Seneste nyheder

17. juli 2026

Hotel evakueret i Istanbul efter mistanke om forgiftning af familie

Et hotel i den tyrkiske storby Istanbul er lørdag blevet evakueret, efter at en kvinde og hendes to børn, der var indlogeret på hotellet, er omkommet.

Det skriver den tyrkiske avis BirGun ifølge nyhedsbureauet AFP.

De tyrkiske myndigheder mistænker, at de to børn på henholdsvis tre og seks år og deres forældre er blevet forgiftet – måske af noget, som de har spist, eller af insektgift, som er blevet anvendt på hotellet.

Børnenes far er indlagt, men er i kritisk tilstand, oplyser Istanbuls regionale sundhedsdirektør, Abdullah Emre Güner, på det sociale medie X.

Familien er fra Tyskland, men har tyrkisk baggrund.

Forældrene og deres børn blev syge onsdag efter at have spist mad fra madboder i bydelen Ortakoy, der ligger ud til Bosporusstrædet.

Tidligere lørdag blev to andre turister, som boede på hotellet, bragt til hospitalet, efter at de fik kvalme og begyndte at kaste op.

Det fremgår ikke, hvad deres nationalitet er.

Mens der i første omgang var mistanke om, at turisterne var blevet syge af noget, de har spist, har efterforskere senere rettet deres opmærksomhed mod et værelse på hotellet, som for nylig er blevet sprøjtet med insektgift.

Det skriver det tyrkiske medie Hürriyet.

Politiet har tilbageholdt i alt syv personer, der mistænkes i sagen – herunder en ansat på hotellet og to skadedyrsbekæmpere.

Hotellet ligger i bydelen Fatih. I samme kvarter ligger flere af Istanbuls største seværdigheder – herunder Den Blå Moske og Hagia Sofia, der i dag er en moské, men tidligere var en kirke.

Riemer forventer sygdomsramte Højlund klar til Skotland

Landstræner Brian Riemer regner med, at sygdomsramte Rasmus Højlund bliver klar til tirsdagens udekamp mod Skotland i VM-kvalifikationen.

Det siger landstræneren til TV 2 forud for lørdagens hjemmekamp mod Belarus.

– Nu er jeg ikke læge, men lige nu er det ikke noget, vi ser som alvorligt. Og det er ikke noget, vi forventer kommer til at have en betydning overhovedet (for Skotland-kampen, red.). Men han var for syg til at spille i dag, siger Riemer.

Højlund er helt ude af truppen til lørdagens hjemmekamp mod Belarus i Parken.

– Han har i løbet af i dag (lørdag, red.) udviklet noget sygdom. Ikke noget alvorligt, men det var nok til, at han måtte melde fra, siger Riemer til TV 2.

I Højlunds fravær er det Jonas Wind, der indtager positionen som spydspids på det danske landshold mod Belarus.

Danmark har brug for at vinde kampen over Belarus for at stå med de bedste kort på hånden før tirsdagens opgør i Glasgow.

En dansk sejr vil med al sandsynlighed betyde, at Danmark kan nøjes med uafgjort i Skotland for at bevare førstepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Putin og Netanyahu holder telefonmøde om våbenhvilen i Gaza

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har lørdag diskuteret situationen i Mellemøsten – herunder våbenhvilen i Gaza – i en telefonsamtale.

Det oplyser det russiske regeringskontors pressetjeneste ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

De to ledere diskuterede desuden situationen omkring Irans atomprogram og arbejdet med at sikre mere stabilitet i Syrien, lyder det i en udtalelse.

Irans atomprogram bliver fulgt tæt i Israel, som i juni angreb flere iranske atomanlæg for at forhindre Irans udvikling af en atombombe.

Mens Iran er Israels ærkefjende i Mellemøsten, vurderes Rusland at have haft et militært samarbejde med Iran gennem mange år.

Syrien er også interessant for både Israel og Rusland. Israel er nabo til Syrien og har ofte udført luftangreb i landet, og Rusland var allieret med det tidligere styre under præsident Bashar al-Assad, som blev væltet i december 2024.

Hvad Netanyahu og Putin konkret talte om i forhold til Iran og Syrien, fremgår dog ikke af udtalelsen fra det russiske regeringskontor.

I forhold til Gaza var fokus i samtalen på implementeringen af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas – herunder udvekslingen af israelske gidsler og palæstinensiske fanger.

Israel og Hamas blev enige om våbenhvileaftalen 9. oktober.

Det var første fase af en fredsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, forinden havde fremlagt.

Parterne blev blandt andet enige om, at Hamas skulle overdrage alle tilbageværende gidsler – både døde og levende – i Gaza. Samtidig skulle Israel løslade omkring 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Desuden skulle Israel trække sine styrker tilbage til en aftalt linje i Gaza. Herefter kontrollerede israelsk militær cirka halvdelen af Gaza.

