Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at trække USA ud af forsvarsalliancen Nato.

Det siger han i et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag.

Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarer han, at det er “end ikke en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato (swayed by Nato). Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, siger han til mediet.

En papirtiger er en institution eller en person, der udadtil virker meget skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har efter Trumps udtalelser kaldt Nato for “den mest effektive militæralliance, verden nogensinde har set”.

– Nato har givet os sikkerhed i mange årtier, og vi er fuldt forpligtede til Nato, siger Starmer onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Trump kommer, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes har understreget, at USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen, når krigen i Iran er afsluttet.

Det siger han i et interview med tv-stationen Fox News.

– Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, lyder det fra Rubio.

Sverige statsminister, Ulf Kristersson, maner dog ifølge det svenske nyhedsbureau TT til ro efter udmeldingen fra Trump.

– Intet i vores daglige oplevelser af samarbejdet i Nato, og det er meget omfattende, har forandret sig overhovedet. Så jeg tror, at man lige nu skal se mere på, hvad der sker, og mindre på hvad der bliver sagt, siger statsministeren.

USA og Israel har siden 28. februar været i krig med Iran.

Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med europæiske Nato-landes modvilje mod at yde militær støtte til USA.

Det drejer sig blandt andet om at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet, der er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas.

Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå de seneste uger, hvilket har sendt energipriserne i vejret.

En række europæiske lande – heriblandt Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.

Landene har dog ikke givet konkrete tilsagn endnu.

En dommer forlænger varetægtsfængslingen med fire uger for to mænd på 25 og 35 år, der er sigtet for at have knivdræbt en ældre mand.

Det oplyser specialanklager Claus Christensen til Ritzau.

Kendelsen om fortsat fængsling er afsagt onsdag af Retten i Horsens.

Hvad der kom frem under retsmødet, er uvist, da det foregik for lukkede døre. Specialanklageren ønsker ikke at oplyse, på hvilket grundlag de to har fået forlænget deres varetægtsfængsling.

Den 68-årige mand blev fundet død 2. marts på en landejendom i Taps ved Christiansfeld syd for Kolding. Han var blevet stukket med kniv i halsen, og politiet mener, at han derudover blev udsat for vold, så han brækkede sine ribben.

Den 25-årige mand er sigtet for at have dræbt den 68-årige, men den 35-årige ifølge sigtelsen medvirkede til drabet.

I grundlovsforhøret den 8. marts nægtede de sig skyldige. Her blev de fremstillet for en dommer sammen med fire andre personer, der også nægtede sig skyldige.

I marts fandt dommeren alene grundlag for at varetægtsfængsle de to mænd på 25 og 35 år, mens fængslingen blev opretholdt i tre døgn for tre af de andre anholdte, nemlig en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Når en dommer opretholder en anholdelse, får politiet mere tid til at efterforske i sagen, inden den sigtede kommer på fri fod.

En enkelt anholdt – en 19-årig kvinde – blev løsladt i grundlovsforhøret.

Politiet har efter

Cykelfænomenet Tadej Pogacar får sig endnu en udfordrer i søndagens Flandern Rundt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel har nemlig meldt sin ankomst til det belgiske brostensmonument.

Det bekræfter Evenepoel på sin Instagram, ligesom løbsarrangøren skriver det på X.

Den olympiske mester i både linjeløb og enkeltstart afviste ellers i vinter, at Flandern Rundt var en del af hans løbsprogram. Men i den seneste uge har rygterne om hans deltagelse taget til, og onsdag blev nyheden bekræftet.

Det ændrer dog ikke på, at Pogacar er den altoverskyggende favorit. Sloveneren vandt løbet i 2023 og 2025.

Vinderen fra 2024 og 2022, Mathieu van der Poel, forventes at være Pogacars største udfordrer til sejren, mens også danske Mads Pedersen og Evenepoels landsmand Wout van Aert er en del af favoritfeltet.

Det bliver dog spændende at se, om Evenepoel er i stand til at blande sig med brostensspecialisterne. Red Bull-stjernen har ikke før stiftet bekendtskab med de belgiske brosten i løbssammenhæng.

Evenepoel kørte i den forgangne uge Catalonien Rundt, hvor han spillede en hovedrolle på flere etaper, men ikke vandt en etape og blev samlet nummer fem.

