Seneste nyheder

En ny kandidat har meldt sig på banen til den ledige post som socialdemokratisk fagborgmester i København.

Det er Yildiz Akdogan, der nu går efter posten, oplyser hun til TV 2 Kosmopol.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen og vælges af medlemmerne i København.

Mandag meddelte tidligere folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, at han stiller sig til rådighed, og nu har Yildiz Akdogan meldt sig som den anden kandidat.

Det vil ikke være første gang, at Yildiz Akdogan overtager for Pernille Rosenkrantz-Theil.

Da Rosenkrantz-Theil trak sig fra Folketinget for at fokusere på sit overborgmesterkandidatur, var det Akdogan, der fik pladsen i Folketinget i stedet.

Akdogan var også medlem af Folketinget fra 2007 til 2011 og fra 2014 til 2019.

Hun blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget med 959 personlige stemmer.

Det var syvendeflest af de socialdemokratiske kandidater. Lars Aslan Rasmussen fik næstflest med 4656 personlige stemmer.

Yildiz Akdogan er i forvejen medlem af Borgerrepræsentationen, men er i øjeblikket på orlov for at varetage sit hverv i Folketinget.

Socialdemokratiet tillader nemlig ikke dobbeltmandater.

Derfor skal Akdogan også beslutte, om hun vil være medlem af Borgerrepræsentationen eller Folketinget fra 1. januar, medmindre hun får dispensation.

Det har hverken før eller efter kommunalvalget været muligt for medier at få hende til at svare på, hvilket mandat hun vil beholde.

Socialdemokraterne i København vælger deres borgmester 1. december. Der er deadline for at melde sig fredag klokken 12.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Produktionsselskabet Metronome Productions havde ikke turdet at tro på, at “Shaolin” kunne vinde en international Emmy.

Det fortæller Mette Louise Grønbjerg, der er produktionschef på programmet, under fejringen efter prisuddelingen i New York City.

– Vi har svært ved at synke det, og det er virkelig mærkeligt for os at være i, for vi havde håbet og håbet, men vi havde ikke turdet at tro på det.

– Jeg tror ikke, det rigtig er sunket ind endnu, hvilket også er en kliché at sige. Det er virkelig stort. Vi var helt vildt oppe at køre, da vi kom ud i rummet, hvor vinderne kommer ud, siger hun.

“Shaolin” er et format, som Metronome Productions selv har udviklet.

Det vandt natten til tirsdag en international Emmy for Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Indtil videre er der to danske sæsoner af “Shaolin”, hvor otte danske kendisser rejser til Sydkorea for at leve som autentiske shaolinmunke i et mentalt og fysisk udviklingsforløb.

Metronome Productions har allerede solgt programmet til fem lande – heriblandt Frankrig, siger Mette Louise Grønbjerg.

– Dét i sig selv er ret stort for os. Men det er klart, at det vil være fantastisk, hvis det åbner for endnu mere. At vinde en Emmy lægger selvfølgelig en god grobund for at gøre, at det bliver ekstra stort.

– Det er et format, der ligger vores hjerter meget nært, så det ville være fantastisk at få lov til at brede det ud til i flere lande som USA og Storbritannien. Vi er i hvert fald klar, siger produktionschefen.

“Shaolin” var oppe imod Dubais udgave af datingprogrammet “Love is Blind”, 12. sæson af realityklassikeren “Big Brother” i Canada og den sjette sæson af underholdningsprogrammet “Hvem holder masken?” i Mexico.

“Shaolin” stiller sig ind ved siden af serier som “Rejseholdet” og “Nikolaj og Julie”, der også modtog en international Emmy i henholdsvis 2002 og 2003. De modtog begge kategorien Bedste Dramaserie.

Ingen danske produktioner havde før “Shaolin” vundet kategorien Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

– Det føles fuldstændig vanvittigt, siger Mette Louise Grønbjerg og sender tanker til holdet bag “Shaolin” hjemme i Danmark.

– Vi er meget glade, og vi er trætte, men nu skal vi ud at fejre det, siger hun.

Ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, ankom mandag til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han skal deltage i drøftelser om fred med en ukrainsk efterretningschef og en delegation fra Rusland.

Det skriver avisen Financial Times på baggrund af meldinger fra unavngivne kilder.

