Seneste nyheder

Fire personer er blevet dræbt, og én er såret, efter at en person mandag har åbnet ild i et højhus i New York. Blandt de dræbte er en politibetjent.

Det oplyser New York Citys borgmester, Eric Adams, på et pressemøde med byens politi.

– Fem personer blev skudt i aften (mandag lokal tid, red.), og vi mistede fire personer i endnu en meningsløs voldshandling med skydevåben, siger Adams.

Den formodede gerningsmand er også død, siger Adams videre. Han døde af, hvad Adams betegner som et umiddelbart selvpåført skudsår.

Han skød sig selv i brystet, siger Jessica Tisch, der er politichef i New York City, på pressemødet. Han formodes at være den 27-årige Shane Devon Tamura. Han havde en historik med psykisk sygdom, siger hun.

– Hans motiv er stadig under efterforskning, og vi arbejder på at forstå, hvorfor han angreb netop det her sted, siger hun.

Hun understreger, at han arbejdede alene.

Hændelsen fandt sted i bydelen Manhattan i et højhus på Park Avenue få gader fra Grand Central Station.

Jessica Tisch fortæller, at lejerne i bygningen er kapitalfonden Blackstone, revisions- og konsulentfirmaet KPMG, ejendomsvirksomheden Rudin Management og sportsorganisationen NFL.

Gerningsmanden havde en M4-riffel med sig og begyndte at åbne ild, så ansatte og besøgende i bygningen måtte løbe for livet.

Der kom flere opkald til alarmcentralen omkring lokken 18.28 lokal tid, siger Jessica Tisch.

Den dræbte politibetjent havde fri og arbejdede i stedet som en del af bygningens sikkerhedspersonale. Betjenten var en 36-årig mand fra Bangladesh, lyder det fra Adams.

Politiet i New York rykkede hurtigt ud til bygningen midt på Manhattan, hvor der ifølge politiet klokken 18.40 foregik en skududveksling mellem den 27-årige gerningsmand og en politibetjent, skrev CNN tidligere på natten.

Herefter tog gerningsmanden turen til bygningens 33.-etage for at barrikadere sig.

Han lod en kvinde gå uskadt forbi under angrebet, da der kom en elevator op til 33.-etage, siger Jessica Tisch.

Han blev kort efter fundet død ude på trappeafsatsen – formentlig af en selvpåført skade.

Mandagens skyderi i New York er ifølge CNN det 254. masseskyderi i USA i år. Det viser en opgørelse fra organisationen Gun Violence Archive.

USA’s justitsministerium har mandag indgivet en klage om pligtforsømmelse mod distriktsdommeren James Boasberg, fordi han angiveligt har fremsat, hvad ministeriet betegner som upassende offentlige kommentarer om præsident Donald Trump.

Det skriver justitsminister Pam Bondi på det sociale medie X.

Hun uddyber ikke, hvilke kommentarer der skal være tale om.

Trump har tidligere udtalt sig kritisk om Boasberg og har kaldt ham korrupt.

Boasberg blokerede i marts for, at 252 venezuelanske migranter kunne udvises af Trump-administrationen med henvisning til den 227 år gamle lov Alien Enemies Act. Den er fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede efterfølgende i El Salvador.

Administrationen mente, at migranterne var medlemmer af banden Tren de Aragua. Det har migranternes familier afvist.

Migranterne blev overført til megafængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Mændene er efterfølgende blevet udleveret til Venezuela i en fangeudveksling med USA. De har berettet om tortur, seksuelt misbrug og servering af rådden mad i fængslet, som har plads til 40.000 indsatte.

Boasberg sagde i april, at Trump-administrationen tilsyneladende handlede i ond tro, da den trodsede blokeringen og alligevel sendte de tre fly afsted.

Advokater for de venezuelanske migranter bad retten om at gribe ind og forlængede forbuddet, som Boasberg havde indført.

