Seneste nyheder

SF går efter at få 300 byrådsmedlemmer til dagens kommunalvalg.

Det siger partiformand Pia Olsen Dyhr, efter at hun har afgivet sine stemmer ved valgstedet ved Sydhavnen Skole i København tirsdag.

– Mit succeskriterium i dag er 300 byrødder, og det er ambitiøst, fordi SF har i dag kun 168, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke kommer til at måle valget på antallet af SF-borgmestre, men derimod byrødder og regionsmedlemmer.

For gode meningsmålinger på landsplan betyder ikke nødvendigvis, at man kan få flere borgmesterposter, siger hun.

– Jeg vil sige, at det bliver rigtig svært at få borgmesterposter derude. Det er ikke nok, at SF går frem landspolitisk.

– Nogle steder går vi fra en til to byrødder, og det ville være et fantastisk flot valg lokalt, siger partiformanden og tilføjer, at nye borgmesterposter kræver de rigtige alliancer i byrådet.

I øjeblikket besidder SF to borgmesterposter – på Langeland og i Hvidovre.

Pia Olsen Dyhr håber også, at spidskandidaten i København, Sisse Marie Welling, kan vælte socialdemokraterne af pinden og nappe posten som overborgmester.

Ved seneste kommunalvalg i 2021 fik SF fjerdeflest byrådsmedlemmer på landsplan.

– Vi har kæmpet, og alle har givet alt det, de har i sig. Men jeg synes, det er svært at sige, hvordan det kommer til at gå.

Sådan lyder det på valgdagen fra formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, der afgiver sin stemme i Hadsund Hallen.

Det er første gang, at Danmarksdemokraterne stiller op ved et kommunalvalg. Partiet blev etableret og godkendt i 2022, og samme år fik partiet 14 mandater i Folketinget.

Selv om partiet står godt i meningsmålingerne, anser Støjberg det fortsat ikke for realistisk at sikre en borgmesterpost.

– Det er klart, at hvis mandaterne falder ud, så det er en mulighed, så skal vi selvfølgelig gøre det, men jeg anser det ikke for realistisk, siger hun.

Spørgsmål: Heller ikke i kommuner, hvor Danmarksdemokraterne bliver større end for eksempel Venstre?

– Det anser jeg heller ikke for realistisk, siger Inger Støjberg.

Succeskriteriet er ifølge partiformanden at “få så mange mandater i kommunalbestyrelserne som overhovedet muligt”.

Spørgsmål: Det virker som om, at du bevidst har nedtonet forventningerne til, hvordan partiet klarer sig?

– Nej, det har jeg ikke. Det at være et nyt parti er bare noget helt særligt.

– Mange stemmer på nogen, de kender i forvejen. Langt de fleste af vores kandidater er ganske ukendte og har ikke været med i andre partier. Det er virkelig fra bunden, det her skal bygges op, siger Inger Støjberg.

Partiformanden stemmer på hjemmebanen – i Hadsund, hvor hun bor.

Hadsund er en del af Mariagerfjord Kommune, hvor borgmesteren gennem 12 år, Venstre-manden Mogens Jespersen, siger farvel ved dette valg.

Danmarksdemokraternes spidskandidat i kommunen hedder Svend Madsen.

Støjberg vil dog ikke selv ud med, hvem hun stemmer på.

– Jeg stemmer på os, på partiet, og jeg stemmer personligt, lyder det fra partilederen, der er ankommet til valgstedet i en minibus med partilederens kontrafej malet på siden.

Partiet med listebetegnelsen Æ er at finde på stemmesedlen i 82 ud af 98 kommuner.

En 28-årig mand, der er sigtet for medvirken til drabsforsøg, trækker tirsdag sin tilståelse tilbage i Retten i Herning. Han nægter sig nu skyldig.

Det skriver TV Midtvest, der er til stede ved retsmødet.

Sagen handler om et drabsforsøg i juni sidste år, hvor to svenske piger blev hyret til at dræbe en mand fra Herning.

Pigerne havde ingen relation til manden, men var ifølge politiet bestilt til at begå drab.

Manden var dog ikke hjemme, og drabsforsøget mislykkedes derfor.

Den 28-årige mand er sigtet for at have været med til at planlægge og koordinere drabsforsøget.

Han har været varetægtsfængslet siden januar, hvor han erkendte forholdene.

Tirsdag forklarer den 28-årige ifølge TV Midtvest, at sigtelsen ikke er korrekt.

