Seneste nyheder

15. november 2026

Pia Olsen Dyhrs rådgiver ville ikke kunne få job i SF

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger, at “det ville være forkert” at ansætte sin særlige rådgiver Thomas Nystrøm i partiet.

Det siger hun til et arrangement hos Dagbladet Information ved Folkemødet på Bornholm.

Meldingen kommer, efter at Nystrøm, som netop er blevet særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsministeren, har indrømmet, at han tidligere har krænket flere personer i SF, hvor han engang var ansat.

Ansættelsen har mødt kritik fra SF’eren Lotte Kofoed, som i 2020 blev krænket af rådgiveren. Hun er i dag rådmand for SF i Frederiksberg Kommune.

– Han er ikke blevet ansat i SF, fordi det ville være forkert. Han er blevet ansat i ministeriet som min rådgiver. Man kan ikke være på samme arbejdsplads, det er derfor, det er en anden arbejdsplads, siger Olsen Dyhr.

På papiret er en særlig rådgiver til en minister ansat af ministeriet, ikke partiet. Så på den måde har Olsen Dyhr ret.

Men i realiteten deltager særlige rådgivere ofte i partiregi, da de er dér, hvor deres minister er for at kunne yde rådgivning.

Donald Trump Jr., som er den ældste søn af USA’s præsident, Donald Trump, er torsdag eftermiddag blevet set i København.

Det skriver Ekstra Bladet, som er i besiddelse af billeder af præsidentens søn foran Hotel d’Angleterre.

Billederne er taget torsdag kort før klokken 15, skriver mediet.

Det står ikke klart, om Donald Trump Jr. fortsat befinder sig i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størst befolkningstilvækst ventes i Københavns omegn

Kommuner som Brøndby og Høje-Taastrup ventes blandt 11 kommuner i landet at opnå en befolkningstilvækst på mere end ti procent frem mod 2040.

Det viser fremskrivninger, som Danmarks Statistik har offentliggjort fredag.

På baggrund af tal fra de seneste tre år er det forventningen, at der vil komme 22 procent flere til Brøndby, mens tallet for Høje-Taastrup ligger på 18 procent.

I den anden ende af skalaen ligger kommunerne Lemvig, Struer og Morsø, hvor befolkningstilvæksten vurderes at være i minus.

DN efter ny regering: Vildsvinehegn skal væk

Tophistorien er skrevet og udgivet af Licitationen – Byggeriets Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det omstridte vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse skal væk. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, DN, der vejrer morgenluft med den nye regering.

Derfor er den indflydelsesrige interesseorganisation nu er klar til at gøre en indsats for at få hegnet fjernet, fortæller DN-direktør Lars Midtiby, da Licitationen møder ham efter en debat på Folkemødet på Bornholm.

– Jamen, der er jo rigtig god grund til at kigge på det igen og få lavet den beslutning om. Så vi håber da, at den nye regering også på det forhold vil sige, at der er en ny retning, siger en forventningsfuld Lars Midtiby.

Er det noget, I vil rejse konkret?

– Det har vi ikke nået at gøre endnu, lyder det fra Lars Midtiby med henvisning til, at regeringen blot er få dage gammel.
– Jeg tænker absolut, at vi vil afsøge, om der er nye muligheder der, siger han til Licitationen.

Dermed kan Danmarks måske længste nedrivningsopgave komme i spil.

For hegnet, der kostede 45 mio. kr., er hele 70 kilometer langt og to meter højt, hvoraf 1,5 meter af hegnet er over jorden.

Hegnet er dog ikke bare langt. Det har også været stærkt kontroversielt, lige siden det blev sat op i 2019 for at afskærme vildsvin fra at vandre ind i landet og dermed beskytte den danske svineproduktion mod den smitsomme og dødelige sygdom afrikansk svinepest. Et udbrud vil nemlig kunne lukke store dele af den milliardstore svinekødseksport.

Derfor vakte det glæde i landbrugs- og slagterierhvervet, da Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 besluttede at etablere hegnet.

Omvendt blev det en stor torn i øjet på bl.a. DN og på flere af de partier, der enten er med i den nye regering eller som støtter den.