Alle 20 levende gidsler, der befandt sig i Gaza, da aftalen blev indgået, er blevet udleveret til Israel. Det samme gælder 25 afdøde gidsler.

Dermed er der tre afdøde gidsler tilbage i Gaza.

Israel har kritiseret Hamas for at trække udleveringen af gidslerne i langdrag, og flere gange har det vist sig, at Hamas har overdraget ligrester, som ikke stammede fra nogen af de savnede gidsler.

På trods af den aftalte våbenhvile i Gaza har der været flere israelske angreb i det palæstinensiske område siden 9. oktober.

Israel har begrundet angrebene med, at Hamas har brudt våbenhvileaftalen blandt andet ved at dræbe en israelsk soldat i Gaza i slutningen af oktober.

Politi løslader buschauffør efter ulykke med tre døde i Stockholm

Buschaufføren, som førte bussen, der påkørte et busskur i det centrale Stockholm fredag eftermiddag, er lørdag blevet løsladt.

Manden mistænktes for tre tilfælde af uagtsomt manddrab og tre tilfælde af uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med ulykken.

Det oplyser anklagemyndigheden ifølge de svenske medier SVT og Aftonbladet.

Det var omkring klokken 15 fredag, at bussen – en dobbeltdækkerbus – kørte ind i et busskur på Valhallavägen i det centrale Stockholm.

Tre personer blev dræbt, og tre andre kom til skade.

Chaufføren blev anholdt efter ulykken og er lørdag blevet afhørt.

Anklager Robert Slottenberg siger i en pressemeddelelse, at “der mangler stadig visse efterforskningsskridt”, men at der ikke er grund til stadig at tilbageholde buschaufføren.

De svenske myndigheder har endnu ikke oplyst, hvorfor bussen ramte busskuret.

Rosenkrantz-Theil vil finansiere gratis dagtilbud ud fra otte principper

Det er ud fra “otte principper”, at overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil finansiere sit forslag om gratis vuggestuer og børnehaver.

Det sagde eksministeren lørdag på et pressemøde, som finder sted kort før kommunalvalget 18. november.

Forslaget koster 800 millioner kroner om året, men det er fortsat uvist, hvilke beløb der gemmer sig under de enkelte principper.

Pressemødet var ellers indkaldt, så en “samlet finansieringsplan for afskaffelsen af brugerbetaling på vuggestuer og børnehaver i København” kunne præsenteres.

Rosenkrantz-Theil kom med sit udspil i august, men finansieringsdelen haltede dengang. Og det gør den altså fortsat, i forhold til hvordan planen konkret skal finansieres, og hvor pengene skal komme fra.

Til Ritzau har hun dog udtalt, at Københavns Kommune skal skære ned på brugen af eksterne konsulenter. Det er et af de otte principper.

Det vil ifølge Rosenkrantz-Theil give en besparelse på 32 millioner kroner. Men der er fortsat langt op til 800 millioner kroner.

Ifølge DR udtalte Rosenkrantz-Theil på pressemødet, at den endelige finansiering skal tages med de øvrige partier ved forhandlinger.

Rosenkrantz-Theil har tidligere udtalt, at planen skal blive en realitet ved blandt andet at bruge færre penge på administration i kommunen.

Andre principper er færre medarbejdere i kommunen, som skal håndtere politikerkommunikation på eksempelvis sociale medier, “klogere og mere effektivt indkøb” i kommunen, at ledige stillinger i centraladministrationen og ledelsen ikke nødvendigvis genopslås, og at kommunens budget skal gennemgås “med en tættekam”.

– De høje leveomkostninger er ikke et fremtidsproblem. Det er et nutidsproblem. Vi skal gøre noget nu og ikke bare noget, der virker på den lange bane. Det er på den baggrund, at vi foreslår, at der kommer gratis vuggestuer og børnehaver i vores by, sagde Rosenkrantz-Theil på pressemødet ifølge TV 2.

Det er Rosenkrantz-Theils ambition, skriver hun i selve finansieringsplanen, at det er hendes ambition, at gratis dagtilbud indfases mellem 2027 og 2029, “i takt med at vi realiserer finansieringen fra de ovenstående principper”.

Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938, men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år. Men ifølge meningsmålingerne står den stime til at falde.

Socialdemokratiet udfordres især af SF og Enhedslisten i København. Sisse Marie Welling er overborgmesterkandidat for SF, mens Barfod er Enhedslistens kandidat til posten. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev Enhedslisten det største parti i hovedstaden.

Voldsom tornado koster en livet i portugisisk ferieby

En person er død, og 30 er sårede i den portugisiske by Albufeira, efter at en tornado lørdag har hærget området.

Det skriver mediet CNN Portugal.

