Seneste nyheder

Københavns Kommune vil som noget nyt afholde en fælles sidste skoledag for alle byens afgangselever fra folkeskolen i Fælledparken 13. maj.

Det oplyser Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning i en pressemeddelelse.

Den fælles sidste skoledag, der i meddelelsen bliver omtalt som en endagsfestival, bliver introduceret for at “gøre op med tidligere års uroligheder på sidste skoledag”.

Urolighederne fra tidligere år, der refereres til, drejer sig blandt andet om flere overfald og om unge, der er blevet hentet af ambulancer på grund af et for højt alkoholindtag.

– Alle Københavns afgangselever fortjener en sjov og tryg sidste skoledag sammen med deres klassekammerater. Derfor er jeg glad for, at vi de næste to år kan tilbyde en velorganiseret fest med musik, madboder og gode minder, udtaler Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).

Der er i alt blevet afsat 5,6 millioner kroner til initiativet, som foreløbigt gælder for de næste to år. Endagsfestivalen bliver helt uden alkohol.

Københavns Politis ledende politiinspektør, Gert Sejbak, oplyser, at de vil være til stede hele dagen.

– Festivalen samler afgangseleverne på ét sted, og det skaber nogle trygge rammer, der giver os bedre muligheder for at passe på de unge, fortæller han.

Konceptet med en endagsfestival som sidste skoledag blev testet i Bellahøj sidste år for skolerne i Brønshøj-Husum og Vanløse, hvor 1800 afgangselever deltog.

Men det er nyt, at konceptet nu kommer til at gælde samtlige af de omkring 6000 københavnske afgangselever – inklusive 10. klasser og privatskoler.

Konceptet for i år er skabt i samarbejde med paneler bestående af elever fra forskellige skoler. Derudover har elevrådsrepræsentanter, fælleselevråd og lærere fra udskolingen været en del af planlægningen.

Det vil være gratis for både skoler og elever at deltage, og eleverne vil blive transporteret til Fælledparken sammen med medarbejdere fra deres skole, medmindre skolen er i gå-afstand eller en privat- eller friskole.

En 37-årig mand forbliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger i sagen om bortførelse af et syv måneder gammelt barn i Haderslev.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg tirsdag morgen besluttet.

Manden er sigtet for at have bortført pigen, der sov i en barnevogn i en privat baggård 9. marts omkring klokken 18.

Barnet blev fundet cirka halvanden time senere på det nærliggende Hotel Norden.

Politiet fulgte lyden af barnegråd og fandt barnet på et værelse på hotellet.

Her blev den 37-årige mand anholdt.

Ud over bortførelse er manden sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

Da han blev anholdt, skal han ifølge politiet have sagt:

– Jeg har ikke gjort pigen noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ved retsmødet tirsdag morgen skulle en dommer tage stilling til, om der fortsat er grundlag for at varetægtsfængsle manden.

Forsvarsadvokat Klaus Ewald argumenterede for, at manden skulle løslades.

Specialanklager Tine Schjødt Fogh krævede varetægtsfængslingen forlænget og begrundede det med, at efterforskningen langtfra er slut.

En mobiltelefon tilhørende den tiltalte er blevet fundet på et andet værelse på hotellet, end der hvor manden blev anholdt.

Politiet er i gang med at udlæse telefonen, fortalte anklageren under retsmødet.

Det kom også frem, at der i en skraldespand på hotellet blev fundet et middel mod impotens.

Det fik den 37-årige mand, der var med på en videoforbindelse fra arresten, til at protestere:

– Har du spurgt min læge, om jeg får sådan nogle?

– Du sidder og lyver om alt, hvad du siger, lød det fra den sigtede, som var iført en mørk trøje og sad med armene over kors.

Dommeren bad ham flere gange tie stille og sammenfattede mandens indsigelser:

– Jeg noterer mig, du mener, der er mangler i efterforskningen.

Det kom også frem, at manden havde en sutteflaske i lommen, da han blev anholdt. Der blev også fundet tre sorte gummihandsker på værelset.

Pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og der er ifølge anklageren ikke fundet sædrester på hende.

Der er ikke kommet oplysninger frem om, at den sigtede havde nogen forudgående relation til hverken pigen eller hendes familie forud for hændelsen 9. marts.

Dommeren besluttede efter retsmødet på knap en halv time at varetægtsfængsle manden til 5. maj.

Fængslingsgrundlaget er en særlig bestyrket mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i bortførelse af barnet.

Det er hensynet til retshåndhævelsen, der ifølge dommeren nødvendiggør fortsat fængsling.

Mandens advokat tog i retsmødet forbehold for at kære den fortsatte fængsling til landsretten.

