Seneste nyheder

To teenagedrenge, der begge er 17 år, nægter sig skyldige i en række alvorlige sigtelser, der blandt andet har forbindelse til en sag om et skyderi mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel fredag aften, skriver Ekstra Bladet.

De to 17-årige er blevet varetægtsfængslet i 24 dage, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Natten til tirsdag blev der affyret mindst 14 skud fra et fuldautomatisk AK-47-gevær mod lejligheden i Kastrup.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen af dem blev ramt.

Den ene af de to 17-årige er sigtet for i dagene op til skyderiet i fællesskab med to andre – en 18-årig og en anden 17-årig, som allerede sidder varetægtsfængslet i sagen – at have fået overdraget automatriflen.

Det var en af de to allerede varetægtsfængslede, der menes at stå bag skyderiet. De er begge sigtet for drabsforsøg.

Den 17-årige, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, er ligeledes sigtet for et drabsforsøg mod to personer natten til fredag i sidste uge på Lyngbyvej på Østerbro i København.

Her blev der affyret flere skud mod lejlighedens entrédør. Ingen blev ramt af skuddene.

I forbindelse med skyderiet på Lyngbyvej er han sammen med den anden 17-årige, der blev fremstillet fredag, sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for at have transporteret det til en privatadresse i København.

Derudover er de to sigtet for i fællesskab med endnu ukendte medgerningsmænd at have været i besiddelse af en håndgranat, som skulle være bragt til sprængning på et ukendt tidspunkt i København.

Det lykkedes dog ikke, da de to drenge blev anholdt natten til fredag.

Grundlovsforhøret gik i gang klokken 19.00.

Det foregik for lukkede døre, hvilket vil sige, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.

En 71-årig mand blev torsdag aften fundet liggende på fortovet foran stationsbygningen i Bramming.

Han er efterfølgende blevet overført til Odense Hospital i kritisk tilstand.

Fredag efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi vidner, der kan bidrage med oplysninger om hændelsen.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 71-årige, der blev fundet torsdag omkring klokken 22.45, har fået alvorlige hovedskader, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Man mistænker ikke, at der er sket noget kriminelt, men politiet vil gerne have afklaret hændelsesforløbet, før det kan udelukkes.

Har man oplysninger om sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Otte personer er blevet dræbt og et barn er blevet såret i et jordskælv fredag i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et hus kollapsede som følge af skælvet.

Det oplyser Afghanistans nationale myndighed for katastrofehåndtering ifølge Reuters.

Jordskælvet havde ifølge det tyske forskningscenter for geovidenskab, GFZ, en styrke på 5,8 og fandt sted i bjergområdet Hindu Kush.

Der kommer med jævne mellemrum jordskælv i Afghanistan, og i gennemsnit mister 560 mennesker årligt livet på grund af jordskælv i landet.

Så sent som i november døde 27, mens omkring 1000 blev kvæstet i et jordskælv i den nordlige del af landet.

Også i august ramte et voldsomt jordskælv landet, som kostede over 2200 mennesker livet i det østlige Afghanistan. Skælvet var det dødeligste i landets nyere historie og ramte et bjergområde med mange skrøbelige huse.

I 2023 ramte et jordskælv i den vestlige Herat-region ved grænsen til Iran, hvor flere end 1500 personer blev dræbt, mens flere end 63.000 hjem blev ødelagt.

Afghanistan er omgivet af bjerge. Det gør, at landet er ekstra udsat for at blive ramt af en række forskellige naturkatastrofer. Men jordskælv forekommer hyppigst og medfører de største ødelæggelser.

Afghanistan er sammenlignet med andre lande i ekstra stor risiko for at blive ramt af jordskælv, fordi landet ligger på to aktive forkastninger, som potentielt kan revne og medføre omfattende ødelæggelser.

Jordskælv finder særligt ofte sted nær Hindu Kush, hvor den eurasiske og den indiske tektoniske plade mødes.

Afghanistan bliver også påvirket af den arabiske plade. Det skaber samlet set ifølge Reuters en af verdens mest aktive tektoniske regioner.

Forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det siger unavngivne mæglere fredag ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Ifølge mæglerne har Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skriver mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, siger mæglerne til mediet.

