Danmarksdemokraterne skrevet i en mail på vegne af partierne, skrev TV 2.

Det fik TV 2 og DR til at aflyse debatten, der ellers har været afholdt i årtier.

Der var tale om afbud fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Moderaterne og Borgernes Parti var derfor de eneste partier, der var tilbage som deltagere.

Men senere tirsdag lød det fra Moderaterne, at partiet ikke har haft planer om, at formand Lars Løkke Rasmussen (M) skulle deltage i debatten.

Fra Borgernes Parti lød det fra formand Lars Boje Mathiesen, at han var overrasket over at høre om afbuddet fra de andre partier.

– Jeg har slet ikke hørt noget om det. Hvem har meldt afbud? Jeg kommer da hjertens gerne, så ingen grund til at aflyse, skriver han til TV 2.

Flere partiledere har i løbet af dagen forsvaret afbuddet til debatten.

Det gælder blandt andre Troels Lund Poulsen (V), der kalder aflysningen fornuftig.

– Der har været ønske om, at vi ikke skal gennemføre en eller anden stor diskussion midt om natten. Det tror jeg, er fornuftigt nok. De fleste danskere er gået i seng på det tidspunkt, sagde partiformanden efter at have afgivet sin stemme.

Også Alex Vanopslagh (LA) har kommenteret aflysningen.

– Jeg synes, at det er respektløst over for vælgerne at holde en debat klokken 02 om natten. Vi har en valgdebat i morgen, sagde han foran sit valgsted i Charlottenlund.

Til DR sagde Pelle Dragsted (EL) tidligere på dagen, at han ikke har haft noget imod debatten.

– Men der var et stort ønske fra en række partiledere om, at man ikke skulle gøre det, fordi det tit bliver lidt klatøjet dér klokken 02 om natten, udtalte han.

TV 2 bekræfter over for Ritzau, at det fortsat er planen at sende debatten i Publicistklubben klokken 11.00 onsdag.

I 2022 havde den debat omtrent 393.000 seere. Den er ikke produceret af TV 2.

En dreng på 13 år blev alvorligt kvæstet, da han faldt ned fra et kørende tog i Vejle mandag eftermiddag.

Han havde ødelagt et vindue og kom på den måde ud af toget, oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag på meddelelsestjenesten Politi Update om den anmeldelse, man umiddelbart modtog.

Politiet fik besked om sagen kort efter klokken 16. Reddere og betjente med hunde rykkede ud.

Først cirka to timer efter, lidt efter klokken 18, blev drengen fundet ved Banevang i Vejle.

Han var kommet alvorligt til skade, lyder det fra politiet.

Hændelsen udspillede sig umiddelbart, efter at toget havde forladt stationen i Vejle.

Den 13-årige blev bragt til behandling på sygehuset, og hans pårørende blev også underrettet, oplyste politiet mandag aften.

Som konsekvens af sagen var togdriften mellem Fredericia og Vejle indstillet i et par timer, og der blev derfor indsat togbusser til de rejsende.

Politiet ønsker tirsdag ikke at frigive flere oplysninger. Det skyldes “den videre håndtering af sagen”.

Der kan ikke rejses nogen straffesag mod drengen om for eksempel hærværk, da han er under den kriminelle lavalder.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fastholder, at han ikke er statsministerkandidat, men at han gerne vil være kongelig undersøger og stå i spidsen for kommende regeringsforhandlinger.

Det siger han, da han har afgivet sin stemme i Græsted-Gribskov Hallen i Græsted i Nordsjælland tirsdag formiddag.

– Jeg er ikke statsministerkandidat, men jeg har sagt, at jeg meget gerne vil stå i spidsen for at forsøge at lave et grundlag for, hvordan en regering kan se ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Det er, fordi jeg har set, hvor polariseret det er blevet, efter at Mette Frederiksen fløjtede til halvleg, siger han videre og henviser til statsministerens valgudskrivelse.

Han nævner, at blandt andre Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) har trukket linjerne hårdt op i valgkampen og er gået meget kritisk til hinanden, selv om de to hidtil har været regeringskolleger.

