Seneste nyheder

Socialdemokratiet har blødt stemmer i Køge Kommune ved kommunal- og regionalvalget, og det koster partiet borgmesterposten.

Marie Stærke, der også er næstformand i partiet, måtte natten til onsdag konstatere, at Socialdemokratiet blot opnår 18,6 procent af stemmerne og dermed går 13,2 procentpoint tilbage sammenlignet med valget for fire år siden.

Umiddelbart efter stemmeoptællingen siger hun til flere medier, at hun ikke kan fortsætte som borgmester i kølvandet af resultatet.

– Socialdemokratiet har fået noget af en kæberasler, og jeg vil ønske det blå valgforbund tillykke med et flot resultat.

– Jeg har stadig en enorm ro i maven, jeg er dødstolt af den kommune, jeg overdrager, lyder det fra den afgående borgmester.

Det vides endnu ikke, hvem hendes afløser på posten bliver.

Venstre er klart største parti i Køge efter tirsdagens stemmeafgivelse med 28,1 procent af stemmerne. Partiet har Ken Kristensen som spidskandidat.

Stærke har været borgmester siden 2018. Her overtog hun kommunens mest magtfulde post fra De Konservatives Flemming Christensen, som brød mere end 90 års socialdemokratisk lederskab.

Op til valget virkede det dog også som en svær opgave for den 46-årige politiker at bevare magten.

De blå partier var gået sammen i et stort valgforbund, mens Socialdemokratiet stod sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet i den anden blok.

Lokallisten Corona Camping Listen var forud for valget gået sammen med de blå partier, fordi beboerne efter eget udsagn havde udsigt til at miste deres ophold på campingpladsen med en socialdemokratisk borgmester ved roret.

Corona Camping Listen opnår selv 5,5 procent af stemmerne i Køge og får dermed en plads i byrådet.

I Gladsaxe Kommune er det nye tider.

Efter at have siddet på magten siden 1913 overdrager Socialdemokratiet borgmesterposten til SF.

Det er SF’s foreløbig første borgmesterpost på valgnatten, og ny borgmester bliver Serdal Benli.

Det er samtlige partier i byrådet foruden Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har peget på SF, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Serdal Benli overtager borgmesterposten fra Trine Græse (S), der har været borgmester siden 2017.

– Jeg er stolt og taknemmelig for den tillid, som et så bredt flertal viser mig. Gladsaxe skal være en kommune, hvor vi løser udfordringerne i fællesskab og skaber de bedste rammer for borgerne – uanset politisk ståsted, siger Serdal Benli (SF)

SF blev det næststørste part i Gladsaxe med 16,2 procent af stemmerne, hvilket gav fire mandater.

Det største parti er fortsat Socialdemokratiet med hver fjerde af stemmerne. Det var en tilbagegang på 7,9 procentpoint.

Serdal Benli er nuværende viceborgmester i Gladsaxe og er også SF’s statsrevisor på Christiansborg. Her har han også flere gange været midlertidig folketingsmedlem.

De Konservative går tilbage i Frederiksberg Kommune, men er fortsat det største parti.

Partiet har ved kommunalvalget fået 33,7 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 6,6 procentpoint.

Socialdemokratiet, der siden 2022 har haft borgmesterposten, går frem og bliver det næststørste parti. Socialdemokratiet har fået 20,7 procent af stemmerne, og er gået frem med 3,6 procentpoint.

Efter 112 års konservativt styre lykkedes det ved valget i 2021 en rød-grøn koalition at samle et flertal og gøre socialdemokraten Michael Vindfeldt til borgmester. Han genopstiller ved dette valg.

De Konservative mistede borgmesterposten, efter at partiet var gået frem med to mandater. Men daværende borgmester Simon Aggesen (K) havde kun et enkelt mandat at føje til, og der var ikke nok til at forsvare borgmesterposten.

Efter at De Konservative mistede borgmesterposten ved valget i 2021, har partiet fået en ny spidskandidat.

Det er Michael Brautsch, der er præst og kendt fra DR-programmet “Gift ved første blik”.

Ved dette kommunalvalg udvider Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen fra 29 til 31 pladser.

Det betyder, at der denne gang skal 16 mandater til at danne et flertal.

