Seneste nyheder

Det Konservative Folkeparti vil ekskludere et byrådsmedlem i Albertslund fra partiet efter en udtalelse om den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, under en debat på et gymnasium.

Det siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Albertslund Lars Gravgaard Hansen til TV 2, ligesom han også bekræfter det overfor Ritzau.

Der er tale om byrådsmedlem Billal Zahoor, der ifølge mediet skulle have sagt, at Netanyahu burde hænges under en valgdebat på Next Vestskovens Gymnasium fredag.

– Det er totalt og aldeles uforeneligt med at være konservativ. Det har intet med vores politik eller holdninger at gøre. Har man sådanne nogle udtalelser i det offentlige rum, så kan man ikke være en del af vores hold, siger Lars Gravgaard Hansen til Ritzau.

Billal Zahoor var til valdebatten blevet spurgt, hvad kandidaterne i byrådet mente, at der skulle ske, hvis Netanyahu landede i Danmark.

Det var her, udtalelsen om, at Netanyahu “burde hænges på åben gade”, angiveligt skulle være faldet.

Zahoor forklarer, at udtalelsen er taget ud af kontekst.

Ifølge ham svarede han, at han mener, at Netanyahu skal hænges under forudsætning af, at vi har dødsstraf, og at Netanyahu var blevet dømt ved en krigsforbryderdomstol.

Han erkender dog, at han i det, han kalder en ophedet debat, har formuleret sig for hårdt, men at det var sagt i sorg og afmagt.

– Jeg har også følelser, og det er klart, at det nogle gange går over gevind, når du især har at gøre med så meget død og ødelæggelse i Palæstina, siger han om debatten og tilføjer:

– Jeg kan godt se, at det er gået over gevind, og at følelserne har taget over, og det vedstår jeg gerne.

Zahoor mener dog, at det er en hård dom fra partiet at ville ekskludere ham.

– Jeg tager den til efterretning, men havde jeg fået en næse eller irettesættelse, eller var jeg blevet bedt om at præcisere min udtalelse, så havde jeg selvfølgelig gjort det. Men det er for sent at reparere på nu, siger han.

Han understreger samtidig, at han præciserede, at det stod for egen regning, og at det ikke var partiets standpunkt.

Zahoor har ikke tænkt sig at nedlægge sit kandidatur til byrådet, lyder det videre.

Lars Gravgaard Hansen fortæller, at en eksklusionen endeligt skal afgøres på en generalforsamling 30. november.

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene, der tidligere var blandt Donald Trumps mest trofaste støtter, siger, at hun nu ved, hvordan det er at være faldet i unåde hos USA’s præsident.

I et opslag på det sociale medie X skriver hun:

– Jeg bliver nu kontaktet af private sikkerhedsselskaber med advarsler om min sikkerhed, mens den mest magtfulde mand i verden opmuntrer en byge af trusler mod mig.

– Den mand, som jeg støttede og hjalp med at få valgt.

Hun uddyber ikke, hvilke trusler sikkerhedsselskaberne specifikt har kendskab til.

Den seneste tid har Taylor Greene og Trump på flere politiske områder været uenige, blandt andet i forbindelse med de såkaldte Epstein-dokumenter og den netop overståede føderale nedlukning.

På sit eget sociale medie, Truth Social, langede Trump natten til lørdag dansk tid kraftigt ud efter Greene.

Han kaldte hende en “galning”, beskyldte hende for hele tiden at “beklage sig, beklage sig, beklage sig” og sagde, at han nu trak støtten til hende.

– Hun er kommet langt ud på venstrefløjen, sagde Trump i opslaget.

Frost i de mørke timer og søndag morgen giver risiko for isglatte veje flere steder i landet.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X med henvisning til Vejdirektoratets trafikkort.

Det gør sig ifølge trafikkortet blandt andet gældende i Nordjylland, omkring Randers, i det vest- og midtjyske samt flere steder på Fyn.

Mens det flere af stederne lyder på “pletvis isglatte veje”, kan man på kortet se, at der er konstateret isglatte veje i Hjørring.

Her er der blevet saltet klokken 03.51 søndag morgen ifølge Vejdirektoratet.

DMI skriver på sin hjemmeside, at der lokalt er risiko for rim- eller isglatte veje frem til “ud på formiddagen” søndag.

Der er rift om at leje private boliger på boligmarkedet, hvor andelen af ledige lejeboliger er historisk lav.

Den såkaldte boligtomgang, der viser andelen af ledige lejeboliger på landsplan, er således opgjort til 1,9 procent i det seneste kvartal.

Det viser en opgørelse fra udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark.