Mæglerne påpeger dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyser samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran har afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skriver Reuters.

Ifølge kilden skulle forslaget være blevet fremsat onsdag gennem et andet land. Hvilket land nævnes ikke.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde tirsdag, at forhandlingerne er “meget virkelige”.

– De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

Samme dag sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, at Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte krigen, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

En 37-årig mand, som Nordjyllands Politi efterlyste fredag, er blevet fundet død.

Det siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Manden var sidst blevet set tirsdag omkring Egense, der ligger syd for Limfjordens udmunding.

Han var formentlig iført waders.

Politiet har søgt efter manden med hunde og helikopter. Han blev fundet fredag aften i vandet af helikopteren.

Man mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, men der skal gennemføres et ligsyn.

De pårørende er underrettet.

USA’s præsident, Donald Trump, vil øge USA’s forsvarsbudget markant.

Det viser Trumps forslag til et budget for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

For 2026 lyder forsvarsbudgettet på 1000 milliarder dollar, men hvis det står til Trump, skal det beløb hæves til 1500 milliarder dollar i 2027.

Det svarer til omkring 9735 milliarder danske kroner.

Ifølge Reuters indebærer det forslåede budget en lønstigning på fem til syv procent til militært personel.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA’s Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte Det Hvide Hus’ budgetforslag som vejledende, mens der samtidig foregår forhandlinger bag kulisserne.

Mens Trump foreslår, at forsvarsbudgettet skal stige, ser det anderledes ud andre steder i landets budget.

Blandt andet skal ikke-forsvarsrelaterede udgifter over en bred kam reduceres med 10 procent svarende til 73 milliarder dollar.

Ifølge budgetforslaget skal besparelserne findes ved blandt andet at “reducere eller afskaffe” såkaldte “woke” og tabsgivende programmer og desuden tilbageføre noget ansvar til delstaterne.

Derudover foreslås det, at budgettet for den amerikanske rumfartsorganisation Nasa skal reduceres med 23 procent.

– Ved at skære ned på unødvendige og for dyre aktiviteter, vil budgettet styrke Nasas fokus og sørge for, at hver dollar, der bliver brugt, går til at fremme Amerikas dominans i rummet, står der i budgetforslaget.

Samtidig understreges det, at budgettet fortsat skal støtte og sikre amerikanernes “tilbagevenden til månen”.

Ifølge Reuters afspejler budgettet Trump-administrationens politiske prioriteter forud for midtvejsvalget, der finder sted i november 2026.

Antallet af job uden for landbruget i USA steg med 178.000 i marts, hvilket er markant flere end ventet.

Det viser en jobrapport fra USA’s kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

I en rundspørge, som nyhedsbureauet Reuters foretog forud for offentliggørelsen af rapporten, forventede amerikanske økonomer, at der var kommet i gennemsnit 60.000 nye job til uden for landbruget i marts.

Andelen af arbejdsløse var i marts på 4,3 procent.

Måneden før forsvandt der 133.000 job fra sektorerne uden for landbruget på det amerikanske arbejdsmarked.

Dette tal er blevet revideret med fredagens jobrapport.

Således var meldingen i marts fra de amerikanske myndigheder, at der i februar var forsvundet 92.000 stillinger, men reduktionen af beskæftigede uden for landbruget var altså endnu større.

Seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv bemærker, at jobvæksten i marts skal ses på denne baggrund.

– Der er tale om en høj jobvækst i marts, men det kommer på en billig baggrund, fordi beskæftigelsen faldt kraftigt i februar, siger han i en skriftlig kommentar.

Han forklarer væksten med, at det er blevet bedre vejr i USA, og at en strejke blandt sundhedsansatte er afsluttet siden den forrige jobrapport.

– Bedre vejr og en afsluttet strejke er væsentlige forklaringer på, at der igen er fremgang på det amerikanske arbejdsmarked, siger Kristian Skriver.

Både han og cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri bemærker desuden, at det amerikanske jobmarked generelt har været sløvt i lang tid.

– Det er den bedste jobrapport i løbet af Donald Trumps præsidentperiode, hvilket må give lidt glæde, siger Allan Sørensen i en kommentar.