– Nogen er nødt til at påtage sig et ansvar for at samle Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen, som understreger, at han dog ikke er statsministerkandidat.

Som det eneste regeringsparti har Moderaterne talt for en midterregering igen. Socialdemokratiet og Venstre har godt nok ikke udelukket det, men ser også andre muligheder, og i hvert fald Venstre vil helst have en borgerlig regering.

Lars Løkke Rasmussen bliver spurgt, hvordan valgkampen er gået, og her nævner han, at han har været syg næsten hele tiden.

– Den har været lang. Personligt har jeg været syg fra dag to. Jeg kunne godt tænke mig, at den varede en uge mere, men nu er den slut, siger Løkke.

Han tilføjer, at det ifølge ham har været en lidt speciel valgkamp, fordi den er foregået sideløbende med, at en omfattende krig er brudt ud i Mellemøsten.

– Den har været lidt underlig. Der har været ret meget mediedækning af krigen i Iran, og så har der været valgkampen ved siden af, hvor vi har talt om, hvor mange børn, der skal være i folkeskolen, og hvor mange krøller, der skal være på grisenes haler, og det er vigtige emner.

– Men det er knebet med at bygge bro mellem det, der sker ude i verden, og hvad det betyder for os. Men det har vi forsøgt, siger Lars Løkke.

Han påpeger, at man ikke med et fingerknips kan afbøde de konsekvenser, som krigen i Mellemøsten har i Danmark – blandt andet i form af høje energipriser.

– Vi bliver nødt til at opruste dansk økonomi, hvis vi skal klare denne verdenssituation, siger Løkke Rasmussen.

Moderaterne bragede ind i Folketinget i 2022 i første forsøg med 9,3 procent af stemmerne. Så godt går det næppe denne gang, men for Løkke og Moderaterne handler det om at få de afgørende mandater.

I den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau forud for folketingsvalget, står partiet til at få 7,1 procent af stemmerne.

Israel vil “tage kontrol” over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, tirsdag ifølge det israelske medie Haaretz.

Katz beskriver området som en “sikkerhedszone”, som Israel vil tage kontrol over.

Han tilføjer, at hundredtusindvis af beboere fra den sydlige del af landet ikke kan vende tilbage, før “sikkerheden i det nordlige Israel er garanteret”.

Samtidig understreger ministeren, at det israelske militær vil tage kontrollen over de resterende broer over floden, som militæret ikke har sprængt i luften.

Arealet, som Israel ifølge Katz vil overtage, svarer ifølge Reuters til næsten en tiendedel af Libanons territorium.

Hassan Fadlallah, der er en af Hizbollahs repræsentanter i Libanons nationalforsamling, siger til Reuters, at Hizbollahs væbnede gruppe vil kæmpe for at forhindre israelske soldater i at besætte den sydlige del af landet.

Ifølge Fadlallah ville en sådan israelsk overtagelse af det sydlige Libanon være “en eksistentiel trussel” mod Libanon som stat.

Katz beordrede søndag det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani.

Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Derudover beordrede forsvarsministeren militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Formålet med ordrerne var ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, bevæger sig mod syd, skriver Reuters.

Samtidig skal ordrerne sikre, at trusler mod israelske samfund i grænseområdet bliver fjernet, lyder det.

Anderledes lød den libanesiske præsident Joseph Aouns forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de “en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium”.

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, deltager tirsdag i en audiens med Belgiens kongepar, der er på besøg i Norge.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Audiensen skal ifølge kalenderen finde sted kl. 12.30 på det kongelige slot i det centrale Oslo.

Foruden det belgiske kongepar og Mette-Marit vil Norges kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon ligeledes deltage.

Ifølge norsk TV 2 bliver audiensen Mette-Marits første officielle gerning siden januar.

Meldingen kommer, efter kongehuset tidligere havde oplyst, at kronprinsessen ikke ville deltage i besøget på grund af hendes dårlige helbred.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere, og derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, sagde kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, dengang til NRK.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit før tirsdag ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Overvejer man at stemme på Borgernes Parti, skal man ikke holde sig tilbage af frygt for, at partiet slet ikke kommer i Folketinget.

