Seneste nyheder

1. oktober 2026

Statsministeren skal møde kong Frederik klokken 10.15

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal mødes med kong Frederik onsdag klokken 10.15, hvor hun vil orientere kongen om resultatet af folketingsvalget samt om den parlamentariske situation.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Det er forventningen, at statsministeren på mødet vil indgive regeringens afskedsbegæring. Gør hun det, er det normalt sådan, at statsministeren samtidig opfordrer kongen til at indkalde partierne, der er blevet valgt ind i Folketinget.

Så kan en kongerunde indledes.

Her peger hvert parti på, hvem de mener, der bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes. Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

Der skal nogle gange flere kongerunder til, før der kan dannes en regering.

Det kan også meget vel blive tilfældet denne gang, hvor flere partiledere, herunder Mette Frederiksen, har sagt, at det ser svært ud.

– Der er ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at danne en regering, sagde hun natten til onsdag i en tale til Socialdemokratiets valgfest på Christiansborg.

Ved tirsdagens folketingsvalg blev der ikke skabt et flertal bag nogen af de traditionelle blokke. Både rød og blå blok ser derimod ud til at være afhængige af Moderaternes mandater.

Partier i denne situation kaldes typisk kongemagere, fordi de kan vælge, hvem der får regeringsmagten.

Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater, og blå blok har 77 mandater.

Et flertal i Folketinget kræver 90 mandater. En regering behøver ikke at have et flertal bag sig. Den må bare ikke have et flertal imod sig.

Selv om både statsministeren og partilederne for Folketingets partier skal lægge vejen forbi kongen, og selv om det kaldes en kongerunde, har kong Frederik ingen reel magt eller indflydelse i forbindelse med processen.

Hans rolle er derimod af formel karakter. Det er den, selv om kongerunderne er blevet mere indviklede med tiden, hvor flere partier sætter betingelser for at pege på en bestemt forhandlingsleder.

Det kan være, at vedkommende skal undersøge muligheder for en bred regering, mens andre kræver muligheden for en smal regering undersøgt. Det kan også være krav til, hvilken politik en kommende regering skal føre.

Den danske præsident for Højesteret har i bogen “Dansk statsret” beskrevet, at den parlamentariske historie vidner om, at der kan være mangeartede hensyn bag, hvem partierne peger på, “herunder også et ønske om at vinde tid, spille andre partier af banen eller i det hele taget kaste grus i maskineriet”.

Leder for Alternativets folketingsgruppe ryger ud af Folketinget

Helene Brydensholt, der siden 2023 har været forperson for Alternativets folketingsgruppe, er ikke blevet genvalgt til Folketinget.

Det skriver hun på Facebook morgenen efter valget.

– Øv, øv. Den gik ikke. Alternativet har mistet sit mandat i Nordsjælland, og det betyder, at jeg skal forlade Folketinget.

– Den skal lige synke ind. Der er så meget, jeg gerne ville have arbejdet videre for. Børnene. Flygtninge. Dyrene. Voldsudsatte kvinder. En grøn fremtid, skriver Helene Brydensholt.

Hun har været medlem af Folketinget siden 2022.

Efter valget tirsdag har Alternativet fem mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på et mandat.

Med 2,6 procent af stemmerne kom partiet lige over spærregrænsen og er det næstmindste parti i Folketinget.

Kun Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen i spidsen er mindre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt Novo-middel viser reduktion i vægt og blodsukker i Kina

Novo Nordisk har onsdag morgen fremlagt data fra et studie af et nyt lægemiddel, som selskabet er ved at udvikle med det kinesiske selskab United Biotechnology.

Studiet er blevet gennemført i Kina på deltagere med type 2-diabetes.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Deltagerne oplevede i gennemsnit et fald i blodsukkerniveauet på 2,16 procent efter 24 uger og et vægttab på 9,8 procent.

Reduktionen i både blodsukkerniveau og vægttab var større med det nye middel end med placebo og semaglutid.

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic og vægttabsmiddel Wegovy.

Der er tale om et fase 2-studie af midlet UBT251.

I fase 2-studier testes et lægemiddel på en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger.

Denne fase kaldes fase 3.

Lægemidlet UBT251 er en såkaldt triple agonist, som virker ved at aktivere tre forskellige receptorer.

I sidste måned fremlagde Novo Nordisk ligeledes et fase 2-studie af UBT251.

