Seneste nyheder

Tyrkiet har anholdt ti personer i forbindelse med et angreb tirsdag i nærheden af Israels konsulat i Istanbul.

Det rapporterer tyrkiske medier onsdag.

Hændelsen udviklede sig til en skudveksling mellem flere angribere og tyrkisk politi uden for det højhus i Istanbuls finanskvarter, hvor konsulatet ligger.

Her blev to formodede gerningsmænd såret, og en dræbt.

De to sårede er også blandt de i alt ti anholdte, og de bliver afhørt på hospitalet, mens de får behandling, skriver det statsejede nyhedsbureau Anadolu.

De øvrige otte er blevet anholdt i operationer i Istanbul og den nærliggende provins Kocaeli.

Myndighederne er ikke gået i detaljer om, hvad der kunne være et motiv for angrebet. Efterforskningen er fortsat i gang.

Tom Barrack, som er amerikansk ambassadør i Tyrkiet, har i et opslag på det sociale medie X kaldt det et angreb på det israelske konsulat og fordømt det.

Mustafa Ciftci, som er tyrkisk indenrigsminister, sagde tirsdag, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

En anonym kilde i det tyrkiske indenrigsministerium har sagt, at den dræbte person er blevet identificeret som en, der tidligere har haft forbindelse til økonomiske netværk med forbindelse til den militante gruppe Islamisk Stat.

Reuter

Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.

Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.

– Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.

– Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.

Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om “digital børnebeskyttelse” fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

Mitsotakis forklarer, at han brugte sociale medier til at komme med sin meddelelse om et græsk forbud, så han kan tale direkte til teenagere og andre børn.

– Jeg ved, at nogle af jer kommer til at blive vrede. Vores mål er ikke at holde jer væk fra skærmen, men at bekæmpe afhængighed af visse applikationer, som skader jer, siger han.

– Videnskaben siger det klart: Når et barn er foran skærmen i mange timer, så hviler dets hjerne ikke, fortsætter han.

Der har de seneste år været et øget fokus på de negative konsekvenser af sociale medier for blandt andet unge mennesker.

For nylig tabte tech-selskaberne Meta og Google i Californien en sag om afhængighed af sociale medier og blev dømt til at betale en erstatning.

Sagen omhandlede en 20-årig kvinde, som sagde, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed.

Hun forklarede, at en tidlig afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Da en varetægtsfængslet mand sidste sommer havde besøg af sin mor i fængslet og talte på et fremmedsprog, var en tolk til stede, så politiet kunne lytte med.

Men det var ikke hele samtalen, som blev oversat.

Det hævder anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, som har tiltalt den 65-årige tolk for misbrug af sin stilling.

Besøget fandt sted i Helsingør Arrest i juni, hvor den fængslede mand havde fået lov til at få besøg af sin mor.

Han var dog underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket indebærer, at politiet skal kunne lytte med. Så da den sigtede mand og moren talte på et andet sprog end dansk, var der en tolk med.

Men tolken undlod ifølge anklageskriftet at oversætte dele af samtalen, hvor den varetægtsfængslede angiveligt kom med instruktioner.

– Fortæl (navn udeladt, red.), at hun ikke skal tale med politiet. Min advokat tager fat i hende, og hun må godt fortælle ham sandheden. Men hun skal ikke tale med politiet.

– Mor, vi havde blot samleje, hun er min kone. Jeg har ikke voldtaget hende, lød det i den del af samtalen, som ifølge anklageskriftet ikke blev oversat.

Videre sagde den varetægtsfængslede også, at han ville give sin advokat 100.000 kroner, hvis han blev frifundet.

Den varetægtsfængslede skal også have sagt, at en navngiven mand skulle komme og tale med ham.

– Snak med (navn udeladt, red.) og sig, han skal komme forbi eller kontakte mig. Politiet vil gerne snakke med ham, men jeg skal tale med ham først, lød det ifølge anklageskriftet.

Det fremgår ikke, hvilket fremmedsprog tolken oversatte fra.

Tolkens advokat, Erbil Kaya, oplyser, at tolken nægter sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet var tolken opført på Rigspolitiets tolkeliste. For at stå på listen skal man blandt andet sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Tolke, der står på listen, kan bruges af eksempelvis politiet eller domstolene til tolkning.

Retten i Helsingør behandler fredag sagen mod den tiltalte tolk.

Forbrugerne – og nok særligt forældrene – bør tænke sig om en ekstra gang, når der skal købes autostol til barnet.

