Seneste nyheder

Det er ikke så afgørende for De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, hvordan en ny regering kommer til at se ud efter folketingsvalget, hvis bare den kommer til at føre en grøn politik.

Det siger Martin Lidegaard, inden han afgiver sin stemme på EnergiCenter Voldparken i Brønshøj på valgdagen tirsdag morgen.

– Det kommer sig ikke så nøje, hvordan regeringen ser ud, bare den fører en grøn politik, siger Lidegaard.

Han vil derfor ikke pege på, hvilke partier han gerne ser i en regering. Men hidtil har De Radikale peget som “det mest sandsynlige” på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget.

– Jeg har ikke haft lige så travlt som andre med at udelukke alle mulige til højre og venstre. Det eneste, vi har sagt, bliver for svært på forhånd, er Dansk Folkeparti, fordi de er helt off.

– De minder mere og mere om Trump og MAGA-bevægelsen, siger Lidegaard med henvisning til USA’s præsident og hans støtter.

Han tilføjer, at det er vigtigt for De Radikale, at en ny regering kommer til at arbejde hen over midten.

Ud over grøn politik er det vigtigste for De Radikale at gøre noget ved børn og unge og dem, der ikke får en uddannelse, siger Lidegaard.

– Vi er gået til valg på to ting: En fuld grøn omstilling på fem år. Tænk, hvis vi havde gjort det for fem år siden. Så et sprøjteforbud og dyrevelfærd, som vi kan være bekendt. Det er hele den grønne del.

– Og så er der den anden del, der handler om vores børn og unge og den fremtid, vi giver til dem. Og der har vi sagt, at deres uddannelse fra skole og alt, der er rundt om skolen, til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – det går ned ad bakke.

– Vi har fået dårligere uddannelser og færre unge, der får en uddannelse, lyder det fra De Radikales politiske leder.

Med sig har han sin hustru og to børn. Adspurgt, hvorfor han har taget familien med til valgstedet, svarer Lidegaard:

– Fordi det her valg handler om den næste generation: vores børn og unge.

Martin Lidegaard er den første partileder, der stemmer tirsdag, og det er hans første folketingsvalg som politisk leder.

Det ser ifølge meningsmålinger ud til, at partiet får en fin fremgang. Udgangspunktet er da også en vælgertilslutning på bare 3,8 procent fra folketingsvalget i 2022.

Den nu 70-årige mand, der mistænkes for at have dræbt en 100-årig medbeboer på et plejehjem i Vejen i februar, har vaskulær demens.

Det kan JydskeVestkysten skrive tirsdag, efter at retten har ophævet det referatforbud, der tidligere har gjort, at medier ikke har måttet referere fra grundlovsforhøret.

Vaskulær demens er en hyppig demensform, der opstår på grund af forstyrrelser eller forandringer i blodforsyningen i eller til hjernen.

Mandens tilstand har hidtil været ukendt for offentligheden på grund af referatforbuddet, ligesom det heller ikke har stået klart, hvad manden forklarede i retten, da han blev fremstillet og fængslet dagen efter.

Men da det nu er tilladt at gengive detaljer, kan JydskeVestkysten fortælle, at manden ifølge egen forklaring havde til hensigt at tage livet af en medbeboer.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold med døden til følge og forklarer i stedet i retten, at han faktisk planlagde at tage livet af en helt tredje beboer efter aftale med den beboer, sagde manden i sin forklaring.

– Det er sådan, at han (en helt tredje beboer på plejehjemmet, red.) er blevet bedt om at flytte fra vores afdeling til en anden, og i den henseende bad han mig om at blive slået ihjel, lød det i retten ifølge mediet.

Manden forklarede i retten, at han tidligere var gået ind på den tredje beboers værelse med et støvsugerrør og havde slået et par gange.

Men det var ifølge manden ikke nok. Den tredje beboer fik kun hovedpine, og mere skete der ikke, forklarede han ifølge JydskeVestkysten.

Politiet mistænker, at den 70-årige har slået den 100-årige med et støvsugerrør, der blev fundet stående med en rød afsmitning på den 70-åriges værelse.

Personer med demens kan udvise forandret adfærd og blive udadreagerende.

På grund af mandens tilstand blev han fængslet i surrogat ved grundlovsforhøret.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være, at en person fængsles på en retspsykiatrisk afdeling, som det er sket i denne sag.