Januar blev den koldeste i 16 år, og februar fortsatte i det usædvanligt kølige spor.

Men i marts har vejrguderne vist sig fra deres milde side.

Marts 2026 har nemlig budt på flere solskinstimer og højere temperaturer end normalt.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Med en middeltemperatur på 5,5 grader blev marts 2026 således den sjettevarmeste, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Marts bød også på usædvanligt meget solskin. Solen skinnede over landet i 153,2 timer – 17 procent over gennemsnittet for perioden fra 1991 til 2020.

Der blev i marts i år også målt lidt mindre nedbør end en normal marts måned.

Der faldt i gennemsnit 35,3 millimeter. Det er 24 procent mindre end gennemsnittet for marts i årene 1991 til 2020.

April ser ud til at fortsætte i det lune spor fra marts.

Der er nemlig varm luft sydfra på vej mod Danmark, skriver DMI på sin hjemmeside.

Tirsdag lød forudsigelsen på op mod 20 grader på tirsdag i næste uge.

Prognosen er nu opdateret og venter mellem 13 og 17 graders varme på tirsdag, skriver vagthavende meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside.

– Om de tidligere forudsagte 20 grader ender som en ufrivillig aprilsnar, må vi vente at se, lyder det fra meteorologen.

Sikkert er det dog, at april statistisk set er den tørreste måned i Danmark.

Det skyldes blandt andet et fænomen kaldet “Påskeøsten”.

Det dækker ifølge DMI over perioder med østlige vinde i foråret, hvor kold og tør luft strømmer ind over Danmark.

Ofte ligger der også højtryk i nærheden af Danmark, som holder regnfulde lavtryk på afstand.

Alt i alt giver det gode betingelser for tørt vejr, skriver DMI.

Det svenske regeringsparti Moderaterna vil lade det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD) blive en del af regeringen, hvis de vinder valget i efteråret.

Det siger den svenske statsminister og partileder for Moderaterna Ulf Kristersson onsdag på et pressemøde sammen med Jimmie Åkesson, der leder Sverigedemokraterna, ifølge SVT.

– Vi er blevet enige om at danne en stærk flertalsregering, hvis vi får vælgernes tillid, siger Kristersson.

Statsministeren uddyber, at han ud over Moderaterna og Sverigedemokraterna ser regeringen bestå af Kristdemokraterna og Liberalerna, som begge er en del af den nuværende regering.

Regeringen vil stadig have Kristersson i spidsen, siger han og fortæller, at Sverigedemokraterna vil få “vigtige” ministerposter.

En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de kræves alle tre varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Hjørring onsdag klokken 13. Her vil anklagemyndigheden anmode om at få dørene lukket.

De sigtede – en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde – kobles af politiet til de to brande.

– Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i meddelelsen.

Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.

Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.

Fire døgn senere – natten til den 30. marts – var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.

En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.

Politiinspektør Sune Myrup ønsker inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.

Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.

– Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i meddelelsen.

Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.

Tirsdag aften vil blive husket som en trist dag i det danske landsholds historie. Tre brændte straffespark hamrede sømmene i kisten, og fiaskoen var total.

Danmark skal ikke til VM i Nordamerika, efter hvad flere af spillerne selv kaldte en “skandale”.

Men når fodboldsorgen har lagt sig, må Dansk Boldspil-Union (DBU) se på, hvordan man kommer videre.

I den proces er det ifølge Jim Stjerne Hansen, der er tidligere generalsekretær i DBU, vigtigt, at man ikke fokuserer på én enkelt kamp, men i stedet ser på det samlede forløb.

– Man analyserer forløbet af den kvalifikationsrunde, som man ikke kom så heldigt ud af, siger Jim Stjerne Hansen, der selv flere gange har stået med et dansk landshold, der har misset en stor slutrunde.

Han peger samtidig på det pres, der kan opstå omkring landsholdet og ledelsen efter så stor en skuffelse.

– Hvis alle mandagstrænere mener, at træneren skal fyres, så lægger det jo et vist pres på Peter Møller og ledelsen, siger Jim Stjerne Hansen med henvisning til DBU’s fodbolddirektør.

– Men det ved man jo, når man går ind til sådan et job. Når man sammen med landstræneren forsøger at lægge en linje, så ved man, at den vil blive kritiseret af nogle.

