Seneste nyheder

Der vil være sikker passage gennem Hormuzstrædet i to uger, hvis det koordineres med Iran.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie X.

– Hvis angreb mod Iran bliver indstillet, vil vores stærke militær stoppe deres defensive operationer.

– I en periode på to uger vil sikker passage gennem Hormuzstrædet være mulig, hvis det koordineres med Irans militær og under hensyntagen til tekniske begrænsninger, skriver han.

Han skriver på vegne af Irans øverste sikkerhedsråd.

Meldingen fra Iran kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har præsenteret en midlertidig våbenhvile med Iran. Det gjorde han forud for en tidligere annonceret frist klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid.

Trump præsenterede våbenhvilen i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, halvanden time før fristen. Her lød det, at USA vil stoppe angrebene på Iran, hvis landet åbner Hormuzstrædet.

Irans sikkerhedsråd siger i en udtalelse, at “vores fingre er placeret på aftrækkeren, og så snart fjenden laver den mindste fejl, vil det blive besvaret med fuld kraft”. Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Araghchi bekræfter desuden, at Iran har modtaget et forslag på 15 punkter fra USA og sendt et forslag på 10 punkter tilbage.

Ifølge Irans sikkerhedsråd indgår en “accept af berigelse” i de 10 punkter, skriver Reuters. Det fremgår ikke, hvad det nærmere betyder.

Mediet BBC har fået indsigt i de ti punkter. Her lyder det, at Iran forpligter sig til ikke at besidde nogen form for atomvåben.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Iran har hele tiden fastholdt, at berigelsen af uran benyttes til civile formål og ikke til at anskaffe atomvåben.

Irans sikkerhedsråd udtaler videre, at forhandlinger med USA vil begynde fredag – den 10. april – i Pakistans hovedstad, Islamabad. Det lyder videre, at samtalerne ikke er ensbetydende med en afslutning på krigen.

Ifølge sikkerhedsrådet kan forhandlingerne vare op mod 15 dage og forlænges efter aftale.

Trump fremsatte tirsdag trusler, som nyhedsbureauet AFP kaldte chokerende.

– En hel civilisation vil dø i nat og aldrig kunne bringes tilbage igen. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil det formentlig komme til, skrev Trump på Truth Social.

Israel er gået med til en to uger lang våbenhvile, som USA’s præsident, Donald Trump, har annonceret.

Det siger to unavngivne embedsmænd i Det Hvide Hus til nyhedsbureauet Reuters.

Israel er også gået med til at indstille sine angreb på Iran, mens forhandlingerne fortsætter, lyder det.

Samme melding lød tidligere natten til onsdag fra en unavngiven højtstående embedsmand i Det Hvide Hus til mediet CNN.

Kan, der er et statsligt israelsk medie, citerer en israelsk kilde for at sige, at Israel også er en del af våbenhvilen med Iran. Det skriver Reuters.

Det er ikke officielt bekræftet, at Israel har accepteret vilkårene for den omtalte våbenhvile.

Trump præsenterede den omtalte våbenhvile halvanden time før en deadline for en iransk genåbning af Hormuzstrædet. Fristen ville udløbe klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid.

Han annoncerede våbenhvilen på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Under forudsætning af at den islamiske republik Iran accepterer en fuldstændig, øjeblikkelig og sikker åbning af Hormuzstrædet, accepterer jeg at indstille bombningen af og angrebet på Iran i en periode på to uger, skriver Donald Trump på Truth Social.

Af opslaget fremgår det ikke, om Israel er en del af våbenhvileaftalen.

Kort efter at Trump delte opslaget på Truth Social, lød der sirener i Israels hovedstad, Jerusalem, som følge af et iransk ballistisk missilangreb.

Det skriver mediet The Times of Israel.

Senere på natten lød det ifølge mediet fra IDF, at det havde identificeret endnu et ballistisk missilangreb fra Iran.

Ingen kom til skade i det sidste angreb, lyder det fra Israels militær, IDF, skriver The Times of Israel. Missilet blev opsnappet af luftforsvaret.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har oplyst, at Hormuzstrædet vil blive åbnet som følge af våbenhvileaftalen, hvis USA stopper angrebene.

USA’s præsident, Donald Trump, vil indstille angreb på Iran i en periode på to uger, hvis Iran åbner Hormuzstrædet.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at præsidenten tidligere har fremsat en deadline, der skulle udløbe klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid.

Trump havde tidligere på tirsdagen truet Iran med, at “en hel civilisation kommer til at dø i aften”.

Trump skriver i opslaget, at han har talt med Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der tirsdag opfordrede de stridende parter til at indgå en våbenhvile på to uger og lade diplomatiet arbejde.

– Under forudsætning af at den islamiske republik Iran accepterer en fuldstændig, øjeblikkelig og sikker åbning af Hormuzstrædet, accepterer jeg at indstille bombningen af og angrebet på Iran i en periode på to uger.