Lokale myndigheder har ifølge Sky News bekræftet, at den afdøde er en 85-årig britisk kvinde. Det skriver også, at de kvæstede er portugisere, spaniere og briter fra 6 til 85 år.

Tornadoen skulle primært have ramt hotellet Eden Resort og en campingplads.

Kvindens identitet blev ifølge CNN Portugal først forvekslet med en 80-årig mand, der var en af de hårdest sårede personer. Det vides ikke, hvilken nationalitet manden har.

Ifølge mediet prøvede redningsmandskab at fjerne murbrokker og genoplive kvinden, men hendes liv stod ikke til at redde.

20 kvæstede er blevet transporteret til sundhedscentret i Albufeira. Andre har modtaget behandling fra præhospitale nødberedskabshold.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 11 lokal tid. Ifølge CNN Portugal har de atmosfæriske forhold været gunstige for det voldsomme vejrfænomen.

Allerede fredag blev Faro-området i det sydlige Portugal ramt af intense vindstød, der forårsagede væltede træer.

Demonstranter bærer kæmpe jordklode gennem COP30-bys gader

Tusinder af mennesker kræver lørdag ved en protest i den brasilianske by Belém resultater ved FN’s klimatopmøde COP30.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der kalder demonstrationen for den “første store protest” ved COP-forhandlinger siden COP26 i Glasgow i Skotland.

Det skyldes, at de seneste års FN-klimatopmøder er blevet afholdt i Egypten, Dubai og Aserbajdsjan – steder med begrænset tolerance over for demonstrationer.

Både aktivister og oprindelige folk er lørdag samlet under en bagende sol i festlig atmosfære.

Demonstrationen finder sted halvvejs i de igangværende forhandlinger, og efter at to protester tidligere har forstyrret processen – blandt andet da oprindelige folk blokerede hovedindgangen til COP.

– Vi er i dag vidne til en massakre, mens vores skov bliver ødelagt, siger Benedito Huni Kuin, som er 50 år gammel og en del af Huni Kuin-folket.

– Vi ønsker, at vores stemmer fra Amazonas bliver hørt, og vi kræver resultater, siger han og fortsætter:

– Der er brug for flere repræsentanter for oprindelige folk ved COP for at forsvare vores rettigheder.

Årligt mødes de knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, til et stort møde – en “conference of the parties”, der også kaldes COP.

Dem har der været mange af. Det igangværende møde er nummer 30 og kaldes derfor COP30. Det holdes i Belém i Brasilien fra 10. til 21. november.

Efter 4,5 kilometers march gennem byen er det planen, at demonstrationen stopper et lille stykke fra COP30-centeret. Her har myndighederne udstationeret soldater for at beskytte stedet.

Årets brasilianske formandskab har sagt, at det ønsker at fokusere på, at tidligere års løfter bliver indfriet – snarere end at der bliver afgivet nye løfter.

AFP

DR Congo og oprørsgruppe gør nyt forsøg på at skabe fred

En såkaldt rammeaftale for fred er blevet underskrevet mellem Den Demokratiske Republik Congo og oprørsgruppen M23.

Det er sket i Qatar lørdag.

Målet er at få afsluttet kampe, som har medført, at tusindvis er blevet dræbt i det østlige DR Congo.

Tidligere er der blevet gjort lignende forsøg. Således blev der i juli indgået en våbenhvile og en anden rammeaftale i Qatar, men efterfølgende kom der meldinger om brud fra begge parter.

Embedsmænd fra USA og Qatar så på, da de stridende parter underskrev aftalen i Qatar lørdag.

Qatars chefforhandler, Mohammed Al-Khulaifi, kalder aftalen “historisk”.

Han siger, at mæglere nu vil fortsætte bestræbelserne på at opnå en reel fred “på landjorden”.

Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorie i den ressourcerige østlige del af DR Congo.

Tusindvis blev dræbt i en lynoffensiv i januar og februar, hvor provinshovedstæderne Goma og Bukavu blev indtaget.

Aftalen i juli kom, i kølvandet på at der i juni blev underskrevet en separat fredsaftale mellem Rwandas regering og DR Congos.

Det centralafrikanske land Den Demokratiske Republik Congo er blandt de største lande i Afrika. Landet anslås at have omkring 110 millioner indbyggere.

Det har mange naturressourcer, men er blandt verdens fattigste lande og har en historie præget af politisk ustabilitet og konflikter.

Hundredtusindvis er blevet slået på flugt af konflikten i DR Congo, mens analytikere har udtrykt frygt for, at den vil føre til mere ustabilitet i regionen.

AFP

Tidligere statsminister frygter islandsk sprog uddøen

Den tidligere statsminister i Island Katrín Jakobsdóttir er bange for, at det islandske sprog forsvinder, grundet den engelsksproglige påvirkning og udbredelsen af AI.

