Seneste nyheder

Myint Swe, der blev udpeget som Myanmars præsident, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i 2021, er død.

Det oplyser landets militærjunta torsdag morgen i en udtalelse.

Kuppet gav den øverste magt til hærchef Min Aung Hlaing.

Han overtog i juli sidste år også Myint Swes mere ceremonielle rolle, da præsidenten måtte sygemeldes på grund af Parkinsons sygdom.

– Præsident Myint Swe afgik ved døden klokken 08.28 i morges (03.28 dansk tid, red.), fremgår det af udtalelsen fra militærjuntaen.

Den 74-årige sygemeldte præsident døde ifølge udtalelsen på et hospital i Myanmars hovedstad, Naypyidaw.

Myanmarske statsmedier rapporterede onsdag, at Myint Swe led af vægttab, appetitløshed, feber og nedsat kognitiv funktion, og at han som følge heraf var blevet indlagt på en intensivafdeling.

Myint Swe har desuden været vicepræsident under Myanmars tidligere leder Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering. Hun sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Landet er efterfølgende blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Min Aung Hlaing lovede efter magtovertagelsen at holde frie valg efter et år. Det er endnu ikke sket, men løftet om valg har han gentaget flere gange.

I slutningen af juli ophævede militærjuntaen undtagelsestilstanden i landet.

Ophævelsen overdrog magten fra hærchefens kontor til præsidentens kontor, hvor Min Aung Hlaing har siddet for bordenden, siden Myint Swe blev sygemeldt sidste år.

Hærchefen har meddelt, at der er planer om at afholde valg i Myanmar i december.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget, som der endnu ikke er sat en præcis dato for.

AFP

En amerikansk importtold på varer fra over 60 lande og områder er torsdag morgen klokken 06.01 dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det var ventet, at en række toldsatser ville træde i kraft, da USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtolden. Toldsatserne ligger på mellem 10 og 41 procent.

Toldsatserne berører lande og områder som for eksempel Indien, Taiwan og Schweiz, hvilket fremgår på Det Hvide Hus’ liste. Over 60 lande og områder står på listen.

Trump varslede også selv tolden, 16 minutter før den trådte i kraft, på sit sociale medie, Truth Social.

Her betegner han tolden som gengældelsestold.

– Milliarder af dollar – der primært kommer fra lande, som grinende har udnyttet USA i mange år – kommer til at flyde ind i USA, skriver han.

Trump annoncerede og satte midlertidigt tolden på pause i april. Pausen skulle give landene mulighed for at forhandle en aftale på plads.

De lande og territorier, der ikke er på listen, vil som hidtil stå over for en basistold på 10 procent.

For nogle lande og områder på listen er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede dem i april.

Som det fremgår af Det Hvide Hus’ liste fra sidste uge, vil varer fra Taiwan blive pålagt 20 procent. Det er mindre, end hvad der blev annonceret i april.

For andre lande og territorier gælder det modsatte.

Mens det i april lød, at varer fra Schweiz ville blive pålagt 31 procent importtold, er der nu skruet op til 39 procent.

Varer fra Indien vil blive pålagt importtold på 25 procent. Onsdag lød det så fra Trump, at der 21 dage senere vil blive pålagt yderligere 25 procent told – 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told på indiske varer er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Efter at indskudsloftet på en aktiesparekonto er blevet hævet, er det strømmet til med nye konti.

I første halvdel af 2025 har 103.000 danskere åbnet en aktiesparekonto.

Det er det højeste antal i løbet af seks måneder, siden kontotypen blev lanceret i Danmark i 2019.

Det oplyser Finans Danmark, som er interesseorganisation for landets banker.

Det vidner ifølge Kåre Valgreen, som er underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark, om, at investeringslysten blandt danskerne er stigende.

– Det er et tegn på, at flere opsparere begynder at investere. Det er godt for den langsigtede udvikling i den enkeltes formue, og det er også godt for samfundet generelt, at formuerne bliver aktiveret, siger han.

Nu har næsten 600.000 danskere en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.

Man betaler kun 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.

Indskudsloftet på en aktiesparekonto gik ved indgangen til 2025 fra 135.900 kroner til 166.200 kroner.

Kåre Valgreen mener, at det har haft en effekt, at indskudsloftet er blevet hævet.

