Seneste nyheder

Israel har tirsdag angrebet broer og jernbaner i Iran, der “bruges af Revolutionsgarden”, siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det siger Netanyahu i en video, der er offentliggjort fra hans kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi knuser terrorregimet i Iran med endnu større kraft og med stigende styrke, siger Netanyahu i videoen.

– I går ødelagde vores piloter transportfly og snesevis af helikoptere på en iransk luftbase. I dag ramte de jernbanerne og broerne, som bruges af Revolutionsgarden, siger han ifølge AFP.

Kort forinden havde unavngivne israelske sikkerhedskilder sagt til avisen Times of Israel, at det israelske militær har bombet omkring ti vigtige broer og jernbanestrækninger i Iran.

Det er sket som led i bestræbelserne på at forhindre den iranske Revolutionsgarde i at flytte våben og andet materiel rundt i landet, siger kilderne.

Israels angreb kommer, mindre end et halvt døgn inden at en tidsfrist, der er fastsat af USA’s præsident, Donald Trump, udløber.

Trump har givet Iran en frist til onsdag klokken 02 til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke bliver åbnet, vil USA angribe Irans broer og kraftværker, har Trump sagt.

Tirsdag skrev han på sit sociale medie, Truth Social, at en “hel civilisation kommer til at dø” i aften og vil aldrig vende tilbage.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, advarer om, at USA stadig har “værktøjer i værktøjskassen, som vi indtil videre ikke har besluttet at bruge”.

– USA’s præsident kan beslutte at bruge dem, og han vil beslutte at bruge dem, hvis iranerne ikke ændrer adfærd, siger Vance ifølge Times of Israel under et besøg i Ungarn tirsdag.

En ung svensker idømmes tirsdag af Københavns Byret fængsel på livstid, efter at han begik et drab på åben gade i København i oktober 2023.

Den dengang 18-årige mand var forklædt som madbud, da han på klos hold nær Vesterport Station affyrede fem skud mod en mand, der forinden var kommet med toget til København fra Slagelse.

Han var blandt andet iført en jakke og en kasket fra Just Eat, og på ryggen havde han en termotaske fra Wolt. Heri lå den pistol, han brugte.

Offeret, der var blevet lokket i baghold efter en aftale indgået på en profil på Snapchat, blev blandt andet ramt en gang i ryggen og to gange i hovedet. Han var død på stedet. Han blev 37 år.

I udgangspunktet straffes manddrab med fængsel i 12 år. Men her er der flere skærpende momenter.

Nemlig at forbrydelsen fandt sted på åben gade, og at gerningsmanden brugte et skydevåben.

Den dømtes forsvarer, advokat Martin Andersen, mente ikke, at der er holdepunkter for at sige, at drabet var nøje planlagt. Derfor anbefalede han fængsel i 16 år.

Men alle nævninger og dommere er enige om at give livstid til nu 21-årige Soran Sheykhisarcheshmed. På drabsdagen var han kommet med toget fra Malmø.

Fængsel på livstid er lovens strengeste straf. Og byretten lægger sig tirsdag op ad den kurs, som Højesteret udstak i sagen om likvideringen af radioværten og forfatteren Nedim Yasar.

I sagen om drabet udført af det falske madbud var to halvbrødre også tiltalt. De havde planlagt forbrydelsen, påstod anklagemyndigheden.

Men byretten frikendte før påske de to mænd.

Ganske vist var der DNA fra den ene på det el-løbehjul, som den unge svensker brugte under flugten, og også på Wolt-tasken. Men det var ikke tilstrækkeligt til at bevise hans skyld, har de to juridiske dommere og to af nævningerne slået fast.

Heller ikke fingeraftryk fra den anden tiltalte fundet på en sort affaldssæk, som gerningsmanden brugte, og på løbehjulet har været overbevisende nok.

Desuden mangler der oplysninger om, hvordan drabet blev planlagt, og om, hvem der lokkede den 37-årige til København.

Uenigheden i retten er markant. Fire nævninger var overbevist om, at de to halvbrødre var skyldige.

Reglerne kræver, at der skal være flertal både blandt de juridiske dommere og blandt nævningerne, før en tiltalt kan findes skyldig.

Den ene frifundne, 23-årige Azeem Mirza Asam, er dog dømt for i 2020 at have solgt en revolver og for besiddelse af 2,4 kilo kokain. Desuden havde han godt 33.000 euro skjult i en pakke is i fryseren i sit hjem i Ishøj.

Det giver en straf på fængsel i syv år.