Israel er også gået med til at indgå en midlertidig våbenhvile, siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til mediet CNN.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, bekræfter, at Irans sikkerhedsråd er villig til at indgå en våbenhvile for at påbegynde forhandlinger. Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Sikkerhedsrådet melder sig parat til indstille “defensive operationer” og åbne Hormuzstrædet, hvis angrebene på Iran indstilles, lyder det.

– I en periode på to uger vil sikker passage gennem Hormuzstrædet være mulig, hvis det koordineres med Irans militær og under hensyntagen til tekniske begrænsninger, skriver Araghchi.

Donald Trump skriver, at USA har modtaget et iransk forslag til en aftale mellem parterne.

– Vi har modtaget et ti-punkts-forslag fra Iran og mener, at det er et brugbart grundlag for forhandling.

– Næsten alle de forskellige tidligere stridspunkter er der blevet opnået enighed om mellem USA og Iran, men en periode på to uger vil gøre det muligt at færdiggøre og indgå aftalen, skriver Trump.

Et stigende antal demokratiske politikere i USA opfordrer til at tage det 25. forfatningstillæg i brug.

Det sker, efter at landets præsident, Donald Trump, har fremsat nye trusler mod Iran, skriver mediet BBC.

Den amerikanske præsident har truet med at bombe kraftværker og broer i Iran, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet inden kl. 02 natten til onsdag dansk tid.

Tidligere tirsdag skrev han på Truth Social, at “en hel civilisation kommer til at dø i aften”. Det er en udmelding, der har sendt chokbølger gennem det meste af verden.

USA’s 25. forfatningstillæg kan i særlige tilfælde tages i brug, hvis præsidenten vurderes ude af stand til at varetage embedet.

Det tillader, at USA’s vicepræsident midlertidigt kan overtage posten.

Ifølge BBC dækker et afsnit af tillægget et scenarie, hvor USA’s præsident ikke kan eller vil erklære sig selv uarbejdsdygtig.

Hvis vicepræsidenten og et flertal i præsidentens kabinet er enige om, at præsidenten ikke kan udføre sit arbejde, kan de sende en erklæring til Kongressen, som præsidenten så har mulighed for at bestride.

Der er dog ingen tegn på, at hverken vicepræsident J.D. Vance eller medlemmer af Trumps kabinet overvejer dette, skriver mediet, der derfor kalder det et usandsynligt scenarie.

Alligevel opfordrer flere demokrater til, at tillægget tages i brug.

– Det her er en trussel om folkedrab og berettiger til afsættelse fra embedet. Præsidentens mentale evner er ved at bryde sammen, og de er ikke til at stole på, skriver det demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez på X.

Samtidig har ledende demokrater i Repræsentanternes Hus opfordret Republikanerne til at slutte sig til dem i en “afstemning for at stoppe denne hensynsløse og tilvalgte krig i Mellemøsten, før Donald Trump styrter vores land ud i Tredje Verdenskrig”, skriver BBC.

De kalder samtidig Trump fuldstændig utilregnelig.

– Hans udtalelse om at udrydde en hel civilisation er et chok for samvittigheden og kræver en beslutsom reaktion fra Kongressen.

Arbejdet i Repræsentanternes Hus, som er en af Kongressens to kamre, er i øjeblikket på pause. De forventes først at samles igen den 14. april.

Fire personer – heriblandt et barn – er kommet til skade i Qatar, efter at vragdele fra et nedskudt iransk missil har ramt et hus.

Det oplyser Qatars indenrigsministerium tirsdag aften på X.

Her lyder det, at hændelsen fandt sted i området Muraikh i hovedstaden Doha.

Tidligere på aftenen oplyste øjenvidner til nyhedsbureauerne AFP og Reuters, at der kunne høres eksplosioner i Doha.

Fra landets forsvarsministerium lød det, at et missilangreb, der var på vej mod Qatar, var blevet afværget, skriver Reuters.

Også andre steder i Mellemøsten er der advarsler om angreb.

I De Forenede Arabiske Emirater er luftforsvarssystemer tirsdag aften aktiveret på grund af en trussel om angreb med missiler og droner.

Det meddeler Emiraternes forsvarsministerium på det sociale medie X.

– Befolkningen opfordres til at forholde sig i ro og følge sikkerhedsinstruktioner, skriver ministeriet.

I Bahrain lyder sirener som advarsel om et muligt angreb. Det meddeler landets indenrigsministerium ifølge Reuters.

Det sker forud for en frist klokken 02 onsdag dansk tid, som USA har givet Iran for at åbne Hormuzstrædet.

I Kuwait opfordrer regeringen folk til at undlade at gå ud fra midnat lokal tid og indtil videre frem til klokken 6 onsdag morgen.

