Seneste nyheder

Da en politipatrulje søndag aften ville stoppe en motorcyklist, der kørte for hurtigt, gassede motorcyklisten voldsomt op. På et tidspunkt kørte motorcyklen over 200 kilometer i timen ved Kalundborg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Det lykkedes motorcyklisten ved 22-tiden at stikke af fra patruljen, da han drejede af til et grønt område, hvor patruljebilerne ikke kunne køre med.

Ikke længe efter fik patruljen besked om, at der var sket en trafikulykke, og at en motorcykel var involveret.

Betjentene kørte til ulykkesstedet, hvor de kunne bekræfte, at den forulykkede 32-årige mand var den samme, som var kørt fra dem kort forinden.

Politiet konstaterede, at han var påvirket af både alkohol og stoffer. Der blev også fundet stoffer i hans lomme. Desuden havde han intet kørekort, og der var sat falske nummerplader på motorcyklen.

Manden var ved bevidsthed, da politiet fandt ham. Han blev kørt til tjek på sygehuset efter ulykken.

Han er sigtet for ikke at have fulgt politiets anvisninger, at have kørt for hurtigt to gange, at have kørt med nummerplader, der ikke hørte til køretøjet, at være påvirket under kørslen samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Politiet har oprettet en sag om vanvidskørsel i forbindelse med hændelsen. Det vil typisk betyde, at køretøjet bliver beslaglagt med henblik på konfiskation.

Politiet er i besiddelse af køretøjet, og det skal nu vurderes, hvorvidt det er totalskadet, eller om det skal kræves konfiskeret.

Hvis motorcykel der er tale om, fremgår ikke. Det er også uvist, hvor høj en promille manden menes at have haft, og hvilken slags stoffer der nærmere bestemt var tale om.

En betjent blev natten til mandag trukket med en bil, som politiet ved 02-tiden havde stoppet på Gørlev Landevej i Gørlev på det vestlige Sjælland.

Det står i Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport mandag morgen.

Betjenten blev ved lav hastighed trukket med bilen i 15-20 meter. Her opgav den 34-årige fører sit forehavende, standsede bilen og stak så af fra køretøjet gennem døren på passagersiden.

Han blev kort efter stoppet af politiet og sigtet for blandt andet spritkørsel og vold mod polititjenestemand.

Betjenten kom ikke til skade i forbindelse med episoden.

En ny overenskomstsaftale giver en gennemsnitlig lærer 3600 kroner mere i løn om måneden.

Det skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse.

Det er Lærernes Centralorganisation (LC), som repræsenterer lønmodtagerne, og Kommunernes Landsforening (KL), som repræsenterer arbejdsgiverne, som er blevet enige om den nye aftale.

Parterne måtte en tur forbi Forligsinstitutionen for at nå til enighed.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for LC og Danmarks Lærerforening, er tilfreds med aftalen.

– En gennemsnitlig lærer vil med denne her aftale få 3600 kroner mere på lønsedlen hver måned plus pension, og vi løfter alle grupper lønmæssigt, siger han i pressemeddelelsen.

– Det er vigtigt, ikke mindst i en tid hvor priserne på fødevarer og energi er høje og usikre, siger han videre.

Generelt ser lærerformanden mange gode elementer i aftalen, som også giver mulighed for barnets tredje sygedag.

Men han ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at rykke arbejdsgiver endnu længere, lyder det i pressemeddelelsen. Det gælder særligt i forhold til lærernes arbejdstid.

Forligsinstitutionen har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at nå til enighed om overenskomster uden arbejdsretlige konflikter.

Overenskomstaftalen mellem LC og KL omfatter lærere i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne.

Overenskomsten er først vedtaget, når organisationernes medlemmer har stemt den igennem.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening anbefaler medlemmerne at stemme ja til aftalen.

I 2025 var der lige som året før fortsat få arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts på det danske arbejdsmarked.

Antallet af tabte arbejdsdage steg i 2025 med 200 til 4700.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Der var flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsbranchen.

Her var der i alt 26 arbejdsstandsninger, som berørte i alt 899 ansatte i 2025. Det resulterede i 1700 tabte arbejdsdage i alt.