Under retsmødet siger han, at han ikke vidste noget om, hvad der var planlagt, men at han blev bedt om at huse de to svenske piger.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har ikke i detaljer sat sig ind i, hvad Dansk Folkeparti præcist mener i debatten om partiets hjemrejseudspil, som har kørt i de seneste uger.

Det siger han tirsdag til Ritzau, da han afgiver sin stemme ved kommunal- og regionalvalget i Store Merløse:

– Men hele ideen om, at folk, der begår meget grov vold, voldtægt og andre meget grove forbrydelser, der er der en pointe i, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på. De mennesker skal ikke blive ved med at være i Danmark.

Morten Messerschmidt gav for nylig et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Spørgsmål: Mener du ligesom Morten Messerschmidt, at det drejer sig om 50.000 til 100.000 mennesker?

– Jeg synes, at det er meget uklart, hvad Dansk Folkeparti helt præcist mener.

– Men det er afgørende for mig, og det har jeg også sagt gentagne gange, at folk, der ikke vil være en del af det danske samfund, bekender sig til grove voldtægter og meget vanvittig forbrydelse, der synes jeg, at det er et problem, at de skal blive ved med at være i Danmark, lyder det fra Venstre-formanden.

Udspillet fra Dansk Folkeparti har kastet stor debat af sig.

Blandt andet har Morten Messerschmidt sagt, at han har planer om at sagsøge De Radikales leder, Martin Lidegaard, for injurier.

Meldingen kom efter en udtalelse fra Martin Lidegaard under en debat i Randers.

Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg risikerer Venstre at gå tilbage. Men ifølge Troels Lund Poulsen er der en god stemning i partiet.

– Mit mål er, som jeg har sagt allerede i sommer, at Venstre skal blive det største blå parti. Det håber jeg også, at vi bliver ved valget her i dag, siger han.

Troels Lund Poulsen fortæller, at han tirsdag har stemt på Venstres spidskandidat i Holbæk Kommune og partiets spidskandidat til den nye Region Østdanmark.

Der er ingen modsætning mellem at gå til valg på et ønske om skattelettelser og så det faktum, at ens eneste borgmester har hævet skatterne tre år i træk i sin kommune.

Det mener Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, som tirsdag formiddag på Østerbro i København stemte til kommunal- og regionalvalget.

Partiets eneste borgmester, Emil Blücher i Solrød, har hævet skatten tre år i træk i kommunen.

– I 2021, inden vi vandt valget, blev der lavet en budgetaftale i Solrød uden om Liberal Alliance. Dér blev det besluttet at hæve skatten og bruge flere penge på administration. Den aftale kunne vi ikke ændre på.

– Men efter at vi har fået borgmesterposten, har vi nedbragt udgifterne til administration og holdt skatterne i ro, siger Alex Vanopslagh i forbindelse med sin stemmeafgivning i København ved kommunal- og regionalvalget.

Det fremgår af Skatteministeriets oversigt over skatten i landets kommuner, at skatten kun er steget i Solrød siden valget i 2021.

Spørgsmål: Kan du forstå, hvis der er nogle vælgere i Solrød Kommune, der føler, at de ikke har fået det, de er blevet stillet i udsigt?

– Nu må vi se, hvordan valgresultatet bliver. I de meningsmålinger, jeg har set for Solrød Kommune, står vi til at få over 20 procent.

– Det tyder på, at borgerne er meget glade for og tilfredse med den LA-borgmester, de har haft, siger LA-formanden.

Emil Blücher har for nylig til DR sagt, at han har en mere pragmatisk tilgang til effektivisering end sit partis hovedlinje, hvor det blandt andet hedder, at alle 98 kommuner skal være lige så effektive som de ti mest effektive.

– Jeg er nok meget pragmatisk anlagt som politiker. Jeg deler fuldt ud LA’s nationale holdning til, at vi skal drive kommunerne mere effektivt. Men vi er en lille kommune, og det koster mere at drive end de store, sagde Emil Blücher til TV 2 for to uger siden.

Alex Vanopslagh mener, at det “lidt er en forkert historie, der er blevet lavet” om skatterne og udgifterne til administration i Solrød Kommune.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 gik Liberal Alliance tilbage og opnåede kun 1,4 procent af stemmerne på landsplan.

Siden er Liberal Alliance stormet frem i de landspolitiske meningsmålinger.