Den nye miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), der kommer fra et job som præsident i netop DN, har i øvrigt været blandt de indædte kritikere af hegnet.

Det kritiseres bl.a. for at virke som en barriere for naturens frie bevægelighed og hindre naturlig spredning og genetisk udveksling, når det kommer til større pattedyr som f.eks. hjorte.

Hegnet hører til Naturstyrelsen, som ligger under Christian Rabjerg Madsen (S), minister for Natur og Dyrevelfærd, og det bliver i givet fald ham, der kommer til at sidde med det for regeringen kildne spørgsmål om hegnets fremtid.

Den nye regering og landbruget har i øvrigt i forvejen været kraftigt på kant med hinanden den seneste tid, idet regeringsgrundlaget lægger op til en række markante lovstramninger på landbrugsområdet og ikke mindst i forhold til svinefarmene.

https://www.licitationen.dk/article/view/1232985/dn_efter_ny_regering_vildsvinehegn_skal_vaek

Redaktionel kontakt:

Andrea Jessen Vestergaard

tlf.: +4528570911

e-mail: aja@nordiskemedier.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Licitationen – Byggeriets Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Mette F. vil bevise sig for danskerne med forhandlinger om sprøjteforbud

Forhandlinger om et nationalt sprøjteforbud er en topprioritet for regeringen, da det var en af de ting, danskerne var enige om ved folketingsvalget.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et kort interview med Cecilie Frøkjær på Folkemødet, efter at hun har holdt en partiledertale på demokratifestivalens hovedscene.

– Hvis der var en ting, der stod klart efter det her folketingsvalg, så var det jeres ønske om et nationalt sprøjteforbud, siger hun og tilføjer:

– Når I siger, det er valgets tale, så leverer vi på det.

Hun påpeger, at hun håber, at danskerne kan se, at regeringen “lever op til den demokratiske kontrakt”, og at det er grunden til, at det er det første, der skal forhandles om.

Mette Frederiksen åbnede officielt Folkemødet i Allinge på Bornholm med en tale torsdag.

Her sagde hun, at regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om et nationalt sprøjteforbud inden sommerferien.

For der skal handles, “før det er for sent”.

– I mange år har vi prøvet med frivillige aftaler. Og vi vil også fortsat samarbejde med landbruget. Selvfølgelig vil vi det.

– Men vi må også konstatere, at der ikke er blevet passet ordentligt på vores grundvand, sagde hun.

Drikkevand blev et af de helt store emner i valgkampen i 2026.

Flere partier gik til valg på et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor omtrent 160.000 hektar er landbrugsjord. Det svarer til cirka 3,7 procent af Danmarks areal.

58 procent af Danmarks samlede landareal er ifølge en opgørelse fra 2024 af Danmarks Statistik dækket af landbrugsafgrøder.

Mette Frederiksen, der flere gange har kaldt et sprøjteforbud for “valgets tale”, tilføjede i sin tale torsdag, at regeringen vil fremsætte et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud “allerede i år”, ligesom det fremgår af regeringsgrundlaget.

Her står der, at regeringen vil “indføre et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord”.

Kvinde fundet død i vandet ved lystbådehavn

En 83-årig kvinde er fredag morgen fundet død i vandet ved Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus.

Der er intet, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om den afdøde person i vandet klokken 07.49.

Der er tale om en 83-årig kvinde fra Aarhus, og hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Marselisborg Lystbådehavn ligger ved Tangkrogen i den sydlige del af Aarhus.

Anmeldelsen om den livløse kvinde tikkede ind hos Østjyllands Politi, blot syv minutter før politikredsen fik endnu en anmeldelse om en livløs person fundet i noget vand.

I det tilfælde er der tale om en mand, der blev fundet i Gudenåen ved Randers, og heller ikke i den sag er der noget, der indikerer, at der skulle være tale om en forbrydelse.

Den britiske kunstner David Hockney er død – 88 år

Den britiske kunstner David Hockney er død i en alder af 88 år.

Det skriver Sky News.

Han døde torsdag i sit hjem, oplyser hans PR-rådgiver til Sky News.