Det skriver mediet The Guardian.

Dette udtalte hun til en krimimesse i Reykjavik, hvor hun optræder i forbindelse med udgivelsen af en ny bog.

Hun forklarer, at flere taler og læser engelsk, mens færre læser islandsk.

– Mange sprog forsvinder, og med dem dør mange værdier og meget menneskelig tænkning, siger hun ifølge mediet.

Det islandske sprog er et af verdens mindst ændrede sprog. Der er kun omkring 350.000 personer, der taler sproget.

Katrín Jakobsdóttir var statsminister fra 2017 til 2024.

Pelle Dragsted sender advarsel til S-borgmesterkandidater i hele landet

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, bryder sig ikke om, hvordan Socialdemokratiet behandler Enhedslisten i valgkampen til kommunal- og regionalvalget – i særdeleshed i København – og det kan få konsekvenser på valgnatten, når der skal laves konstitueringer om borgmesterposter i hele landet.

Det siger han til Politiken.

Dragsted siger, at de socialdemokratiske byrødder, som rækker ud efter borgmesterposter landet over, ikke kan regne med støtte fra Enhedslisten som tidligere.

– Når jeg snakker med vores lokale byrødder og kandidater, både når det gælder regioner og kommuner, er det tydeligt, at den her arrogance fra socialdemokraterne, oven i alt det andet, som har slået skår i vores relation til dem, selvfølgelig betyder noget, når der skal laves konstitueringsforhandlinger.

– Den automatik, vi måske ofte har haft, den skal man mange steder ikke regne med længere, siger Dragsted til Politiken.

Han mener blandt andet, at Socialdemokratiet og den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, har ført en “skræmmekampagne” i København.

Hun har meldt ud, at hun hverken vil lægge stemmer til en overborgmester fra Enhedslisten eller SF. Det er med henvisning til Line Barfod (EL) og Sisse Marie Welling (SF), der ligeledes rækker ud efter overborgmesterposten.

Desuden har det ifølge Dragsted ikke hjulpet på forholdet mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten, at Socialdemokratiet efter folketingsvalget i 2022 gav rød blok den kolde skulder og i stedet dannede en midterregering med Venstre og Moderaterne.

Dragsted tilføjer dog, at “hvem vi peger på lokalt, er 100 procent en lokal beslutning”.

Det er altså ikke noget, han bestemmer og tager beslutninger om fra Christiansborg. Men Dragsted siger, at der både kommunalt og regionalt er EL-kandidater, som kan være klar til at pege på blå partier, hvis det giver mening, og at SF er den oplagte samarbejdspartner for Enhedslisten.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til Politiken, at partiet altid gerne vil samarbejde med andre partier, og at Socialdemokratiet og Enhedslisten har haft et “fornuftigt” samarbejde på flere områder.

I en skriftlig kommentar til Ritzau langer Rabjerg Madsen ud efter Dragsted og Enhedslisten. Han minder om, at Barfod har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten bliver det største parti, men at det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den.

– Det er Enhedslisten selvfølgelig i sin gode ret til. Men at komme bagefter og sige, at det er os, der har opskaleret en konflikt, kan jeg slet ikke genkende. Vi har valgt at svare på Enhedslistens skræmmekampagne ved at gøre opmærksom på deres politik, siger Rabjerg Madsen.

Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938, men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år.

Men ifølge meningsmålingerne står den stime til at falde. Socialdemokratiet har de seneste uger kastet en række ministre ind i valgkampen i København for at advare om Enhedslisten og SF. Lørdag er turen kommet til finansminister Nicolai Wammen (S). Han mener kort fortalt, at Enhedslisten ikke har evnerne til at lede København, skriver han på Facebook.

Der er valg til kommuner og regioner på tirsdag, altså 18. november.

2025 er foreløbig kun 29 solskinstimer fra rekord

Solskinstimerne har været mange i 2025, og indeværende år nærmer sig rekorden for antallet af solskinstimer på et år, siden man begyndte at opgøre dem i 1920.

Det skriver TV 2.

Indtil videre har solen skinnet i 1875,8 timer i 2025. Det bringer året 2025 ind på en foreløbig fjerdeplads over de mest solrige år i Danmark.

Det solrigeste år var i 2018, hvor solen skinnede i hele 1905 timer. Dermed er 2025 kun godt 29 solskinstimer fra rekorden.

Dataen er opgjort af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lørdag morgen.

Ifølge TV 2’s meteorolog Jonas Damsbo er der i den kommende periode mulighed for stunder med en del sol på grund af den “koldere luftmasse”. Derfor er der god sandsynlighed for, at 2025 kan sætte solskinsrekord.

På top-10-listen over de mest solrige år siden 1920 er syv af årene fra dette årtusind.