Det er det laveste niveau, der nogensinde er registreret, siden organisationen i 2014 begyndte at opgøre boligtomgang.

Alene det seneste kvartal er der tale om et fald på 0,4 procentpoint.

Ifølge Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark, skyldes udviklingen blandt andet stor efterspørgsel på lejeboliger i hele Region Hovedstaden, i Aarhus og i Aalborg.

– Samtidig er det også en effekt af, at der er blevet bygget mindre blandt andet som følge af højere renter, siger han i en pressemeddelelse.

EjendomDanmark har opgjort boligtomgangen siden 2014, og gennemsnittet for hele perioden ligger på 3,5 procent.

Peter Stenholm understreger, at det er vigtigt, at der skabes incitamenter til at skabe flere boliger, hvis “vi skal kunne følge med den forventede befolkningsvækst”.

– Det afspejler i virkeligheden det, som mange kommunalpolitikere taler om lige nu – nemlig behovet for flere boliger, særligt i de større byer, tilføjer han.

Billigere og flere boliger er for mange kommunalpolitikere – særligt i hovedstadsområdet – en mærkesag i valgkampen frem mod kommunalvalget tirsdag.

Peter Stenholm foreslår, at kommunalpolitikere kan fokusere på lokale initiativer.

Her nævner han blandt andet, at kommunerne skal se på, hvordan de kan nedbringe sagsbehandlingstiden på både byggesager og lokalplaner.

En beruset mandlig spøgelsesbilist har natten til søndag skabt fare på motorvejen E39 i Nordjylland.

Det fortæller Morten Axelsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller, at politiet klokken 01.01 fik en anmeldelse om en spøgelsesbilist, der kørte sydpå i det nordgående spor. Bilisten blev første gang set omkring afkørslen ved Vrå.

Søndag formiddag oplyser vagtchef i Nordjyllands Politi Lau Larsen til TV 2 Nord, at politiet vurderer, at manden kørte mellem 100 og 130 kilometer i timen.

– Vi fik sendt nogle patruljer ud og standset ham lige inden afkørsel Vestbjerg.

– Der er ikke sket nogen uheld i forbindelse med kørslen, siger Morten Axelsen.

Vagtchefen oplyser, at manden, der er 27 år, tilbagelagde et ukendt antal kilometer på E39.

– Der gik 17 minutter, fra vi fik anmeldelsen, og frem til at vi fik stoppet ham, siger Morten Axelsen.

Politiet lukkede sporet ved afkørslen ved Vestbjerg, så spøgelsesbilisten tøffede lige hen til en ventende politipatrulje, hvor bilen blev standset.

– Da vi rettede henvendelse til chaufføren, kunne vi konstatere, at han var påvirket af alkohol. Udåndingsprøven var over det tilladte.

– Så han er blevet taget ind til en blodprøve, og vi har beslaglagt køretøjet for vanvidskørsel, siger Morten Axelsen.

Spøgelsesbilisten har ifølge vagtchefen ikke ønsket at få forelagt beslaglæggelsen for retten.

Foruden beslaglæggelsen af bilen står han til frakendelse af kørekortet samt en straf, der kan være alt fra bøde til fængsel.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra bilister, der har været generet af spøgelsesbilisten.

– Hvis nogen har befundet sig på motorvejen og har været nødt til at undvige, så vil politiet gerne høre fra dem på 114, siger Morten Axelsen.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fordømmer de nye fælles militærøvelser mellem USA og Trinidad og Tobago.

Det er anden gang på under en måned, at USA afholder fælles træningsøvelser med den lille østat i Det Caribiske Hav – få kilometer fra Venezuelas kyst.

– Regeringen i Trinidad og Tobago har endnu en gang annonceret uansvarlige øvelser, sagde Nicolás Maduro lørdag.

– Den stiller sine farvande ud for Sucre-delstaten (delstat i Venezuela, red.) til rådighed for militære øvelser, der har til formål at true en republik som Venezuela, som ikke lader sig true af nogen.

De fælles militærøvelser er planlagt til 16.-21 november. Maduro opfordrer sine tilhængere til at gå i gaderne i protest i Venezuelas østlige delstater, der ligger tæt på Trinidad og Tobago.

USA har styrket sin militære tilstedeværelse i Caribien de seneste måneder, og spændingerne mellem USA og Venezuela er taget til.

Amerikanerne har sendt krigsskibe, kampfly og tusindvis af soldater til Latinamerika og har gennemført angreb på 21 formodede narkosmuglerbåde. Mindst 80 personer er blevet dræbt i angrebene.