– Et højere loft betyder, at ordningen bliver mere attraktiv for flere. Der vil være investorer derude med større formuer, hvor et højere loft vil gøre det mere attraktivt, siger han.

Loftet betyder, at hvis man har værdier for 166.200 kroner eller mere på kontoen, kan man ikke sætte flere penge ind på kontoen.

Også i Norge og Sverige kan borgere få en lignende konto. Her er der dog intet loft over indbetalingerne, lige som kontoen i Sverige kan bruges til at investere i både aktier og obligationer.

I Danmark og Norge kan kontoen kun bruges til at investere i aktier og aktiefonde.

Ifølge Finans Danmark er ordningen væsentligt mere udbredt i både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 1,9 og 4 millioner har en konto.

Finans Danmark ser gerne, at tilslutningen til den danske ordning stiger endnu mere. Derfor anbefaler organisationen, at man hæver indskudsloftet til mindst 300.000 kroner.

Det elektroniske sagsregistreringssystem, der anvendes af USA’s føderale retsvæsen, er blevet brudt igennem i et omfattende cyberangreb, der menes at have givet adgang til sensitive retsdata fra adskillige delstater.

Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen til mediet Politico.

Det frygtes ifølge kilderne, at angrebet har givet adgang til identiteten på fortrolige meddelere, der er eller har været involveret i straffesager ved flere føderale distriktsdomstole.

De to kilder udtaler sig på betingelse af anonymitet, da de ikke har tilladelse til at udtale sig om cyberangrebet offentligt.

Det administrative kontor for de amerikanske domstole og landets justitsministerium forsøger stadig at fastslå omfanget af cyberangrebet, lyder det fra de to kilder.

Det står ikke umiddelbart klart, hvem der stod bag angrebet, men der er en udbredt mistanke om aktører, der har tilknytning til andre nationale stater. Kriminelle personer kan også have været involveret, siger kilderne til Politico.

Det fremgår ikke, hvornår angrebet skal være fundet sted, eller hvilke delstater der skal være blevet ramt.

Men retspræsidenter fra føderale domstole i syv delstater blev orienteret om angrebet på en retskonference i sidste uge i Kansas City, lyder det fra kilderne. Det er uklart, hvem der gav briefen.

Det drejer sig om retspræsidenter fra delstaterne Arkansas, Iowa, Minnesota, Missouri, Nebraska, Norh Dakota og South Dakota.

– Det er første gang, jeg nogensinde har set et hackerangreb på det niveau, siger den ene af de to kilder, der har tilbragt mere end to årtier i det føderale retsvæsen.

Hændelsen har ikke umiddelbart afsløret de mest fortrolige identiteter på føderale retsvidner, der har løbet en risiko ved at samarbejde med retssystemet.

Deres egentlige identiteter opbevares på adskilte systemer, der opbevares af justitsministeriet.

Angrebet er ifølge mediet det seneste tegn på, at den føderale domstol kæmper for at holde trit med et stigende antal cybersikkerhedstrusler.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at tage føderal kontrol over den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Kriminaliteten er ifølge Trump kommet ud af kontrol, og hvis det fortsætter, truer han med at føderalisere byen.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig.

– Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, siger Trump.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten er Trump parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.

– Kriminalitetsraten, antallet af røverier, drab og alt andet – vi vil ikke finde os i det, og det betyder, at vi kan vælge at indsætte Nationalgarden, og det kan ske meget hurtigt, siger præsidenten.

Tilbage i juni indsatte Trump 4000 soldater Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Californien, efter at der i Los Angeles var udbrudt store demonstrationer over myndighedernes jagt på immigranter.

Nationalgarden blev indsat, selv om Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, modsatte sig.

Den demokratiske borgmester i District of Columbia, Muriel Bowser, har ikke ønsket at kommentere Trumps trussel om føderal kontrol med forbundshovedstaden.

AFP

USA’s udenrigsministeriums årlige menneskerettighedsrapport viser, at præsident Donald Trumps administration vil nedtrappe sin kritik af nogle udenlandske landes dokumenterede krænkelser af menneskerettigheder.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af lækkede udkast af rapporten.

Det drejer sig om Rusland, El Salvador og Israel, lyder det.

Avisen har citeret de lækkede udkast og skriver, at referatet angående de lande er betydeligt kortere end dem, som var udarbejdet af Trumps forgænger demokraten Joe Bidens administration.