David Hockney betragtes som en af de mest indflydelsesrige og definerende skikkelser inden for samtidskunst.

Han fandt blandt andet inspiration i den californiske varme og lyse farver, hvilket han illustrerede på lærredet i billeder af swimmingpools.

I november 2018 blev Hockneys maleri “Portrait of an Artist (Pool with Two Figures)” fra 1972 solgt for 90,3 millioner dollar – svarende til 583 millioner kroner i dag.

Tilbage i 1972 blev maleriet oprindeligt solgt af Hockneys kunsthandler i New York for 18.000 dollar.

Det forestiller en mand i en koralrød jakke, der kigger ned i en glimtende, turkis pool, hvor en anden mand svømmer rundt. I baggrunden er der et grønt og frodigt landskab med bjerge og træer.

Maleriet var på det tidspunkt det dyreste kunstværk, der nogensinde er blevet solgt, mens kunstneren bag værket stadig var i live.

Året efter blev rekorden dog overgået af Jeff Koons’ stålskulptur af en kanin.

Skulpturen blev i maj 2019 solgt for 91,1 million dollar – svarende til omkring 588 millioner kroner.

Den britiske kunstinstitution Tate har beskrevet Hockney som en af de største kunstnere i popkunstens opblomstring i 1960’erne.

Popkunsten, der betegnes som en bevægelse, gik imod traditionel kunst ved at tage udgangspunkt i forbruger- og populærkulturen.

Den inddrog reklamer, tegneserier og tv- og filmbilleder, som blev illustreret i mange forskellige og lyse farver.

Hockney voksede op i industribyen Bradford i det nordlige England, som han i 60’erne skiftede ud med Californien.

Her blev den nøgne mandekrop og det amerikanske vestkystmiljø centrale motiver i hans kunst.

Senere i sin kunstneriske karriere blev Hockney rost for at benytte sig af forskellige formater og omfavne digital kunst ved blandt andet at producere kunst på iPads.

David Hockney har blandt andet udstillet på Louisiana i Humlebæk i 2001 og 2015.

Flere danske pensionsselskaber holder fingrene fra SpaceX

Pensionsselskabet Velliv kommer ikke til at investere i SpaceX, når det amerikanske selskab skal børsnoteres fredag eftermiddag dansk tid.

Det siger Ulla Bendiktson, der er chef for bæredygtige investeringer i Velliv, i en skriftlig kommentar.

– Velliv har besluttet at ekskludere SpaceX fra Vellivs investeringsunivers, lyder det.

Meldingen kommer, efter at flere danske pensionsselskaber i løbet af de seneste dage har afvist at investere i selskabet.

Ligesom flere andre sætter Velliv spørgsmålstegn ved værdiansættelsen af selskabet, ligesom ledelsesstrukturen også skaber rynkede øjenbryn.

– På den investeringsmæssige side vurderer vi, at kombinationen af værdiansættelsen og aktiens vej ind på markedet skaber nogle uhensigtsmæssige investeringsrammer, skriver Ulla Bendiktson.

– Samtidig er der en række forhold relateret til selskabsledelsen, som i kombination er usædvanlige og mere restriktive, end vi ser i sammenlignelige selskaber. Blandt andet bekymrer det os, at aktionærernes mulighed for indflydelse er stærkt begrænsede.

Børsnoteringen af rigmanden Elon Musks rum- og techselskab er stærkt imødeset.

Fredag går selskabet på børsen til en pris på 135 dollar per aktie.

Med flere end 555 millioner SpaceX-aktier til salg vil børsnoteringen indbringe selskabet 75 milliarder dollar – godt 484 milliarder kroner.

Det bliver dermed den største børsnotering nogensinde.

Fredagens børsnotering ventes at placere SpaceX blandt de ti mest værdifulde selskaber i verden.

Med en pris på 135 dollar per aktie værdisættes SpaceX til 1770 milliarder dollar.

Dermed bliver SpaceX mere værd end selskaber som Tesla, Meta og Walmart.

SpaceX er blandt andet kendt for at sende raketter ud i rummet. Selskabet er blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner i forbindelse med opsendelser.