Det fremgår ikke, om plejehjemmet kendte til mandens diagnose, eller om den er kommet til senere.

Chef for Ældre og Rehabilitering i Vejen Kommune, Kirsten Dyrholm Hansen, fortalte nogle dage efter dødsfaldet, at sigtede boede på et alment afsnit, hvor beboerne vurderes ikke at være til fare for sig selv eller andre.

– Hvis man har et særligt behov for at blive skærmet, fordi man kan udsætte sine omgivelser for fare eller sig selv ved for eksempel at forlade stedet og komme galt afsted, har vi nogle skærmede afsnit, sagde hun til Ritzau.

Ritzau afventer en kommentar fra Vejen Kommune.

Et israelsk angreb mod byen Bechamoun, som ligger syd for Libanons hovedstad, Beirut, har tirsdag kostet to personer livet.

Det siger Libanons sundhedsministerium i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det israelske fjendtlige angreb mod byen Bechamoun i Aley-distriktet resulterede ifølge en foreløbig opgørelse i to borgeres martyrdød og sårede yderligere fem, lyder det fra ministeriet.

Aley er et bjergrigt område sydøst for Beirut med en majoritet af den religiøse befolkningsgruppe drusere.

Ifølge AFP ligger Bechamoun uden for det, der betragtes som militsen Hizbollahs højborg i Beirut.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten, da den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at affyre raketter mod Israel den anden marts.

Det skete for at hævne drabet på ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder, i et amerikansk-israelsk angreb.

Israel har siden iværksat angreb på tværs af Libanon. Det har kostet mindst 1039 mennesker livet, skriver AFP.

Israel har også sendt landstyrker ind i den sydlige del af landet.

Samtidig med meldingen fra sundhedsministeriet lyder det, at angreb mod Beiruts sydlige forstæder er fortsat igennem natten til tirsdag.

Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, rapporterer således, at Israel har udført flere angreb i forstæderne, hvor Hizbollah holder til.

Det drejer sig ifølge NNA om syv forskellige områder.

Det israelske militær gentog mandag sin opfordring til indbyggere i de sydlige forstæder om at lade sig evakuere.

En talsperson for Forenede Nationers generalsekretær har tidligere vurderet, at den igangværende krig har fordrevet omkring hver femte indbygger i Libanon.

På dagen for folketingsvalget viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, at Liberal Alliance har udsigt til at blive det største parti i blå blok.

Partiet står til 10,8 procent af stemmerne, mens regeringspartiet Venstre med 9,7 procent står til at blive det næststørste borgerlige parti.

For Liberal Alliance er det en fremgang fra den seneste måling, hvor partiet stod til 9,4 procent.

Hvis målingen også afspejler selve valgresultatet, vil det være det bedste folketingsvalg for LA nogensinde. Partiet fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 sit hidtil bedste resultat med 7,9 procent af stemmerne.

Samtidig vil det være det dårligste folketingsvalg nogensinde for Venstre. Partiet fik sit hidtil dårligste valg i 1987 med 10,5 procent.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er statsministerkandidat.

LA-leder Alex Vanopslagh meddelte kort efter valgudskrivelsen, at han er parat til at påtage sig ansvaret som statsminister, hvis LA bliver det største borgerlige parti, og hvis der er blåt flertal.

Ifølge den seneste måling har hverken blå eller rød blok udsigt til at kunne danne flertal. Rød blok står til 48,3 procent af stemmerne. Blå blok står til 44,6 procent.

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne tæller hverken med i rød eller blå blok. Partiet står til 7,1 procent.

På trods af udsigt til en tilbagegang fra 9,3 procent ved det seneste valg kan partiet sidde med de afgørende mandater efter et valg.

Alle 12 partier, som stiller op, står fortsat til at blive valgt ind i Folketinget, viser målingen.

Spærregrænsen er 2,0 procent, og både Alternativet og Borgernes Parti står til 2,8 procent af stemmerne.

Begge partier kan få en parlamentarisk betydning for en kommende regering, hvis de vælges ind.

Socialdemokratiet står desuden til 22,4 procent, hvilket er langt fra valgresultatet fra 2022, hvor det blev til 27,5 procent.

Målingen er foretaget mandag den 23. marts med svar fra 4200 repræsentativt udvalgte personer.

Der er en statistisk usikkerhed i målingen på de enkelte partier på maksimalt 1,3 procentpoint.