Den gav desuden advokaterne ret i, at migranterne havde krav på en retfærdig proces og et varsel på omkring 24 timer før en eventuel deportation.

Trump har til gengæld anmodet om en rigsretssag mod Boasberg. Det blev afvist af den konservative højesteretspræsident John Roberts, som blev udpeget af republikanske George W. Bush i 2005.

Boasberg har endnu ikke reageret på meddelelsen om klagen.

30 mennesker har mistet livet omkring Kinas hovedstad, Beijing, på grund af kraftig regn og oversvømmelser.

Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tirsdag.

Regnen begyndte allerede hen over weekenden, men er det seneste halvandet døgn taget til i styrke.

Siden midnat natten til mandag er der faldet op til 543,4 millimeter i de bjergrige distrikter nord for Beijing.

28 personer er omkommet i Miyun-distriktet, mens to har mistet livet i Yanqing-distriktet.

80.322 beboere i og omkring Beijing er blevet evakueret af myndighederne, mens veje og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt. 136 landsbyer har været uden strøm siden midnat natten til mandag.

Sent mandag aften beordrede Kinas præsident, Xi Jinping, en stor eftersøgnings- og redningsindsats for at minimere dødstallet.

Mandag hævede Beijing sit varsel om regn og oversvømmelse til det højeste niveau. Samtidig blev beboere opfordret til ikke at forlade deres hjem.

Den kinesiske tv-station CCTV fortalte mandag, at flere beboere blev fanget på et plejecenter i Miyun-distriktet, efter at plejecenteret var blevet oversvømmet af regnvand.

Redningsfolk svømmede ind i bygningen, hvor vandet næsten havde nået loftshøjde. Det lykkedes dem at redde 48 beboere ud.

På beskedtjenesten WeChat cirkulerede der mandag billeder fra Miyun-distriktet af biler og lastbiler, der flød rundt på oversvømmede veje.

Kinas Centrale Meteorologiske Observatorium meddelte mandag, at den kraftige nedbør vil fortsætte i det nordlige Kina de næste tre dage.

Det nordlige Kina har de senere år oplevet rekordstore nedbørsmængder, hvilket har øget risikoen for oversvømmelser i regionens mange tætbefolkede storbyer.

Flere forskere peger på global opvarmning som årsagen til de øgede mængder af regn.

Reuters

Nordkorea har ingen intentioner om at føje et amerikansk ønske og afslutte landets atomvåbenprogram.

Det siger Nordkoreas leder Kim Jong-uns søster Kim Yo-jong til det nordkoreanske statsmedie KCNA.

– Ethvert forsøg på at benægte DPRK’s position som atomvåbenstat vil blive fuldstændig afvist, siger Kim Yo-jong.

DPRK er en forkortelse for Nordkoreas officielle navn, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Kim Yo-jong er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti.

USA kommer ifølge Kim Yo-jong ikke til at drage fordel af, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere har haft et godt indbyrdes forhold til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, hvis dialogen omhandler en nedrustning af Nordkoreas atomvåbenprogram.

I Trumps første første embedsperiode fra 2017 til 2021 mødtes Trump og Kim Jong-un tre gange.

– Hvis USA ikke accepterer, at virkeligheden har ændret sig og holder fast i den fejlslagne fortid, vil mødet mellem Nordkorea og USA forblive et håb fra amerikansk side, siger Kim Yo-jong.

Søsteren betegner Kim Jong-uns forhold til Trump som “ikke dårligt”.

Siden Trumps første præsidentperiode har Nordkorea blandt andet engageret sig i krigen i Ukraine ved at støtte Rusland.

Sidste år indgik Nordkorea og Rusland desuden en forsvarsaftale, hvor de to lande forpligter sig til at yde hinanden militær bistand, hvis et af landene invaderes.

Det Hvide Hus oplyser natten til tirsdag, at Trump er parat til at genoptage dialogen med Kim Jong-un med det formål at afruste Nordkorea for atomvåben, lyder det fra en unavngiven talsperson.