Forbrugerrådet Tænk har under en test af autostolen Kinderkraft Mink Pro 2 fundet det, som organisationen kalder “alvorlige sikkerhedsfejl”.

Det skriver den i en pressemeddelelse onsdag.

I testen løsnede sædet sig fra sin base under et simuleret frontalt sammenstød ved 50 kilometer i timen.

– Der er altså stor risiko for, at sædet med barnet kan ryge ud af Isofix-basen ved sammenstød til potentiel alvorlig skade for barnet, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Organisationen siger dog, at autostolen kan bruges med bilens sele, uden at Isofix-basen anvendes. Isofix er et standardiseret system til at montere en autostol på bilsædet.

På selskabets hjemmeside fremgår det, at stolen henvender sig til babyer og børn på mellem 40 og 87 centimeter.

Producenten af stolen er blevet orienteret om udfaldet af testen og er ifølge Forbrugerrådet Tænk i gang med at undersøge sagen.

Hvis forbrugere henvender sig til selskabet Kinderkraft, kan de få produktet ombyttet eller få pengene retur, lyder det.

Forbrugerrådet Tænk tester hvert år tusindvis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producentens løfter.

Organisationen tager altid fat i producenter, der sælger usikre produkter.

/Ritzau/

Israels militær meddeler, at det fortsætter kamp- og landoperationer mod militsen Hizbollah i Libanon.

Samtidig har Israel indstillet angrebene i Iran.

Det skriver den militære talsmand Avichay Adraee i et opslag på X onsdag.

– Kampen i Libanon fortsætter, og våbenhvilen omfatter ikke Libanon, skriver han.

Siden talsmandens udmelding har militæret sagt, at det har udført det største angreb mod Hizbollah siden krigens begyndelse. Det skriver Reuters.

Israel skal have ramt kommandocentraler og infrastruktur tilhørende den militante gruppe. Angrebene skal blandt andet have ramt Libanons hovedstad, Beirut.

Tidligere onsdag advarede Libanons hær fordrevne libanesere mod at vende tilbage til den sydlige del af landet, hvor de kan blive ramt af “fortsatte israelske angreb”.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA.

Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den. Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Libanesiske statsmedier melder om fortsatte angreb i syd, og derfor ønsker den libanesiske hær, at folk afventer situationen.

– I lyset af de regionale udviklinger og rapporter om en våbenhvile opfordrer hæren borgere til at vente med at vende tilbage til sydlige landsbyer og byer og at undgå at nærme sig områder, hvor de israelske besættelsesstyrker er rykket frem, skriver hæren.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Fra flere europæiske lande er der blevet udtrykt bekymring over udviklingen i Libanon.

Blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til, at Libanon bliver omfattet af en aftale. Det skriver Reuters.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, kommer med hård kritik af fortsatte israelske kamphandlinger.

– Kampene må stoppe ved alle fronter, og det omfatter også Libanon. Det er uacceptabelt, at Israels krig, Israels invasion af et suverænt land som Libanon fortsætter, siger ministeren til radiostationen RNE.

Det er over en måned siden, at Israel og USA den 28. februar indledte krigen mod Iran med omfattende luftangreb, der blandt andre dræbte den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Lettelsen er til at mærke på det danske aktiemarked tidligt onsdag formiddag, efter at Iran og USA har indgået en midlertidig aftale om våbenhvile.

Omkring klokken 09.35 stiger C25-indekset med 2,1 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Det er dog selskaber som Rockwool, FLSmidth og Zealand Pharma, der har fået den bedste start på dagen. De stiger mellem fem og ti procent.

Ifølge Frank Øland, der er chefstrateg hos Danske Bank, afspejler investorernes reaktion en forventning om, at våbenhvile kan ende med at blive mere permanent.

– Der er dog stadig usikkerhed om, hvad der sker efter våbenhvilens udløb, skriver han i en kommentar om aftalen, der indtil videre har en varighed af to uger.

– Der kan forventes et yderligere løft af aktierne, når – eller rettere hvis – der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer, at Hormuzstrædet forbliver åbent.

Som en del af den midlertidige aftale er Iran gået med til at åbne for skibstrafik via strædet, der er et vigtigt knudepunkt for handlen med olie.

Omkring en femtedel af verdens olie passerer strædet.

Når der lukkes for passage, som tilfældet har været de seneste uger, får det energipriserne til at stige voldsomt.

Det skyldes, at der pludselig opstår usikkerhed om leverancer.

Stigninger i energipriserne kan gøre ondt på virksomhederne, der pludselig kan få sværere ved at tjene penge på grund af højere udgifter.