En unavngiven amerikansk embedsmand og to andre anonyme kilder med kendskab til sagen siger, at Driscoll og den russiske delegation mandag tog hul på drøftelserne.

De skal efter planen fortsætte tirsdag, lyder det.

Ifølge avisen står det ikke klart, hvem der deltager i drøftelserne for Rusland.

Fra ukrainsk side ventes det, at Daniel Driscoll skal mødes med Kyrylo Budanov, som er chef for Ukraines militærs efterretningstjeneste, GUR, siger to kilder.

GUR er ikke vendt tilbage på henvendelser om sagen. Kildernes meldinger er således ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Heller ikke Det Hvide Hus har svaret på avisens henvendelser.

Også blandt andet BBC og nyhedsbureauet Reuters skriver om mødet i Abu Dhabi.

Meldingerne om mødet i Abu Dhabi kommer, efter at der i weekenden har været forhandlinger i Genève i Schweiz.

Her drøftede en ukrainsk og amerikansk delegation et amerikansk udkast til en fredsplan. Ifølge mediets kilder spillede Daniel Driscoll en rolle i samtalerne.

– Driscoll har været ret dybt involveret i den her fredsproces de seneste dage, siger en unavngiven amerikansk embedsmand til Financial Times.

Ministeren er derfor klædt på til at kommunikere med Rusland om sagen, siger kilden.

– Ukraine ved naturligvis, hvad der foregår, de vidste, hvor han skulle hen (efter Genève, red.), siger den unavngivne amerikanske embedsmand.

Det er uklart, hvorvidt de tre parter – USA, Ukraine og Rusland – også mødes sammen, eller om der kun er tale om individuelle møder med USA, skriver Financial Times.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde mandag, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men der er stadig følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.

Det europæiske bilsalg i oktober skubber til den samlede fremgang i bilsalget for i år, der startede trægt ud.

Tal fra bilfabrikanternes europæiske brancheforening, Acea, viser, at antallet af solgte nye biler lå 5,8 procent højere i oktober end i samme måned sidste år.

Det skriver den danske brancheforening Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

Samlet set trillede 916.609 nye personbiler ud på de europæiske veje sidste måned.

Med oktobers tal er der i de første ti måneder af 2025 er blevet indregistreret 8.974.026 nye biler i EU.

År til dato har bilmarkedet dermed haft en mindre fremgang på 1,4 procent, hvilket viser stabilitet gennem året, bemærker administrerende direktør i Mobility Danmark Mads Rørvig.

– Bilindustrien er en central del af Europas økonomi og arbejdsmarked, og derfor er det rigtigt positivt, at markedet over årets løb har været stabilt, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge ham skaber den vedvarende forbrugerinteresse en “god grobund” for videreudvikling af grøn teknologi og forbedret sikkerhed.

Mens elbiler i Danmark udgjorde 70,6 procent af det samlede marked, er den grønne bølge ikke skyllet ind over resten af Europa i samme grad.

Rene elbiler udgør kun 18,9 procent af salget i EU, hvilket dog er en fremgang på 38,6 procent sammenlignet med oktober sidste år.

Danmark fastholder dermed sin topplacering i EU, hvad angår andelen af nye elbiler, understreger Mads Rørvig.

– Vi har haft stor succes med den grønne omstilling af vejtransporten i Danmark, og det har gjort os til et foregangsland i EU, siger han.

Han tilføjer, at det blandt andet skyldes investeringer i en stærk ladeinfrastruktur, hurtig teknologisk udvikling af elbiler og økonomisk incitament.

Når en vinterbadeklub vil anlægge en sauna ved kysten, er der for meget unødigt bureaukrati.

Det mener regeringen, der med et nyt lovforslag vil gøre det lettere at ansøge om tilladelse til at sætte saunaer op. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

I dag skal en vinterbadeklub udarbejde en lokalplan, før den kan få dispensation.

Det er ifølge regeringen tidskrævende og administrativt tungt, og derfor skal det være muligt at ansøge om at opføre en sauna uden en lokalplan.

Der skal dog stadig søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, som er til for at bevare de åbne kyster.

– Vinterbadning bringer folk sammen og giver et stærkt fællesskab omkring naturen.