I Iraks hovedstad, Bagdad, siger øjenvidner til Reuters, at der kan høres kraftfulde eksplosioner. Journalister fra AFP i byen melder, at det drejer sig om fem eksplosioner, der har kunnet høres i byen.

Unavngivne sikkerhedskilder siger desuden til Reuters, at der stiger røg fra en bygning, som de kalder amerikanske diplomatiske faciliteter, i Bagdad.

Det sker ifølge kilderne som følge af, at bygningen har været mål for raketter.

Det står ikke klart, præcis hvilken bygning der skal være tale om.

Tirsdag aften opfordrede Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, de stridende parter til at indgå to ugers våbenhvile i Iran og lade diplomatiet arbejde.

Omkring fem timer før fristen fra USA har en unavngiven iransk embedsmand sagt til Reuters, at USA og Iran fortsat udveksler beskeder om situationen via mæglere. Hvad drøftelserne aktuelt går på, står ikke klart.

Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, har sagt, at Trump er gjort bekendt med Pakistans forslag – og at der vil komme et svar.

Fra Irans side har en højtstående embedsmand sagt, at Iran “på positiv vis” er ved at tage stilling til anmodningen.

Ifølge Reuters lyder det fra Irans øverste militærkommando tirsdag aften, at Iran med øget intensitet vil fortsætte angreb mod Israel og USA’s militære, sikkerhedsmæssige og økonomiske infrastruktur i Mellemøsten.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, opfordrer de stridende parter til at indgå to ugers våbenhvile i Iran og lade diplomatiet arbejde.

Det skriver han tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Sharif siger, at den diplomatiske indsats for at finde en fredelig løsning på krigen skrider frem.

Dette arbejde “skrider støt, stærkt og kraftfuldt frem med potentiale til at føre til betydelige resultater i den nærmeste fremtid”, skriver Sharif.

Han beder USA’s præsident, Donald Trump, om at udsætte den frist, han har givet Iran.

– For at give diplomatiet mulighed for at gå sin gang anmoder jeg indtrængende præsident Trump om at forlænge fristen med to uger, skriver den pakistanske premierminister.

Sharif appellerer samtidig til sine “iranske brødre” om at åbne Hormuzstrædet i de to uger som et tegn på god vilje.

– Vi opfordrer også alle krigsførende parter til at overholde en våbenhvile overalt i to uger for at give diplomatiet mulighed for at opnå en afgørende afslutning på krigen, i interesse for langsigtet fred og stabilitet i regionen, skriver han videre på X.

Pakistan er et af de lande, der forsøger at mægle i konflikten mellem på den ene side Iran og på den anden side Israel og USA.

Få timer, inden den amerikanske præsident Donald Trumps frist til Iran om at genåbne Hormuzstrædet udløber, melder Iran klar til “alle scenarier”.

Det siger Irans første vicepræsident, Mohammad Reza Aref, tirsdag aften efter stadig stigende trusler fra Trump.

– National sikkerhed og bæredygtigheden af infrastrukturen er genstand for vores præcise beregninger, skriver Aref i et opslag på det sociale medie X.

– Regeringen har færdiggjort de nødvendige foranstaltninger i detaljer for alle scenarier. Ingen trussel ligger uden for vores beredskab og efterretning, lyder det videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Militær kilde siger ifølge Reuters til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at olieanlæg i regionen er mål for det iranske militær, hvis USA angriber Irans kraftværk.

Det gælder blandt andet olieanlæg, der tilhører det saudiske selskab Aramco, og De Forenede Arabiske Emiraters olierørledning Fujairah.

Iranske medier viderebringer advarsler til indbyggere i Saudi-Arabien, Bahrain og Emiraterne om, at flere broer og veje i disse lande erklæres for lukkede militærzoner.

I Kuwait har landets indenrigsministerium bedt folk om at blive hjemme efter midnat lokal tid.

I Bahrain vil landets største havn indtil videre indstille al aktivitet natten til onsdag.

USA beder sine muslimske borgere om at genoverveje deres rejseplaner, hvis de har tænkt sig at rejse til Saudi-Arabien for at deltage i dette års pilgrimsvandring – den såkaldte hajj.

Tidligere tirsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at “en hel civilisation kommer til at dø i aften”.

Det er et opslag, der har sendt chokbølger gennem det meste af verden.

I Vatikanet minder pave Leo om, at angreb på civil infrastruktur er en krigsforbrydelse. Han betegner truslen mod hele det iranske folk som “uacceptabel”.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, understreger, at Frankrig er kraftigt imod Trumps trusler om angreb.

– Man udsletter ikke en civilisation, siger Barrot til tv-stationen France 2.

– Selvfølgelig håber jeg, at han ikke fører sin trussel ud i livet. Den vil skubbe regionen – og verden – ud i en ny optrapning, der vil være særligt farlig, siger ministeren.