Alex Vanopslagh håber også, at hans parti kan få et godt valg tirsdag som afsæt til folketingsvalget, der skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

– Det er enormt vigtigt. Det er en optakt til folketingsvalget, og hvis et parti som vores får et godt valg, så er det også et klap på skulderen til os på Christiansborg og en god optakt til et kommende folketingsvalg, som kan komme “any time” næste år, siger han.

Restauranter får snart mulighed for at sætte lavere priser i egen restaurant end på leveringstjenesten Wolts platform.

Det oplyser Wolt Danmark til branchemediet FødevareWatch.

Således vil Wolt fra december droppe en omstridt prisklausul, som har betydet, at priserne skulle være de samme i restauranten og på Wolt.

Restauranter har været utilfredse med klausulen på grund af Wolts kommission – ifølge platformens hjemmeside er den på 30 procent.

– For at skabe klarhed og stabilitet for alle parter har vi besluttet proaktivt at fjerne klausulen, siger Daniel Johansen, salgsdirektør hos Wolt Danmark, til FødevareWatch.

Hos Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, siger administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind, at klausulen “har gjort det svært at drive en sund forretning”.

– Det er positivt, at Wolt tager et ansvar og går forrest med en løsning, som skaber mere fair vilkår for branchen. Vi forventer, at dette bliver startskuddet til en mere ligeværdig dialog mellem platforme og restauranter, siger han i en pressemeddelelse.

Wolt har forklaret klausulen med, at tjenesten hjælper restauranter med at udnytte deres kapacitet bedre.

Tilbage i 2022 indgav brancheorganisationen Danske Restauranter og Caféer en klage over Wolt netop på grund af klausulen.

Organisationen beskyldte Wolt for først at have opnået en dominerende markedsandel under coronanedlukningen.

Og siden havde tjenesten ifølge organisationen sat restauranterne i en situation, hvor de ikke kunne lade være med at være på Wolt, men samtidig måtte se Wolt løbe med en stor andel af fortjenesten på grund af kombinationen af kommission og reglerne om prissætning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er endnu ikke kommet med en beslutning i sagen, skriver FødevareWatch.

Komikerne, som skrev teksterne til DR-programmet “Tæt på sandheden”, er gået sammen om et nyt radioprogram på Radio IIII.

Programmet, som har fået titlen “Langt fra løgnen”, får premiere 21. november, lyder det i en pressemeddelelse.

– Om kort tid er radioen med håndsvinget fra din prepperpakke din eneste livslinje. Og dette program vil kalde til kamp, men også give håb og åndelig oplysning til de tilbageværende danske enklaver. Revolutionen er radiotransmitteret, og vi starter nu, siger komiker Michael Christensen i pressemeddelelsen.

Med om bord er også Sebastian Kanani, som var reporter på den seneste sæson af DR-programmet.

DR stoppede i september samarbejdet med “Tæt på sandhedens” mangeårige vært Jonatan Spang.

Dengang lød det, at satireprogrammets fremtid ikke var afklaret.

Kort tid efter kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret, da DR havde fået kendskab til, at en kvinde havde anklaget Spang for overgreb.

Overgrebet skulle være sket for 16 år siden, da kvinden selv var 15 år gammel.

“Langt fra løgnen” vil være tilgængelig som podcast hver fredag fra den 21. november. Programmet sendes også live på Radio IIII klokken 13.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har endnu ikke modtaget en stævning for injurier i en sag fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Det siger Martin Lidegaard tirsdag i forbindelse med, at han stemmer til kommunal- og regionalvalget i Energicenter Voldparken i København.

Spørgsmål: Hvad er status på det lige nu?

– Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke modtaget nogen stævning endnu, men jeg formoder, at jeg gør det.

– Men det må du spørge Morten Messerschmidt om, jeg tager det med stor sindsro, siger Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard kritiserede for nylig under en debat i Randers Dansk Folkeparti for at ville “internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her”.

Det skete efter et interview med Morten Messerschmidt i Weekendavisen.

Morten Messerschmidt deltog også i debatten med Martin Lidegaard. DF-formanden varslede omgående et sagsanlæg, hvis ikke De Radikales leder trak sine ord tilbage inden for 24 timer. Det skete ikke.

Toppen i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har i en kronik i Jyllands-Posten siden selv fejlciteret flere af partiets politiske modstandere.

Der er tale om en kronik under overskriften “Remigration er ikke deportation” fra 13. november, som Jyllands-Posten lørdag i sidste uge fjernede fra sin hjemmeside.

Dansk Folkeparti har fejlciteret eksminister for Venstre Søren Pind, Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og Politiken for udtalelser om remigration, som parterne ikke har udtalt.