Flere kendte ansigter stiller op på Frederiksberg. For Socialdemokratiet stiller Kim Christiansen, politidirektør i Københavns Vestegns Politi, og skuespiller Bjarne Henriksen.

Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og tidligere professionel cykelrytter og tv-kommentator Brian Holm sidder i kommunalbestyrelsen nu og genopstiller.

Socialdemokratiet ser ud til at se ind i et meget dårligt resultat ved kommunalvalget tirsdag. Faktisk det dårligste i nyere tid. Og det er også formandens ansvar.

Det siger formand og statsminister Mette Frederiksen (S) før sin tale ved Socialdemokratiets valgfest på Arbejdermuseet i København.

– Jeg har altid et ansvar for det, der sker i Socialdemokratiet. Det har jeg selvsagt også i dag, siger hun.

Socialdemokratiet står til at få massiv tilbagegang ved kommunalvalget, lige som partiet i øvrigt også gik tilbage ved valget til Europa-Parlamentet sidste år.

Det er dermed det andet valgnederlag i træk for Socialdemokratiet, siden Mette Frederiksen dannede SVM-regeringen efter folketingsvalget i 2022.

I en højborg som Frederikshavn Kommune mister partiet sit absolutte flertal og bliver ikke engang det største parti, mens Socialdemokratiet slet ikke bliver repræsenteret i kommunerne på Fanø og Læsø.

Mette Frederiksen siger i sin tale, at hun vil overveje nøje, hvad der ligger bag den store tilbagegang, som partiet ser ud til at løbe ind i.

– Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der kan være mange forklaringer.

– Det bliver stadig sværere at være det store danske folkeparti, der skal favne alle danskere. Vi kommer selvfølgelig de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag, siger hun.

Ved kommunalvalget i 2021 opnåede Socialdemokratiet 28,4 procent af samtlige stemmer.

Det var en tilbagegang på fire procentpoint i forhold til valget i 2017, og det var samtidig det dårligste kommunalvalg for Socialdemokratiet i nyere tid.

Et lille lys i mørket for Socialdemokratiet er, at partiet beholder sit absolutte flertal i Holbæk Kommune med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Men også her gik partiet tilbage.

Socialdemokratiet falder totalt sammen i højborgen Frederikshavn Kommune.

Partiet, der for fire år siden fik over 57 procent af stemmerne, mister det absolutte flertal og er med 26,1 procent af stemmerne nu ikke engang det største parti. Den position har Venstre overtaget med 30,2 procent af stemmerne.

Den socialdemokratiske nedtur kommer, efter at stemmeslugeren fra 2021 Birgit S. Hansen (S) i efteråret 2024 gik af som borgmester, mens sagen om Frederikshavn Havn rullede.

Anders Brandt Sørensen (S) var spidskandidaten ved dette valg og skulle udfylde de store sko fra Birgit S. Hansens kanonvalg for fire år siden, hvor hun fik 40,5 procent af de gyldige stemmer i kommunen.

Samtidig har Anders Brandt Sørensen altså lidt under sagen om Frederikshavn Havn, der har præget kommunen i de senere år.

Kommunen overtog i foråret 2024 det fulde ansvar for Frederikshavn Havn, fordi havnen manglede penge til fortsat drift.

Havnen blev en kommunal havn, og dermed endte gælden, der havde vokset sig til 1,7 milliarder kroner, i kommunekassen.

Indtil havnen blev overtaget af kommunen, var den en kommunal selvstyrehavn. Frederikshavns Kommune havde løbende lånt havnen flere penge for at få styr på økonomien.

En undersøgelse af advokatfirmaet Bech-Bruun fandt i februar 2025 ikke grund til at kritisere Birgit S. Hansen (S) for hendes rolle som borgmester i sagen, men det har altså alligevel gjort nas på partiet.

Venstre, der med resultatet er kommunens største parti, har Jon Andersen som spidskandidat, men det var heller ikke uden drama, at han endte med at blive det.

Jon Andersen (V) har ikke været medlem af byrådet og blev valgt som Venstres spidskandidat efter et kampvalg, hvor byrådsgruppen ellers havde anbefalet en anden kandidat.