I retten har den unge svensker hævdet, at han handlede på egen hånd og havde et økonomisk mellemværende med den 37-årige.

Den historie er dog af retten blevet afvist, den er utroværdig.

Efter dommen er der fortsat ingen klarhed om motivet til likvideringen.

Svenskeren boede i Malmø med sine forældre og en søster. Han gik i gymnasiet og havde planer om at blive bilmekaniker, har han fortalt under en afhøring hos politiet.

Inden to uger skal han beslutte, om han vil anke straffen til landsretten.

En mandlig massør er blevet idømt en fængselsstraf for adskillige gange at have filmet kvindelige klienter i smug.

Mindst 21 kvinder, der var delvist afklædte, blev filmet i 2023 og 2024, uden de var klar over det. Det skete blandt andet på to adresser i Horsens og en adresse i det nordlige Aarhus.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er uklart, hvor mange forurettede der præcis er tale om.

– I flere af de tilfælde, som manden var tiltalt for, har det ikke været muligt at identificere de kvinder, der er på videoerne. Retten fandt det dog bevist, at manden var skyldig i samtlige tiltaleforhold, siger specialanklager Stine Hagstrup Johansen i meddelelsen.

Retten i Horsens har tirsdag idømt manden tre måneders betinget fængsel. Hvis han udfører samfundstjeneste, skal fængselsstraffen ikke afsones. Det fremgår ikke, hvor mange timers samfundstjeneste der er tale om.

Desuden må den 49-årige mand ikke arbejde som massør i tre år.

Manden, der bor i Horsens Kommune, har modtaget dommen.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, beskylder “bureaukrater i Bruxelles” for at forsøge at ødelægge Ungarns økonomi og blande sig i landets kommende valg.

Udmeldingen fra Vance kommer på et fælles pressemøde i Budapest med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, tirsdag.

Den ungarske regering er hårdt presset forud for valget søndag, hvor den potentielt kan miste magten.

Vance siger, at han er kommet til Ungarn for at hjælpe Orbán så meget som muligt før valget.

– Jeg ønsker at sende et signal til alle og især bureaukraterne i Bruxelles, der har gjort alt, hvad de kan, for at holde Ungarns folk nede, fordi de ikke kan lide den leder, der rent faktisk forsvarer det ungarske folk, siger Vance.

Han kalder det ifølge nyhedsbureauet Reuters et af de værste eksempler på valgindblanding.

– Bureaukraterne i Bruxelles har forsøgt at ødelægge Ungarns økonomi. De har forsøgt at gøre Ungarn mindre energiuafhængig. De har forsøgt at øge omkostningerne for de ungarske forbrugere. Og de har gjort det hele, fordi de hader denne her fyr, siger Vance med henvisning til Orbán.

Imens taler den ungarske premierminister om en “guldalder” i forholdet mellem USA og Ungarn.

Også USA storroser forholdet.

– Forholdet og venskabet mellem Ungarn og USA er meget vigtigt for os, siger Vance, inden han og Orbán skal tale bag lukkede døre.

– Dels fordi vi elsker det ungarske folk og dette fantastiske land og dets kultur, men også fordi præsidenten elsker dig, og det gør jeg også, fordi du er så vigtig en del af det, der gør Europa stærkt og velstående, siger vicepræsidenten.

Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i 16 år.

Men meningsmålinger fra uafhængige institutter forudser en klar sejr til det konservative og pro-europæiske oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.

Péter Magyar er tidligere medlem af Orbáns parti, Fidesz.

Asli Aydintasbas fra tænketanken Brookings Institution har kaldt besøget fra Vance “en klar støtte til Viktor Orbán inden hans livs sværeste valg”.

– For Trump-administrationen er Orbán ikke blot en konservativ meningsfælle, men en central figur i forsøget på at etablere en illiberal blok inde i Europa. Falder Orbán, lider bevægelsen, siger Aydintasbas.

En “hel civilisation kommer til at dø” i aften og vil aldrig vende tilbage, skriver USA’s præsident, Donald Trump, i fortsatte trusler mod Iran.

– Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil det formentlig komme til, skriver han på det sociale medie Truth Social.

Den amerikanske præsident åbner også for, at noget andet kan ske.

– Nu hvor vi har fået et komplet og totalt regimeskifte, hvor anderledes, klogere og mindre radikaliserede hjerner råder, kan der måske ske noget revolutionært vidunderligt – hvem ved?, skriver præsidenten.

– Det finder vi ud af i aften, et af de vigtigste øjeblikke i verdens lange og komplekse historie. 47 år med afpresning, korruption og død får endelig en ende. Gud velsigne Irans storslåede folk, fortsætter han.