Microsoft-medstifter Bill Gates skal vidne for et kongresudvalg, der undersøger den afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans medskyldige Ghislaine Maxwell.

Det oplyser en kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Bill Gates’ navn er et af mange navne på fremtrædende personer, der er at finde i de millioner af mails og andre dokumenter, der foreløbig er offentliggjort af USA’s justitsministerium.

Den 70-årige milliardær har bekræftet sin forbindelse til Epstein og undskyldt for den.

Gates har kaldt det en “kæmpe fejl” at omgås Epstein. De lærte hinanden at kende i 2011, tre år efter at Epstein var blevet dømt for at have hvervet en mindreårig til prostitution.

Gates’ daværende kone, Melinda, udtrykte bekymring om relationen til Epstein i 2013. Men Bill Gates har tidligere sagt, at han alligevel havde fortsat kontakt med Epstein i et års tid efter det.

Han har afvist, at han har deltaget i eller været vidne til nogen af de kriminelle handlinger, som Epstein var anklaget for.

Gates er da heller ikke anklaget for nogen overgreb eller lovovertrædelser.

Han har erkendt, at han havde affærer med to russiske kvinder – noget som blev afsløret i en af de mange offentliggjorte e-mails fra Epstein.

De to kvinder mødte han henholdsvis ved en bridgeturnering og i arbejdssammenhæng.

Gates afviser at have haft noget at gøre med nogen af Epsteins ofre.

Ifølge AFP’s kilde skal Gates udspørges om Epstein-sagen 10. juni i et udvalg i Repræsentanternes Hus.

Det vil formentlig ske bag lukkede døre i et format, der svarer til det, USA’s tidligere præsident Bill Clinton og tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton deltog i.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i 2019, mens han afventede retssag for sexhandel med mindreårige piger.

En 42-årig slovensk mand er blevet idømt otte års fængsel for indsmugling af præcis 685.940 stærkt vanedannende piller.

Manden er dertil blevet udvist af Danmark for bestandig.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet tirsdag ved Retten i Sønderborg.

Det er den første retssag med en større mængde piller, efter at Folketinget sidste år skærpede straffene for besiddelse og salg af opioider.

Når der er tale om flere end 50.000 tabletter, skal straffen som udgangspunkt være fængsel i seks et halvt år. Det fremgår af et skema i Rigsadvokatens vejledning.

Den nu dømte mand, Danijel Kotnik, blev standset af politiet 25. september 2025 i en slovensk varebil. Han havde netop passeret grænsen ved Frøslev.

I varerummet blev der fundet papkasser med de i alt 685.940 piller fordelt på seks forskellige præparater.

Opioider er stærkt smertestillende stoffer, som påvirker hjernen og dæmper både smerte og ubehagelige følelser. De findes som lovlig, receptpligtig medicin, men sælges og produceres også ulovligt.

Ifølge politiet indeholdt langt størstedelen af pillerne i sagen det beroligende stof alprazolam.

Stoffet tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes benzodiazepiner. Disse midler bruges især til at behandle angst og uro.

Dertil var cirka 60.000 af pillerne tramadoler. Det er et smertestillende lægemiddel, som tilhører gruppen af opioider.

Anklagerfuldmægtig Kasper Ørts Jørgensen fra Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland siger, at otte års fængsel er en “meget hård straf” til en chauffør, der efter bevisførelsen alene har transporteret pillerne.

– Men straffen afspejler også, at der efter strafskærpelsen slås særligt hårdt ned over for disse særdeles farlige og afhængighedsskabende piller, som er et stort problem for samfundet, lyder det i pressemeddelelsen.

Den 42-årige har under sagen nægtet sig skyldig. Han har taget sig betænkningstid i forhold til anke, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det nyvalgte folketingsmedlem og i dag løsgænger Cecilie Liv Hansen siger i et interview med DR Trekanten, at hun intet fortryder i forløbet, som førte til, at hun blev ekskluderet af Liberal Alliance fire dage efter folketingsvalget.

– Jeg står ved de ting, jeg har sagt og den måde, jeg har handlet på. Jeg prøver at komme videre og fokusere på mit politiske arbejde og finde mig til rette på min kommende arbejdsplads, siger hun til DR Trekanten.

Ifølge Liberal Alliance blev hun ekskluderet, fordi at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og det løj hun om.

To uger efter folketingsvalget er det fortsat svært at se en ny regering i horisonten.

Tirsdag har Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne været til regeringsforhandlinger i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

Men efter fire timers forhandlinger siger Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, at “det ser stadigvæk tungt ud”. Og han udtrykker en vis portion skepsis i forhold til en rød regering.

– Når Mette Frederiksen afsøger en rød regering, så er vi bekymrede. Hvis vi skal videre den vej, så skal vi have forsikring om, at sådan en regering kan føre en politik, der gør Danmark rigere og øger arbejdsudbuddet, siger Løkke til DR og TV 2 efter forhandlingerne.