– Nogle gange vil kritikken også gå så vidt, at man vil have manden fyret, siger Jim Stjerne Hansen.

Trods den kolossale skuffelse, det er, at Danmark ikke kvalificerede sig til et VM, hvor der er et historisk højt antal deltagere på 48 hold, fredede Peter Møller efter kampen mod Tjekkiet landstræner Brian Riemer.

Fodbolddirektøren understregede, at DBU “tror på kontinuitet”, og at det var derfor, man – inden VM-kvalifikationen begyndte at gå skævt – forlængede aftalen med Brian Riemer til 2028.

Som generalsekretær i DBU gennem en lang årrække har Jim Stjerne Hansen selv stået i situationer, hvor store skuffelser lagde pres på landstrænerens job. I hans tid så han det også som vigtigt ikke at overreagere.

– Vi kiggede ikke på én enkelt kamp, for alle hold har udfald. Vi kiggede på et forløb op til en kvalifikation, og så foretog vi en samlet vurdering af det.

– Jeg husker også engang, hvor vi tabte 0-4 til Armenien i Parken, hvor alle ville fyre Morten Olsen. Men det skulle jo ikke ødelægge en i øvrigt fastlagt linje og strategi, som vi fulgte.

Danmarks nederlag i straffesparkskonkurrence til Tjekkiet kommer efter, at man i gruppespillet kunne have spillet sig direkte videre mod enten Skotland eller Belarus.

Jim Stjerne Hansen understreger også, at den største fejl i forløbet nok kom mod Belarus, hvor man burde have vundet.

– Men vi må jo konstatere, at Danmark ikke kan forvente at være med hver gang, og derfor vil der også komme de her situationer. Det er jo ærgerligt og trist, at vi med så mange kvalificerede hold ikke kommer med.

Han tilføjer, at det naturligvis har nogle umiddelbare økonomiske og sportslige konsekvenser, men at det formentlig ikke er kritisk for DBU’s bundlinje.

– Man skal jo huske på, at det er spillerne, der får langt de fleste penge, så det er dem, der også er de store økonomiske tabere, siger Jim Stjerne Hansen.

Onsdag 1. april træder nye regler i kraft for placering af drikkevarer med alkohol i butikker landet over.

Reglerne betyder, at breezers, øl og andre drikkevarer med alkohol ikke længere må placeres ved kasseområdet eller ved siden af slik og chips.

Det skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse.

De nye retningslinjer blev aftalt i sommeren 2025 mellem detailhandlen, alkoholproducenter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Formålet er at mindske mængden af impulskøb af alkohol blandt unge.

Aftalen betyder, at drikkevarer med alkohol skal placeres adskilt fra kasseområdet, slik og chips, børne- og legetøjs- og grøntafdelinger.

– Når børn og unge går i supermarkedet eller til købmanden, skal de ikke mødes af øl, vin og spiritus utallige steder i butikkerne, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse i september sidste år.

Alkoholreklamenævnet skal sikre, at reglerne efterleves. Det oplyser forperson for nævnet Marlene Winther Plas.

– Det betyder, at hvis man som forbruger ser alkohol, der er placeret på en måde, der strider imod den frivillige aftale, vil vi opfordre til at sende en klage til Alkoholreklamenævnet.

– Vi kommer også selv til at sætte ind med en monitorering for at sikre, at de nye regler bliver overholdt, siger hun i meddelelsen.

Det understreges i pressemeddelelsen, at kravene skal overholdes “under hensyntagen til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”.

– Blandt andet er den markante stigning i butikstyverier et praktisk hensyn, der kan give anledning til, at bestemte varegrupper placeres efter særlige hensyn, skriver Alkoholreklamenævnet.

Det kan ifølge nævnet være nødvendigt for butikker at flytte rundt på deres placering af varer som følge af aftalen.

– Men der er ikke en forventning om, at butikkerne bygger om, lyder det.

To personer er anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi mod to lejligheder i Kastrup natten til tirsdag.

Det skriver Københavns Politi på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update.

De sigtede er en 17-årig dreng og en 18-årig mand, og de blev anholdt tirsdag klokken 21.06 på Københavns Hovedbanegård, efter det som politiet beskriver som en målrettet og intensiv efterforskning.