Hvis våbenhvilen følges op af positive fredsforhandlinger, er der åbnet for en mere forudsigelig energisituation for virksomheder verden over.

Det mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos AL Sydbank.

– Undgår vi tilbageslag og markante energiprisstigninger herfra, bør de store indtjeningsskuffelser i de kommende regnskaber være begrænsede, skriver han i en analyse.

Ifølge mediet Axios har USA’s og Irans meldinger om våbenhvile ført til det største dyk i olieprisen siden 1991.

USA og Iran har taget et skridt væk fra afgrunden, men har ikke gjort noget ved de underliggende årsager til krigen.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse på det sociale medie X onsdag morgen.

– Dette skaber en meget efterspurgt mulighed for at nedtone truslerne, stoppe missilerne, genoptage skibsfarten og skabe plads til diplomati på vej mod en varig aftale, siger Kallas.

Udenrigschefen siger, at hun har talt med Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, og takket ham for at hjælpe med at få en aftale på plads.

Pakistan har spillet en rolle som mægler.

– Døren til mægling må forblive åben, da de underliggende årsager til krigen forbliver uløste, skriver Kallas.

USA og Iran meldte natten til onsdag ud, at en våbenhvile var indgået i foreløbig to uger, indtil en mere permanent aftale kan indgås.

Beskeden kom efter en dag, hvor Trump truede en “hel civilisation” med, at den potentielt ville dø – samtidig med at iranske kraftværker og broer kunne blive mål for amerikanske angreb.

José Manuel Albares, Spaniens udenrigsminister, mener, at verden kom “faretruende tæt” på en katastrofe.

– Når lederen af en militær supermagt kommer med den slags trusler, så tager jeg dem alvorligt, siger han til radiostationen RNE ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Danskerne var flittige til at besøge biograferne sidste år, og mange havde øje for de hjemlige produktioner.

Sidste år blev der således solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film.

Det er det højeste antal siden 2018, skriver Danmarks Statistik i en opgørelse onsdag.

Det var filmen “Ternet Ninja 3” stærkt medvirkende til med et salg på omkring 750.000 solgte billetter.

Filmen er den foreløbig sidste i Anders Matthesens bogtrilogi af samme navn om drengen Aske og en lille tøjbamse, der har ånden fra en 400 år gammel japansk ninja boende i sig.

De to første film i trilogien solgte begge over 900.000 billetter i alt, hvilket har gjort dem til nogle af de mest sete biograffilm i Danmark nogensinde.

Selv om salget til den tredje ikke kunne følge helt med sine forgængere, var det nok til at blive den mest populære film i danske biografer sidste år.

Den var efterfulgt af “Den sidste viking” og “En Minecraft film”.

Billetsalget til danske film udgjorde 37 procent af det samlede salg i de danske biografer i 2025.

Amerikanske film sad igen tungest på det danske biografmarked med en andel på 47 procent.

Det er fjerde år i træk, at de amerikanske film udgør den største andel af billetsalget i danske biografer.

Coronaårene 2020 og 2021 er nogle af de få undtagelser i nyere tid, hvor danske film har siddet på biograftronen herhjemme.

I 2025 havde i alt 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024, men tre færre end i 2023.

Der blev solgt i alt 9,1 million biografbilletter til disse film sidste år, hvilket var knap 700.000 flere end året før.

Kigger man i stedet på det gennemsnitlige billetsalg for hver film, ligger niveauet omkring det samme som i de foregående år.

Røde Kors har benyttet mindst fire billeder, der er skabt af kunstig intelligens, i sin markedsføring, uden at det nogen steder fremgår, at der er tale om AI-genererede fotos.

Det har Politiken dokumenteret ved hjælp af digitale verifikationsværktøjer.

Øverst på Røde Kors’ online gavebutik er der ifølge Politiken et billede af tre børn, der sidder i en ruin med snavset tøj og pjusket hår. De smiler og former et hjerte med deres hænder.

På et andet foto ses et barn knuge sig til sin mor foran en udbrændt bygning og en kampvogn. Teksten opfordrer til at sikre en fremtid for børn i krig.

Billederne er blandt andet blevet brugt på organisationens side “om os”, i dens online gavebutik og på sociale medier.

Men ingen af billederne er taget af rigtige mennesker. Det erklærer flere AI-eksperter sig enige i over for avisen. De vurderer, at billederne er skabt med AI-værktøjer som ChatGPT og Midjourney.

Nødhjælpsorganisationen vil ikke stille op til interview.