– Men der er alt for mange små vinterbadeforeninger i landdistrikterne, som oplever kravet om lokalplan som en tidskrævende proces, der spænder ben for det lokale initiativ, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) henviser til, at antallet af medlemmer i vinterbaderforeninger er tredoblet på ti år i Danmark.

– Men populariteten har også betydet lange ventelister for at blive medlem af en forening. Derfor er det afgørende, at lovgivningen ikke spænder ben for initiativ og udvikling, hvis en lokal forening gerne vil lave nye badefaciliteter og saunaer, siger Dahlin.

Ifølge DR er medlemstallet steget fra 25.000 til 75.000 på ti år i landets 188 vinterbadeklubber.

I København var der fra september 2023 til maj 2024 næsten en halv million brugere af byens badezoner.

Tre personer er blevet dræbt i Rostov-regionen i Rusland efter ukrainske luftangreb.

Det melder den fungerende guvernør i Rostov, Jurij Sljusar, ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Aftenens fjendtlige angreb medførte stor sorg – én person døde i Taganrog, lyder det fra guvernøren, som henviser til den russiske havneby Taganrog.

– Desværre kunne lægerne ikke redde yderligere to personer. De døde af deres skader på hospitalet, siger han.

Han oplyser ikke de dræbtes alder og køn.

Tidligere lød det fra borgmesteren i Taganrog, Svetlana Kambulova, at én person var blevet dræbt, og tre andre var såret efter et ukrainsk luftangreb.

Det skrev AFP.

Borgmesteren kaldte her angrebet massivt og sagde, at det førte til beskadigelser på to lejlighedsbygninger, et privat hjem, en uddannelsesbygning, to industrivirksomheder og en børnehave.

– Desværre blev tre personer såret, og én person blev dræbt, sagde borgmesteren og tilføjede, at “der vil blive truffet en beslutning om de nødvendige reaktionstiltag”.

Taganrog ligger i Rostov i det sydvestlige Rusland – tæt på grænsen til Ukraine.

Tidligere på natten var der også meldinger om angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Embedsmænd fra det operationelle hovedkvarter i den russiske region Krasnodar meldte, at ukrainske droner havde rettet angreb mod beboelsesejendomme i havnebyen Novorossijsk, der ligger ved Sortehavet.

Angrebene finder sted, mens USA’s præsident, Donald Trump, presser på for at få sit ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj, til at sige ja til et udkast til en fredsaftale. Den indeholder 28 punkter, som ifølge kritikere umiddelbart tilgodeser Rusland.

USA har givet Ukraine til 27. november til at give et svar.

Mindst ti mennesker har natten til tirsdag mistet livet i Afghanistan efter pakistanske angreb.

Det siger en talsperson for Taliban på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Blandt de dræbte er ni børn – fem drenge og fire piger – og en kvinde, oplyser talspersonen Zabihullah Mujahid fra Taliban.

Taliban-bevægelsen overtog magten i landet i 2021.

Talspersonen siger ifølge Reuters, at pakistanske styrker bombede et hjem tilhørende en lokal indbygger i Khost-provinsen.

Der har ifølge Taliban-talsmanden også været luftangreb i grænseregionerne Kunar og Paktika, som har såret fire personer, skriver AFP.

Det danskudviklede reality-adventureformat “Shaolin” har natten til tirsdag modtaget en international Emmy i kategorien Non-Scripted Entertainment – det vil sige Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Det fremgår af et opslag fra arrangørerne bag prisuddelingen på det sociale medie Instagram.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det første gang, at en dansk produktion modtager en Emmy i denne kategori.

Første sæson af programmet blev sendt på TV 2 sidste år. “Shaolin” er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions.

International Emmy Awards uddeles til internationale tv-produktioner uden for det amerikanske marked.

“Shaolin” dystede om Emmy-statuetten mod Dubais udgave af datingprogrammet “Love is Blind”, 12. sæson af realityklassikeren “Big Brother” i Canada og den sjette sæson af underholdningsprogrammet “Hvem holder masken?” i Mexico.

Men det blev altså det danske reality-adventureformat “Shaolin”, der løb med prisen.

I programmet rejser otte danske kendisser til Sydkorea for at leve som autentiske shaolinmunke i et mentalt og fysisk udviklingsforløb.