For Søren Pind gælder det, at partiet har fejlciteret ham for på Facebook at skrive, “Remigration er et dæknavn for det, nazisterne kaldte Endlösung.”

Det er efter mediets melding, at Dansk Folkeparti selv har skrevet ud på X, at det “havde citeret en række af vores politiske modstandere for ting, som de ikke ordret havde sagt.”

Dansk Folkeparti har ikke ønsket at kommentere yderligere i sagen.

Ritzau ville tirsdag gerne have stillet Morten Messerschmidt spørgsmål om netop den fejlbehæftede kronik, når han efter planen skulle stemme klokken 10 i Charlottenlund.

Morten Messerschmidt ændrede imidlertid planer med kort varsel, så han allerede klokken 8 gik i stemmeboksen. Det var derfor ikke muligt at stille spørgsmål til ham om fejlene i Dansk Folkepartis kronik.

Martin Lidegaard mener, at Danmark “står ved en skillevej”.

– Groft sagt er det enten Morten Messerschmidts vej eller min vej. Vil vi have sådan et Trump-Danmark, hvor vi begynder at smide danske statsborgere ud og taler grimt om hinanden.

– Eller går vi den danske vej, hvor der er håb og mulighed for at favne dem, der vælger Danmark til, og som ikke er kriminelle, siger han.

Forventet tilbagegang for Socialdemokratiet er temaet for flere udenlandske medier, der tirsdag skriver om det danske valg.

Hos det franske nyhedsbureau AFP lyder det, at valget kan give et hårdt slag til Socialdemokratiet.

Både Politico og den britiske avis The Guardian kredser særligt om overborgmesterposten i København.

– Men den største ydmygelse kan komme i København, hvor socialdemokraterne er på vej til at miste kontrollen over rådhuset for første gang i 122 år, skriver Politico.

Det mest sandsynlige valgresultat er, at Pernille Rosenkrantz-Theil, der er overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København, taber, lyder det hos The Guardian.

Politico skriver, at et tema for de københavnske vælgere er de høje boligpriser.

Men mediet skriver, at tirsdagens valg også kan ses som en form for referendum om statsminister Mette Frederiksens (S) politik.

Her lyder det, at den midtersøgende politik og stramme udlændingepolitik kan have været med til at give Socialdemokratiet mere støtte i de mindre byer. Til gengæld har partiet “tabt sin sjæl”, skriver Politico.

Også The Guardian trækker Mette Frederiksen med ind i sin dækning af tirsdagens valg.

Den britiske avis skriver, at analytikere har peget på, at de københavnske vælgere er frustrerede over den hårde udlændingepolitik.

Avisen nævner også, at Pernille Rosenkrantz-Theil ejer et sommerhus sammen med statsministeren.

Hos AFP har man også hæftet sig ved, at der har været en række cyberangreb i tiden op til valget.

Det drejer sig om såkaldte dDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.

Medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA ventes tirsdag at stemme om et lovforslag, der kræver offentliggørelse af dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Et ja til offentliggørelsen ses som næsten garanteret, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid opfordrede til, at republikanske medlemmer af Huset stemmer for.

Trump har ellers været imod offentliggørelsen af alle dokumenterne.

– Republikanerne i Huset bør stemme for at frigive Epstein-dokumenterne, fordi vi ikke har noget at skjule, skrev han på sit sociale medie, Truth Social, hvor han kaldte sagen for et politisk svindelnummer, som Demokraterne forsøger at fremme.

Demokraterne – og også Trumps egne støtter – siger, at det ikke kan være et politisk svindelnummer at udgive autentiske dokumenter fra justitsministeriets efterforskning af Epstein.

Præsidentens kovending kom, få dage efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønsker en afstemning.

Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Huset frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.

– Selvfølgelig kendte han til pigerne, skrev Epstein blandt andet i en e-mail. Det står ikke klart, hvad Epstein mente med det.

Epstein var allerede en dømt sexforbryder, da han døde i en fængselscelle i 2019, få uger efter at han stod over for nye anklager om sexhandel med mindreårige.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, mener, at en afstemning om offentliggørelse af dokumenterne kan aflive påstande om, at Trump havde nogen forbindelse til Epsteins misbrug.

Det sagde han mandag til journalister.

– Han (Trump, red.) har aldrig haft noget at skjule.

– Han og jeg havde den samme bekymring, nemlig at vi ønsker at sikre, at ofrene for de her afskyelige forbrydelser bliver fuldstændig beskyttet mod offentliggørelse, sagde Johnson.