Danmarks Statistik fremhæver tre år, hvor der siden 1996 har været markante konflikter på det danske arbejdsmarked.

Det gælder 1998, 2008 og 2013.

Iran vil gengælde angreb mod landets elsektor ved at ramme israelske kraftværker samt kraftværker, der leverer strøm til amerikanske baser i regionen.

Det fremgår af en udtalelse fra Irans Revolutionsgarde, som er blevet delt af iranske statsmedier mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters trækker Revolutionsgarden i udtalelsen tilsyneladende tidligere trusler mod afsaltningsanlæg i regionen tilbage.

Afsaltningsanlæggene er afgørende for udbuddet af drikkevand i golfstaterne.

– Den løgnagtige amerikanske præsident har hævdet, at Revolutionsgarden har til hensigt at angribe afsaltningsanlæg og skabe vanskeligheder for befolkningerne i regionens lande, lyder det i udtalelsen.

Natten til søndag dansk tid sendte USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social en trussel mod Iran.

Hvis ikke landet sørger for en fuld åbning af Hormuzstrædet inden for 48 timer, vil USA udslette Irans kraftværker, lød det.

Perioden på 48 timer udløber natten til tirsdag dansk tid.

Iran er dog fast besluttet på at reagere på enhver trussel – det vil ske med en reaktion, der er på samme niveau “i forhold til afskrækkelse”, lyder det i udtalelsen.

– Hvis I rammer elektricitet, rammer vi elektricitet, lyder det fra Revolutionsgarden mandag.

Det israelske militær, IDF, meddelte natten til mandag, at det havde indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

Ugens vejr vil i en overgang føles efterårsagtigt med regn og rusk. Der bliver dog også plads til det mere klassiske forårsvejr.

Det fortæller Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

– Vi får et kort besøg af noget efterårsagtigt vejr.

Ugen skydes mandag i gang med en svag koldfront, der skal ned over Danmark fra nordvest. Mandag morgen ligger den over Jylland med op til en millimeter regn i sig.

Når koldfronten rykker østpå, går den dog i opløsning, hvilket betyder, at resten af landet ikke får regn. Det bliver heller ikke til meget vind, men i stedet til en vekslen mellem sol og skyer og temperaturer på 7-11 grader.

Tirsdag – hvor befolkningen skal afgive deres stemmer til folketingsvalget – skal et frontsystem ind over landet vestfra, forklarer Jesper Eriksen.

Det betyder, at der kommer skyer og perioder med regn. Til at starte med vil det kun regne mod nordvest, men senere på dagen kan dråber også melde sig andre steder.

– Så på valgdagen kan man få brug for en paraply i den nordvestlige del. Der kommer til at være skyer over Danmark – ikke solskin, lyder det.

Temperaturen vil på valgdagen ligge på 5-10 grader.

Om aftenen og natten til onsdag vil det så blæse op med udbredt regn til hele landet.

Onsdag får således en efterårsagtig begyndelse med regn og rusk, inden det klarer op fra vest med enkelte byger og med temperaturer, der igen lander på 5-10 grader.

Natten til torsdag kommer koldere luft ned over Danmark. Det kan ikke mærkes i dagtimerne, men det betyder, at nattefrosten kommer tilbage, siger meteorologen.

– Og så kan der komme enkelte byger, der kan være med hagl.

Fredag ser ud til at blive en flot dag. Her skal man regne med nogen sol de fleste steder, mens der dog stadig kan blive plads til lokale byger.

Prognoserne for weekendens vejr peger indtil videre i retning af et højtryksvejr, fortæller Jesper Eriksen.

– Det betyder, at der er gode solchancer, mens det også kan være koldt om natten med mulighed for udbredt frost.

Piloten og andenpiloten er døde, efter at et passagerfly er kollideret med et køretøj på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det oplyser kilder med kendskab til efterforskningen til tv-stationen NBC News.

Myndighederne har ikke umiddelbart bekræftet, om nogen er kommet noget til i forbindelse med kollisionen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der er tale om et passagerfly fra Air Canada, der var landet i den amerikanske millionby fra Montreal i Canada.