Tirsdag eftermiddag oplyser advokaten til DR Nyheder, at de har besluttet at kære kendelsen til landsretten, som så skal vurdere spørgsmålet om fortsat fængsling.

Det er tidligere besluttet, at der også skal foretages en mentalundersøgelse af den 37-årige.

Forsikringsselskabet LB Forsikring har modtaget 330 skadesanmeldelser, som relaterer sig til stormen Dave.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Anmeldelserne handler primært om skader på drivhuse, væltede hegn og trampoliner på afveje.

Særligt nordjyske kunder har været ramt.

– Vi har heldigvis ikke fået anmeldelser om meget omfattende ødelæggelser, men der kan komme mere ind i løbet af dagen i dag (tirsdag, red.) og de kommende dage, siger Maiken Sjöberg Russ, der er skadechef hos LB Forsikring.

Travlheden ved telefonerne har fået selskabet til at indkalde ekstra personale til at håndtere de mange henvendelser.

– Vi har haft travlt, og da vi i går kunne se, at mange af vores medlemmer var berørte af situationen, valgte vi ekstraordinært at kalde flere af vores kolleger på arbejde, så vi kunne hjælpe vores medlemmer, siger Maiken Sjöberg Russ.

– I første omgang handlede det om at registrere skaderne og vejlede medlemmerne. Nu forestår der et arbejde i at få behandlet alle sagerne og få hjælp til at udbedre dem.

Mandag oplyste selskaberne GF Forsikring og Codan også, at de havde modtaget flere hundrede anmeldelser.

Førstnævnte havde primært fået anmeldelser om skader på huse, mens Codans har lyttet til udfordringer om væltede træer.

Stormen fik fat i Danmark søndag. Her blev der målt vindstød af stormstyrke. Det var første gang siden 1997, at det skete i april måned.

Det fik politiet i Nordjylland til at fraråde al unødig udkørsel og færden. Borgere blev desuden advaret om risikoen for løse tagsten.

Det ruskede også andre steder i landet.

På Storebæltsbroen blev reglerne for passage kortvarigt strammet, og på Øresundsbroen blev trafikanter med vindfølsomme køretøjer anbefalet ikke at passere.

Israels militær advarer iranere mod at bruge tog eller at befinde sig i nærheden af jernbaner.

Det sker i et opslag på det sociale medie X tirsdag.

– For jeres sikkerheds skyld beder vi jer venligst om fra dette øjeblik og frem til klokken 21.00 iransk tid at undlade at anvende og rejse med tog gennem Iran, skriver militæret.

Irans hovedstad, Teheran, er halvanden time foran Danmark.

– Din tilstedeværelse på tog og nær jernbaneforbindelser sætter dit liv i fare, skriver militæret videre.

Både Israel og USA har været i krig med Iran, siden de begyndte at angribe landet 28. februar. Ayatollah Ali Khamenei, som var øverste leder for Iran, blev dræbt i første angrebsbølge.

Den seneste advarsel fra Israel kommer, mens USA’s præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20.00 amerikansk tid (klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lød det fra den amerikanske præsident.

– Hele landet kan blive sat ud af spil, og den nat kan være i morgen nat, sagde Trump mandag.

– Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjede han.

Trump afviste efter et spørgsmål fra en journalist at have nogen kvaler over, om USA skulle begå krigsforbrydelser ved at bombe Irans vigtige infrastruktur.

– Det er jeg ikke bekymret for, sagde han.

Genèvekonventionerne fastslår, at der skal skelnes mellem civile personer og genstande på den ene side og kombattanter og militære mål på den anden.

Trump ønsker Hormuzstrædet åbnet, da internationale priser på blandt andet olie og gas er steget kraftigt, da mange skibe af sikkerhedshensyn afholder sig fra at sejle gennem det normalt travle stræde under den igangværende konflikt.

I den første meningsmåling fra Voxmeter efter folketingsvalget er Dansk Folkeparti nu det største borgerlige parti.

Dansk Folkeparti står til 10,3 procent i målingen, der er indsamlet fra 30. marts til 5. april.

Ved valget 24. marts blev Morten Messerschmidts parti mere end tredoblet og fik 9,1 procent af stemmerne. Men både Venstre og Liberal Alliance blev større blandt de blå partier.

Senest Dansk Folkeparti blev målt til over ti procent i Voxmeters ugentlige målinger for Ritzau var i juni 2019.

I målingen fortsætter De Konservative også sin fremgang. Ved valget fik partiet 7,6 procent af stemmerne, og i den nye måling står De Konservative nu på 8,8 procent.