Da Trump og Kim Jong-un mødtes første gang tilbage i 2018, underskrev de to ledere en principaftale om, at den koreanske halvø skulle være fri for atomvåben.

Reuters

Israel vil arbejde sammen med internationale organisationer, europæiske lande og USA for at sikre store mængder nødhjælp til den palæstinensiske befolkning i Gazastriben.

Det meddeler premierminister Benjamin Netanyahus kontor mandag aften på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på mandagen sagde, at den højeste prioritet i Gaza er, at befolkningen får noget at spise.

– Israel vil fortsat arbejde sammen med internationale organisationer såvel som USA og europæiske lande for at sikre, at store mængder af humanitær hjælp flyder ind i Gazastriben, skriver Netanyahus kontor på X.

I sidste uge advarede mere end 100 hjælpeorganisationer om, at en alvorlig sultkatastrofe har ramt Gazas befolkning.

De seneste måneder er over 800 palæstinensere blevet dræbt, mens de har ventet på nødhjælp i Gaza.

Netanyahus kontor beskylder den militante gruppe Hamas for at stjæle nødhjælp fra Gazas befolkning. Det sker ofte ved at skyde på palæstinensere, skriver kontoret.

– Situationen i Gaza er vanskelig, og mens Israel forsøger at sikre leveringen af nødhjælp, så forsøger Hamas at give næring til opfattelsen af, at der er en humanitær krise, skriver Netanyahus kontor.

Hamas har ikke umiddelbart kommenteret dette.

Benjamin Netanyahus kontor mener, at Israel allerede har udvist en vilje til at få nødhjælp ind i Gaza.

Kontoret henviser til, at Israel søndag indførte et stop for militære aktiviteter i tre områder af Gazastriben fra klokken 10.00 til 20.00. Det drejer sig om områderne Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By.

Derudover har Israel udpeget humanitære korridorer, som kan benyttes mellem klokken 06.00 og klokken 23.00, så FN-konvojer kan levere mad og medicin til Gaza.

DMI varsler mandag aften, at et lavtryk med tilhørende nedbør tirsdag aften og natten til onsdag vil bevæge sig ind over Danmark.

Det kan betyde kraftig regn i Sydvestjylland og langs den jyske Vestkyst, nogle steder med lokale skybrud, skriver DMI på sin hjemmeside.

Der kan inden for 24 timer falde mellem 30 og 50 millimeter regn, og nogle steder mere. I Sydvestjylland kan der måske falde op mod 80 millimeter regn, skriver DMI.

Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog hos DMI, understreger, at prognosen har store usikkerheder. Hvis lavtrykket for eksempel flytter sig længere mod vest eller syd, kan meget af nedbøren ende i havet eller i det nordlige Tyskland.

– Prognoserne svinger rigtig meget, og der skal ikke ret meget til, siger hun.

Definitionen for skybrud er, at der skal falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Mette Wagner fortæller, at lavtrykket lige nu spreder nedbør i den nordlige del af Polen.

I løbet af natten vil lavtrykket bevæge sig mod nord til området omkring Stockholm, inden det tirsdag tager retning mod Danmark.

Lavtrykket forventes at ligge stort set stille over Danmark onsdag.

– Det ligner på nuværende tidspunkt, at der kan komme et nedbørsbånd fra tirsdag klokken 21 til onsdag klokken 23, siger Mette Wagner, som igen understreger usikkerheden ved prognosen.

I sidste uge var store dele af Danmark ramt af kraftig regn, nogle steder med skybrud.

Torsdag var der for eksempel skybrud omkring Esbjerg, hvor politiet frarådede folk at gå udenfor.

Det betød blandt andet, at Grøn-koncerten i Esbjerg måtte afbrydes, og arrangørerne måtte rømme festivalpladsen.

To israelske menneskerettighedsgrupper siger mandag, at Israel er ved at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza.