Men størstedelen af omsætningen kommer fra Starlink, der er selskabets omfattende netværk af internetsatellitter.

Hvis fredagens børsnotering forløber som planlagt, står Elon Musk, der allerede er verdens rigeste mand, på papiret til at blive den første person med en formue på over en billion dollar.

Danske pensionsselskaber som PFA, Pædagogernes Pension, AkademikerPension og Danica har de seneste dages meldt sig i det kor, som Velliv nu har tilsluttet sig.

Ritzau har også forhørt sig hos Sampension, der oplyser, at selskabets børsnoterede amerikanske aktier forvaltes eksternt.

– Hvorvidt der investeres i kommende IPO’s (børsnoteringer, red.) – herunder SpaceX – beror derfor som udgangspunkt på den eksterne forvalters vurdering, siger Henrik Olejasz Larsen, der er investeringsdirektør i Sampension.

– Sampension har ikke på forhånd besluttet at ekskludere SpaceX, lyder det videre.

PensionDanmark oplyser, at selskabet som udgangspunkt ikke kommenterer konkrete enkeltaktier eller potentielle investeringer i specifikke selskaber.

Sag mod garder anmeldt for at skubbe en aktivist lukkes

En sag, hvor en garder blev anmeldt for at have skubbet en miljøaktivist på Amalienborg Slotsplads nytårsaftensdag sidste år, afsluttes.

Det fremgår af en pressemeddelelse på Forsvarsministeriets Auditørkorps hjemmeside.

Allerede i februar besluttede auditøren at indstille efterforskningen af sagen, men det blev der klaget over. Fredag har Generalauditoriatet under Auditørkorpset afvist klagen, og dermed bliver efterforskningen ikke genoptaget.

Det sker ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hændelsesforløbet, situationen og den begrænsede magtanvendelse, der fandt sted.

I vurderingen har Generalauditoriatet lagt til grund, at aktivisten forud for skubbet var et sted på slotspladsen, der ikke var beregnet til publikum, og at den inspektionshavende befalingsmand havde påbudt aktivisten at gå væk.

Det fremstod ifølge Generalauditoriatet åbenlyst, at der på det sted, hvor aktivisten var, skulle være fri passage for vagtparaden.

Den anmeldte garder havde ansvar for sit nærområde, og han havde pligt til at handle, hvis der var noget, der forhindrede udførelsen af vagtens opgaver.

Desuden forsøgte garderen at komme i kontakt med aktivisten ved at trække geværet ind til siden og slå hælene sammen. Garderen havde i øvrigt fået ordre om at fjerne aktivisten fra stedet.

Generalauditoriatet vurderer, at garderen ikke ud fra det foreliggende grundlag ville kunne blive pålagt en straf i en straffesag for den magt, der blev brugt i den konkrete situation.

Det vurderes samtidig, at der heller ikke var udsigt til, at en fortsættelse af efterforskningen ville give nye oplysninger, der kunne skabe grundlag for, at Auditørkorpset kunne sigte nogen eller pålægge nogen et strafferetligt ansvar.

Aktivisten Oskar Kluge var den 31. december sidste år på slotspladsen i København, hvor han fremviste et banner med ordene “Klimakollaps – træk nødbremsen”.

Herefter blev han efter eget udsagn skubbet omkuld af garderen og siden slået af en tilskuer. Det har han tidligere forklaret til TV 2.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Fredag d. 12. juni 2026 Udsendt kl. 11.40 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt sommervejr med moderate temperaturer

Lørdag:
Mest skyet med en del byger, måske med hagl og torden. Temp. op mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind omkring vest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen og natten vekslende skydække og spredte byger. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og let til frisk vind omkring vest, senere nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind.

Søndag:
Lidt eller nogen sol og en del byger. Temp. op mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind mellem nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen og natten letskyet til skyet, efterhånden med enkelte byger. Temp. ned mellem 9 og 13 grader og let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind eller kuling.