– Dagens jobrapport ændrer dog ikke på, at amerikanerne har haft meget svært ved at få gang i jobmarkedet i en længere periode.

De nye job, der blev skabt i USA i marts, skal findes i sundhedsvæsnet, byggebranchen og i transport- og varehussektorerne.

Til gengæld fortsatte antallet af beskæftigede med at falde i den offentlige sektor, som siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar 2025 har været ramt af nedskæringer.

– Den føderale beskæftigelse er skåret kraftigt ned. Donald Trump har sendt den offentlige sektor på skrump, hvilket har kostet mange job, lyder det fra Allan Sørensen.

USA’s og Israels krig mod Iran, som begyndte i slutningen af februar, og som har ført til stigende oliepriser blandt andet på grund af den delvise lukning af Hormuzstrædet, kan endnu ikke aflæses i jobtallene, vurderer Kristian Skriver.

– De kraftige prisstigninger på energi kommer tidligst til at få betydning for jobvæksten i april, siger han.

Gennaro Gattuso er færdig efter bare otte kampe som landstræner for Italien.

Det meddeler Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) på sin hjemmeside fredag.

Beslutningen er taget i enighed mellem de to parter, lyder det.

– Det er med sorg i hjertet efter ikke at have opnået de mål, der var sat, at jeg anser min tid på trænerbænken for Italien for afsluttet, siger den tidligere midtbaneterrier.

– Det har været en ære at stå i spidsen for landsholdet og at gøre det med en gruppe af spillere, der har vist engagement og tilknytning til trøjen. Men den største tak går til fansene, til alle italienere, som i disse måneder ikke har undladt at vise kærlighed og støtte til landsholdet.

Afskeden kommer kort efter, at to andre fremtrædende figurer i forbundet torsdag trak sig.

Først sagde præsident Gabriele Gravina op efter et hastemøde i forbundet, og siden meddelte også landsholdschef Gianluigi Buffon, at han stopper.

48-årige Gattuso stod tirsdag i spidsen for Italien, da holdet tabte den afgørende playoffkamp om at komme til VM mod Bosnien-Hercegovina efter en straffesparkskonkurrence.

Det var tredje gang i træk, at de firdobbelte verdensmestre mislykkedes med at kvalificere sig til VM. Italien er den første af de nationer, der har vundet VM, som misser slutrunden tre gange i træk.

Italien er som nummer 12 den højst rangerende nation på verdensranglisten, der mangler til slutrunden med 48 deltagere til sommer. Danmark er nummer 20 og den næsthøjest rangerede nation, der kiksede sin kvalifikation.

Italien har ikke været med ved de seneste to VM-slutrunder i 2018 og 2022. Og ved VM i 2010 og 2014 blev det til exit allerede efter gruppespillet.

I 2006 vandt Italien VM med Gattuso som en vigtig del af holdet, og det er samtidig sidste gang, at den stolte fodboldnation spillede en knockoutkamp ved en VM-slutrunde.

Gattuso blev sidste sommer hyret ind, efter at Luciano Spalletti blev fyret efter et nederlag på 0-3 ude til Norge i den første kamp i VM-kvalifikationen.

Siden fulgte seks pligtsejre, men også endnu et klart nederlag til Norge under Gattusos ledelse. Derfor var playoff nødvendigt for at nå sommerens slutrunde i USA, Mexico og Canada.

Første hurdle blev klaret med 2-0 over Nordirland, men tirsdag udlignede Bosnien-Hercegovina sent til 1-1 og vandt straffesparkskonkurrencen efter to italienske afbrændere og lutter bosniske træffere.

Gattuso, der i sin aktive karriere repræsenterede Italien 73 gange, har haft en indtil videre broget karriere som træner.

Han vandt i 2020 Coppa Italia med Napoli, men i lighed med ophold i Sion, Palermo, AC Milan, Pisa, Valencia og Marseille endte opholdet i det sydlige Italien før tid.

Blæsende vejr med gode chancer for sol og helligdage gør, at elpriserne ventes at blive banket i bund hen over påskedagene.

Det fortæller Troels Skipper, der er produktchef i energiselskabet OK.