I Odense får Socialdemokratiet en tilbagegang på 1,6 procentpoint, men er stadig det største parti med 29,7 procent af stemmerne.

Odense er den eneste af de fire største kommuner, hvor den socialdemokratiske borgmester, der blev valgt i 2021, ikke er gået i valgperioden.

Her har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siddet på posten siden 2017 – og det bliver han ved med.

På et pressemøde tidligt onsdag morgen har han præsenteret en bred konstitueringsaftale, som samtlige partier står bag.

– Det er første gang i byens nyere historie, det er sket, siger Peter Rahbæk Juel ifølge Fyens Stiftstidende.

Til TV 2 siger Rahbæk Juel, at det er lykkedes “at finde en god balance mellem alle byrådspartierne”.

Socialdemokratiet har siddet på posten siden 1937 med undtagelse af en enkelt valgperiode.

Det næststørste parti er Venstre, som får 16,9 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 1,2 procentpoint.

For Venstre missede Christoffer Lilleholt posten som borgmester i 2021 og er denne gang afløst som spidskandidat af sin far, folketingsmedlem for Venstre Lars Christian Lilleholt.

Men Lars Christian Lilleholt sagde tidligere til TV 2 Fyn, at han ikke bliver borgmester i Odense i denne omgang.

– Det ser svært ud, og vi må indrømme, at borgmester Peter Rahbæk Juel også er borgmester de næste fire år.

– Odense er en rød by, og vi vidste godt, at det ville blive svært, men jeg er meget tilfreds med, at Venstre fik et godt valg, sagde han.

Lars Christian Lilleholt bliver ifølge Fyens Stiftstidende i stedet ny by- og kulturrådmand.

Lilleholt sagde til TV 2 i december 2024, at han ville stoppe i Folketinget, hvis han blev valgt til Odenses byråd og blev enten borgmester eller rådmand.

I Odense stillede også den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen op for Stabilt Demokrati, som han selv har stiftet.

Partiet har fået 899 stemmer, hvilket svarer til 0,8 procent af stemmerne. Dermed får partiet nul mandater.

Moderaterne står med cirka 94 procent af de samlede stemmer optalt til at få seks mandater rundt i landets kommuner.

Det betyder, at partiet står til at få færre mandater, end de har i dag, selv om det er partiets første kommunalvalg.

– Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, siger partiformand Lars Løkke Rasmussen til DR.

I dag har Moderaterne 31 mandater medlemmer af byråd og kommunalbestyrelse. Det er folk, som er skiftet fra andre partier til Moderaterne siden valget i 2021.

Det ser ud til, at Moderaterne får færre end 10 valgt ind.

– Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lyder det fra formanden, som tilføjer, at “det ikke kun handler om størrelse, men også om gørelse”.

Ifølge ham har Moderaterne selv trukket procentdelen ned ved ikke at stille op alle steder i landet.

– Selvfølgelig vil vi gerne ind i flest mulige kommuner. De steder, hvor vi ikke kommer ind, ligger vi tæt på, siger han på valgaftenen.

Han understreger samtidig, at han er “meget betrygget” i, at Moderaterne har et “godt” potentiale.

– Jeg tror og håber på, at vi kommer ind i København. Hvis vi kommer ind, så tror jeg, at vores mandat kan gøre en forskel, siger Løkke.

Moderaternes formand tilføjer, at man ifølge ham ikke skal bedømme tallene til det kommende folketingsvalg ud fra tallene fra kommunalvalget.

– Jeg er helt sikker på, at hvis vi bygger videre på det, vi har gang i nu, så får vi et godt folketingsvalg til sommer.

Både på Fanø og Læsø har Socialdemokratiet mistet sine mandater og er nu slet ikke repræsenteret.

Det er første gang siden strukturreformen i 2007, hvor de 98 nuværende kommuner blev oprettet, at Socialdemokratiet ikke er repræsenteret i samtlige 98 kommuner.

Det viser en gennemgang, som Ritzau har foretaget.

I begge de to økommuner havde Socialdemokratiet et enkelt mandat før valget tirsdag. Men tilbagegang begge steder gør, at partiet nu ikke længere er repræsenteret.

