Seneste nyheder

15. november 2026

I en sag om grov økonomisk udnyttelse af en 96-årig sønderjysk mand er der lørdag sket varetægtsfængsling af den mand, der forleden blev dømt.

Det oplyser en anklager fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Retten i Sønderborg har fængslet den 38-årige mand af to årsager.

Dels kan det tænkes, at på fri fod vil fortsætte sine forbrydelser mod den 96-årige mand, som han for øvrigt har giftet sig med.

Og dels er der hensynet til retshåndhævelsen, oplyser anklageren.

Den danske cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig trækker sig fra Copenhagen Sprint kort før løbets start.

Hendes hold, Canyon, oplyser til DR Sporten, at hun er blevet syg.

Kvindernes udgave af det danske cykelløb køres lørdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag d. 13. juni 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt sommervejr

Søndag:
Lidt sol og spredte byger, men om eftermiddagen klarer det noget op fra nord. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind mellem vest og nord, ved kysterne op til hård vind eller stedvis kuling. Om aftenen og natten letskyet til skyet og enkelte byger. Temp. ned mellem 9 og 13 grader, og let til frisk vind mellem nord og vest, ved kysterne op til hård vind eller stedvis kuling.

Mandag:
Skyet med enkelte byger, men mod nord og øst også nogen sol. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind mellem nord og vest, senere mellem nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen tørt og mange steder sol, men om natten efterhånden mere skyet. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og let til frisk vind mellem nordvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Tirsdag:
Mest tørt og først mest skyet, men det klarer efterhånden op med nogen sol mange steder. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen tørt med sol mange steder, men om natten efterhånden skyet og måske lidt regn. Temp. ned mellem 9 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest, der drejer til omkring syd.

Onsdag:
Skyet med regn, men det klarer efterhånden op med nogen sol og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring syd, der tiltager og bliver let til frisk omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Torsdag:
Nogen eller en del sol og mest tørt, men efterhånden mere skyet med enkelte byger. Dagtemp. op mellem 14 og 19 grader, om natten ned mellem 10 og 14 grader. Let til frisk vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind eller lokalt kuling.

60.000 jagter fantasivæsener til Pokémon-fest i København

Denne weekend valfarter fans fra nær og fjern til Fælledparken i København, hvor der afholdes Pokémon Go Fest.

Op mod 60.000 personer ventes ifølge Københavns Kommune at deltage i festlighederne.

Pokémon Go er et mobilspil, hvor man ved at gå rundt i den virkelige verden kan fange forskellige virtuelle væsener på sin mobiltelefon.

Løser man billet til spilfestivalen i Fælledparken, kan man så få adgang til nogle helt særlige og sjældne pokémoner, man ikke normalt vil kunne støde på i Danmark, fremgår det af spillets hjemmeside.

Der vil blandt andet være en pokémon, der normalt kun findes på Hawaii.

En billet til spilfestivalen koster 200 kroner og giver adgang til Fælledparken en hel formiddag eller eftermiddag.

Man får desuden en hel dags adgang til særlige funktioner i spillet, der kan bruges i hele København, hvor der er forskellige arrangementer i forbindelse med festivalen.

Pokémon Go-spillet blev lanceret i 2016 og er en del af den populære, japanske Pokémon-spilserie, der blev skabt i 1996.

En pokémon er et fantasivæsen, der har særlige karaktertræk og evner.

En af de mest velkendte er Pikachu – et lille gult væsen, der kan give elektriske stød med sin lynformede hale.

Da Pokémon Go blev lanceret i 2016, blev det hurtigt et stort hit i Danmark og på verdensplan.

Spillet havde på sit højeste over 200 millioner daglige brugere.

Og selv om det ikke er nært så stort i dag, har spillet stadig en særlig egenskab, der gør det populært blandt spilentusiaster.

Det forklarer Lars Konzack, der er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, hvor han har forsket i computerspil og digital kultur.

– Spillet blander fiktion og virkelighed på en måde som få andre store spil. I stedet for at sidde og spille foran computeren på dit værelse, er du ude i det offentlige rum, siger han.

Han understreger, at spillet appellerer til flere aldersgrupper.

– Der er jo både dem, der har et nostalgisk forhold til Pokémon og dem, der oplever spillet for første gang.

– Og en masse forældre, der er glade for at få deres børn ud af huset.

København er en blandt tre værtsbyer til årets Pokémon Go Fest.

Der har tidligere i år været afholdt lignende festivaler i Tokyo og Chicago.

Visma mister to ryttere mere inden 7. etape af det franske etapeløb Tour Auvergne-Rhône-Alpes.

Det drejer sig om nordmændene Per Strand Hagenes og Jørgen Nordhagen, som begge har udviklet sygdomssymptomer i løbet af natten.