Det er det samme som Venstre, mens Liberal Alliance får opbakning fra 8,7 procent af vælgerne.

Liberal Alliance lignede i lang tid et parti, der ville få over ti procent af stemmerne ved folketingsvalget, men på valgdagen endte resultatet på 9,4 procent.

Siden har partiet måtte ekskludere nyvalgte Cecilie Liv Hansen. Ifølge partiet fordi at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og det løj hun om.

Også Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti har været ramt af dårlige sager i de to uger, der er gået siden folketingsvalget.

Partiet fik ved valget 2,1 procent af stemmerne og fire mandater.

Nu er der to medlemmer tilbage af folketingsgruppen, efter at Jacob Harris og Emilie Schytte er blevet løsgængere. Jacob Harris blev ekskluderet, mens Emilie Schytte selv forlod partiet.

I den nye måling fra Voxmeter er Borgernes Parti på 1,6 procent og under spærregrænsen.

Der er en statistisk usikkerhed på maksimalt 2,5 procentpoint for de enkelte partier i målingen.

Når lærere forlader et job i folkeskolen, søger de mod job med lavere løn, men hvor de har lavere risiko for at blive sygemeldt.

Det viser et forskningsprojekt fra Rockwool Fonden.

Her er konklusionen, at lærere, som skifter fra et folkeskolejob, skifter til et job, hvor de i gennemsnit får 2000 kroner mindre i løn om måneden.

Samtidig er lærernes risiko for at ende på sygedagpenge 12 procentpoint lavere.

– Vores analyse tyder på, at lærerne, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre, siger Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, i en pressemeddelelse.

Derfor mener han, at det er vigtigt at kigge på arbejdsvilkår og ikke kun løn, hvis man vil fastholde eller rekruttere flere lærere til folkeskolen.

Flere rækker ud til Offerrådgivningen for at få hjælp efter at have været ude for en ulykke eller udsat for kriminalitet.

I 2025 ydede Offerrådgivningen 7914 rådgivninger i Danmark.

Det er en stigning på 10,9 procent sammenlignet med året før og samtidig det højeste antal nogensinde.

Det skriver Offerrådgivningen i en pressemeddelelse.

Selv om tallene vidner om, at mennesker har været udsat for noget svært, er det alligevel positivt med en stigning. Det mener Knut A. Gulbrandsen, som er landsformand for Offerrådgivningen.

– Det betyder, at flere får den støtte og nogen at tale med, når de står i en svær situation, siger han i pressemeddelelsen.

Han mener, at stigningen er et resultat af styrket samarbejde med blandt andet politiet, banker og sundhedsvæsenet.

– Vi oplever, at flere fagpersoner omkring borgerne kender til os og aktivt henviser videre. Samtidig har vi arbejdet målrettet med at gøre os mere synlige, så flere ved, at de ikke står alene, siger landsformanden i meddelelsen.

Offerrådgivningen yder støtte og rådgivning til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker.

Organisationen har en lokal afdeling i her politikreds. Samlet set er der omkring 200 frivillige i de 12 lokale offerrådgivninger.

I 2025 var det især vold i nære relationer, vold, seksuelle krænkelser mod personer over 15 år og it-kriminalitet, som fyldte i rådgivningen, lyder det.

Offerrådgivningen indgik sidste år et samarbejde med Finans Danmark, som er bankernes interesseorganisation.

Samarbejdet skal gøre det lettere for bankerne at henvise ofre for digital svindel til en samtale hos Offerrådgivningen.

Samtidig indebærer samarbejdet også, at Finans Danmark har stillet efteruddannelse til rådighed for frivillige hos Offerrådgivningen for at hjælpe dem med at håndtere samtaler om digital svindel.

En tidligere australsk soldat er tirsdag morgen blevet anholdt af australsk politi i lufthavnen i storbyen Sydney i en sag om mulige krigsforbrydelser begået i Afghanistan.

Det skriver det australske medie ABC.

Den anholdte, 47-årige Ben Roberts-Smith, mistænkes for at have dræbt eller på anden måde været involveret i drab på flere ubevæbnede og ikke-fjendtlige afghanske statsborgere.

Drabene skulle være foregået fra april 2009 og frem til 2012.

Krissy Barrett, kommissær ved Australiens føderale politi, oplyser, at anklagerne mod Roberts-Smith er resultatet af en efterforskning, der har stået på siden 2021.

Det oplyser politikommissæren ifølge ABC på et pressemøde tirsdag.

– Det formodes, at ofrene blev skudt af den anklagede eller skudt af underordnede medlemmer fra forsvaret i tilstedeværelse af den anklagede eller på dennes ordre, siger Krissy Barrett.