Klaus Nørskov, der er afdelingschef for kommunikation og talsperson i Røde Kors, erkender i et skriftligt svar over for avisen, at billederne er vildledende, og at der er tale om en fejl.

– Vores billedpolitik understreger netop, at det skal markeres tydeligt, når der er tale om AI-genererede billeder.

– Derfor har vi også straks taget de pågældende billeder ned og er i gang med at sikre, at der ikke er flere billeder på vores platforme og kanaler, der er i strid med vores interne regler, skriver han.

Han siger dog videre, at Røde Kors ikke vil stoppe brugen af AI-billeder.

Det giver organisationen “mulighed for at sænke vores omkostninger og dermed bidrage til at de penge, vi har, i så vid udstrækning som muligt kan gå til de mennesker, vi hjælper”, skriver Klaus Nørskov.

En ny AI-lov gør det fra august lovpligtigt at deklarere kunstigt genereret billed-, lyd- og videoindhold.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver på den sociale platform X, at verden “uomtvisteligt” er et “bedre sted i dag end i går”.

Lars Løkke reagerer på, at der natten til onsdag dansk tid er blevet annonceret en midlertidig våbenhvile mellem USA og Iran.

– Er verden et bedre sted i dag end i går? Uomtvisteligt. End for 40 dage siden? Mere end tvivlsomt.

– Men vi kan ikke springe tilbage i tid, så glæder mig over nattens våbenhvile, der potentielt kan genetablere fri sejlads i Hormuz (Hormuzstrædet, red.) og afværge voldsomt globalt økonomisk tilbageslag, skriver Løkke på X.

Over for TV 2 News siger udenrigsministeren direkte adspurgt, at han forventer, at våbenhvilen kan holde.

– Altså i forhold til Hormuzstrædet og Iran har jeg egentlig tillid til, at vi ser ind i noget, der bliver lidt mere roligt.

– Hvis man analyserer de objektive interesser, bør det pege i retning af, at det her skal holde, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede natten til onsdag, at USA vil indstille angreb på Iran i to uger, hvis Iran åbner Hormuzstrædet, der er et knudepunkt for olietransport til søs.

Det gjorde han, kort inden at en deadline for Iran ville udløbe, som han selv havde sat.

Trump havde tidligere på tirsdagen truet Iran med, at “en hel civilisation kommer til at dø i aften”.

Lars Løkke Rasmussen siger til TV 2 News, at “det, vi så med de udtalelser, var exceptionelt, og noget jeg ikke selv kan erindre, at en amerikansk præsident har gjort før med det sprogbrug”.

Iran meddelte senere natten til onsdag, at der vil være sikker passage gennem Hormuzstrædet i to uger, hvis det koordineres med Iran. Meldingen kom fra landets udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Efterfølgende er de to parter blevet inviteret til fredsforhandlinger fredag i Pakistan af landets premierminister.

Prisen på olie er faldet til under 100 dollar som følge af meldingen om den midlertidige våbenhvile. Prisen på en tønde Brent-råolie faldt hurtigt og dramatisk til 92,35 dollar. Det er et fald på 15 procent.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, er prisen på olie steget, og det kan også mærkes i Danmark på priserne på benzin og diesel.

Derfor er krigen i Mellemøsten også et tema under regeringsforhandlingerne hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) i Danmark. Det fortalte hun tirsdag.

– Vi bruger noget tid på at diskutere, hvordan vi kan hjælpe danske husholdninger igennem en potentiel energikrise, sagde Mette Frederiksen.

Efter seks år med forgæves forsøg på at få pandaerne i Københavns Zoo til at parre sig naturligt, opgiver den zoologiske have nu.

I stedet vil Københavns Zoo i år inseminere hunpandaen Mao Sun, lyder det i en pressemeddelelse.

– I lyset af at en naturlig parring ikke er sket gennem seks sæsoner, er kunstig sædoverførsel et velprøvet redskab, der gør det muligt at understøtte en vigtig del af dyrets adfærd, siger zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.

– Hvis det lykkes, vil det bidrage til både dyrevelfærden og artsbevarelsen.

Pandaerne Mao Sun og Xing Er kom til København fra Kina i 2019, og siden da har det været Københavns Zoos mål, at pandaerne skulle reproducere sig naturligt.

Men der kommer altså ikke et syvende forsøg i år, da den zoologiske have nu vurderer, at de to pandaer ikke kommer til at parre sig naturligt.

Insemineringen af Mao Sun kommer til at finde sted uden publikum i pandaernes indeanlæg. Pandaen er kortvarigt bedøvet under insemineringen.