Ifølge passagerlisten var der 76 mennesker om bord på flyet. Af dem var fire besætningsmedlemmer, meddeler det canadiske luftfartsselskab Jazz Aviation, der er partner med Air Canada, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet ramte køretøjet med en fart på knap 40 kilometer i timen. Det skete ifølge overvågningssiden FlightRadar24, da flyet trillede ned ad landingsbanen, som køretøjet krydsede.

Ifølge de foreløbige oplysninger skulle det være en brandbil, der er stødt sammen med flyet.

Kilder oplyser til NBC News, at flere personer er kvæstet.

Det amerikanske medie CNN skriver, at videoer, som cirkulerer på de sociale medier, viser redningskøretøjer omkring flyet, hvis cockpit ser ud til at være beskadiget.

Hændelsen har fået den amerikanske luftfartsmyndighed til at lukke lufthavnen med begrundelsen om, at det drejer sig om en nødsituation.

Lukningen sker dels i forhold til redningsarbejdet og dels for at kunne undersøge hændelsen tilbundsgående.

Ankommende fly er enten blevet omdirigeret til andre lufthavne eller er fløjet retur, til hvor de lettede fra.

Fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah er blevet sat i brand.

Det skriver politiet i den britiske hovedstad, London, mandag morgen i en pressemeddelelse.

– En efterforskning er blevet iværksat, efter at fire ambulancer tilhørende det jødiske samfunds ambulancetjeneste var blevet sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

– Betjente opholder sig fortsat på stedet, og ildspåsættelsen bliver efterforsket som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver politiet.

Som en sikkerhedsforanstaltning er personer, der opholdt sig i huse nær ambulancerne, blevet evakueret, og der er blevet sat vejafspærringer op.

Ilden er desuden blevet slukket, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Brandvæsnet i London oplyser i en pressemeddelelse, at det natten til mandag klokken 01.40 lokal tid modtog et opkald om branden.

– Flere gasflasker på køretøjerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok. Der er ikke meldinger om personskade, skriver brandvæsnet.

Der er tidligt mandag morgen ikke sket nogen anholdelser i sagen, fortæller politiinspektør Sarah Jackson.

– Vi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, om at kontakte os så hurtigt som muligt, skriver hun.

Politiinspektøren tilføjer, at politiet i øjeblikket leder efter tre mistænkte, og at man i den kommende tid vil øge tilstedeværelsen i lokalområdet.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, betegner ildspåsættelsen som et “dybt chokerende antisemitisk brandangreb”.

– Mine tanker er hos det jødiske samfund, der vågner op her til morgen til disse forfærdelige nyheder, skriver Starmer i et opslag på det sociale medie X.

– Antisemitisme hører ikke hjemme i vores samfund.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver nyhedsbureauet AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

Beredskabet er fortsat til stede ved et etagebyggeri på Roesskovsvej i Odense V, efter at der natten til mandag udbrød brand i tagetagen.

Branden er mandag formiddag under kontrol og udvikler ikke længere røg.

Det fortæller indsatsleder ved Beredskab Fyn Steen Jeppesen.

– Vi er der, hvor vi sender nogle termiske kameraer ind for at se, om der skulle være nogle små brandlommer.

– Og hvis de ikke finder noget, så betragter vi egentlig indsatsen som slut, siger han til Ritzau.

I alt 16 personer blev evakueret fra lejligheder i bygningen.

– Der er ingen tvivl om, at lejlighederne i tagetagen er mest medtaget. Men der vil også være vand og sodskader i de øvrige, siger Steen Jeppesen.

En mand blev mandag morgen undersøgt for røgforgiftning på Odense Universitetshospital, men han er uden for livsfare.

Manden opholdt sig ifølge indsatslederen i bygningen, da branden opstod.

Politiet fik anmeldelsen om branden kort før klokken 03, og beredskabet har siden arbejdet på at få styr på flammerne, der havde spredt sig til steder i bygningen.

– Der er på en eller anden måde udbrudt brand i tagetagen.

– Det har spredt sig til tagetagerne i hele længden af bygningen, sagde vagtchef Christoffer Jacobsen ved Fyns Politi.

Fyns Politi oplyste på meddelelsestjenesten Politi Update omkring klokken 09.30, at dets arbejde på stedet var afsluttet.