Studiet blev dengang også gennemført i Kina, men på overvægtige personer, som ikke har type 2-diabetes.

Her viste data, at deltagerne i gennemsnit oplevede et vægttab på op til 19,7 procent på 24 uger.

– Efter de nylige positive resultater fra fase 2-data hos personer med overvægt eller fedme er vi opmuntrede over resultaterne af dette forsøg, som også demonstrerer potentialet i UBT251 hos en population med type 2-diabetes, siger Martin Holst Lange, forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk, i meddelelsen.

Novo Nordisk indgik i marts 2025 en aftale med United Biotechnology, som giver det danske medicinalselskab rettighederne til at udvikle, producere og sælge UBT251.

Det kinesiske selskab har dog beholdt rettighederne til midlet i Kina, Hongkong, Macao og Taiwan.

Da aftalen blev indgået, lød det, at Novo Nordisk betalte 200 millioner dollar – svarende til knap 1,3 milliarder kroner – for rettighederne.

Letland og Estland melder om ukrainske dronehændelser i luftrum

En drone er fløjet ind i Letlands luftrum, hvorefter den er styrtet ned.

Det skriver Letlands forsvarsministerium onsdag morgen i en udtalelse.

– Luftvåbnet har identificeret et udenlandsk ubemandet luftfartøj, der er trængt ind i det lettiske luftrum fra Rusland, skriver ministeriet.

Tidligere lød det, at der var tale om en russisk drone, men selv om dronen kommer fra Rusland, er den dog ifølge Letlands præsident, Edgars Rinkevics, ukrainsk.

Det siger han ifølge det lokale medie LSM, skriver Reuters.

Der er hverken sket skader på civile eller civil infrastruktur, lyder det fra ministeriet.

– Der er ikke identificeret yderligere trusler mod civilbefolkningens sikkerhed og det lettiske luftrum, skriver ministeriet.

Ligeledes er en drone fra Rusland trængt ind i Estlands luftrum, hvor den har ramt en skorsten på et kraftværk, siger landets interne sikkerhedstjeneste (ISS) ifølge det estiske medie ERR.

Også den er ifølge landets myndigheder ukrainsk, og var ligeledes en del af et angreb mod Rusland, skriver Reuters.

Ifølge landets anklagemyndighed var dronen derfor ikke bevidst rettet mod kraftværket ved navn Auvere.

Dronen var heller ikke rettet mod Estland generelt, lyder det fra myndigheden ifølge ERR.

Auvere-kraftværket ligger i den nordøstlige del af landet tæt på grænsen til Rusland.

Meldingen fra Letland kommer dagen efter, at en drone styrtede ned i Litauen.

Ifølge Reuters styrtede dronen ned tæt på byen Varena i den sydlige del af landet, og ingen personer kom til skade, ligesom der heller ikke var meldinger om ødelæggelser efter styrtet.

Dronen skulle være ramt ned i en sø.

Landets premierminister, Inga Ruginiene, oplyste efterfølgende på et pressemøde, at dronen, som havde trængt ind i landets luftrum, var ukrainsk.

– Det var relateret til en mission, som ukrainerne var i gang med den nat målrettet Rusland, og vi kan allerede sige, at det var en drone på afveje, sagde Ruginiene ifølge Reuters.

Flere europæiske lande, som ligger tæt på Rusland og Ukraine, har oplevet, at droner er faldet ned eller trængt ind i deres territorium, siden krigen i Ukraine startede.

Derudover har flere lande desuden oplevet at få krænket deres luftrum med russiske militærfly.

Moderaternes Engel-Schmidt: Tænk jer om før valg af kongelig undersøger

Moderaterne har brug for at tænke sig om en ekstra gang, inden partiet går til kong Frederik og peger på, hvem det mener, der skal stå i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.

Det siger kulturminister og medlem af Moderaterne Jakob Engel-Schmidt til DR morgenen efter folketingsvalget.

– Og det vil jeg opfordre mange af de andre partiledere til også at gøre.

– Lars Løkke har stillet sig til rådighed som kongelig undersøger, skulle der være et ønske om det. Vi har brug for at tænke os om en ekstra gang, før vi er klar til at fortælle, hvem der står på vores seddel, siger Jakob Engel-Schmidt.

Han henviser til den seddel, hvorpå der skal stå, hvem partiet peger på som kongelig undersøger. Sedlen skal gives til kabinetssekretæren på Amalienborg, som overdrager den til kong Frederik.