Mandag:
Lidt eller nogen sol med enkelte byger. Dagtemp. op mellem 13 og 17 grader og let til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind eller kuling. Om natten tørt og mest skyet. Temp. ned mellem 8 og 13 grader og let til frisk vind fra omkring vest, ved kysterne op til hård vind.

Tirsdag:
Halvskyet til skyet og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 14 og 19 grader, om natten ned mellem 9 og 14 grader. Let til frisk vind fra vest, ved kysterne først i perioden op til hård vind.

Onsdag:
Mest skyet med en del byger i dagtimerne. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 13 og 15 grader. Svag til jævn vind, mest omkring sydvest, der tiltager til let til frisk vind fra sydvest.

110 p-afgifter udstedt i Allinge på Folkemødets første dag

Usædvanligt mange parkeringsafgifter blev torsdag udstedt på grund af ulovligt parkerede biler i Allinge på Bornholm.

Omkring 110 personer har således fået en p-afgift i forruden, og de mange afgifter skyldes Folkemødet, der torsdag blev indledt på klippeøen.

Det fortæller politikommissær Thomas Elsgaard fra Bornholms Politi.

– Det er meget atypisk, og det er udelukkende på grund af Folkemødet, siger han til Ritzau.

Normalt udstedes der ingen eller næsten ingen parkeringsafgifter i Allinge af politiet.

De cirka 110 parkeringsafgifter er blevet udstedt af politiet og p-vagter fra kommunen.

Under Folkemødet er der et forbud mod at parkere andre steder i Allinge end i de opmærkede parkeringsbåse og på de parkeringspladser, der er etableret i udkanten af byen i forbindelse med Folkemødet.

Det er betalingsparkering, og prisen her er 50 kroner per døgn, oplyser politikommissæren. Det er under en tiendedel af prisen for en parkeringsafgift, der lyder på 510 kroner.

Reglerne er sådan af hensyn til fremkommeligheden og sikkerheden, så politi, brand og redning kan komme frem, når der er behov for det, og fordi det er bestemt, at der ikke skal holde en masse biler, imens hele byen er et arrangementsområde under Folkemødet.

Thomas Elsgaard er overbevist om, at de mange ulovlige parkeringer skyldes uvidenhed og ikke ond vilje.

– Jeg tænker helt bestemt, at det er folk, som ikke har været bevidst om det.

Erfaringer fra tidligere års folkemøder fortæller ham, at problemet bliver mindre efter den første dag.

Torsdag var der også fem biler i Allinge, der blev fjernet, fordi de holdt til fare eller til gene for den øvrige trafik.

Folkemødet varer tre dage, og i løbet af denne tid samles politikere, interesseorganisationer, foreninger, virksomheder, journalister og øvrige interesserede til demokratisk dialog.

Nåede til tops i EU – Niels Ersbøll er død i en alder af 100 år

Danmarks første generalsekretær i EU’s Ministerråd, Niels Ersbøll, er gået bort i en alder af 100 år.

Det oplyser hans datter Louise Ersbøll til Ritzau.

Niels Ersbøll blev generalsekretær for Ministerrådet i det daværende EF i 1980 og var det til 1994, hvor samarbejdet var blevet til EU.

Ersbøll omtales stadig som en af de danskere, der har haft den højeste stilling i Bruxelles.

Han voksede op i Aalborg, hvor han også blev student.

Efter sin juridiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1950 fik han job i Udenrigsministeriet.

Fra da af så han sig ikke tilbage.

Det blev til en lang karriere, hvor han beklædte en stribe ledende stillinger i Udenrigsministeriet – blandt andet som departementschef. Han var også i de danske repræsentationer ved EF og Nato.

Da han stoppede som generalsekretær for Ministerrådet i slutningen af 1993, var han 67 år, men efter det var han ikke færdig med at arbejde.

I 1995 hentede daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen ham ind som sin repræsentant i EU’s regeringskonference, hvor EU-landene drøftede traktatændringer.

Her stoppede Niels Ersbøll i 1997, men som pensionist fortsatte han sin deltagelse i offentlige debatter om EU og Nato.

Der blev dog også plads til at samle familien i pensionisttilværelsen.

– Da han for alvor gik på pension, handlede det om at samle familien, fortæller hans datter Louise Ersbøll.