Udenrigsministeriet har endnu ikke offentliggjort årets menneskerettighedsrapport, som dækker det foregående års hændelser. Normalt offentliggøres årsrapporten omkring marts eller april hvert år.

En embedsmand fra udenrigsministeriet oplyste journalister om menneskerettighedsrapporten onsdag.

– Menneskerettighedsrapporten for 2024 er blevet omstruktureret på en måde, der fjerner overflødighed, øger rapportens læsbarhed og er mere lydhør over for de lovgivningsmæssige mandater, der ligger til grund for rapporten.

– Det er ikke meningen, at rapporten skal fungere som en gennemgang af alle menneskerettighedskrænkelser, der er sket i alle lande. Den er ment som en illustrativ og bred oversigt over, hvordan menneskerettighedsforholdene er i de enkelte lande, lød det.

Udenrigsministeriet har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Donald Trump har efter sin tiltrædelse i januar rakt sin hånd ud til flere lande, som af tidligere administrationer har været kritiseret.

Hans administration betalte El Salvadors præsident, Nayib Bukele, seks millioner dollar for at huse 252 migranter, der blev deporteret fra USA i marts.

Da Trump overtog embedet, aftalte han at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som Vesten ellers havde isoleret diplomatisk, siden Rusland i 2022 angreb Ukraine.

Trump har dog på det seneste truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Reuters

40 personer er blevet dræbt, efter at Sudans flyvevåben har destrueret et emiratarabisk fly, da det landede i en lufthavn kontrolleret af en paramilitær gruppe i delstaten Darfur.

Det rapporterer en statslig tv-station, som er allieret med landets hær, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

En kilde i militæret udtaler sig til AFP på betingelse af anonymitet og siger, at flyet fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) blev det, som han betegner som bombet og fuldstændig ødelagt.

Lufthavnen hedder Nyala og har på det seneste været udsat for gentagne angreb fra den sudanske hær, der er i krig med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) siden april 2023.

Der er ingen umiddelbar kommentar fra RSF eller fra De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge den statslige tv-station skulle flyet have colombianske lejesoldater om bord samt militært udstyr til RSF.

Rapporter om colombianske soldater i Darfur går tilbage til slutningen af 2024 og er blevet bekræftet af FN-eksperter.

Colombianske lejesoldater er ofte tidligere soldater og guerillaer. Flere har deltaget i andre globale konflikter og blev tidligere hyret af UAE til operationer i blandt andet Yemen.

RSF har kontrol med delstaten Darfur og dele af Kordofan, mens Sudans kun to måneder gamle regering sidder på magten i resten af landet.

Hæren, der ledes af Abdel Fattah al-Burhan, har længe beskyldt UAE for at levere avancerede våben, herunder droner, til RSF via Nyala-lufthavnen.

UAE har afvist beskyldningerne på trods af adskillige meldinger fra FN-eksperter, amerikanske embedsmænd og internationale organisationer.

Billeder, som Yale University har offentliggjort, har vist flere kinesiskproducerede langtrækkende droner i lufthavnen.

RSF og Sudans hær har været i konflikt siden april 2023, hvor en borgerkrig brød ud i landet.

Krigen i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet og fordrevet 13 millioner mennesker.

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har kaldt situationen i Sudan for verdens største flygtningekrise.

Der skal fortsat ske yderligere fremskridt, før der vil blive afholdt et møde mellem USA’s og Ruslands præsidenter, Donald Trump og Vladimir Putin, om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det fortæller USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med Fox News.

Hvis Rusland skal indgå en aftale, så vil den omfatte “territorium”, siger han uden at uddybe yderligere.

– Vi ved ikke, om et møde mellem Trump og Putin kan foregå i næste uge.

– Det afhænger af, hvor store fremskridt parterne kan gøre, siger Marco Rubio til Fox News.

Udenrigsministeren fortæller, at Trump-administrationen på onsdagens møde mellem USA’s særlige udsending, Steve Witkoff, og Vladimir Putin i Moskva har fået en bedre forståelse af Ruslands krav.

– For første gang siden denne administration begyndte, har vi fået nogle konkrete eksempler på, hvad Rusland beder om, hvis de skal afslutte krigen, siger Marco Rubio.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt”. Det blev dog ikke uddybet nærmere.