USA har ikke fremlagt nogen beviser for, at målene var narkosmuglere.

Trinidad og Tobago ligger 11 kilometer fra Venezuelas kyst og er på USA’s side i striden.

I oktober lagde et amerikansk krigsskib til havn ved Trinidad og Tobagos hovedstad, Port-of-Spain, i fire dage for at deltage i militære øvelser. Det blev kaldt en provokation af Venezuela.

Maduro hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra præsidentposten.

Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Flere kilder siger til CNN, at embedsmænd i denne uge har orienteret USA’s præsident, Donald Trump, om mulighederne for militære operationer i Venezuela.

Trump gav fredag udtryk for, at en beslutning snart er på vej:

– Jeg har på en måde truffet min beslutning – ja. Jeg kan ikke sige, hvad det vil være, sagde Trump til journalister.

AFP

Ukraine og Rusland forbereder sig på inden længe at genoptage udvekslingen af krigsfanger.

Det meddeler Ukraines tidligere forsvarsminister Rustem Umerov lørdag på beskedtjenesten Telegram, skriver mediet The Kyiv Independent og nyhedsbureauet dpa.

Målet er ifølge Umerov at bringe 1200 ukrainske soldater hjem fra russisk fangenskab før jul.

Som leder for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd har Rustem Umerov de seneste dage været i forhandlinger med Rusland.

Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater har deltaget på møderne som mæglere.

Rustem Umerov skriver lørdag, at en række grundlæggende forhindringer omkring fangeudvekslingerne nu er afklaret.

Som det næste skal det ifølge den ukrainske leder mere detaljeret aftales, hvordan udvekslinger skal foregå.

– Vi arbejder videre uden pause, så ukrainere kan vende hjem fra fangenskab og fejre nytår og jul sammen med deres familier, skriver Rustem Umerov på Telegram.

Ukraine og Rusland har tidligere på året flere gange udvekslet fanger med hinanden. Det skete, efter at landene indgik en aftale i den tyrkiske storby Istanbul efter møder i maj og juni.

Fangeudvekslingerne er sidenhen gået i stå, og der er ikke byttet fanger i flere måneder.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Alle hidtidige forsøg på at forhandle en fred er endt uden en løsning.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange forsøgt at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afslutte krigen.

For få uger siden luftede Trump og Putin et ønske om at mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, men mødet er efterfølgende blevet udskudt.

Rusland har de seneste måneder eskaleret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.

Storebæltsbroen var natten til søndag lukket i godt en times tid på grund af et uheld.

Flere biler kørte sammen bagfra på grund af glatte veje, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Uheldet er sket lige efter betalingsanlægget i vestgående retning, når man bevæger sig ud på broen, sagde Nis Henriksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, kort efter uheldet natten til søndag.

Ingen personer er kommet til skade.

Ifølge vagtchefen opstod der lang kø efter uheldet, da der var mange biler på vej mod Fyn natten til søndag.

Den lange kø var årsagen til, at man valgte at lukke broen, fortæller vagtchefen.

De forulykkede køretøjer blev efterfølgende fjernet, og der blev saltet for at undgå, at flere biler skulle køre sammen, oplyser politiet.

Midt- og Vestjyllands Politi har lørdag aften beslaglagt en bil fra en 36-årig beruset mandlig bilist, der er sigtet for vanvidskørsel.

Det oplyser vagtchef Thomas Hald fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.23 om en mulig spirituspåvirket bilist, der kørte på Viborgvej i Skave uden for Holstebro.

– En færdselspatrulje befandt sig tæt på, og man fik hurtigt standset bilen og henvendt sig til føreren.

– Føreren var næsten ikke i stand til at stå på benene, da han kom ud af bilen, og han lugtede kraftigt af alkohol, siger Thomas Hald.

Test foretaget på stedet viste, at den mandlige bilist havde en alkoholpromille, der ifølge vagtchefen lå langt over det tilladte.

– Den var så høj, at den også ved anden udblæsning var over 2,0, hvor paragraffen for vanvidsbilisme træder i kraft, siger Thomas Hald.

Den 36-årige mand, der kommer fra Holstebro, blev anholdt med en sigtelse for spirituskørsel. Samtidig blev bilen beslaglagt. Manden ønskede ifølge politiet ikke at få beslaglæggelsen forelagt en dommer.

– Så bilen er reelt konfiskeret og taget fra pågældende, siger vagtchefen.

– Det næste, der skal ske, er, at vi skal have blodprøvesvar retur. Det bliver afgørende for, hvilken sanktion der skal ramme manden, som nu er tidligere ejer af køretøjet, siger Thomas Hald.