Kongen skal udpege den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger efter valget.

Inden valget meddelte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at han gerne stiller sig til rådighed som kongelig undersøger.

Han gjorde det dog også klart, at han ikke er statsministerkandidat.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet viser udmeldingen fra Jakob Engel-Schmidt, at Moderaterne er i gang med at afsøge mulighederne for, hvem der kan blive kongelig undersøger.

For selv om midterpartiet har en gunstig position efter valget, hvor hverken rød eller blå blok kan danne et flertal, er det ikke entydigt, hvem partiet skal pege på som leder af regeringsforhandlingerne.

– De afsøger mulighederne og begynder at snakke indbyrdes om, hvordan det kan falde ud. Det er ret klart, at der heller ikke fra deres side af bordet er en entydig måde at gøre det på, siger Kasper Møller Hansen.

Hvert parti skal give sit bud på en kongelig undersøger, og den, der kan samle størst opbakning, bliver forhandlingsleder.

Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater og blå blok har 77 mandater.

Da det er uvist, hvem Moderaterne vil pege på som statsminister, er der dagen efter valget ingen vished om, hvem der vil kunne samle en regering. Valgresultatet har derfor givet Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen en central rolle i de forestående regeringsforhandlinger.

Medier verden over beretter om uklart folketingsvalg i Danmark

Det danske folketingsvalg er onsdag endt på forsiden af en lang række netmedier verden over.

Det gælder blandt andre BBC, The Guardian, CNN, New York Times, NRK i Norge og SVT i Sverige.

CNN skriver blandt andet, at valget endte med et “uafklaret resultat”.

Mediet peger på, at valgkampen snarere har fokuseret på “dagligdagens problemer snarere end hendes (statsminister Mette Frederiksen, red.) håndtering af krisen omkring den amerikanske præsident, Donald Trumps, ambitioner over for Grønland”.

BBC omtaler “Socialdemokratiets svageste valgresultat i mere end 100 år”, men mener, at Mette Frederiksen “stadig har en chance for at blive ved magten i en tredje periode”.

– Men Danmark styres typisk af koalitionsregeringer, så hårde forhandlinger, som kan tage dage eller uger, truer nu, lyder det.

Hos NRK og SVT noterer man, at udenrigsminister og formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen (M), indtager en nøgleposition i forhold til at afgøre, hvordan en kommende regering skal skrues sammen.

“Han kan bestemme, hvem der skal være Danmarks næste statsminister,” lyder overskriften hos SVT.

Mediet skriver, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne vil spille en rolle som “bølgebryder”, der kan afgøre, hvordan en kommende regering skrues sammen.

Moderaterne fik 7,7 procent af stemmerne og 14 mandater ved tirsdagens folketingsvalg.

De 14 mandater kan blive afgørende i en regeringsdannelse, da hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal uden partiet.

Resultatet viser 84 mandater til rød blok og 77 til blå blok.

Mindst ni personer meldes dræbt under angreb i det sydlige Libanon

Mindst ni personer meldes onsdag dræbt under israelske luftangreb i det sydlige Libanon.

Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, tidligt onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

NNA skriver med henvisning til Libanons sundhedsministerium, at fire personer blev dræbt i et israelsk angreb på byen Aadloun, mens yderligere to personer blev dræbt under et angreb på en lejlighed i flygtningelejren Mieh Mieh.

Tidligere på natten skrev det statslige libanesiske nyhedsbureau, at mindst tre personer var blevet dræbt under et israelsk angreb mod byen Habboush, der ligeledes ligger i den sydlige del af Libanon.

I en udtalelse skriver IDF, at soldater har ødelagt et våbenlager, og at luftvåbnet har dræbt flere såkaldte terrorister, der forsøgte at flygte fra stedet.

Militæret siger desuden, at israelske soldater har ødelagt flere kommandocentre med våben tilhørende Hizbollah.

Hizbollah siger samtidig, at medlemmer af militsen har gennemført en række angreb mod israelske soldater i det sydlige Libanon og i Israel.

Der er tidligt onsdag morgen ikke umiddelbart meldinger om hverken dræbte israelske soldater eller civile i Israel.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten, da den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at affyre raketter mod Israel den anden marts.

Israel har i de seneste dage skruet op for angrebene i Libanon.

Tirsdag sagde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil tage kontrol over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden.