Tre personer er natten til tirsdag blevet dræbt under russiske missil- og droneangreb i Ukraine.

Det oplyser ledere af de militære administrationer i regionerne Poltava og Zaporizjzja, der ligger i det centrale og sydøstlige Ukraine, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som følge af fjendens angreb i Poltava-området er der blevet registeret skader på beboelsesejendomme og et hotel. Der er udbrudt brand, siger Vitalij Djakivnytj, der er leder af den militære administration i Poltava, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Desværre er to personer døde, og syv personer er blevet såret som følge af angrebet, tilføjer han.

Længere mod sydøst i Zaporizjzja melder lederen for regionens militære administration, Іvan Fedorov, at én person er blevet dræbt i det, som han omtaler som et massivt drone- og missilangreb.

– En person blev dræbt, og yderligere tre personer blev såret, skriver Fedorov i et opslag på Telegram.

Seks beboelsesejendomme, to huse og en butik er blandt de bygninger, der er blevet beskadiget i forbindelse med nattens angreb, melder han.

Ifølge AFP lød luftalarmerne sent natten til tirsdag over stort set hele Ukraine – med undtagelse af i den sydvestlige region Odesa.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyste den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Mandag aften advarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige aftentale om, at han havde modtaget information fra det ukrainske efterretningsvæsen om, at Rusland forberedte sig på et større luftangreb.

Senatet i USA har godkendt 48-årige Markwayne Mullin som ny minister for indenlandsk sikkerhed i USA.

Mullin er tidligere senator for delstaten Oklahoma. Han er også tidligere wrestler og kampsportsudøver, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han overtager posten fra Kristi Noem, som tidligere på måneden blev afskediget som minister.

Mullin bliver dermed ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti. Han skal fremover eksekvere og forsvare USA’s præsident Donald Trumps stramme immigrationspolitik.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement.

Myndigheden står i spidsen for gennemførelsen af Trumps planer om at masseudvise migranter. ICE håndhæver immigrationslovgivningen i USA og gennemfører efterforskninger af ulovlig indvandring.

De omstridte ICE-betjente har de seneste måneder været i fokus på grund af myndighedens indsats imod ulovlige immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.

Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE terroriserer lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

Under en godkendelseshøring i Senatet i sidste uge sagde Mullin, at hans mål er at føre ministeriet og ICE væk fra rampelyset.

– Mit mål om seks måneder er, at vi ikke er hovedhistorien hver eneste dag, sagde Mullin ifølge AFP.

– Jeg vil beskytte hjemlandet. Jeg vil skabe tryghed. Jeg vil genoprette tilliden til myndigheden, tilføjede han.

Nævningene i en skelsættende retssag om afhængighed af sociale medier har svært ved at nå frem til en kendelse om en af de sagsøgte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sagen er anlagt mod techgiganterne Google og Meta i den amerikanske delstat Californien. Juryen præciserer ikke, hvilken af de to sagsøgte, som de har svært ved at nå til enighed om.

Dommeren Carolyn B. Kuhl siger ifølge Reuters, at nævningene bør nå frem til en kendelse. Ellers må sagen gå om med en ny jury.

Juryen har voteret i over en uge, skriver Reuters.

Det er en 20-årig kvinde, som har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter.

Kvinden anklager de sociale medier for at gøre hende afhængig af sociale medier i en tidlig alder, hvilket ifølge kvinden forværrede hendes depression og selvmordstanker.

De 12 nævninge har de seneste uger hørt vidneforklaringer for at komme frem til en kendelse.

Meta-topchef Mark Zuckerberg har været den mest højtprofilerede person i vidneskranken.

Her erkendte han, at Instagram skulle have været hurtigere til at opdage det, når det sociale medie blev brugt af børn under 13 år i strid med reglerne.

Retssagen skal afgøre, om Googles YouTube og Metas Instagram bærer et medansvar for de psykiske problemer, som den 20-årige kvinde har lidt under efter at have været flittig bruger af sociale medier siden barndommen.

Den 20-årige kvinde begyndte at bruge YouTube som seksårig, Instagram som 11-årig og senere TikTok og Snapchat, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis nævningene afgør, at Google og Meta bevidst har designet deres platforme til at fremme tvangspræget brug blandt unge og dermed skadet deres mentale sundhed, kan det blive skelsættende.

