Seneste nyheder

15. november 2026

Fyns Politi leder torsdag morgen efter en mand, som hoppede ind mellem to vogne på Odense Banegård og kørte med et tog mod Jylland.

Da toget blev standset i Tommerup, var manden væk.

Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Derfor har politiet iværksat en eftersøgning på strækningen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med manden, hvis han har forladt toget, så større gener for togtrafikken kan undgås.

Taxachauffører bør have forbud mod at have samleje med kunder under turen.

Det foreslår Gyrithe Ulrich, som er tidligere vicestatsadvokat, over for Zetland.

– Man er fanget i en bil. Man kan ikke komme ud. Man kan ikke gå sin vej. Man kan ikke råbe om hjælp. Og mange er fulde, siger hun til mediet.

Trine Wollenberg, der er vicedirektør i Dansk PersonTransport, kalder det over for Zetland et godt forslag. Ifølge hende efterspørger branchen mere restriktive regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har indgået en aftale med den globale spillerorganisation Fifpro.

Aftalen betyder blandt andet, at spillerne fremover bliver repræsenteret, når store beslutninger om sporten skal træffes.

Det skriver BBC.

Aftalen kommer, efter at Fifa er blevet mødt af flere retssager om spillernes velfærd.

Fifa oplyser, at aftalen er indgået på betingelse af, at alle retssager anlagt af Fifpro mod forbundet bliver trukket tilbage.

For første gang i mere end et årti falder antallet af mennesker, der er tvunget på flugt fra krig og forfølgelse.

Det viser den årlige rapport fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, der torsdag har offentliggjort den seneste rapport for 2025.

Det skriver Reuters og AFP.

Ved udgangen af 2025 var 117,8 millioner mennesker på flugt globalt, hvilket er 5,4 millioner færre end på samme tidspunkt i 2024.

Faldet skyldes, at 14,7 millioner mennesker sidste år vendte tilbage til deres oprindelsesland.

Planer for sportsnyheder fredag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* FREDAG 12. JUNI 2026 *

Dagens Sport

Badminton: Australian Badminton Open, niveau 4, Sydney, Australien (slutter søndag).

Bilsport: Formel 1: Spanien Grand Prix i Barcelona (slutter søndag).

Cykling: Tour Auvergne ? Rhône-Alpes (slutter søndag).

Fodbold VM, gruppe A: Sydkorea – Tjekkiet (04:00)

Fodbold VM, gruppe B: Canada – Bosnien (21:00)

Fodbold: VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada (slutter 19. juli).

Golf: PGA Tour: RBC Canadian Open på TPC Toronto at Osprey Valley (North Course) i Caledon, Ontario, Canada (slutter søndag). –

LPGA Tour: Dow Championship på Midland CC i Midland, Michigan (slutter søndag).

Ishockey Stanley Cup, 5. kamp: Carolina – Las Vegas (02:00)

Kano/Kajak: EM sprint i Portugal (slutter søndag)

Roning: World Cup II i Plovdiv, Bulgarien (slutter søndag).

Tennis: ATP/WTA: ‘s-Hertogenbosch (slutter søndag)-

ATP: Stuttgart (slutter søndag) – WTA: London (slutter søndag).

Volleyball: European League mænd i Tjekkiet (slutter søndag)

New York leverer historisk comeback i kamp om NBA-titel

New York Knicks leverede natten til torsdag dansk tid det største comeback nogensinde i en finalekamp i den nordamerikanske basketliga NBA.

På hjemmebane i Madison Square Garden vandt New York Knicks med 107-106 over San Antonio Spurs, selv om værterne var bagud med hele 29 point undervejs.

I begyndelsen af tredje quarter var hjemmeholdet nede med 52-81, men det lykkedes stille og roligt at indhente gæsternes solide føring.

Med 1,2 sekunder tilbage fik Ogugua Anunoby vippet bolden i kurven og sikret New York Knicks to afgørende point, efter at holdkammeraten Jalen Brunson netop havde misbrugt et tre-points-forsøg.

Herefter udbrød der ellevild jubel blandt New York-spillerne og tilskuerne i Madison Square Garden.

Aldrig tidligere er det ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP lykkedes et hold at vinde et opgør i finaleserien efter at have været så stort bagud på pointtavlen.

Sejren betyder, at holdet fra USA’s østkyst bringer sig foran med 3-1 i finaleserien, hvor der potentielt skal spilles syv kampe.