Politiet kan endnu ikke sige noget om brandårsagen og forventer en nærmere brandundersøgelse i løbet af ugen.

Der var tidligere mandag morgen spærret på Roesskovsvej omkring nummer 44, men nu er vejen igen åben for trafik.

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten.

Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

– Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han.

IEA-chefen advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier.

– Mange af os husker de to oliekriser i 1970’erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen, siger Birol.

– Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, tilføjer han.

Den globale energikrise er udløst af den amerikanske og israelske militæraktion mod Iran. Efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer mod Iran 28. februar, valgte iranerne at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Fristen udløber natten til tirsdag dansk tid.

AFP

Det israelske militær, IDF, meddeler natten til mandag, at det har indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

– IDF har indledt en omfattende bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, skriver militæret ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Flere iranske statsmedier rapporterer, at der kan høres eksplosioner over den iranske hovedstad.

– Eksplosioner hørt over Teheran, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr på Telegram.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver, at der er blevet rettet luftangreb mod fem områder i hovedstaden. Det melder samtidig om “voldsomme eksplosioner”.

– Der vil blive meldt flere detaljer ud om omfanget af skaderne og potentielle dødsfald, skriver Fars ifølge AFP.

Natten til mandag er der desuden meldinger om luftangreb i byen Urmia, der ligger i den nordvestlige del af Iran.

Det statslige iranske nyhedstjeneste Nour News rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et luftangreb har ødelagt en beboelsesejendom i byen. Redningsmandskab leder efter mennesker under murbrokkerne, lyder det.

Det fremgår sent natten til mandag ikke, om der er sårede eller dræbte i forbindelse med angrebet i Urmia.

Det er over tre uger siden, at Israel sammen med USA den 28. februar indledte den aktuelle konflikt mod Iran.

Sidenhen har Iran rettet angreb mod amerikanske baser og andre aktiver med relation til USA. Men også civil infrastruktur og olie- og gasanlæg er blevet ramt.

Iranerne har desuden valgt at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Den tidligere Google-chef Matt Brittin bliver ifølge den britiske avis The Times ny generaldirektør for BBC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Times, som har talt med flere unavngivne kilder, blev Matt Brittin godkendt af BBC’s bestyrelse på et møde torsdag.

En officiel udnævnelse ventes i denne uge, skriver The Times. Reuters har ikke selv kunnet bekræfte meldingen i den britiske avis.

BBC’s tidligere generaldirektør Tim Davie trak sig sidste år fra posten efter stor kritik af et misvisende klip med USA’s præsident, Donald Trump. Det samme gjorde nyhedschef Deborah Turness.

Trump har sagsøgt den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på Kongressen 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren “Trump: En chance til?” har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

Søgsmålet kommer for retten i USA i februar 2027. Det har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet. Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Trump kræver i alt ti milliarder dollar eller omkring 64 milliarder kroner i erstatning fra BBC.

Matt Brittin har ifølge The Guardian stået i spidsen for Google i Europa, Mellemøsten og Afrika i et årti, indtil han trådte tilbage sidste år.

Brittin har beskrevet kunstig intelligens som en enorm mulighed, men anerkendt at der stadig er en del risici forbundet med AI, skriver The Guardian.

Frankrigs to største byer, Paris og Marseille, ser ud til at forblive på venstrefløjens hænder efter anden runde af det franske lokalvalg søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af valgstedsmålinger.

I den franske hovedstad besejrede Socialistpartiets spidskandidat, Emmanuel Gregoire, den højreorienterede Rachida Dati i kampen om borgmesterposten.

Han hoppede straks på en af Paris’ ikoniske udlejningscykler søndag aften med sine kommende byrådsmedlemmer for at vise, at Paris vil fortsætte byens cykelvenlige og miljøorienterede politik.

– Paris vil være hjertet i modstanden mod denne alliance på højrefløjen, som søger at tage det, vi holder mest af, og som er mest skrøbeligt, fra os: den enkle glæde ved at leve sammen, siger Emmanuel Gregoire ifølge AFP.

National Samling, der ligger på den yderste højrefløj, formåede ikke at vinde byerne Marseille og Toulon, som det havde håbet på.