Hvis Repræsentanternes Hus vedtager lovforslaget, vil den blive sendt til Senatet, som også skal stemme om det, før det sendes til Trump til underskrift.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Reuters

Japan opfordrer landets statsborgere i Kina til at være opmærksomme på deres omgivelser og til at undgå større forsamlinger.

Det fremgår på hjemmesiden for den japanske ambassade i Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer efter en diplomatisk strid om Taiwan. I sidste uge opfordrede Kina landets borgere til at undgå rejser til Japan.

– Vær opmærksom på dine omgivelser, og undgå så vidt muligt offentlige pladser, hvor store folkemængder samles, eller steder, der med stor sandsynlighed kan identificeres som hyppigt brugt af mange japanere, skriver den japanske ambassade i Kina.

Minoru Kihara, som er talsperson for Japans regering, forklarede tirsdag, at vejledningen udstedes på baggrund af en samlet vurdering af den politiske situation – herunder sikkerhedssituationen.

Den diplomatiske strid mellem Kina og Japan blev udløst, da Japans premierminister, Sanae Takaichi, 7. november i parlamentet sagde, at brugen af magt mod Taiwan, som Kina gør krav på, kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

En dommer ved en domstol i Tennessee har midlertidigt blokeret delstatens republikanske guvernør Bill Lees indsættelse af Nationalgarden i storbyen Memphis.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren Patricia Head Moskal siger, at brugen af soldater sandsynligvis ikke er lovlig i henhold til delstatens militslov.

Hun giver dog regeringen fem dage til at appellere afgørelsen, skriver nyhedsbureauet AP.

USA’s præsident, Donald Trump, beordrede i september Nationalgarden til byen, hvorefter soldaterne begyndte at patruljere i gaderne.

Politikere i Tennessee og borgmesteren i Shelby County har sagsøgt guvernøren Bill Lee og sagt, at brugen af soldater til retshåndhævelse overtræder delstatens forfatning og love.

Memphis er blot én af flere amerikanske byer, som Trump har sendt Nationalgarden til. Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Byerne er Los Angeles, Portland, Chicago og Washington D.C.

Også her er indsættelserne blevet blokeret, med argumentet om at præsidenten ikke kan indkalde militæret som reaktion på demonstrationer.

Sagerne vil sandsynligvis ende hos USA’s højesteret, skriver Reuters.

Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrol

Her forsøger sagsøgerne også at stoppe indsættelsen af Nationalgarden med henvisning til Tennessees lovgivning.

I andre byer, hvor Trump har indsat soldaterne, er sagerne baseret på føderal lov og den amerikanske forfatning.

Memphis har 611.000 indbyggere. Omkring 24 procent af indbyggerne lever i fattigdom.

Tysklands fodboldlandshold ønskede tirsdag aften at sende et signal til omverdenen.

Sådan lyder det fra anfører Joshua Kimmich, efter at tyskerne på hjemmebane besejrede Slovakiet med 6-0 og kvalificerede sig til næste års VM.

– Alle ønskede at sende et signal. Alle var klar over, hvad der var på spil.

– Tyskland plejer ikke at have vanskeligt ved at kvalificere sig, så derfor er jeg glad for vores spil, siger Kimmich til tv-stationen ZDF.

Før kampen havde både Tyskland og Slovakiet 12 point, efter at tyskerne havde indledt kvalifikationen med et 0-2-nederlag på udebane til tirsdagens modstander.

Så sent som i weekenden var det tyske spil ikke specielt prangende i en udekamp mod miniputnationen Luxembourg, der først knækkede i anden halvleg og tabte 0-2.

Tirsdag aften sværmede tyskerne om det slovakiske mål fra første minut, og belønningen kom efter 18 minutter, da tårnhøje Nick Woltemade headede de tyske værter i front.

– Vi er lettede. Det er et stort øjeblik. Her til aften fik vi vist holdets kvalitet, siger Nick Woltemade.

Ved pausen var føringen udbygget til 4-0, og al spænding var væk. Godt ti minutter før slutfløjt scorede debutanten Assan Ouedraogo det sidste mål i den tyske magtdemonstration.

Efter en til tider udfordrende kvalifikation var landstræner Julian Nagelsmann tilfreds med det, han så tirsdag aften.

– Alle spillere gjorde det godt og arbejdede som hunde. Vi viste en stærk holdånd og pressede på fra start, siger Nagelsmann.