Marco Rubio fortæller, at der endnu er meget arbejde at gøre, hvilket potentielt kan tage flere uger.

– Det var en god dag, men vi har stadig meget arbejde foran os. Der er stadig mange forhindringer, vi skal forbi, og det håber vi at komme i de næste dage, timer – eller uger, siger udenrigsministeren.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Rubio siger, at Trump inden for de næste 24 til 36 timer vil træffe en beslutning omkring mulige sekundære sanktioner over for Rusland.

Allerede onsdag gjorde Trump alvor af sine ord, da han varslede en amerikansk importtold på yderligere 25 procent på varer fra Indien. Det kommer oven i en amerikansk told på 25 procent – det vil sige 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump direkte eller indirekte importerer russisk olie. Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

Reuters

Mogens Lykketoft (S) er “bedrøvet” og “ked af det”. Holger K. Nielsen (SF) kalder Danmarks ageren for “skamfuldt”. Mens Per Stig Møller (K) kalder det “forkert”.

De tre tidligere udenrigsministre er kritiske over for Danmarks handling eller mangel på samme i konflikten mellem Israel og palæstinensere, skriver Politiken.

Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Per Stig Møller er specifikt ærgerlige over, at Danmark ikke har åbnet for at tage imod livstruede patienter fra Gaza, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anmodet om.

Andre europæiske lande som Italien, Frankrig, Belgien, Spanien, Schweiz og Norge har sagt ja, men Danmark har foreløbig sagt nej til at modtage patienter fra akutlisterne, som rummer tusindvis af børn.

– Hvis du får 14 ind, så er det jo til at overse. Det er jo meget, meget lave tal, der er tale om, og som de forskellige lande tager. Og det er de mest komplicerede. Det er børn, siger Per Stig Møller til Politiken.

7. oktober 2023 angreb den militante organisation Hamas Israel, hvilket slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Siden er situationen i Gaza blevet forværret, også fordi Israel har afvist nødhjælp at komme ind i området. Israelske styrker har også skudt mennesker, der stod i kø til nødhjælp.

Senest har blandt andet Frankrig ytret, at landet vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Storbritannien har ytret tanker i samme retning, mens Danmark ikke er klar til at tage det skridt på nuværende tidspunkt.

Regeringen holder sig til, at man går ind for en tostatsløsning fra dansk side.

Mogens Lykketoft har tidligere ofte ytret sig meget kritisk over for Israel i konflikten.

Politiken spørger ham, om han har talt med statsminister Mette Frederiksen (S) om det.

– Jeg tror ikke, hun er i tvivl om, hvad jeg mener, siger han.

Da mediet spørger ham, om Mette Frederiksen har været med til at begå et svigt, svarer Mogens Lykketoft, at “jeg synes, at Danmark har gjort alt for lidt”.

Mette Frederiksen ønsker ikke at forholde sig til kritikken, oplyser Statsministeriet.

Statsministeren har hidtil holdt sig til at tale i relativt diplomatiske vendinger om konflikten.

– Vi er i meget tæt kontakt med vores europæiske og internationale partnere om, hvordan vi kan øge presset på Israel, hvis ikke den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger, sagde hun for nylig i en udtalelse.

Tottenhams danske cheftræner, Thomas Frank, må undvære en stor profil i sin debutsæson.

Anfører Son Heung-min skifter fra Tottenham til LAFC i den amerikanske fodboldrække MLS.

Det oplyser Tottenham på sin hjemmeside onsdag.

Farvellet til 33-årige Son Heung-min efter ti år i Tottenham var dog ventet.

Lørdag annoncerede den sydkoreanske stjerne, at han havde besluttet sig for at forlade Premier League-klubben, hvilket var den “sværeste beslutning” at træffe i karrieren.

Son Heung-min havde ellers kontrakt med Tottenham en sæson mere, men LAFC har nu købt ham fri.

Ifølge medierne ESPN og The Athletic betaler LAFC omkring 166 millioner kroner for sin nye profil, hvilket er rekord i MLS. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

LAFC spiller i storbyen Los Angeles og er lige nu på en sjetteplads i den østlige konference i MLS.

I LAFC bliver Son Heung-min genforenet med en anden tidligere Tottenham-anfører i målmand Hugo Lloris, som Son Heung-min overtog anførerbindet fra i 2023.