Udfaldet af retssagen kan få betydning for tusindvis af lignende sager mod techvirksomhederne, der er blevet anlagt af forældre, statsanklagere og skoledistrikter, skriver Reuters.

TikTok og Snapchat var oprindeligt også nævnt i søgsmålet. Virksomhederne indgik fortrolige forlig med sagsøgeren, før retssagen i Los Angeles begyndte.

USA har sammen med Israel angrebet flere end 9000 mål i Iran, siden krigen begyndte for over tre uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 140 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget, oplyser Centcom.

USA indledte 28. februar i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Irans daværende øverste leder , ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i angrebene.

Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Iranerne har svaret igen med at affyre hundredvis af missiler og droner mod en række lande i regionen. Iran har også lukket Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik. Priserne på olie og gas er derfor steget voldsomt verden over.

Omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas bliver normalt fragtet gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb.

Ifølge BBC er den daglige skibstrafik gennem strædet faldet med omkring 95 procent siden begyndelsen af marts.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet – primært til Asien.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde mandag, at amerikanerne og Iran forhandler om en aftale.

Ifølge Trump er parterne enige om de afgørende punkter. Hvis den ikke falder på plads, vil USA blive ved med at bombe Iran, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

Journalist og forfatter Stig Andersen er død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans bror til Altinget.

Stig Andersen døde efter et kort, akut opstået sygdomstilfælde.

Han var søn af folketingsmedlem og direktør Niels Andersen og dennes hustru, Gudrun Møller Andersen, blev født i 1949 i Silkeborg.

På sin 18-års fødselsdag begyndte han som journalistelev på Horsens Folkeblad, hvor han blev udlært i 1970.

Siden fik han blandt andet arbejde som erhvervsjournalist på Politiken og pressechef for Handelsbanken.

I 1984 tog han interessen for erhvervslivet med sig til DR, hvor han over to årtier slog sine folder som undersøgende journalist.

Blandt den række af markante tv-dokumentarer, som Stig Andersen stod bag, var blandt andet “Guldtoget”, hvor to såkaldte selskabstømmere stillede sig frem og fortalte, hvordan de havde undgået at betale millioner i skat.

I 2005 forlod Stig Andersen DR. Det skete samtidigt med, at der skete nedskæringer i dokumentarafdelingen.

Det fik Stig Andersen til offentligt at rette kritik mod sin tidligere arbejdsgiver for at skære ned på den undersøgende journalistik.

– Jeg synes, det er trist, at det, der gennem tiderne har været DR’s flagskib, de undersøgende programmer, ikke skal laves her mere, sagde han til B.T. i 2005.

Efter afgangen fra DR begyndte Stig Andersen igen at skrive fast på Politiken.

Han udgav desuden en række bøger om blandt andet svindleren Stein Bagger, Alternativets tidligere formand Uffe Elbæk og daværende koncernchef i A.P. Møller – Mærsk Jess Søderberg.

Stig Andersen efterlader sig sin samlever gennem lige knap 40 år og parrets to børn samt en søn fra et tidligere forhold.

Bisættelsen finder sted fra Ordrup Kirke fredag den 27. marts.

Den amerikanske komiker Bill Cosby skal betale en erstatning på 19,25 millioner dollar til en kvinde for at have givet hende et bedøvende stof og begået et seksuelt overgreb i 1972.

Det har en jury besluttet i en civil sag. Det skriver New York Times mandag.

Erstatningen, som svarer til knap 124 millioner danske kroner, skal gives til den tidligere tjener Donna Motsinger.

Hun har forklaret, at Cosby inviterede hende med til et standupshow, hvor hun fik et glas vin og en pille af Cosby, hvorefter han forgreb sig seksuelt på hende.

Senere vågnede hun i sit hus “uden bh og uden bukser” på, skriver hendes advokater i retsdokumenter ifølge New York Times.

– Hun vidste, at hun var blevet bedøvet og voldtaget af Bill Cosby, skriver advokaterne i dokumenterne.

Motsinger siger ifølge den amerikanske avis, at hun er klar over, at Cosby med erstatningen ikke dømmes i en straffesag.

Men det er vigtigt for hende at blive “troet på, og at han på en eller anden måde står til ansvar for det, han gjorde mod mig”.

Cosbys advokat siger, at han vil anke. Dommen kommer på et tidspunkt, hvor han ifølge eget udsagn er i økonomiske problemer.