– Man får nærmest den perfekte kombination de næste par dage, fordi vinden forventes at tage til, så alle vindmøllerne står og snurrer, og så skulle solen også kigge frem, siger han og tilføjer:

– Samtidig er der mange, der samles til for eksempel påskefrokoster, så der er færre huse, der bruger strømmen.

Prognoserne viser ifølge produktchefen, at den rene elpris når ned omkring eller under nul kroner lørdag, søndag og mandag i tidsrummene 13.00 til 15.00, 10.00 til 16.00 og 11.00 til 15.00.

Forventningen er, at priserne ikke når over 1,5 kroner selv, når strømmen er dyrest i tidsrummet 17.00 til 21.00.

Ud over den rene el skal kunderne betale blandt andet tariffer og moms, og det er derfor ikke sikkert, at der fremgår nul kroner af elregningen for de kommende dage.

Troels Skipper understreger desuden, at der selvfølgelig altid er usikkerheder forbundet med prognoser, men siger, at han er “ret sikker” på, at priserne bliver meget lave.

– Vinden skal virkelig lægge sig, og det er der intet, der tyder på, at den kommer til at gøre.

I energiselskabet Norlys er man en smule mere påpasselig med forudsigelserne, men også der kan kunderne generelt forvente lave priser, lyder det.

– Vi tør ikke spå om, hvad den nøjagtige pris bliver, men som tingene ser ud lige nu, så forventer vi også lave priser i de kommende dage, siger pressechef Michelle Hald.

Hun understreger, at ingen reelt kender elpriserne mere end et døgn frem i tiden.

Priserne hos de forskellige energiselskaber kan variere på grund af aftalen mellem kunder og selskab. Den rene elpris vil dog være den samme på tværs af selskaberne.

Ukraines hovedstad, Kyiv, og den omkringliggende region er langfredag blevet ramt af et omfattende missil- og droneangreb.

Det fortæller lederen af militæradministrationen i Kyiv-regionen, Mykola Kalasjnyk, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mindst en person er blevet dræbt i angrebet.

– Kyiv-regionen er endnu en gang ramt af et massivt fjendtligt missil- og droneangreb, siger Mykola Kalasjnyk.

– På nuværende tidspunkt er der registreret et dødsfald.

Mere end 400 russiske droner er blevet registreret i ukrainsk luftrum i forbindelse med angrebet, oplyser det ukrainske luftvåben til ukrainsk stats-tv ifølge mediet The Kyiv Independent.

Samlet er der tale om næsten 500 droner og missiler, lyder det fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha.

– Terroristiske Rusland angriber bevidst ved højlys dag for at maksimere de civile skader og ødelæggelser.

– Det er sådan, styret i Moskva svarer på Ukraines anmodninger om en påskevåbenhvile: med brutale angreb, siger Andrij Sybiha ifølge AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at Ukraine er indstillet på at indgå en aftale om våbenhvile i påsken, men Rusland afviser at have modtaget nogen anmodning om en våbenhvile.

Ofte finder russiske luftangreb sted om natten, men fredagens angreb strakte sig fra de tidlige morgentimer til midt på formiddagen.

De første droner blev opdaget omkring klokken 04 lokal tid. Frem til klokken 07 blev der registreret 240 russiske droner i ukrainsk luftrum, og klokken 09 var dette tal næsten fordoblet, skriver The Kyiv Independent.

Kort efter klokken 10 blev der affyret missiler mod Ukraine fra flere lokationer i det østlige og sydlige Rusland.

Droner er blevet set over regionerne Kirovohrad, Vinnytsia, Sumy, Tjerkasy, Poltava, Zjytomyr og Kyiv.

Den svenske kystvagt er fredag morgen gået om bord på et tankskib ud for Ystad i Sydsverige.

Skibet mistænkes for at have forårsaget et olieudslip øst for øen Gotland i Østersøen og formodes desuden at sejle under falsk flag.

Det skriver Sveriges minister for civilforsvar, Carl-Oskar Bohlin, på X.

– Kystvagten har i dag – tidligt om morgenen – bordet det formentlig falskflagede fartøj “Flora 1” umiddelbart syd for Ystad.

– Fartøjet tilbageholdes og mistænkes for miljøkriminalitet efter et olieudslip øst for Gotland i svensk økonomisk zone, skriver ministeren.