Med en sejr i Texas i den femte finalekamp vil New York Knicks sikre sig NBA-mesterskabet for første gang i mere end 50 år.

Den femte finalekamp spilles natten til søndag på San Antonio Spurs’ hjemmebane.

New York Knicks, der senest var i NBA-finalen for 27 år siden, vandt senest titlen tilbage i 1973. Holdet vandt også mesterskabet i 1970.

San Antonio Spurs har vundet NBA fem gange. Sidste gang var i 2014.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra VM i fodbold. Dagens udvalgte kamp er Mexico – Sydafrika.

Bloggen starter klokken 20:30.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cTSf

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a27beed0542baa65c468d40″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Torsdag den 11. juni 2026.

Udsigt, der gælder til fredag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Nogen sol, men i perioder mere skyet og efterhånden spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 17 grader, og svag til jævn vind fra skiftende retninger, senere omkring vest. I aften nogen sol og fortsat byger, der kan være med torden. I nat mest tørt og klart vejr. Temp. mellem 8 og 12 grader. Svag til jævn vind, efterhånden mellem syd og sydvest.

København og Nordsjælland:
Nogen sol, men i perioder mere skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind fra skiftende retninger, senere omkring nordvest. I aften nogen sol og enkelte byger og i nat mest tørt og klart vejr. Temp. mellem 6 og 12 grader. Svag til jævn vind, efterhånden mellem syd og sydvest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Nogen sol, men i perioder mere skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind fra skiftende retninger, senere omkring vest. I aften nogen sol og enkelte byger og i nat mest tørt og klart vejr. Temp. mellem 6 og 12 grader. Svag til jævn vind, efterhånden mellem syd og sydvest.

Bornholm:
Lidt eller i perioder nogen sol og spredte byger, der kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 13 og 16 grader, og svag til jævn vind fra skiftende retninger, senere omkring sydvest. I aften nogen sol og enkelte byger og i nat mest tørt og klart vejr. Temp. omkring 12 grader. Svag til jævn vind, efterhånden omkring sydvest.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) melder tidligt torsdag morgen, at den har rettet angreb mod amerikanske militærfaciliteter på en luftbase i Jordan.

Det skriver statslige iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sent på natten lød det også fra IRGC, at den havde rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Bahrain og Kuwait.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 11. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag morgen, udsendt klokken 04.40.

Østersøen omkring Bornholm:
I den vestlige del nordvest 4 til 9 m/s. Og i den østlige del nord 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 6 til 11 m/s. Og i den sydøstlige del nordøst 6 til 11 m/s. God sigt. I aften sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat vest 6 til 11 m/s. Og i den nordvestlige del vest 1 til 6 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
I den østlige del vest 6 til 11 m/s. Og i den vestlige del vest 1 til 6 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften vest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat sydvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del sydvest 7 til 12 m/s. I aften i den sydlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del nordvest 2 til 7 m/s. I eftermiddag i den sydlige del syd 4 til 9 m/s. God sigt. I aften nord 3 til 8 m/s. God sigt. I nat vest 1 til 6 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I aften nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat sydvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Fisker:
Syd 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften sydvest 7 til 12 m/s. Og i den nordøstlige del sydvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Fem betjente er skuddræbt i Mexico dagen før VM-fest

Fem politibetjente blev onsdag dræbt af ukendte gerningspersoner i det vestlige Mexico i et område præget af kartelvold.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere fem personer er såret i forbindelse med skudepisoden, der foregik i delstaten Michoacan, der ligger vest for hovedstaden, Mexico City.

Det køretøj, som betjentene kørte i, var gennemhullet af kugler, viser billeder, som AFP har set.

Angrebet skete i kommunen Nahuatzen, hvor narkokartellet Jalisco New Generation opererer.

Politiet leder efter flere gerningspersoner i forbindelse med den dødelige skudepisode, oplyser sikkerhedsmyndigheder i delstaten, skriver AFP.

I maj udløste drabet på en borgmester i en mindre by i samme område folkelige demonstrationer.

Drabet blev dengang kædet sammen med Jalisco New Generation. En 17-årig, der arbejdede for kartellet, menes ifølge AFP at stå bag drabet på borgmesteren.

Flere indbyggere beskyldte myndighederne for at gøre for lidt for at bekæmpe den stigende vold.

Efter borgmesterens død satte demonstranter ild til offentlige bygninger, og det kom til sammenstød med politiet.