I dag 88-årige Cosby blev i 2018 idømt ti års fængsel med mulighed for at ansøge om benådning efter tre år. Ifølge dommen havde han i 2004 bedøvet og misbrugt en kvinde seksuelt.

Men efter at have siddet i fængsel i to år og ni måneder blev han løsladt i 2021. Det skete på grund af procedurefejl i sagen.

Cosby er bedst kendt for sin rolle som den elskelige far og ægtemand, Cliff Huxtable, i tv-serien “The Cosby Show”, der blev vist i 1980’erne.

Hans rolle i serien gav ham kælenavnet “Amerikas far”. Men senere stod en lang række kvinder frem med anklager mod ham om seksuelle overgreb, der skulle være begået igennem fem årtier.

Cosby har løbende fastholdt, at han er uskyldig, og at de seksuelle relationer, han havde med kvinder, var frivillige.

Det norske flyselskab Widerøe afventer en redegørelse fra danske myndigheder, efter at der i september blev afgivet skud i luften mod et ukendt objekt, mens et af selskabets fly passerede Borris-lejren.

Det bekræfter Widerøe mandag over for TV 2.

– Vi er i dialog med danske myndigheder og afventer en redegørelse, lyder det til mediet.

Skuddene blev ifølge flere medier og vidner på stedet affyret mod et ukendt objekt af militærpersoner 28. september, da passagerflyet fløj over det militære område nord for Billund.

Skudepisoden fandt sted i forlængelse af flere droneobservationer i september blandt andet omkring Københavns Lufthavn, hvilket resulterede i stærk opmærksomhed fra den danske offentlighed.

Danske myndigheder har siden episoden ikke ønsket at svare på, hvorvidt skuddene blev affyret mod passagerflyet eller en ukendt drone.

I november lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at myndighederne var nødt til at komme med et svar.

Tidligere i marts kunne Radio IIII på baggrund af aktindsigter fra Statsministeriet og Forsvarsministeriet fortælle, at begge ministerier har modtaget en orientering om sagen.

Det har siden lydt fra både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S), at de ikke kommer til at udtale sig om hændelsen.

– Jeg har ikke mere at sige, end at der kommer en droneredegørelse, og den kommer efter valget, lød det Troels Lund Poulsen til RADIO IIII.

For andet valg i træk går statsminister Mette Frederiksen (S) til valg på et nationalt sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.

Denne gang bliver det dog et ultimativt krav, hvis hun skal fortsætte som statsminister.

– Jeg har været meget tilbageholdende med at komme med alle mulige ultimative krav, hvis vi skal indgå i en regering efter næste valg – undtagen på udlændingeområdet, siger Mette Frederiksen i den sidste partilederdebat på TV 2 inden valget tirsdag.

Hun mener, at valgkampen har vist, at “danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand”.

– Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand.

Efter debatten bekræfter hun over for pressen, at der er tale om et ultimativt krav.

– Ja, det er det blevet. Jeg synes, at det er valgets tale, siger Mette Frederiksen til pressen.

– Der er ikke mange politiske emner, der har fyldt hele valgkampen. Vand har, og jeg tror, at danskerne kommer til at sende et meget klart signal om, at der skal passes på drikkevandet, og det kræver et nationalt sprøjteforbud, uddyber hun.

Beskyttelse af drikkevandet er blevet et stort tema i valgkampen.

En lang række partier går til valg på, at der skal være et nationalt sprøjteforbud over sårbare, grundvandsdannende områder.

Alle partier i rød blok samt Moderaterne og De Konservative vil have det nationale sprøjteforbud.

På den anden side står blandt andet Venstre, der mener, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

At et sprøjteforbud på landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer, løser problemerne med drikkevandet, møder dog ikke opbakning hos professor Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har sagt til Jyllands-Posten, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, sagde hun i sidste uge.

– Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, sagde Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Med Mette Frederiksen i spidsen som statsminister har Socialdemokratiet haft miljøministerposten siden 2019.

I 2022 gik partiet til valg på et nationalt sprøjteforbud sammen med resten af rød blok, men da regeringsgrundlaget for SVM-regeringen blev offentliggjort, var det ikke med.

Bang & Olufsen nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2025/2026, efter at omsætningen i tredje kvartal ligger lavere end forventet.

Det skriver selskabet i en regnskabsmeddelelse.