De fremstilles efter planen i grundlovsforhør ved Dommervagten ved Vestre Fængsel klokken 12. Her vil anklagemyndigheden kræve de to teenagere fængslet, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

Anklagemyndigheden vil i den forbindelse anmode om lukkede døre, fremgår det.

Københavns Politi oplyste tirsdag, at der formentlig blev anvendt et automatvåben ved skyderiet, hvor der blev affyret måske i omegnen af ti skud. De ramte to lejligheder på Kastruplundgade. Den ene var i stueetagen, og den anden på første sal.

Politiet mener, at lejligheden i stuen var målet.

– Det er qua, at langt den største del af skuddene sidder i stueetagen, sagde vagtchef Anders Frederiksen tirsdag.

Selv om der var personer hjemme, da skyderiet fandt sted, kom ingen til skade. Blandt beboerne i hjemmet var også børn.

Billeder viser, at nogle skud gik gennem vinduer på stedet, og politiet har også fundet afskudte patronhylstre på gerningsstedet.

Politiets vagtchef sagde tirsdag, at gerningspersonen måske ikke har stor erfaring med skydevåben.

– Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot blev holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.

Nonprofitorganisationen Somi har indgivet et gruppesøgsmål i Danmark mod selskabet Meta, der står bag de sociale medier Facebook og Instagram.

Søgsmålet er indgivet i Københavns Byret på vegne af danske børn og unge, skriver DR.

Ifølge Somi er Facebook og Instagram designet til at være meget vanedannende, hvilket især mindreårige er særligt sårbare over for.

Det vanedannende design indebærer blandt andet funktioner som uendelig scrolling, notifikationer og valideringsværktøjer som likes og delinger.

Sådan skrev Somi i en pressemeddelelse i september 2025. Her lød det også, at organisationen havde sendt et advarselsbrev til Meta i Danmark.

– Disse designstrategier er blevet knyttet til stigende forekomster af depression, angst, søvnforstyrrelser og nedsat skolepræstation blandt unge, skrev Somi i meddelelsen.

Somi er en hollandsk nonprofitorganisation, der arbejder for databeskyttelse og digitale rettigheder.

Organisationen hævder, at Meta overtræder flere europæiske og danske love.

Meta bør derfor ifølge Somi betale en erstatning på 25.000 kroner til hver af de berørte mindreårige for den psykiske skade, de har lidt. Det skriver DR.

Søgsmålet kommer, efter at Meta og Google i sidste uge tabte en sag om afhængighed af sociale medier i USA.

Her havde en 20-årig amerikansk kvinde lagt sag an mod de to techselskaber for at gøre hende afhængig af selskabernes apps, vel vidende om at det var til skade for hendes mentale helbred.

Under sagen forklarede hun, at den tidlige afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Den 20-årige fik rettens ord for, at Meta og Google kan stilles til ansvar for at have gjort hende afhængig.

Selskaberne skal betale hende en erstatning på tre millioner dollar – svarende til knap 20 millioner kroner.

Den danske sag, som Somi har anlagt, ventes tidligst at blive afgjort i 2027, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Somi har ligeledes anlagt søgsmål mod Meta i Holland, Tyskland og Belgien.

Det danske C25-indeks åbnede 2,3 procent højere onsdag morgen, efter præsident Donald Trumps melding om at USA snart kan trække sig fra konflikten i Iran.

Tre kvarter senere er de dog faldet en smule tilbage og er kun steget 1,6 procent.

22 af de 25 aktier i det danske eliteindeks stiger fra morgenstunden – kun de to Mærsk-aktier og Vestas er i minus.

Investorernes optimisme kommer, i kølvandet på en handelsdag på Wall Street hvor de amerikanske aktier også lyste grønt.

S&P-indekset steg 2,9 procent, og det teknologitunge Nasdaq-indeks steg med 3,8 procent.

De pæne stigninger kommer, som nævnt i kølvandet på at Donald Trump tirsdag luftede, at USA var på vej til at gøre en ende på de angreb på Iran, som har ramt hele verdens olieforsyning.

Trump har dog ikke fortalt, hvornår det vil ske, og det står heller ikke klart, om iranerne igen vil åbne for skibstrafikken gennem Hormuz-strædet, så olietankerne igen kan passere det smalle og vigtige knudepunkt.

Måske bliver vi klogere natten til torsdag dansk tid, hvor Donald Trump vil holde tale.