Og den evne vil nu blive savnet i den store familie, lyder det.

Niels Ersbøll var i flere årtier gift med journalisten Birgitte Ersbøll, der gik bort i 2012. Parret har tre børn sammen, mens Niels Ersbøll har fire børn fra et tidligere forhold.

Olieprisen falder på optimisme i forhandlinger mellem USA og Iran

Prisen på en tønde råolie er fredag formiddag faldet til 86,5 dollar, hvilket er det laveste niveau i godt tre måneder.

Det sker, oven på fornyet håb om at USA og Iran nærmer sig hinanden i forhandlingerne om en aftale.

Derudover hjælper det også, at den amerikanske præsident, Donald Trump, afblæste et varslet angreb mod Iran torsdag.

Det vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Han kalder prisfaldet for gode nyheder for Danmark og resten af verdensøkonomien.

– Olie er en vigtig smørelse for verdensøkonomien, som får de økonomiske tandhjul til at snurre rundt, skriver han i en kommentar.

Et fald i olieprisen kan være med til at lette trykket på inflationen, og det kan få betydning for både renter og økonomisk vækst.

Selv om han håber på en snarlig løsning på krigen i Mellemøsten, kan situationen dog hurtigt ændre sig til det værre igen.

– Vi har desværre set over de seneste par måneder, at situationen i Mellemøsten kan ændre sig med meget kort varsel, skriver cheføkonomen.

Prisen på forskellige energiformer skød i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Det skete, fordi en del af Irans modsvar var at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

Torsdag aften lød det fra præsidenten, at USA og Iran havde haft forhandlinger på det højeste niveau.

Fredag skriver det iranske nyhedsbureau Mehr, at de afsluttende forhandlinger skal handle om atomspørgsmålet.

Nyhedsbureauet, der har tætte forbindelse til regeringsinstitutioner i landet, kommer med en række detaljer om et udkast til en aftale. Udlægningen fra det er ikke bekræftet fra amerikansk side.

Ifølge Mehr skal Hormuzstrædet genåbnes, oliesanktioner ophæves, og indefrosne iranske midler skal frigives.

Derudover er USA ifølge Mehr gået med til at ophæve sanktioner, trække styrker tilbage og ophæve en flådeblokade.
Aftalen skal fortsat godkendes af de relevante myndigheder, skriver nyhedsbureauet.

Iransk nyhedsbureau: Slutspil om aftale handler om atomspørgsmål

De afsluttende forhandlinger om en aftale mellem USA og Iran skal blandt andet handle om atomspørgsmålet. Men ikke Irans missilprogram.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Mehr, der har tætte forbindelser til regeringsinstitutioner i landet, ifølge Reuters.

Mehr kommer med en række detaljer om et udkast til en aftale. Udlægningen fra det iranske nyhedsbureau er ikke bekræftet fra amerikansk side.

Ifølge Mehr skal Hormuzstrædet genåbnes, oliesanktioner ophæves, og indefrosne iranske midler skal frigives.

Derudover er USA ifølge Mehr gået med til at ophæve sanktioner, trække styrker tilbage og ophæve en flådeblokade.

Aftalen skal fortsat godkendes af de relevante myndigheder, skriver Mehr.

Det britiske medie Sky News ser med skepsis på udmeldingen om, at USA har gjort en række indrømmelser.

– Denne melding (fra Mehr, red.) bør tages med et gran salt, da det alt sammen er ting, som Iran har længe har ønsket, og det er usandsynligt, at USA ville gå med til dem alle uden at ønske noget til gengæld, skriver Sky.

De seneste 24 timer har budt på en række forskellige udmeldinger om en nært forestående aftale, som har fået oliepriserne til at dale kraftigt.

Kort før middag dansk tid erfarer Bloomberg med henvisning til anonyme embedsmænd, at landene nærmer sig en aftale forud for et G7-møde næste uge. Genève i Schweiz nævnes ifølge nyhedsbureauet som et muligt sted, hvor der eventuelt kan blive sat underskrift på en aftale – måske søndag.