Manden risikerer ifølge vagtchefen en fængselsstraf ud over frakendelse af køreretten.

Politiet har ikke modtaget anmeldelser om, at manden skulle have ramt nogen eller noget under køreturen. Det er uvist, hvor langt han har kørt.

– Det er vi i tvivl om. Han har været for beruset til at komme med en forklaring, siger Thomas Hald.

Heldet tilsmilede ifølge landstræner Steve Clarke det skotske landshold lørdag aften i VM-kvalifikationen.

Trods et nederlag på 2-3 til Grækenland i Athen bevarede skotterne chancen for at kvalificere sig direkte til næste års VM, efter at Danmark måtte nøjes med 2-2 mod Belarus.

Med en sejr tirsdag aften på hjemmebane over Danmark vil Skotland kvalificere sig til VM.

– Vi var heldige, at Belarus fik et resultat i Danmark, og det giver os alt at spille for på tirsdag, siger Steve Clarke til BBC.

Skotland var bagud med 0-3 lørdag aften, men fik reduceret to gange. Det var flere gange tæt på en udligning, men ifølge anfører Andy Robertson betyder det ikke det store forud for tirsdagens brag mod Danmark.

En 3-3-udligning i den græske hovedstad havde ikke ændret på, at kravet til skotterne fortsat ville have været en sejr tirsdag.

– Uafgjort ville ikke have gjort nogen forskel alligevel, fordi Danmark spillede uafgjort.

– Vinderen tager det hele på tirsdag, og det er alt, vi kunne have ønsket os. Folk afskrev os fra starten af gruppen, og nu har vi en direkte duel om at vinde gruppen, og alt er på spil på tirsdag, siger Andy Robertson til BBC.

Mens anføreren roser den skotske offensiv i Athen, så har han ikke mange pæne ord at sige om forsvarsspillet.

– Vi må ikke lukke tre mål ind. Det er enormt skuffende. Vi havde otte eller ni rigtig store chancer, så vi ramte den rigtigt offensivt her til aften, men defensivt var det skidt, siger han.

Danmark topper VM-kvalifikationsgruppe C med 11 point foran Skotland med 10 point efter fem spillerunder.

Tirsdagens opgør i Glasgow spilles klokken 20.45.

Mindst fire mennesker har mistet livet, efter at to både med i alt 95 migranter torsdag kæntrede ud for en libysk kystby.

Det oplyser Røde Halvmåne i Libyen lørdag.

Den første båd havde migranter fra Bangladesh om bord, hvoraf fire er døde, oplyser organisationen.

69 migranter, herunder to egyptere og adskillige sudanesere, var om bord på den anden båd, siger Røde Halvmåne uden at oplyse yderligere om deres skæbne.

Begge både er kæntret ud for byen Al-Khums, som ligger omkring 118 kilometer øst for Libyens hovedstad, Tripoli.

Billeder offentliggjort af Røde Halvmåne i Al-Khums viser en række lig i sorte plastposer, der ligger på gulvet, mens frivillige yder førstehjælp til de overlevende.

Andre billeder viser migranter indhyllet i termotæpper, som sidder på gulvet.

Tidligere på ugen lød det fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), at 42 migranter var savnet og formodes omkommet, efter at en gummibåd sank nær en olieplatform nord for den libyske kyst.

Libyen er blevet en transitrute for migranter, der flygter fra krig og fattigdom på vej til Europa over Middelhavet, siden den libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet 2011 under et Nato-støttet oprør.

I midten af oktober blev 61 lig af migranter fundet på kysten vest for hovedstaden Tripoli.

Måneden forinden meddelte IOM, at mindst 50 mennesker var omkommet, efter at et fartøj med sudanesiske mennesker på flugt brød i brand ud for Libyens kyst.

Flere lande, herunder Storbritannien, Spanien, Norge og Sierra Leone opfordrede i sidste uge Libyen til at lukke landets tilbageholdelsescentre for migranter og flygtninge. Det skete ved et FN-møde i Genève.

Menneskerettighedsgrupper siger, at migranter og flygtninge er blevet tortureret, mishandlet og nogle gange dræbt i centrene.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts. Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Reuters

Storbritannien vil iværksætte den største reform af landets asylpolitik i nyere tid.

Det siger den britiske Labour-regering lørdag aften som led i nye planer om at reducere ulovlig indvandring efter pres fra højrefløjen, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Regeringen vil drastisk reducere beskyttelsen af flygtninge. Personer, der tildeles flygtningestatus, skal fremadrettet kun have denne status i 30 måneder i stedet for fem år, oplyser det britiske indenrigsministerium.