Skibet sejler under Camerouns flag og var ifølge hjemmesiden Vesselfinder.com, der overvåger den globale skibstrafik, på vej fra Ust-Luga i Rusland til Santos i Brasilien, da det blev stoppet af den svenske kystvagt.

Carl-Oskar Bohlin skriver ikke direkte, at skibet hører til den russiske skyggeflåde, men konstaterer dog, at den russiske skyggeflåde “udgør en betydelig sikkerheds- og miljøtrussel”.

Der er tilsyneladende tale om et ældre tankskib, og da det er sejlet med olie fra Rusland, som er underlagt sanktioner af store dele af Vesten, tyder det på, at der kan være tale om et skyggeflådeskib.

Skyggeflåden består af ældre tankskibe, der sejler med olie og omgår udenlandske sanktioner mod Rusland ved at sejle under andre landes flag.

Rusland er blevet pålagt sanktioner på grund af landets krig i Ukraine.

Det aktuelle olieudslip i Østersøen er af begrænset omfang. Kystvagten vurderer, at højst 18 kubikmeter olie er blevet lækket, fortæller den svenske civilforsvarsminister.

– Regeringen ser alvorligt på hændelsen, selv om der denne gang ikke er tale om et omfattende olieudslip.

– Et mere omfattende udslip kunne have fået ødelæggende konsekvenser for det marina økosystem og de svenske kyster, skriver Carl-Oskar Bohlin.

I løbet af marts stoppede de svenske myndigheder mindst to formodede skyggeflådeskibe i Østersøen.

Det ene var et fragtskib, der sejlede under Guineas flag, og som var på vej til Sankt Petersborg i Rusland med korn. Skibet har ifølge Ukraine været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Det andet var et tankskib, der er indregistreret i Comorerne, som er på EU’s sanktionsliste, og som også havde kurs mod Rusland.

Begge skibe ligger for anker ud for Sydsverige og har ikke tilladelse til at sejle videre.

Endnu to teenagere er blevet anholdt af politiet i sagen om affyringen af mindst 14 skud mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Begge kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør fredag aften klokken 19, oplyser Københavns Politi.

Forleden blev to andre unge på 17 og 18 år anholdt og derefter af en dommer fængslet.

Ved skyderiet tidligt tirsdag morgen blev de mange skud affyret fra et fuldautomatisk AK-47-gevær, kom det frem under det tidligere retsmøde.

I lejligheden på Kastruplundgade lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen blev dog ramt.

Nogle af skuddene ramte lejligheden i stuen, men også boligen på første sal blev truffet.

Dette har politiet en mulig forklaring på. Skytten er næppe særligt erfaren, og vedkommende har formentlig haft svært ved at kontrollere rekylen.

Rekyl er det kraftige tilbageslag eller -stød, som et skydevåben giver, når det affyres.

Indtil videre er der ikke kommet noget frem om et muligt motiv til handlingen.

Politiet har fået mange henvendelser i den uopklarede sag om stenkast fra en vej over den fynske motorvej for snart ti år siden.

Det siger vagtchef Johnny Müller fra Fyns Politi fredag formiddag.

En tysk familie i en bil blev ofre for handlingen.

En kvinde på 33 år mistede livet, da en tung sten smadrede ned i bilen, og hendes mand på 36 blev invalideret af sine svære kvæstelser. Parrets barn, en dreng på fem år, fik skrammer.

– Vi er glade for de mange henvendelser, vi har fået, siger vagtchefen.

De er kommet i telefonen, per mail og ved fysisk fremmøde. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om henvendelsernes betydning.

– De skal valideres og efterprøves, siger vagtchefen om efterforskernes arbejde.

Forleden rykkede Fyns Politi ud med en appel til offentligheden i sagen.

– Der må være nogen derude, der sidder med information eller viden, som de ikke har delt, udtalte en politikommissær.

Og det er den efterlysning, som via medierne har medført respons fra mange personer.

Forbrydelsen skete tidligt om morgenen 21. august 2016. Fra en bro ved Langesøvej blev der lidt før klokken fire om morgenen smidt flere sten. Broen ligger mellem Blommenslyst og Vissenbjerg.

Familien kørte i retning mod Jylland, da deres bil blev ramt.