Anholdelsen fandt sted tirsdag morgen, efter at den tidligere soldat var ankommet med fly til Sydney fra Brisbane.

Ben Roberts-Smith er højt dekoreret. Han har tidligere modtaget Australiens højeste militære tapperhedsmedalje, Victoria Cross.

Roberts-Smith ventes at blive fremstillet ved en domstol i Sydney senere på tirsdagen.

Den tidligere medlem af de australske specialstyrker ventes ifølge politiet formelt at blive anklaget for fem tilfælde af krigsforbrydelser. I alle sager er der tale om drab.

Maksimumstraffen er fængsel på livstid, skriver ABC.

Allerede tilbage i 2018 blev Roberts-Smith af flere medier sat i forbindelse med drab på afghanske krigsfanger.

Historierne i de australske medier førte til, at den tidligere soldat indledte en injuriesag.

Den tidligere soldat har hele tiden fastholdt sin uskyld. Så sent som i september betegnede han ifølge ABC anklagerne mod ham som “grove” og “ondsindede”.

Det er anden gang, at en australsk soldat anklages for at have begået krigsforbrydelser i Afghanistan.

I 2023 blev en anden soldat tiltalt i en sag, der også omhandlede drab. Retssagen ventes først at finde sted i februar 2027.

Den australske myndighed, OSI, der efterforsker mulige krigsforbrydelser begået af australske soldater i udlandet, har ifølge ABC undersøgt 53 sager siden 2021.

39 af sagerne er endt uden sigtelser, mens ti sager fortsat er i gang med at blive efterforsket.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har natten til tirsdag dansk tid talt med astronauterne på det bemandende rumfartøj “Orion” for at lykønske dem.

– I dag har I skrevet historie og gjort hele USA virkelig stolt, utrolig stolt, sagde Trump til de fire astronauter ifølge BBC.

– Vi har haft mange ting at være stolte af på det seneste, men der er intet som det, I gør – at kredse rundt om Månen for første gang i mere end et halvt århundrede og slå rekorden for den største afstand fra planeten Jorden, tilføjede han.

Astronauterne på “Orion” nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, et menneske har været fra Jorden.

Få timer tidligere havde “Orion” overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

“Orion” er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Rumfartøjet er bemandet af de fire astronauter Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

Natten til tirsdag dansk tid mistede Orion kortvarigt kontakten til Jorden, fordi Månen i omkring 40 minutter blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Donald Trump ville gerne vide, hvordan det var at være helt alene i rummet uden kontakt til Jorden.

Astronaut Victor Glover svarede, at han bad en lille bøn, men at han ellers var travlt optaget med arbejdet på den anden side af Månen.

– Vi havde travlt heroppe og arbejdede virkelig hårdt, og jeg må sige, at det faktisk var ret behageligt, lød det fra Glover ifølge BBC.

– Vi så noget, som intet menneske nogensinde har set, ikke engang Apollo, og det var fantastisk for os, lød det fra den anden astronaut Reid Wiseman.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er mandag rejst mod Ungarn, hvor han skal møde premierminister Viktor Orbán forud for søndagens parlamentsvalg.

Hans besøg er en støtteerklæring til højrefløjslederen i Ungarn i slutfasen op til valget, hvor Orbán ifølge meningsmålinger får svært ved at genvinde magten.

– Vi vil tale om en række emner relateret til forholdet mellem USA og Ungarn, siger J.D. Vance til journalister, da han tager afsted fra Andrews Air Force Base i udkanten af USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

– Selvfølgelig vil Europa, Ukraine og alt det andet helt sikkert spille en fremtrædende rolle, tilføjer den amerikanske vicepræsident.

Vance forventes at mødes med Orbán og også holde en tale om det tætte partnerskab mellem USA og Ungarn, oplyser vicepræsidentens kontor.

41-årige Vance er inden for den amerikanske administration en af de skarpeste kritikere af progressive og midtersøgende regeringer i Europa. Han er samtidig en af de mest ihærdige støtter af højreorienterede europæiske partier.

Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i 16 år. Ifølge analytikere har han nydt godt af skjult støtte fra Rusland for at øge chancerne for et genvalg.

Men vælgerne i Ungarn ser ud til at ville prøve noget nyt. Meningsmålinger fra uafhængige institutter forudser en klar sejr til det pro-europæiske oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.

På to år har Magyar opbygget en oppositionsbevægelse, der er i stand til at udfordre den siddende ungarske leders dominans.

Regeringsvenlige institutioner forudser derimod en sejr til Orbáns koalition mellem Fidesz og KDNP.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han og hans administration brudt med traditionen om at være tilbageholdende med at blande sig i udenlandske valg.