Emnet og indholdet af talen er ukendt, men Trump gav tirsdag aften dansk tid udtryk for, at det amerikanske engagement i Iran-konflikten formentlig kun vil vare to eller tre uger endnu, før man trækker sig.

De aktuelle stigninger kommer, i kølvandet på en marts måned der var hård ved aktiemarkederne over det meste af verden.

De stigende oliepriser og frygten for en længerevarende forsyningskrise med rekordhøje oliepriser har fået investorer over hele verden til at sælge ud af deres værdipapirer.

Onsdag morgen er oliepriserne imidlertid faldet tre procent oven på gårsdagens nyheder og en forventning om, at Hormuz-strædet snart kan åbne igen.

Brent-olien fra Nordsøen er dog fortsat 39 procent højere end for en måned siden.

I Krokodille Zoo i Eskilstrup på Falster blev der i 2025 født pumatvillinger, hvor den ene manglede øjnene.

Nu viser nye test, at den blinde puma er sund og rask, trods dens manglende øjne. Det viser undersøgelser foretaget af dyrlæger og øjenspecialister.

– Sidste år fik vi en puma helt uden øjne, ellers er det en helt perfekt puma. Det er et af naturens mirakler, siger René Hedegaard, direktør for Fonden Krokodille Zoo.

De første antagelser fra dyrlæger var, at pumaens øjne ikke havde åbnet sig, som tilfældet er med kattedyr. Senere viste det sig dog, at pumaen ikke blot havde problemer med at åbne øjnene, men at den var født helt uden.

Pumaen blev i september 2025 undersøgt på Herlev Dyrehospital, og ved brug af ultralyd kunne hospitalet konstatere, at der næsten ingen udviklede øjne var hos den blinde puma.

Efterfølgende kunne dyrehospitalet bekræfte, at den lille pumaunge aldrig ville kunne komme til at se, men at pumaens andre sanser ville skærpe sig.

Det bekræfter René Hedegaard. Stifteren af Krokodille Zoo siger, at den blinde puma lever på helt lige vilkår med sin tvilling, og de andre pumaer i flokken.

– Hun (den blinde puma, red.) kan leve på præcis samme vis som de andre. Der er ingen forskel, og hun spiser godt og gør alt selv.

Ved fødslen af den blinde unge sagde René Hedegaard, at der ikke var grund til bekymring, og René Hedegaard siger nu, at han forventer, at den blinde puma vil kunne komme til at leve lige så længe som sine artsfæller, hvilket er 20 år.

For at sikre det bedst mulige liv for ungen har Krokodille Zoo bygget installationer i anlægget til at hjælpe pumaungen, da ungen orienterer sig ved hjælp af sin lugt og hørelse.

Pumaungen uden øjne er fra det andet kuld af pumaer, som er blevet født i den falsterske zoo.

René Hedegaard forventer, at den lille puma vil blive populær, og den zoologiske have har allerede modtaget sponsortilbud på kattedyret.

– Hun er også sådan én, som hr. og fru Danmark vil synes er rigtig “cute”.

Krokodille Zoo har endnu ikke fundet et navn til denne blinde puma, men René Hedegaard fortæller, at man vil udskrive en navngivningskonkurrence.

I 2000 åbnede stifter René Hedegaard Krokodille Zoo i Nykøbing-Falster. Krokodille Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man har pumaer.

Onsdag bliver det billigere at købe fødevarer i Sverige.

Den svenske regering har nemlig besluttet, at momsen på alle fødevarer fra 1. april sænkes fra 12 til 6 procent.

Momssænkningen gælder frem til 31. december 2027 og vil ifølge det svenske medie Aftonbladet koste 37 milliarder svenske kroner – 25 milliarder danske kroner.

Brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at den sænkede moms i Sverige vil give ulige konkurrence og mere grænsehandel.

Sådan lyder det onsdag morgen i en pressemeddelelse.

– Vi står i en uholdbar situation. Den svenske sænkning af fødevaremomsen kommer til at skubbe endnu mere til den grænsehandel, der i forvejen er stor, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i DSK, i meddelelsen og tilføjer:

– Det koster både omsætning, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark.

DSK mener, at den nedsatte moms i Sverige udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark.

– Grænsehandel i Sverige er lidt overset, men det er ikke det samme som, at den ikke findes. Tværtimod! Danskerne handler i stor stil i Sverige, lyder det fra Jannick Nytoft.