Sent torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at vi “netop har lavet en fantastisk aftale om krigen med Iran”.

Blot timer forinden havde han afblæst nye angreb.

Men efter Trumps udmeldinger har det fra iransk side lydt, at forhandlinger fortsat er i gang, og at der ikke er blevet givet en endelig godkendelse af en aftale.

Iran har ikke truffet nogen endelig beslutning endnu, sagde Esmaeil Baghaei, som er talsperson for det iranske udenrigsministerium, men en tekst er ved at være færdig, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Trump har flere gange før sagt, at en aftale var tæt på. Det er over tre måneder siden, at Israel og USA begyndte at angribe Iran. Første angrebsbølge var 28. februar.

SF Frederiksberg mødes senere fredag med SF’s næstformand, Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand, for at diskutere sagen omkring ansættelsen af Thomas Nystrøm som SF-formand Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver.

Det bekræfter August Gade, der er formand for SF Frederiksberg, hvor Lotte Kofoed er rådmand for partiet.

Nystrøm har fredag erkendt at have opført sig “helt uacceptabelt” ved flere lejligheder, hvilket førte til hans afskedigelse i SF i 2020. Han krænkede blandt andre Kofoed.

Forsvaret finder millionbeløb til forbedringer på kaserner

I løbet af 2024 og 2025 har Forsvaret foretaget næsten 2800 ændringer, som skal forbedre forholdene for soldaterne på de danske tjenestesteder.

Samlet er der blevet afsat 262 millioner kroner til formålet, skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Pengene er blandt andet blevet brugt til at renovere skydebaner.

I en oversigt, som Forsvaret har delt, kan man også se, at for eksempel Flyvestation Karup har fundet penge til at udskifte lys.

På Gardehusarkasernen i Slagelse er pengene blandt andet gået til at få opsat tekøkkener og renoveret mødelokaler.

Nymindegablejren i Nørre Nebel skal have nye vinduer og døre, og på Dragonkasernen i Holstebro er der afsat penge til blandt andet at male og reparere et epoxygulv.

Forsvaret oplyser ikke, hvad de enkelte projekter har kostet.

Ifølge Forsvarets pressemeddelelse har soldaterne og medarbejderne selv været med til at prioritere, hvor midlerne skulle bruges lokalt.

Pia Olsen Dyhr står fast på ansættelse af rådgiver efter kritik

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, står fast på sin ansættelse af rådgiver Thomas Nystrøm, der forlod partiet efter anklager om upassende adfærd og seksuelle krænkelser.

Det siger hun til den fremmødte presse på Folkemødet fredag, efter at der er blevet rejst kritik af ansættelsen.

– Jeg synes, det er noget andet seks år efter, når man har undskyldt og ændret adfærd, siger hun og tilføjer, at man så bør kunne vende tilbage.

Flere gange understreger hun, at hun står fuldt på mål for sin beslutning om at ansætte ham.

Thomas Nystrøm har tidligere fredag skrevet på Facebook, at han erkender at have opført sig “helt uacceptabelt” ved flere lejligheder, hvilket førte til hans afskedigelse i SF i 2020.

Opslaget kom, efter at Politiken tidligere på ugen skrev, at han var blevet ansat. Her sagde SF-rådmand i Frederiksberg Lotte Kofoed, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af Thomas Nystrøm.

Hun har åbent kritiseret SF-formanden for at have ansat rådgiveren igen og kræver en undskyldning fra Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr siger fredag til pressen, at det “bestemt” også påvirker hende, da hun bliver spurgt ind til, at Kofoed har kaldt det en “dobbeltkrænkelse”, at Nystrøm er blevet ansat.

– Men det får mig ikke til at ændre min beslutning, slår hun fast.

Derudover understreger hun, at han ikke er blevet ansat i partiet SF, men som rådgiver for hende i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

– Han er ansat i et ministerie som rådgiver, som skal hjælpe SF i denne her regering, siger hun og tilføjer, at han har de “rette kompetencer” til det.

Hun svarer ikke på, hvorvidt han kommer til at deltage i SF-arrangementer fremadrettet. Det er ifølge hende ikke en dialog, der skal foregå i pressen.