Katz beskrev området som en “sikkerhedszone”, som Israel vil tage kontrol over.

Canada og Frankrig har sidenhen kritiseret de israelske planer om at tage kontrol med et område i Libanon.

– Vi opfordrer på det kraftigste de israelske myndigheder til at afstå fra sådanne landoperationer, som vil få alvorlige humanitære konsekvenser, sagde den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, tirsdag til AFP.

18 millioner mennesker så comeback-koncert med K-popstjerner

Omkring 18,4 millioner mennesker verden over så med på Netflix, da comeback-koncerten med den sydkoreanske popgruppe BTS blev livestreamet lørdag.

Det oplyser streaminggiganten.

Koncerten fandt sted på Gwanghwamun-pladsen i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Den direkte livekoncert nåede den ugentlige top-10 på Netflix i 80 lande og indtog førstepladsen i 24 lande, oplyser selskabet.

BTS har holdt pause siden 2022, fordi K-popgruppens syv medlemmer har skullet aftjene værnepligt i Sydkorea.

Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i landet.

Koncerten i Seoul tiltrak ifølge popgruppens pladeselskab mere end 100.000 fans.

De forventningsfulde BTS-tilhængere viftede med et hav af lysstænger og sang med på gruppens hits, mens de holdt deres telefoner oppe for at filme koncerten. Flere storskærme gjorde det muligt for publikum at følge med.

Omkring 15.000 politibetjente og sikkerhedsfolk blev indsat til koncerten, hvor veje var afspærret.

K-pop-bandet udgav i fredags det nyeste album “Arirang”. Det solgte fire millioner eksemplarer på første dag, oplyser BTS’ pladeselskab.

De sydkoreanske megastjerner tager den 9. april på verdensturné. De begynder i Goyang i Sydkorea.

BTS har planlagt 82 koncerter i 34 byer i Asien, Nordamerika, Europa og Latinamerika. Billetter til koncerterne i Sydkorea, Nordamerika og Europa blev udsolgt inden for få timer. BTS kommer ikke til Danmark.

Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.

K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.

Den globale udbredelse af genren tog for alvor fart i 2012 med “Gangnam Style” lavet af PSY. I årene efter tog BTS genrens popularitet til nye niveauer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som “Dynamite” og “Butter”.

AFP

IA og Naleraq snupper Grønlands to mandater i Folketinget

Partierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Naleraq får de to grønlandske mandater i Folketinget.

Det viser det endelige resultat fra Grønland ifølge de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

De to folketingsmedlemmer bliver Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja H. Nathanielsen fra IA.

Qarsoq Høegh-Dam er ifølge Sermitsiaq blevet valgets store stemmesluger. Han fik 4615 personlige stemmer, mens Naaja H. Nathanielsen, som er minister for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, fik 1953.

Ifølge KNR svarer Qarsoq Høegh-Dams personlige stemmetal til 21,6 procent af alle stemmer.

Naaja H. Nathanielsen siger til KNR, at hun er “superglad og stolt, og jeg er så opløftet over, at IA formår at blive det største parti igen”.

IA er størst med 28,6 procent af stemmerne, mens Naleraq fik 24,6 procent.

Det er endnu uvist, om de to mandater lander i rød eller blå blok.

Naleraq har ikke villet sige, hvem de peger på som statsminister. Og Naaja H. Nathanielsen vil over for DR, som er til stede ved IA’s valgfest, heller ikke røbe, hvem hun foretrækker.

– Det tager vi senere, siger hun til mediet.

Qarsoq Høegh-Dam siger til Sermitsiaq, at han er klar til at trække i arbejdstøjet.

– Nu handler det om at komme i gang med arbejdet. Jeg regner med at tage afsted så snart som muligt til Danmark, så jeg kan være med i møderne dér, siger han.

Siumut, som er gået meget tilbage ved valget, mistede i valgperioden deres ene mandat, da Aki-Mathilda Høegh-Dam, som er søster til Qarsoq Høegh-Dam, skiftede fra Siumut til Naleraq.

Ved tirsdagens valg er det dermed første gang, at Naleraq får et medlem i Folketinget efter et valg.

Siden folketingsvalget i 2001 har det ellers været IA og Siumut, der har siddet på de to grønlandske mandater i Folketinget.

Af den grønlandske valghjemmeside fremgår det, at Siumut er gået hele 21,3 procentpoint tilbage og lander på 16,4 procent af stemmerne.

