Seneste nyheder

Kulturkommentator René Fredensborg forklarer, at hans fyring fra Ekstra Bladet skyldes, at han har optaget en radiooptagelse i en arbejdsmæssig sammenhæng uden den anden parts vidende.

Optagelsen skulle bruges til Fredensborgs radioserie “En Gonzo skifter spor” på radiostationen r8dio.

Det skriver han tirsdag på radioseriens Instagram, som han også har delt på sin Facebook-profil.

Han forklarer, at mikrofonen ikke var skjult for den anden person, men at han som satiriker og journalist har et ansvar for at oplyse, hvornår lydoptagelsen er i gang, hvilket han ikke oplyste.

– Det var en fejl og en alvorlig fejlvurdering fra min side, skriver han i opslaget.

René Fredensborg fortæller til Ekstra Bladet, at hændelsen skete i en elevator med en kollega efter en julefrokost hos mediet.

Han fortæller til mediet, at snakken i elevatoren var harmløs og en del af en længere optagelse, hvor han talte med flere personer.

Til julefrokosten indrømmer han at have drukket øl, men mener ikke, at han var beruset til arrangementet.

René Fredensborg fortæller i opslaget, at han forstår, at den pågældende person kunne føle sig “utryg og utilpas”, hvilket han er ked af.

Han accepterer Ekstra Bladets beslutning, men han vil ikke afvise, at han over for en chefredaktør reagerede i “affekt med en skarp og direkte tone”, hvilket han beklager i opslaget.

Til Ekstra Bladet vil han dog ikke uddybe, hvad han sagde til mediets chefredaktør Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

Han understreger, at fyringen ikke omhandler en MeToo-sag eller anden grænseoverskridende adfærd, men skal betegnes som en “faglig og etisk fejl”.

I opslaget beskriver han også, at han ikke har smuglet eller været påvirket af stoffer, hvilket var årsagen til, at han blev fyret på Radio24syv tilbage i 2018.

Til Folkemødet på Bornholm havde han smuglet stoffer med via en autocamper, som to kolleger havde kørt gennem Sverige til Bornholm – uden at kende til stofferne.

Kulturkommentatoren fortæller i opslaget, at de seneste dage har været hårde, og at den kommende tid skal bruges på refleksion over situationen, og de konsekvenser handlingen har haft for andre.

Han ønsker ikke at uddybe sagen yderligere på nuværende tidspunkt, skriver han.

I årene på Ekstra Bladet har han anmeldt en lang række film, tv-serier, skrevet en række ledere og ageret som kommentator.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er han vært på den selvbiografiske radioserie “En Gonzo skifter spor” på radiostationen r8Dio.

Hans medvært i radioserien er skuespilleren Rasmus Bruun, som til Radio IIII udtaler, at der er blevet reageret på lydoptagelsen.

– Der er allerede fjernet elementer fra podcasten i onsdags, som har med den krænkede part at gøre, siger Rasmus Bruun til radiostationen.

Det politiske flertal, som vil gøre Venstres Hanne Pigonska til ny borgmester fra årsskiftet i Odsherred Kommune, eksisterer ikke længere.

Det er status, efter at Danmarksdemokraterne tirsdag er sprunget fra en konstitueringsaftale, som blev lavet efter kommunalvalget i sidste uge.

Danmarksdemokraternes spidskandidat, Jonas Nørgaard, siger til DR, at partiet ikke længere er en del af aftalen.

Nørgaard udtaler, at den aftale, som Danmarksdemokraterne ikke længere er en del af, var for smal. Blandt andre var Dansk Folkeparti ikke med.

– Du mister bredden og bliver afhængig af hvert af de eksisterende partier, siger han til DR.

Med Danmarksdemokraterne ude af aftalen betyder det, at der aktuelt kun er 12 ud af 25 mandater bag Pigonska.

– Vi har tillid til Hanne Pigonska, men det nytter ikke noget med en smal aftale, siger Jonas Nørgaard til TV 2.

Meldingen fra Nørgaard kommer, efter at TV2 Øst tidligere tirsdag erfarede, at Pigonska havde mistet sit flertal.

Bag Pigonska stod lokallisten Nyt Odsherred, De Konservative, Socialdemokratiet, Liberal Alliance og altså indtil for nylig Danmarksdemokraterne.

Til DR siger Pigonska, at hun nu vil se på, hvad der er muligt.

– Det handler jo om at samle et samarbejdende byråd, siger hun til mediet.

Dansk Folkeparti meddelte mandag, at partiet ikke ville være en del af konstitueringsaftalen. Men partiets tre mandater var heller ikke nødvendige for Pigonskas flertal.

Pigonska var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred. Hun blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater. Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Tirsdagens begivenheder betyder, at Odsherred Kommune er den eneste kommune, hvor der mangler at blive peget på en ny borgmester efter valget.

Søndag faldt en aftale på plads i Slagelse Kommune, og dermed havde alle 98 kommuner valgt en borgmester fra 1. januar. Men det holdt altså blot et par dage.

Forhandlingerne om konstitueringen i kommunerne kan løbe helt frem til det konstituerende møde.