2022 var det næstmest solrige år.

Ifølge et sammendrag fra DMI var det gennemsnitlige antal solskinstimer i december for årene 2011-2022 på 39,9 timer.

Danske forskere har undersøgt Hitlers DNA til dokumentar

Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Biomedicin har været med til at kortlægge dele af Adolf Hitlers DNA.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Et dokumentarhold fra britiske Channel 4 har bedt en gruppe internationale forskere om at undersøge et stykke blodplettet stof fra den sofa, hvor den tyske leder sad, da han skød sig selv i 1945.

De danske forskere har været ledet af professor Ditte Demontis. De har specifikt undersøgt, hvor disponeret den tyske diktator var for psykiatriske tilstande.

– Det er noget, som der har været skrevet om i årtier, om han potentielt kunne have haft en psykiatrisk diagnose. Det spørgsmål tænkte vi, kunne være interessant at belyse yderligere i det historiske og biologiske perspektiv – at få en ny genetisk vinkel på det her spørgsmål, siger Ditte Demontis til Ritzau.

Forskerne har foretaget en polygen risikoscore-test. Testen opsummerer de hyppige genetiske varianter, som kan øge sandsynligheden for at udvikle en lidelse som skizofreni.

Tallet sammenlignes herefter med andre personer. I forskernes undersøgelse har de sammenlignet Hitler med 37.000 danskere.

Her scorer den nazistiske leder i top 1 procent for den polygene score for autisme, skizofreni og bipolar lidelse.

Ditte Demontis understreger dog, at man ikke kan bruge forskernes resultater til at diagnosticere Hitler. Hun mener også, at det er vigtigt at sige, at scoren ikke kan sige noget om en persons moral eller handlinger.

Personer i den danske befolkning, som har en lignende score, har cirka fem procents sandsynlighed for at blive diagnosticeret med autisme, bipolar lidelse eller skizofreni.

Forskernes undersøgelser i forbindelse med dokumentaren afliver ifølge Aarhus Universitet også myter om, at Adolf Hitler skulle have haft et jødisk ophav.

I forbindelse med dokumentaren har forskere også fundet ud af, at det er sandsynligt, at Adolf Hitler havde Kallmanns syndrom. Det er en sjælden hormonel forstyrrelse, som hæmmer pubertetsudviklingen.

Ditte Demontis stod ikke for sekventeringen af Hitlers DNA, men hun blev kontaktet efterfølgende for at lave de faglige analyser.

– Jeg synes også, at det var vigtigt, at det blev gjort videnskabeligt validt og robust. Vi har arbejdet med den her form for analyser i min forskningsgruppe i de sidste mange år. Og jeg synes også, at det er vigtigt, at resultaterne bliver kommunikeret på en rigtig måde i forhold til, hvad kan vi sige, og hvad kan vi ikke sige, siger hun.

Hovedaktøren bag undersøgelserne er den britiske genetiker Turi King.

Pave Leo inviterer Viggo Mortensen til Vatikanet

Lørdag er pave Leo vært i Vatikanet for en række skuespillere og instruktører som led i den romerskkatolske kirkes jubelår, der finder sted hvert kvart århundrede.

Han har blandt andre inviteret skuespillerne Cate Blanchett, Monica Bellucci, Chris Pine samt dansk-amerikanske Viggo Mortensen.

Det skriver mediet Euronews.

Billeder viser Viggo Mortensen hilse på pave Leo og overrække ham en gave.

Instruktørerne Spike Lee, Wang Bing, George Miller, Marco Bellocchio, Gus Van Sant og Abel Ferrara er også blevet inviteret med til jubilæet.

Pave Leo ønsker at styrke dialogen med filmverdenen, især med skuespillere og instruktører.

– For at udforske de muligheder, som kunstnerisk kreativitet giver for kirkens mission og fremme af menneskelige værdier, siger paven i en udtalelse fra Vatikanet.

Den amerikanske pave fortalte i samme ombæring, hvilke fire film, der er hans yndlings.

Det er “It’s a Wonderful Life” fra 1946, “The Sound of Music” fra 1965, “Ordinary People” fra 1980 og “Life Is Beautiful” fra 1997.

Det er ikke første gang, at paven har mødtes med personer inden for filmverdenen.

I juli var skuespilleren Al Pacino forbi Vatikanet, og i sidste uge var skuespilleren Robert De Niro på besøg hos paven.

Viggo Mortensen er i særdeleshed kendt for sin rolle som Aragorn i “Ringenes Herre”-trilogien. Han spillede også hovedrollen i filmen “Green Book”, der modtog tre Oscar-priser, heriblandt for bedste film.

I den katolske kirke er jubelåret tænkt som et år, hvor man kan reflektere over og råde bod på sine synder.

Året giver ofte anledning til koncerter, udstillinger, konferencer og andre begivenheder.