Omsætningsvæksten forventes nu at ligge mellem minus tre og nul procent. Forventningen lå tidligere på mellem en og fem procent.

Virksomhedens foreløbige omsætning i tredje kvartal lyder på 621 millioner danske kroner. Det svarer til en stigning på en procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det betyder samtidig, at det samlede salg for de første ni måneder af regnskabsåret er faldet med en procent til 1814 millioner kroner.

I tredje kvartal har Bang & Olufsen haft et driftsoverskud på 12 millioner kroner. For de første ni måneder er det dog samlet blevet til et underskud på 51 millioner kroner.

I forbindelse med nedjusteringen trækker Bang & Olufsen også sine økonomiske mål for 2027/2028 tilbage, lyder det.

Det langsigtede mål om at styrke virksomhedens position som førende globalt luksusbrand inden for lyd består dog.

– Vores forretningsmodel og især samspillet mellem markedsføringsinvesteringer, gennemførelse i detailhandlen og produktlanceringer skal styrkes, lyder det i meddelelsen fra bestyrelsesformand Juha Christensen.

– Det er ikke blot en prioritet på kort sigt. Det er afgørende for at udnytte Bang & Olufsens fulde potentiale på både mellemlang og lang sigt.

Selskabet sagde i januar farvel til daværende administrerende direktør Kristian Teär, der havde stået i spidsen for virksomheden siden 2019.

Den tidligere direktør har ifølge MarketWire i perioden fået betalt 21 millioner kroner af koncernen.

I meddelelsen lyder det desuden, at søgningen efter en administrerende direktør går fremad. Det forventes, at en aftale kan annonceres i de kommende måneder, oplyser bestyrelsesformanden.

Finansdirektør Nikolaj Wendelboe har siden været konstitueret direktør i virksomheden.

Det franske selskab TotalEnergies og USA’s regering er blevet enige om en aftale til næsten en milliard dollar, der sætter en stopper for havvindprojekter.

Pengene skal i stedet gå til produktion af fossile brændsler.

Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge nyhedsbureauet AFP under en konference i Houston.

– Vi indgår et partnerskab med TotalEnergies om at frigøre næsten en milliard dollar, siger Burgum, der kalder vindenergi for “dyr” og “vejrafhængig”.

Franske TotalEnergies havde planer om et havvindprojekt på tre gigawatt ud for New York og et projekt på en gigawatt i North Carolina.

Men i slutningen af 2024 meddelte TotalEnergies’ topchef, Patrick Pouyanne, at projekterne var sat på pause, da man ikke regnede med at kunne få godkendelse fra Trump-regeringen.

Den amerikanske regering går nu med til at kompensere det franske selskab “dollar for dollar” for købet af lejerettigheder. Det skriver USA’s indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Pouyanne var mandag med, da Burgum offentliggjorde aftalen.

Den franske topchef tog godt imod aftalen og sagde, at den sender investeringer for 928 millioner dollar – knap seks milliarder danske kroner – fra vindanlæggene til naturgasprojekter. Især et stort projekt i Texas.

Det er velkendt, at USA’s præsident, Donald Trump, ønsker mindre havvind, som den tidligere præsident, Joe Biden, ellers havde sat gang i udbygningen af.

Trump har kaldt havvind dyrt og grimt.

Det franske selskab har ifølge USA’s indenrigsministerium nu lovet ikke at lave nye havvindprojekter i USA. Det sker ifølge USA også “i lyset af nationale sikkerhedshensyn”.

Trump-regeringens politik har også ramt danske Ørsted.

USA har nemlig forsøgt at få stoppet arbejdet på de to havvindparker Revolution Wind og Sunrise Wind. Den strid er fortsat i gang.

Analytiker i Sydbank Jacob Pedersen siger til EnergiWatch, at Ørsted ikke skal regne med at få en aftale svarende til TotalEnergies.

Det danske selskab er nemlig meget længere med sine projekter, hvoraf det ene er begyndt at levere strøm.

– Total købes ud af to projekter, der kun lige er underskrevet. Der er dermed langt til de projekter, Ørsted står med, som er langt længere og som i det tilfælde, at man indgik andre forlig, ville koste den amerikanske statskasse mange milliarder, siger Jacob Pedersen til branchemediet.

AFP

En person er mandag kommet alvorligt til skade i en hændelse ved jernbanen på strækningen mellem Vejle og Børkop.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt. Det lyder fra politiet, at de pårørende er underrettet.