Det skal afholdes i perioden fra 1. december til 15. december, og først på det møde er en konstitueringsaftale juridisk bindende.

Der er 25 byrådsmedlemmer i Odsherred Kommune.

De 25 mandater efter valget er fordelt således: Socialdemokratiet (5 mandater), SF (4), De Radikale (3), Nyt Odsherred (3), Dansk Folkeparti (3), Danmarksdemokraterne (2), Venstre (2), De Konservative (1), Enhedslisten (1) og Liberal Alliance (1).

Mange forældre har formentlig spekuleret over, om der kan være farlige stoffer i det legetøj, som deres børn kommer i kontakt med.

Nu strammer EU reglerne for kemi i legetøj for at beskytte børnene bedre.

Blandt andet bliver der indført et fuldt forbud mod PFAS i legetøj.

Samtidig bliver mistænkt hormonforstyrrende kemi også forbudt for første gang.

Det siger SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, efter at lovgivningen tirsdag blev vedtaget i EU-Parlamentet.

– Alt for længe har vi brugt børn som forsøgskaniner, mens vi har ventet på mere forskning.

– Med den nye regulering vender vi det på hovedet: Hvis kemien kan være farlig, så skal den ud af legetøjet, siger hun.

Den nye lovgivning betyder også, at de strammere grænseværdier fremover ikke kun gælder for de mindste børn under tre år, men vil blive gennemført for legetøj til alle børn.

Der indføres også et krav om, at risici for børns mentale helbred skal vurderes, når der er tale om digitalt legetøj eller legetøj, der bygger på kunstig intelligens.

Samtidig bliver reglerne også udbredt til legetøj designet til børn med handicap, så de får samme sikkerhed og beskyttelse.

Kira Marie Peter-Hansen advarer dog mod at tro, at man dermed er i mål i kampen mod farlig kemi.

Hun peger på, at millioner af legetøjsprodukter kommer ind i EU via blandt andet kinesiske onlinebutikker som Temu. Her mangler der fortsat lovgivning, mener SF.

– Vi får et historisk stærkt regelsæt, men arbejdet stopper ikke her.

– Vi skal have endnu skrappere regler for online-markedspladser som eksempelvis Temu, så farligt legetøj ikke når frem til danske og europæiske børn, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas vil klokken 15 dansk tid overdrage liget af et gidsel til Israel.

Det oplyser Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Der er tale om et af tre lig af gidsler, som fortsat befinder sig i Gaza.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft 10. oktober, efter at blandt andet USA havde hjulpet med at mægle.

På det tidspunkt havde gruppen 20 levende gidsler og 28 døde i sin varetægt.

Siden har Hamas frigivet alle de levende gidsler og 25 døde, og til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger og ligene af hundredvis af palæstinensere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den over seks uger gamle våbenhvile er fortsat skrøbelig.

Mandag dræbte israelske styrker mindst tre palæstinensere nær den såkaldte gule linje, der markerer det sted, som israelske styrker skal trække sig tilbage til ifølge våbenhvilen.

Israels militær udtalte ifølge Reuters, at det havde identificeret “terrorister”. Personerne bevægede sig imod israelske soldater og udgjorde en umiddelbar trussel, lød det.

Mens kamphandlinger udgør én trussel mod våbenhvilen, er der også usikkerhed om vejen frem.

Blandt andet skal der ifølge våbenhvileplanen indsættes en international styrke i Gaza. Men sammensætningen af styrken udgør en udfordring.

Israel siger, at den internationale styrke skal afvæbne Hamas, hvilket er noget, som gruppen indtil videre har modsat sig, hvis ikke der også kommer en palæstinensisk stat.

Den amerikanske plan anerkender ønsket om en palæstinensisk stat. Men Israel afviser, at der kan komme en palæstinensisk stat.

En anonym palæstinensisk embedsmand, som er tæt på forhandlinger i Kairo, forklarer, at situation er præget uvished.

– Der er total usikkerhed. Amerikanerne har ikke fremlagt en detaljeret plan. Det er uklart, hvilke styrker der bliver tale om, hvad deres opgaver bliver, hvad deres roller er, og hvor de bliver udstationeret, siger embedsmanden, der ikke ønsker at stå frem med navn, til Reuters.

– Hvis styrkerne indsættes uden et politisk spor og uden forståelse for de forskellige palæstinensiske fraktioner og magter i Gaza, vil det komplicere tingene endnu mere, siger personen.

Vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic har indtil videre givet milliardindtægter for den danske medicinalgigant Novo Nordisk.

Men ligesom alle andre medicinalvirksomheder er selskabet hele tiden på udkig efter nye og endnu bedre midler, der kan sikre den fremtidige indtjening, når de nuværende patenter udløber.

Tirsdag har Novo offentliggjort resultater fra kliniske forsøg, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt lægemidlet Amycretin kan løfte arven fra de nuværende storsællerter engang i fremtiden.

Resultaterne viser, at patienter med type 2-diabetes, der fik Amycretin, opnåede et vægttab på op mod 14,5 procent efter 36 ugers brug.

Samtidig opnåede patienterne et kraftigt fald i mængden af blodsukker.