I første sæson af programmet deltog tv-værterne Sarah Grünewald og Adam Duvå Hall samt skuespiller og presserådgiver Anne Sofie Espersen, musiker Sharin Foo, debattør Geeti Amiri, tidligere svømmer Sarah Bro, skuespiller Albert Harson og breakdancer Rico Coker.

Der blev uddelt i alt 16 Emmy-statuetter ved dette års prisuddeling i New York City.

I år var det særligt engelsksprogede produktioner, der løb med hæderen. Syv af statuetterne blev uddelt til produktioner fra Storbritannien.

Blandt andet fik de britiske skabere af tv-serien “Rivals” en Emmy for Bedste Dramaserie.

Også folkene bag produktioner fra Tyrkiet, Tyskland og Qatar blev kaldt op på scenen for at tage imod én af de eftertragtede statuetter.

Hvert tiende minut blev en kvinde dræbt af en person tæt på sig sidste år.

Det viser en rapport fra 2024 lavet af FN’s kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) og UN Women.

I 2024 blev omkring 50.000 kvinder og piger dræbt af romantiske partnere eller familiemedlemmer.

UN Women er FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort tirsdag i forbindelse med FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder den 25. november.

60 procent af de dræbte kvinder blev ifølge rapporten dræbt af en partner eller et familiemedlem såsom fædre, onkler, mødre og brødre. Til sammenligning blev 11 procent af mandlige drabsofre dræbt af en person tæt på dem.

De 50.000 er baseret på data fra 117 lande og svarer til 137 kvinder per dag.

Tallet er en smule lavere end tallet fra 2023, men det er ikke nok til at indikere et egentligt fald, da det i høj grad skyldes forskelle på, hvor tilgængelige data er fra land til land, lyder det i rapporten.

Afrika havde igen det største antal kvindedrab. Her blev omkring 22.000 kvinder dræbt.

Rapporten konkluderer, at hjemmet er det farligste sted for kvinder og piger at befinde sig. Den konkluderer også, at den teknologiske udvikling har forværret nogle former for vold mod kvinder og piger. Det gælder blandt andet deling af billeder og videoer uden samtykke.

Kvindedrab er sjældent en isoleret hændelse, siger Sarah Hendricks, der er direktør for UN Women’s afdeling for politik.

– De sker ofte efter en række voldelige hændelser, der kan begynde med kontrollerende adfærd, trusler og chikane – inklusive online.

– Vi har brug for implementering af love, der anerkender, hvordan vold manifesterer sig i kvinders og pigers liv, både online og offline, og som holder gerningsmændene ansvarlige, siger hun.

AFP

To personer er blevet dræbt, og yderligere seks er såret, efter et russisk luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til tirsdag.

Det oplyser Ukraines beredskabstjeneste på den krypterede beskedtjeneste Telegram før daggry tirsdag morgen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Enheder fra den statslige beredskabstjeneste fortsætter arbejdet på de steder, hvor der er sket angreb, og hvor der er faldet vragdele, skriver beredskabstjenesten.

Russiske droner sværmede natten til tirsdag over Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor de rettede angreb mod og antændte brande i flere beboelsesejendomme.

En af de berørte bygninger ligger ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, i den centrale bydel Petjersk. Bygningen blev efterfølgende evakueret.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meldte natten til tirsdag om en anden ramt beboelsesejendom på den østlige side af Dnipro-floden, som gennemskærer den ukrainske hovedstad.

Billeder fra stedet viser, at der udbrød brand i flere lejligheder i bygningen.

Ukraines energiministerium meldte ifølge AFP natten til tirsdag om det, som ministeriet omtalte som et massivt angreb på forsyningsanlæg i hovedstaden.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i Kyiv tog ophold i kælderrum, parkeringskældre og på underjordiske metrostationer. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt her, når byen er under angreb.

Også i Rusland har der natten til tirsdag været meldinger om droneangreb.

I Rostov-regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland nær grænsen til Ukraine, melder den fungerende guvernør, Jurij Sljusar, at tre personer er blevet dræbt i ukrainske droneangreb.

I den russiske havneby Novorossijsk meldes der om ukrainske angreb på beboelsesejendomme. Fire personer skal her være såret.

Nattens gensidige angreb sker, efter at USA i sidste uge præsenterede et udkast til en fredsplan, der indeholdt 28 punkter.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Udkastet blev i weekenden drøftet af en ukrainsk og amerikansk delegation i Genève i Schweiz.