Onsdagens drab på fem politibetjente sker dagen før, at en af verdens største sportsbegivenheder torsdag skydes i gang i Mexico City.

Åbningskampen ved VM i fodbold foregår i Mexicos hovedstad. Det mexicanske landshold møder Sydafrika umiddelbart efter åbningsceremonien, der foregår på byens ikoniske stadion, Estadio Azteca.

Kampen spilles klokken 05 fredag morgen dansk tid.

Ud over Mexico er USA og Canada medværter for fodbold-VM.

Mexico lægger græs til i alt 13 kampe ved slutrunden. Ud over fem kampe i Mexico City skal der spilles fire kampe i både Monterrey og Guadalajara.

Mexicos regering fastholder ifølge AFP, at der ikke er nogen sikkerhedstrussel for de tusindvis af fans, der vil besøge landet under VM-slutrunden.

Iran melder om angreb på amerikanske baser i Bahrain og Kuwait

Den iranske hær har natten til torsdag rettet angreb mod en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her lyder det, at der er tale om droneangreb.

Det sker ifølge det iranske militær som reaktion på, at USA har udført angreb mod det sydlige Iran.

– Denne bølge af droneangreb var rettet mod kommunikationsudstyr og radaranlæg tilhørende Patriot-systemet ved den femte flåde i Bahrain, skriver de iranske nyhedsbureauer Fars og Mehr ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Fra Irans Revolutionsgarde (IRGC) lyder det natten til torsdag, at den både har rettet angreb mod amerikanske baser i Bahrain og Kuwait. Det skriver AFP.

– Under to missioner blev 18 vigtige mål tilhørende den amerikanske hær på Ali- og Ahmad al-Jaber-luftbaserne ramt (luftbaser i Kuwait, red.), skriver IRGC i en udtalelse ifølge det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

Irans Revolutionsgarde hævder i udtalelsen videre, at have “ramt og ødelagt” en luftbase i det sydlige Bahrain.

Hverken det amerikanske militær eller militæret i Kuwait og Bahrain har bekræftet, at de iranske angreb skulle have ramt amerikanske baser.

Bahrains indenrigsministerium meldte klokken halv tre natten til torsdag, at luftalarmerne lød over landet.

– Indbyggere opfordres til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted, skrev ministeriet i et opslag på det sociale medie X.

USA meddelte sent onsdag aften, at landet for anden aften i træk har indledt angreb mod Iran. Kort efter klokken tre var meldingen fra det amerikanske militær, at angrebene var blevet afsluttet.

Angrebene skete ifølge USA i selvforsvar og “som reaktion på Irans uberettigede og fortsatte aggression”.

– Styrker gennemførte angreb mod iranske militære overvågningssystemer, kommunikationssystemer og luftforsvarsanlæg i hele Iran, skriver Centcom natten til torsdag på X.

Trump: Jeg elsker inflation – og den vil falde igen

USA’s præsident, Donald Trump, har det tilsyneladende fint med en stigende inflation i USA.

Præsidenten blev onsdag i Det Hvide Hus spurgt ind til de seneste inflationstal for maj, der ifølge mediet BBC viste, at inflationen i maj var på 4,2 procent sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden.

– Jeg elsker det. Tallene var gode. Ved I, hvad jeg virkelig elsker? Jeg elsker inflation, siger Donald Trump ifølge BBC.

Præsidenten har tidligere sagt, at krigen i Iran midlertidigt vil forårsage en øget stigning i forbrugerpriserne, men at han forventer, at inflationen hurtigt vil aftage, så snart krigen er overstået.

Siden USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge i Iran er især priserne på olie og gas steget.

Efter de første angreb indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af olie og gas normalt fragtes igennem.

Donald Trump lover onsdag, at inflationen vil “falde som en sten”, når krigen er overstået.

– Når konflikten er ovre, så vil I se, at olieprisen falder til det tidligere niveau, siger han ifølge BBC.

Den amerikanske centralbank (Fed) har et langsigtet inflationsmål på to procent.

Når inflationen er væsentligt højere end centralbankens inflationsmål, vil centralbanken typisk hæve renten for at dæmpe forbruget og bringe inflationen under kontrol.

De seneste tre måneder er inflationen steget i USA, hvilket ifølge BBC sætter USA’s nytiltrådte centralbankchef, Kevin Warsh, under pres forud for et rentemøde i næste uge.

Warsh blev taget i ed som USA’s centralbankchef 22. maj.