Det forsikrer partiets leder, Lars Boje Mathiesen, da han har afgivet sin stemme i Næsbyhøjhallen i Harlev ved Aarhus.

– Hvis folk er bange for stemmespild, skal de bare stemme på os. Men det (at Borgernes Parti ikke klarer spærregrænsen, red.) frygter vi nu ikke.

– I de fleste målinger har vi ligget over spærregrænsen, siger Lars Boje Mathiesen til DR på valgstedet.

I den seneste måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Borgernes Parti til at få 2,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Partiet er ikke i Folketinget.

Lars Boje Mathiesens parti har længe ligget tæt på spærregrænsen i målingerne, efter at partiet blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Boje Mathiesen er statsministerkandidat, men ingen partier peger på ham.

Det er første folketingsvalg med Pelle Dragsted i spidsen for Enhedslisten, og den politiske leder har én stor drøm: En rød regering.

– Danmark har brug for en rød og grøn vej for at passe på natur, og vores klima har brug for, at der bliver handlet nu, siger han.

Samtidig kalder han det en usikker tid, der kalder på solidaritet og en rød regering.

Men han gør samtidig opmærksom på, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ikke har lovet at samarbejde med rød blok.

– Hun er på den ene side gået til valg på en hel masse rød-grøn politik, siger Pelle Dragsted og nævner sprøjteforbud og bedre pensionsvilkår for nedslidte.

– Men samtidig siger hun, at hun ikke er helt sikker på, at hun skal skilles fra Troels Lund. Hvis hun går i regering med Troels Lund, får vi intet sprøjteforbud, siger Dragsted.

Pelle Dragsted har under valgkampen ikke lagt skjul på, at han er bekymret for den politiske flirt mellem S og V. Ved at videreføre flirten fører Mette Frederiksen ifølge Enhedslisten “et farligt dobbeltspil”.

– Hun skylder et svar på, hvad hun vil, siger han igen tirsdag formiddag, da han afgiver sin stemme ved valgstedet på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg.

Hvis Enhedslisten skal pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, så skal hun tilkendegive, at hun går efter at danne en rød regering, ellers kigger partiet et andet sted hen.

Dragsted har nævnt SF-formand Pia Olsen Dyhr som et andet bud på en “forhandlingsleder”, hvis det ikke skal være Mette Frederiksen.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en regering hen over den politiske midte bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Venstreformand Troels Lund Poulsen har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men han udelukker ikke noget, eksempelvis at tage en ny tørn med Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Enhedslisten 5,2 procent af stemmerne, hvilket blev til ni mandater.

Sveriges regering foreslår sammen med partiet Sverigedemokraterna en ny lovgivning, som skal gøre det nemmere at inddrage opholdstilladelser for borgere, der ikke opfører sig ordentligt.

Det siger landets migrationsminister, Johan Forssell, på et pressemøde tirsdag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– At følge love og regler er en selvfølgelighed. Men det må også være en selvfølge efter bedste evne at leve samvittighedsfuldt og ikke skade vores land, siger ministeren og tilføjer:

– Hvis man for eksempel ikke betaler sin gæld, ikke følger beslutninger fra svenske myndigheder, hvis man fusker med bidrag eller fusker sig til en svensk opholdstilladelse, ja, så har man ikke ret til at være her.

Som flere eksempler på emner, der potentielt vil være en del af en vurdering om en udvisning, nævner ministeren desuden sort arbejde, mangel på betaling af bøder, eller folk som vurderes at være en sikkerhedstrussel.

Lovgivning skal gælde med tilbagevirkende kraft og dermed gælde alle, der har en opholdstilladelse i landet, og ikke blot dem, der får tildelt ophold, efter at loven eventuelt træder i kraft.

Derudover skal tidligere “uordentlighed” ligeledes tages med i en samlet afgørelse om en persons ophold.

Den svenske regering vurderer, at omkring 100.000 personer kan blive berørt af de nye regler.

Undtaget fra reglerne er personer, som har fået opholdstilladelse som flygtninge, og de, som er blevet godkendt til familiesammenføring.

Heller ikke EU-borgere omfattes af den eventuelle lovændring.