Amycretin er en kombination af semaglutid – som er det aktive stof i Wegovy og Ozempic – samt amylin.

Forventningen er, at man enten kan indtage det via en ugentlig indsprøjtning eller ved at spise en pille én gang dagligt.

Rusland tog umiddelbart godt imod en fredsplan for Ukraine fra USA i sidste uge.

Men siden er der sket ændringer, og hvis den nye udgave ikke afspejler et møde, som præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin havde i Anchorage i Alaska i august, så vil det skabe en ny situation.

Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, på et pressemøde tirsdag i Moskva ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis ånden fra Anchorage bliver fjernet angående de grundlæggende forståelser, som vi etablerede dengang, så vil det selvfølgelig være en fundamentalt anderledes situation, siger ministeren.

Avisen Financial Times har beskrevet, at Ukraine og USA i løbet af de seneste dage har barberet en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen ned til 19 punkter.

Den oprindelige plan på 28 punkter indeholdt flere elementer, der blev anset som svært spiselige for Ukraine: Nato-medlemskab blev permanent udelukket, Ukraines hær skulle reduceres, og hele Donbas-regionen skulle overdrages til Rusland.

Alle de punkter meldes nu ifølge Reuters enten ændret eller sparket til hjørne.

Den tidligere udgave blev imidlertid modtaget godt i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin under et møde fredag med det nationale sikkerhedsråd sagde:

– Jeg tror på, at den (planen, red.) kan anvendes som grundlag for en endelig fredsaftale.

Men den ændrede udgave har Rusland ifølge officielle udmeldinger ikke modtaget. Lavrov kalder tirsdag den nye udgave for “midlertidig”.

Når Lavrov taler om “ånden fra Anchorage”, henviser han til, at Trump og Putin mødtes 15. august på en militærbase i Anchorage i delstaten Alaska.

Formålet var at finde frem til en plan for fred i Ukraine.

Da der blev holdt et pressemøde efter drøftelserne, kom der dog få detaljer frem. Hverken Trump eller Putin svarede på spørgsmål fra journalister.

Både Trump og Putin beskrev dog dengang det knap tre timer lange møde som konstruktivt. Trump sagde, at han og Putin havde forhandlet om punkter som Nato, sikkerhedsforanstaltninger og landområder.

Længe har rederiet A. P. Møller-Mærsk fragtskibe undgået at sejle igennem Suezkanalen og Det Røde Hav af frygt for angreb fra Houthi-bevægelsen.

Men nu er tiden tilsyneladende kommet til at genoverveje den beslutning.

Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, siger ifølge Reuters, at selskabet i lyset af fremskridtet i Gaza og Bab al-Mandeb-strædet vil tage de første skridt i retning af at genoptage sejlads gennem Suezkanalen.

Det kræver dog, at forholdene tillader det, og de ansattes sikkerhed vil fortsat veje tungt.

Udtalelsen falder tirsdag i forbindelse med, at Mærsk har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med det egyptiske selskab, der har ansvaret for driften af Suezkanalen.

I en fælles udtalelse lyder det, at Mærsk over tid ønsker at normalisere transporten på ruten gennem Det Røde Hav.

I forbindelse med fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab for knap tre uger siden sagde Clerc, at det endnu var for tidligt at sige noget om, hvornår Mærsk ville vende tilbage til Det Røde Hav.

Beslutningen om at fravælge sejlads igennem Suezkanalen blev truffet i januar 2024, efter at containerskibet Maersk Hangzhou først blev ramt af et missil og siden blev forsøgt bordet af fire både.

Det har betydet, at Mærsk-skibe, der sejler mellem Europa og Asien, har fået forlænget sejltiden med et par uger, fordi de i stedet skal sejle rundt om Afrikas sydspids.

Flere andre rederier er nået til samme konklusion, og derfor har urolighederne i og omkring Det Røde Hav medført højere fragtrater verden over, fordi det har været sværere at efterkomme efterspørgslen.

Seere skal til at tænde tidligere for fjernsynet, hvis de ikke vil gå glip af den sene nyhedsudsendelse på TV 2.

Fra begyndelsen af januar rykker TV 2 nemlig nyhedsudsendelsen klokken 21.30 til klokken 20.50 på TV 2’s hovedkanal.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Der kommer også en ekstra nyhedsudsendelse på samme tidspunkt søndag aften.

Ændringerne i sendeplanen træder i kraft 5. januar 2026.

Med den fremrykkede nyhedsudsendelse på hovedkanalen vil TV 2-regionernes sene udsendelse også rykkes frem. Den vil blive sendt klokken 21.20 mandag til torsdag og ikke klokken 22.00 som hidtil.

TV 2 indfører ændringerne som en del af mediets 2030-strategi.

Indholdsdirektør i TV 2 Lotte Lindegaard siger i pressemeddelelsen, at TV 2 vil “samle danskerne om det, der er vigtigt, og det, der kan skabe fælles samtaler”.

– Derfor prioriterer vi live-nyheder og samlende programmer i primetime – og vi gør dansk aktualitetsindhold endnu mere tilgængeligt hele dagen, lyder det.

TV 2 har også for nylig lavet ændringer i sendeplanen i dagtimerne.