Mette Frederiksen har de seneste to uger afsøgt muligheden for en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Da de tre partier dog langtfra har flertal, kræver det støtte fra flere partier. Regeringsforhandlingerne har i den forbindelse primært kredset om Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne.

I sidste ende er det Løkke og Moderaterne, som sidder på de afgørende mandater.

Løkke tilføjer, at Moderaterne kommer til regeringsforhandlinger igen på fredag.

Han opfordrer samtidig – igen – Venstre og De Konservative til “at træde i karakter”.

– Det bedste er at få en regering hen over midten, siger Løkke.

Venstre og De Konservative har – officielt i hvert fald – kun været indkaldt til indledende forhandlinger lige efter valget.

Tidligere tirsdag var Alternativet og Enhedslisten til forhandlinger. Mandag var SF og De Radikale til forhandlinger.

Løkke tror ikke på, at der kan dannes en centrum-venstre-regering, hvor den økonomiske politik kan blive “offensiv nok”. Han tror heller ikke på, at der kan dannes en rød regering, hvor Moderaterne er støtteparti, og hvor den økonomiske politik ifølge Løkke er tilstrækkelig ambitiøs.

– Vi er fortsat usikre på, om den kongelige undersøger med dette mandat kan føre en tilstrækkelig offensiv økonomisk politik, siger Løkke.

Den første forudsætning for en kommende regering er, at der skal føres en økonomisk politik, hvor der ifølge Løkke “kan gøres noget”.

Kina og Rusland har tirsdag i FN’s Sikkerhedsråd nedlagt veto mod en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP og den britiske tv-station BBC.

Kinas FN-ambassadør, Fu Cong, forklarer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at resolutionsteksten efter Kinas mening indeholdt ensidig fordømmelse og pres.

Han tilføjer, at det vil sende et forkert signal at vedtage resolutionen på et tidspunkt, hvor USA truer en hel civilisations overlevelse.

11 af de 15 medlemslande i FN’s Sikkerhedsråd stemte for resolutionen. To stemte imod, og to – Pakistan og Colombia – afstod fra at stemme, skriver BBC.

Resolutionen er fremlagt af Bahrain, der for tiden har formandskabet for Sikkerhedsrådet.

Bahrains udenrigsminister, Abdullatif bin Rashid al-Zayani, siger ifølge AFP, at golfstaterne “beklager” udfaldet af afstemningen.

Resolutionsteksten “opfordrer kraftigt” medlemslandene til at “koordinere defensive indsatser, der står mål med omstændighederne, for at bidrage til” at skibe på sikker vis kan sejle gennem det vigtige stræde, skriver BBC.

Resolutionen krævede også, at Iran skulle stoppe angreb på skibe, der sejler igennem.

Gennem flere ugers forhandlinger var teksten blevet kraftigt udvandet.

Oprindeligt havde golfstaterne bedt om lov til at anvende magt for at beskytte den vigtige rute, skriver AFP.

Al-Zayani havde forud for afstemningen advaret om, at manglende handling vil have alvorlige konsekvenser for hele verden.

Det kan føre til, at der vil ske lignende blokeringer i andre af verdens vigtige vandruter, advarede han ifølge BBC.

En femtedel af verdens olie passerer igennem Hormuzstrædet.

Flere lande i især Asien er truet af mangel på brændstof, efter at Iran lukkede strædet som reaktion på USA’s og Israels angreb mod landet.

Selv om politiet havde ekstra øje på tatovørsalonen Royal Ink i Aalborg, er det lykkedes en gerningsmand at affyre i hvert fald seks skud mod forretningen tirsdag.

Det er kommet frem på et kort pressemøde med chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen og borgmester Lasse Frimand Jensen (S) i Aalborg tirsdag eftermiddag, hvor TV2 Nord og Ekstra Bladet var til stede.

– Det er simpelthen så ulykkeligt, som det overhovedet kan være. Vi har ikke haft nok til stede, for vi har jo ikke undgået det her, medgiver chefpolitiinspektøren på pressemødet.

Allerede i sidste uge fik Nord bekræftet af politiet, at der var ekstra fokus på netop den forretning, som der nu er skudt imod.

TV2 Nord havde spurgt til politiets indsats i forhold til tatovørsalonen, efter at et Comanches-klubhus i Vodskov ved Aalborg i sidste uge blev lukket midlertidigt af politiet. Det skete med henvisning til en konflikt mellem Comanches og personer med knyttet til den ulovlige bande Loyal To Familia (LTF).

Ekstra Bladet skriver, at ejeren af tatovørsalonen er rockerklubbens præsident i Aalborg. Mediet noterer sig, at der foran butikken holder en motorcykel parkeret, og på den hænger en rockervest med et påsyet “president”-mærke.