Der er tale om organisationerne Læger for Menneskerettigheder Israel og B’Tselem. De har begge udgivet rapporter, hvori de anklager regeringen for at stå bag et folkedrab.

B’Tselem har kaldt sin rapport Vores Folkedrab.

Det er første gang, at store israelske organisationer slutter sig til koret af internationale menneskerettighedsgrupper, der siger, at Israels handlinger i Gazastriben udgør et folkedrab.

Israel forsøger bevidst at ødelægge det palæstinensiske samfund, mener de to israelske grupper.

Siden oktober 2023 har det israelske militær udført omfattende angreb i Gaza. Samtidig har landet holdt grænserne lukket og blokeret for nødhjælp.

I dag er der udbredt mangel på mad i området, som har omkring to millioner indbyggere.

– Rapporten, som vi udgiver i dag, havde vi aldrig forestillet os, at vi ville være nødt til at skrive, siger Yuli Novak, direktør for B’Tselem.

– Gazas befolkning er blevet fordrevet, bombarderet og udsultet og har fået frataget deres menneskelighed og rettigheder, fortsætter hun.

Læger for Menneskerettigheder Israel fokuserer på sundhedsvæsnet i Gaza.

Det er blevet ødelagt på en kalkuleret og systematisk måde, lyder det fra organisationen.

Israels regering har konsekvent afvist, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

Mandag siger en talsperson for regeringen, at anklagen fra de to organisationer er uberettiget.

– Der er ingen hensigt, hvilket er afgørende for en anklage om folkedrab. Det giver simpelthen ikke mening for et land at sende 1,9 millioner tons nødhjælp – for det meste mad – hvis der er en hensigt om folkedrab, siger talspersonen David Mencer.

I FN-regi bruges ordet folkedrab om handlinger, der har til formål helt eller delvist at tilintetgøre en gruppe mennesker.

Det kan for eksempel være en etnisk eller religiøs gruppe.

Et folkeretligt forbud mod folkemord blev en del af FN’s konventioner i 1948.

Det skete i kølvandet på nazisternes folkedrab på europæiske jøder, der kendes som Holocaust.

Reuters

Tre personer er døde efter voldsomme oversvømmelser i det østlige Rumænien natten til mandag.

Det oplyser beredskabsstyrelsen i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Desuden er hundredvis af mennesker blevet evakueret, og tusindvis af boliger er blevet beskadiget.

Omkring 25 landsbyer i ni amter blev natten til mandag ramt af kraftig regn og vind.

Ifølge beredskabet rev vinden tage af huse. Træer væltede og blokerede trafikken på veje.

Videoer viser ifølge Reuters, at træhuse og biler blev ført væk af vandmasserne. Broer er også blevet ødelagt.

De værst ramte amter var Neamt og Suceava. Her gik to floder over deres bredder, hvilket resulterede i en 66-årig mands død.

To kvinder – en 85-årig og en 83-årig – blev senere også fundet døde. Beredskabet måtte bruge en gravemaskine til at hente et af ligene op fra en flod.

I Suceava er der ifølge den rumænske tv-station Digi24 flere områder, hvor der ikke er mobilsignal.

Derfor ved de lokale myndigheder ikke, hvor mange der har brug for hjælp.

Miljøministeriet i Rumænien har ifølge Reuters meddelt, at nogle floder steg til rekordhøje vandstande.

EU-Kommissionen foreslår at delvist suspendere Israels deltagelse i Horizon Europe-programmet, som giver finansiel støtte til forskning.

Forslaget omhandler konkret programmet European Innovation Council (EIC) Accelerator.

Her kan nye og mindre virksomheder søge om støtte til at udbrede innovative teknologier.

EIC Accelerator hører under Horizon.

Forslaget fra EU-Kommissionen kommer, efter at flere EU-lande har opfordret kommissionen til at lægge mere pres på Israel som følge af situationen i Gaza.

Det møder kritik fra Israel.