Truslen kommer, mens præsidenten har krævet, at Hormuzstrædet åbnes inden klokken 02.00 onsdag dansk tid – ellers vil Iran blive ramt af omfattende angreb på kraftværker og broer.

Trump har flere gange tidligere rykket sin deadline.

Samtidig med Trumps seneste trusler er der meldinger om angreb en række steder i Iran, blandt andet mod olieøen Kharg.

Iran har ikke umiddelbart vist tegn på at ville imødekomme kravene fra Trump.

Men ifølge to pakistanske kilder, der udtaler sig til nyhedsbureauet Reuters, er der stadig forsøg på at få stablet forhandlinger på benene mellem USA og Iran.

Der er tirsdag ingen tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav om at åbne Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.

Ifølge kilden kan forhandlinger om varig fred først begynde, når USA og Israel stopper med at angribe, giver garanti for ikke at genoptage angrebene og tilbyder at kompensere skaderne påført Iran som følge af angrebene.

Den iranske kilde oplyser derudover, at enhver fremtidig aftale kun kan lade sig gøre, hvis den sikrer, at Iran bevarer kontrollen over Hormuzstrædet og har mulighed for at opkræve gebyrer fra skibe, der passerer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har givet Iran indtil klokken 02 natten til onsdag dansk tid til at ophæve blokeringen af olietransporten fra golflandene gennem strædet.

Hvis ikke det opfyldes, har Trump truet med at ødelægge samtlige broer og kraftværker i Iran inden for fire timer.

Trump fremsatte sin deadline i et opslag på sociale medier søndag, hvor han blandt andet skrev “åbn det fucking stræde, I galninge, ellers kommer I til at bo i helvede, VENT OG SE!”.

Flere iranske embedsmænd har dog beskrevet udmeldingen som desperat eller vanvittig, og Iran har afvist Trumps krav og til gengæld truet med at angribe infrastruktur i USA’s allierede lande i Golfen.

Mens Donald Trump kæmper for at få mere olie transporteret ud gennem strædet, så har flere asiatiske lande lavet aftaler med Iran på egen hånd i de seneste uger.

Ifølge det britiske medie BBC har lande som Pakistan, Indien, Filippinerne og Kina lavet aftaler direkte med Iran og har fået skibe sikkert gennem det hyppigt omtalte stræde.

Det vides dog ikke endnu, hvad omfanget af de her aftaler er, hvor lang tid de vil vare, og hvor holdbare de er i længden.

Den iranske ø Kharg, der har en række olieanlæg, er blevet ramt af flere angreb.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Mehr ifølge Reuters tirsdag.

Kharg-øen er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

På øen ligger et netværk af anløbsbroer, olietanke, rørledninger og anden infrastruktur, som bruges i forbindelse med udskibning af størstedelen af Irans olie.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at ødelægge øen. I løbet af marts udførte USA angreb på Kharg.

Meldingerne kommer på et højspændt tidspunkt i den igangværende krig mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden side.

Trump har krævet, at Hormuzstrædet åbnes inden klokken 02.00 onsdag dansk tid – ellers vil Iran blive ramt af omfattende angreb på kraftværker og broer. Trump har flere gange tidligere rykket sin deadline.

Nogenlunde samtidig med meldinger om eksplosioner på Kharg-øen siger det israelske militær, at det har gennemført en angrebsbølge mod iransk infrastruktur.

Også fra iransk side bliver der rapporteret om angreb flere steder.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Teheran, den nærliggende by Karaj, en motorvej i det nordlige Iran og en jernbanebro i det centrale Iran.

Irans Revolutionsgarde siger, at hvis USA går over Irans “røde grænser”, så vil reaktionen ramme mere end blot regionen.

Den omfattende uro i Mellemøsten har ført til stigende olie- og gaspriser, da mange skibe afholder sig fra at sejle gennem Hormuzstrædet, som har stor betydning for verdenshandlen.

Der er tirsdag ikke umiddelbart tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav, skriver Reuters.

En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.

Mette Abildgaard bliver gruppeformand for De Konservatives nye folketingsgruppe.

Det oplyser partiet i en skriftlig meddelelse til Ritzau tirsdag.

Hidtil har partiformand Mona Juul været gruppeformand, men den post gives altså nu videre til Abildgaard, der også er partiets politiske ordfører.

– Mette Abildgaard er både dygtig og erfaren, hvilket især vores nyvalgte vil få stor glæde og gavn af med hende som gruppeformand, udtaler Mona Juul i meddelelsen.

