Seneste nyheder

Mandag er en stor dag for Ukraine og Moldova, der vil få åbnet det første forhandlingsområde i processen frem mod EU-medlemskab.

Det siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, på vej ind til møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg mandag.

– Det er en mega-mandag for udvidelsesprocessen. Endelig, endelig vil vi være i stand til at åbne det første forhandlingsområde, efter Ukraine og Moldova fik status af kandidatlande i 2023, siger Marta Kos.

Hun siger, at Ukraine og Moldova “har leveret”.

Udmeldingen kommer med henvisning til, at selv om Ungarn under daværende premierminister, Viktor Orbán, blokerede for åbningen af det første forhandlingsområde, så fortsatte Ukraine og Moldova med at gennemføre reformer.

Under det danske EU-formandskab blev der givet hjælp til de to lande, så de i praksis kunne bevæge sig videre af reformsporet, selv om de i alt seks forhandlingsområder formelt ikke var åbnet.

Det arbejde blev fortsat under det cypriotiske EU-formandskab fra 1. januar i år.

I april blev der skabt håb om, at forhandlingerne formelt kunne åbnes, da Viktor Orbán efter 16 år ved magten blev vippet af pinden af sin tidligere partifælle Péter Magyar og hans oppositionsparti, Tisza.

Efter valget krævede Magyar dog garantier for det ungarske mindretal i Ukraine, hvis han skulle give grønt lys til, at Ukraine bliver en del af EU.

Den aftale faldt på plads mellem Ukraine og Ungarn i juni. Dermed har Ungarn under Magyar ophævet sin blokering af optagelsesforhandlingerne.

Det kan blive yderligere understreget i juli, forventer Marta Kos.

– Hvis Ukraine og Moldova leverer, så skal vi også levere. Derfor forventer jeg, at vi vil åbne alle de resterende kapitler i juli, siger Marta Kos.

Ukraine har dog fortsat lang vej til medlemskab.

Trods reformerne kæmper Ukraine fortsat med korruption, et retssamfund og demokrati, der har været låst af krigen og en økonomi, der er langt fra at kunne konkurrere på det indre marked.

På den baggrund ventes Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at på denne uges EU-topmøde at tale for, at Ukraine i første omgang får en ny særstatus som “associeret medlem” af EU.

Det vil ifølge Merz hurtigt kunne give Ukraine en tilknytning til EU.

Men det vil ske uden fuldt medlemskab og uden stemmeret ved EU-møder.

– Det er indlysende, at vi ikke vil være i stand til at afslutte tiltrædelsesprocessen inden for kort tid, skrev Merz i et brev til EU’s præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forud for topmødet.

Marta Kos hilser det tyske forslag velkomment, så længe det ikke bliver en erstatning for fuldt medlemskab, når Ukraine opfylder EU’s krav.

Mandag ventes EU også at sige ja til, at Montenegro kan lukke yderligere to kapitler i forhandlingerne om medlemskab.

Dermed vil Montenegro have lukket 16 ud af de 35 kapitler, som er fordelt på i alt seks forhandlingsområder.

– Hvis tempoet fortsætter under det irske EU-formandskab i efteråret, så kan vi bringe Montenegro over målstregen, siger Marta Kos.

Montenegros mål er at blive EU’s 28. medlemsland i 2028.

På mandagens møde vil EU også diskutere Bosnien-Hercegovinas vej til EU.

– Den seneste måling viser, at 74 procent af befolkningen i Bosnien-Hercegovina ønsker at gå vejen mod EU. Så både i Bosnien-Hercegovina og i EU bør lederne lytte til befolkningens ønske, siger Marta Kos.

Oslo Tingrett idømmer Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, fire års fængsel.

Det skriver VG.

Marius Borg Høiby er fundet skyldig i mishandling i nære relationer mod sin ekskæreste og to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver det norske medie.

Han er fundet skyldig i en voldtægt, som skete på Skaugum – det norske kronprinseparrets officielle residens – i 2018.