Mandag lød det så fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

Den konservative politiker Vibeke Gamst, der er valgt ind i Aalborg Byråd, er formelt indstillet til eksklusion af De Konservative.

Det oplyser Aalborg Konservative Vælgerforening til TV 2.

Partiet har besluttet at ekskludere hende, efter at hun har været med til at sikre Lasse Frimand Jensen (S) borgmesterposten i kommunen sammen med SF og Enhedslisten.

Vibeke Gamst bekræfter selv over for TV 2, at hun har modtaget indstillingen til eksklusion. Hun har ikke yderligere kommentarer.

Meldingen kommer næppe som et chok for Gamst, som søndag til TV 2 udtalte, at hun regnede med en eksklusion.

Vælgerforeningen vil tage stilling til sagen under en ekstraordinær generalforsamling mandag den 8. december. Her vil Vibeke Gamst have ret til at deltage og tale, men hun må ikke stemme, skriver TV 2.

Mandag ved middagstid lød det fra formand for De Konservative i Aalborg Peter Brix, at han ville indstille Gamst til at blive smidt ud af partiet.

– Jeg er enormt skuffet over Vibeke og dybt chokeret. I vores parti er der ikke nogen, som er over partiet, og Vibeke har handlet på egne vegne uden et forhandlingsmandat fra os.

Han vurderer, at hun har drevet det, han betegner som partiskadelig virksomhed.

Gamst er én ud af de tre konservative politikere, der opnåede valg til byrådet i Aalborg Kommune efter tirsdagens kommunalvalg.

Herefter så det ud til, at Lasse Frimand Jensen kunne fortsætte som socialdemokratisk borgmester. Der kom dog herefter et andet flertal, som gjorde Jes Lunde fra De Radikale til borgmester med blandt andet De Konservatives mandater.

Men det så Gamst altså ud til at være utilfreds med. Hun skiftede herefter side og bakkede sammen med SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet op om Lasse Frimand Jensen.

Dermed røg den konstitueringsaftale, som De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne havde lavet, i vasken. Sammen havde de ellers 16 mandater mod 15, hvilket ville have gjort Jes Lunde til borgmester.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er tilfreds med angrebene på mistænkte narkobåde i Caribien, og angrebene vil fortsætte.

Det fortæller Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Amerikanske styrker har siden september dræbt mindst 83 personer i en række angreb på både, der ifølge USA transporterede narkotika fra Latinamerika mod USA.

Der er ikke fremlagt nogen beviser på, at der var narkotika om bord. Flere eksperter siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at angrebene sandsynligvis er ulovlige – selv hvis der var tale om narkosmuglere.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har tidligere sagt, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

USA har skruet betydeligt op for landets militære tilstedeværelse i Caribien de seneste måneder. Ifølge Trumps administration er det nødvendigt, for at landet kan forhindre narkotikasmugling ind i USA.

Amerikanerne har blandt andet sendt verdens største hangarskib og andre militære styrker til Det Caribiske Hav.

De mange angreb på både i farvandet har fået spændingerne mellem Venezuela og USA til at stige.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet.

Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte Maduro.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Donald Trump har ifølge det amerikanske medie Axios fortalt sine rådgivere, at han planlægger at tale direkte med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Anonyme embedsmænd siger til Axios, at der endnu ikke er fastsat en dato for mødet, som er ved at blive planlagt.

Trumps administration beskyldte så sent som i sidste uge Maduro for at stå i spidsen for gruppen Cártel de los Soles, som USA vil udpege som en udenlandsk terrororganisation.

Det kalder Venezuela for en “latterlig løgn”, skriver AFP.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger mandag, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men der er stadig følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller han, efter at en ukrainsk og amerikansk delegation i weekenden har drøftet et amerikansk udkast til en fredsplan med europæiske ledere i Schweiz.

– Som det ser ud nu efter (samtalerne i, red.) Genève, er der færre punkter – ikke længere 28 – og mange af de rigtige elementer er blevet indarbejdet i denne ramme, siger Zelenskyj i sin daglige videoopdatering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vores team har allerede fremlagt den nye udkastplan i dag, og det her er virkelig den rette tilgang. De følsomme spørgsmål, de mest ømtålelige punkter, vil jeg drøfte med præsident Trump, tilføjer han.