Kevin Warsh har overtaget posten efter en længere periode, hvor Donald Trump udtrykte utilfredshed med Warshs forgænger på posten, Jerome Powell.

En stor del af utilfredsheden bundede i, at Powell – i modstrid med Trumps ønske – ikke ville sænke renten.

I april fastholdt Jerome Powell på sit sidste rentemøde som Fed-chef den toneangivende rente i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

Iran hævder at have ramt to skibe i Hormuzstrædet

Irans Revolutionsgarde (IRGC) melder natten til torsdag, at det har rettet angreb mod og ramt to skibe, der forsøgte at sejle igennem Hormuzstrædet.

Det skriver flere iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge IRGC havde skibene overtrådt de iranske restriktioner i forbindelse med sejladsen i det smalle stræde.

Meldingerne er tidligt natten til torsdag ikke blevet bekræftet fra andre. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke skibe der er tale om, eller hvad omfanget af eventuelle skader er.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver dog i et opslag på X, at der ikke er blevet rettet angreb mod amerikanske skibe.

USA’s militær indledte onsdag aften for anden aften i træk angreb mod Iran. Ifølge Centcom begyndte angrebene klokken 23.15.

Tidligt på natten lød det fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatamal-Anbiya, at Hormuzstrædet var blevet lukket for al passage.

Ethvert skib, der forsøger at sejle igennem strædet, heriblandt olietankere og kommercielle skibe, vil blive beskudt, var meldingen.

Centcom hævder modsat, at kommercielle skiber natten til torsdag fortsat sejler gennem strædet.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvor amerikanske angreb på Iran foregår natten til torsdag.

Onsdag aften rapporterede flere iranske medier ifølge nyhedsbureauet AFP dog om eksplosioner i den sydlige del af landet nær Hormuzstrædet.

Der er ifølge de iranske medier blandt andet blevet hørt eksplosioner ved øen Qeshm og byerne Bandar Abbas, Minab og Sirik.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

Den 8. april trådte en aftale om våbenhvile i kraft mellem USA og Iran. Siden har en række fartøjer sejlet igennem strædet.

Den synlige trafik gennem Hormuzstrædet er dog fortsat sparsom og anslås ifølge den amerikanske bankkoncern JPMorgan til kun 15 procent af niveauet før krigen.

Bolivianere sætter ild til affald og kræver præsidentens afgang

Utilfredse bolivianere er onsdag gået på gaden i landets administrative hovedstad, La Paz, hvor de har sat ild til affald og kræver præsident Rodrigo Paz’ afgang.

– Hvad vil vi have? Fratrædelse!, råber tusindvis af landmænd, minearbejdere, lærere og transportarbejdere i La Paz, hvor regeringen holder til.

Betjente har taget tåregas i brug mod demonstranterne, der har væltet skraldespande og sat ild til bunker af affald tæt på regeringsbygningerne.

Demonstranterne har desuden taget sten og sprængstofpatroner, der normalt bruges ved minearbejde, i brug som kasteskyts.

Den konservative Rodrigo Paz overtog præsidentposten for syv måneder siden efter to årtiers socialistisk styre. Bolivia står samtidig i den værste økonomiske krise, landet har oplevet i fire årtier.

Demonstranterne er utilfredse med den konservative præsidents økonomiske reformer.

– Nogle mennesker vil sælge landet og ødelægge det. Som ægte bolivianer vil vi ikke lade dem slippe afsted med det, siger den 44-årige minearbejder Omar Hancco.

Journalister fra AFP har under sammenstødene onsdag set mindst fem personer blive anholdt af politiet.

Bolivias centrum-højre regering har tidligere beskyldt den nuværende præsidents seneste forgænger, Evo Morales, for at stå bag urolighederne, der har stået på i over en måned. Det har han afvist.

For to uger siden gav kongressen i Bolivia præsident Paz beføjelser til at indsætte soldater og gå i kriseberedskab for at imødegå demonstrationerne i det sydamerikanske land.

Det giver blandt andet præsidenten mulighed for at indskrænke bevægelses- og forsamlingsfriheden. Paz har endnu ikke gjort brug af beføjelserne.

Demonstrationerne har ført til mangel på mad, brændstof og medicin.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver manglen på mad mere og mere alvorlig i La Paz og den nærliggende by El Alto.

Priserne på kød og grøntsager er mere end fordoblet, der er lange køer til tankstationerne og hospitaler mangler ilt, der bruges under operationer.