Det er ifølge Reuters et tilbageslag for højrefløjspartiet. Det giver samtidig håb til de pressede etablerede partier forud for næste års præsidentvalg.

Lokalvalget er af flere politiske iagttagere blevet set som et fingerpeg om, hvor stærkt den yderste højrefløj står i Frankrig, og om midterpartierne kan stå imod.

Nationale meningsmålinger har vist, at det indvandrerkritiske og EU-skeptiske parti National Samling kan vinde præsidentvalget i 2027.

I Marseille, som er Frankrigs næststørste by, blev den siddende venstreorienterede borgmester, Benoît Payan, genvalgt og slog kandidaten fra det yderste højre, Franck Allisio. Det viser prognoser fra flere meningsmålingsinstitutter.

Lokalvalgene i Frankrig blev fulgt nøje på tværs af landet for at få indikationer frem mod præsidentvalget i 2027.

I landets tredjestørste by, Lyon, blev en borgmester fra De Grønne genvalgt til at lede byens 500.000 indbyggere. Det viser valgstedsmålinger ifølge AFP.

Mindst 81 personer har i løbet af marts mistet livet under voldsomme oversvømmelser i Kenya.

Det oplyser Muchiri Nyaga, der er talsperson for Kenyas nationale politi, søndag.

– Det samlede antal omkomne er desværre steget til 81, skriver Nyaga i en udtalelse og tilføjer:

– Derudover har pludselige oversvømmelser hærget flere områder, hvilket har fordrevet omkring 2690 familier og forårsaget omfattende ødelæggelse af infrastruktur og ejendom.

Det er store mængder regn, der er årsag til oversvømmelserne i det østafrikanske land, hvor det fortsat regner mange steder.

I landbyer omkring byen Kisumu, der ligger i den vestlige del af Kenya, gik indbyggere søndag gennem vandmasserne med deres ejendele på hovedet, mens andre blev evakueret i både.

De pludselige oversvømmelser har sat hele landsbyer i området under vand og mere end 1200 hektar landbrugsjord er blevet ødelagt, ligesom afgrøderne er blevet taget af vandmasserne.

I Nyakach, der er et amt under Kisumu, har mere end 3000 familier forladt deres hjem.

Flere af dem har søgt tilflugt i otte evakueringscentre, siger lokale indbyggere, mens den stigende vandstand fra den oversvømmede flod Mirui fortsat udgør en trussel for lokalsamfundet.

– Vi har mistet en hel del landbrugsjord på grund af massiv erosion og de afgrøder, som vi havde plantet, siger lederen i Nyakach, Seth Oluoch Agwanda.

I Kenyas hovedstad, Nairobi, har mindst 37 personer mistet livet, oplyser kenyanske myndigheder.

Fredag opfordrede myndigheder beboere til at forlade flere slumkvarterer nær en dæmning ved Nairobifloden. Stigende vandstand truer med at få dæmningen til at kollapse, skriver lokale medier.

Dæmningen har indtil videre holdt stand, men den kraftige regn ventes at fortsætte indtil tirsdag.

AFP

Natos generalsekretær, Mark Rutte, er sikker på, at Hormuzstrædet vil genåbne.

Det siger han i et interview med den amerikanske tv-station Fox News.

– Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi vil få dette gennemført sammen, lyder det fra Rutte.

Flere end 20 lande – de fleste er en del af Nato – har besluttet sig for at hjælpe skibe med at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Danmark bidrager også.

– Europæiske allierede og partnere over hele verden har brugt de sidste par uger på at sikre, at vi står sammen. De er begyndt at planlægge for at se, hvad vi kan gøre i fællesskab som allierede og som partnere til USA, siger Rutte.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har strædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af frygten for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar omfattende bombardementer i Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Lige under 100 skibe er sejlet gennem Hormuzstrædet siden begyndelsen af marts. Det viser data, som BBC har analyseret.

Tallene svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt, hvilket er et fald i den daglige skibstrafik på omkring 95 procent.

Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran og er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted. Strædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet, og lukningen har derfor sendt olie- og gaspriserne i vejret.

På trods af de stigende energipriser kalder Rutte det afgørende, at USA og Israel indledte et militært angreb på Iran for at stoppe landet i at blive en atommagt.