Abildgaard var også gruppeformand fra 2016 til 2019, og hun ser frem til at genindtage rollen.

– Vi står stærkt med en kompetent folketingsgruppe efter valget, som består af stærke rutinerede kræfter, men også nye og unge kræfter, som jeg glæder mig enormt meget til at arbejde sammen med, siger hun.

Gruppeformanden står for at lede partiets folketingsgruppe og er som oftest ordstyrer på partiets gruppemøder.

Det er uvist, om Mette Abildgaard også fortsætter som politisk ordfører – en rolle hun har indtaget siden 2016.

Det skal der tages stilling til, når ordførerskaberne skal fordeles i folketingsgruppen, hvilket først sker på den anden side af regeringsdannelsen, skriver partiet.

Valget af Mette Abildgaard som gruppeformand er sket på Mona Juuls initiativ og med opbakning fra gruppen, skriver De Konservative.

Helle Bonnesen er valgt som gruppenæstformand, skriver partiet.

Alle Folketingets partier skal i den kommende tid udvælge en gruppeformand, når de konstituerer sig og uddeler ordførerskaber.

Flere partier skal med sikkerhed skifte ud på posten.

Det gælder blandt andet Venstre, hvor gruppens tidligere gruppeformand Hans Andersen ikke blev genvalgt.

Det samme gælder for Danmarksdemokraterne, hvor gruppeformand Peter Skaarup ikke fik et mandat ved folketingsvalget.

Hvis den historiske og farverige Palads-bygning i København skal renoveres, må en kommende udbygning af den eksisterende bygning ikke udføres i grå nuancer.

Sådan lyder det i et forslag til ændringer til en ny lokalplan vedrørende Palads, som skal til afstemning i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget mandag.

Det er Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, som har foreslået ændringerne, efter at lokalplansforslaget har været i høring.

Hvis lokalplanen bliver vedtaget, vil den give lov til, at Palads bliver udvidet med 5900 kvadratmeter.

Det skal overvejende ske ved, at der bygges nye etager på den nuværende bygning.

I lokalplansforslaget lyder det, at bygningen fortsat skal huse en biograf, mens der på de øvre etager skal være et hotel.

Forslaget blev godkendt i Københavns Borgerrepræsentation i oktober 2025, hvorefter det blev sendt i offentlig høring.

Under en offentlig høring kan borgere, virksomheder og organisationer indsende udtalelser om for eksempel en lokalplan.

Forvaltningen har modtaget 3128 høringssvar om renoveringen og udbygningen af Palads.

Cirka 200 af dem har handlet om de nye etagers udtryk og arkitektur.

En del af høringssvarene var imod mere beton og glas i bybilledet, og der blev udtrykt en bekymring for, at “en fremtidig påbygning vil fremstå grå”, skriver forvaltningen i den nye indstilling.

I forslaget til den nye lokalplan udpeges bygningen desuden som bevaringsværdig.

Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.

I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Paul Gernes.

Bygningen er ejet af Nordisk Film Biografer, som i flere år har haft et ønske om, at der skulle ske noget med den nuværende bygning.

Først var ønsket, at bygningen skulle rives ned, og der skulle bygges en helt ny bygning tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group.

Det forslag måtte Nordisk Film Biografer dog droppe i 2022, og efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.

Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.

En formodet gerningsmand er blevet dræbt, mens to andre formodede gerningsmænd er såret i forbindelse med en skudepisode i Istanbul nær det israelske konsulat i den tyrkiske by.

Det siger guvernøren i Istanbul, Davut Gül, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Også to betjente er blevet lettere såret, siger Gül.

Det var ifølge Gül tre personer, som stod bag et angreb med rifler og pistoler og endte i en skudveksling med politiet.

Der har ikke været nogen israelske diplomater på konsulatet i to et halvt år, forklarer guvernøren.

Kort efter de første meldinger om skudepisoden er der fortsat usikkerhed om antallet af dræbte. Tyrkiske medier har tidligere rapporteret om flere dræbte, mindst to.

Video fra Reuters viser en politibetjent, der trækker en pistol og tager dækning, mens der kan høres skud.

En person kan ses dækket af blod.

Tyrkiets justitsminister siger tirsdag, at der vil ske en efterforskning af skyderiet.

Mustafa Ciftci, som er indenrigsminister, siger, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.

Der er ofte mange bevæbnede betjente i området nær det israelske konsulat, og efter skudepisoden viser tv-billeder, at betjente patruljerer nær den diplomatiske bygning.