Ifølge regeringen i Bolivia løber de økonomiske omkostninger forårsaget af demonstrationerne og blokaderne op i mere end 1,2 milliarder dollar. Det svarer til omkring 7,8 milliarder danske kroner.

AFP

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Onsdag den 10. juni 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Fredag
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Søndag
Kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Vest 6 til 11 m/s.

Indre danske farvande:
Fredag
Om dagen kuling fra syd 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Søndag
Nordvest 8 til 13 m/s.
Mandag
Nordvest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Vest 4 til 9 m/s.

Skagerrak:
Fredag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Søndag
Nordvest 7 til 12 m/s.
Mandag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Fredag
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Kuling fra nordvest 11 til 16 m/s.
Søndag
Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 7 til 12 m/s. Fisker kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 6 til 11 m/s. Fladen kuling fra syd 10 til 15 m/s.

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/SF/RÅDG./METOO/REA+NV”, udsendt kl. 23:55 med overskriften “SF’er tordner mod Pia Olsen Dyhr: Du har gjort mit liv til et helvede” er korrigeret.

I afsnit 3 er det gjort klart, at rådgiveren selv forlod partiet efter anklager om upassende adfærd.

USA retter angreb mod Iran for anden aften i træk

USA’s militær har afsluttet angreb mod Iran, der blev indledt onsdag aften dansk tid.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, kort efter klokken tre natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

USA’s militær oplyste onsdag aften, at det klokken 23.15 dansk tid havde indledt angreb mod Iran for anden aften i træk.

Angrebene skete ifølge USA i selvforsvar og “som reaktion på Irans uberettigede og fortsatte aggression”.

– Styrker gennemførte angreb mod iranske militære overvågningssystemer, kommunikationssystemer og luftforsvarsanlæg i hele Iran, skriver Centcom natten til onsdag på X.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvor angrebene fra USA er sket, ligesom omfanget endnu ikke står klart.

Natten til torsdag har flere iranske medier dog meldt om eksplosioner nær hovedstaden Teheran og i den sydlige del af landet nær Hormuzstrædet. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Der er ifølge medierne blevet hørt eksplosioner ved øen Qeshm og byerne Bandar Abbas, Minab og Sirik. Det samme gør sig gældende i byerne Varamin og Karaj, der ligger nær Teheran.

Siden har Irans Revolutionsgarde (IRCG) i en udtalelse, der er blevet delt af det statslige iranske nyhedsbureau IRNA, meldt, at det har rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Bahrain og Kuwait.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) meldte tidligere på natten, at det havde rettet angreb mod og ramt to skibe, der forsøgte at sejle igennem Hormuzstrædet.

Meldingen er ikke blevet bekræftet fra andre og Centcom har afvist, at der skal være blevet rettet angreb mod amerikanske skibe i det smalle stræde.

Også tirsdag aften meddelte Centcom, at amerikanske styrker havde iværksat et angreb mod Iran. Her lød begrundelsen, at en amerikansk militærhelikopter natten til tirsdag blev skudt ned nær Hormuzstrædet.

Efterfølgende rettede Irans Revolutionsgarde (IRCG) angreb mod flere amerikanske militærbaser i regionen.

Kort inden Centcom meddelte, at USA’s militær onsdag aften havde iværksat nye angreb mod Iran, lød det fra USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at USA i nat vil slå hårdt til mod Iran og bombe centrale faciliteter.

– De angreb, der vil finde sted i nat, vil være kraftige, og de vil være utvetydige. Hvis de skulle komme til at ske i morgen nat, vil de være kraftige og utvetydige, sagde han til journalister ved Centcoms hovedkvarter i Tampa.

Få timer forinden truede USA’s præsident, Donald Trump, med nye angreb, hvis ikke en fredsaftale blev underskrevet.

– Vi kommer til at angribe dem, angribe dem meget kraftigt, sagde han ifølge Reuters.

Ifølge Trump var parterne “meget tæt” på en aftale, men præsidenten anklager Iran for at trække tiden ud, skriver AFP.

USA og Israel indledte den 28. februar omfattende luftangreb mod Iran. I begyndelsen af april blev der indgået en våbenhvile mellem USA og Iran.

SF’er tordner mod Pia Olsen Dyhr: Du har gjort mit liv til et helvede

– De sidste 14 dage har du gjort mit liv til et helvede.

Sådan starter et opslag på den sociale platform X fra Lotte Kofoed, der er SF’s rådmand på Frederiksberg.