Politiet skrev klokken 16.40, at man var til stede på jernbanen, hvor et mistænkeligt forhold blev undersøgt.

Klokken 19.00 lyder det, at politiets arbejde på stedet er overstået.

Det er uvist, hvilken hændelse, der er tale om, og det uddybes heller ikke, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

Episoden resulterede dog i, at der mandag aften ikke har kørt tog mellem Fredericia og Vejle.

Der har i den forbindelse været indsat togbusser på strækningen.

Meldingen fra politiet klokken 19.00 er, at togtrafikken nu kan genoptages.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil gerne være kongelig undersøger efter folketingsvalget tirsdag.

Det siger han mandag i et interview med Politiken.

– Jeg er ikke statsministerkandidat, men vil gerne være den, der forhandler et regeringsgrundlag for en regering hen over midten. Ikke for at danne en regering, men for at undersøge, om der kan skabes et regeringsgrundlag.

– Derfor melder jeg mig selv som kongelig undersøger, hvis vi i Moderaterne har de afgørende stemmer, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

Den kongelige undersøger får efter valget til opgave at afsøge muligheden for, hvordan en regering kan dannes.

At være kongelig undersøger er ikke ensbetydende med, at man bliver statsminister.

Moderaterne står i næsten alle politiske meningsmålinger til at være udslagsgivende for, hvilken regering der kan dannes efter valget.

Partiet står som det eneste af de 12 partier i Folketinget uden for de traditionelle blokke, rød og blå blok.

Lars Løkke Rasmussen, der to gange har været statsminister, siger til Politiken, at “det har ingen gang på jord”, at han skulle blive statsminister efter valget.

Det siger han formentlig med den viden i baghovedet, at der ikke vil være nok af de andre partier, der ønsker ham som statsminister.

Til gengæld kan der måske være partier, der kan se idéen med Løkke som kongelig undersøger. For eksempel for at forhindre statsminister Mette Frederiksen (S) i at have for meget magt under regeringsforhandlingerne.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne, da partiet ved folketingsvalget i 2022 stillede op for første gang.

Partiet kom derefter med i SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

Moderaterne står til 7,4 procent af stemmerne i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.

Det danske C25-indeks lukker mandag i grønne tal med en stigning på 0,22 procent.

Det danske aktiemarked åbnede ellers i rødt, men omkring klokken 12.00 dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han udsætter angreb mod iranske kraftværker.

Og det har vendt minus til plus, vurderer Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i pensionsselskabet PFA.

– Det fik stemningen til at vende fuldstændig, og det er det, der afspejler sig i indekset nu, siger hun.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg indekset med over en procent.

Chefstrategen maner dog til besindighed, da stigningen i hendes øjne fortsat er skrøbelig.

– Der er jo ikke rigtig løst nogle problemer endnu, så usikkerheden er stadigvæk stor.

Tine Choi Danielsen opfordrer til, at man som dansk investor bliver siddende på hænderne lidt endnu.

Man bør ifølge hende hverken sælge eller købe op i aktier alene på baggrund af dagens udvikling.

Også Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, mener, at investorerne bør holde “sikkerhedsselen spændt”, lyder det i en skriftlig kommentar.

– I princippet kan signalerne fra USA lige så vel være en prøveballon for, om udviklingen stadig kan vendes – og kan den det, så kan man tillade sig at eskalere yderligere.

Han tilføjer, at det er uklart, hvorvidt der reelt ligger en aftale med Iran.

Det lød mandag omkring middag fra Trump på Truth Social, at USA og Iran havde haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Ifølge Trump vil samtalerne fortsætte i denne uge.

Dagens melding har også afspejlet sig i olieprisen, der mandag er faldet markant.

Omkring klokken 17.30 ligger faldet på omkring otte procent.

Priserne er ellers steget voldsomt, efter at Irans Revolutionsgarde tog kontrol over Hormuz-strædet som reaktion på angrebene fra USA og Israel.

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en “tragisk” ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Mindst 34 personer har mistet livet, oplyser guvernør i provinsen Putumayo, Jhon Gabriel Molina, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

21 personer er fortsat meldt savnet.

Molina har tidligere oplyst, at 83 personer var blevet såret i forbindelse med ulykken.