Gennem årene har efterforskere undersøgt en lang række spor, og efterhånden er sagen svulmet op til fylde flere end 30.000 sider, oplyste Fyns Politi.

Der er også tekniske beviser. På en af de sten, der blev kastet ned mod trafikanterne, blev der fundet DNA.

Desuden indgår optagelser fra videoovervågning i efterforskningens enorme materiale.

Fra sagens begyndelse meldte politiet ud, at den blev efterforsket som manddrab.

Selv om Fyns Politi langfredag melder om “mange” henvendelser, beder man fortsat borgere om at sætte sig i kontakt med efterforskerne, hvis de har viden.

Myanmars parlament har fredag valgt lederen af militærjuntaen, Min Aung Hlaing, som ny præsident i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Juntalederen stod som militærchef i spidsen for militærkuppet i Myanmar i 2021 og sørgede for, at nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi blev tilbageholdt, og at hendes parti blev opløst.

Året forinden – i 2020 – vandt Aung San Suu Kyi og hendes parti parlamentsvalget i landet.

I december 2025 og januar 2026 blev der igen afholdt parlamentsvalg. Der var dog ikke tale om et demokratisk valg.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev gjort forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget i december og januar kunne indbyggerne i store dele af Myanmar ikke stemme, fordi de bor i områder, der er kontrolleret af oprørere.

Cuba har valgt at benåde over 2000 fanger i det, som landet betegner som en humanitær gestus i anledning af påsken.

Det oplyser det cubanske præsidentkontor i en erklæring.

De personer, der løslades, omfatter unge, kvinder og fanger over 60 år, som er planlagt til tidlig løsladelse inden for de næste seks måneder til et år.

Udlændinge og cubanske statsborgere bosat i udlandet er blandt de løsladte, men ingen konkrete navne er blevet offentliggjort.

– Denne humanitære og suveræne gestus er baseret på en nøje vurdering af arten af de forbrydelser, som de dømte har begået, deres gode opførsel i fængslet, det faktum at de har afsonet en væsentlig del af deres straf, samt deres helbredstilstand, oplyser det cubanske præsidentkontor.

Fanger, der er blevet dømt for drab, seksuelle overgreb, narkorelaterede forbrydelser, tyveri, ulovlig slagtning af husdyr og forbrydelser mod myndighederne, vil ikke blive benådet.

Løsladelse af politiske fanger har længe været et centralt krav fra USA i forhold til Cuba.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange antydet muligheden for at overtage Cuba.

Trump har tidligere sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

Løsladelsen af fangerne kommer, få dage efter at USA lempede en de facto olieblokade mod Cuba ved at tillade et russisk tankskib at levere råolie til øen, som mangler brændstof. Landet kæmper med strømafbrydelser dag og nat.

Ifølge Cubas præsidentkontor er det femte gang siden 2011, at landet har benådet fanger – i alt flere end 11.000 personer.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at USA’s militær vil angribe Irans elværker.

– Vores militær, som er det største og mest magtfulde i hele verden, er slet ikke begyndt at ødelægge det, der er tilbage i Iran, skriver Trump.

– Nu er det broerne, der står for tur, og derefter elværkerne. Det nye regimes ledelse ved, hvad der skal gøres, og det skal gøres hurtigt, tilføjer han.

Torsdag har USA angiveligt ramt en motorvejsbro, der forbinder Irans hovedstad, Teheran, med millionbyen Karaj.

Ifølge iransk tv blev broen ramt af to amerikansk-israelske angreb. Ved det første angreb blev flere civile dræbt eller såret.

Det andet angreb skete, da redningsmandskab var på stedet, skriver det iranske nyhedsbureau Fars ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det israelske militær har afvist, at det stod bag angrebet.

Donald Trump har tidligere truet med at angribe iranske kraftværker og energiinfrastruktur, hvis ikke Iran genåbner Hormuzstrædet. Iran har svaret igen på Trumps udmeldinger med at true med at minere Hormuzstrædet.

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret.

Det smalle stræde er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf. En femtedel af verdens olie sejler igennem her.

Trump har flere gange forlænget fristen for Iran, før USA vil begynde at bombe kraftværkerne. Det skyldes fremdrift i forhandlinger, som ifølge Trump foregår mellem Iran og USA.