– Det er vigtigt for os, at processen foregår så roligt og kontrolleret som muligt – med fuldt fokus på dyrenes trivsel og det veterinære arbejde, siger Mads Frost Bertelsen.

Hunpandaen kommer inden da til at blive overvåget gennem blandt andet urinprøver, da insemineringen skal planlægges præcist i forhold til ægløsning, lyder det.

Der er dog ingen garanti for succes.

Kinas avlsprogram har gennem årtier insemineret pandaer, men sandsynligheden for drægtighed er kun på omkring 40 procent.

Over de næste fire år skal et forskningsprojekt overvåge spildevandsforurening i Danmark for at finde den mest effektive metode til at rense vandet og i sidste ende beskytte fisk mod miljøskadelige stoffer.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Projektet lanceres af Jan H. Christensen, professor i analytisk kemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, der er blandt forfatterne til et nyt studie.

Her har forskere fra Københavns Universitet fulgt antidepressiv medicins rejse fra kroppen, til spildevandet og ud i naturen.

– Vi kan se, at indholdet af antidepressiver i spildevandet stiger om vinteren, hvor folk er mest deprimerende. Men det er ikke, fordi fiskene bliver glade af antidepressiver, for stofferne er ret giftige i havmiljøet, siger Jan H. Christensen i pressemeddelelsen.

Høje koncentrationer af stofferne i spildevandet kan give vækstproblemer og adfærdsændringer hos fisk. Det kan også skade alger og hvirvelløse dyr.

Det nye forskningsprojekt i kølvandet på studiet er et samarbejde mellem forskere og danske forsyningsselskaber.

Ved hjælp af kunstig intelligens, hvor der skal laves en såkaldt digital AI-tvilling af renseanlæg, overvåges spildevandsforureningen i fire år. Forskellige miljøskadelige stoffer skal inddeles i grupper efter, hvilken rensemetode der er mest effektiv til at fjerne stofferne fra vandet.

Det skal i sidste ende hjælpe rensningsanlæggene til at blive mere effektive.

– Hvis vi kun fokuserer på aktive stoffer fra antidepressiver eller fire PFAS-stoffer, risikerer vi at overse stoffer, der er langt mere problematiske.

– Før vi investerer milliarder i nye renseanlæg, skal vi vide præcis, hvilke teknologier der fjerner hvilke stoffer og kende til dynamikken i anlæggene, siger Jan H. Christensen.

Forskningsprojektet støttes med 23,6 millioner kroner af Innovationsfonden og samarbejder også med blandt andre Miljøstyrelsen og Københavns Kommune.

Der er natten til onsdag affyret skud mod en husfacade på Gammel Køge Landevej i Hvidovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på sin hjemmeside omkring klokken 08.15.

– Ifølge den indledende efterforskning er der skudt flere gange, skriver politiet.

Ifølge Ekstra Bladet, der har billeder fra stedet, er der skudhuller i ruden hos et pizzeria. Politiet arbejder ifølge avisen inde i og omkring pizzeriaet.

Brian Holm, der er vagtchef i Københavns Vestegns Politi, bekræfter over for Ritzau, at der er skudt mod et pizzeria.

Politiet oplyser, at det efterforsker sagen intensivt og meget gerne vil høre fra vidner.

Københavns Vestegns Politi er ikke bekendt med, at nogen er kommet til skade.

Tidligere onsdag morgen oplyste vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannick Stæhr, at politiet var til stede ved Gammel Køge Landevej i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

– Vi fik anmeldelsen 02.50. Så vi har været derude i et stykke tid, sagde han.

I forbindelse med undersøgelsen afspærrede politiet Gammel Køge Landevej mellem Cathrine Boothsvej og I.C. Lembrechts Allé, lød det fra vagtchefen.

Kort før klokken 09 er der helt åbent for trafik igen.

Der er endnu ingen anholdte i forbindelse med det mistænkelige forhold.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvornår det sydgående spor vil blive genåbnet.

Københavns Vestegns Politi skrev tidligere onsdag morgen på Politi Update, at man kan søge alternative ruter via Brostykkevej ved Hvidovrevej.

Israel støtter USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at indstille angreb på Iran i en periode på to uger.

Det meddeler premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag i en udtalelse. Det skriver The Times of Israel.

Til gengæld for at indstille angrebene på Iran har Trump krævet, at Iran genåbner Hormuzstrædet.

Ifølge udtalelsen fra Netanyahus kontor omfatter våbenhvilen ikke Libanon.