Meldingen kommer, efter at USA op til weekenden præsenterede Ukraine for en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det Hvide Hus oplyser mandag, at weekendens forhandlinger i Schweiz har været konstruktive, og at der kun var få punkter, hvor der var uenigheder.

Et møde mellem Trump og Zelenskyj er dog ikke planlagt i denne uge, lyder det videre fra Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Det Hvide Hus afviser desuden kritikken om, at Trump har favoriseret Rusland i bestræbelserne på at få stoppet krigen i Ukraine.

– Forestillingen om, at USA ikke engagerer sig ligeværdigt med begge sider i denne krig for at få den bragt til ophør, er en fuldstændig og total vildfarelse, siger Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har mandag aften erklæret en tre måneder lang våbenhvile i det krigshærgede Sudan.

Det oplyser gruppen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, dagen efter at Sudans hær afviste et våbenhvileforslag fra Quad-gruppen, som er en amerikansk ledet mæglingsgruppe.

– Som svar på internationalt arbejde, herunder USA’s præsident Donald Trumps og Quad-mæglernes indsats, erklærer vi en humanitær våbenhvile, som sikrer, at kampene indstilles i tre måneder, siger leder for RSF Mohamed Hamdan Daglo i en videotale.

Foruden USA består Quad-gruppen af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, kaldte søndag mæglernes våbenhvileforslag for det “værste hidtil”.

Han mener, at våbenhvileforslaget er partisk, fordi De Forenede Arabiske Emirater har været med til at lave det.

Emiraterne er blevet anklaget for at støtte og bevæbne Rapid Support Forces, som kæmper imod Sudans hær i krigen.

Det har De Forenede Arabiske Emirater afvist.

Hvordan RSF vil opretholde en våbenhvile, hvis ikke Sudans hær er indstillet på at lægge våbnene, er foreløbigt uvist.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Der er erklæret hungersnød i flere områder, og millioner af mennesker sulter.

Sudan hærchef insisterer på, at den eneste acceptable fredsaftale skal inkludere en fuld tilbagetrækning fra RSF’s side.

Krigen har delt Sudan i to. Hæren har kontrol over de centrale, østlige og nordlige dele, mens RSF og dens allierede kontrollerer næsten hele Darfur-regionen i vest og flere områder i syd.

Teaterudgaven af julekalenderklassikeren “The Julekalender” er en bedre idé, end den umiddelbart lyder som.

Sådan skriver Berlingske i sin anmeldelse af forestillingen, som får fire ud af seks stjerner.

– Kan man overhovedet lave en teaterforestilling ud af hele 24 afsnit, der skal komprimeres til sådan cirka to timer? Absolut, lyder det.

– Det er muligvis hard to be a nissemand, men de får det til at se legende let ud med både lune, timing og træfsikkerhed.

Det er de tre skuespillere Gordon Kennedy, Niels Olsen og Christian Damsgaard, som hver spiller to roller i teaterudgaven.

Sidste år var to af dem også med i en “The Julekalender”-forestilling, som blev vist i Herning Ny Teater.

De forsøger at gengive, hvad De Nattergale havde succes med i 1990’erne, hvor julekalenderen havde premiere.

Historien handler om de tre nisser Frits, Hansi og Günther med et besynderligt sprog og kartoffelavler Oluf Sand og hans hustru Gertrud Sand.

Ifølge Berlingske er det meget muligt, at teaterforestillingen blot er lavet for at profitere af julekalenderen.

Dog er der tale om “en bedre julegave end en foodprocessor” og en nostalgifest, lyder det.

– Alle gik jo rundt og talte danglish, den sære nissejargon, hvor danske og engelske ord væltede rundt mellem hinanden.

– Og samtidig var der jo ligefrem replikker, der tog permanent ophold i det danske sprog: fra “Bop, bop, bop, ikke?” til “Oluf, a står under æ mistelten!”.

Hos Politiken er der blevet kvitteret med fire ud af seks hjerter for sceneversionen af “The Julekalender”, som kaldes vellykket.

Christian Damsgaard beskrives her som “særdeles betagende” i rollen som Gertrud Sand, mens Niels Olsen “kører den smukt hjem som arketypisk jyde”.

– Gordon Kennedy brillerer fint som Benny, der aldeles skifter væsen og fremtoning, når der kommer alkohol på bordet, lyder det fra anmelderen.