Landets udenrigsministerium skriver på X, at kommissionens anbefaling er forfejlet, ærgerlig og uberettiget.

– På et tidspunkt hvor Israel bekæmper jihadistisk terrorisme fra Hamas, vil en beslutning som denne kun gøre Hamas stærkere.

– Det vil derfor underminere muligheden for at opnå en våbenhvile og en aftale om at løslade gidslerne, lyder det i opslaget.

Det israelske udenrigsministerium skriver videre, at Israel vil gøre sit for at sikre, at EU-landene ikke siger ja til forslaget.

– Ligegyldig hvad vil Israel ikke give efter for pres, når det kommer til nationale interesser, skriver ministeriet.

Tidligere mandag fremgik det af en dagsorden, at EU-kommissærerne på et møde skulle diskutere forslaget. Og her er de altså blevet enige om at anbefale medlemslandene at delvist suspendere Israel fra Horizon.

Hvis EU’s medlemslande bliver enige om at gøre det, vil det være de første konkrete sanktioner fra EU mod Israel som følge af krigen i Gaza.

Det skriver netmediet Euractiv, som dækker europæisk politik.

En unavngiven embedsmand i EU siger til mediet, at forslaget er kommet, fordi EU ikke har set nogen reel forbedring af den humanitære situation i Gaza, hvor der er udbredt mangel på mad.

Det er på trods af, at Israel har lovet at lade mere nødhjælp komme ind det palæstinensiske område.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, beder mandag en domstol i delstaten Florida om hurtigt at få rigmanden Rupert Murdoch til at afgive vidneforklaring i den sag, som Trump har anlagt mod ham.

Trumps advokater vil have Murdoch til at afgive forklaring under ed inden for 15 dage.

De henviser til hans høje alder. Mediemogulen er 94 år.

Trump har sagsøgt Murdoch for ærekrænkelse i forbindelse med en artikel fra avisen Wall Street Journal, som Murdoch ejer gennem selskabet News Corp.

Artiklen blev udgivet 17. juli og omhandler en fødselsdagshilsen fra Trump til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Fødselsdagskortet indeholder ifølge Wall Street Journal en formodet tegning af en nøgen kvinde. Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på kortet står der:

– Tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed.

Hilsenen fik Epstein ifølge Wall Street Journal, da han fyldte 50 i 2003.

Trump har over for mediet afvist, at fødselsdagskortet er fra ham.

Trump har tidligere skrevet på det sociale medie Truth Social, at han havde advaret Wall Street Journal mod at bringe historien. Han har betegnet den som opdigtet.

Foruden Rupert Murdoch har Trump lagt sag an mod News Corp og datterselskabet Dow Jones, der udgiver Wall Street Journal.

Desuden har han sagsøgt to journalister fra avisen.

Det er den seneste udvikling i en sag, der trækker tråde til Jeffrey Epstein, og som har sat Trump under pres.

Under valgkampen i 2024 sagde Trump, at han ville overveje at offentliggøre dokumenter fra sagen mod Epstein, der døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for at smugle mindreårige piger.

Ifølge anklagerne blev pigerne misbrugt af Epstein og hans bekendte.

Angiveligt findes der en liste over Epsteins kunder, som Trumps bagland – Maga-bevægelsen – vil have gjort offentlig. De hævder, at flere prominente demokrater har været blandt Epsteins kunder.

Men anonyme kilder har berettet, at også Trump er nævnt i dokumenterne.

Tidligere på måneden lød det fra det amerikanske justitsministerium, at der ikke findes beviser for, at Epstein havde en liste med specifikke navne.

Efterfølgende er Trumps administration blevet beskyldt for at dække over detaljer om Epsteins forbrydelser.

Reuters

Det danske C25-indeks lukkede mandag med et lille fald på 0,4 procent efter en åbning i grønt.

Det sker, efter at en rammeaftale om handel mellem EU og USA blev offentliggjort søndag aften.