De to nye folketingsmedlemmer afløser Aki-Mathilda Høegh-Dam og Aaja Chemnitz Larsen.

Dødstallet efter flyulykke i Colombia stiger til 69

Dødstallet efter en af Colombias værste flyulykker i mange år er steget til 69.

Det viser en opdateret opgørelse over antallet af omkomne.

Hercules-flyet styrtede mandag ned omkring en kilometer fra landingsbanen, efter at det var lettet fra byen Puerto Leguízamo nær grænsen til Peru.

Det colombianske militærfly havde i alt 126 personer samt ammunition om bord. 57 soldater blev såret i ulykken.

De sårede modtager behandling på forskellige hospitaler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også lokale beboere blev såret, da de skyndte sig til stedet for at redde de overlevende. De blev såret af ammunition, der eksploderede i vraget.

Årsagen til ulykken er ved at blive undersøgt.

Colombias præsident, Gustavo Petro, beskylder sin forgænger på posten, Iván Duque, for at have accepteret det, han kalder et skrotfly fra USA.

– Ekstremt dyre gaver. Vedligeholdelsen koster mere end et nyt fly – og hvor meget er de tabte liv værd? Spørgsmål: Hvorfor købte man et fly med 43 års tjeneste?, skrev præsidenten på det sociale medie X.

Han tilføjede, at han havde anmodet om at få Hercules-flyet udskiftet for et år siden.

Iván Duque har svaret igen med at kalde præsidenten ussel og uintelligent og opfordret ham til at gennemføre en grundig undersøgelse af flystyrtet.

Colombias forsvarsministerium har udelukket, at flyet styrtede ned på grund af angreb fra væbnede grupper, der opererer i området.

Den lokale guvernør i området, hvor flyet styrtede ned, har sagt, at lufthavnen i Puerto Leguízamo har haft flere problemer og har brug for investeringer.

Det nedstyrtede fly er et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

AFP

Delstat sagsøger Trump-administrationen efter drab i Minneapolis

Delstaten Minnesota har tirsdag sagsøgt den føderale regering i USA.

Delstaten kræver adgang til beviser i sagerne om to dødelige skudepisoder, hvor føderale betjente dræbte de amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i januar.

Søgsmålet er anlagt mod det amerikanske justitsministerium og USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Delstaten hævder, at Trump-administrationen har blokeret delstatens efterforskere fra at få adgang til centrale beviser og oplysninger relateret til skuddrabene.

Den 7. januar blev den 37-årige amerikaner Renée Good skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Senere samme måned blev 37-årige Alex Pretti dræbt på gaden af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Drabene udløste store protester i Minneapolis og andre amerikanske storbyer.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter.

Efter drabet på Alex Pretti besluttede en domstol midlertidigt, at føderale efterforskere ikke måtte destruere beviser i sagen. Det forbud blev senere ophævet af den samme dommer, som havde udstedt det.

Søgsmålet understreger konflikten mellem delstaten og Trump-administrationen om efterforskningen af skyderierne.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed siger, at alle skudepisoder først gennemgås af en relevant retshåndhævende myndighed.

Derefter foregår der en uafhængig gennemgang af skudepisoderne inden for immigrationsmyndigheden ICE eller det amerikanske grænsepoliti.

Ifølge talspersonen er undersøgelsen af drabet på Renée Good, som blev skudt i sin bil af en ICE-betjent, stadig under efterforskning.

Skuddrabet på Alex Pretti bliver efterforsket af USA’s forbundspoliti, FBI, siger talspersonen.

Reuters

Lars Boje langer ud efter blå blok: De har bevidst ignoreret mig

– Jeg skylder ikke nogen noget som helst.

Det slår Borgernes Partis formand, Lars Boje Mathiesen, flere gange fast, da han bliver interviewet efter at have holdt en tale for sit parti på Christiansborg.

Her langer ud efter resten af de borgerlige partier.

– Jeg er i hele den her valgkamp blevet holdt fuldstændig ud i strakt arm af samtlige partier, der kalder sig blå.

– Jeg har ikke sagt et eneste dårligt ord om dem overhovedet. De har bevidst valgt at ignorere mig som en eller anden dårlig udgave af Paradise Hotel. Jeg skylder ikke nogen noget som helst, siger Lars Boje.

Borgernes Parti er natten til tirsdag blevet det nyeste parti i Folketinget.