Fra 13. oktober blev “Go’ morgen Danmark” forlænget med en ekstra times live-sending på alle hverdage.

Det begynder altså nu fra klokken 06.30 og varer frem til klokken 10.30, hvorefter der følger en genudsendelse frem til klokken 14.50.

Flere europæiske lande opruster tirsdag i forsvaret mod droner.

Sverige varsler investeringer svarende til cirka 2,4 milliarder danske kroner til luftforsvar mod missiler, droner og helikoptere. Det skriver SVT.

Imens lyder det fra Hollands forsvarsministerium, at det vil bruge op mod 18,6 milliarder kroner på droneforsvar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, har tirsdag fortalt om investeringerne på et pressemøde ved luftværnsregimentet i Halmstad.

Her kalder han de varslede investeringer en “kraftfuld forstærkning”. Han siger, at luftværnet er en afgørende del af moderne krigsførelse.

– Det ser vi ikke mindst på slagmarken i og omkring Ukraine, hvor Rusland angriber Ukraine systematisk med både langtrækkende krydsermissiler, ballistiske missiler og langtrækkende droner, siger Jonson ifølge SVT.

De svenske investeringer indebærer en kontrakt på køb af luftforsvarssystemet Iris-T for omkring 1,35 milliarder kroner.

Danmark indgik i juli en kontrakt om køb af netop et Iris-T SLM-system med både radar, kontrolanlæg, affyringsramper og missiler. Her blev det kaldt et led i en “genetablering af en dansk jordbaseret luftforsvarskapacitet”.

I september fik Forsvaret grønt lys af Folketinget til at anskaffe i alt otte mellem- eller langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Fra Hollands regering lyder det tirsdag, at investeringerne skal bruges på mobile kampsystemer. Det handler blandt andet om fjernstyrede våben og kommunikationssystemer.

Både krigen i Ukraine, hvor droner spiller en afgørende rolle, samt en række observationer af droner ved europæiske lufthavne har ført til stort internationalt fokus på luftforsvar.

Luftfartsselskabet SAS har valgt at acceptere en bøde på en million kroner, som selskabet 10. november blev idømt for at have vildledt en række kunder i forbindelse med ændring af flyafgange under coronanedlukningen.

– Jeg kan bekræfte, at dommen ikke bliver anket, lyder det fra advokat Hans Jakob Folker, som forsvarede SAS, da sagen blev behandlet i byretten.

Da verdenssamfundet mere eller mindre lukkede ned i forbindelse med coronapandemien i foråret 2020, blev også flyselskaberne ramt, idet en lang række lande indførte forbud mod indrejse.

I den forbindelse sendte SAS en mail ud til de kunder, som havde reserveret en afgang. Det blev til 18.201 mails, hvor kunderne blev informeret om, hvilke muligheder, de havde i den konkrete situation.

Flere af kunderne fik ud fra mailen det indtryk, at deres rejse var aflyst. Og via et link i mailen fandt de frem til en formular, hvor de forlangte deres penge tilbage.

Det gik fint for nogle, da deres billettype gav ret til fuld refusion. Men andre blev skuffede og fik kun en del af beløbet, og det er dem, som sagen handler om.

For SAS ville umiddelbart ikke betale den fulde pris, og det fik flere til at klage til Forbrugerombudsmanden. Her vurderede man, at SAS med sin mail havde overtrådt markedsføringsloven, og at kunderne var blevet vildledt.

Synspunktet hos SAS var derimod, at det var kunderne selv, som havde aflyst deres rejse, og at de havde misforstået mailen. I øvrigt havde man fra SAS’ side tilbudt kunderne bedre vilkår for afbestilling, end de havde krav på.

Men Forbrugerombudsmanden stod fast og sendte sagen til politiet. Herfra gik den videre til anklagemyndigheden, som var på linje med Forbrugerombudsmanden og rejste tiltale mod SAS.

Sagen er i løbet af efteråret blevet behandlet i Københavns Byret over to retsmøder. I den forbindelse var tre mænd, som alle var blandt de skuffede kunder, indkaldt som vidner.

En af dem fortalte, hvordan han måtte aflyse en tur til Bologna med sin kone og nogle venner, og en anden måtte aflyse en tur, som også gik til Italien.

Her var det egentlig meningen, at han skulle se en fodboldkamp med Christian Eriksen, som på det tidspunkt spillede for Milano-klubben Inter, som efter planen skulle have spillet en udebanekamp i Den Evige Stad, Rom, mod AS Roma.

Under retssagen kom det frem, at flere af kunderne siden har fået den fulde billetpris refunderet. Men det ændrede ikke på, at der i rettens øjne var tale om vildledning, da den omstridte mail blev sendt.

Det var i udgangspunktet muligt for SAS at anke millionbøden til Østre Landsret, men det har luftfartsselskabet valgt ikke at gøre, og dermed står byrettens afgørelse ved magt.

I en sag om karteldannelse på elmarkedet, hvor fem kraftvarmeværker og selskabet Effekthandel har sagsøgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er sagsøgerne blevet pålagt en bøde, oplyser Sø- og Handelsretten.