Han har senest sagt, at USA ikke vil angribe de iranske kraftværker frem til mandag 6. april klokken 20 lokal tid.

USA og Israel indledte krigen mod Iran lørdag 28. februar. Siden har Iran svaret igen med at bombe en række lande i Mellemøsten.

Ishockeyspilleren Lars Eller var natten til fredag med en afgørende scoring med til at sikre Ottawa Senators en sejr over topholdet Buffalo Sabres i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Danskeren bragte små seks minutter inde i tredje periode værterne foran med 2-1 i sejren på 4-1.

Eller havde placeret sig i en klynge inde foran mål, hvor han afrettede et skud fra holdkammeraten Artyom Zub, så gæsternes keeper Ukko-Pekka Luukkonen umuligt kunne regne puckens videre vej mod mål ud.

I foreløbig 61 kampe i denne sæson er det blevet til fem scoringer for Lars Eller. Derudover er den rutinerede dansker noteret for ni assister.

36-årige Eller er i gang med sin 17. sæson i NHL.

I slutfasen pillede Buffalo Sabres holdets finske keeper ud af målet og jagtede et comeback med en ekstra markspiller på isen.

Det udnyttede hjemmeholdet fra Ottawa til at slå sejren fast med to scoringer i tomt mål.

Ottawa Senators fik dermed oprejsning efter nederlag i de seneste tre kampe. Holdet indtager en øjeblikkelig niendeplads i ligaens østlige konference og kæmper for at sikre en plads i slutspillet.

Buffalo Sabres er på tredjepladsen lige bag Carolina Hurricanes og Tampa Bay Lightning, der også var på isen natten til fredag.

Oliver Bjorkstrand var med til at sikre Tampa Bay Lightning en hjemmesejr på 6-3 over Pittsburgh Penguins. Danskeren kom ikke på måltavlen.

Danskerklubben Carolina Hurricanes vandt med 5-1 over Columbus Blue Jackets.

Frederik Andersen vogtede målet i hele kampen for hjemmeholdet, der også havde Nikolaj Ehlers i aktion.

Omkring halvdelen af Irans affyringsramper til missiler er intakte efter næsten fem ugers krig. Det samme er tusindvis af landets droner.

Det viser de nyeste amerikanske efterretningsvurderinger ifølge flere unavngivne kilder med kendskab til sagen, skriver CNN.

– De er stadig i høj grad klar til at skabe total ødelæggelse i hele regionen, siger en af kilderne til det amerikanske medie.

Efterretningsvurderingen kan inkludere affyringsramper, som i øjeblikket er utilgængelige – for eksempel dem, der er begravet under jorden efter angreb, men som ikke er ødelagt, lyder det.

To af kilderne siger til CNN, at Iran stadig råder over omkring 50 procent af landets droner.

Efterretningerne, som er indsamlet de seneste dage, viser også, at en stor del af Irans kystforsvarsmissiler stadig er intakte. Disse missiler er centrale for Irans mulighed for at true skibstrafikken i Hormuzstrædet, skriver CNN.

Iran har affyret tusindvis af missiler og droner mod en række lande i regionen, siden USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar. Det gælder blandt andet lande, der huser amerikanske militærbaser.

Iran har også stort set lukket Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

De amerikanske efterretninger tegner ifølge CNN et mere nuanceret billede af Irans militære muligheder sammenlignet med de udtalelser om en militær sejr, som præsident Donald Trump er kommet med.

I en tale til nationen onsdag sagde Trump, at Irans “evne til at affyre missiler og droner dramatisk er reduceret, og deres våbenfabrikker og raketaffyringsramper bliver sprængt i stykker – meget få er tilbage.”

Flere end 12.000 mål er blevet ramt i Iran, siden USA og Israel indledte deres fælles militæroperation. Det oplyser USA’s militærs centralkommando, Centcom.

Anna Kelly, talsperson for Det Hvide Hus, betegner CNN’s historie som “anonyme kilders desperate forsøg på at angribe præsident Trump”.

Hun mener i stedet, at iranske angreb med missiler og droner er faldet med 90 procent, at den iranske flåde er udslettet, og at to tredjedele af Irans produktionsfaciliteter er beskadiget eller ødelagt, skriver CNN.