Retten har samtidig frifundet Høiby for i alt fire anklager, heriblandt to voldtægter.

Marius Borg Høiby er ikke selv til stede i retten mandag morgen, hvor dommen i sagen mod ham afsiges.

Det skyldes ”dokumenterede sundhedsmæssige årsager”, som Høibys forsvarer ikke uddyber nærmere. Han følger i stedet domsafsigelsen via et videolink fra fængslet.

Høiby har gennem behandlingen af sagen nægtet sig skyldig i de groveste anklager mod ham, herunder de fire voldtægter.

Han har dog erkendt blandt andet overtrædelse af besøgsforbud og at have transporteret 3,5 kilo hash.

Oslo Tingrett har også besluttet, at Høiby skal betale erstatning til flere af de forurettede kvinder.

Han skal blandt andet betale 100.000 norske kroner til sin ekskæreste, Nora Haukland, skriver VG.

Ifølge nyhedsbureauet NTB løber det samlede beløb op i 640.000 norske kroner – svarende til omkring 430.000 danske kroner.

Den norske anklagemyndighed har krævet Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i samtlige forhold.

Høibys forsvarer, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har procederet for, at han burde frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer. Ifølge forsvarerne burde det føre til en straf på 18 måneder.

Det er endnu uvist, om en af de to parter vil anke Oslo Tingretts afgørelse.

Petar Sekulic har mandag formiddag anmodet Oslo Tingrett om, at hans klient bliver løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Han ønsker, at spørgsmålet skal behandles bag lukkede døre. Det har retten dog afvist.

Der er dog blevet nedlagt referatforbud, hvilket betyder, at den fremmødte presse ikke må referere, hvad der bliver sagt, skriver VG.

Aftale mellem USA og Iran kan være et gennembrud, der åbner for sejlads igennem Hormuz-strædet.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg mandag.

– Det er en meget velkommen nyhed for alle. Det er det første skridt mod at få åbnet Hormuz-strædet og derefter bevæge sig videre til de kritiske emner som Irans atomprogram, siger Kaja Kallas.

Hun vil mandag diskutere med EU-landenes udenrigsministre, hvad EU kan bidrage med.

– Vi har været i kontakt med Iran, Golf-landene og USA for at tilbyde vores hjælp. For vi har ekspertise, når det kommer til atom-forhandlingerne.

– Vi kan også tilbyde andre former for hjælp. Det skal vi diskutere med EU-landenes udenrigsministre i dag, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter USA og Iran har indgået en aftale, der har til formål at afslutte konflikten mellem landene.

Den fulde aftaletekst er endnu ikke blevet offentliggjort, men efter planen ventes aftalen at blive underskrevet på fredag ved en ceremoni i den schweiziske by Genève.

– Vi krydser fingre for, at det bliver formaliseret på fredag. For vi skal have Hormuz-strædet åbnet og krigen afsluttet. Det er en velkommen nyhed, og vi håber, at det vil holde, siger Kaja Kallas.

Aftalen blev annonceret søndag aften af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og senere bekræftet af USA’s præsident, Donald Trump, og Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi.

Trumps vigtigste argument for at indlede krigen var at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, oplyser, at der efter fredagens underskrivelse vil blive indledt en forhandlingsperiode på 60 dage omkring en atomaftale.

Et iransk krav er dog, at USA forinden frigiver indefrosne iranske aktiver, hvilket Trump-administrationen ikke har kommenteret.

Det har tidligere været fremme, at USA ligger inde med 24 milliarder dollar i indefrosne iranske aktiver. Det svarer til 151 milliarder kroner.

Ud over at diskutere bidrag til forhandlingerne om Irans atomprogram vil EU også overveje bidrag til Libanon, der blev involveret i krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side.

– Jeg håber, at Libanon er omfattet af fredsaftalen.

– Vi har allerede brugt midler fra Den Europæiske Fredsfacilitet til at støtte Libanons militær. Vi diskuter også, om EU skal komme med sin egen operation i Libanon nu, hvor UNIFIL snart afsluttes, siger Kaja Kallas.