Ifølge DSK handler en ud af tre danskere i Sverige i løbet af et år.

Høje fødevarepriser har også været på dagsordenen i Danmark.

I februar vedtog Folketinget en skattefri fødevarecheck til mere end to millioner danskere, som skal give økonomisk støtte, fordi fødevarepriserne er steget.

Den tidligere SVM-regering og en række støttepartier vedtog desuden i januar at afsætte seks milliarder kroner årligt fra 2028 til enten at sænke momsen på alle fødevarer eller til at fjerne den helt på frugt og grønt.

Momsen i Danmark er 25 procent på alle varer. Dermed er Danmark det land i EU, der har den højeste moms på fødevarer.

En række EU-lande har det, der kaldes differentieret moms. Det vil sige, at der er en normal moms og en særlig lav moms på fødevarer.

Det gælder blandt andet Tyskland, som har en almindelig moms på 19 procent og en fødevaremoms på 7 procent.

Belgien har en standardmoms på 21 procent, mens momsen på fødevarer ligger på 6 procent.

Det er gået stærkt hos bilforhandlerne i de tre første måneder af 2026, hvor salget af nye biler har overgået niveauet fra samme kvartal sidste år.

Helt præcist er der rullet 43.802 biler ud på de danske veje for første gang, og det er 16,8 procent mere end i første kvartal 2025. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Mobility Denmark.

Fremgangen skyldes ikke mindst elbilerne, der udgjorde 80 procent af de nye biler.

Og kigger man alene på biler indregistreret til privat brug, er andelen oppe på 95 procent.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør for Mobility Denmark, mener, at fremgangen hænger sammen med de afgiftssænkninger på elbiler, der står til at blive udfaset fra næste år.

– Flere partier har i løbet af valgkampen præsenteret forskellige forslag, og der er nu en reel mulighed for at skabe en mere langsigtet og holdbar bilbeskatningsmodel med en afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler, siger han.

Tal fra bilstatistik.dk viser, at Toyota bZ4X var den mest populære model i første kvartal med 3344 solgte eksemplarer. Herefter fulgte Skoda Elroq, Volkswagen ID.4 og Teslas Model Y.

Alle de ti mest populære modeller er elbiler.

Den danske forward Nikolaj Ehlers har virkelig fundet formen få uger før slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, begynder.

Natten til onsdag dansk tid var Ehlers igen på tavlen for sit hold, Carolina Hurricanes, der på udebane vandt 5-2 over Columbus Blue Jackets.

Foruden 3-2-målet i opgøret havde Ehlers også næstsidste stav på to af de øvrige Hurricanes-mål.

Ehlers har fundet vej til netmaskerne i fire af de seneste fem opgør. I alt er det blevet til otte mål eller assists fra danskerens stav i perioden.

Med sejren natten til onsdag dansk tid topper Hurricanes den østlige konference i NHL-grundspillet. Mandskabet mangler at spille otte kampe, inden slutspillet skydes i gang 18. april.

Den første danske assist kom, da Shayne Gostisbehere midtvejs i første periode åbnede målscoringen i powerplay for Hurricanes. Danskeren viste fornemt overblik, da han lagde pucken til rette for holdkammeraten.

Ved stillingen 2-2 med otte minutter tilbage i tredje periode indtog Ehlers så selv målscorerens rolle. Danskeren tog chancen fra distancen, og der var nok trafik foran Blue Jackets-keeperen, til at pucken strøg i kassen.

Minuttet senere indtog Ehlers igen en nøglerolle i powerplay, da han med en pasning tværs gennem Blue Jackets’ forsvarszone assisterede Andrei Svechnikov.

Ehlers’ danske holdkammerat, keeper Frederik Andersen, så til fra bænken i sejren.

I Canada var 21-årige Oscar Fisker Mølgaard endnu en gang på isen for Seattle Kraken, der dog tabte 0-3 til Edmonton Oilers. Den talentfulde danske center spillede i Krakens tredjekæde.

Fisker Mølgaard blev i sidste uge kaldt op fra Krakens reservehold, Coachella Valley Firebirds, for første gang siden før OL i februar og har siden spillet tre kampe.