På Fanø fik Socialdemokratiet 4,5 procent af stemmerne, mens det blev til 8 procent af stemmerne på Læsø.

Ved kommunalvalget i 2021 blev Socialdemokratiet det største parti på landsplan med over 28 procent af stemmerne. Partiet fik også flest borgmesterposter med 44.

Indtil videre ser det dog ud til, at Socialdemokratiet er i tilbagegang ved tirsdagens valg.

Eksempelvis er partiet gået over 15 procentpoint tilbage i Lolland, Holstebro og Kerteminde.

I sidstnævnte kommune har siddende borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) også erkendt sit nederlag. Ny borgmester bliver en konservativ.

Ukraine planlægger et erstatningskrav på næsten 44 milliarder dollar til Rusland for skader forbundet med en stigning i klimabelastende udledninger på grund af krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines viceminister for økonomi, miljø og landbrug, Pavlo Kartasjov, til nyhedsbureauet Reuters.

Det sker i forbindelse med klimatopmødet COP30, der foregår i Brasilien.

Det planlagte krav svarer til omkring 280 milliarder kroner.

– Der er sket store skader på vand, land og skove.

– Vi har enorme mængder af yderligere CO2-udledninger og drivhusgasser, siger Pavlo Kartasjov.

Med i klimaberegningen er udledninger forårsaget af produktion af cement og stål, som Ukraine har brugt på at føre krig mod Rusland. Dertil kommer brande samt ødelagte træer.

Et medlem af den russiske delegation ved COP30 har ikke ønsket at kommentere det ukrainske erstatningskrav.

Hollænderen Lennard de Klerk, der er ekspert i udregning af CO2-regnskaber, har hjulpet Ukraine med udregningen.

De Klerk vurderer, at krigen har genereret omkring 237 millioner ton ekstra CO2-ækvivalenter.

Ifølge hollænderen svarer det til de samlede årlige udledninger fra Irland, Belgien og Østrig.

– Vores omhyggelige dokumentation af CO2-udledningerne fra Ruslands invasion af Ukraine vil danne grundlaget for Ukraines erstatningskrav, siger hollænderen til nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Lennard de Klerk ventes Ukraine at kræve erstatning via en erstatningsproces oprettet af Europarådet.

Det er uklart, hvor erstatningspengene skal komme fra, men hollænderen foreslår, at pengene tages fra indefrosne russiske aktiver.

Det igangværende klimatopmøde COP30 i Belém i Brasilien afholdes fra 10. til 21. november. COP står for “conference of the parties”.

Det er 30. gang, at de små 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, mødes.

Reuters/

Nynne Printz har fået en særdeles svær debut som SF’s spidskandidat til borgmesterposten i Langeland Kommune.

Partiet har fået blot 10,9 procent af stemmerne, hvilket svarer til en tilbagegang på 20,6 procentpoint fra det seneste kommunalvalg.

I stedet er De Konservative stormet frem og har taget borgmesterposten til Jørgen Nielsen.

Borgmester Tonni Hansen (SF) meddelte i den nuværende valgperioden, at han ikke ville genopstille.

Han stopper dermed efter to valgperioder.

Den nuværende har i høj grad været præget af sager om børneanbringelser, hvor der er begået store fejl i sagsbehandlingen.

Det er noget, som borgmesteren har indrømmet og undskyldt for.

Efter at sagerne var blevet beskrevet i medierne, blev kommunen kritiseret af Ankestyrelsen for sin håndtering.

Kommunen burde gennemgå samtlige igangværende og afsluttede børnesager, lød det fra styrelsen ifølge TV 2 Fyn i 2022.

SF er ved tirsdagens valg blevet overhalet af De Konservative, der bliver kommunens med længder største parti.

Konservative får 33,9 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 21,4 procentpoint. Det betyder, at partiet sætter sig på 7 af kommunalbestyrelsens 15 pladser.

Det er også nok til at sikre sig borgmesterposten, da samtlige af partierne i kommunalbestyrelsen er gået sammen i en konstituering, hvor Jørgen Nielsen er ny borgmester.

Mindst 13 personer er døde, og flere andre er sårede, efter et israelsk angreb på en palæstinensisk flygtningelejr nær den libanesiske by Sidon.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge AFP.