Aftalen indebærer blandt andet en told på 15 procent på europæiske varer i USA. EU pålægger ikke told på amerikanske varer.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, var der på forhånd lagt op til, at der ville komme en aftale mellem EU og USA om en told på 15 procent.

– Aktiemarkedet startede ud efter en weekend, hvor vi har haft en nyhed, der rykker. Og man tænker, at det bliver en dag med et lettelsens suk, for nu har vi klarhed og vished for virksomhederne, hvilket er positivt.

– Men virkeligheden er jo bare, at ofte så reagerer aktiemarkederne på forhåbningerne, og når det så bliver indfriet, så ser vi, at tingene falder lidt tilbage, siger han.

Ser man på de globale aktiemarkeder har de danske aktier haft en sværere dag.

Det skyldes blandt andet, at USA er et vigtigt marked for en lang række danske virksomheder, siger Jacob Pedersen.

– Og så har Trump jo sat kniven ind der, hvor det gør allermest ondt på de danske aktier. Det er en mulig medicinaltold og modstand mod grøn energi. Det er virksomheder, som er kernen af det danske aktieindeks, siger han.

Både Pandora og Zealand Pharma var blandt de selskaber i C25, der steg mest mandag med henholdsvis 1,8 og 0,8 procent.

Helt i top endte vaccineselskabet Bavarian Nordic, der mandag steg 2,2 procent efter et bekræftet købstilbud på 19 milliarder kroner. Storaktionæren ATP har dog afvist tilbuddet.

Carlsberg og Mærsk faldt mest med henholdsvis 3,1 og 2,1 procent.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks lukkede mandag med et fald på 0,2 procent.

– I Europa ser vi lidt det samme billede som i Danmark, men de falder lidt mindre end de danske. Og det er, fordi de danske selskaber er lidt mere udsatte i forhold til denne her handelskrig med USA, siger Jacob Pedersen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har 10-12 dage til at stoppe krigen i Ukraine, siger den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump advarede tidligere i juli om, at han ville indføre omfattende toldsatser på russiske varer, hvis der ikke blev indgået en aftale om at afslutte krigen i Ukraine.

Fristen, han satte den 14. juli, var 50 dage. Denne frist skulle efter planen udløbe den 2. september.

– Jeg vil sætte en ny deadline på omkring 10 eller 12 dage fra i dag. Der er ingen grund til at vente, vi ser bare ingen fremskridt, lød det mandag eftermiddag fra Donald Trump.

Her holdt han møde i Skotland med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Den amerikanske præsident udtalte yderligere ved mødet, at han er “meget skuffet” over Putins valg om fortsat at udføre luftangreb mod civile områder i Ukraine.

– Der ligger lig overalt på gaden, og jeg synes ikke, at det er måden at gøre det på. Så vi må se, hvad der sker med det.

– Jeg er ikke så interesseret i at tale med præsident Putin længere, sagde Donald Trump i forbindelse med mødet med Keir Starmer.

Trump er yderligere skuffet over, at Putin efter eget udsagn ikke overholder de aftaler, de tidligere har indgået.

– Vi troede, at vi havde afgjort det adskillige gange, og så går præsident Putin ud og begynder at affyre raketter mod en by som Kyiv og dræber en masse mennesker på et plejehjem eller sådan noget, sagde Trump.

Hans udtalelser mødes af kritik fra Dmitrij Medvedev. Han er tidligere russisk præsident og nu næstformand i landets sikkerhedsråd.

Medvedev mener, at Trump spiller et spil med ultimatummer.

– Hvert nyt ultimatum er en trussel og et skridt mod krig. Ikke mellem Rusland og Ukraine, men med hans eget land, siger Medvedev ifølge Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener derimod, at Trumps udtalelser kommer på det rette tidspunkt.

De viser, at han er opsat på fred, lyder det fra den ukrainske præsident.