Alligevel siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen tirsdag, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad der ligger bag skudangrebet.

– Det er for tidligt at sige.

– Vi efterforsker bredt, siger han og nævner, at der indsamles tekniske spor, videoovervågning og vidneforklaringer.

Ingen i forretningen er kommet til skade i forbindelse med tirsdagens skudangreb. Flere skud er affyret, oplyser chefpolitiinspektøren, der dog ikke sætter et konkret antal på.

Gerningsmanden stak af efter skyderiet. Han beskrives som 15-25 år, spinkel af bygning, lys i huden og cirka 175-180 centimeter høj.

På gerningstidspunktet var han iført grå hættetrøje med lynlås og bogstaver foran i hvid og sort, en sort kasket med bogstaverne “NY” i hvidt, sorte bukser og hvide kondisko med sort sål. Det er dog muligt, at han har skiftet tøj.

Hvis man støder på gerningsmanden, skal man ikke tage kontakt til ham, men i stedet give politiet besked.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at efterforske den her hændelse og finde den her gerningsmand. Og skulle der være nogle bag gerningsmanden, vil vi også finde dem, siger chefpolitiinspektøren.

Ifølge ham har politikredsen kaldt så mange ind for at arbejde på sagen, at der er “fuldstændig styr” på efterforskningen.

Politiet vil gerne høre fra folk, der enten har set hændelsen eller gerningsmanden, eller som har bemærket noget mistænkeligt før, under eller efter skyderiet. Har man videoovervågning, må man også gerne indlevere det.

Borgmesteren gør ligesom politichefen klart, at der bliver knoklet for at skabe tryghed og for at håndtere den alvorlige situation.

Et containerskab udlejet til Mærsk er tirsdag blevet ramt af et projektil i Den Persiske Golf.

Det bekræfter Mærsk i et skriftligt svar til ShippingWatch.

Der er tale om skibet “Qingdao Star”.

En talsperson for Mærsk skriver til ShippingWatch, at skibet “Qingdao Star” tirsdag morgen lokal tid var involveret “i en hændelse i Den Persiske Golf”.

Det skete tæt på Kish Island ved Iran, skriver mediet.

Skibet krydsede mellem 24. og 25. februar ind i Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet. Få dage efter rettede USA og Israel angreb mod Iran.

Der er ikke yderligere oplysninger om projektilet, eller hvor det kom fra.

– Alle besætningsmedlemmer er i sikkerhed, og der er ikke rapporteret om personskader. Der er ikke rapporteret om brand, men skibet har pådraget sig skader på skroget over vandlinjen, skriver talspersonen videre.

Skibet kan sejle selv og er på vej til den næste anløbshavn, hvor det skal undersøges.

Når Mærsk chartrer et skib, betyder det, at rederiet lejer det til fragt.

“Qingdao Star” har ifølge ShippingWatch været under løbende charteraftaler med Mærsk siden november 2023.

I midten af marts blev et andet containerskib udlejet til Mærsk også ramt af fragmenter fra et projektil nær Hormuzstrædet.

Her oplyste Mærsk også, at det chartrede fartøj “Source Blessing” havde været involveret i en hændelse i Den Persiske Golf.

Der opstod en mindre brand om bord, men ingen kom til skade.

Det var 28. februar, at USA og Israel indledte en krig mod Iran. Det skete ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og at udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke det strategisk vigtige Hormuzstræde, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

FN’s Sikkerhedsråd har tirsdag eftermiddag dansk tid stemt om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Men to lande – Kina og Rusland – nedlagde veto mod resolutionen.

Ud af de 15 medlemmer af rådet stemte 11 for, mens Rusland og Kina stemte imod. To lande undlod at stemme.

Det amerikanske rumagentur Nasa har delt de første billeder af observationerne af jordnedgangen set fra rumfartøjet “Orion”.

Billederne viser fænomenet jordnedgang, som er, når Jorden forsvinder bag Månen, set fra et rumskibs perspektiv.

Billedet er taget af en astronaut om bord på rumskibet gennem et af fartøjets vinduer.

Jordnedgangen bliver fotograferet 58 år efter, at astronauterne om bord på Apollo 8 tog et billede af en jordopgang.

Billedet fra Apollo 8 er tidligere blevet omtalt som et af de mest indflydelsesrige naturbilleder.

På det sociale medie X beskrev Nasa også billedet i henhold til episoden, som fandt sted for mere end et halvt århundrede siden.

– Artemis II-besætningen fangede dette syn af en jordnedgang den 6. april 2026 (lokal tid, red.), mens de fløj rundt om Månen.

– Billedet minder om det ikoniske “Earthrise”-billede, som astronauten Bill Anders tog 58 år tidligere, da Apollo 8-besætningen fløj rundt om Månen.