Det tilføjer, at “ambulancer stadig transporterer flere sårede til nærliggende hospitaler”.

Israels militær melder samtidig ud på det sociale medie X, at angrebet ramte “terrorister, der opererede i en Hamas-træningslejr i Ain al-Hilweh-området i det sydlige Libanon”.

Ifølge Israels militær blev lejren “brugt af Hamas-terrorister til træning og øvelser med henblik på at planlægge og gennemføre terrorangreb” mod Israel.

Fra Hamas lyder det dog, at gruppen ingen militære installationer havde i nogen palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.

I en erklæring fra bevægelsen står der ifølge AFP, at de israelske påstande om, at det ramte sted var en træningslejr, er “rene løgne”.

Hamas kalder samtidig angrebet på Ain al-Hilweh for brutalt.

Ain al-Hilweh er en af de ældste palæstinensiske flygtningelejre. Den blev oprettet efter 1948, da staten Israel blev udråbt, og mange flygtede mod nord til det sydlige Libanon.

Lejren huser efter estimater mellem 50.000 og 100.000 flygtninge.

Israel har fortsat med at gennemføre angreb mod Libanon på trods af en våbenhvile, der blev aftalt i november sidste år med den libanesiske bevægelse Hizbollah, der er allieret med palæstinensiske Hamas.

Hizbollah har også angrebet Israel, efter at våbenhvilen trådte i kraft.

Ifølge AFP er Israels angreb i Libanon oftest rettet mod Hizbollah, men de har også tidligere ramt Hamas-operatører i Libanon.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Tidligere tirsdag meddelte Libanon, at israelske angreb på biler andre steder i landets sydlige del kostede to personer livet.

På Fanø har De Radikale og borgmester Frank Jensen fået 42,5 procent af stemmerne.

Borgmesterpartiet er gået 13,6 procentpoint frem og mangler et enkelt mandat for at have absolut flertal.

De Radikale sidder nu på 5 mandater i byrådet, hvor der er 11 pladser.

Fanø er den eneste kommune i landet, hvor De Radikale har borgmesterposten, og det er et erklæret mål fra politisk leder Martin Lidegaard at beholde den post.

De Radikale er på Fanø i valgforbund med Enhedslisten, der har fået et enkelt mandat.

De to partier har dermed flertal, og de er gået sammen om, at Frank Jensen kan fortsætte som borgmester fire år mere. Det fortæller Frank Jensen til DR.

– Det er dejligt. Det er det, vi har arbejdet de stenhårdt for de seneste fire år.

Det næststørste parti i Danmarks næstmindste kommune bliver De Konservative med 23,7 procent af stemmerne.

Undervejs de seneste fire år som borgmester har Frank Jensen oplevet, at der er blevet indgået budgetaftale uden om De Radikale.

Socialdemokratiet går markant tilbage i Holstebro, efter at borgmester Hans Christen Østerby ikke genopstiller.

Partiet har fået 20,4 procent af stemmerne i kommunen ved tirsdagens valg. Det er en tilbagegang 17,9 procentpoint siden valget i 2021.

Mens Socialdemokratiet er gået tilbage, er både SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre gået frem.

Venstre er gået 3,4 procentpoint tilbage og har fået 27,5 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne bliver stemt ind i byrådet for første gang med 6,8 procent af stemmerne.

Hans Christen Østerby (S) har været borgmester i Holstebro siden 2010 og har været en stor stemmesluger i kommunen.

Hans meddelte afgang har medført et opgør i den socialdemokratiske gruppe, og 5 ud af 11 har undervejs forladt partiet.

Venstre har mistet sit absolutte flertal i flere af de jyske kommuner, hvor partiet hidtil har siddet tungt på magten.

I Herning, hvor partiet har siddet på et flertal alene i de sidste fem valgperioder, har 45,9 procent af vælgerne sat kryds ved Venstre.

Det giver 15 mandater, og det kræver 16 at have flertal i kommunen.

Også i de vestjyske højborge Lemvig og Morsø går Venstre tilbage, og det absolutte flertal er fortid.