Det skriver Visma på det sociale medie X lørdag.

Visma har allerede måttet sige farvel til Wout van Aert, som udgik inden 6. etape.

Det franske etapeløb fungerer som vigtig optakt til Tour de France, hvor Visma-danskeren Jonas Vingegaard skal køre om den gule trøje.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 13. juni 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 11.00

Lidt sol og spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 18 grader. Svag til jævn vind mellem sydvest og vest, der tiltager og bliver let til frisk omkring vest, ved kysterne efterhånden hård vind eller lokalt kuling. I aften og i nat halvskyet til skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. ned mellem 8 og 13 grader. Let til frisk vind omkring vest, senere mellem nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind eller lokalt kuling.

INFO: Ritzau livestreamer klokken 11:00

Fra begivenheden: Folkemødet på Bornholm

På Ritzau Streamkanal: 4

Se stream her: https://www.ritzau.dk/Nyhed/Livestream?StreamId=7

Redaktionel kontakt: Scanpix billedredaktør, scanpix@ritzau.dk, 33300450 eller Ritzaus nyhedsredaktør 33300410

Kort beskrivelse: Foto og livestream af Messerschmidt og Lidegaards taler. Efterfølgende video nedklip.

Krickau er landet på benene i Berlin trods svær start

Det lyder ikke som det nemmeste udgangspunkt at skulle være ham, der tager over i en klub, der netop overraskende har fyret en vellidt og succesfuld cheftræner og sportschef.

Når man så krydrer det med, at det sker få kampe inde i en ny sæson, og den nye træner starter med at tabe to gange i ligaen, den ene en ydmygelse mod mesterskabskonkurrenten, så har man den cocktail, som Nicolej Krickau var en del af i starten af september sidste år.

To kampe inde i denne sæson valgte ledelsen i den tyske håndboldklub Füchse Berlin at fyre både cheftræner og sportschef. Den danske træner, som i december 2024 var blevet fyret i Flensburg-Handewitt, blev udpeget til at indtage begge roller.

– Det var selvfølgelig en svær start, og det vidste vi, at det ville blive, når man træffer en svær beslutning, som Berlin gjorde på det tidspunkt, siger Nicolej Krickau.

Anerkendelsen kommer, mens han sammen med Füchse Berlin står på tærsklen til at spille Champions League Final 4.

For det lykkedes Krickau at finde kursen trods den vuggende start, hvor Füchse Berlin i trænerens debut blev udsat for en massiv pibekoncert i egen hovedstadshule efter et klart 32-39-nederlag til rivalen Magdeburg.

– Det påvirkede faktisk ikke mit arbejde. Vi var afklaret med, at der ville være en stor reaktion, når man tager sådan en beslutning, lyder det fra Krickau.

– Det, der har været afgørende fra første dag, har været, hvordan spillerne har håndteret det. Selv om det var et chok for dem alle, så har de været utrolig dygtige i samarbejdet med mig.

Jo længere sæsonen er skredet frem, jo mere har den danske træner sat sit præg på et allerede velfungerende mandskab.

– Der er selvfølgelig noget fagligt i at skulle lære sine spillere at kende i midten af en sæson i stedet for i en opstart.

– Alt det emotionelle, vidste vi godt, ville fylde i den første måned eller to, men vi var overbeviste om, at hvis vi kom tilbage på et spillemæssigt spor, ville det i sidste ende lægge sig. Og det gjorde det.

Nicolej Krickau mener blandt andet, at han har formået at tilføre en ekstra dimension i Füchse Berlins angrebsspil med syv mod seks, mens han har udviklet et mere fleksibelt forsvar.

De ting skal være med til, at hovedstadsklubben i denne weekend lykkes i mægtige Lanxess Arena i Köln.

En weekend, som den danske træner aldrig har prøvet at være en del af.

– Man er selvfølgelig dybt fokuseret på opgaven, når man er her, men jeg er også stolt af at være her, siger Krickau.

– Og jeg er stolt af, at jeg personligt er lykkedes med at gå fra at være fyret til at sige nej til nogle muligheder for at vente på det rigtige. Så jeg er stolt af at stå her og være sikker på, at jeg valgte rigtigt.

Lørdag står Krickau så i sin første Champions League-semifinale. Og modstanderen er selvfølgelig Magdeburg, der for ni måneder siden gav den danske træner en regulær lussing i trænerdebuten i hovedstaden.

En formodet militærdrone er blevet opdaget i Litauens luftrum, og landet har lørdag formiddag tilkaldt assistance fra Nato.

Det meddeler Litauens nationale krisehåndteringscenter ifølge Reuters.

USA’s angriber Folarin Balogun kan efter kampen stadig ikke helt forstå, at han netop har scoret to mål i en VM-kamp som den første amerikaner siden slutrunden i 1930.