Med 2,1 procent af stemmerne får partiet fire mandater, hvor Lars Boje Mathiesen ventes at tage mandatet i Østjyllands Storkreds.

– Jeg er virkelig virkelig stolt. Og jeg vil gerne sende tusind tak til alle de danskere, der har haft modet til at støtte noget nyt. Det er ikke altid let at gå forrest, siger partiformanden.

Lars Boje slår fast, at partiet “kommer til at give den gas” på Christiansborg.

– Hvis man kender noget til mig, og ved hvordan jeg giver den gas, så prøv at forestil jer, når vi bliver flere.

Første opgave for partiformanden bliver dog et besøg hos kongen en gang onsdag, hvor han skal pege på en kongelig undersøger.

Men her er der færre ord at hente hos Lars Boje.

– Det får vi at se i morgen. Det kommer jeg ikke til at udtale mig om nu.

Ud over et mandat i Østjyllands Storkreds har Borgernes Parti også sikret et mandat i Sydjylland, Sjælland og Nordsjælland.

Borgernes Parti blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Mette Frederiksen ærgrer sig over historisk dårligt valgresultat

Det dårligste resultat ved et folketingsvalg siden 1903.

Det er det triste facit for Socialdemokratiet ved folketingsvalget.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at gå tilbage. Men det er et okay resultat, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Partiet får ved årets valg 21,9 procent af stemmerne og mister 12 mandater, så partiet nu har 38 mandater.

Ved valget i 2022 fik Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne.

Valgets tale i år er entydigt, at det ikke er til at komme uden om Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen, som får 14 mandater

– Resultatet ser lidt broget ud. Vi havde forventet at gå tilbage, for det er normalen, når man søger genvalg for tredje gang

– Men selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi ikke fik flere stemmer, siger Mette Frederiksen.

Det er nu tredje gang inden for mindre end to år, at vælgerne giver Socialdemokratiet stor tilbagegang under Mette Frederiksens ledelse.

Det skete også ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, hvor Socialdemokratiet led den ydmygelse at se SF blive det største parti.

Seneste valglussing kom i november sidste år ved kommunal- og regionalvalget, hvor Socialdemokratiet gik meget tilbage og mistede mange borgmesterposter.

Nu får Socialdemokratiet altså endnu en stor tilbagegang, som Mette Frederiksen i hvert fald delvist tilskriver SVM-regeringen.

– Særligt Socialdemokratiet og Venstre har betalt en høj pris ved dette valg, siger hun.

Venstre fik med blot 10,1 procent af stemmerne sit dårligste resultat ved et folketingsvalg nogensinde.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde tirsdag aften, at det “oplagte” for Venstre var enten at gå i opposition eller få Moderaterne til at indgå i det, som Troels Lund Poulsen kaldte en “blå midterregering”.

Venstre får det værste valgresultat i partiets historie

Venstre har med 10,1 procent af stemmerne fået det værste valg i partiets over 150 år lange historie.

Ved valget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

Men selv om Venstre med Troels Lund Poulsen i spidsen er gået tilbage ved tirsdagens valg, holder partiet fast i rollen som det største parti i blå blok.

Liberal Alliance så ellers i de første valgstedsmålinger ud til at overhale Venstre og blive størst i blå blok.

Liberal Alliance har fået 9,4 procent af stemmerne ved tirsdagens valg. Det er det bedste resultat, siden partiet blev stiftet i 2007.

På trods af Venstres historisk dårlige valgresultat bliver formand Troels Lund Poulsen alligevel modtaget med jubel og sang, da han ankommer til partiets valgfest på Christiansborg kort efter midnat.

– Jeg er rigtig glad for, at Venstre er blevet det største blå parti. Det er en rigtig god aften, jeg skal ind og fejre nu, lyder det fra formanden.

Fra scenen siger Troels Lund Poulsen, at han nu ser to oplagte muligheder for sig.

– En er, at vi får en blå midterregering, eller at vi går i opposition, hvor vi selvfølgelig vil søge indflydelse, siger han.

Dermed lægger Troels Lund Poulsen ikke op til at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet.

Indtil tirsdag var Venstres dårligste valgresultat fra 1987, hvor partiet fik 10,5 procent af stemmerne. Dengang var Uffe Ellemann-Jensen formand for partiet.

Partiets tilbagegang tirsdag betyder, blandt andet at politisk ordfører Jan E. Jørgensen ikke opnår genvalg.