UNIFIL står for United Nations Interim Force in Lebanon. Det er en fredsbevarende FN-mission i det sydlige Libanon, som har været aktiv siden 1978. Den er indtil videre sat til at slutte 31. december i år.

Dens primære formål er at overvåge fjendtligheder, støtte Libanons væbnede styrker og sikre civilbefolkningen adgang til humanitær hjælp.

Togrejsende i hovedstadsområdet har måttet væbne sig med tålmodighed mandagen igennem – DSB forventer først at kunne køre normalt igen fra tirsdag morgen klokken 06.

Der kører færre tog mellem Københavns Hovedbanegård og Køge Nord/Roskilde og mellem Hovedbanegården og Nykøbing Falster.

Det fremgår af DSB’s hjemmeside.

Togene, der normalt kører på Lille Syd fra Københavns Hovedbanegård mod Næstved i minuttal ’47 og fra Næstved mod Københavns Hovedbanegård i minuttal ’06, er aflyst mellem Hovedbanegården og Køge Nord.

Derfor opfordres passagerer til at tage S-toget mellem Københavns Hovedbanegård og Køge.

– Fra klokken 19 kører vi som normalt med et tog i timen mellem København H og Næstved via Køge, oplyser DSB.

Kalundborg-togene kører kun mellem Kalundborg og Roskilde. Derfor må man også resten af dagen hoppe på et af de øvrige tog til og fra Københavns Hovedbanegård/Østerport.

Togene, der normalt kører mellem Nykøbing Falster og Københavns Hovedbanegård, kører igen fra klokken cirka 17.

Aflysningerne og ændringerne skyldes fejl på flere sporskifter på Københavns Hovedbanegård, der fører til, at DSB ikke kan benytte alle spor i fuldt omfang.

Banedanmarks teknikere arbejder på at rette fejlene på sporskifterne, oplyser DSB.

DSB anbefaler, at man tjekker Rejseplanen, inden man tager afsted, hvis man skal benytte sig af nogle af de berørte strækninger.

Bliver man mere end en halv time forsinket på sin rejse, kan man søge kompensation på DSB’s hjemmeside.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er glad for, at det tilsyneladende er lykkedes for USA og Iran at blive enige om vilkårene for en aftale, der genopretter freden mellem de to lande.

Hun ser frem til, at priserne på olie og inflationen i det hele taget falder igen.

– I mere end tre måneder har vi været vidne til en krig med enorme globale konsekvenser og ustabilitet, og som danskerne også har kunnet mærke herhjemme med stigende priser på varer, benzin og diesel, siger hun.

Statsministeren understreger, at Danmark er klar til at gøre sit for at sikre, at skibene kan passere Hormuz-strædet, uden at skulle frygte at blive angrebet.

– Den fri sejlads skal respekteres. Dette er vigtigt ikke kun for landene i regionen, men også for den globale økonomi og energisikkerhed.

– Danmark har sammen med allierede og partnere understreget, at vi er klar til at bidrage til at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Mette Frederiksen mener, at åbningen i forhandlingerne skal bruges til at finde frem til diplomatiske løsninger, der blandt andet sikrer, at Iran ikke får mulighed for at udvikle atomvåben.

Aftalen mellem USA og Iran vil blive underskrevet fredag i den schweiziske by Genève.

Det sagde Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, da han søndag aften annoncerede aftalen.

Herefter følger forhandlinger om blandt andet atomspørgsmålet, der skal foregå over en periode på 60 dage.

Tophistorien er skrevet og udgivet af MedWatch. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Amgen står nu over for et erstatningskrav på mindst 81 mio. kr., efter at selskabet stoppede leverancerne af kolesterolmidlet Repatha til Danmark tilbage i februar.

Det kan branchemediet MedWatch nu fortælle efter at have fået aktindsigt i mere end 250 sider med mails, mødereferater, kontrakter og breve som indeholder kommunikation mellem regionerne, indkøbsmyndigheden Amgros og Amgen.