2025 er blevet udpeget som et særligt helligt år af den katolske kirke. I dette år er temaet håb.

Året begyndte i december sidste år og vil slutte i begyndelsen af januar 2026.

Venstre-profil sletter opslag om ordblind kollega fra LA

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, har slettet et opslag på X fra natten til lørdag, hvor han gjorde grin med folketingskollegaen fra Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.

Hun har på et opslag på Instagram lagt et billede op, hvor hun står med et skilt med påskriften “stem Libral Alliance d 18. nov.” Skiltet, hvor LA er stavet forkert, kommenterede Jan E. Jørgensen således på X:

– Det halter med stavningen hos librale.

Det er nu slettet, efter at han har modtaget kritik.

– Jeg har slettet og undskyldt. Vidste ikke, at Helena er ordblind, skriver han på X.

Jan E. Jørgensen stiller på til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune, hvor han håber på at blive genvalgt.

Helena Artmann Andresen er ikke imponeret af Jan E. Jørgensen.

– Som ordblind støder man desværre på sådanne situationer mange gange i løbet af livet. Nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg bare trækker på skuldrene og smiler lidt af det, men jeg må alligevel sige, at det føles som lidt af et lavpunkt, når ens politiske kollega vælger at udstille det, siger Helena Artmann Andresen til Ekstra Bladet.

Hun bekræfter over for mediet, at Jan E. Jørgensen lørdag har sendt hende en besked og undskyldt sagen.

Ekstra Bladet har henvendt sig til Jan E. Jørgensen for en kommentar til sagen. Men han er ikke vendt retur.

I alt 25 medlemmer af Folketinget stiller op til kommunal- og regionalvalget 18. november.

Irans retsvæsen vil have strammet op på kvinders påklædning

Lederen af det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, vil have, at Iran tager skrappere metoder i brug for at modvirke “sociale afvigelser”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Især ønsker han at gøre noget ved en mere afslappet holdning blandt nogle kvinder, hvad angår krav om at gå med hijab.

Ifølge lovgivning, der blev indført efter den islamiske revolution i 1979, skal kvinder tildække deres hår i det offentlige rum.

Men især i storbyer som hovedstaden Teheran er det ikke alle, der følger lovgivningen.

– Jeg har beordret rigsadvokaten og alle anklagere i landet til at bede sikkerheds- og politimyndigheder om at identificere organiserede udenlandske aktiviteter i forbindelse med sociale afvigelser og forelægge dem for retsvæsnet, siger Ejei ifølge avisen Etemad.

– Fjendens bestræbelser kan ses i spørgsmålet om nøgenhed og manglende overholdelse af hijab-krav, fortsætter han.

Generelt henviser begrebet “nøgenhed” til påklædning, som ikke anses for at være passende.

Ifølge nyhedsbureauet AFP går mange kvinder i de større byer rundt uden tildækning på hovedet – nogle med jeans og sneakers på – og tendensen er blevet heftigt debatteret blandt konservative i Iran.

Fænomenet er blevet mere synligt siden de omfattende demonstrationer, der fulgte i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død i 2022. Hun døde i politiets varetægt efter at være blevet anholdt for at have forbrudt sig mod regler om påklædning.

Den iranske regeringstalskvinde Fatemeh Mohajerani lægger sig i sagen mere på linje med den moderate præsident, Masoud Pezeshkian.

– Vi kan bestemt ikke håndhæve over for individer, at man skal gå med hijab, sagde hun.

Præsident Masoud Pezeshkians regering afviste sidste år at implementere en lov, der ville have øget straffen for ikke at gå med hijab markant.

I de seneste måneder har myndigheder flere gange lukket caféer og restauranter, fordi de ikke håndhævede hijabregler eller havde skænket alkohol.

AFP

Avis: Apple leder efter ny administrerende direktør

Den amerikanske it-virksomhed Apple intensiverer jagten på at finde en afløser for sin administrerende direktør, Tim Cook, der potentielt kan være væk fra virksomheden næste år.

Det skriver den britiske avis The Financial Times.

John Ternus, der er Apples vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling, er ifølge kilder tæt på avisen favorit til at overtage posten.

Tim Cook overtog Steve Jobs’ stilling i august 2011 grundet sidstnævntes kræftsygdom.

Ifølge kilderne, der har tæt kendskab til Apple, har udskiftningen ikke noget at gøre med Apples nuværende præstationer.

Det forventes ifølge avisen, at der vil være et stort salg af iPhones i slutningen af året.

Virksomheden vil højst sandsynligt ikke udpege en ny administrerende direktør før sin næste regnskabsaflæggelse i slutningen af januar, der dækker julesalgsperioden, skriver avisen.

Apple har ikke ønsket at kommentere artiklen fra The Financial Times.