USA’s præsident, Donald Trump, har søndag aften talt i telefon med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. Det skriver Sky News.

De to statsledere drøftede blandt andet behovet for at genåbne Hormuzstrædet for at få genstartet skibstrafikken og få olie- og gaspriserne til at falde til ro.

– De var enige om, at en genåbning af Hormuzstrædet er afgørende for at sikre stabilitet på det globale energimarked, siger en talsperson for den britiske premierminister ifølge Sky News.

Storbritannien er også blandt de over 20 lande, der vil bidrage til at sikre skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Den siddende premierminister Robert Golob har søndag aften erklæret sejr ved det slovenske parlamentsvalg, selv om alle stemmer endnu ikke er talt op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med over 99 procent af stemmerne optalt er der ifølge Reuters tæt på dødt løb mellem Golobs parti, Frihedsbevægelsen, og Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen ligger til 28,62 procent af stemmerne, mens SDS står til 27,95 procent.

Golob siger, at de slovenske vælgere har vist ham deres opbakning.

– Nu kan vi se fremad under en fri sol, lyder det videre.

Janez Jansa, der er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, har under valget jagtet et comeback.

Den mindre erfarne Golob tog magten fra Jansa i 2022, og siden har landet været under et centrum-venstre-styre.

Golob overtog i starten af 2022 et lille grønt parti og omdøbte det til Frihedsbevægelsen. Derefter fik han medvind og tog premierministerposten.

Da resten af stemmerne ved valget er fordelt på en række mindre partier, vurderer analytikere ifølge AFP, at det bliver svært at danne en stabil regering.

En tilbagevenden til Jansa som regeringsleder kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

Det foreløbige resultat giver Golobs parti 29 pladser mod 28 til Jansas parti i parlamentet med i alt 90 pladser.

Det betyder, at Frihedsbevægelsen går markant tilbage siden seneste valg, hvor partiet fik 41 pladser i parlamentet.

Golob hylder resultatet som en sejr for demokratiet, og han siger, at han vil gøre alt for at sikre, at borgerne får en bedre fremtid.

– Vi står over for svære forhandlinger, men vi vil ikke forhandle om vores suverænitet. Vi vil ikke lade udlændinge bestemme over vores suverænitet, siger han.

Under Golob har Slovenien gjort ægteskab mellem personer af samme køn lovligt, og det blev et af de få EU-lande, der kaldte Israels aktioner i Gazastriben for et “folkemord”.

Under sin valgkampagne har han understreget, at han vil sætte slovenerne “forrest” og genoprette slovenske værdier.

Simona Mohamsson er blevet genvalgt som partileder af det svenske parti Liberalerna.

Det er blevet bekræftet søndag under en afstemning på et ekstraordinært landsmøde for partiet, skriver mediet SVT.

Ved valget var der ingen modkandidat, så reelt handlede afstemningen om, hvorvidt partiet stadig havde tillid til Mohamsson som leder.

Mohamsson var kommet i vælten internt i partiet, efter hun besluttede at opgive partiets røde linje mod det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna og acceptere et regeringssamarbejde med partiet ved en eventuel fremtidig borgerlig valgsejr.

Partiet sidder på nuværende tidspunkt i regering med Moderaterna og Kristdemokraterna.

Landsmødet – som foregik online – måtte først igennem flere timers teknikproblemer, før det lykkedes for partiet at gennemføre afstemningen søndag aften.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, byder genvalget af Mohamsson velkommen.

Det skriver han i et debatindlæg bragt hos det svenske medie Aftonbladet.

– At fjerne røde linjer mellem vores fire samarbejdende partier kan gøre det lettere for min næste regeringsdannelse, skriver Kristersson i indlægget og tilføjer:

– Jeg vil inden længe invitere mine partilederkolleger til et nyt fælles planlægningsmøde for at forberede den næste valgperiode.

Det er dog ikke alle, der er lige positive over for udkommet af afstemningen.

Miljöpartiets ordfører, Daniel Helldén, kalder i et interview med SVT beslutningen for “et historisk svigt”.