Regeringen foreslår, at loven træder i kraft den 13. juli.

Det er udlændingestyrelsen, der skal vurdere sagerne, og afgørelserne skal kunne appelleres til migrationsdomstolene, lyder det.

TT

Ganske vist hopper Alternativet op over og ned under spærregrænsen i målinger, men politisk leder Franciska Rosenkilde er ikke i tvivl: Partiet kommer i Folketinget.

Det siger hun i Bülowshallen på Frederiksberg, hvor hun tirsdag formiddag har sat sit kryds ud for eget navn.

– Det er et af de valg her i livet, der måske er lettere end så mange andre. Det er både en følelse af stolthed, glæde og privilegium at kunne, siger hun.

Når Alternativet ifølge Rosenkilde kommer i Folketinget, kommer partiet til at kæmpe for at trække de øvrige partier i en grønnere retning.

Hun fremhæver, at temaerne rent drikkevand og dansk svineproduktion har fyldt meget under valgkampen. Partilederen er overbevist om, at det har ført til ekstra krydser ud for Alternativet.

– Jeg får utroligt mange positive tilkendegivelser fra folk, der tidligere har stemt borgerligt eller på andre rød-grønne partier, og som siger, at det er fuldstændigt afgørende for dem at stemme på et parti, der er det grønneste, og som arbejder på at ændre den danske svineproduktion, siger Franciska Rosenkilde.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, blev mødt af masser af børn på Skovshoved Skole, da han ankom til folkeskolen i Charlottenlund for at stemme ved folketingsvalget tirsdag formiddag.

Børn på stribe gav highfives til Vanopslagh, som blandt andet blev spurgt af journalisterne på stedet, om han tror, det kommer til at påvirke valget, at han har indrømmet at have taget kokain i sin tid som partileder.

Indrømmelsen kom tidligere under valgkampen.

– Det finder vi ud af i aften. Det vigtigste for mig har været at være ærlig om de fejl, jeg tidligere har begået.

– Jeg fornemmer, at de fleste danskere mener, at nu har vi kogt nok suppe på den høne, og nu vil vi gerne høre om politik, siger Vanopslagh.

Han fortæller, at han er spændt på valgdagen, og at han er klar til at melde sig som kongelig undersøger, når valget er overstået. Den kongelige undersøger er den, der skal lede regeringsforhandlingerne.

Liberal Alliance står i den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, til at blive det største parti på den borgerlige fløj. Og hvis det sker, er Vanopslagh klar til at påtage sig rollen som statsminister.

– Jeg håber at kunne melde mig som kongelig undersøger i morgen. Jeg håber på et blåt flertal. Så er jeg klar til både at være kongelig undersøger og statsminister.

– Nu mangler vi bare det borgerlige flertal, og det tror jeg også, at vi får, lyder det fra Liberal Alliances leder uden for Skovshoved Skole.

Ifølge den seneste måling fra Voxmeter står Liberal Alliance til at få 10,8 procent af stemmerne. Målingen blev foretaget mandag.

Ved valget i 2022 fik Liberal Alliance 7,9 procent af stemmerne.

Vanopslagh bliver desuden spurgt, hvorfor han ligesom ni andre partiledere har meldt afbud til partilederdebatten, der plejer at finde sted på valgnatten, og som skulle have været sendt på TV 2.

– Jeg synes, det er respektløst over for vælgerne at holde en debat klokken 02 om natten. Vi har en valgdebat i morgen, siger Vanopslagh.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er villig til at gå på kompromis for at komme med i regering efter valget.

Det siger hun tirsdag ved Skolen i Sydhavnen i København, hvor hun afgiver sin stemme.

– Vi er villige til at forhandle og selvfølgelig også gå på kompromis. Det var vi også i 2022, siger hun.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Olsen Dyhr siger, at SF endte uden for regeringen, fordi partiet var for langt fra de øvrige partier. SF ville ikke afskaffe en helligdag, give skæve skattelettelser eller gå på kompromis med drikkevandet.

– Det kommer til at være vores pejlemærker, også når vi skal forhandle regering igen, siger partiformanden.