Flygtninges sag vil regelmæssigt blive gennemgået, og flygtninge vil blive tvunget til at vende tilbage til deres hjemlande, når de anses for sikre, lyder det.

– Jeg vil sætte en stopper for Storbritanniens gyldne billet for asylansøgere, siger indenrigsminister Shabana Mahmood i en udtalelse ifølge AFP.

Indenrigsministeren skal fremlægge de nye forslag i det britiske parlament mandag.

Ministeriet ønsker, at flygtninge, der får asyl, skal vente i 20 år, før de kan ansøge om at få lov til at bo i Storbritannien på længere sigt. I øjeblikket kan flygtninge søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem år.

Storbritannien vil også afskaffe automatiske ydelser til asylansøgere, skriver AFP.

Reformen af asylsystemet er inspireret af Danmark og andre europæiske landes strenge indvandringspolitik, siger Storbritanniens indenrigsministerium i en erklæring ifølge Reuters.

– Storbritannien vil nu matche og på nogle områder overgå disse standarder, lyder det fra indenrigsministeriet ifølge Reuters.

Britiske topembedsmænd besøgte for nylig Danmark, hvor godkendte asylansøgninger er på det laveste niveau i 40 år, skriver AFP.

Labour-regeringen i Storbritannien har strammet sin indvandringspolitik i et forsøg på at dæmme op for det populistiske parti Reform UK.

Vælgerne strømmer til højrefløjspartiet, som har sat spørgsmålet om indvandring øverst på dagsordenen og tvunget Labour med premierminister Keir Starmer i spidsen til at indtage en hårdere linje.

Asylansøgninger i Storbritannien er på et rekordhøjt niveau. Der er kommet omkring 111.000 ansøgninger fra januar til juni i år.

AFP

Kristendemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune, Kristian Andersen, vil ikke vie homoseksuelle, hvis han bliver borgmester.

Han siger til DR, at han ikke har noget imod homoseksuelle, eller at de bliver viet på rådhuset.

Men han vil ikke selv stå for vielserne. Det skyldes, at han har, hvad han selv over for DR kalder “kirkens klassiske syn på ægteskabet mellem en mand og en kvinde”.

– Her er plads til, at man er homoseksuel, og man kan blive viet. Der er også plads til at være konservativ kristen, og det betyder ikke, at vi skal rende og nedgøre hinanden, men at vi kan leve side om side med forskellige holdninger, siger Kristian Andersen til DR.

Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) kalder det lørdag aften et “tilbageskridt, når en borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle”. Det skriver han i et opslag på den sociale platform X.

– Vi bliver ved med at gå foran og vil ikke acceptere diskrimination. Danmark har valgt ligestilling for homoseksuelle i ægteskab, og det valg står fast, skriver Heunicke.

I 2017 kostede Kristian Andersens synspunkter ham posten som borgmester i kommunen.

Der lå et flertal uden om Venstre, men hans modstand mod at vie homoseksuelle betød, at Socialdemokratiet nægtede at gøre ham til borgmester. De pegede i stedet på en Venstre-borgmester.

Kristian Andersen siger til DR, at han har en “god fornemmelse” af, at det ved dette års kommunalvalg ikke vil spænde ben for ham.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Kristendemokraterne fremgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kristian Andersen fik som ved det foregående valg flest personlige stemmer i kommunen.

Der er valg i kommunerne og regionerne tirsdag 18. november.

Pibekoncerten fra lægterne var ikke til at tage fejl af, da det danske fodboldlandshold floppede stort og spillede 2-2 i Parken mod kvalifikationsgruppens bundprop, Belarus.

Anfører Pierre-Emile Højbjerg forstår godt, at publikum ytrede mishag, da Belarus med to hurtige mål vendte kampen på hovedet i anden halvleg.

– De havde forventet en sejr, og det skulle de også have haft. Pilen peger mod os, siger den danske anfører til TV 2 og lægger ikke fingre imellem i sin bedømmelse af holdets indsats.

– Det er under al kritik. En skandale at lukke to mål ind. Vi ved stadig, at vi har det i vores hænder og skal gøre det færdigt i Skotland. Men vi må ikke lukke to mål ind, siger Højbjerg.

Danskerne kom ellers tidligt i kampen på sejrskurs, da Mikkel Damsgaard i det 11. minut åbnede målscoringen.

Det var dog ikke en dansk offensiv i hopla, og det blev straffet i anden halvleg med to hurtige belarusiske scoringer. Gustav Isaksen sørgede dog med sin udligning ti minutter før tid for dansk point.