”Amgen vil være fuldt ud erstatningspligtig for erstatningskøb og ekstra udgifter forbundet med den varslede restordre,” lyder det i et brev fra Amgros rettet mod Amgens landedirektør for Danmark, Norge og Island, Tore von Würden.

Amgens Repatha-exit sker som en reaktion på Donald Trumps planer om at knytte de danske og amerikanske medicinpriser tættere sammen. Der er tale om den såkaldte Most Favored Nation-politik, også kendt som MFN.

Her er Danmark blevet udpeget som referenceland, hvilket har fået den konsekvens, at Amgen ikke længere ønsker at sælge kolesterolmidlet på det danske marked til den aftalte pris.

For så længe Danmark er referenceland, kan den danske pris på lægemidlet få direkte indflydelse på prissætningen i USA – et marked, som udgør hele 55 pct. af det globale marked for lægemidler, mens Danmark kun udgør 0,3 pct.

Danmark har samtidig tradition for at forhandle store rabatter på sygehusmedicin. Derfor har flere selskaber, politikere og forskere advaret om, at virksomheder vil begynde at overveje, om det overhovedet kan betale sig for dem at udbyde medicin i Danmark – en overvejelse, som altså konkret har fået Amgen til at trække et middel fra det danske marked.

Men da Amgen har en aftale med den danske indkøbsorganisation Amgros om levering af Repatha til de danske sygehuse frem til minimum den 31. juli 2027, kan selskabet ikke bare trække midlet af markedet, uden at det får konsekvenser. 

Sådan lyder det samstemmende fra Amgros samt to professorer og en lektor.

”Amgens meddelelse om restordre per 16. februar 2026 udgør en misligholdelse af aftalen. Amgen er derfor fuldt erstatningspligtig for alle tab, der følger heraf,” lyder det i et brev fra Amgros’ chefjurist til Amgens landechef i slutningen af januar.

Amgen har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen. I et skriftligt svar lyder det fra selskabets landechef for Danmark, Norge og Island, Tore von Würden:

”Amgen besluttede at trække Repatha fra det danske marked, da væsentlige ændringer i de globale markedsforhold har gjort det uholdbart at fortsætte under de vilkår, som blev aftalt mellem os og Amgros i en helt anden markedssituation. Det har været en særledes vanskelig beslutning for os,” lyder det fra Tore von Würden.

”Af hensyn til den igangværende og uafklarede kontraktuelle situation mellem Amgen og Amgros kan vi desværre ikke gå i detaljer med sagen, og vi kan derfor ikke kommentere yderligere på den konkrete sag”.

”Væsentlige” ændringer på markedet

Siden den 16. februar 2026 har Amgen meldt restordre på kolesterolmidlet Repatha i Danmark og dermed stoppet sine leverancer til det danske marked. Det skete med henvisning til, at der var sket ”væsentlige markedsændringer”, siden Amgros og Amgen indgik en aftale om lægemidlet tilbage i 2025.

Ifølge mødereferater og en række breve sendt mellem Amgros og Amgen står det klart, at de ”væsentlige markedsændringer”, som Amgen beskriver, handler om politiske forhold i USA.

I et brev fra Amgen den 3. februar bliver der blandt andet henvist til amerikanske toldtrusler, og at Danmark er blevet udpeget som referenceland for MFN-politikken. Ifølge Amgen ”gennemtvinger” det en ”radikal ændring” af den måde, man prissætter innovative lægemidler på, ”og gør fortsat levering af Repatha under nuværende betingelser uholdbar”.

I et referat skrevet af Amgros’ chefjurist efter et møde mellem blandt andet Amgros’ adm direktør, Flemming Sonne, og Amgens landechef Tore von Würden fremgår det desuden, at Amgens beslutning bunder i, at det giver selskabet en økonomisk fordel at trække sig ud af Danmark, efter at MFN-politikken er indført.