Da Son Heung-min annoncerede sit Tottenham-exit lørdag, kaldte Thomas Frank, der kom til Tottenham i juni, ham for en legende.

– Personligt ville jeg have elsket at arbejde sammen med denne fantastiske person og spiller. Han er på alle måder en sand Spurs-legende, sagde den danske træner på et pressemøde.

Son Heung-min nåede 454 kampe og 173 mål for Tottenham. Han kom til klubben fra Bayer Leverkusen i 2015.

Tottenham har onsdag offentliggjort et afskedsdigt fra sydkoreaneren til klubbens fans.

– I er altid med på mine billeder. Hver gang jeg fejrer, skaber jeg et minde om jer. Det er vores øjeblik. Jeg laver rammen, så jeg ikke glemmer, lyder det i brevet med henvisning til Son Heung-mins velkendte jubelscene, hvor han lader som om, at han tager et billede.

USA’s præsident, Donald Trump, har planer om at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Møderne kan ske allerede i næste uge.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times på baggrund af to unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Ifølge kilderne fortalte Trump om sine planer under et telefonopkald med en række europæiske ledere onsdag.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officielt hold.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, siger dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump er “åben” over for at mødes med sin russiske modpart.

– Russerne udtrykte deres ønske om at mødes med præsident Trump, og præsidenten er åben for at mødes med både præsident Putin og præsident Zelenskyj, siger Leavitt.

Trump har tidligere på onsdagen skrevet i et opslag på sit sociale medie Truth Social, at han har “opdateret” nogle europæiske allierede efter et møde i den russiske hovedstad, Moskva, mellem USA’s særlige udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukraines præsident Zelenskyj har i et opslag på X bekræftet, at han onsdag har talt i telefon med Trump, hvor flere europæiske ledere deltog.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt”. Hvad de store fremskridt mere konkret består i, uddybede han ikke.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Allerede onsdag gjorde Trump alvor af sine ord, da han varslede en amerikansk importtold på 25 procent på varer fra Indien.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”. Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

Vejle Boldklub opruster igen sit angreb.

Det unge talent Amin Chiakha er lejet i FC København for resten af sæsonen.

Det oplyser klubberne på deres hjemmesider onsdag.

19-årige Chiakha fik debut for FC København i sidste sæson, hvor det blev til i alt 29 kampe.

Særligt i Conference League imponerende Chiakha med fire mål i syv kampe, mens det blev til to scoringer i Superligaen, der alle faldt i mesterskabsspillet.

I denne sæson er det dog ikke blevet til minutter for angriberen, og konkurrencen i FCK’s angreb gør, at han nu udlejes.

– Amin er en spiller, vi tror stærkt på i FC Københavns fremtid, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

– Vi har grundet den stærke konkurrence svært ved at give ham det nødvendige antal minutter her og nu, og derfor har vi valgt at sende ham til Vejle, hvor han kan få erfaring, modne sig og påtage sig en rolle med større ansvar.

I Vejle skal Chiakha konkurrere med blandt andre nytilkomne Wahid Faghir. I de tre første kampe i Superligaen er det dog midtbanespilleren Bismark Edjeodji, der med succes er startet på banen som angriber.

– Det har været et mål for os at udvide mulighederne for trænerteamet omkring angriberpositionen, siger Vejles sportsdirektør, Mikkel Hemmersam.

– Med Amin Chiakha får vi en type ind, der dels har noget tyngde i forhold til vores ageren i feltet, men som også har nogle gode relationelle færdigheder, som gør ham nyttig i opbygningsspillet.

Chiakha kalder lejeaftalen med Vejle for “en god mulighed”.

– Jeg var i en situation i FC København, hvor udsigten til at få de nødvendige spilleminutter, som min udvikling kræver, så vanskelig ud, siger han.

Amin Chiakha har en dansk mor og algerisk far, men selv om han har repræsenteret Danmark på ungdomsniveau, valgte han i november sidste år, at landsholdsfremtiden er hos Algeriet.

Han fik kort efter debut for Algeriets landshold, da han blev indskiftet sent i en kvalifikationskamp mod Ækvatorialguinea.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der “blev gjort store fremskridt”, da USA’s særlige udsending Steve Witkoff onsdag mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Trump kalder ligeledes mødet, som fandt sted i den russiske hovedstad, Moskva, for “produktivt” og oplyser, at han efter samtalen har “opdateret” nogle europæiske allierede.