I Lemvig går Venstre 15 procentpoint tilbage, mens der i Morsø er en tilbagegang på 12,6 procentpoint.

Partiet er dog stadig det største i kommunerne – også i Herning, hvor borgmester Dorte West fortsætter på posten.

Men en del af stemmerne er formentlig røget til Danmarksdemokraterne, som har fået et flot første kommunalvalg i de tre jyske kommuner.

I Lemvig er Inger Støjbergs parti det næststørste med 22,3 procent. I Morsø er der opbakning fra 7,3 procent af vælgerne, og i Herning er det 7,2 procent af stemmerne, der er gået til Danmarksdemokraterne.

Venstre har siddet på borgmesterposten i Lemvig Kommune siden kommunalreformen i 2007 – i fire ud af fem valgperioder endda med absolut flertal – og i alle årene har borgmesteren heddet Erik Flyvholm.

Men bykongen har besluttet sig for at takke af, og derfor er det i stedet 2. viceborgmester Chris Olesen, der er Venstres spidskandidat i år.

I Morsø har der også været absolut flertal til Venstre i en årrække. Her har borgmester Hans Ejner Bertelsen meldt sig klar til at tage fire år mere med borgmesterkæden, men står det til Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og De Radikale, skal Venstres dominans knækkes.

Længere østpå i landet – i Nyborg på Fyn – har Venstre også fået en alvorlig tilbagegang på 17,4 procentpoint.

Ved sidste valg opnåede partiet absolut flertal i kommunen, men sådan ville vælgerne det altså ikke i denne omgang.

Venstre er ikke det eneste parti, der må se sit absolutte flertal forsvinde efter valget. Det samme er sket for Socialdemokratiet i Brøndby Kommune på den københavnske vestegn.

Med en tilbagegang på 13,9 procentpoint har partiet kun fået nok stemmer til otte mandater mod de 11 mandater, som socialdemokraterne fik i 2021.

Regionalmediet TV 2 Kosmopol skriver, at borgmester Maja Højgaard (S) får fire år mere, fordi Socialdemokratiet har flertal sammen med SF.

De Konservative har fået to nye borgmestre tirsdag aften.

Både i Læsø Kommune og i Samsø Kommune har det borgerlige parti taget borgmesterposten.

På Læsø, der var den første kommune til at blive talt færdig, har De Konservative fået absolut flertal.

Partiet er gået markant frem med 21,7 procentpoint og bliver kommunens største parti med 45,6 procent af stemmerne. Det giver fem ud af ni mandater i kommunalbestyrelsen.

Det er dog endnu ikke helt sikkert, hvem der skal være borgmester.

– Jeg er spidskandidat, men lad os nu se de personlige stemmer, siger Niels Odgaard til TV 2.

Venstre, der har borgmesterposten i dag, går tilbage med 10,1 procentpoint.

Borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre genopstillede ikke ved valget.

Læsø Kommune er Danmarks mindste kommune med knap 1800 indbyggere, og derfor tog det heller ikke meget mere end en time at tælle stemmerne op.

Stemmeprocenten på øen var på 85,7.

Også på Samsø har der været fremgang til De Konservative, der bliver øens største parti med 36,3 procent af stemmerne. Partiet er gået 13,1 procentpoint frem.

Det giver fire mandater og sammen med Venstres to mandater er der et borgerligt flertal i Samsø Kommune.

Ny borgmester på Samsø er Per Urban Olsen fra De Konservative.

Øens nuværende borgmester, Marcel Meijer (S), genopstillede ikke ved valget, hvor Socialdemokratiet er gået tilbage fra fire til tre mandater.

Repræsentanternes Hus i USA har tirsdag med et massivt flertal på 427 stemmer for og én imod vedtaget at bede USA’s justitsministerium om at frigive flere dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Reuters.

Der skulle et såkaldt superflertal på to tredjedele af de 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus til for at få vedtaget opfordringen til Justitsministeriet om at frigive alle dokumenter, der ikke er stemplet som hemmelige.

Det var på forhånd ventet, at lovforslaget ville opnå det nødvendige antal stemmer i Repræsentanternes Hus.

Nu sendes det videre til afstemning i den anden del af Kongressen, Senatet.