Skudepisoden fandt sted nær en stor motorvej lige efter middagstid – og lige uden for et tårn, hvor det israelske konsulat ligger.

I nærliggende bygninger, hvor banker med tusindvis af ansatte holder til, kunne skuddene høres, mens der var frokostpause.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

Reuters

Lokale overenskomstforhandlinger for mere end 7000 ansatte i Forsvaret er brudt sammen.

Det skriver fagforeningen Centralforeningen for Stampersonel, der repræsenterer de ansatte, i en pressemeddelelse.

I februar blev der indgået et forlig på området som en del af overenskomstforhandlingerne for de statsligt ansatte.

Her blev der afsat 275 millioner kroner til højere lønninger i Forsvaret, som skulle forhandles helt på plads lokalt.

Men det er ikke lykkedes, lyder det tirsdag.

Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for fagforeningen, siger i meddelelsen, at parterne langt hen ad vejen har haft et konstruktivt forhandlingsforløb.

– I 11. time stod det klart, at arbejdsgiver – Personelkommandoen (PKOM) – havde underskrevet resultatpapirer med de øvrige militære organisationer. De aftaler skaber en helt uacceptabel skævvridning af hele lønstrukturen og balancen i Forsvaret, mener formanden.

– Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene, det vil sige sergenter, oversergenter og til dels seniorsergenter, vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren.

– Det kan vi ikke acceptere, og derfor måtte vi stoppe forhandlingerne.

Forhandlingerne sendes nu tilbage til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det betyder ifølge DR, at styrelsen skal forhandle med de forskellige fagforeninger i Forsvaret.

Pengene blev afsat med det formål at fastholde og rekruttere militært personel.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede forliget den 11. februar, lød det, at konstabler og korporaler skulle have mest i lønposen, mens officerer ville få mindst.

Grundlønnen for en soldat er i dag på omkring 24.000 kroner månedligt.

Den nuværende nyhedsdirektør på TV 2, Ulla Pors, skal fremover være indholdsdirektør på TV 2 med ansvar for mediets indhold på tværs af nyheder og programmer.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Ulla Pors indtræder desuden i TV 2’s direktion fra 1. maj, lyder det.

Anne Engdal Stig Christensen, som er administrerende direktør på TV 2, fremhæver Ulla Pors’ lederevner og erfaring.

– Ulla har unik erfaring med indhold, nyheder og digital omstilling og for at oversætte vores indhold til danskernes behov både nu og her og i fremtiden, siger hun i pressemeddelelsen.

Anne Mette Svane, som i dag er chefredaktør for TV 2 News, bliver TV 2’s nye nyhedsdirektør.

Rokaden sker, efter at det tidligere tirsdag blev meddelt, at indholdsdirektør Lotte Lindegaard havde besluttet at forlade posten for i stedet at blive fiktionschef på TV 2.

En 84-årig mand har siden slutningen af februar siddet fængslet i Danmark efter krav fra Rwanda om udlevering i en sag om folkedrab.

Det afslører dokumenter fra Retten i Holbæk, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Manden nægter sig skyldig og har modsat sig kravet om udlevering.

Gennem årene har omkring en håndfuld sager om den 100 dage lange massakre på den etniske tutsi-befolkning, der foregik i det centralafrikanske land i foråret og sommeren 1994, været rettet mod gerningsmænd, der opholdt sig i Danmark.

Den 84-årige mand har siden sommeren 2009 boet i Danmark. Frem til sin anholdelse om formiddagen den 25. februar boede han i Kalundborg.

Han har to børn og otte børnebørn her i landet samt en kolonihave, hvor han bedriver biavl.

Derudover har han fire børn i Belgien, to i England og to i Rwanda samt yderligere 30 børnebørn, fremgår det af retsdokumenterne.

Men det er hverken biavl eller børnebørn, der er centrum i sagen. Det er hans fortid, hvor han angiveligt har deltaget aktivt ved flere lejligheder i brutale massakrer på både mænd, kvinder og børn.

I januar 2009 blev manden ved en domstol i Cyato-sektoren nær Kivusøen i Rwanda idømt fængsel på livstid for folkedrab og medvirken til folkedrab.

Det er på baggrund af den dom, at han har været efterlyst.

Dommen blev afsagt, uden at manden selv var til stede. Han havde nemlig via nabolandet Uganda forladt Rwanda i december året før, og da han i februar blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, nægtede han sig skyldig i det anklageskrift, som anklagemyndigheden i Danmark har modtaget fra Rwanda.