Amgen nægter i en række mails, at selskabet skal betale erstatning til Danmark. Det skyldes, at selskabet mener, at MFN-politikken i USA er så voldsom, at den gør aftalen med Amgros herhjemme ugyldig. Men det har Amgros afvist.

MedWatch har forelagt kommunikationen mellem Amgros og Amgen for lektor ved CBS med fokus på kontraktret og erstatningsret, Marie-Louise Holle, og to professorer med ekspertise i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard fra SDU og Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Fagfolkene vurderer alle, at Amgen har misligholdt kontrakten og derfor skal betale erstatning til Danmark.

”Amgen har en pligt til at levere. Det gælder for en bestemt tidsperiode, og der er ikke noget her, der giver dem ret til at opsige den,” siger Bent Greve.

”Jeg kan sagtens se den virksomhedsøkonomiske logik i at sikre sig at stå bedst muligt økonomisk. Men så skal man jo, inden man går i gang med det, sikre sig, at man kan komme ud af den kontrakt, man har,” siger Bent Greve.

Amgens landechef Tore von Würden ønsker ikke at fortælle nærmere om, hvordan Amgen forholder sig til erstatningskravet fra Amgros. Han ønsker heller ikke at forholde sig til lektoren og professorernes vurdering af sagen.

Læs hele artiklen på: https://medwatch.dk/

https://medwatch.dk/brancher/Medicinal___Biotek/article19329380.ece

Redaktionel kontakt:

Anja Hauge

tlf.: +4542656277

e-mail: anja.hauge@medwatch.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF MedWatch ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

USA og Iran har indgået en aftale, der har til formål at afslutte konflikten mellem landene.

Den fulde aftaletekst er endnu ikke blevet offentliggjort, men efter planen ventes aftalen at blive underskrevet på fredag ved en ceremoni i den schweiziske by Genève.

Aftalen blev annonceret søndag aften af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og senere bekræftet af USA’s præsident, Donald Trump, og Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi.

Her er nogle af de vigtigste punkter, der er kommet frem om aftalen:

* Hormuzstrædet:

USA’s blokade af iranske havne vil blive ophævet, så snart aftalen er underskrevet, og skibene vil igen kunne sejle frit, melder Donald Trump. Han siger også, at skibstrafikken vil være toldfri.

Hormuzstrædet har spillet en central rolle i konflikten, da en femtedel af verdens olie og gas normalt passerer gennem strædet. Krigen har fået energipriserne til at stige.

* Irans atomprogram og en 60-dages forhandlingsperiode:

Trumps vigtigste argument for at indlede krigen var at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, oplyser, at der efter fredagens underskrivelse vil blive indledt en forhandlingsperiode på 60 dage omkring en atomaftale.

Et iransk krav er dog, at USA forinden frigiver indefrosne iranske aktiver, hvilket Trump-administrationen ikke har kommenteret.

Det har tidligere været fremme, at USA ligger inde med 24 milliarder dollar i indefrosne iranske aktiver. Det svarer til 151 milliarder kroner.

Hvis ikke Iran underskriver en atomaftale, truer Trump med at genoptage de militære angreb. Alternativt overvejer præsidenten at lade USA påtage sig en rolle som “Mellemøstens vogter” og opkræve 20 procent af regionens indtægter.

* Libanon:

Aftalen mellem USA og Iran omfatter også Libanon, melder Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif. Samme melding er kommet fra Irans viceudenrigsminister.

USA har endnu ikke kommenteret på denne del. Det samme gør sig gældende for Israel, der mandag morgen endnu ikke har reageret på aftalen.

Israel udførte så sent som søndag angreb i Libanon på den Iran-allierede Hizbollah-milits.

* Underskrivelsen:

Aftalen vil blive underskrevet fredag, melder Trump og Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif. Sharif nævner samtidig, at underskrivelsen vil foregå i den schweiziske by Genève.

Det er uvist, hvem der deltager i underskrivelsen. USA’s vicepræsident, J.D. Vance har udtalt, at han forventer at deltage, og at Trump måske også vil møde op. Det vides ikke, hvem der deltager fra iransk side.