– Det er en virkelig drøm. Det er en drømmeaften, siger han ifølge ESPN.

– Jeg har ikke været i stand til at tage det hele ind. Jeg er sikker på, at når jeg kommer tilbage til mit hotel, vil jeg kunne være i øjeblikket og mærke, hvor fantastisk en aften det her er.

I sagen om den 20-årige mand, der blev fundet død i Gudenåen ved Randers, er dødsårsagen endnu ikke endelig klarlagt.

En obduktion gennemføres næste uge, oplyser politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Grundlovsforhøret med to anholdte teenagere er i øvrigt rykket til klokken 11.30 i Retten i Randers.

Undervisning om samtykkeloven skal være en obligatorisk del af pensum i folkeskolen.

Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier over for Politiken.

Det gælder blandt andet SF.

– Det ville være optimalt, hvis samtykke var en del af undervisningen, for selvfølgelig må vi anerkende, at når mange synes, det er svært, så kræver det mere oplysning, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen (SF).

Også De Radikale, Enhedslisten og Alternativet bakker op om forslaget.

England har været udsat for tyveri af træningsudstyr forud for fodboldlandsholdets ankomst til Kansas City i USA.

Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hændelsen fandt sted, mens udstyret blev transporteret fra Englands VM-forberedelseslejr til Swope Soccer Village i Kansas City. Her skulle det være på plads, inden truppen påbegynder træning efter ankomsten lørdag.

Blandt de genstande, der ifølge britiske medier menes at være stjålet, er bolde og støvler.

To teenagere er sigtet for drab ved Gudenåen

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to teenagere for at have dræbt en 20-årig mand, der tidligt fredag morgen blev fundet død i Gudenåen i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

De to anholdte, der er henholdsvis 16 og 18 år, fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 11 ved Retten i Randers.

Den 20-årige blev fundet livløs i vandet fredag morgen og blev erklæret død på stedet, da politi og redningsmandskab kom frem.

I første omgang var der ifølge Østjyllands Politi umiddelbart ikke noget, der tydede på noget kriminelt.

Men i løbet af fredagen udviklede sagen sig, og klokken 17.51 blev en 16-årig anholdt og sigtet for at have dræbt den 20-årige natten til fredag.

Den videre efterforskning ledte politiet på sporet af en 18-årig mand, som blev anholdt fire timer senere, oplyser politiet.

I forbindelse med sagen afspærrede politiet et område ved Den Blå Bro nær Randers Regnskov.

Flere hundepatruljer var i aktion, og ved Justesens Plæne tjekkede betjente skraldespande, skrev Randers Amts Avis sent fredag.

Liget af den 20-årige blev fundet af en kajakroer fredag morgen, og ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er det politiets opfattelse, at han endte i vandet efter at være blevet overfaldet ved Den Blå Bro af de to senere anholdte.

– Vi har stadig flere løse ender, der skal samles for at afklare, hvad der er foregået, udtaler han i pressemeddelelsen.

Sigtelsen mod de to teenagere er rejst på baggrund af afhøringer og tekniske undersøgelser, oplyser politiinspektøren.

De tre unge kender hinanden i forvejen.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 13. juni 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 08.00

Lidt sol og spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 18 grader. Svag til jævn vind mellem sydvest og vest, der tiltager og bliver let til frisk omkring vest, ved kysterne efterhånden hård vind eller lokalt kuling. I aften og i nat halvskyet til skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. ned mellem 8 og 13 grader. Let til frisk vind omkring vest, senere mellem nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind eller lokalt kuling.

Bureaukrati kræver 83.500 fuldtidsstillinger for virksomheder

Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en omkostning på 53 milliarder kroner om året.

Det viser en medlemsundersøgelse, som erhvervsorganisationen SMVdanmark har lavet baseret på svar fra 1166 virksomheder.

Ifølge undersøgelsen oplever lidt over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder, at bureaukrati begrænser deres muligheder for vækst og udvikling.

– Bureaukratiet kommer helt bogstaveligt med en kæmpe regning, som landets små og mellemstore virksomheder betaler dag efter dag, uge efter uge. Byrderne suger tid, penge og virkelyst ud af virksomhederne, som kunne være brugt på kunder, medarbejdere, salg og udvikling.

– Det her er et nødråb fra SMV’erne: Vi har nået smertegrænsen nu og har virkelig brug for politisk handling for at komme problemet til livs, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, i en pressemeddelelse.

Reglerne rammer især de små virksomheder hårdt. Store virksomheder kan ansætte specialister til at håndtere kravene.

Hos de små og mellemstore virksomheder ender opgaverne tit hos ejeren eller andre centrale medarbejdere ved siden af den daglige drift.