Med storsejren over Slovakiet sikrede Tyskland sig førstepladsen og gruppens direkte VM-plads, mens slovakkernes vej til slutrunden nu går gennem playoffkampe til næste år.

Et missilangreb fra Rusland mod Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine har kostet en teenagepige livet, mens mindst ni andre personer er blevet såret.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag.

– En 17-årig pige, som blev alvorligt såret i missilangrebet mod byen Berestyn, er død på hospitalet, skriver guvernøren.

– Ifølge de indledende oplysninger blev ni personer såret, heriblandt en 16-årig dreng, lyder det videre.

Ifølge guvernøren er akutberedskab til stede for at hjælpe de sårede.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen vurderes at være i livsfare.

Rusland har i de seneste måneder skruet op for landets drone- og missilangreb, som særligt har været rettet mod Ukraines energiinfrastruktur op til vinteren.

Også en række civile mål er blevet ramt.

I den nærliggende Dnipropetrovska-region siger guvernør Vladyslav Hajvanenko, at der er udbrudt flere brande i byen Dnipro efter et droneangreb.

Der er dog ikke umiddelbart nogen meldinger om sårede eller dræbte.

– Der udbrød brande i Dnipro og i distriktet omkring byen som følge af et UAV-angreb (angreb med et ubemandet luftfartøj, red.), siger Vladyslav Hajvanenko ifølge AFP.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Mandag blev fem personer dræbt i russiske luftangreb mod det østlige Ukraine. Samtidig blev en børnehave ødelagt.

Tre af de dræbte mistede livet i et boligområde i Balaklija, som ligger ved frontlinjen i Kharkiv, meddelte Ukraines beredskabstjeneste.

De to andre blev ifølge Ukraine dræbt i Dnipropetrovska-regionen.

Angrebene finder sted, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag underskrev en hensigtserklæring, som indebærer, at Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode.

Lawrence “Larry” Summers, der var finansminister i demokraten Bill Clintons regering fra 1999 til 2001, træder tilbage fra alle sine offentlige pligter.

Det skriver han i en udtalelse, som CNBC og Reuters er i besiddelse af.

– Jeg skammer mig dybt over mine handlinger og anerkender den smerte, jeg har forårsaget. Jeg tager det fulde ansvar for min fejlagtige beslutning om at fortsætte min kommunikation med Epstein, skriver han.

Summers træder tilbage, efter at e-mails mellem ham og den afdøde finansmand Jeffrey Epstein er blevet offentliggjort.

Summers var direktør for USA’s nationale økonomiske råd under præsident Barack Obama. Han har tidligere været præsident for Harvard University og er nu professor.

Summers er medlem af bestyrelsen for OpenAI. Han er også klummeskribent for Bloomberg News, skriver Reuters.

Han vil fortsat opfylde sine undervisningsforpligtelser, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters i udtalelsen.

I sidste uge offentliggjorde Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg 20.000 dokumentsider relateret til Epstein. Heriblandt er mails mellem Summers og Epstein.

Efterfølgende har USA’s præsident, Donald Trump, beordret sit justitsministerium til at undersøge hans og andre fremtrædende demokraters forbindelser til den dømte sexforbryder, der døde i fængslet i 2019.

Harvards avis, The Crimson, gik mandag i detaljer med Summers’ korrespondancer med Epstein.

Da Summers forsøgte at indlede et romantisk forhold med en kvinde, som han beskrev som en mentee, søgte han vejledning fra Epstein, skrev avisen. En mentee er en person, der søger råd og vejledning fra en mentor.

E-mails og sms’er mellem de to mænd mellem november 2018 og juli 2019 viste, at Summers, som var og er gift, “henvendte sig til Epstein for at råd til sin jagt på kvinden”, skrev avisen.

Epstein bidrog herefter med forslag og opmuntring og beskrev sig selv i november 2018 som Summers’ “wingman”. En wingman er en person, der yder støtte til en ven, og udtrykket bruges ofte i forbindelse med dating.

– Jeg tænker, at jeg for nu ikke kommer nogen vegne med hende bortset fra som økonomi-mentor, skrev Summers i samme måned.

– Hun må være meget forvirret eller vil måske afskære mig, men ønsker den professionelle forbindelse rigtig meget og holder derfor fast i den, lød det.

Den demokratiske senator fra Massachusetts Elizabeth Warren, der også er tidligere professor ved Harvard Law, har sagt til CNN, at Harvard bør afbryde sine forbindelser til Summers.