Et tidspunkt for fredagens underskrivelse er endnu ikke meldt ud.

Kilder: Reuters, CNN og BBC.

INFO: Den planlagte Net version af historien “Mand anklages for voldtægt af flere kvinder” udgår.

Dommen blev afsagt og omtalt af Ritzau den 11. juni..

Spørgsmål til det udgåede programpunkt kan rettes til Ritzaus nyhedsredaktør på 33 30 04 10

Investorerne er tilsyneladende optimistiske, når det gælder den fredsaftale, som angiveligt er på vej mellem USA og Iran.

De asiatiske aktier, som er åbne for handel, mens det er nat i USA og tidlig morgen i Europa, vender i hvert fald pilen op efter nyheden om, at konflikten snart kan være slut.

Det japanske Nikkei 225-indeks stiger med 4,86 procent natten til mandag dansk tid, og i Sydkorea stiger det toneangivende Kospi-indeks tilsvarende.

Også i Kina og Hongkong vender pilen opad for aktierne.

Omvendt forholder det sig med olieprisen, der er dykket efter nyheden om, at udbuddet forventes at vokse betragteligt, når olien igen kan sejle frit i Hormuz-strædet, som Iran ellers har blokeret i de seneste tre måneder.

Den europæiske Brent-olie handles mandag morgen fire procent lavere til omkring 84 dollar per tønde, mens West Texas Intermediate er knap 6 procent billigere end hidtil med en pris på omkring 80 dollar per tønde.

Det ustadige sommervejr fortsætter i den kommende uge og kulminerer i weekenden med temperaturer på op mod 30 grader, men der er også risiko for regn og tordenbyger.

Det fortæller Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– For dem, der har manglet de lidt mere sommerlige temperaturer, så går du de helt sikkert den rigtige retning til at begynde med. Men det bliver altså ikke sol fra en skyfri himmel, siger hun.

Allerede mandag bliver hullerne i skyerne nemlig større og større, og vi går mod noget, der er lidt mindre vådt og mere solrigt, end hvad vi har haft i weekenden.

Temperaturen vil ligge på mellem 14 og 20 grader, og ude ved kysterne vil der være frisk til hård vind.

Det mildere vejr fortsætter hen mod weekenden, og fredag skulle endda byde på tørvejr, sol og temperaturer på mellem 20 og 25 grader.

– Men så ser det altså ud som, at der kommer spredt regn og tordenbyger, ligesom lørdag ser ud til temperaturmæssigt at blive absolut højdespringer i den kommende uge.

– Dagtemperaturen forventes at ligge mellem 23 og 28 grader lokalt, måske endda op mod de 30 grader, siger meteorologen.

Mette Zhang minder om, at sommervarme og tunge skyer nogle gange er en eksplosiv cocktail.

– Tordenbyger bliver lidt kraftigere end på andre tidspunkter, fordi luften er varmere. Dermed kan den indeholde lidt mere fugt, som altså kan ende som nedbør, siger hun.

Planer for sportsnyheder tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* TIRSDAG 16. JUNI 2026 *

Dagens Sport

Badminton: Macau Open, niveau 5, Macau, Kina (slutter søndag).

Cykling: Tour de Suisse (slutter søndag).

Fodbold VM, gruppe G: Iran – New Zealand (03:00)

Fodbold VM, gruppe H: Saudi-Arabien – Uruguay

Fodbold: VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada (slutter 19. juli).

Tennis: ATP: Halle/London (slutter søndag)-

WTA: Nottingham/Berlin (slutter søndag).

Ukraine vil hurtigst muligt indlede procedurer i blandt andet Unesco, skriver Ukraines udenrigsminister på X efter brand i kloster i Kyiv.

Sverige vinder med 5-1 over Tunesien ved VM i fodbold.

Carolina Hurricanes sikrede sig natten til mandag dansk tid mesterskabet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

På udebane vandt Carolina Hurricanes med Nikolaj Ehlers på isen med 3-0 over Vegas Golden Knights i det sjette finaleopgør mellem de to hold.