En føderal dommer i USA har mandag afvist to separate retssager mod tidligere chef for FBI James Comey og New Yorks justitsminister, Letitia James.

Årsagen er, at den anklager, som har rejst tiltale i de to sager, er blevet uretmæssigt udpeget.

Det skriver Reuters og The New York Times.

Begge sager er blevet set som præsident Donald Trumps projekt, og anklageren, som har rejst tiltale i sagerne, er Trumps tidligere advokat og er blevet indsat på Trumps anbefaling.

Ifølge den føderale dommer Cameron McGown Currie har anklageren, Lindsey Halligan, “ingen juridisk autoritet” til at rejse tiltale mod hverken Comey eller James, og derfor afvises sagerne.

Currie giver dog mulighed for, at sagerne kan rejse på ny af USA’s justitsministerium med en ny anklager ved roret.

I første omgang vil USA’s justitsministerium anke dommerens beslutning om at afvise sagen mod James Comey, fortæller pressetalsmand for Det Hvide Hus Karoline Leavitt og kalder afgørelsen for “hidtil uset”.

Comey, som offentligt har kritiseret Trump, blev i september tiltalt for at have afgivet falsk vidneforklaring over for Senatet og for at have forhindret en kongresundersøgelse.

Og Letitia James, der som New Yorks justitsminister har ført en civil sag mod Trump, blev tiltalt i oktober for banksvindel og for at have givet falske oplysninger til en finansiel institution.

Sagerne blev rejst i delstaten Virginias østlige distrikt. Her blev Lindsey Halligan i september udpeget som føderal anklager, og det er hende, der har rejst tiltale i de to sager.

Det var formelt USA’s føderale justitsminister, Pam Bondi, der udpegede Halligan, men ifølge Reuters modtog Bondi en direkte ordre fra Trump om at indsætte Halligan på posten.

Halligan blev udpeget, efter at hendes forgænger på posten, Erik Siebert, havde afvist at rejse tiltale mod Comey og James.

Siebert mente, at der manglede beviser i begge sager, og at der derfor ikke var grundlag for at rejse tiltale mod de to Trump-kritikere.

Kort efter sin indsættelse rejste Halligan tiltale mod den tidligere FBI-chef og mod New Yorks justitsminister.

Både James Comey og Letitia James har nægtet sig skyldige.

Comey var direktør for forbundspolitiet FBI, da Trump første gang tiltrådte som USA’s præsident i begyndelsen af 2017.

Kort tid efter blev Comey fyret fra sin post.

Forinden havde han godkendt en undersøgelse af, om Rusland havde blandet sig i præsidentvalget, der blev afholdt i 2016, og som blev vundet af Trump.

Letitia James rejste som justitsminister i New York en civil retssag mod Trump og familieselskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje, hvilket skulle have givet dem bedre lånebetingelser.

Trump blev i februar 2024 dømt i sagen. Han skulle betale en bøde på næsten 355 millioner dollar og blev frakendt retten til at føre virksomhed i delstaten New York i tre år.

Trump ankede dommen, og i august afviste en appeldomstol bøden, som den amerikanske præsident indtil videre derfor er sluppet for at betale. Denne afgørelse har Letitia James efterfølgende anket.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram “En Gonzo skifter spor”.

– Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

– Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

– Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram “En Gonzo skifter spor” på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der er utilfredse med konstitueringsforløbet efter kommunalvalget i sidste uge, kan på fredag mellem klokken 16 og 17 møde op omkring torvet i Ringkøbing for at udtrykke deres utilfredshed.

Det meddeler initiativtager til demonstrationen Jakob Arendt Laursen mandag aften på Facebook.

– Lav skilte med teksten: “Hvorfor sige noget, når I ikke lytter?”.

– Tag eventuelt et stykke gaffatape over munden, skriver han.

Han skriver også, at “det bliver en stille demonstration, hvor vi fordeler os i området med en afstand imellem alle deltagere på cirka en armslængde”.

– Vi skal ikke stå, så folk ikke kan passere, men vi skal stå, så man ikke kan undgå at se os, skriver han.

Mandag eftermiddag havde 1900 personer meldt sig ind i facebookgruppen “Demonstration mod kup i Ringkøbing-Skjern Kommune”.