Anklageskriftet fra Rwanda beskriver dels, hvordan den 84-årige angiveligt på en dag i april i 1994 sammen med en gruppe mænd ankom til et katolsk sogn, hvor tutsier havde søgt tilflugt.

Den 84-årige – dengang var han 52 år – deltog ifølge anklageskriftet i folkedrab ved at råbe navne op på personer, som derefter blev ført ud og dræbt med skydevåben, sværd, stave eller macheter.

200 mistede livet ved den lejlighed.

Ved en anden episode i maj 1994 ankom manden sammen med andre mænd til en præstebolig, hvor tutsi-flygtninge forsøgte at forsvare sig med sten og ved at kravle op på bygningers tage, inden de blev dræbt, lyder det i anklageskriftet.

Hvor mange tutsier der mistede livet den dag, er uvist, men der skulle ifølge anklageskriftet være tale om “et stort antal”.

Anklageskriftet nævner derudover, at den 84-årige skulle have bistået med træning af den paramilitære Interahamwe-milits ved allerede i juli 1993 at have indkøbt buer og pile til en mand og hans nevø og oplærte dem i at bruge dem.

Manden og nevøen sørgede derefter for, at flere mænd blev oplært i bueskydning og våbenbrug, og netop disse mænd blev ved flere lejligheder i april 1994 indsat til at angribe tutsier.

Ifølge anklageskriftet stod den 84-årige for at indsætte militsen mod tutsier ved flere lejligheder i den blodige april måned det år.

Anklageskriftet beskriver de forskellige episoder i detaljer og omtaler blandt andet, hvordan en mand tilbød morderbanden en radio og 5000 franc for at skåne børnenes liv. Et tilbud, som blev afslået.

Folkedrabet i Rwanda fandt sted i løbet af tre måneder i 1994, og ifølge Dansk Institut for Internationale Studier blev 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel.

Det var ekstreme hutuer og deres medløbere, som begik drabene – mange blev dræbt med primitive våben som macheter, sværd og køller.

Anklagemyndigheden i Danmark fik i 2023 kendskab til, at der i Danmark opholdt sig en mand, som muligvis var identisk med en person, der i Rwanda var dømt for folkedrab i 2009.

I april 2024 henvendte de danske myndigheder sig til Rwanda, og 6. februar modtog Danmark så en begæring om udlevering.

Retten i Holbæks afgørelse om varetægtsfængsling af den 84-årige er ikke en stillingtagen til hans skyld, men drejer sig alene om, at han skal være fængslet, indtil spørgsmålet om udlevering er afgjort.

Retten har vurderet, at der er risiko for, at manden vil forsøge at undgå udlevering ved at flygte til udlandet, og af den grund skal han være fængslet. Retten skal efter planen tage stilling på ny den 21. april.

Den danske stregspiller Kathrine Heindahl er indkaldt til den nuværende landsholdssamling og får comeback i den rødhvide trøje efter graviditet og barsel.

Det skriver DanskHåndbold på forbundets hjemmeside.

De danske håndboldkvinder er samlet i denne uge for at spille to kampe i EHF Euro Cup mod Tjekkiet og Tyrkiet.

I lejren erstatter Heindahl Sofie Bardrum, der er sendt hjem på grund af en skade. Landsholdsveteranens seneste optræden i rødt og hvidt var sejren i bronzekampen mod Sverige ved OL i Paris i 2024.

– Heindahl har gjort det godt for Team Esbjerg i både ligaen og Champions League, og med skaden til Sofie Bardrum var det naturligt at sende bud efter hende, siger Helle Thomsen.

Planen er, at Heindahl skal spille torsdagens kamp mod tjekkerne. Derefter støder Nanna Hinnerfeldt til og spiller søndagens opgør mod Tyrkiet.

Heindahl vendte i september tilbage for Team Esbjerg, to måneder efter at have født, men landstræner Helle Thomsen fandt ikke plads til hende ved VM-slutrunden i november og december.

Veteranen fik landsholdsdebut i 2010 og har i alt spillet 145 kampe i landsholdstrøjen.

I 2025 blev der pantet 2,2 milliarder flasker og dåser. Det er rekordmange.

Det viser tal fra Dansk Retursystem, som driver det danske pantsystem.

Ifølge selskabet er det med til at gøre en forskel for klimaet, når danskerne returnerer drikkevareemballage.

– Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb, siger Kasper Qvant Schmidt, der er direktør i Dansk Retursystem, i en pressemeddelelse.

– Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen – såkaldt closed loop, der sparer råstoffer og energi.