Venstre har nemlig fået nul mandater i Københavns Storkreds, hvor Jan E. Jørgensen var opstillet.

Venstres politiske ordfører ryger ud af Folketinget

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, opnår ikke genvalg til Folketinget.

Ved valget tirsdag har Venstre fået nul mandater i Københavns Storkreds.

I 2022 fik Venstre to mandater, som gik til Jan E. Jørgensen og Linea Søgaard-Lidell.

Jan E. Jørgensen har siddet i Folketinget siden 2011.

Selv mener han, at nul mandater til Venstre i Københavns Storkreds langtfra er tilfredsstillende.

– Vi er nødt til at evaluere, om Venstre vil være et parti, også for mennesker der bor i Danmarks hovedstad, siger han.

Jan E. Jørgensen tilføjer, at han ikke mener, at det har været klogt, at der har været to statsministerkandidater i blå blok.

– Liberal Alliance har åbenbart ment, det var vigtigt at stemmemaksimere i stedet for at have én troværdig statsministerkandidat, siger han.

Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat på valgkampens første dag. Og Liberal Alliances Alex Vanopslagh har meldt sig klar til at blive statsminister, hvis Liberal Alliance blev det største blå parti.

Linea Søgaard-Lidell blev valgt til Folketinget for første gang i 2022. Hun opnår heller ikke genvalg.

For første gang nogensinde er Enhedslisten blevet det største parti i Københavns Storkreds.

Partiet har fået 16,6 procent af stemmerne ved valget tirsdag, mens Socialdemokratiet bliver næststørst med 15,3 procent af stemmerne.

Både Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF, og De Radikale får tre mandater i Københavns Storkreds.

Venstre har ved tirsdagens valg fået 10,1 procent af stemmerne, hvilket er det dårligste valg i partiets historie.

Trods tilbagegang fastholder Venstre positionen som det største parti i blå blok.

Liberal Alliance bliver næststørste blå parti med 9,4 procent af stemmerne.

På trods af Venstres historisk dårlige valgresultat blev formand Troels Lund Poulsen alligevel modtaget med jubel og sang, da han ankom til partiets valgfest på Christiansborg kort efter midnat.

Fra scenen sagde Troels Lund Poulsen, at han nu ser to oplagte muligheder for sig.

– En er, at vi får en blå midterregering, eller at vi går i opposition, hvor vi selvfølgelig vil søge indflydelse, lød det.

Dermed lægger Troels Lund Poulsen ikke op til at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet.

Stemmeprocenten falder endnu en gang og er den laveste siden 1990

84 procent af de stemmeberettigede vælgere fik sat et kryds ved tirsdagens folketingsvalg.

Det viser det endelige valgresultat.

Det skete enten ved at brevstemme eller ved at træde ind i stemmeboksen.

Stemmeprocenten er dermed 0,2 procentpoint lavere end ved det seneste folketingsvalg i 2022.

Det betyder også, at man skal helt tilbage til 1990 for at finde en lavere valgdeltagelse. Dengang lød stemmeprocenten på 82,9 procent.

Den hidtil laveste valgdeltagelse var dog i 1920, hvor 74,9 procent afgav deres stemme.

Omvendt fandt den højeste valgdeltagelse sted under krigen i 1943. Her valgte 89,5 procent af vælgerne at stemme.

Under det aktuelle folketingsvalg har lidt over 4,3 millioner vælgere haft muligheden for at pege på et parti eller en kandidat.

Det svarer til cirka syv ud af ti indbyggere.

For at være berettiget til at stemme ved folketingsvalg, skal man have dansk statsborgerskab og være myndig.

Af de 4,3 millioner stemmeberettigede er godt 224.000 førstegangsvælgere.

De fleste førstegangsvælgere er fyldt 18 år siden det seneste folketingsvalg, mens 8955 personer, som var myndige ved det seneste valg i 2022, har fået dansk statsborgerskab efterfølgende.

Førstegangsvælgerne udgør 5,2 procent af alle vælgere.

Moderaterne ender i drømmeposition med 14 mandater mellem blokkene

Med alle stemmer talt op står det klart, at Moderaterne formentlig får den rolle, som partiet har drømt om.

Partiet får 7,7 procent af stemmerne og 14 mandater ved tirsdagens folketingsvalg.

De 14 mandater kan blive afgørende i en regeringsdannelse, da hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal uden partiet.