Warren mener, at man ikke kan betro Summers at arbejde med studerende grundet hans tidligere forhold til Epstein.

Hverken Harvard, OpenAI eller Summers selv har svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Det canadiske parlament har mandag stemt for premierminister Mark Carneys budget for det næste år.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Budgettet, der for at imødegå amerikanske toldsatser indeholder et stort underskud, blev vedtaget med et snævert flertal på 170 stemmer for og 168 imod.

Carneys mindretalsregering havde brug for, at flere medlemmer af oppositionen støttede budgettet eller undlod at stemme. Til sidst afstod flere ifølge Reuters fra at stemme.

Parlamentet i Canadas hovedstad, Ottawa, har 343 sæder.

Hvis budgettet var blevet nedstemt, var der risiko for, at canadierne skulle til valg for anden gang på mindre end et år.

Mark Carney opfordrer til samarbejde, efter at budgettet er vedtaget.

– Det er tid til at arbejde sammen om at gennemføre planen – for at beskytte vores lokalsamfund, give canadierne nye muligheder og styrke Canada, skriver premierministeren på det sociale medie X.

Mark Carney blev i marts valgt som leder for Det Liberale Parti, efter at Justin Trudeau var trådt tilbage.

Samtidig med valget overtog Carney, der er tidligere centralbankdirektør, ligeledes posten som premierminister i Canada fra netop Trudeau.

Stort set med det samme udskrev Carney valg i Canada, hvor hans parti endte som vinder.

De seneste meningsmålinger tyder ifølge Reuters på, at Det Liberale Parti ville bevare magten, hvis der var valg nu.

Der hersker intern uenighed i det største oppositionsparti, Det Konservative Parti, efter valgnederlaget i april.

Forholdet mellem USA og Canada er kommet under pres siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar. Årsagen er ikke kun højere toldsatser, men også at Trump har sagt, at han vil gøre Canada til USA’s 51. stat.

Det kan tolkes som, at han vil besætte eller annektere nabolandet, som i øvrigt er en nær allieret af USA.

Venezuela er klar til at tale ansigt til ansigt med USA angående diplomatiske anliggender.

Det siger landets præsident, Nicolás Maduro, i en tv-udsendelse, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Det her land vil fortsat være i fred, og i USA vil enhver, der ønsker at tale med Venezuela, kunne tale ansigt til ansigt uden problemer, lyder det fra Maduro.

Tidligere natten til tirsdag lød det fra Trump, at han ikke udelukker at sætte amerikanske soldater på landjorden i Venezuela, men at han også er villig til at tale med Maduro.

Det skriver Reuters.

Trump blev først spurgt, om han vil udelukke amerikanske soldater på landjorden i det sydamerikanske land.

– Nej, jeg udelukker det ikke, jeg udelukker intet, sagde Trump.

Bagefter blev han spurgt om, hvorvidt han vil tale direkte med Maduro.

– Jeg ville nok tale med ham, ja. Jeg taler med alle.

USA har de seneste måneder udført en militær operation ud for den venezuelanske kyst og i Stillehavet i Latinamerika. Her har militæret angrebet skibe med det, som USA kalder narkosmuglere, om bord.

Maduro har gentagne gange udtalt, at den amerikanske operation i Caribien har til formål at vælte ham. Ligesom store dele af resten af den vestlige verden anerkender USA ikke Maduros genvalg som præsident sidste år.

Søndag udpegede Trump-administrationen Cártel de los Soles som en udenlandsk terrororganisation. USA påstår, at gruppen består af højtstående venezuelanske embedsmænd, heriblandt Maduro.

Uafhængige forskere har påpeget, at selv om venezuelanske embedsmænd er involveret i handel med narkotika, er der kun få beviser for en topstyret organisation, der kan kaldes et kartel.

Menneskerettighedsgrupper har ifølge Reuters fordømt USA’s angreb på skibe og stemplet dem som udenretlige drab på civile. Det Hvide Hus mener, at USA er i krig med narkokarteller, og at der ikke er behov for domstole i væbnede konflikter.

Ifølge The New York Times har militæret dræbt 83 personer siden starten af september.

En føderal dommer i USA vurderer, at efterforskningsmæssige fejl og tjenesteforseelse kan have præget USA’s præsident Donald Trumps administrations sag mod den tidligere FBI-direktør James Comey.

Det skriver BBC.