“Orion” og dets besætning har siden starten af april været sendt i rundrejse om Månen, og natten til tirsdag slog astronauterne og Artemis-missionen rekorden for afstanden, som et menneske har rejst fra Jorden, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Astronauterne skulle angiveligt have været omkring 400.172 kilometer fra Jorden.

Astronauterne om bord på “Orion” er amerikanske Reid Wiseman, Christina Koch, Victor Glover og canadiske Jeremy Hansen.

“Orion” forventes tirsdag aften at forlade Månens tyngdefelt, og vil derefter definitivt være på vej hjem til Jorden.

Det Hvide Hus afviser, at USA overvejer at bruge atomvåben i Iran.

Den opsigtsvækkende melding fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af et svar, som Det Hvide Hus har skrevet til et opslag på det sociale medie X.

En profil, der er knyttet til tidligere vicepræsident Kamala Harris, skrev, at USA’s nuværende vicepræsident, J.D. Vance, antyder, at Trump “kan finde på at bruge atomvåben”.

Vance sagde tidligere tirsdag, at USA stadig har værktøjer, som landet “indtil videre ikke har besluttet at bruge”.

Men han hentyder ikke til atomvåben, fastslår Det Hvide Hus.

– Bogstaveligt talt intet, vicepræsidenten sagde, “antyder” dette, I komplette jubelidioter, lyder det fra Det Hvide Hus på X.

Tirsdag eftermiddag dansk tid har USA’s præsident, Donald Trump, skrevet på sit sociale medie Truth Social, at “en hel civilisation kommer til at dø”.

Han har givet Iran en frist til onsdag klokken 02 dansk tid til at genåbne Hormuzstrædet. Sker det ikke, vil Iran blive ramt af omfattende angreb, har Trump advaret.

To franske statsborgere er på vej hjem til Frankrig efter tre et halvt års fangenskab i Iran.

Det skriver den franske præsident, Emmanuel Macron, på X tirsdag.

Cécile Kohler og Jacques Paris blev i maj 2022 anholdt, da de var på ferie i Iran. De blev anklaget for spionage og har siddet i det berygtede Evin-fængsel i Iran i tre år.

Franske myndigheder har betegnet anklagerne mod dem som grundløse.

De blev løsladt i november og har siden opholdt sig i en bygning, som den franske udenrigstjeneste råder over.

Kohlers og Paris’ advokat fordømmer over for tv-stationen BFMTV den “tortur”, som de to franskmænd ifølge ham har været udsat for.

– Der var ingenting at anklage dem for, intet grundlag for at stille dem for en domstol eller fængsle dem, og intet princip kunne retfærdiggøre at udsætte dem for den tortur, de alt for længe blev udsat for i Evin-fængslet, siger advokaten, Martin Pradel, til BFMTV.

I sit opslag på X takker Macron myndigheder i Oman for at have mæglet i sagen.

Irans statslige nyhedsbureau Irna skriver, at Frankrig til gengæld har løsladt en iransk studerende, der har siddet fængslet i den franske storby Lyon. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den iranske studerende blev sidste år anholdt for at have skrevet antiisraelske beskeder på sociale medier.

Som en del af aftalen har Frankrig også indvilget i at droppe en klage over Iran, som landet havde indgivet til Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, skriver Irna ifølge Reuters.

Frigivelsen af de to franskmænd kommer kort tid inden en tidsfrist, som USA’s præsident, Donald Trump, har fastsat. Han truer med omfattende angreb mod Iran, hvis Hormuzstrædet ikke genåbnes.

I sidste uge fik et fransk containerskib lov at passere igennem Hormuzstrædet. Det ses som et tegn på, at Iran ikke betragter Frankrig som en fjendtlig nation, skriver Reuters.

Israel har tirsdag angrebet broer og jernbaner i Iran, der “bruges af Revolutionsgarden”, siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det siger Netanyahu i en video, der er offentliggjort fra hans kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi knuser terrorregimet i Iran med endnu større kraft og med stigende styrke, siger Netanyahu i videoen.

– I går ødelagde vores piloter transportfly og snesevis af helikoptere på en iransk luftbase. I dag ramte de jernbanerne og broerne, som bruges af Revolutionsgarden, siger han ifølge AFP.

Kort forinden havde unavngivne israelske sikkerhedskilder sagt til avisen Times of Israel, at det israelske militær har bombet omkring ti vigtige broer og jernbanestrækninger i Iran.

Det er sket som led i bestræbelserne på at forhindre den iranske Revolutionsgarde i at flytte våben og andet materiel rundt i landet, siger kilderne.

Israels angreb kommer, mindre end et halvt døgn inden at en tidsfrist, der er fastsat af USA’s præsident, Donald Trump, udløber.

Trump har givet Iran en frist til onsdag klokken 02 til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke bliver åbnet, vil USA angribe Irans broer og kraftværker, har Trump sagt.