Danskeren cementerede kort før tid triumfen, da han scorede kampens sidste mål i tomt mål.

Sejren betyder, at Carolina Hurricanes vinder finaleserien efter fire sejre og to nederlag.

Gæsternes danske målmand, Frederik Andersen, fulgte hele opgøret fra sidelinjen, mens Brandon Bussi vogtede målet.

Selvom Andersen i de sidste kampe i finaleserien er blevet erstattet af Bussi, så har danskeren været førstevalg i det meste af sæsonen. Han har derfor en stor andel i triumfen.

Nikolaj Ehlers har gennem hele slutspillet vist storform, og det lykkedes endnu en gang at komme på måltavlen, da han scorede kampens sidste mål.

Danskeren scorede i tomt mål, da hjemmeholdet havde pillet keeperen ud i jagten på et comeback.

Ehlers havde to forsvarsspillere foran sig, da han så et hul og smækkede pucken i kassen.

Efter små fire minutter havde Taylor Hall bragt gæsterne foran med 1-0. Midtvejs i anden periode øgede Jackson Blake til 2-0 for Carolina Hurricanes.

Ehlers og Andersen skriver sig ind i historiebøgerne i en eksklusiv gruppe af danske spillere, der har vundet mesterskabet i verdens stærkeste ishockeyrække.

Kun en enkelt dansker er tidligere strøget til tops i NHL. Det var Lars Eller. Tilbage i 2018 vandt han finaleserien sammen med Washington Capitals.

Nikolaj Ehlers skiftede til Carolina Hurricanes forud for sæsonen efter ti sæsoner hos ligakonkurrenten Winnipeg Jets.

Frederik Andersen har spillet for klubben siden 2021.

Holdet fra North Carolina vandt senest NHL-titlen tilbage i 2006.

RITZAU

REGIONALOST

Mandag den 15. juni 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 04.40

Fyn:
Mest tørt vejr og først skyet, men det klarer op nordfra med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, men i eftermiddag aftager vinden en smule. I aften mest tørt og nogen sol, men i nat efterhånden mest skyet. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og svag til jævn vind fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

København og Nordsjælland:
Mest skyet og enkelte byger, men det klarer langsomt op nordfra med mest tørt vejr, og i eftermiddag efterhånden nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og let til frisk vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, men sidst på dagen aftager vinden en smule. I aften tørt og en del sol, og i nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest skyet og enkelte byger, men det klarer langsomt op nordfra med mest tørt vejr og i eftermiddag efterhånden nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 19 grader, og let til frisk vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, men sidst på dagen aftager vinden en smule. I aften mest tørt og nogen sol, men i nat efterhånden mere skyet. Temp. ned mellem 9 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Bornholm:
Spredte byger og først skyet, men efterhånden også lidt sol ind imellem. Temp. op omkring 15 grader, og let til frisk vind omkring vest, ved kysterne op til hård vind, men vinden drejer efterhånden til nordvest og aftager en smule. I aften mest tørt og nogen sol, og i nat klart vejr. Temp. ned omkring 12 grader, og svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 15. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag morgen, udsendt klokken 4.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra vest 11 til 16 m/s. Mest god sigt. I aften kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. Og i den nordøstlige del nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra vest 10 til 15 m/s. Mest god sigt. I nat vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 8 til 13 m/s. God sigt. Sundet: Vest 7 til 12 m/s. Mest god sigt. I eftermiddag nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Mest god sigt. I eftermiddag, i aften og i nat nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt. I eftermiddag i den østlige del nord 5 til 10 m/s. Og i den vestlige del sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 5 m. Dønning: 3 m.

Tyskebugt:
Kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 4 m. Dønning: 2,5 m.

USA’s præsident, Donald Trump, overværer søndag et kampsportsstævne på plænen ved det Hvide Hus.

Det skriver mediet CNN og nyhedsbureauet AP.

Trump, der søndag fylder 80 år, viste sig på balkonen i Det Hvide Hus omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerer stævnet.