Opslaget er rettet mod hendes partiformand, Pia Olsen Dyhr, der netop har ansat en ny rådgiver. Rådgiveren er tidligere blevet smidt ud af partiet efter anklager mod ham om upassende adfærd og en seksuel krænkelse.

Det skrev Politiken tidligere onsdag.

Ifølge Lotte Kofoed var det hende, der blev seksuelt krænket af vedkommende tilbage i 2020, har hun fortalt avisen.

– Du (Pia Olsen Dyhr, red.) har udsat mig for et psykisk pres, jeg aldrig har oplevet før, fortsætter rådmanden i sit opslag.

– Du har ansat den mand, der krænkede mig, og som du fyrede, fordi han krænkede flere i SF.

I opslaget spørger Lotte Kofoed, hvordan den nyligt udpegede økonomi- og indenrigsminister kan forsvare ansættelsen af ham som rådgiver i ministeriet.

– Jeg forventer en officiel undskyldning fra dig, når du engang indser, hvad du har gjort, og at det er en fejl, lyder det.

Pia Olsen Dyhr ønskede ikke at stille op til interview med Politiken, men i en sms til avisen har hun skrevet, at beslutningen skal ses i lyset af, at der er gået seks år.

– Efter grundige overvejelser er jeg nået frem til, at det er rimeligt at give vedkommende en ny chance, lyder det.

– Jeg ved godt, at ikke alle vil være enige i den vurdering. Det har jeg respekt for. Men jeg mener, at mennesker både skal stå til ansvar for deres handlinger og have mulighed for en ny chance.

Ifølge Lotte Kofoed fandt den seksuelle krænkelse sted på et landsmøde i marts 2020, hvorefter hendes henvendelse til partiets ledelse fik sat gang i en undersøgelse.

Da han blev afskediget et halvt år senere, ønskede SF ikke over for offentligheden at oplyse den nærmere årsag til hans afgang, skriver Politiken.

I en mail fra Pia Olsen Dyhr, der blev sendt dengang, og som avisen har set, takkede hun dem, der var stået frem.

Formanden kaldte det modigt og forklarede, at hun synes, der var tale om en alvorlig sag.

– Dengang kaldte du det alvorligt og takkede mig for at stå frem, men det er det ikke nu, eller?, skriver Lotte Kofoed videre.

– Jeg har gjort alt, jeg kunne gennem partiet, for at få dig til at ændre mening den sidste tid. Du har fastholdt at udsætte mig for en dobbelt krænkelse.

USA’s forsvarsminister: Vi vil slå hårdt til mod Iran i nat

USA vil i nat slå hårdt til mod Iran og bombe centrale faciliteter.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag aften dansk tid til journalister ved det amerikanske militærs centralkommandos hovedkvarter i Tampa.

– De angreb, der vil finde sted i nat, vil være kraftige, og de vil være utvetydige. Hvis de skulle komme til at ske i morgen nat, vil de være kraftige og utvetydige, siger han.

Få timer forinden sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA er klar til at angribe Iran onsdag.

Derudover truede præsidenten med nye angreb, hvis ikke en fredsaftale bliver underskrevet.

– Vi kommer til at angribe dem, angribe dem meget kraftigt, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Trump var parterne “meget tæt” på en aftale, men præsidenten anklager Iran for at trække tiden ud, skriver AFP.

Tidligere onsdag lød det ligeledes fra præsidenten i et opslag på Truth Social, at Iran har været for længe om at forhandle en aftale, der ville være god for landet, så nu må det betale prisen.

Advarslen fra Trump står i stærk kontrast til en optimistisk udtalelse, som præsidenten kom med natten til tirsdag dansk tid.

Her sagde han på vej hjem fra en finale i basketligaen NBA i Madison Square Garden i New York, at en fredsaftale mellem USA og Iran var på trapperne.

Siden ændrede situationen sig.

Efter at Iran natten til tirsdag skød en amerikansk militærhelikopter ned nær Hormuzstrædet, iværksatte USA en række angreb mod Iran nær Hormuzstrædet tirsdag aften.

Iran svarede igen med angreb på flere amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

En unavngiven kilde fra det iranske militær siger til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at Iran vil rette nye angreb mod amerikanske interesser i regionen, hvis USA slår til igen. Det skriver Reuters.

Hegseth siger onsdag aften, at de piloter, der var om bord på den nedskudte helikopter, er i god behold. Det har også Trump og det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, tidligere meddelt.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]