I stedet viser Trump-administrationen åbent og markant støtte til ledere, som er forenelige med deres ideologi og diplomatiske prioriteter.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, rejste i midten af februar til Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han ønskede Orbán held og lykke med valget.

Orbán er især på linje med Trump-administrationen i spørgsmål om migrationspolitik, som kom i fokus i Ungarn under flygtningekrisen for 10 år siden.

Han har flere gange besøgt Trumps Mar-a-Lago-resort i Florida.

J.D. Vances hustru, Usha Vance, deltager også i rejsen til Ungarn.

AFP

Højesteret i USA har mandag banet vejen for, at landets justitsministerium kan afvise en straffesag, hvor Steve Bannon – der er tidligere rådgiver for præsident Donald Trump – blev dømt.

Den 72-årige Bannon var en vigtig rådgiver for Trump under valgkampen i 2016, og han var chefstrateg for Trump i 2017 under præsidentens første embedsperiode.

Steve Bannon blev i 2022 dømt for to tilfælde af foragt for Kongressen i USA. Det skete, efter at han undlod at fremlægge dokumenter eller afgive vidneforklaring til et demokratisk-ledet udvalg i Repræsentanternes Hus, der undersøgte stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Mandag har højesteretten ophævet en lavere domstols afgørelse om at stadfæste Bannons dom.

I opfordringen til højesteretten om netop dette udfald har det lydt fra justitsministeriet, at det er i “retfærdighedens interesse”.

Ifølge BBC betyder mandagens afgørelse, at sagen bliver sendt tilbage til en føderal domstol i Washington D.C.

Her er det ifølge mediet sandsynligt, at dommen vil blive afvist.

Justitsministeriet har ifølge Reuters allerede anmodet om, at sagen her afvises.

Højesteret afviste i 2024 en anmodning fra Bannon om, at han skulle have lov til at undgå at afsone i et fængsel, mens hans ankesag blev behandlet. Han afsonede så fire måneder i et fængsel i delstaten Connecticut.

En afvisning af sagen nu vil derfor mest af alt være symbolsk, skriver BBC.

Advokat Evan Corcoran, som repræsenterer den tidligere Trump-rådgiver, har mandag budt Højesterets afgørelse i sagen velkommen.

– Det har været den ene kamp efter den anden i fem år, men i dag ophævede Højesteret en uretfærdig dom og bekræftede samtidig en grundlæggende regel – politik og retsforfølgelse blandes ikke, ligesom olie og vand, siger han.

Bannon har de seneste ti år bevæget sig i og omkring Trumps politiske kredse.

Han krediteres ofte som en central figur bag Trumps valgsejr i 2016.

Reuters

Støttepuljer og -ordninger, der skal hjælpe borgere i områder truet af oversvømmelser, risikerer at øge skævheden i Danmark.

Det skyldes, at den nuværende hjælp især er målrettet mod at redde værdier.

Det siger Steffen Damsgaard, formand for Landsdistrikternes Fællesråd, til Jyllands-Posten på baggrund af en ny rapport fra DTU.

– Vi frygter en virkelighed, hvor det i endnu højere grad er de områder, hvor værdierne er størst, der får mest hjælp, siger Damsgaard til mediet.

– Rapporten fra DTU viser, at der her er endnu et eksempel på, at Danmark er ved at knække over. At vi reelt har et A- og et B-samfund. Men det er ikke i orden. For det er folks liv og deres hjem, det handler om.

DTU-rapporten “Skader ved stormfloder i Danmark” viser, at der i fremtiden som følge af klimaforandringer vil ske skader på blandt andet bygninger, landbrug og veje for et stigende milliardbeløb.

Det skyldes, at havet omkring Danmark ventes at stige med 55 til 80 centimeter på grund af temperaturstigninger de næste 100 år.

De årlige udgifter forbundet med stormfloder ventes at stige fra tre milliarder kroner til mellem 18 og 29 milliarder kroner.

Rapporten udpeger 10 kommuner, hvor skaderne vil ramme særligt hårdt.

I ni af kommunerne har indbyggerne ifølge rapporten en lav indkomst.

Det drejer sig om Langeland, Morsø, Kalundborg, Samsø, Kerteminde, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Norddjurs og Lemvig.

Statens bidrag til kystbeskyttelse sker gennem flere forskellige ordninger.

I februar præsenterede regeringen klimatilpasningsplan II med en investeringspulje på 14,9 milliarder kroner over 12 år.

Derudover findes kystpuljen, der er en særlig pulje, hvorfra der kan ansøges om kystsikring. Aktuelt er der afsat 150 millioner kroner om året til puljen.