65-årige Tim Cook sagde i en podcast med sangerinden Dua Lipa i 2023, at han ønskede, at hans efterfølger skulle findes internt i Apple, og at virksomheden havde klare planer for hans efterfølger.

– Jeg elsker at være der, og jeg kan ikke forestille mig mit liv uden at være der, så jeg bliver der et stykke tid endnu, sagde han.

I slutningen af oktober kom det frem, at Apple havde omsat for 416 milliarder dollar i det forgangne regnskabsår mod 391 milliarder dollar året før.

Ifølge finansmediet MarketWire gik salget af iPhones en smule dårligere, end analytikere havde forventet. Analytikere havde forventet, at salget ville runde 49,3 milliarder dollar i kvartalet, men ifølge regnskabet solgte Apple iPhones for 49,02 milliarder dollar i kvartalet. Det er over 300 milliarder kroner.

Siden Tim Cook overtog posten som administrerende direktør, er techgigantens markedsværdi steget fra omkring 350 milliarder dollar i 2011 til 4000 milliarder dollar i oktober 2025.

Techgiganterne Nvidia og Microsoft nåede samme milepæl tidligere på året.

Venstre-kandidat trækker sig på grund af sag om seksuelt overgreb

Jesper Kaaslev Juul Lunde, der er kandidat for Venstre til kommunalvalget i Nyborg, trækker sig som kandidat kort før valgdagen 18. november.

Det sker, efter at B.T. har henvendt sig til Jesper Kaaslev Juul Lunde om en fængselsdom for seksuelle overgreb mod en 13-årig, da Jesper Kaaslev Juul Lunde selv var 17 år.

B.T. har fået indsigt i domsudskriftet fra Landsretten i 2016.

– For mange år siden afsonede jeg en dom for krænkelse og seksuelt overgreb mod en 13-årig.

– Det er en sag, der stammer fra 2014, da jeg selv var 17 år. Jeg har forsøgt at lægge sagen fra mig, men selv om det er mange år siden, vil et medie nu omtale sagen.

– Jeg er dybt berørt af situationen, og jeg er rigtig ked af det. Denne sag overskygger mit kandidatur til Nyborg Byråd, og derfor har jeg valgt at trække mig som kandidat, skriver 29-årige Jesper Kaaslev Juul Lunde på Facebook.

Jesper Kaaslev Juul Lunde sidder ikke i Nyborg Byråd i forvejen. Selv om han trækker sig som kandidat, så kan vælgerne stadig sætte deres kryds på ham tirsdag, da hans navn allerede figurerer på stemmesedlen.

Ifølge B.T. blev Jesper Kaaslev Juul Lunde idømt halvandet års ubetinget fængsel for som 17-årig at have begået seksuelle overgreb mod en 13-årig dreng, han var i plejefamilie med.

B.T. skriver, at mediet fredag rettede henvendelse på byrådskandidaten. Senere samme aften skrev han på Facebook. Mediet skriver, at det forgæves har forsøgt at få et interview med Jesper Kaaslev Juul Lunde.

Venstre er et stort parti i Nyborg. Kenneth Muhs (V) har været borgmester i tre valgperioder, og han fik 33,61 procent af alle stemmer i kommunen ved seneste kommunalvalg i 2021. Det placerede ham som nummer tre på listen over de mest populære borgmestre i landet.

Desuden opnåede Venstre 14 mandater og dermed absolut flertal ved 2021-valget. Absolut flertal indebærer, at et politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne.

Trump trækker støtte til kongresmedlem og kalder hende gal

USA’s præsident, Donald Trump, trækker støtten til det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene.

Det skriver han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, hvor han kalder hende en “galning” og beskylder hende for hele tiden at “beklage sig, beklage sig, beklage sig”.

– Hun er kommet langt ud på venstrefløjen, siger Trump i opslaget.

Taylor Greene, der tidligere har markeret sig som stor Trump-støtte, har i de seneste uger kritiseret Det Republikanske Partis kurs under den føderale nedlukning.

Som reaktion på Trumps opslag skriver hun, at han forsøger at lægge pres på andre republikanere.

Formålet er ifølge Greene at “intimidere” dem før en afstemning næste uge om frigivelse af dokumenter vedrørende den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– Det er virkelig forbløffende, hvor hårdt han kæmper for at stoppe Epstein-dokumenterne i at komme ud, og at han rent faktisk går så langt, skriver hun.

På den anden side siger Trump, at Greene er blevet sur over, at han sendte hende en meningsmåling.

Den viste angiveligt, at hun havde en meget lille chance for at vinde en valgkamp om en senatsplads eller guvernørpost uden støtte fra ham.

– Hun har fortalt mange mennesker, at hun er oprevet over, at jeg ikke svarer på hendes opkald, skriver Trump.