Dommen er endnu ikke offentliggjort på rettens hjemmeside. Det vil ske på et senere tidspunkt.

Retten oplyser til Ritzau, at afgørelsen skal anonymiseres og forelægges parterne, før man vil fortælle yderligere om dommen, herunder størrelsen af bøden og dommens præmisser.

Sagens substans er dog i forvejen velkendt. Den drejer sig om, hvorvidt en række kraftvarmeværker ved salg af såkaldt reservekapacitet til elmarkedet har dannet et kartel, fået skruet priserne kunstigt højt op og delt rovet imellem sig.

At det var foregået på den måde, mener Konkurrencerådet, som i en afgørelse i december 2023 vurderede, at reglerne på området var overtrådt.

I den forbindelse lagde Konkurrencerådet til grund, at 49 værker havde ladet selskabet Effekthandel stå for at sætte værkernes priser på reservekapacitet, når denne skulle sælges på auktion.

Effekthandel orienterede energiværkerne i fælles mails om de enkelte værkers indmeldte kapacitet og en fordelingsnøgle, som angav, hvor meget hvert enkelt værk skulle have udbetalt.

Uanset om et værk med sit bud vandt auktionen eller ej, så var der penge at hente, og samtidig var der også penge til Effekthandel, som høstede en provision for sin rolle.

Fem af værkerne, Brøns Kraftvarmeværk, Hvide Sande Fjernvarme, Jetsmark Energiværk, Øster Brønderslev Fjernvarmeværk og Bramming Fjernvarme samt Effekthandel har sagsøgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få tilsidesat afgørelsen.

Sagen har karakter af en såkaldt prøvesag, hvilket betyder, at afgørelsen er principiel og derfor må antages også at gælde for de kraftvarmeværker, som ikke har været en del af sagen i Sø- og Handelsretten.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tager i de næste dage muligvis til USA for at lave en aftale med USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger Rustem Umerov, som er national sikkerhedsrådgiver for Zelenskyj, på Facebook, mens forhandlinger om en fredsaftale fortsætter.

– Vi ser frem til at organisere et besøg fra Ukraines præsident i USA på den tidligst mulige dato i november for at tage de sidste skridt og lave en aftale med præsident Trump, skriver han.

Flere medier skriver, at der i disse dage er møder i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Financial Times tog ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, mandag hul på drøftelser med en russisk delegation i byen.

Fra ukrainsk side ventes det, at Driscoll også skal mødes med Kyrylo Budanov, som er chef for Ukraines militærs efterretningstjeneste, GUR, siger to kilder til avisen.

Møderne i Abu Dhabi kommer i kølvandet på drøftelser i weekenden i Genève i Schweiz.

Om dem skriver Umerov:

– Vi sætter pris på de produktive og konstruktive møder i Genève mellem ukrainske og amerikanske delegationer såvel som præsident Trumps urokkelige bestræbelser på at afslutte krigen.

Ifølge Financial Times er et udkast til en plan på 28 punkter, som blev lækket sidste uge, i løbet af forhandlinger blevet barberet ned til 19 punkter.

Mens det udkast, der først kom frem, på en række punkter syntes at opfylde flere af Ruslands ønsker til en fredsaftale, sagde europæiske politikere mandag, at der var sket ændringer i udkastet.

Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at Rusland endnu ikke har modtaget den ændrede plan.

– Når tiden er den rette, så vil vi indgå i kontakt med amerikanerne og officielt modtage informationen, siger Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass tirsdag.

EU’s medlemslande er forpligtet til at anerkende ægteskab mellem EU-borgere af samme køn, der er indgået lovligt i et andet medlemsland, hvor de har ret til fri bevægelighed og ophold.

Det skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagen har vakt opmærksomhed, da to polske statsborgere af samme køn i 2018 indgik ægteskab i Berlin.

Polens myndigheder afviste efterfølgende, at den tyske vielsesattest blev indført i det polske civilstandsregister, da polsk lovgivning ikke tillader ægteskab mellem personer af samme køn.

EU-Domstolen mener, at afslaget krænkede de to personers “frihed og ret til respekt for privatliv og familieliv”.

Medlemslandene er forpligtet til at anerkende ægteskaber, der er gyldige i andre EU-lande.

I dommen bliver det understreget, at forpligtelsen ikke indebærer, at EU-landene skal acceptere ægteskab mellem personer af samme køn i dets nationale lovgivning.

Sagen med de to polakker har kørt hos den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Polen, og det er dem, der har valgt at forelægge sagen for EU-Domstolen.

Det skyldes, at der har hersket en tvivl om, hvorvidt ægteskabet kunne anerkendes eller indføres i civilstandsregistreret, og om afslaget var foreneligt med EU-retten.

EU-Domstolen fastslår, at landene er forpligtet til at overholde EU-retten.

Ægtefæller skal dermed kunne være sikre på, at deres liv ikke ændrer sig, når de vender tilbage til et oprindelsesland efter eksempelvis at være blevet gift, fastslår EU-Domstolen.

Det sker med begrundelsen, at det kan skabe “alvorlige ulemper, både administrativt, erhvervsmæssigt og privat, idet det tvinger ægtefæller til at bo som ugifte i deres oprindelsesmedlemsstat”.