I efteråret vedtog et bredt flertal i Folketinget en accelerationspakke, der skal styrke kystpuljen og desuden gav støtte til 14 særligt udsatte områder og en stormflodssikring af hovedstaden.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S), der er formand for KL’s klima-, natur- og planudvalg, opfordrer ifølge Jyllands-Posten til at gøre kystpuljen permanent.

Winnerskjold fortæller til mediet, at det er kommuner med den dårligste økonomi, der har sværest ved at få midler fra puljen.

Han ønsker, at en ny regering hurtigt vil tage hånd om problemet.

Miljøminister Magnus Heunicke (S), der har ansvaret for støtteordningerne, har tidligere tilkendegivet, at kriterierne skal ændres. Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en ny kommentar fra ham.

Kystdirektoratet oplyser til Jyllands-Posten, at der i forbindelse med indgåelsen af accelerationspakken i efteråret var politisk enighed om at justere kriterierne for at yde støtte fra den kommende kystpulje.

FN’s Sikkerhedsråd ventes tirsdag at stemme om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne er der dog tale om en udvandet version af forslaget, da Kina – som har vetoret i rådet – har modsat sig en version, der godkender brug af magt.

Oliepriserne er steget kraftigt, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte militære angreb mod Iran.

Angrebene har udløst en konflikt, som har stået på i mere end fem uger, og som i vid udstrækning har fået Iran til at lukke det strategisk vigtige stræde.

Omkring en femtedel af al verdens olie transporteres normalvis gennem Hormuzstrædet.

Bahrain har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd, der har 15 medlemmer.

Landets forsøg på at sikre vedtagelse af en resolution om Hormuzstrædet har omfattet flere udkast, der skal imødegå modstand fra blandt andet Kina og Rusland.

Reuters har set den seneste udgave af forslaget, som ifølge nyhedsbureauet ikke indeholder en eksplicit godkendelse af brug af magt.

I stedet lyder det, at forslaget “kraftigt opfordrer stater, som har interesse i at benytte kommercielle søvejsruter i Hormuzstrædet, til at koordinere indsatser af en defensiv natur, som står mål med omstændighederne, for at bidrage til at sikre sikkerheden for sejlads gennem Hormuzstrædet”.

Bidragene kan omfatte “eskorte af handelsfartøjer og kommercielle fartøjer”, ligesom forslaget støtter bestræbelser på at “hindre forsøg på at lukke, blokere for eller på anden måde forhindre international sejlads gennem Hormuzstrædet”.

Ifølge de unavngivne diplomater er der større chance for, at den udvandede version af forslaget bliver vedtaget. Det er dog stadig uklart, om det vil lykkes.

Den kræver mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra de fem permanente medlemmer – Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

– Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO’s arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en “sikkerhedshændelse.”

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt, eller hvad der er sket.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at overtræde en våbenhvile, der blev indgået i oktober efter to års ødelæggende krig i Gazastriben.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det oplyser et lokalt hospital og Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Personerne skal have mistet livet nær en skole, der huser internt fordrevne. Det er fortsat uklart, hvad der konkret er sket.

Læger og beboere oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at palæstinensere var stødt sammen med medlemmer af en israelsk-støttet milits, som angiveligt angreb skolen i et forsøg på at bortføre nogle personer. Det skete angiveligt før det israelske luftangreb, lyder det.

Det israelske militær oplyser, at de er ved at undersøge hændelsen.

Israel har udført flere luftangreb i Gazastriben under våbenhvilen mod militante fra Hamas.

Ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder er mindst 723 mennesker blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft. FN betegner disse tal som troværdige.

Det israelske militær oplyser, at det har mistet fem soldater i Gazastriben i samme periode.

USA’s uddannelsesministerium har stoppet aftaler, der har til formål at beskytte transkønnede elevers rettigheder, med fem skoledistrikter og et college.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Beslutningen betyder, at ministeriet ikke længere vil spille en rolle i håndhævelsen af aftalerne. I dem kræves det, at skolerne gør en indsats for at overholde den føderale lov om borgerrettigheder.

Det gælder skoledistrikterne Cape Henlopen School District, som ligger i delstaten Delaware, Fife School District i Washington, Delaware Valley School District i Pennsylvania samt La Mesa-Spring Valley School District, Sacramento City Unified og Taft College i Californien.

USA’s føderale lov “Title IX”, der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

Under de tidligere demokratiske præsidenter Joe Biden og Barack Obamas administrationer har uddannelsesministeriet fortolket “Title IX” således, at det også omfattede beskyttelse af transkønnede og homoseksuelle elever.