Jakob Arendt Laursen, der er uddannet samfundslærer fra Skjern, oprettede gruppen i frustration over, at borgernes stemmer ikke bliver hørt.

I Ringkøbing-Skjern kunne Danmarksdemokraternes Mads Fuglede først kalde sig for kommende borgmester, men flertallet bag ham smuldrede, da først SF og siden De Konservative trak støtten til Fuglede.

I stedet står den konservative Lennart Qvist til at blive borgmester, selv om hans parti i sig selv kun har ét mandat.

Ringkøbing-Skjern er traditionelt en Venstre-højborg, men Venstre-spidskandidaten Lone Andersen fik ikke flertal ved valget.

Ukraine og USA har lavet et udkast til en ny plan for fred i Ukraine bestående af 19 punkter.

Det fortæller Ukraines viceudenrigsminister Serhij Kyslytsja til avisen Financial Times mandag.

Meldingen kommer, efter at USA op til weekenden præsenterede Ukraine for en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det amerikanske udkast til en fredsplan blev i weekenden drøftet af europæiske ledere i Genève i Schweiz.

Her deltog også en amerikansk delegation og en ukrainsk delegation bestående af blandt andre Serhij Kyslytsja.

Den ukrainske viceminister siger til Financial Times, at samtalerne var “intense”, men “produktive”, og at de resulterede i et grundigt revideret udkast til en fredsaftale.

Det fremgår ikke, hvad det nye udkast konkret indeholder. Men der er ikke meget fra USA’s oprindelige udkast, som går igen i det nye bud på en fredsaftale, lyder det fra den ukrainske repræsentant.

Kyslytsja fortæller, at delegationerne fra Ukraine og USA blev enige om at vente med at tage stilling til de mest ømtålelige punkter i USA’s udkast.

I stedet skal præsidenterne fra henholdsvis USA og Ukraine tage stilling til spørgsmålene på et senere tidspunkt.

Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj deltog ikke i forhandlingerne i Schweiz. USA var repræsenteret af særlig udsending Steve Witkoff og udenrigsminister Marco Rubio.

De pågældende knaster i forhandlingerne omfatter blandt andet territoriale spørgsmål og spørgsmål om forholdet mellem Nato, Rusland og USA.

Rusland har krævet, at Ukraine afgiver provinserne Luhansk og Donetsk, som udgør det samlede Donbas, samt Kharkiv og Zaporizjzja.

Det er krav, som Ukraine under hele krigen har afvist.

USA’s 28-punkts-plan syntes at opfylde flere af Ruslands ønsker til en fredsaftale. Foruden en afgivelse af Donbas drejer det sig om et løfte om, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato.

Med sit udkast forslog USA dog også, at USA og dets europæiske allierede efter Ukraine-krigen skal forpligte sig til at yde en Nato-lignende sikkerhedsgaranti for Ukraine. Et angreb på Ukraine skal dermed ifølge udkastet betragtes som et angreb på hele det “transatlantiske fællesskab”.

Fødevarestyrelsen har præciseret betingelserne for, at landmænd kan undtage syge dyr fra at blive fodret med det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Præciseringen kommer, efter at flere danske landmænd har berettet, at deres malkekøer mistrives og producerer mindre mælk i forbindelse med brugen af foderstoffet.

For nogle landmænd har betingelserne for undtagelse indtil videre været uklare.

Fødevarestyrelsen uddyber mandag i et skriftligt svar, hvad der mere konkret fremgår af den seneste præcisering.

– Det er præciseret, at undtagelsesmuligheden også gælder, hvis en besætningsansvarlig inden igangsætning af Bovaer-fodringen vurderer, at nogle af køerne har en lidelse, der forventes at blive forværret på grund af Bovaer, skriver styrelsen. De kan så undtages fra starten.

– På samme måde gælder det, at køer, der har vist symptomer på grund af fodring med Bovaer og er blevet undtaget, fortsat kan undtages, indtil den besætningsansvarlige vurderer, at koen igen kan tåle det.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer.

Landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, har foretaget en spørgeundersøgelse blandt danske landmænd.

Ud af 300 landmænd, som har brugt Bovaer og svaret på undersøgelsen, sagde omkring halvdelen, at de havde oplevet så store udfordringer i forbindelse med Bovaer, at de reducerede brugen.

Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.