Danskeren jagter med Kraken en slutspilsplads. Holdet indtager en 12.-plads i den vestlige konference, men en plads i top-8, der giver slutspilsadgang, er stadig inden for rækkevidde.

Kuwaits internationale lufthavn er ifølge lokale myndigheder blevet ramt af et droneangreb fra Iran, som har udløst en stor brand i flere brændstoftanke.

Det siger en talsperson for Kuwaits myndighed for civil luftfart til det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Kuwait International Airport er blevet mål for grove angreb med droner affyret fra Iran og de væbnede grupper, som Iran støtter, siger Abdullah Al-Rajhi, som er talsperson for den kuwaitiske luftfartsmyndighed.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade i angrebene.

– Brændstoftanke blev ramt, hvilket førte til en stor brand på stedet, siger talspersonen.

Iran har affyret missiler og droner mod Israel og USA’s allierede i Mellemøsten, efter at Israel og USA den 28. februar begyndte at angribe Iran.

Også fra andre golflande er der onsdag meldinger om angreb fra Iran.

Bahrains indenrigsministerium siger ifølge AFP onsdag, at der på en erhvervsejendom er udbrudt brand “som følge af iransk aggression”.

Saudi-Arabiens forsvarsministerium har samtidig meddelt, at flere droner er blevet “opfanget og destrueret”.

Et tankskib i farvandet ud for Qatar er desuden blevet ramt, har den britiske maritime sikkerhedsorganisation UK Maritime Trade Operations (UKMTO) oplyst.

Fra UKMTO lød det, at det fik melding om en hændelse 31 kilometer nord for Doha, hvor et “tankskib er blevet ramt af et ukendt projektil på bagbordssiden, hvilket har forårsaget skader på skroget over vandlinjen. Besætningen meldes i god behold.”

Der er ikke konstateret nogen miljømæssig påvirkning fra hændelsen, som efterforskes af myndighederne, lød det videre.

Tirsdag rapporterede Kuna, at et iransk angreb udløste en brand på en kuwaitisk olietanker i en havn i Dubai, uden at nogen kom til skade.

En amerikansk dommer har afgjort, at præsident Donald Trump ikke kan opføre sin planlagte balsal til 400 millioner dollar – 2,6 milliarder kroner – uden en godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Balsalen skal efter planen opføres der, hvor Det Hvide Hus’ østfløj lå, inden den blev revet ned.

Distriktsdommer Richard Leon imødekommer med sin afgørelse en anmodning om et foreløbigt påbud fra nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation.

Organisationen har lagt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede en nedrivning af Det Hvide Hus’ såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

Med dommerens afgørelse sættes balsalsprojektet, der favner et område på omkring 8300 kvadratmeter, nu på pause, mens retssagen fortsætter.

– Medmindre og indtil Kongressen giver tilladelse til projektet gennem en lovbestemt godkendelse, må byggeriet stoppe!, skriver Leon i sin kendelse.

Kendelsen påvirker ifølge dommeren dog ikke byggeri, der er nødvendigt for at sikre Det Hvide Hus’ sikkerhed.

Få timer efter, at Leon har afsagt kendelse, har USA’s justitsministerium anket ved appeldomstolen U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit, skriver Reuters.

Trump har i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenteret kendelsen.

– Han (dommeren, red.) tager fejl! En godkendelse fra Kongressen er aldrig blevet givet til noget med de her omstændigheder, stort eller småt, som har med byggeri ved Det Hvide Hus at gøre.

Carol Quillen, som er administrerende direktør for National Trust for Historic Preservation, siger ifølge Reuters i en erklæring, at hun hilser Leons afgørelse velkommen.

– Det her er en sejr for det amerikanske folk i forbindelse med et projekt, der for evigt påvirker et af de mest elskede og ikoniske steder i vores land.

Trump har fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus og et varigt symbol på hans tid som præsident.

Mindst syv personer er blevet dræbt og 24 personer såret efter to israelske angreb i områder ved Libanons hovedstad, Beirut.

Det melder sundhedsministeriet i Libanon natten til onsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA beretter ifølge Reuters om to døde og tre sårede efter et israelsk angreb på et køretøj i forstaden Khaldeh.

Omkring samme tidspunkt mistede fem personer ifølge sundhedsministeriet livet, da et køretøj i Beirut-bydelen Jnah blev angrebet. Her blev 21 personer såret.