Det er der en dialog omkring mellem SF-næstformand Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand og SF på Frederiksberg, lyder det.

August Gade, der er formand for SF på Frederiksberg, hvor Lotte Kofoed er valgt, fortæller til Ritzau, at han senere fredag mødes med SF’s næstformand for at diskutere sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm.

– Det bliver en lidt længere proces, og der kommer nok flere møder end det ene, men det er først og fremmest et møde, hvor vi skal planlægge den proces, og så vi kan se, hvor vi kan møde hinanden henne på flere udfordringer. Blandt andet på rådgiverens tilstedeværelse til SF-arrangementer, siger August Gade.

Kvinde anmelder voldtægt i baggård nær Folkemødet

Natten til torsdag fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde var blevet udsat for en voldtægt i Allinge.

Det seksuelle overgreb skulle have fundet sted i en baggård omkring Pilegade i Allinge. Det er meget tæt på det område, hvor Folkemødet i disse dage finder sted.

Politiet har indtil fredag holdt kortene tæt til kroppen i sagen og ville torsdag alene oplyse, at det var til stede omkring Nørregade/Pilegade i Allinge i forbindelse med en anmeldt hændelse fra natten.

Der var afspærret et område torsdag i forbindelse med politiets efterforskning, men kort før middag torsdag var afspærringen ophævet igen.

Torsdag klokken 20.41 anholdt Bornholms Politi en 32-årig mand og sigtede ham i sagen. Han er blevet afhørt og løsladt igen, men sigtelsen mod ham er opretholdt, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update fredag formiddag.

Hverken den forurettede eller den sigtede er bosiddende på Bornholm. De er begge danske statsborgere.

Hoteller har oplevet en mærkbar stigning i antallet af overnatninger

I påskemånederne marts og april var der sammenlagt 8,3 millioner turistovernatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse i Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det svarer til en stigning på to procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Fremgangen skyldes udelukkende flere overnatninger på hoteller og feriecentre.

Hotellerne så en stigning på 160.000 overnatninger, mens fremgangen for feriecentrene lød på 90.000 overnatninger.

Omvendt har feriehuse, campingpladser og vandrerhjem været ramt af et fald.

– Væksten i hotelbranchen kommer i høj grad både fra danske og udenlandske turister, og der har i starten af året især været øget tilstrømning fra Sverige, Norge og Tyskland, siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

– Men også de kinesiske og amerikanske gæster bidrager godt, da mange har fået øjnene op for, at det er attraktivt at rejse i Norden i ydersæsonen.

Branchedirektøren siger, at fremgangen i påskeperioden lover godt for turismen i højsæsonen.

Det er også det indtryk, Lars Bertolt Winther, der er chef for turisme, kultur og oplevelser i Dansk Industri, er efterladt med.

– Det, vi hører fra vores medlemmer, er over en bred kam, at sommerens bookinger ser rigtig fornuftige ud. Ikke mindst når det kommer til danske gæster, siger han i en skriftlig kommentar.

For begge organisationer er den nuværende geopolitiske situation med krig i Mellemøsten og højere brændstofpriser dog med til at skabe en smule usikkerhed om de kommende måneders rejseaktivitet.

– Dansk Erhverv ser optimistisk på rejseaktiviteten til sommer ind og ud af landet, siger Lars Ramme Nielsen.

– Men det springende punkt bliver, hvor længe konflikten i Mellemøsten fortsætter, og hvordan den fortsat vil lede til prisstigninger, der vil øge virksomhedernes omkostninger og forringe forbrugernes rejsebudgetter, siger Lars Ramme Nielsen.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Fredag den 12. juni 2026.

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 08.15

Først lidt eller nogen sol mange steder og enkelte byger, men det bliver skyet med regn og byger vestfra. Temp. mellem 13 og 17 grader. Svag til jævn vind mellem syd og sydvest, der tiltager og bliver let til frisk fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind. I aften endnu mest skyet med regn eller byger, i nat vekslende skydække med byger. Temp. mellem 8 og 13 grader og let til frisk vind fra sydvest og vest, ved kysterne op til hård vind.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]