Østrigs forfatningsdomstol har med en dom torsdag afskaffet den østrigske hærs krav om kort hår for mandlige soldater.

Det skriver de østrigske medier Blick og Kronen Zeitung.

Kravet om kort hår for mænd i hæren strider mod princippet om ligestilling og er en krænkelse af privatlivet, lyder det.

Sagen var blevet indbragt for domstolen af en mandlig officer, der havde fået en bøde på 3000 euro svarende til 22.400 kroner for at have bundet sit hår op i en hestehale.

Modsat mændene har kvindelige soldater ifølge hærens regler tilladelse til at have langt hår.

Forsvarsministeriet havde argumenteret for, at reglerne om kort hår for mandlige soldater skulle sikre et ensartet udseende og opretholde intern orden og disciplin.

Ministeriet havde også fremført, at der var militærfaglige grunde til at have regler om hårlængden – blandt andet for at undgå arbejdsulykker.

Forfatningsdomstolen satte dog spørgsmålstegn ved, hvorfor kun mandlige soldater og ikke kvindelige var underlagt hårreglen.

Forsvarsministeriet argumenterede for, at man ikke ville afskrække potentielle kvindelige rekrutter med strenge regler om hårlængde.

Af hårreglerne i det østrigske militær fremgår det også, at en frisure ikke må hindre placeringen af hovedbeklædning. Moderigtige frisurer er tilladt, så længe de ikke er særligt iøjnefaldende.

Hårfarven må ifølge reglementet kun ligge inden for spektret af naturlige hårfarver, og håret skal desuden var rent og velplejet.

For kvindelige soldater er reglerne mindre strenge. Hvis håret når ned til skuldrene, skal det sættes op i en hestehale eller en anden opsat frisure. Form og farve på hårspænder og bånd skal holdes diskret.

Torsdagens afgørelse fra Østrigs forfatningsdomstol betyder, at den østrigske hær skal udarbejde et nyt sæt regler for frisurer, der gælder for både mænd og kvinder.

I Danmark er det tilladt for soldater at have langt hår. Det skal samles i en knude, fletning eller hestehale, hvis håret har en længde, hvor det er muligt, fremgår det af uniformsbestemmelserne.

Flere topfolk i USA’s præsident Donald Trumps administration kan være på vej ud, efter at Trump netop har fyret justitsminister Pam Bondi.

Det skriver det amerikanske medie The Atlantic på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder tæt på sagen.

Der er ifølge kilderne aktive drøftelser om at fjerne FBI-direktør Kash Patel fra posten. Også ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, samt USA’s arbejdsminister, Lori Chavez-DeRemer, er i fare for at miste deres job, skriver mediet.

Ifølge The Atlantic har Trump endnu ikke truffet nogen endelig beslutning.

Trump annoncerede torsdag på sit sociale medie, Truth Social, at Pam Bondi var fortid som USA’s justitsminister.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

Trump har ellers før været tilbageholden med at skille sig af med sine topfolk, da han så fyringer som en indrømmelse til Demokraterne og medierne, skriver The Atlantic.

Men præsidentens faldende opbakning, siden han indledte krigen mod Iran, har ændret det politiske regnestykke.

Rådgivere i Trump-administrationen ved, at chancerne for at få godkendt afløsere før midtvejsvalgene senere på året kun bliver mindre og mindre.

En kilde tæt på Det Hvide Hus fortæller The Atlantic, at Trump blev begejstret over reaktionen på at fjerne Kristi Noem som minister. Det gjorde ham ifølge kilden mere tilbøjelig til at også at give en fyreseddel til Pam Bondi.

Pam Bondi har på det seneste fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er offentliggjort om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans påståede misbrug af talrige mindreårige piger.

Kritikken er ikke kun kommet fra Demokraterne, men også fra Trumps allierede og dele af Det Republikanske Parti.

Pam Bondi er blevet beskyldt for at have håndteret offentliggørelsen dårligt og for at dække over bestemte former for indhold.

Hun har selv forsvaret processen med at offentliggøre Epstein-filerne og har betegnet Trump-administrationen som den mest transparente og åbne af USA’s regeringer i nyere tid.