En unavngiven kilde fra militæret siger senere natten til tirsdag til nyhedsbureauet AFP, at mindst 66 personer er døde. Blandt de dræbte er 58 soldater, seks fra flypersonalet og to politibetjente, lyder det.

Også til Reuters siger unavngivne militære kilder, at antallet af omkomne er 66.

Mere end 125 personer var ifølge Molina om bord på flyet, da det styrtede ned i den sydlige del af landet.

Det skete, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skrev Sanchez mandag.

Det er tæt på grænsen til Ecuador. De seneste uger har været præget af omfattende militær aktivitet i området fra begge lande, som forsøger at bekæmpe karteller og militser.

Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, skrev mandag på X, at myndigheder fortsat var at fastslå antallet af ofre i flyulykken.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960’erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

Præsident Gustavo Petro skriver på X, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

– Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

Den franske landevejsmester, Dorian Godon (Ineos), sikrede sig mandag sejren på 1. etape og tog førertrøjen i det spanske cykelløb Catalonien Rundt.

Det er den anden sejr i 2026 til 29-årige Godon. Han vandt tidligere i marts en etape i Paris-Nice.

I det let stigende opløb var franskmanden stærkest i en lang og udmarvende spurt, men det holdt hårdt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel (Red Bull) gav kamp til stregen og blev nummer to.

Godon og Evenepoel lå på de sidste 100 meter side om side. Det så ud til, at franskmanden knækkede Evenepoel, der dog hang fast og var tæt på at gå forbi på de sidste meter.

Det så egentlig ud til, at de fleste ryttere undervurderede afslutningens hårhed og åbnede spurten for tidligt.

Tom Pidcock (Q36.5) var først til at træde an, men briten kunne ikke holde kadencen og blev nummer tre.

Magnus Cort (Uno-X) var ellers også spået til at kunne blande sig i finalen, men den hårde afslutning blev for meget for bornholmeren.

Jonas Vingegaard (Visma) og Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) er også med i Catalonien og kom i mål med feltet.

Det er et yderst stjernebesat felt i Catalonien, hvor Vingegaard og Skjelmose forventes at skulle slås med Evenepoel og Joao Almeida (UAE Emirates) i kampen om den samlede sejr.

Kaptajnerne får senere på ugen rig mulighed for at teste hinanden af.

Særligt etaperne torsdag, fredag og lørdag skal der forceres en del højdemeter, inden alle tre etaper slutter med skrappe bjergafslutninger.

Italienerne har ved en folkeafstemning forkastet et forslag til en retsreform, som premierminister Giorgia Meloni har ønsket at gennemføre.

Mandag eftermiddag erkender Meloni ifølge nyhedsbureauet Reuters nederlaget.

Hun siger, at hun respekterer vælgernes beslutning, men kalder det samtidig en “forspildt chance for at modernisere Italien”.

Analyser hos mediet RAI på baggrund af den foreløbige optælling peger også i retning af et ret klart nej.

Meloni og hendes højrefløjsregering ville ændre Italiens forfatning. Målet er at adskille anklagere og dommere og ændre retssystemets kontrolorgan.

I dag har dommere og anklagere i Italien mulighed for at skifte mellem de to funktioner.

Det har skabt bekymring for, at forholdet mellem de to professioner bliver for nært, og at det stiller de tiltalte dårligere i retssagerne.

Reformen er ifølge Meloni vigtig for at kunne garantere, at det italienske retssystem er uafhængigt, og at det er velfungerende.

Det italienske retssystem kæmper blandt andet med retssager, der trækker ud i årevis, og overfyldte fængsler.

Regeringen har ifølge Reuters selv erkendt, at reformen ikke vil hjælpe på det problem.

Daniele Albertazzi, som er professor i politologi ved University of Surrey, mener, at et nej er et stort nederlag for Meloni.

– Hvis dette bliver resultatet, og det virker sandsynligt, så er det et skidt, skidt resultat, sagde professoren tidligere mandag, inden Meloni havde erkendt nederlaget.

– Det betyder, at hun har mistet de italienske vælgere på et af de afgørende emner i hendes politiske program og et af de vigtigste forslag for højrefløjen i de seneste 30 år, lyder det videre.

– Det næste valg er ikke langt væk nu, og hvis centrumvenstre tager sig sammen, bliver det her en hjælp for dem. Det betyder, at Melonis image som uovervindelig ikke er der længere, fortsætter Albertazzi.