I en 24 sider lang udtalelse har dommeren William Fitzpatrick beordret justitsministeriets advokater til at frigive materiale fra den såkaldte grand jury i sagen til Comeys hold af forsvarsadvokater.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener Fitzpatrick, som er dommer i delstaten Virginia, at anklager Lindsey Halligan, som er udpeget af Trump, kan have begået betydelige juridiske fejl i sin fremlæggelse af beviser i sagen.

Der kan også være blevet begået fejl i vejledningen af de nævninger, der i den såkaldte grand jury skulle tage stilling til, om Comey skulle sigtes. Fejl, der kan have haft betydning for sagen, lyder det.

– Sagen peger på et foruroligende mønster af markante efterforskningsmæssige fejl – fejl, der fik en FBI-agent og en anklager til potentielt at underminere hele grand jury-forløbets troværdighed, skriver Fitzpatrick i sin afgørelse.

Dommeren kalder sin ordre om udlevering af materialet for et ekstraordinært middel. Det er dog nødvendigt på grund af særlige omstændigheder, siger han.

Politiet efterlyser vidner til en hændelse søndag, hvor en kampagneleder for overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev overfaldet.

Det siger central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen til Ritzau.

– Hvis nogen vidner har set det, kunne vi godt tænke os, at de retter henvendelse til politiet, siger han.

Episoden fandt sted søndag omkring klokken 14.30 på Christmas Møllers Plads 3 på Amager.

Her stod kampagnelederen og delte valgmateriale ud, da en kvinde henvendte sig til ham, forklarer Kenneth Hviid Simonsen.

– Hun slår ham et par gange i maven og råber noget med “den dumme kælling vil jeg ikke stemme på” eller lignende, siger efterforskningslederen.

Vidner opfordres til at kontakte politiet på 114. Det kan både gælde personer, der overværede hændelsen, eller personer, som har viden om gerningskvindens identitet.

Mandag skrev Pernille Rosenkrantz-Theil om hændelsen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Hun er rystet og vred, lød det.

– Mine frivillige har ført et brag af en valgkamp. De har stået i regn, blæst og kulde. De har delt flyers ud, talt med københavnere om vores visioner for byen og mødt mennesker i øjenhøjde – uanset politisk farve.

– Og det skal aldrig nogensinde gå ud over mine frivillige, at du ikke ønsker at stemme på mig til kommunalvalget. Aldrig nogensinde.

I en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet har kampagnelederen Niklas Stentoft også selv sat ord på oplevelsen. Det skrev TV 2 mandag.

– Jeg er under omstændighederne okay, men jeg synes, det her er anledning til eftertanke. Den politiske vold i vores samfund er stigende. Demokratiet lever og ånder af dialog, og at vi insisterer på at stå imod volden, siger han ifølge TV 2.

Venstres spidskandidat til kommunalvalget i Herlev, Benjamin Haxha, er mandag blevet udsat for et angreb, da han var ved at tage valgplakater ned ved et valgsted. Det skriver han i en pressemeddelelse.

Venstre-politikeren fortæller, at flere mørkklædte og maskerede personer affyrede bomberør mod ham fra kort afstand.

Ritzau har kontaktet Københavns Vestegns Politi, hvor vagtchef Jannich Stæhr bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet skudt med fyrværkeri efter Venstre-kandidaten mandag aften.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.19. Vagtchefen kan ikke bekræfte, at der var tale om bomberør.

Gerningspersonerne nåede at flygte fra stedet, oplyser vagtchefen. Politiet har nu indledt en efterforskning.

Tirsdag morgen kan Københavns Vestegns Politi ikke oplyse yderligere om sagen.

Venstre-politikeren kom ikke alvorligt til skade, men han er berørt over hændelsen.

– Jeg er i chok. At blive beskudt med bomberør, fordi jeg fjerner helt almindelige valgplakater, er fuldstændig vanvittigt, siger Benjamin Haxha i pressemeddelelsen.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg er både rystet og forfærdet over, at det her kan ske i Danmark – og ovenikøbet i forbindelse med et valg, tilføjer han.

Venstre-politikeren har tidligere udtalt til DR, at han er blevet overfuset i løbet af valgkampen.

Han siger i pressemeddelelsen, at han systematisk er blevet udsat for hærværk, trusler og chikane i løbet af kommunalvalget, som kulminerer tirsdag.

Københavns Politi efterlyser også vidner til en hændelse søndag, hvor en kampagneleder for overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev overfaldet.

Det siger central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen til Ritzau.

Episoden fandt sted søndag omkring klokken 14.30 på Christmas Møllers Plads på Amager.