EU-Domstolen mener ikke, at denne dom krænker den nationale identitet, og det truer heller ikke den offentlige orden i det pågældende land.

Medlemslandene har mulighed for selv at vælge, hvordan et ægteskab fra udlandet skal anerkendes. Registrering af en udenlandsk vielsesattest er blot en af flere mulige ordninger, lyder det.

Der må dog ikke være forskelsbehandling af par af samme køn og par af modsatte køn, skriver EU-Domstolen i pressemeddelelsen.

I polsk ret er registrering den eneste mulighed for et ægteskab, der er indgået i et andet medlemsland, og skal derfor anerkendes af de polske myndigheder, forklarer EU-Domstolen.

Truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod Danmark er fortsat “meget høj”.

Det konkluderer Styrelsen for Samfundssikkerhed i sin nye trusselsvurdering for 2025. Det fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen.

“Meget høj” er det højeste niveau på den femtrinsskala, som bliver benyttet.

– Cybertruslen mod Danmark er alvorlig, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) på et doorstep.

– Danske myndigheder, virksomheder og borgere udsættes for cyberangreb hver eneste dag. Angreb, som kommer fra både statslige og ikke-statslige aktører.

Direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Laila Reenberg slår uddybende fast, at “det er alle, der risikerer at blive ramt af cyberangreb”.

Men det er mennesker og organisationer, der arbejder med eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitik samt kritisk infrastruktur, der er i særlig risiko for at blive ramt, lyder det.

– Vores trusselniveau er uændret, men hackerne ændrer hele tiden den måde, de angriber vores system på, siger Laila Reenberg.

Senest blev en række myndigheder og organisationer ramt af overbelastningsangreb op til kommunal- og regionalvalget. Prorussiske hackere tog ansvaret for de angreb.

Tidligere har det været Center for Cybersikkerhed, der har stået som afsender på trusselsvurderingen, men centeret hører nu under Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Som noget nyt giver styrelsen vurderinger af forskellige cyberangrebstyper.

Eksempelvis vurderes det “meget sandsynligt”, at danske organisationer vil blive ramt af forsøg på datatyveri og afpresning.

– Truslen kommer både fra fremmede stater, der løbende bedriver cyberspionage mod organisationer i Danmark, og kriminelle, der eksfiltrerer store mængder data fra deres ofre for enten at afpresse dem eller sælge data på det mørke internet, lyder det.

Ligesom i vurderingen fra 2024 er der fortsat “ingen” trussel fra cyberterror mod Danmark.

Det bør blive præciseret og afgrænset, hvilke konkrete strafbare forhold der kan danne grundlag for anvendelse af ansigts- og objektgenkendelse.

Det vurderer Datatilsynet i et høringssvar over Rigspolitiets konsekvensanalyse for et pilotprojekt med ansigtsgenkendelsesteknologi.

Helt konkret lyder det i høringssvaret, at tilsynet har betænkeligheder ved afgrænsningen af de strafbare forhold, der kan danne grundlag for brug af teknologien.

Regeringen og en række andre partier i Folketinget gav i begyndelsen af september sidste år politiet tilladelse til at bruge ansigtsgenkendelse i deres efterforskning af visse sager.

I marts gik Rigspolitiet og Københavns Politi i gang med pilotprojektet, der i sidste ende har til hensigt at lette politiets arbejde.

Ansigtsgenkendelse må kun bruges i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet – eksempelvis drab, drabsforsøg, grov vold og voldtægt.

Dog lyder det også, at det kan blive taget i brug ved “lignende overtrædelser”.

Det er netop den del, der springer i øjnene hos Datatilsynet, som mener, at det har afgørende betydning, “at der ikke er tvivl om, i hvilke situationer der må anvendes ansigtsgenkendelse til retshåndhævende formål”.

– Derfor henstiller Datatilsynet til, at det bliver præciseret – og gerne fastsat ved lov – hvilke strafbare forhold der kan danne grundlag for anvendelsen af teknologien, skriver tilsynet.

Nationalbanken advarer i en ny analyse af boligmarkedet i Danmark om, at høje boligprisstigninger særligt i og omkring København kan sætte sig i forventningerne til prisudviklingen.

For hvis markedet pludselig vender – som det skete i forbindelse med finanskrisen – kan boligejerne stå med en gæld, der er højere end det, boligen er værd.

I hovedstadsområdet steg priserne på lejligheder ifølge analysen med 16 procent fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år.

Den udvikling kan potentielt blive et problem for dansk økonomi, hvis boligejere og boligkøbere tager for givet, at den fortsætter i samme tempo – og breder sig til andre markeder.

– Hvis de markante prisstigninger fortsætter, og en selvforstærkende dynamik spreder sig til resten af landet, stiger risikoen for makroøkonomiske ubalancer, hvilket også kan udfordre den finansielle stabilitet, hedder det i analysen.

Nationalbanken konstaterer til gengæld også, at boligejerne står et bedre sted, end de gjorde i årene op til finanskrisen i 00’erne, hvor boligmarkedet også var brandvarmt.