– Israel støtter præsident Trumps beslutning om at suspendere angrebene mod Iran i to uger, forudsat at Iran straks åbner stræderne og stopper alle angreb på USA, Israel og lande i regionen, skriver Netanyahus kontor.

Da USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, var begrundelsen fra Trump, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

– Israel støtter også USA’s indsats for at sikre, at Iran ikke længere udgør en atom-, missil- og terrortrussel mod USA, Israel, Irans arabiske naboer og resten af verden, skriver Netanyahus kontor.

– USA har fortalt Israel, at det er forpligtet til at opnå disse mål, som USA deler med Israel og Israels allierede i regionen i kommende forhandlinger.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har spillet en rolle som mægler, har inviteret USA og Iran til forhandlinger om en fredsaftale i Pakistans hovedstad, Islamabad, på fredag,

Det meddelte Sharif natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Pakistans premierminister tilføjede, at den indgåede våbenhvile vil træde i kraft øjeblikkeligt og også omfatte Libanon.

Det afvises i udtalelsen fra Benjamin Netanyahus kontor.

– Den to uger lange våbenhvile omfatter ikke Libanon, står der kortfattet.

I Libanon er Israel i konflikt med den militante gruppe Hizbollah, der er støttet af Iran.

Under Israel og USA’s krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Det har fået Israel til at svare igen med angreb på mål, der sættes i forbindelse med Hizbollah i Libanon.

USA’s præsident, Donald Trump, betegner den to uger lange våbenhvile med Iran som en sejr.

Det sker i et interview med nyhedsbureauet AFP, efter at parterne natten til onsdag har erklæret sig enige om en våbenhvile, der også betyder, at Iran vil genåbne Hormuzstrædet.

– Total og fuldstændig sejr. 100 procent. Ingen tvivl om det, siger Donald Trump til AFP.

Der er nu lagt op til videre forhandlinger mellem delegationer fra USA og Iran på baggrund af en iransk plan på ti punkter.

I et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social, har præsidenten beskrevet den iranske plan på ti punkter som et brugbart udgangspunkt for forhandlinger.

Ifølge Trump vil Irans berigede uran blive “håndteret perfekt” i aftalen, men han giver ikke nogen detaljer om, hvad det indebærer.

– Det vil blive perfekt håndteret, ellers ville jeg ikke have indgået en aftale, siger Trump.

Da USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, var begrundelsen, at Trump ville forhindre Iran i at få udvikle atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Trump mener, at der ligger et solidt grundlag for en langsigtet aftale og nævner i den forbindelse en aftale med 15 punkter. Det vil sige fem punkter mere end den aftale, Iran har fremlagt.

– Vi har 15 punkter, hvoraf de fleste punkter allerede er blevet aftalt. Vi må se, hvad der sker. Vi må se, om vi når i mål, siger Trump.

Forud for våbenhvilen havde præsidenten sagt, at “en hel civilisation vil dø i nat”, medmindre hans krav om blandt andet en genåbning af Hormuzstrædet blev opfyldt.

Meldingen kom, efter at Trump havde truet med at ødelægge Irans kraftværker og broer.

Skulle kommende forhandlinger med Iran vise sig at falde sammen, vil han ikke afvise, at han kan finde på at gentage truslerne.

– Det må I vente og se, siger Trump.

I et opslag, der er lagt ud på Truth Social efter interviewet, betegner han våbenhvilen som en stor dag for verdensfreden.

Præsidenten tilføjer, at USA vil hjælpe med at håndtere skibstrafikken i Hormuzstrædet.

– Der vil ske mange positive tiltag! Der vil blive tjent store penge. Iran kan begynde genopbygningsprocessen. Vi vil fylde op med forsyninger af alle slags og bare hænge ud for at sikre, at alt forløber godt, skriver Trump.

USA’s præsident bliver i interviewet med AFP også spurgt, om han mener, at Kina har spillet en rolle i at få Iran til at indgå en våbenhvile.

– Det hører jeg, lyder det fra Trump.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har spillet en rolle som mægler, har inviteret USA og Iran til forhandlinger om en fredsaftale i Pakistans hovedstad, Islamabad, på fredag.

Prisen på olie er faldet til under 100 dollar som følge af annonceringen af en to uger lang våbenhvile i Mellemøsten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prisen på en tønde Brent-råolie faldt hurtigt og dramatisk til 92,35 dollar. Det er et fald på 15 procent.

Det er ifølge mediet Axios det største fald i olieprisen siden Golfkrigen i 1991.