Hun gør det klart, at partiet står på en politik, og at SF ikke vil i regering “bare for at sidde i regeringen”.

Selv om Pia Olsen Dyhr erklærer sig parat til at forhandle, har hun på forhånd
udelukket at ville sidde i regering med Venstre og De Konservative.

Det skal være en rød regering, lyder det, men Lars Løkke Rasmussens Moderaterne er ikke udelukket.

SF har oplevet medvind blandt vælgerne både ved EU-valget i 2024, hvor SF blev størst, og partiet fik også et godt kommunalvalg i 2025, hvor SF blandt andet fik overborgmesterposten i København.

I denne valgkamp har Olsen Dyhr også “virkelig fornemmet, at vi har danskerne med os”.

Ved folketingsvalget i 2022 fik SF 8,3 procent af stemmerne, hvilket partiet kunne veksle til 15 mandater.

SF har siddet i regering én gang. Det var efter 2011-valget, hvor der efterfølgende blev dannet en S-SF-R-regering.

Men efter mere end to års regeringsdeltagelse blev de interne kampe i SF om partiets regeringsdeltagelse for meget, og SF forlod regeringen, hvorefter partiet endte i en stor og længerevarende krise.

Men nu skal det altså være igen. SF har lært af fortidens fejl, lyder det, og nu skal Pia Olsen Dyhr føre partiet tilbage i regering.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har planer om at besøge Nordkorea.

Det skriver det nordkoreanske statsmedie KCNA tirsdag.

Ifølge mediet er Lukasjenko blevet inviteret af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Mediet nævner ikke noget om, hvornår besøget vil finde sted, men ifølge medier med tilknytning til Lukasjenkos kontor vil besøget vare to dage og finde sted onsdag og torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet med mødet er ifølge medierne at styrke det bilaterale samarbejde mellem de to lande.

Både Nordkorea og Belarus støtter Rusland og har hjulpet landet i krigen mod Ukraine.

Russiske tropper brugte belarusisk territorium til at indlede deres offensiv mod Ukraine i februar 2022, mens Nordkorea sendte tropper til at kæmpe sammen med Ruslands hær, skriver AFP.

Flere end 6000 af de nordkoreanske soldater vurderes af sydkoreanske, ukrainske og vestlige kilder at have mistet livet i kampene.

Nordkorea bekræftede i april, at man havde sendt soldater afsted for at kæmpe for Rusland mod Ukraine. Her blev det også bekræftet, at nordkoreanske soldater havde mistet livet, men ikke hvor mange.

Så sent som i september 2025 mødtes den russiske præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Mødet skete i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her var de begge inviteret til at se en stor militærparade.

Flere end 20 statsledere var gæster ved militærparaden, herunder også Aleksandr Lukasjenko.

Under paraden fandt Putin og den nordkoreanske leder tid til at holde et møde, der varede to en halv time.

De to lande er den seneste tid rykket endnu nærmere hinanden.

Sidste år meddelte Ruslands ambassadør i Nordkorea ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria, at landene snart vil begynde at bygge en vejbro over floden Tumen, der løber mellem de to lande.

Byggeriet af broen blev aftalt, da Vladimir Putin besøgte Kim Jong-un i 2024. Her underskrev de en stor aftale om strategisk partnerskab.

Hørsholm Kommune er den kommune, der har de nyeste privatbiler. Her er bilerne i gennemsnit 8,6 år gamle.

Generelt er gennemsnitsalderen for privatbiler lavest i de store byer – København, Aarhus og Aalborg – samt i den nordlige og østlige del af Sjælland.

Det viser en opgørelse tirsdag fra Danmarks Statistik. Tallene er opgjort 1. januar 2026.

Gennemsnitsalderen på privatbiler er højest på de mindre danske øer.

På Ærø har bilerne den højeste alder med et gennemsnit på 15,4 år. Derefter følger Samsø og Bornholm med en gennemsnitsalder på henholdsvis 14,5 og 12,5 år.

Ifølge Danmarks Statistik var mønsteret stort set det samme sidste år.