Mere end ni ud af ti flasker og dåser blev returneret sidste år.

I meddelelsen giver selskabet udtryk for, at danske bryggerier og dermed også forbrugerne kan blive udfordret af nye EU-krav i fremtiden.

Kravene gør ifølge Dansk Retursystem, at genbrugsflasker skal udgøre mindst ti procent af drikkevareemballagerne i 2030 og op til 40 procent i 2024.

Det kan blive dyrt for bryggerierne og altså også for forbrugerne, lyder vurderingen.

– At indføre flere genbrugsglasflasker vil ikke give reelle klima- eller miljøgevinster, men vil i stedet pålægge danske bryggerier store omkostninger, reducere effektiviteten i pant- og retursystemet og i sidste ende føre til højere priser og ringere udvalg for forbrugerne.

– Derfor bør Folketinget og den kommende regering søge en undtagelse hos EU-Kommissionen, så flasker og dåser i pant- og retursystemet fritages fra EU’s genbrugskrav, mener direktør Kasper Qvant Schmidt.

Dansk Retursystem har drevet pantsystemet siden 2002, fremgår det af virksomhedens hjemmeside.

Det gør virksomheden, som er nonprofit, under tilsyn fra Miljøministeriet.

En ung svensk mand bør idømmes fængsel på livstid for at have dræbt en mand på åben gade nær Vesterport Station i København den 19. oktober 2023.

Det siger en anklager tirsdag formiddag til nævninger og juridiske dommere i Københavns Byret.

Den nu 21-årige svenske statsborger var forklædt som madbud, da han på klos hold affyrede en pistol mod en 37-årig mand.

I myldretiden optrådte han med en Wolt-termotaske på ryggen og var også iført en kasket og jakke fra Just Eat. Han flygtede på et el-løbehjul.

To halvbrødre var tiltalt for at stå bag forbrydelsen ved at have fået svenskeren til at begå drabet, men nævningetinget frikendte før påske de to.

Der var ikke enighed om afgørelsen.

Fire nævninger ud af de seks ville kende de to skyldige. Derimod mente to nævninger og de to juridiske dommere, at der ikke var tilstrækkeligt med bevis.

Den unge svensker har tilstået og har hævdet, at han selv fandt på at tage over Øresund for at bruge en pistol på gaden.

Han affyrede fem skud. Offeret, en 37-årig mand fra Slagelse, blev ramt en gang i ryggen og to gange i hovedet. Han døde på stedet.

Gerningsmanden gik i gymnasiet i Malmø og havde planer om at blive bilmekaniker, har han fortalt under en afhøring hos politiet.

Dette har dog lange udsigter.

– Der er ingen formildende omstændigheder, siger anklager Alexander Palne i sit indlæg tirsdag om straffen.

Den spinkle mand, der har skæg og sit sorte hår redt bag ørerne, lytter opmærksomt på, hvad der bliver sagt.

Hans forsvarer, advokat Martin Andersen, beder om en straf på fængsel i 16 år.

Afgørelsen kommer senere tirsdag.

En russisk drone har ramt en bybus i det østlige Ukraine og dræbt tre mennesker.

Det siger ukrainske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også 12 mennesker blev såret i angrebet, der ramte byen Nikopol i Dnipropetrovsk-regionen.

– Det er et ødelæggende angreb på offentlig transport. Det skete i myldretiden, mens folk var på vej på arbejde, skriver den ukrainske indenrigsminister, Ihor Klymenko, på Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart udtalt sig.

Nikopol er en frontlinjeby, som ligger ved floden Dnepr.

Ifølge Oleksandr Hanzja, som er leder af regionens militære administration, skete angrebet på bussen i den centrale del af byen.

– Den var ved at køre hen til stoppestedet – der var både mennesker om bord og ved stoppestedet, skriver Hanzja ifølge AFP.

Tirsdag har der også været meldt om flere andre angreb i den over fire år lange krig.

I løbet af natten blev to drenge dræbt i Rusland og Ukraine, oplyser myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det russiske forsvarsministerie blev der nedskudt 45 ukrainske droner over landet natten til tirsdag, mens Ukraine også melder om talrige droneangreb fra Rusland.

Forsøgene på at finde en diplomatisk løsning på krigen har den seneste tid mistet fart, og imens har Ukraine intensiveret angreb på den russiske olieinfrastruktur. Det skriver Reuters.

Blandt andet har der i løbet af de seneste uger været meldt om flere angreb på russiske havnebyer ud til Østersøen. Flere ukrainske droner er også styrtet ned i Finland – muligvis efter elektroniske forstyrrelser fra Rusland.