Tirsdag skrev han på sit sociale medie, Truth Social, at en “hel civilisation kommer til at dø” i aften og vil aldrig vende tilbage.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, advarer om, at USA stadig har “værktøjer i værktøjskassen, som vi indtil videre ikke har besluttet at bruge”.

– USA’s præsident kan beslutte at bruge dem, og han vil beslutte at bruge dem, hvis iranerne ikke ændrer adfærd, siger Vance ifølge Times of Israel under et besøg i Ungarn tirsdag.

En ung svensker idømmes tirsdag af Københavns Byret fængsel på livstid, efter at han begik et drab på åben gade i København i oktober 2023.

Den dengang 18-årige mand var forklædt som madbud, da han på klos hold nær Vesterport Station affyrede fem skud mod en mand, der forinden var kommet med toget til København fra Slagelse.

Han var blandt andet iført en jakke og en kasket fra Just Eat, og på ryggen havde han en termotaske fra Wolt. Heri lå den pistol, han brugte.

Offeret, der var blevet lokket i baghold efter en aftale indgået på en profil på Snapchat, blev blandt andet ramt en gang i ryggen og to gange i hovedet. Han var død på stedet. Han blev 37 år.

I udgangspunktet straffes manddrab med fængsel i 12 år. Men her er der flere skærpende momenter.

Nemlig at forbrydelsen fandt sted på åben gade, og at gerningsmanden brugte et skydevåben.

Den dømtes forsvarer, advokat Martin Andersen, mente ikke, at der er holdepunkter for at sige, at drabet var nøje planlagt. Derfor anbefalede han fængsel i 16 år.

Men alle nævninger og dommere er enige om at give livstid til nu 21-årige Soran Sheykhisarcheshmed. På drabsdagen var han kommet med toget fra Malmø.

Fængsel på livstid er lovens strengeste straf. Og byretten lægger sig tirsdag op ad den kurs, som Højesteret udstak i sagen om likvideringen af radioværten og forfatteren Nedim Yasar.

I sagen om drabet udført af det falske madbud var to halvbrødre også tiltalt. De havde planlagt forbrydelsen, påstod anklagemyndigheden.

Men byretten frikendte før påske de to mænd.

Ganske vist var der DNA fra den ene på det el-løbehjul, som den unge svensker brugte under flugten, og også på Wolt-tasken. Men det var ikke tilstrækkeligt til at bevise hans skyld, har de to juridiske dommere og to af nævningerne slået fast.

Heller ikke fingeraftryk fra den anden tiltalte fundet på en sort affaldssæk, som gerningsmanden brugte, og på løbehjulet har været overbevisende nok.

Desuden mangler der oplysninger om, hvordan drabet blev planlagt, og om, hvem der lokkede den 37-årige til København.

Uenigheden i retten er markant. Fire nævninger var overbevist om, at de to halvbrødre var skyldige.

Reglerne kræver, at der skal være flertal både blandt de juridiske dommere og blandt nævningerne, før en tiltalt kan findes skyldig.

Den ene frifundne, 23-årige Azeem Mirza Asam, er dog dømt for i 2020 at have solgt en revolver og for besiddelse af 2,4 kilo kokain. Desuden havde han godt 33.000 euro skjult i en pakke is i fryseren i sit hjem i Ishøj.

Det giver en straf på fængsel i syv år.

I retten har den unge svensker hævdet, at han handlede på egen hånd og havde et økonomisk mellemværende med den 37-årige.

Den historie er dog af retten blevet afvist, den er utroværdig.

Efter dommen er der fortsat ingen klarhed om motivet til likvideringen.

Svenskeren boede i Malmø med sine forældre og en søster. Han gik i gymnasiet og havde planer om at blive bilmekaniker, har han fortalt under en afhøring hos politiet.

Inden to uger skal han beslutte, om han vil anke straffen til landsretten.

En mandlig massør er blevet idømt en fængselsstraf for adskillige gange at have filmet kvindelige klienter i smug.

Mindst 21 kvinder, der var delvist afklædte, blev filmet i 2023 og 2024, uden de var klar over det. Det skete blandt andet på to adresser i Horsens og en adresse i det nordlige Aarhus.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er uklart, hvor mange forurettede der præcis er tale om.

– I flere af de tilfælde, som manden var tiltalt for, har det ikke været muligt at identificere de kvinder, der er på videoerne. Retten fandt det dog bevist, at manden var skyldig i samtlige tiltaleforhold, siger specialanklager Stine Hagstrup Johansen i meddelelsen.

Retten i Horsens har tirsdag idømt manden tre måneders betinget fængsel. Hvis han udfører samfundstjeneste, skal fængselsstraffen ikke afsones. Det fremgår ikke, hvor mange timers samfundstjeneste der er tale om.

Desuden må den 49-årige mand ikke arbejde som massør i tre år.

Manden, der bor i Horsens Kommune, har modtaget dommen.