Blandt andet lagde boligkøberne sidste år en noget større procentvis udbetaling end tidligere og er dermed bedre rustet, hvis boligen senere falder i værdi.

Samtidig har nye regler for långivning til boligkøb været medvirkende til, at boligerne typisk er lavere belånt i dag end for tyve år siden.

Og i modsætning til dengang er der heller ikke tegn på, at danskerne har omsat deres potentielle gevinster til øget forbrug, snarere tværtimod.

– Fra et finansielt stabilitetssynspunkt er det vigtigt, at boligkøberne er robuste over for en potentiel tilbagegang på boligmarkedet.

– Lånereglerne og sunde kreditprincipper i bankerne er afgørende for at sikre, at boligkøberne ikke gældsætter sig for hårdt, siger Peter E. Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

Når dagen går på hæld, og aftensmaden skal laves, dækkes der oftest op til en ret, hvor kød er omdrejningspunktet.

Det viser den årlige befolkningsundersøgelse af danskernes madvaner fra vidensorganisationen Madkulturen.

Tre ud af fire aftensmåltider indeholder stadig kød, hvilket er lige så mange som for ti år siden.

Det tyder dermed på, at den grønne madlavning generelt ikke har fået en fremtrædende plads i madkulturen, lyder en af konklusionerne i undersøgelsen.

– Kødets selvskrevne plads i madlavningen hænger sammen med et dybt rodfæstet syn på velsmag og sundhed, siger direktør ved Madkulturen Judith Kyst.

Hun tilføjer, at mange finder det svært at lave velsmagende retter uden kød.

Der er dog nogle ændringer, hvad angår kødet på tallerkenen, påpeger hun.

– Det går mere fra rødt til lyst kød og mere fra firebenede dyr til tobenede, siger Judith Kyst og tilføjer, at mængden af kød i måltiderne også bliver skruet ned “en smule”.

– Men ikke hyppigheden. Det er primært farven, der skifter, siger hun.

Den mindre ændring i mængden og farveskiftet i kødet skyldes delvist klimabevidsthed, men det er særligt de høje fødevarepriser, understreger Judith Kyst.

Når kødet bliver droppet i aftensmaden, er det typisk til fordel for nemme retter som brød med ost, pasta med ketchup eller en skål yoghurt, viser undersøgelsen.

– Der er færre grøntsager i de vegetariske retter end dem med kød. Det er, fordi vi springer til den nemme løsning, som hurtigt bliver beige, brun eller hvid mad.

Derfor konkluderer hun også, at den grønne omstilling i køkkenet fortsat har svære kår. Det skyldes særligt travlhed, vurderer direktøren.

– Vi har rigtigt travlt, og når vi skal lave mad klokken 18, så tyer vi til det, vi kan. Det er ikke der, vi eksperimenterer og tager chancen med en ny grøn ret.

Syv ud af ti måltider bliver ifølge undersøgelsen lavet på under en halv time.

Samtidig er de hurtige løsninger blevet en integreret del af madlavningen. Tre ud af fire bruger nemlig mindst én forberedt madvare i aftensmaden.

Det kan være færdigt brød, snittede grøntsager eller færdige dips.

Det er her, en del af løsningen kan findes, hvis man vil længere i mål med det grønne køkken, påpeger Judith Kyst.

– Vi skal have flere grønne løsninger, der kan hjælpe os i mål med et godt måltid mad, understøtte den grønne madlavning, siger hun og nævner som eksempel en grøntsagsblanding, der hurtigt og nemt kan smides i en bolognese.

Derudover understreger hun, at den store omstilling skal ligge i at skrue på mængderne – lidt ned for kødet og op for det grønne.

– Og så mødes på midtbanen, for det er der, de fleste danskere er, siger hun og tilføjer:

– Det er nok mest overskueligt at gøre vores klassiske retter lidt grønnere i stedet for at tro, at vi skal have den helt store transformation over mod, at alt skal være vegetarisk.

Derudover understreger hun også, at det er en misforståelse, at man går på kompromis med sundheden, når man skruer ned for kødet.

Fire ud af ti svarer nemlig, at de ikke tror, at man kan dække sit næringsbehov med en planterig kost.

Det viser ifølge Judith Kyst, at grøn madlavning er ukendt terræn for mange, hvorfor der mangler et fælles repertoire af grønne retter.

En ny kandidat har meldt sig på banen til den ledige post som socialdemokratisk fagborgmester i København.

Det er Yildiz Akdogan, der nu går efter posten, oplyser hun til TV 2 Kosmopol.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen og vælges af medlemmerne i København.

Mandag meddelte tidligere folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, at han stiller sig til rådighed, og nu har Yildiz Akdogan meldt sig som den anden kandidat.

Det vil ikke være første gang, at Yildiz Akdogan overtager for Pernille Rosenkrantz-Theil.

Da Rosenkrantz-Theil trak sig fra Folketinget for at fokusere på sit overborgmesterkandidatur, var det Akdogan, der fik pladsen i Folketinget i stedet.

Akdogan var også medlem af Folketinget fra 2007 til 2011 og fra 2014 til 2019.