Efter mødet har Trump talt i telefon med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Zelenskyj i et opslag på X.

– Vores fælles holdning sammen med vores partnere er helt klar – krigen skal stoppe. Og det skal gøres ærligt, skriver han.

Den ukrainske præsident uddyber i opslaget, at flere europæiske ledere ligeledes deltog i opkaldet, hvor de “diskuterede det, der blev udpenslet i Moskva”.

Mødet mellem Witkoff og Putin fandt sted to dage før en deadline, som USA’s præsident har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side, men onsdag eftermiddag satte Trump yderligere 25 procents told på indiske varer på grund af landets køb af russisk olie.

Bayern München-legenden Thomas Müller fortsætter karrieren i den amerikanske fodboldrække MLS hos canadiske Vancouver Whitecaps.

Det oplyser 35-årige Thomas Müller i et opslag på Instagram, og det bekræftes af Vancouver i en nyhed på klubbens hjemmeside.

I Vancouver får Müller danske Jesper Sørensen som cheftræner.

Tyskeren har underskrevet en kontrakt for resten af 2025-sæsonen, som kan forlænges yderligere et år.

Thomas Müller forlod denne sommer Bayern München efter 25 år i klubben.

I april skrev Müller i et opslag på Instagram, at Bayern München havde valgt ikke at forhandle en ny kontrakt på plads, og at det stred imod hans personlige ønske. Bayern München kaldte afskeden for en “gensidig løsning”.

Müller kom til Bayern Münchens akademi i sommeren 2000 og har siden vundet 33 trofæer.

Han sidder samtidig på rekorden for flest kampe i Bayern-trøjen med 756 optrædener.

Klubikonet fik sin debut for Bayerns førstehold i 2008. Siden har han blandt andet vundet 12 hjemlige mesterskaber, seks pokaltitler og Champions League to gange.

Han vandt desuden verdensmesterskabet med Tyskland i 2014.

Müller overtog rekorden som den spiller med flest kampe for Bayern i september, hvor han overgik legenden Sepp Maier, som stoppede karrieren i 1979.

Det blev til 250 mål i Bayern-trøjen for Müller. Fra 2010 til 2024 scorede han 45 mål i 131 landskampe.

I MLS skal Müller forsøge at hjælpe Vancouver det sidste stykke ind i slutspillet. Efter 24 ud af 34 grundspilskampe er den canadiske klub nummer to i den østlige konference og har et godt forspring ned til første hold uden for slutspilspladserne.

Den tidligere Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen har stået i spidsen for Vancouver siden januar.

Den tyske flåde har valgt at aflyse det årlige åbent hus-arrangement på flådebasen i Eckernförde, som var planlagt til 30. juli.

Det sker som følge af en forværring af trusselsbilledet, oplyser marinen. Frygten for spionage og sabotage er så alvorlig, at det traditionsrige arrangement aflyses.

Arrangementet tiltrækker normalt tusindvis af besøgende, men i år blev portene holdt lukket af sikkerhedshensyn.

Det skriver JydskeVestkysten på baggrund af en artikel fra mediehuset SHZ.

– Den militære efterretningstjenestes vurdering af sikkerhedssituationen taler klart imod at åbne dørene til flådebasen. Selv overvejelser om en neddroslet version var udelukket, siger en talsmand for marinen til SHZ.

Bekymringen skyldes blandt andet tidligere hændelser, hvor især Kina og Rusland har været i søgelyset.

Den 9. december 2024 blev en kinesisk statsborger anholdt, efter han ulovligt var trængt ind på marinestationen i Kiel og havde fotograferet militære anlæg.

Flere tilfælde af sabotage har skabt bekymring.

Den tyske flådes øverstkommanderende har peget på en række episoder, som ifølge myndighederne med stor sandsynlighed kan føres tilbage til Rusland.

Blandt andet blev flere militære lastbiler sat i brand ved en kaserne i Erfurt i juni. Ifølge den tyske avis Tagesspiegel er der mistanke om, at sabotageaktionen blev udført på vegne af russiske interesser.

Fem soldater er blevet skudt på en amerikansk militærbase i delstaten Georgia.

Det oplyser militærbasen Fort Stewart i et opslag på Facebook.

Soldaterne har modtaget behandling på basen, hvorefter de er blevet flyttet til et militærhospital.