Flertalslederen i Senatet, republikaneren John Thune, har ikke på forhånd villet udtale sig om, hvilken vej afstemningen kan tænkes at gå her.

Præsident Donald Trump foretog for to dage siden en kovending i sagen og opfordrede selv til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.

Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.

Tidligere tirsdag var omkring 20 kvinder, som siger, at de var udsat for overgreb fra Epsteins side, samlet uden for Kongressen.

Sammen med en gruppe både demokratiske og republikanske politikere opfordrer kvinderne til, at alt materiale vedrørende Epstein offentliggøres.

Kvinderne holdt billeder frem af sig selv i den alder, hvor de angiveligt mødte den nu afdøde rigmand første gang.

Epstein-skandalen har været en stor sten i skoen for Trump i månedsvis, delvist fordi han selv har pustet til konspirationsteorier om Epstein over for sine støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at præsidenten og hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer – herunder til Trump selv.

Selv om præsidenten har ændret mening til det lovforslag, der nu er vedtaget med 427 stemmer i Repræsentanternes Hus, er han fortsat vred over den opmærksomhed, sagen får.

Tirsdag kaldte Trump en journalist, der spurgte ind til sagen i Det Hvide Hus, for “et frygteligt menneske”.

Han sagde også, at den tv-kanal, journalisten arbejder for, burde have sin sendetilladelse inddraget.

Valg.dk, som er den offentlige indgang for valg i Danmark, har været ramt af udfald tirsdag aften, efter at valgstederne lukkede klokken 20.00.

Det oplyser kommunernes it-fællesskab Kombit, der er ansvarlig for valg.dk.

– Vi har identificeret et problem. Vi er i gang med at løse det, oplyser Kombits pressechef, Lars Skov Granerud.

Det fremgår ikke, hvad problemet præcist består i.

På valg.dk kan man finde valgresultater for igangværende og tidligere valg.

It-udfordringerne betyder, at hjemmesiden i perioder enten har været langsom eller ikke har været mulig at tilgå.

Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg har et helt nyt valgsystem premiere.

Efter 40 år er det slut med det hidtidige valgsystem, KMD-Valg. Bag den nye løsning, som blot hedder Valg, og som har debut tirsdag, står Kombit og it-virksomheden Netcompany.

Det nye system skal også bruges til folketingsvalg, europaparlamentsvalg og ved folkeafstemninger.

På vegne af kommunerne overtog Kombit 1. oktober ansvaret for at afvikle valget.

Hvis systemet skulle blive udsat for et hackerangreb ét sted, vil det ikke sprede sig til andre steder, har Berlingske skrevet. Det skyldes, at systemet er opdelt i sektioner, som ikke er koblet sammen.

Det er også sikret, at alle data opbevares i Danmark, har avisen beskrevet.

Spanien vil støtte Ukraine med 817 millioner euro, heraf 615 millioner euro til militær bistand.

Det oplyser Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ifølge Reuters og AFP på et fælles pressemøde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der er på besøg i den spanske hovedstad, Madrid.

Hjælpepakken, der samlet svarer til 6,1 milliarder danske kroner, skal ifølge Sánchez hjælpe Ukraine i kampen mod den russiske invasion.

– Jeres kamp er vores kamp, siger den spanske premierminister ifølge AFP.

Omkring 300 millioner euro skal ifølge Sánchez gå til “nyt forsvarsmateriel”.

Som en del af pakken vil Spanien ifølge Reuters købe amerikansk militært udstyr til en værdi af 100 millioner euro. Det vil blive gjort under Natos initiativ kaldet Prioritised Ukraine Requirements List (PURL).

Pakken omfatter også 200 millioner euro i kredit til virksomheder, der investerer i genopbygningen af Ukraine.

– For det første for at den ukrainske hær kan beskytte Ukraines territoriale integritet. For det andet for at beskytte civilbefolkningen. Og endeligt for at give et skub til genopbygningen, siger Sánchez ifølge Reuters om hjælpepakken.

På pressemødet tilføjer Sánchez, at den russiske præsident Vladimir Putins “neoimperialisme” har til formål at “svække det europæiske projekt og alt, hvad det står for”.