Hun blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget med 959 personlige stemmer.

Det var syvendeflest af de socialdemokratiske kandidater. Lars Aslan Rasmussen fik næstflest med 4656 personlige stemmer.

Yildiz Akdogan er i forvejen medlem af Borgerrepræsentationen, men er i øjeblikket på orlov for at varetage sit hverv i Folketinget.

Socialdemokratiet tillader nemlig ikke dobbeltmandater.

Derfor skal Akdogan også beslutte, om hun vil være medlem af Borgerrepræsentationen eller Folketinget fra 1. januar, medmindre hun får dispensation.

Det har hverken før eller efter kommunalvalget været muligt for medier at få hende til at svare på, hvilket mandat hun vil beholde.

Socialdemokraterne i København vælger deres borgmester 1. december. Der er deadline for at melde sig fredag klokken 12.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Produktionsselskabet Metronome Productions havde ikke turdet at tro på, at “Shaolin” kunne vinde en international Emmy.

Det fortæller Mette Louise Grønbjerg, der er produktionschef på programmet, under fejringen efter prisuddelingen i New York City.

– Vi har svært ved at synke det, og det er virkelig mærkeligt for os at være i, for vi havde håbet og håbet, men vi havde ikke turdet at tro på det.

– Jeg tror ikke, det rigtig er sunket ind endnu, hvilket også er en kliché at sige. Det er virkelig stort. Vi var helt vildt oppe at køre, da vi kom ud i rummet, hvor vinderne kommer ud, siger hun.

“Shaolin” er et format, som Metronome Productions selv har udviklet.

Det vandt natten til tirsdag en international Emmy for Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Indtil videre er der to danske sæsoner af “Shaolin”, hvor otte danske kendisser rejser til Sydkorea for at leve som autentiske shaolinmunke i et mentalt og fysisk udviklingsforløb.

Metronome Productions har allerede solgt programmet til fem lande – heriblandt Frankrig, siger Mette Louise Grønbjerg.

– Dét i sig selv er ret stort for os. Men det er klart, at det vil være fantastisk, hvis det åbner for endnu mere. At vinde en Emmy lægger selvfølgelig en god grobund for at gøre, at det bliver ekstra stort.

– Det er et format, der ligger vores hjerter meget nært, så det ville være fantastisk at få lov til at brede det ud til i flere lande som USA og Storbritannien. Vi er i hvert fald klar, siger produktionschefen.

“Shaolin” var oppe imod Dubais udgave af datingprogrammet “Love is Blind”, 12. sæson af realityklassikeren “Big Brother” i Canada og den sjette sæson af underholdningsprogrammet “Hvem holder masken?” i Mexico.

“Shaolin” stiller sig ind ved siden af serier som “Rejseholdet” og “Nikolaj og Julie”, der også modtog en international Emmy i henholdsvis 2002 og 2003. De modtog begge kategorien Bedste Dramaserie.

Ingen danske produktioner havde før “Shaolin” vundet kategorien Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

– Det føles fuldstændig vanvittigt, siger Mette Louise Grønbjerg og sender tanker til holdet bag “Shaolin” hjemme i Danmark.

– Vi er meget glade, og vi er trætte, men nu skal vi ud at fejre det, siger hun.

Ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, ankom mandag til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han skal deltage i drøftelser om fred med en ukrainsk efterretningschef og en delegation fra Rusland.

Det skriver avisen Financial Times på baggrund af meldinger fra unavngivne kilder.

En unavngiven amerikansk embedsmand og to andre anonyme kilder med kendskab til sagen siger, at Driscoll og den russiske delegation mandag tog hul på drøftelserne.

De skal efter planen fortsætte tirsdag, lyder det.

Ifølge avisen står det ikke klart, hvem der deltager i drøftelserne for Rusland.

Fra ukrainsk side ventes det, at Daniel Driscoll skal mødes med Kyrylo Budanov, som er chef for Ukraines militærs efterretningstjeneste, GUR, siger to kilder.

GUR er ikke vendt tilbage på henvendelser om sagen. Kildernes meldinger er således ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Heller ikke Det Hvide Hus har svaret på avisens henvendelser.

Også blandt andet BBC og nyhedsbureauet Reuters skriver om mødet i Abu Dhabi.

Meldingerne om mødet i Abu Dhabi kommer, efter at der i weekenden har været forhandlinger i Genève i Schweiz.

Her drøftede en ukrainsk og amerikansk delegation et amerikansk udkast til en fredsplan. Ifølge mediets kilder spillede Daniel Driscoll en rolle i samtalerne.

– Driscoll har været ret dybt involveret i den her fredsproces de seneste dage, siger en unavngiven amerikansk embedsmand til Financial Times.

Ministeren er derfor klædt på til at kommunikere med Rusland om sagen, siger kilden.

– Ukraine ved naturligvis, hvad der foregår, de vidste, hvor han skulle hen (efter Genève, red.), siger den unavngivne amerikanske embedsmand.

Det er uklart, hvorvidt de tre parter – USA, Ukraine og Rusland – også mødes sammen, eller om der kun er tale om individuelle møder med USA, skriver Financial Times.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde mandag, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men der er stadig følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.