– Reglerne er ofte de samme, uanset om man har 2 eller 200 ansatte. Men byrden er ikke den samme. Det er bredt anerkendt, at de store virksomheder med HR- og complianceafdelinger langt lettere kan fordele byrderne og ansætte ud fra dem.

– For de små virksomheder rammer bureaukratiet langt hårdere, fordi det tager tid direkte fra dem, der også skal drive forretningen, siger Jakob Brandt.

Det er særligt opgaver med skat og moms, som virksomhederne oplever mest tidskrævende. Her svarer 78 procent, at de oplever det som et tidskrævende bureaukratiområde.

Derudover er det indberetninger og dokumentation om ansatte, databeskyttelse og lovpligtige krav om tidsregistrering, der tager meget tid.

Regeringen har sat et mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent frem mod 2035.

Til TV 2 siger erhvervsminister Martin Lidegaard (R), at han har det “allerøverst i bunken” og vil se på det snarest muligt. Men han kan ikke garantere, hvornår problemet er løst.

Amerikansk stjerne beroliger efter skade i VM-åbner

USA fik den bedst tænkelige start på hjemme-VM med en sikker 4-1-sejr over Paraguay, men en skade til stjernespilleren Christian Pulisic vakte bekymring.

Den 27-årige AC Milan-kant måtte udgå ved pausen, hvor USA førte 3-0.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var der dog kun tale om en mindre skade i venstre læg, og Pulisic forventer selv at være klar igen snart.

– Jeg fik bare et lille spark i første halvleg, så jeg håber virkelig, at det ikke er noget. Vi tog ingen chancer i dag af forsigtighedshensyn, men jeg håber, at jeg er helt okay igen inden for de næste par dage, siger han.

– Jeg har prøvet noget lignende før, så jeg er positiv. Jeg tror ikke, det er noget.

Pulisic var en af USA’s bedste spillere i første halvleg. Han var involveret i det første mål, som endte med et paraguayansk selvmål, og leverede en assist til USA’s anden scoring.

Med skaden var det dog en nem beslutning for landstræner Mauricio Pochettino at sætte sin offensive profil på bænken til anden halvleg.

– Han begyndte at mærke det stramme lidt, og vi ville ikke tage nogen chancer, siger Pochettino efter kampen ifølge Reuters.

USA fortsætter gruppespillet mod Australien 19. juni. Den sidste gruppekamp er mod Tyrkiet 25. juni.

Den overbevisende sejr over Paraguay har givet værtsnationen en fremragende start på slutrunden, som USA afholder sammen med Mexico og Canada.

Reuters

Venezuela bekræfter, at Hector Rusthenford Guerrero Flores, som var leder af banden Tren de Aragua, har mistet livet i “fælles operation” med USA.

Det sker i en udtalelse fra Venezuelas ministerium for kommunikation, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag morgen dansk tid.

Ritzaus planer for nyheder lørdag og søndag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Dommer fastholder ordre om at fjerne Trumps navn fra Kennedy Center

En føderal dommer i USA har fredag afvist en anmodning om midlertidigt at sætte en kendelse i bero, som kræver, at præsident Donald Trumps navn fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal appeldomstol tager aktuelt stilling til en afgørelse fra dommer Christopher Cooper om, at kun Kongressen i landet har beføjelse til at omdøbe kulturcentret.

Fredag har Cooper så afgjort, at han ikke vil sætte denne kendelse på pause, mens appeldomstolens arbejde står på.

John F. Kennedy Center for the Performing Arts – også kendt som Kennedy Center – ligger i forbudshovedstaden Washington D.C. Det er opkaldt efter den tidligere præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Sidste år udskiftede Trump flere medlemmer af institutionens bestyrelse, og efterfølgende blev der i bestyrelsen stemt for at ændre dens navn, så det også skal indeholde Trumps navn.

I februar meddelte Trump så, at centeret ville lukke i to år som led i en omfattende renovering.

Den 29. maj kom dommer Coopers oprindelige kendelse i sagen, hvor det lød, at kun Kongressen kan ændre kulturcenterets navn.

Trumps navn skal derfor fjernes fra Kennedy Center-bygningens facade og fra hjemmesiden inden natten til lørdag amerikansk tid.

Det er den afgørelse, som Trumps administration har anket til appeldomstolen.

– Det giver ikke mening at ændre centerets navn og skiltning nu, for så muligvis at ændre navnet tilbage igen efter det, der bør blive en succesfuld appel, har det lydt fra advokater for administrationen.

Talspersoner for USA’s justitsministerium, Det Hvide Hus og Kennedy Center er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om fredagens afgørelse i sagen.

Det er medlem af Kongressen Joyce Beatty, som er demokrat fra delstaten Ohio, som anlagde sagen.

Advokater for hende siger i en udtalelse, at “loven er klar: Kun Kongressen kan ændre Kennedy Centers navn.”

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]