Resultatet viser 84 mandater til rød blok og 77 til blå blok.

Formand for partiet Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på aftenen, at Moderaterne blev dannet for at bryde med fløjene i dansk politik.

– Det lykkedes vi med sidste gang. Det lykkes vi også med i dag, siger han og konstaterer, at “vi er blevet stående på midten”.

Det er mindre end de 9,3 procent, som partiet fik ved valget i 2022, men det betyder ikke så meget, eftersom Moderaterne som det eneste parti uden for de politiske blokke er umulige at komme uden om i en regeringsdannelse.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 kom partiet ind med 16 mandater, men i løbet af den nu afsluttede valgperiode har de tabt fire.

Det er sket som følge af det væld af sager, som opstod i partiet i valgperioden, hvor folketingsmedlemmer enten blev smidt ud eller selv gik.

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i sin tale ved Moderaternes valgfest, at regeringspartnerne Socialdemokratiet og Venstre er stormet ud mod hver deres fløj i valgkampen, og han opfordrer dem til at vende tilbage til midten.

– Jeg vil sige til Troels og Mette, som vi har haft et godt samarbejde med de seneste tre år. Prøv nu at kravle ned fra de træer, sagde han med henvisning til formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen og Venstres formand, Troels Lund Poulsen.

Tidligere på aftenen sagde Moderaternes folketingsmedlem Mohammad Rona, at det er “en drømmeposition og drømmescenarie for os at stå her og kunne være med til at afgøre hvordan og hvorledes”.

– For os har det altid handlet om at få indflydelse, sagde han.

Socialdemokratiet får sit dårligste valg siden 1903

Socialdemokratiet får 21,9 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

Det viser det endelige resultat lidt efter midnat.

Dermed står det klart, at partiet har fået sit dårligste valg siden 1903. Dengang lød opbakningen på 20,5 procent.

For Socialdemokratiet skriver folketingsvalget sig ind i en tendens, hvor mange vælgere har valgt at vende ryggen til partiet.

Det er således tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går mærkbart tilbage.

Det skete også ved EU-parlamentsvalget i 2024 og ved kommunal- og regionalvalget sidste år.

Ved samtlige valg er det Mette Frederiksen (S), der har været formand for partiet.

Under dette folketingsvalg har hun ikke udelukket noget på forhånd.

I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.

På trods af tilbagegangen bliver Socialdemokratiet igen det største parti, og der er langt ned til nummer to på listen.

SF bliver næststørst med 11,6 procent af stemmerne, og Venstre indtager en tredjeplads med en opbakning på 10,1 procent.

DF bliver mere end tredoblet ved folketingsvalget

Dansk Folkeparti bliver mere end tredoblet ved folketingsvalget.

Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op kort efter midnat.

Partiet får 9,1 procent af stemmerne, hvilket kan omsættes til 16 mandater.

Ved valget i 2022 endte partiet lige over spærregrænsen med 2,6 procent af stemmerne.

Mandatmæssigt er partiet desuden kun overgået af Socialdemokratiet, SF og Venstre.

Færøske folketingsmedlemmer har opnået genvalg

De to nuværende færøske medlemmer i Folketinget har opnået genvalg.

Der er tale om Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin.

Det skriver det færøske medie in.fo.

Dermed er de to mandater til Folketinget fra Færøerne på plads. Ved sidste valg var det også et mandat til hver af rød og blå blok.

Med 99 procent af stemmerne talt op, står rød blok til 84 mandater og blå blok til 77 mandater. Det er uden Færøernes og Grønlands i alt fire mandater.

Valget til Folketinget i Danmark har til dels været overskygget af, at færingerne skal til et andet valg 26. marts – altså to dage efter Folketingsvalget.

Der er nemlig valg til Lagtinget på Færøerne.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin – en pendant til Venstre – lagmand.

De grønlandske mandater til Folketinget i Danmark ventes ved midnat.

Siden 2001 er de grønlandske mandater faldet ud til rød bloks fordel. Det vil sige, at de i sidste ende har peget på en rød statsminister.

Det er dog uvist, om det er det samme, der kommer til at gøre sig gældende denne gang.

De to siddende folketingsmedlemmer fra Grønland, Aaja Chemnitz fra IA og Aki-Matilda Høegh-Dam, der blev valgt for Siumut, men senere skiftede til Naleraq, genopstiller ikke.

De har siddet i henholdsvis knap 7 og 11 år.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]