Et fransk højhastighedstog er tirsdag morgen kollideret med en militærlastbil på strækningen mellem Dunkerque og Paris.

Det oplyser nyhedsbureauet TT.

Ifølge det franske medie TF1 er TGV-toget blevet afsporet efter sammenstødet. TF1 oplyser, at toget transporterede omkring 250 personer.

En kilde fra politiet oplyser til TF1, at det fremgår af en foreløbig rapport fra stedet, at lokomotivføreren er omkommet i ulykken, og at mindst 27 personer er blevet såret. Føreren af militærlastbilen er blevet alvorligt kvæstet.

Det vides ikke, hvor hurtigt højhastighedstoget kørte, da kollisionen skete, men togene kører normalt med en hastighed på omkring 320 kilometer i timen på kommercielle ruter i Frankrig.

Frankrigs nationale jernbaneselskab, SNCF, oplyser ifølge TF1, at busser er indsat for at evakuere passagerer, og al jernbanetrafik er blevet afbrudt i begge retninger på linjen mellem Béthune og Arras.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, ser gerne, at “vi får en regering på plads hurtigt”, efter at USA’s præsident, Donald Trump, igen har nævnt Grønland.

Det siger han på vej ind til regeringsforhandlinger i Statsministeriet tirsdag morgen ifølge DR.

Det kræver dog, at “vi alle viser en villighed til at gå på kompromis”, lyder det videre.

Pelle Dragsted sender ifølge TV 2 en appel til Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen.

– Det er ikke os, der udelukker at forhandle med Løkke.

– Men det kræver, at vi alle sammen, og det gælder også Lars Løkke, viser en vilje til kompromis og en vilje til at bøje os mod hinanden, siger Dragsted.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har de seneste to uger afsøgt en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Men da de tre partier langt fra har flertal, kræver det støtte fra flere partier – og her har forhandlingerne særligt kredset om Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne.

Men Lars Løkke har ikke været positivt stemt over for Enhedslistens potentielt afgørende rolle for sådan en regering.

Han har i stedet appelleret til, at “Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative kommer ned fra de lygtepæle”.

Alternativet er til forhandlinger tirsdag morgen sammen med Enhedslisten.

Politisk leder Franciska Rosenkilde siger til DR, at hun “tror godt”, at partierne kan blive enige om den økonomiske politik.

Ifølge DR skal Moderaterne til forhandlinger tirsdag eftermiddag.

Københavns Kommune vil som noget nyt afholde en fælles sidste skoledag for alle byens afgangselever fra folkeskolen i Fælledparken 13. maj.

Det oplyser Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning i en pressemeddelelse.

Den fælles sidste skoledag, der i meddelelsen bliver omtalt som en endagsfestival, bliver introduceret for at “gøre op med tidligere års uroligheder på sidste skoledag”.

Urolighederne fra tidligere år, der refereres til, drejer sig blandt andet om flere overfald og om unge, der er blevet hentet af ambulancer på grund af et for højt alkoholindtag.

– Alle Københavns afgangselever fortjener en sjov og tryg sidste skoledag sammen med deres klassekammerater. Derfor er jeg glad for, at vi de næste to år kan tilbyde en velorganiseret fest med musik, madboder og gode minder, udtaler Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).

Der er i alt blevet afsat 5,6 millioner kroner til initiativet, som foreløbigt gælder for de næste to år. Endagsfestivalen bliver helt uden alkohol.

Københavns Politis ledende politiinspektør, Gert Sejbak, oplyser, at de vil være til stede hele dagen.

– Festivalen samler afgangseleverne på ét sted, og det skaber nogle trygge rammer, der giver os bedre muligheder for at passe på de unge, fortæller han.

Konceptet med en endagsfestival som sidste skoledag blev testet i Bellahøj sidste år for skolerne i Brønshøj-Husum og Vanløse, hvor 1800 afgangselever deltog.

Men det er nyt, at konceptet nu kommer til at gælde samtlige af de omkring 6000 københavnske afgangselever – inklusive 10. klasser og privatskoler.

Konceptet for i år er skabt i samarbejde med paneler bestående af elever fra forskellige skoler. Derudover har elevrådsrepræsentanter, fælleselevråd og lærere fra udskolingen været en del af planlægningen.

Det vil være gratis for både skoler og elever at deltage, og eleverne vil blive transporteret til Fælledparken sammen med medarbejdere fra deres skole, medmindre skolen er i gå-afstand eller en privat- eller friskole.