USA’s nuværende republikanske præsident Donald Trumps administration har dog slået ned på skoler, der har forsøgt at tilpasse sig elevers kønsidentitet.

Administrationen har i Californien og Minnesota indledt retssager mod delstatslig politik, der tillader transkønnede elever at deltage i sportsgrene på tværs af skoler. Den har også sat gang i borgerrettighedsmæssige undersøgelser af flere skoler og universiteter på grund af deres politik vedrørende transkønnede elever.

Ifølge AP er mandagens melding fra ministeriet dog tilsyneladende det første kendte tilfælde, hvor administrationen har direkte opsagt aftaler, der tidligere var blevet forhandlet på plads med skolerne.

Kimberly Richey, som repræsenterer uddannelsesministeriet, siger ifølge AP, at beslutningen afspejler administrationens bestræbelser på at forhindre transkønnede elever i at deltage på pigers og kvinders sportshold og at bruge fælles omklædningsrum.

– I dag fjerner Trump-administrationen de unødvendige og ulovlige byrder, som tidligere administrationer pålagde skoler i deres utrættelige jagt på en radikal transkønnet dagsorden, siger hun i en skriftlig erklæring.

Den britiske regering er under et stigende pres, der handler om at nægte den amerikanske rapper Kanye West indrejse i Storbritannien.

Det sker, efter at den kontroversielle rapper er blevet annonceret som hovednavn til en musikfestival i London i juli.

Den 48-årige hiphopstjerne, der nu er kendt som Ye, er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

Hans konti på sociale medier, blandt andet på platformen X, er i den forbindelse flere gange blevet lukket ned.

Beslutningen om at booke Ye til Wireless Festival har fået flere virksomheder til at trække sig som sponsorer af festivalen.

Samtidig har oppositionspartiet Det Konservative Parti skrevet til den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, med en opfordring om at nægte den amerikanske kunstner indrejse i Storbritannien.

En kilde i ministeriet udtaler om sagen, at man er i gang med en gennemgang af rapperens tilladelse til at rejse ind i landet.

Indenrigsministeriet kommenterer normalt ikke personsager, skriver nyhedsbureauet Reuters. Mahmood har dog beføjelser til personligt at anmode om, at Ye bliver udelukket fra Storbritannien.

I januar tilbagekaldte ministeriet den såkaldte Electronic Travel Authorisation – en forudgående indrejsetilladelse til Storbritannien – for Eva Vlaardingerbroek, som er en hollandsk højreorienteret aktivist.

Det skete, efter at det blev vurderet, at hun har spredt misinformation og konspirationsteorier.

Melvin Benn, som er administrerende direktør for Festival Republic, der er en af festivalens arrangører, har forsvaret beslutningen om at lade Ye være hovednavn på trods af det, direktøren kalder afskyelige udtalelser.

Han opfordrer offentligheden til at vise rapperen tilgivelse.

Ifølge Benn vil Ye på scenen ikke få “en platform til at fremme holdninger”.

Amerikanerens musik bliver allerede spillet på kommercielle radiostationer i landet og er tilgængelig på nettet, lyder det. Samtidig har Ye en juridisk ret til at komme ind i landet og optræde, mener direktøren.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har tidligere beskrevet beslutningen om at booke Ye som dybt bekymrende.

Rapstjernen optrådte senest i Storbritannien i 2015, hvor han var hovednavn på Glastonbury Festival. Kanye West har to gange, i 2006 og 2009, spillet på Roskilde Festival.

Reuters

På et pressemøde mandag aften dansk tid gentog USA’s præsident, Donald Trump, sit ønske om at overtage Grønland.

Det halvanden time lange pressemøde handlede ellers om krigen mod Iran, som USA fører sammen med Israel.

Hen mod slutningen kom Trump ind på Nato og kritiserede alliancen for ikke at hjælpe USA.

Først omtalte han Natos generalsekretær, Mark Rutte, som en “vidunderlig fyr”, der skal besøge Trump onsdag.

Men Nato er en “papirtiger”, sagde Trump, med henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Og så faldt talen på Grønland.

– Det hele begyndte med Grønland, hvis I vil høre sandheden. Vi vil have Grønland. De vil ikke give det til os, og jeg sagde farvel (“bye-bye”), sluttede Trump, inden han forlod pressemødet.

Præsidenten uddybede dermed ikke sit budskab yderligere.

Det bemandede rumfartøj “Orion” har mandag aften dansk tid slået Apollo 13’s rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den hidtidige rekord blev sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 400.171 kilometer væk fra Jorden.

Om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

De indledte dagen med en besked fra afdøde Jim Lovell, som deltog i både Apollo 8- og 13-missionerne. Han havde optaget en video til astronauterne inden sin død som 97-årig sidste år, skriver AFP.