Ifølge CNN var prisen på en tønde olie 67,02 dollar den 27. februar, før krigen begyndte.

Aktiemarkedet har desuden reageret positivt på Irans melding om, at skibe kan sejle sikkert gennem flaskehalsen Hormuzstrædet de næste to uger.

Både amerikanske og europæiske futures steg som følge af udmeldingen. Amerikanske S&P 500 steg over to procent, mens de europæiske steg med over fire procent.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

De kan handles uden for børsernes åbningstid og giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når de åbner igen.

På det asiatiske marked, hvor børsen har været åben natten til mandag dansk tid, steg det japanske Nikkei-indeks med cirka fem procent. Sydkoreas Kospi steg med seks procent.

Den seks uger lange konflikt har sendt oliepriserne i vejret og antændt frygten for en inflation.

Den har videre skabt økonomisk utryghed og har tvunget regeringer og virksomheder til hurtigt at finde løsninger på en pludselig energikrise.

20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem Hormuzstrædet, som Iran de facto har blokeret, siden Israel og USA angreb landet den 28. februar.

Da USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag meldte ud på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil indgå en våbenhvile med Iran, var der tale om et brat kursskifte.

Få timer forinden havde han sagt, at “en hel civilisation vil dø i nat”, medmindre hans krav om blandt andet en genåbning af Hormuzstrædet blev opfyldt.

Iran bekræftede, at forhandlingerne er i gang og har til gengæld stillet som betingelse, at USA stopper sine angreb på golfstaten.

Reuters

Der er meldinger om angreb i flere lande i Mellemøsten, efter at USA og Iran natten til onsdag har indgået en våbenhvile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde annonceret, at USA var villig til at indgå to ugers våbenhvile, blev aftalen bekræftet fra iransk side af udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Mere end en time senere meldte israelsk militær, at det havde identificeret iranske missiler på vej mod Israel.

Høje eksplosioner kunne ifølge Reuters høres i den israelske storby Tel Aviv fra det israelske luftforsvar, der afværgede missiler.

Luftforsvaret var også på arbejde i Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, skriver Reuters.

Militæret i både Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater oplyser ifølge mediet CNN på det sociale medie X, at det arbejder på at afværge drone- og missiltrusler.

Bahrains indenrigsministerium opfordrer indbyggere til at søge i sikkerhed, mens der lyder luftalarmer i landet, skriver CNN.

Civilforsvaret i Saudi-Arabien advarer ifølge CNN om potentiel fare i området Al-Kharj.

Da Donald Trump omkring klokken 00.30 natten til onsdag dansk tid på Truth Social beskrev den to uger lange våbenhvile, fremgik det ikke, hvornår pausen i krigen skulle gå i gang.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem parterne, har i et senere opslag på det sociale medie X, skrevet, at våbenhvilen ville træde i kraft øjeblikkeligt.

Samtidig skrev Sharif, at våbenhvilen omfatter alle lande, der er involveret i krigen.

Pakistans premierminister har samtidig inviteret delegationer fra USA og Iran til forhandlinger i landets hovedstad, Islamabad, på fredag for at indlede fredsforhandlinger.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har inviteret USA og Iran til forhandlinger om en fredsaftale i Pakistans hovedstad, Islamabad, på fredag, efter at parterne er nået til enighed om en våbenhvile på to uger.

Det skriver Shehbaz Sharif i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg byder den kloge gestus varmt velkommen og udtrykker min dybeste taknemmelighed til regeringerne i begge lande.

– Delegationer fra begge lande er inviteret til Islamabad fredag den 10. april 2026 for yderligere forhandlinger om en endelig aftale, der kan løse alle uoverensstemmelser, skriver Sharif.

Pakistans premierminister har spillet en rolle som mægler i krigen.

Tirsdag opfordrede han USA’s præsident, Donald Trump, til at udskyde en deadline, efter at Trump havde truet Iran med, at “en hel civilisation kommer til at dø i aften”, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet.

Halvanden time før fristen afblæste Trump det varslede angreb på sit sociale medie, Truth Social.

Samtidig skrev præsidenten, at han efter samtaler med Shehbaz Sharif havde accepteret en våbenhvile på to uger, forudsat at Iran ville genåbne Hormuzstrædet.

Samtidig nævnte Trump, at han havde modtaget en iransk ti-punkts-plan, som han betegnede som brugbar til forhandlinger.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har på det sociale medie X bekræftet, at Irans sikkerhedsråd er villig til at indgå en våbenhvile for at påbegynde forhandlinger.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, mener, at de to parter har truffet en klog beslutning. Det skriver han på X.