– Men med 219 kongresmedlemmer, 53 senatorer, 24 kabinetsmedlemmer, næsten 200 lande og et i øvrigt normalt liv at leve så kan jeg ikke svare på en rablende galnings opkald hver dag, fortsætter præsidenten.

Imens afviser Taylor Greene at have ringet til Trump. Hun deler dog nogle sms’er om Epstein-dokumenterne, som hun ifølge eget udsagn har sendt til Trump. Hun siger, at Trump “lyver” om hende.

Onsdag var Greene ifølge nyhedsbureauet Reuters en af blot fire republikanere i Repræsentanternes Hus, der sluttede sig til Demokraterne og bakkede op om en anmodning om en afstemning om frigivelse af Epstein-dokumenterne.

Greene blev tidligere på året det første republikanske kongresmedlem, der omtalte krigen og den humanitære krise i Gaza som et “folkedrab”.

Den føderale nedlukning blev afsluttet tidligere på ugen.

Drenge i 9. klasse får lavere karakterer end piger

Drenge i 9. klasse i alle landets kommuner halter efter pigerne på samme klassetrin.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, hvor det fremgår, at drengenes karaktergennemsnit på tværs af landet er lavere end pigernes i 9. klasse.

Forskellen mellem piger og drenge gør sig gældende i alle kommuner og 94 procent af analysens 949 folkeskoler, efterskoler og frie og private grundskoler.

Karaktergennemsnittet er beregnet som et vægtet gennemsnit på tværs af de seneste tre skoleår.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm understreger, at piger og drenge er lige godt begavede.

Derfor bekymrer analysens tal ham.

– Når drengene er så meget bagud, så betyder det altså, at vi har et kæmpe talentspild. Drengene kan og bør være kommet ud med højere karakterer og dermed bedre forudsætninger. Det kalder i den grad på handling, siger han i en pressemeddelelse.

Der er store forskelle på tværs af landet og på tværs af skolerne.

I Vejen, Skive og Assens får pigerne i gennemsnit 1,2 til 1,3 procentpoint mere end drengene.

I den modsatte ende er drengene meget tæt på pigerne i Glostrup og på Bornholm, hvor pigerne er 0,2 point foran.

Storsyngende publikum hjælper Seebach med at hive stjerner i land

Rasmus Seebach indledte fredag aften en knap to timer lang hitparade i Royal Arena i København med at blive sænket ned fra loftet til sangen “Lidt i fem”.

Anmeldere bemærker, at den 45-årige kunstner under hele koncerten leverede hit på hit, hvilket tilsyneladende ræsonnerede hos publikum.

Til trods for at Jyllands-Postens anmelder i begyndelsen af koncerten noterede sig, at der var “noget uldent over anslaget i Rasmus Seebachs koncert”, lod det ikke til at påvirke det fremmødte publikum.

– Sangeren fik uvurderlig assistance og blev tilgivet meget, skriver anmelderen og tilføjer:

– Det var et korarrangement på amfetamin, og det spillede hovedpersonen så grundigt af scenen, at hverken han eller hans publikum behøvede at bekymre sig om hans egen begrænsede formåen, lyder det i Jyllands-Posten, hvor der bliver kvitteret med fire ud af seks stjerner.

Berlingskes anmelder, der skriver, at den lange hitparade til tider overstimulerede en kende, understreger, at Rasmus Seebach med sin musik og væsen skaber et fælles “vi”.

– Rasmus Seebach hitter hos hele familien Danmark i øjenhøjde. Og omvendt. For “Ralle” er en af vor egne, skriver Berlingskes anmelder, der giver fem ud af seks stjerner.

Netop aldersdiversiteten i publikum stod også ud for Politikens anmelder, der kalder publikum “landets største fælleskor i form af et aldersmæssigt galopperende diverst publikum”.

Her hiver Seebach også fire ud af seks stjerner hjem for aftenen, hvor der var euforisk stemning i luften allerede fra anden sang, skriver anmelderen.

– Havde man lagt sit snobbede overjeg i garderoben, kunne man snildt få noget i øjet undervejs. Som på “Den jeg er”, der er sådan en sang, man kan lytte til, mens man tilgiver sine forældre, lyder det fra anmelderen.

Hos Ekstra Bladet er anmeldelsen dog lidt mere lunken. Her får Seebach tre ud af seks stjerner. Men publikums medvirken i koncerten er dog også bemærket.

– Publikum viftede med armene, så de sagtens kunne dirigere fly ned lidt længere ude på Amager.

Ifølge anmelderen fremstod Seebach “underligt nervøs og famlende”.

– Sangeren fandt sig aldrig rigtigt til rette i et uskønt funklende udstyrsstykke af en sceneproduktion, lyder det i anmeldelsen af showet, som bliver kaldt “overlæsset”.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]