Israels militær, IDF, bekræfter, at det har udført to angreb i områder omkring Beirut.

Det ene var rettet mod et højstående kommandør tilhørende den militante gruppe Hizbollah, meddeler IDF. Det andet var rettet mod et andet højstående Hizbollah-medlem.

IDF oplyser ikke navnene på de to Hizbollah-medlemmer, eller om de to personer blev dræbt eller såret.

Hizbollah, der er støttet økonomisk og militært af Iran, har ikke umiddelbart kommenteret angrebene.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Israel og Hizbollah har været i konflikt med hinanden, siden militsen blev skabt i 1982, hvor Israel invaderede Libanon.

Tre år senere – i 1985 – etablerede Israel en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, sådan som Israel vil gøre igen. Sikkerhedszonen blev opretholdt frem til 2000, hvor Israels militær trak sig ud af Libanon.

Siden har konflikten mellem Israel og Hizbollah ulmet, og den er ved flere lejligheder blusset op – herunder i 2006 og under Israels krig i Gaza.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tirsdag, at Israels militær vil opretholde kontrollen med den sydlige del af Libanon, når konflikten med Hizbollah er ovre.

Til mediet Times of Israel sagde Katz, at Israel vil lave en sikkerhedszone syd for Litanifloden.

Litanifloden løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Israel og Libanon.

USA’s præsident, Donald Trump, vil onsdag aften lokal tid i en tale til den amerikanske nation komme med en vigtig melding om Iran.

Det skriver Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, i et opslag på det sociale medie X.

– Se med: I morgen aften klokken 21 vil præsident Trump holde en tale til nationen for at give en vigtig opdatering om Iran, skriver Karoline Leavitt i opslaget.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

Det fremgår ikke yderligere detaljer om, hvad Donald Trumps tale vil handle om.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte krigen i Iran inden for to til tre uger.

Ordene faldt, da Trump ifølge nyhedsbureauet AFP blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan blive indgået en aftale med Iran.

Golfikonet Tiger Woods trækker sig i en periode for at søge behandling og fokusere på sit helbred.

Det skriver den 50-årige amerikaner i en story på det sociale medie Instagram.

Meldingen kommer, efter at han i sidste uge var involveret i en bilulykke i den amerikanske delstat Florida.

Betjente på ulykkesstedet vurderede, at Woods var påvirket.

Golfspilleren testede negativ for alkohol, men nægtede at afgive en urinprøve.

Derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, for materiel skade og for at nægte at lade sig teste i henhold til loven.

– Jeg er med på og forstår alvorligheden af den situation, jeg befinder mig i.

– Jeg trækker mig i en periode for at søge behandling og fokusere på mit helbred. Det er nødvendigt for mig at prioritere min trivsel og arbejde frem mod en varig bedring, skriver Tiger Woods.

Tirsdag nægtede han sig ifølge nyhedsbureauet AFP skyldig i at have kørt i påvirket tilstand.

Woods har over for politiet forklaret, at han kiggede på sin mobiltelefon og var i gang med at skifte radiokanal.

Golfspillerens køretøj rullede om på siden, efter at han var kørt ind i en lastbil. Hverken Woods eller lastbilchaufføren kom til skade, og Woods kunne forlade bilen via en af bildørene.

Politiet i amtet Martin County har oplyst, at Woods blev fundet med to piller af det opioid-baserede smertestillende middel hydrocodon. Han betalte kaution og blev løsladt fra fængslet fredag aften.

Tiger Woods har gennem årene været involveret i flere uheldige hændelser bag rattet.

I 2017 faldt han i søvn i sin bil midt på kørebanen med motoren tændt under påvirkning af stærk medicin. Han blev vækket af en betjent.

Det kostede en dom for kørsel i påvirket tilstand, en tur på afvænning og samfundstjeneste.

I 2021 var han ude for en grim soloulykke i sin bil. Han var igennem flere omfattende operationer i det ene ben.

Med 11 milliarder kroner tjent gennem karrieren på såvel sponsorater som præmiepenge er Woods den mest indtjenende atlet nogensinde i sportsverdenen.

Han står noteret for 15 majortitler, hvilket kun er overgået af Jack Nicklaus. I alt har Woods vundet 82 sejre på PGA Tour. Det er en rekord, han deler med Sam Snead.