Samtidig tabte Skotland i Grækenland, og dermed topper Danmark fortsat kvalifikationsgruppen og kan nøjes med uafgjort tirsdag i Glasgow for at sikre VM-billetten.

– Faktum er, at det ikke er godt nok, og det andet faktum er, at vi selv har det i hænderne. Men vi er nødt til at kigge os selv i spejlet og sige, at det ikke var godt nok, siger Højbjerg til TV 2.

– Vi har lidt over 48 timer til at komme i gang.

Med Belarus’ sensationelle 2-2-resultat i Parken lørdag aften, lå der en stor potentiel gave til Skotland, der dog ikke pakkede den op, men skuffende tabte 2-3 i Grækenland.

Dermed er det stadig danskerne, der trods fiaskoen er i teten i VM-kvalifikationsgruppen og fører med et point ned til Skotland inden sidste spillerunde tirsdag. Her tager skotterne på Hampden Park imod Danmark.

Det kunne ellers have været et skotsk hold, der lå til førstepladsen, hvis det var blevet til tre point i Piræus. Men allerede fra første fløjt så det ud til, at det ikke skulle blive så nemt.

Kampen var ikke ret gammel, før skotterne var i problemer. I kampens syvende minut blev de tunge skotske midtstoppere fanget højt i banen, og det udnyttede Anastasios Bakasetas til at sparke grækerne i front.

Den tidlige scoring ændrede ikke på, at skotterne var på hælene. Grækerne havde flere gode tilbud, men 42-årige Craig Gordon i det skotske mål havde et par gode indgreb.

Det var først i tillægstiden af første halvleg, at den første skotske mulighed kom, da Scott McTominay fra kanten af feltet smækkede bolden på overliggeren.

Derfra havde skotterne flere store muligheder, og inden der blev fløjtet til pause nåede både Che Adams og Ben Doak at brænde store chancer.

Skotterne kom også bedst ud til anden halvleg, men alligevel gik det galt i den anden ende efter en lille time. 17-årige Konstantinos Karetsas fik i en omstilling bolden lagt til rette i det skotske felt og øgede værternes føring.

Få minutter senere blev ondt værre for Skotland, da Grækenlands Christos Tzolis øgede til 3-0 med et langskudsbrag.

Der skete meget i begge ender på få minutter, og den komfortable græske føring holdt ikke længe, før Ben Doak kom forrest på et indlæg og gav skotterne håb.

Et nyt skotsk indlæg gav pote 20 minutter før tid, da bolden endte i panden på Ryan Christie, som reducerede den græske føring til en enkelt scoring.

Derfra vadede skotterne i chancer for en udligning, men både Che Adams og Scott McTominay brændte stort.

Grækerne stod dog imod det massive skotske pres hele vejen igennem. Selv i tillægstiden, hvor skotterne brændte en kæmpe chance tæt under mål.

Trods en fiasko i Parken står det danske fodboldlandshold stadig med de bedste kort på hånden i jagten på en VM-billet inden den afgørende VM-kvalifikationskamp ude mod Skotland på tirsdag.

Danmark kunne så godt som have sikret kvalifikationen i lørdagens hjemmekamp mod Belarus med en sejr, men trods en føring og et massivt overtag formåede Danmark blot at få 2-2 mod gruppens bundhold, der fik sit første point.

Den udsolgte nationalarena kvitterede med en intens pibekoncert, da det undervældende resultat var en realitet.

De stærkt undertippede gæster scorede to gange med tre minutters mellemrum i anden halvleg, og så var det ikke nok, at Mikkel Damsgaard og Gustav Isaksen scorede på hver sin side af de belarusiske mål.

Brian Riemers mandskab kan dog stadig sikre VM-deltagelse med uafgjort på tirsdag i Skotland, for skotterne formåede ikke at kapitalisere på det danske pointtab og overtage førstepladsen, idet holdet tabte 2-3 i Grækenland.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 ment, at Rusland-allierede Belarus også burde udelukkes fra al international fodbold.

Belaruserne blev da også mødt med fjendtlighed i Parken lørdag aften. Utraditionelt blev der buhet under og efter gæsternes nationalsang, og i hvert fald en snes ukrainske flag blev holdt op på lægterne imens.

På banen gik provokationerne oftest den anden vej, og det generede næppe gæsterne at spænde ben for en potentiel dansk festaften.

Kvalifikationstopscorer Rasmus Højlund var blevet syg op til kampen, og han var stærkt savnet. Afløseren Jonas Wind fik aldrig sat noget stort aftryk på opgøret.