Kinesiske Temu gør ikke nok for at forhindre, at der bliver solgt ulovlige produkter på handelsplatformen.

Det viser en indledende undersøgelse, som EU-Kommissionen står bag. Det skriver kommissionen mandag i en pressemeddelelse.

– Dokumentation viser, at der er høj risiko for, at europæiske forbrugere støder på ulovlige produkter på platformen, lyder det i meddelelsen.

EU-Kommissionen skriver ikke, hvilke konkrete produkter det drejer sig om.

Men i en af kommissionens undersøgelser fremgår det, at forbrugere “med stor sandsynlighed” vil finde produkter, der ikke overholder regler blandt produkter som babylegetøj og små elektroniske apparater.

Siden 2023 har europæiske forbrugere kunnet købe produkter fra Temu.

Blandt EU’s 27 medlemslande er der i gennemsnit 93,7 millioner aktive brugere på Temu hver måned.

Handelsplatformen er også populær i Danmark. Sidste år handlede hver tredje danske forbruger på Temu, og det var den næstmest benyttede netbutik – kun overgået af Zalando.

Kommissionens undersøgelse af den kinesiske handelsplatform fortsætter, lyder det i pressemeddelelsen.

Den højeste prioritet, når det kommer til Gaza, er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, at sørge for, at folk får noget at spise.

– Der er en masse folk, der sulter, siger Trump og tilføjer:

– Det er noget rod. De skal have mad og sikkerhed lige nu.

Meldingen fra Trump kommer under et pressemøde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i forbindelse med et møde i Skotland mellem de to ledere.

Her blev de to ifølge Starmer enige om behovet for en våbenhvile i Gaza.

– Det er en humanitær krise, ikke? Det er en absolut katastrofe. Jeg tror, at folk i Storbritannien er rystede over at se, hvad de ser på deres skærm, siger Starmer under pressemødet med henvisning til billeder af folk, der sulter i Gaza.

Starmer og Trump har holdt møde på den amerikanske præsidents golfresort Turnberry.

Her har de diskuteret situationen i Gaza, hvor Israel siden efteråret 2023 har udført talrige luftangreb og blokeret for nødhjælp.

Det er sket i kølvandet på Hamas-bevægelsens angreb i Israel i oktober 2023, hvor omkring 250 personer blev taget som gidsler.

En del af dem er stadig i Gaza, og Hamas er på det seneste blevet svære at tale med, siger Trump mandag.

Han diskuterer forskellige planer for at få gidslerne ud af Gaza med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger Trump.

Men han understreger altså, at nødhjælp er den højeste prioritet.

I den kommende tid vil USA samarbejde med andre lande om at sikre mere mad til Gaza.

– Vi kommer til at etablere madcentre, siger Trump og tilføjer, at de skal være uden hegn eller andre barrierer.

Søndag meddelte Israels militær, at der bliver indført pauser for militære aktiviteter i dagstimerne i Gaza By, Al-Mawasi og Deir al-Balah.

Militæret sagde samtidig, at der ville blive udpeget humanitære korridorer, så FN-konvojer kan levere mad og medicin.

Reuters

Kinas regering har indført et årligt tilskud til børnepasning på 3600 yuan – svarende til 3200 kroner – per barn, indtil det fylder tre år.

Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tilskuddet vil gælde i hele landet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Den statslige tv-station CCTV kalder tilskuddet for “en vigtig landsdækkende politik”, der vil “forbedre befolkningens velfærd”, skriver AFP.

– Det giver direkte kontante tilskud til familier over hele landet og bidrager dermed til at reducere omkostningerne ved at have børn, lyder det fra CCTV ifølge AFP.

Kina står midt i en demografisk krise, og befolkningstallet er faldet de seneste tre år.

Eksperter har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret om faldende fødselsrater som følge af den etbarnspolitik, som Kina førte fra 1979 til 2015.

Etbarnspolitikken blev indført i et forsøg på at bremse den massive befolkningstilvækst, som blev anset for at være en hindring for den økonomiske vækst i landet.