Gerningsmanden er ifølge militærbasen blevet anholdt.

John Lubas, en brigadegeneral, oplyser til fremmødte journalister ved Fort Stewart, at den formodede gerningsmand er blevet identificeret som en 28-årig soldat ved navn Quornelius Radford.

Flere soldater var ifølge brigadegeneralen med til at pacificere gerningsmanden.

– Soldater, der var vidne til skyderiet, tacklede straks og uden tøven soldaten, lagde ham ned, så det var muligt for politiet at anholde ham, siger John Lubas ifølge AFP på et pressemøde.

Brigadegeneralen oplyser, at de fem sårede soldater er i en stabil tilstand og bliver beskrevet som Radfords kolleger.

Ifølge meldingerne brugte Radford “tilsyneladende” et privat håndvåben og altså ikke et våben, som tilhører det amerikanske militær, under skudepisoden.

Motivet er stadig ukendt.

Fort Stewart-basen var kortvarigt nedlukket, men efterfølgende er hovedområdet blevet åbnet igen.

Det område, hvor skyderiet ifølge meldinger til politiet fandt sted, er stadig under nedlukning.

Skudepisoden efterforskes ifølge Fort Stewart stadig, og militærbasen skriver, at der ikke vil blive frigivet yderligere oplysninger, før efterforskningen er afsluttet.

Politiet blev tilkaldt om formiddagen klokken 10.56 lokal tid, og gerningsmanden blev anholdt klokken 11.35.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, skriver i et opslag på X, at USA’s præsident, Donald Trump, er blevet briefet om skyderiet.

– Det Hvide Hus monitorerer situationen, skriver hun.

Mindst 319 civile i DR Congo er ifølge FN blevet dræbt af den Rwanda-støttede M23-oprørsgruppe i juli.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR, i en pressemeddelelse onsdag.

– Jeg er forfærdet over angrebene på civile udført af M23 og andre væbnede grupper i det østlige Congo-Kinshasa midt i fortsatte kampe, på trods af den våbenhvile, der for nylig blev underskrevet i Doha, siger Volker Türk, FN’s menneskerettighedschef, i pressemeddelelsen.

– Alle angreb mod civile skal straks ophøre, og alle ansvarlige skal stilles til regnskab, tilføjer han.

De civile drab sker blot få uger efter, at den congolesiske regering og M23 den 19. juni underskrev en principerklæring, hvor de bekræftede deres engagement i en permanent våbenhvile efter flere måneders brudte våbenhviler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I aftalen, der blev underskrevet i Doha, blev de stridende parter ifølge nyhedsbureauet enige om at “opretholde deres forpligtelse til en permanent våbenhvile”, afholde sig fra “hadpropaganda” og “ethvert forsøg på med magt at erobre nye positioner”.

Doha-aftalen kom i stand forud for en separat fredsaftale, som blev underskrevet i Washington den 27. juni mellem den congolesiske regering og Rwanda.

Den rwandiske præsident, Paul Kagame, og den congolesiske præsident, Felix Tshisekedi, forventes ifølge nyhedsbureauet at mødes i de kommende måneder for at konkretisere Washington-aftalen, hvis vilkår endnu ikke er blevet implementeret.

I pressemeddelelsen fra OHCHR opfordrer underskriverne af både Doha- og Washington-aftalerne til at sikre, at de “hurtigt omsættes til sikkerhed, tryghed og reel fremgang for civile i DR Congo”.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) har bedt de danske myndigheder om at kontakte myndighederne i Holland.

Det sker for at få klarhed over en hændelse for nylig i Holland, hvor en seksårig dreng blev bidt og derefter trukket ind i en skov af en ulv.

– Det gør indtryk på mig at høre om den seksårige dreng, og jeg forstår godt, at det har været en rystende oplevelse for ham og hans familie, skriver Jeppe Bruus i en mail til DR Nyheder.

– Jeg har bedt de danske myndigheder om at kontakte myndighederne i Holland for at få klarhed over hændelsen, skriver ministeren.

Debatten om ulve har kørt i et stykke tid i Danmark, efter at flere og flere ulve har indfundet sig i landet.

DR har talt med Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i ulve.

Ifølge ham har den konkrete ulv, der bærer navnet Bram og er blevet stemplet som en problemulv af de hollandske myndigheder, mistet sin skyhed over for mennesker.