Beskeden kommer, efter at Sánchez og Zelenskyj havde underskrevet flere bilaterale aftaler, herunder tiltag for at bekæmpe russisk desinformation, skriver AFP.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Ifølge Zelenskyj “er det vigtigt, at Ukraine har konstant støtte”, mens krigen pågår.

Hans besøg i Spanien følger, at han netop har været i Grækenland og Frankrig.

Onsdag rejser han til Tyrkiet, hvor han blandt andet skal mødes med USA’s særlige udsending Steve Witkoff.

Flere medier melder om lange køer ved stemmestederne omkring klokken 20, hvor valgstederne begynder at lukke.

TV 2 Østjylland skriver, at flere vælgere har givet op og forladt køen ved Folkestedet på Carl Blochs Gade i Aarhus.

En reporter fra TV 2 vurderer, at køen ved stemmestedet er 500 meter lang.

Den lange kø betyder, at der vil blive åbnet et ekstra stemmerum.

Det siger Lene Hartig Danielsen, som er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, til TV 2 Østjylland.

– Vi har aldrig oplevet det her før, siger hun.

Hun understreger samtidig, at alle vælgere, som står i kø, får lov til at stemme.

Den lange ventetid får de valgansvarlige ved Carl Blochs Gade til at tage alternative midler i brug. Ifølge TV 2 er der blevet åbnet fem nye stemmerum – to bade, et toilet, et køkken og et depot.

Klokken 20 begynder landets 1314 valgsteder at lukke, og stemmerne begynder at blive talt op. Alle steder med kø er det dog fortsat muligt at stemme.

Og det er ikke kun i Aarhus, at vælgerne står i kø for at afgive deres stemme. Også i hovedstaden er der meldinger om lange køer flere steder.

Ifølge Ekstra Bladet har vælgere stået i kø i over en time ved Frederiksgård Skole på Nørrebro, og der er fortsat over 500 meter kø, lyder det.

Anita Okkels, som er chef for valgsekretariatet i Københavns Kommune, siger til TV 2, at der er udfordringer med kø flere steder i København.

– Nogle steder er der kø, andre steder er der ikke. Vi er meget opmærksomme på de steder, hvor der er kø. Vores valgtilforordnede, valgsekretærer og valgstyrelser gør alt, hvad de kan, for at få afviklet køerne, siger hun til mediet.

I Vallensbæk meldte TV 2 Kosmopol tidligere på aftenen om kø ved Egholmsskolen.

Her lød det fra valgstyreformand Martin Nelson (S), at han ikke har oplevet så lang en kø i de 16 år, han har været der.

En føderal domstol i USA blokerer for, at Texas kan anvende et nyt kort over valgdistrikter ved midtvejsvalget i 2026.

I stedet skal der bruges et kort fra 2021, fastslår domstolen.

Republikanske politikere i staten besluttede i august at ændre på opdelingen af valgdistrikter. Det kaldes også gerrymandering.

Men den føderale distriktsdomstol giver tirsdag medhold til sorte og latinamerikanske vælgere, der har klaget over, at den nye opdeling på ulovlig vis deler vælgere op efter deres race.

Dommer Jeffrey Brown skriver i den 160 sider lange afgørelse, at “den offentlige opfattelse af denne sag er, at den handler om politik”.

– Politik spillede tydeligvis en rolle i udformningen af 2025-kortet, skriver Brown.

– Men det var meget mere end blot politik. Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, lyder det fra den Trump-udpegede dommer.

Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel. Men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.

Republikanerne i Texas ventes at anke tirsdagens afgørelse fra distriktsdomstolen til USA’s højesteret.

De ændringer, der blev vedtaget i Texas i august, er omstridte, fordi de kan give fem ekstra pladser til Republikanerne i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Partiet sidder i forvejen på 25 af de 38 pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C., der er besat af politikere fra Texas.

Der er i alt 435 pladser i dette kammer af Kongressen.

Ændringerne i Texas fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.

Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.

Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.

Det fik straks Det Republikanske Parti i Californien – med opbakning fra præsident Donald Trump – til at sagsøge den demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og hans administration.

Flere stater – både med demokratisk og republikansk styre – har varslet lignende ændringer.

AFP