Efter at den amerikanske nationalhymne var blevet spillet, og 12 jagerfly havde krydset himlen, bevægede Trump sig ned på sin tilskuerplads ved siden af et bur, hvor kampene foregår.

Oliepriserne er i de tidlige timer mandag faldet, efter at USA og Iran har meddelt, at de har indgået en aftale om at afslutte krigen i Mellemøsten.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Klokken 02.45 natten til mandag dansk tid var prisen på den amerikanske West Texas Intermediate-olie således faldet med 4,7 procent til 80,89 dollar per tønde.

Prisen på en tønde Brent-råolie var faldet med 4,03 procent til 83,81 dollar per tønde.

Samtidig er de asiatiske aktier steget. På det japanske Nikkei-indeks gælder det en stigning på 4,99 procent, mens Sydkoreas Kospi steg med 5,54 procent.

Udviklingen kommer, efter at Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, sent søndag aften meddelte, at USA og Iran er blevet enige om en aftale og en “øjeblikkelig og permanent” afslutning på alle militære operationer – herunder i Libanon.

– Aftalen med Den Islamiske Republik Iran er nu på plads, skrev USA’s præsident, Donald Trump, kort tid efter på sit eget sociale medie, Truth Social, og bekræftede dermed meldingen.

Trump har også meddelt, at Hormuzstrædet vil genåbne.

Ifølge ham vil det ske fredag, hvor aftalen mellem USA og Iran ventes officielt at blive underskrevet i Schweiz.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

Efter at USA og Israel i februar indledte den første angrebsbølge i Iran, truede Iran dog med at angribe skibe, der sejlede gennem strædet, hvilket stoppede skibstrafikken.

De globale energimarkeder har i de seneste måneder derfor været præget af kraftige udsving, hvor priserne ofte er steget eller faldet markant som reaktion på udviklingen i krigen, skriver mediet BBC.

Ifølge mediet lå prisen på Brent-råolie på omkring 70 dollar per tønde før konflikten, og den er undervejs toppet med en pris på omkring 120 dollar.

Ifølge BBC har energimarkedseksperter advaret om, at oliehandlen gennem Hormuzstrædet sandsynligvis ikke vil vende tilbage til niveauet før krigen med det samme.

Elfenbenskysten vinder med 1-0 over Ecuador ved VM i fodbold.

USA kan blive “Mellemøstens vogter” eller genoptage militære angreb på Iran, hvis Iran ikke går med til at lave en atomaftale med USA.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump siger, at han forventer, at hans rådgivere fredag vil indlede den proces, der skal føre til en endelig atomaftale.

Fredag skal delegationer fra USA og Iran ifølge Trump mødes for at underskrive en aftale, der afslutter krigen mellem landene.

Hvis ikke Iran efterfølgende indgår en atomaftale, vil præsidenten enten give ordre til at genoptage militære angreb eller gøre USA til det, han betegner som “Mellemøstens vogter”.

Som “Mellemøstens vogter” vil USA opkræve 20 procent af regionens indtægter.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvordan det skal foregå, samt hvilke lande og indtægter Trump henviser til.

Da USA og Israel den 28. februar indledte krigen mod Iran, var Trumps begrundelse, at Iran ikke måtte udvikle atomvåben.

I ugerne op til de første militære angreb havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der vil begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Kazem Gharibabadi, som er Irans viceudenrigsminister, sagde søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at atomspørgsmål vil blive drøftet i forhandlinger, der skal foregå over en periode på 60 dage.

Gharibabadi tilføjede, at Iran vil iværksætte egne modforanstaltninger, hvis der sker overtrædelser af aftalen fra “modparten”.

Irans væbnede styrker vil ifølge viceudenrigsministeren altid have “fingeren på aftrækkeren”.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, var søndag den første til at annoncere aftalen mellem USA og Iran. Det skete i et opslag på det sociale medie X. Pakistan har fungeret som mægler i konflikten.

Sharif skrev, at aftalen ville blive underskrevet fredag i Genève.