– Det er en historisk dag, og jeg ved, hvor travlt I får, men glem ikke at nyde udsigten.

– Velkommen til mit gamle nabolag. Jeg er stolt over at give stafetten videre til jer, mens I svinger rundt om Månen, lød det fra Lovell.

Astronauterne om bord på “Orion” er i radiokontakt med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Kaptajn Reid Wiseman , der leder Artemis-missionen, har ifølge BBC givet en opdatering på den udsigt, som hans besætning ser fra rumfartøjets vindue.

– Jorden er en lille halvmåne derude. Det er storslået, jeg fik et billede af den. Sådan en majestætisk udsigt herude, lyder det til Nasas kontrolcenter fra Wiseman.

Reid Wiseman tilføjer, at besætningen gerne vil navngivne nogle af de kratere, som de kan se “både med det blotte øje og med vores lange linser”, skriver BBC.

Han beder Nasa om lov til at navngive et af dem efter hans afdøde hustru, Carroll, som gik bort i 2020.

I 1968 opkaldte Jim Lovell også et månekrater efter sin hustru, Marilyn.

Astronauternes tur forbi Månen vil vare omkring seks timer. Her skal de tage detaljerede billeder ud gennem vinduerne på “Orion” af Månens overflade.

Astronauterne har forinden studeret en række månefænomener som en del af deres træning.

De skal også beskrive deres udsigt i realtid, mens et stort hold måneforskere tager noter herhjemme. Det gør de fra Nasas Johnson Space Center i den amerikanske storby Houston.

“Orion” blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Iran kan slås ud – “be taken out” – på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

– Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

– Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lyder advarslen fra den amerikanske præsident.

Og det kan ske i løbet af fire timer, siger han.

– Vi har en plan hvor – på grund af vores militære kraft – hver eneste bro i Iran vil blive jævnet med jorden inden klokken 12 i morgen aften. Hvert eneste kraftværk i Iran vil være ude af kraft, brænde, eksplodere og aldrig blive brugt igen, siger Trump.

– Jeg mener fuldkommen ødelæggelse inden klokken 12 (midnat/klokken 6 onsdag dansk tid, red.), og det vil ske over en periode på fire timer – hvis vi ønskede det.

På mandagens pressemøde gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

– Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Fra Irans øverste militærkommando lyder det efterfølgende, at Trump har vrangforestillinger. Det fremgår af en udtalelse fra talsperson Ebrahim Zolfaquari, skriver Reuters.

Trumps advarsler er “ubehøvlede, retorisk arrogante og grundløse trusler”, lyder det.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

– Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

– De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

Iran afviser et forslag fra USA om våbenhvile og understreger nødvendigheden af en permanent afslutning på den krig, som USA og Israel indledte for godt fem uger siden.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna mandag ifølge Reuters.

Men USA’s præsident, Donald Trump, understreger over for journalister ved Det Hvide Hus mandag, at tirsdag er den endelige tidsfrist for Iran.

– Krigen kan ende meget hurtigt, hvis de gør det, de bliver nødt til at gøre. De skal gøre visse ting. De ved det, de har så vidt vides forhandlet i god tro, siger han.

Han tilføjer, at USA har nærstuderet et iransk modforslag.

– De er kommet med et forslag, og det er et betydeligt forslag. Det er et betydeligt skridt. Men det er ikke godt nok, siger Trump.

Præsidenten ventes at uddybe, når han holder et pressemøde, der er varslet til at finde sted mandag klokken 19 dansk tid.

Tidligere har han sat frister for genåbningen af det vigtige Hormuzstræde, men har så rykket fristerne.

Irans svar på forslaget om våbenhvile består af ti punkter, herunder en afslutning på konflikterne i regionen, bestemmelser om sikker passage gennem Hormuzstrædet, ophævelse af sanktioner samt genopbygning, skriver Irna.

Iran “fastholder behovet for en definitiv afslutning på konflikten”, skriver det iranske nyhedsbureau.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvilke betingelser USA havde opstillet for at stoppe angrebene mod Iran.

Iran har meddelt sit svar via Pakistan, der mægler i konflikten.

Tidligere mandag sagde kilder til det amerikanske medie Axios, at USA, Iran og regionale mæglere forhandler om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Ifølge de fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne har parterne drøftet betingelserne for en todelt aftale.

Første fase skulle ifølge forslaget være en 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne, lød det.

Det Hvide Hus har understreget, at Trump endnu ikke har underskrevet nogen aftale.

– Dette er en af mange idéer, siger en regeringsembedsmand til nyhedsbureauet AFP.