Første halvleg var en tam fodboldoplevelse. Som forventet styrede Danmark spillet, men tempoet var lavt, og overtaget udmøntede sig blot i få chancer og et enkelt mål i de første 45 minutter.

Det faldt i det 11. minut, da en fremstormende Mikkel Damsgaard fyrede kanonen af nær straffesparksfeltets bue, så bolden strøg i mål ved stolperoden. Efter fire års målpause på landsholdet har han nu scoret tre gange i VM-kvalifikationen dette efterår.

Evigt udfordrende Gustav Isaksen var det mest livlige danske islæt på banen, og den dribleglade kantspiller fik gentagne gange en hård medfart af en flok irriterede belarusere. Han fremtvang et gult kort, men virkede også frustreret over konstant at være i fare for at blive sparket ned.

På lægterne var beskeden om et græsk føringsmål over Skotland tikket ind, og trods den beskedne danske føring blev der sunget sange, der indikerede, at VM-billetten allerede var hjemme.

Det var den så sandelig langtfra.

Også efter pausen var det danske angrebsspil for omstændigt, og i stedet udlignede Belarus lidt ud af ingenting. Valeri Gromyko fik for god plads i feltet og hamrede bolden ind bag Kasper Schmeichel.

Kort efter chokudligningen havde Belarus også et forsøg på stolpen, inden det lykkedes gæsterne at gøre det til 2-1 ved Nikita Demchenko.

Pibekoncerten var enorm, og en gedigen fiasko var under opsejling. Kasper Schmeichel råbte og skreg, og Brian Riemer så rådvild ud på sidelinjen, hvor han konsulterede sine assistenttrænere på skift.

Inden han smed Morten Hjulmand, Victor Froholdt og Mika Biereth på banen i jagten på en sejr, brændte Mikkel Damsgaard en enorm chance for at udligne.

Gustav Isaksen ramte til gengæld bolden helt perfekt, da han blev spillet fri ved bageste stolpe og udlignede i det 79. minut.

Siden fulgte et stormløb mod det belarusiske mål i den resterende del af opgøret, men det lykkedes aldrig at få lavet et forløsende sejrsmål. I stedet skal en neglebider tirsdag afgøre, om Danmark kvalificerer sig direkte til VM.

Politiet og brandvæsenet rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i en Netto-butik på Ryvangs Allé ved Hellerup Station.

Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi Jakob Tofte mistænker politiet, at branden var påsat.

– Det startede omkring nogle spotvare-hylder med julepynt. På overvågningen kan vi se fotos og videoer af et ungt menneske, en dreng, som vi skyder til at være en 8-10 år.

– Vedkommende udviser, hvad vi synes er mistænkelig adfærd, i den forstand at han ad flere omgange går til og fra det her arnested, hvor man kan se, at der kommer røg, og så forlader han stedet, fortæller vagtchefen.

Politiet vil gerne tale med personen eller vedkommendes forældre.

– Det kan også være, at der er en god forklaring på det, og man ikke har noget med det at gøre. Men vi vil i hvert fald gerne tale med vedkommende, siger Jakob Tofte.

Branden opstod i butikkens åbningstid, så røgen blev hurtigt opdaget af andre kunder, personalet blev tilkaldt, og politi og brandvæsen blev alarmeret.

– Heldigvis sker det på et tidspunkt, hvor det er ret nemt at få folk ud af butikken, så ingen er kommet til skade eller har været til observation, fortæller vagtchefen.

Der er dog sket store røgskader og store skader på varerne i butikken. Den vil formentlig være ude af drift i en periode, siger Jakob Tofte.

Beredskab Øst var tidligere lørdag til stede med mandskab og materiel fra brandstationer i Gentofte, Lyngby og Gladsaxe. De fik assistance fra Hovedstadens Beredskab.

På den sociale platform X skrev Beredskab Øst, at branden havde været kraftig.

Et hotel i den tyrkiske storby Istanbul er lørdag blevet evakueret, efter at en kvinde og hendes to børn, der var indlogeret på hotellet, er omkommet.

Det skriver den tyrkiske avis BirGun ifølge nyhedsbureauet AFP.

De tyrkiske myndigheder mistænker, at de to børn på henholdsvis tre og seks år og deres forældre er blevet forgiftet – måske af noget, som de har spist, eller af insektgift, som er blevet anvendt på hotellet.

Børnenes far er indlagt, men er i kritisk tilstand, oplyser Istanbuls regionale sundhedsdirektør, Abdullah Emre Güner, på det sociale medie X.

Familien er fra Tyskland, men har tyrkisk baggrund.