Bram har ifølge Peter Sunde haft en historik med angreb, og ulveeksperten mener derfor, at myndighederne har været for langsomme til at gribe ind over for den.

Peter Sunde kalder det “meget lidt sandsynligt”, at der kommer til at være lignende angreb fra ulve i Danmark. Netop fordi de danske myndigheder ifølge ham er gode til at forebygge, at ulve mister deres skyhed.

Novo Nordisks aktie er onsdag faldet og lukker nu under kurs 300 for første gang i næsten fire år.

Det sker trods et nyt kvartalsregnskab med et milliardoverskud på 55,5 milliarder kroner og stigende salg af blandt andet vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmedicin.

Som i den seneste uge efter nedjusteringen fortsætter der med at være stor handel i aktien. Aktien er onsdag faldet 5,4 procent og ligger i kurs 289,5.

Altså har investorernes tillid til aktien ikke rettet sig.

– Usikkerheden ligger der stadigvæk, og det ser ud til at blive et langt sejt træk, før Novo får genvundet noget tillid, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til MarketWire.

Det store problem er kopivarianterne i USA af Wegovy, som er den danske gigants store håb.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Siden medicinalgiganten i sidste uge nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten i 2025, er aktiekursen faldet over 30 procent.

Kort efter nedjusteringen meddelte selskabet, at det bliver Mike Doustdar, som skal overtage som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen. Han har hidtil haft ansvar for Novos salg på markeder uden for USA.

Mike Doustdar overtager torsdag. Regnskabet, som er blevet præsenteret onsdag, bliver dermed det sidste med Lars Fruergaard Jørgensen som topchef.

Den afgående topchef siger, at der formentlig kommer afskedigelser i det danske medicinalselskab.

Da Lars Fruergaard Jørgensen overtog posten som administrerende direktør i Novo Nordisk fra Lars Rebien Sørensen i 2017, var aktiekursen 127.

Under Fruergaard steg kursen gradvist, indtil den toppede i sommeren 2024 over kurs 1000.

Men i løbet af det seneste år er over en tredjedel af kursen blevet skåret af.

Da det blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

USA’s præsident, Donald Trump, sætter yderligere 25 procent told på varer fra Indien.

Det skriver Trump i et præsidentdekret.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Dermed har Trump gjort alvor af de trusler, han har fremsat mod landet den seneste tid om yderligere sanktioner for Indiens involvering i Rusland.

Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

I dekretet understreges det dog, at såfremt den politiske situation ændrer sig, kan den ekstra told ligeledes korrigeres.

Tolden vil blive lagt oven i en separat told ligeledes på 25 procent, som Trump annoncerede i et opslag på Truth Social i slutningen af juli, og som træder i kraft allerede på torsdag.

I samme opslag antydede Trump, at Indien vil blive pålagt yderligere skrappe sanktioner for køb af russiske våben og olie – dog uden dengang at konkretisere det yderligere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP opretholder dagens ekstra told flere undtagelser for varer, der er omfattet af særskilte sektorspecifikke toldsatser såsom stål og aluminium.

Onsdag aften dansk tid fordømmer Indiens udenrigsministerium i en skriftlig udtalelse den ekstra told og kalder tiltaget “uretfærdigt, ubegrundet og urimeligt”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vores import er baseret på markedsforhold og foretages med det overordnede mål at sikre energisikkerheden for 1,4 milliarder indere, lyder det i erklæringen ifølge nyhedsbureauet.

– Det er derfor yderst beklageligt, at USA vælger at pålægge ekstra toldsatser på Indien for handlinger, som flere andre lande også foretager i deres egen nationale interesse.

Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel, er i en skriftlig kommentar til Ritzau positiv stemt over for Trumps tiltag.

– Trump begynder heldigvis at skrue op for presset på Rusland nu ved at gøre det mindre attraktivt for andre lande at købe russisk olie, siger han og tilføjer:

– Olie har været en af Putins helt store indtægtskilder i forbindelse med krigen mod Ukraine, så forhåbentlig kan det øgede pres få ham på andre tanker.

Meldingen om den ekstra told kommer samme dag, som USA’s særlige udsending Steve Witkoff har været til møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den russiske hovedstad, Moskva.

Mødet finder sted to dage før en deadline, som USA’s præsident, Donald Trump, har sat for en våbenhvile i Ukraine.