– Liberalerna er gået fra at love at holde Sverigedemokraterna væk fra magten til at være de første, der vil lukke dem ind i regeringen. Det er et historisk svigt, siger han og tilføjer:

– Det, der tidligere var en selvfølge i svensk politik, findes ikke længere – det forandrer den politiske spilleplade grundlæggende.

Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, og Mohamsson blev valgt som partiets leder i juni 2025.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne.

Alexander Schweitzer, lederen af den tyske delstat Rheinland-Pfalz, ønsker sin politiske modstander, Gordon Schnieder, tillykke med valgsejren.

Det skriver flere tyske medier, herunder avisen Frankfurter Allgemeine.

Schweitzer er fra det socialdemokratiske parti SPD.

Partiet har stået i spidsen for delstaten i 35 år, men ifølge foreløbige prognoser står den tyske forbundskansler Friedrich Merz’ konservative parti, CDU, til at vinde valget i delstaten.

Forventningen er derfor, at Gordon Schnieder fra CDU bliver den næste leder af delstaten.

Over for mediet Die Zeit fortæller Schweitzer, at han ikke kommer til at indgå i den sandsynligvis kommende CDU-ledede delstatsregering.

Selv om ikke alle stemmer endnu er talt op, skriver flere tyske medier, at CDU står til at vinde med knap 31 procent af stemmerne, mens SPD står til 26 procent.

I et opslag på det sociale medie X har forbundskansler Friedrich Merz søndag aften kommenteret det foreløbige valgresultat.

– Efter mere end 35 år er CDU nu det stærkeste parti i Rheinland-Pfalz, skriver han og ønsker tillykke til Gordon Schnieder.

Det tyske medie Deutsche Welle (DW) kalder valget en “kæmpe lettelse” for den tyske forbundskansler, efter at hans parti tabte valget i delstaten Baden-Württemberg til De Grønne.

– Det er ikke en jordskredssejr, men det vil give Merz et løft. Han får brug for det, når han går ind i nogle intense måneder med forhandlinger af reformer af arbejdsmarkedet og social sikring, lyder analysen fra det tyske medie.

Højrefløjspartiet AfD står i øjeblikket til at få omkring 19,5 procent af stemmerne og ende på en delt tredjeplads.

Hvis det endeligt bekræftes, vil det være partiets bedste resultat nogensinde i en delstat i det vestlige Tyskland, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ida Beiter Bomme satte søndag dansk rekord i 60 meter hæk og kvalificerede sig til semifinalen ved VM i indendørs atletik. Men finale blev det ikke til.

Søndag aften sluttede hun godt nok som nummer tre i sit semifinaleheat, men hendes tid på 7,97 sekunder var ikke nok til en plads blandt finalisterne.

– Jeg synes, jeg gjorde det meget fint op ad banen, men det var desværre ikke nok, siger Ida Beiter Bomme til DR Sporten.

– Jeg følte virkelig, at den kunne være der. Det viste jeg også i indledende, men jeg er stadig glad for at gå hjem med en god tid.

I indledende heat løb Bomme på 7,89 sekunder og overgik dermed den tidligere danske rekord, sat af Mette Graversgaard i 2023, med tre hundrededele.

Ved VM i Polen er Ida Beiter Bomme den eneste danske deltager på tværs af alle discipliner.

Hun deltog også sidste år, hvor hun ligeledes gik videre fra den indledende runde. Dengang kom hun heller ikke længere end til semifinalen.

Den siddende premierminister Robert Golobs parti, Frihedsbevægelsen, står til at vinde søndagens parlamentsvalg i Slovenien.

Det viser en valgstedsmåling, skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at valgstederne lukkede søndag aften.

Det ligner en tæt duel mellem Robert Golob og den højreorienterede politiker Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen står til at få 29,9 procent af stemmerne, mens Jansas parti i valgstedsmålingen ligger på 27,5 procent, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var allerede inden stemmeafgivelsen lagt op til et tæt valg, hvor Jansa, der har været premierminister ad tre omgange, forsøger at gøre comeback.

Han er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, og en tilbagevenden kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

De seneste fire år har landet været under et centrum-venstre-styre under Robert Golob.

Valgkampen har blandt andet været præget af påstande om udenlandsk indblanding.