En teknisk fejl er i øjeblikket skyld i, at en stor del af Aarhus Kommunes nødkald ikke fungerer.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

– Der arbejdes intensivt på at løse problemet, skriver kommunen og tilføjer, at midlertidige tiltag er iværksat for at sikre borgernes tryghed.

– Hjemmeplejen er blandt andet i gang med at gennemføre runderinger hos flere af de borgere, der har nødkald, skriver kommunen.

Cirka 2000 borgere har nødkald i kommunen. Det er endnu uvist, hvor mange af de 2000 der er berørt af den tekniske fejl. Det er heller ikke uddybet, hvad den tekniske fejl dækker over.

Ritzau afventer svar fra Aarhus Kommune.

Kommunen skriver på sin hjemmeside, at nødkald er en alarm, man kan trykke på, hvis man får “uopsætteligt behov for hjælp fra hjemmeplejen”.

Man skal opfylde en række krav for at kunne få et nødkald.

Blandt andet skal man bo i eget hjem eller ældrebolig, ikke være i stand til at bruge en mobiltelefon eller have helbredsproblemer, der kan give pludselige anfald, skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Ikea tilbagekalder uparfumerede kronelys med navnet Smöjträd, da en produktionsfejl gør, at de kan forårsage større flammer og dermed udgøre en risiko for brand.

Det skriver Ikea på sin hjemmeside.

– På grund af en produktionsfejl kan nogle Smöjträd-stearinlys indeholde yderligere væger indlejret i voksen.

Der er tale om lys i farverne beige, grøn, lysegrøn og lyserød, der er solgt mellem 1. juni 2025 og 4. marts 2026.

– I de berørte produkter kan de ekstra væger antændes, hvilket forårsager en større flamme og udgør derfor en risiko for brand eller brandskader, skriver Ikea om tilbagekaldelsen.

Lysene er solgt i Danmark og en række andre europæiske lande som Tyskland, Norge og Sverige.

Kunder, der har købt lysene, opfordres til at stoppe med at bruge dem og aflevere dem i et af kædens varehuse.

Her vil kunder modtage en fuld tilbagebetaling, og man behøver ikke at fremvise købsbevis, lyder det.

– Hvis du har solgt, udlånt eller foræret det berørte produkt til andre, beder vi dig venligst hjælpe os med at sprede budskabet om denne tilbagekaldelse, skriver Ikea.

Ti partier har meldt afbud til den partilederdebat, der skulle være afholdt sent tirsdag aften eller natten til onsdag på Christiansborg, men som nu aflyses på grund af partiernes afbud.

Det oplyser TV 2 til Ritzau.

– Vi tager til efterretning, at ti partier melder afbud til den traditionelle partilederdebat på Christiansborg, siger chefredaktør Anne Mette Svane fra TV 2 News til Ritzau i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Danskerne har ved mange valg fulgt debatten som afslutningen på en lang valgkamp for at blive klogere på valgets tale og spillet om regeringsmagten. På den måde er det en institution, som falder med partiernes sene afbud.

Der er tale om afbud fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Kun Moderaterne og Borgernes Parti var tilbage som deltagere.

Moderaterne oplyser, at partileder Lars Løkke Rasmussen ikke har haft planer om at deltage i partilederdebatten på TV 2 og DR i aften eller nat, når valgresultatet ligger fast. Det oplyser partiet til Ritzau.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Borgernes Parti.

Tidligere tirsdag beskrev TV 2, hvordan pressechefen fra Danmarksdemokraterne havde meldt afbud på vegne af de ti partier i en mail.

– I lyset af, at der allerede er planlagt en partilederdebat i Publicistklubben onsdag formiddag, finder vi det unødvendigt at afholde endnu en debat natten til onsdag, har pressechefen skrevet i en mail til TV 2.

Mediet bekræfter over for Ritzau, at det fortsat er planen at sende debatten i Publicistklubben klokken 11.00 onsdag.

DR har tirsdag morgen spurgt statsminister Mette Frederiksen (S), hvorfor tv-kanalen har fået et afbud fra hende til partilederdebat, som afholdes på valgnatten.

– Det tror jeg, at du har fra rigtig mange af mine kollegaer. Vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere i denne her valgkamp, og det har været en god valgkamp, siger hun.