– Vi håber oprigtigt, at de såkaldte “Islamabad-forhandlinger” vil lykkes med at opnå en varig fred, og vi ser frem til at kunne dele flere gode nyheder i de kommende dage, skriver Sharif.

Han tilføjer, at den indgåede våbenhvile vil træde i kraft øjeblikkeligt og også omfatter Libanon.

Der vil være sikker passage gennem Hormuzstrædet i to uger, hvis det koordineres med Iran.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie X.

– Hvis angreb mod Iran bliver indstillet, vil vores stærke militær stoppe deres defensive operationer.

– I en periode på to uger vil sikker passage gennem Hormuzstrædet være mulig, hvis det koordineres med Irans militær og under hensyntagen til tekniske begrænsninger, skriver han.

Han skriver på vegne af Irans øverste sikkerhedsråd.

Meldingen fra Iran kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har præsenteret en midlertidig våbenhvile med Iran. Det gjorde han forud for en tidligere annonceret frist klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid.

Trump præsenterede våbenhvilen i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, halvanden time før fristen. Her lød det, at USA vil stoppe angrebene på Iran, hvis landet åbner Hormuzstrædet.

Irans sikkerhedsråd siger i en udtalelse, at “vores fingre er placeret på aftrækkeren, og så snart fjenden laver den mindste fejl, vil det blive besvaret med fuld kraft”. Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Araghchi bekræfter desuden, at Iran har modtaget et forslag på 15 punkter fra USA og sendt et forslag på 10 punkter tilbage.

Ifølge Irans sikkerhedsråd indgår en “accept af berigelse” i de 10 punkter, skriver Reuters. Det fremgår ikke, hvad det nærmere betyder.

Mediet BBC har fået indsigt i de ti punkter. Her lyder det, at Iran forpligter sig til ikke at besidde nogen form for atomvåben.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Iran har hele tiden fastholdt, at berigelsen af uran benyttes til civile formål og ikke til at anskaffe atomvåben.

Irans sikkerhedsråd udtaler videre, at forhandlinger med USA vil begynde fredag – den 10. april – i Pakistans hovedstad, Islamabad. Det lyder videre, at samtalerne ikke er ensbetydende med en afslutning på krigen.

Ifølge sikkerhedsrådet kan forhandlingerne vare op mod 15 dage og forlænges efter aftale.

Trump fremsatte tirsdag trusler, som nyhedsbureauet AFP kaldte chokerende.

– En hel civilisation vil dø i nat og aldrig kunne bringes tilbage igen. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil det formentlig komme til, skrev Trump på Truth Social.

Israel er gået med til en to uger lang våbenhvile, som USA’s præsident, Donald Trump, har annonceret.

Det siger to unavngivne embedsmænd i Det Hvide Hus til nyhedsbureauet Reuters.

Israel er også gået med til at indstille sine angreb på Iran, mens forhandlingerne fortsætter, lyder det.

Samme melding lød tidligere natten til onsdag fra en unavngiven højtstående embedsmand i Det Hvide Hus til mediet CNN.

Kan, der er et statsligt israelsk medie, citerer en israelsk kilde for at sige, at Israel også er en del af våbenhvilen med Iran. Det skriver Reuters.

Det er ikke officielt bekræftet, at Israel har accepteret vilkårene for den omtalte våbenhvile.

Trump præsenterede den omtalte våbenhvile halvanden time før en deadline for en iransk genåbning af Hormuzstrædet. Fristen ville udløbe klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid.

Han annoncerede våbenhvilen på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Under forudsætning af at den islamiske republik Iran accepterer en fuldstændig, øjeblikkelig og sikker åbning af Hormuzstrædet, accepterer jeg at indstille bombningen af og angrebet på Iran i en periode på to uger, skriver Donald Trump på Truth Social.

Af opslaget fremgår det ikke, om Israel er en del af våbenhvileaftalen.

Kort efter at Trump delte opslaget på Truth Social, lød der sirener i Israels hovedstad, Jerusalem, som følge af et iransk ballistisk missilangreb.

Det skriver mediet The Times of Israel.

Senere på natten lød det ifølge mediet fra IDF, at det havde identificeret endnu et ballistisk missilangreb fra Iran.

Ingen kom til skade i det sidste angreb, lyder det fra Israels militær, IDF, skriver The Times of Israel. Missilet blev opsnappet af luftforsvaret.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har oplyst, at Hormuzstrædet vil blive åbnet som følge af våbenhvileaftalen, hvis USA stopper angrebene.