Forældrene og deres børn blev syge onsdag efter at have spist mad fra madboder i bydelen Ortakoy, der ligger ud til Bosporusstrædet.

Tidligere lørdag blev to andre turister, som boede på hotellet, bragt til hospitalet, efter at de fik kvalme og begyndte at kaste op.

Det fremgår ikke, hvad deres nationalitet er.

Mens der i første omgang var mistanke om, at turisterne var blevet syge af noget, de har spist, har efterforskere senere rettet deres opmærksomhed mod et værelse på hotellet, som for nylig er blevet sprøjtet med insektgift.

Det skriver det tyrkiske medie Hürriyet.

Politiet har tilbageholdt i alt syv personer, der mistænkes i sagen – herunder en ansat på hotellet og to skadedyrsbekæmpere.

Hotellet ligger i bydelen Fatih. I samme kvarter ligger flere af Istanbuls største seværdigheder – herunder Den Blå Moske og Hagia Sofia, der i dag er en moské, men tidligere var en kirke.

Landstræner Brian Riemer regner med, at sygdomsramte Rasmus Højlund bliver klar til tirsdagens udekamp mod Skotland i VM-kvalifikationen.

Det siger landstræneren til TV 2 forud for lørdagens hjemmekamp mod Belarus.

– Nu er jeg ikke læge, men lige nu er det ikke noget, vi ser som alvorligt. Og det er ikke noget, vi forventer kommer til at have en betydning overhovedet (for Skotland-kampen, red.). Men han var for syg til at spille i dag, siger Riemer.

Højlund er helt ude af truppen til lørdagens hjemmekamp mod Belarus i Parken.

– Han har i løbet af i dag (lørdag, red.) udviklet noget sygdom. Ikke noget alvorligt, men det var nok til, at han måtte melde fra, siger Riemer til TV 2.

I Højlunds fravær er det Jonas Wind, der indtager positionen som spydspids på det danske landshold mod Belarus.

Danmark har brug for at vinde kampen over Belarus for at stå med de bedste kort på hånden før tirsdagens opgør i Glasgow.

En dansk sejr vil med al sandsynlighed betyde, at Danmark kan nøjes med uafgjort i Skotland for at bevare førstepladsen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har lørdag diskuteret situationen i Mellemøsten – herunder våbenhvilen i Gaza – i en telefonsamtale.

Det oplyser det russiske regeringskontors pressetjeneste ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

De to ledere diskuterede desuden situationen omkring Irans atomprogram og arbejdet med at sikre mere stabilitet i Syrien, lyder det i en udtalelse.

Irans atomprogram bliver fulgt tæt i Israel, som i juni angreb flere iranske atomanlæg for at forhindre Irans udvikling af en atombombe.

Mens Iran er Israels ærkefjende i Mellemøsten, vurderes Rusland at have haft et militært samarbejde med Iran gennem mange år.

Syrien er også interessant for både Israel og Rusland. Israel er nabo til Syrien og har ofte udført luftangreb i landet, og Rusland var allieret med det tidligere styre under præsident Bashar al-Assad, som blev væltet i december 2024.

Hvad Netanyahu og Putin konkret talte om i forhold til Iran og Syrien, fremgår dog ikke af udtalelsen fra det russiske regeringskontor.

I forhold til Gaza var fokus i samtalen på implementeringen af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas – herunder udvekslingen af israelske gidsler og palæstinensiske fanger.

Israel og Hamas blev enige om våbenhvileaftalen 9. oktober.

Det var første fase af en fredsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, forinden havde fremlagt.

Parterne blev blandt andet enige om, at Hamas skulle overdrage alle tilbageværende gidsler – både døde og levende – i Gaza. Samtidig skulle Israel løslade omkring 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Desuden skulle Israel trække sine styrker tilbage til en aftalt linje i Gaza. Herefter kontrollerede israelsk militær cirka halvdelen af Gaza.

Alle 20 levende gidsler, der befandt sig i Gaza, da aftalen blev indgået, er blevet udleveret til Israel. Det samme gælder 25 afdøde gidsler.

Dermed er der tre afdøde gidsler tilbage i Gaza.

Israel har kritiseret Hamas for at trække udleveringen af gidslerne i langdrag, og flere gange har det vist sig, at Hamas har overdraget ligrester, som ikke stammede fra nogen af de savnede gidsler.

På trods af den aftalte våbenhvile i Gaza har der været flere israelske angreb i det palæstinensiske område siden 9. oktober.

Israel har begrundet angrebene med, at Hamas har brudt våbenhvileaftalen blandt andet ved at dræbe en israelsk soldat i Gaza i slutningen af oktober.