I 2010’erne blev det lovligt at få to børn, og siden 2021 har det været tilladt at få tre børn.

Ifølge Reuters har høje udgifter til både uddannelse og børnepasning samt usikkerhed på arbejdsmarkedet og en afmatning i økonomien medført, at færre unge kinesere i dag gifter sig og får børn.

I dag har Kina 1,4 milliarder indbyggere, men fremskrivninger fra FN viser, at landet i 2100 kan have 800 millioner indbyggere.

Det nye tilskud er et vigtigt signal fra den kinesiske regering, siger Emma Zhang, professor i demografi ved universitetet Yale. Men det kræver mere, hvis det skal ændre noget.

– Uden vedvarende strukturelle investeringer inden for områder som børnepasning, forældreorlov og jobbeskyttelse for kvinder vil fertiliteten formentlig forblive lav, siger hun ifølge Reuters.

I flere kinesiske provinser har man allerede indført tilskud, der skal få flere til at få børn.

I byen Hohhot får man et årligt tilskud på op til 100.000 yuan – næsten 90.000 kroner – når man har tre børn. Har man et eller to børn, er man berettiget tilskud på henholdsvis 10.000 og 50.000 yuan.

Ifølge AFP har mere end 20 provinser indført tilskud til børnepasning.

EU’s chefforhandler på handelsområdet, kommissær Maros Sefcovic, forsvarer handelsaftalen med USA.

Han kalder det “den bedste aftale, som vi kunne få under meget svære omstændigheder”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

– Jeg er 100 procent sikker på, at denne aftale er bedre end en handelskrig med USA, siger han.

Med aftalen, der kom på plads søndag aften, lægger USA en grundtold på 15 procent på varer, der bliver importeret fra EU.

Tidligere truede USA med en toldsats på 30 procent fra 1. august. Men den undgås nu.

Sefcovic understreger, at det har været afgørende for EU at fortsætte med at kunne handle med USA.

– Lad os stoppe op et øjeblik og overveje alternativet, siger Sefcovic.

– En handelskrig virker måske tiltalende for nogle, men den kommer med alvorlige konsekvenser. Med en toldsats på mindst 30 procent ville vores transatlantiske handel i praksis stoppe, hvilket ville sætte tæt på fem millioner arbejdspladser i fare – heriblandt dem i små og mellemstore virksomheder, fortsætter kommissæren.

Aktiemarkeder har på tværs af Europa reageret med stigninger mandag – om end ret beskedne.

Endnu er der dog fortsat en vis usikkerhed om detaljer for specifikke varekategorier.

Den nye amerikanske grundtold gælder ifølge EU “på tværs af de fleste sektorer, herunder biler, halvledere og medicinalvarer”.

Men om to uger vil USA ifølge nyhedsbureauet Reuters offentliggøre resultater af en række undersøgelser på handelsområdet, og de vil omfatte blandt andet halvledere og medicinalvarer. Sidstnævnte har stor betydning for Danmark.

Undersøgelserne vil fastlægge toldsatser for de specifikke områder. Ifølge Reuters siger anonyme amerikanske embedsmænd, at det ligger fast, at halvledere og medicinalvarer vil blive ramt med en toldsats på 15 procent.

Men for tømmer og kobber, der også undersøges, er der usikkerhed om, hvad den amerikanske told ender på.

EU vil som led i aftalen ifølge Trump “åbne sine lande med en toldsats på nul” for USA.

Thailand og Cambodja er blevet enige om en våbenhvile.

Det oplyser Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, under et pressemøde efter forhandlinger i Malaysia mandag, skriver Reuters.

Her fortæller premierministeren, der fungerede som mægler i konflikten, at en “øjeblikkelig og ubetinget” våbenhvile træder i kraft fra midnat lokal tid. Det vil sige klokken 18 dansk tid.

Samtidig kalder Anwar Ibrahim aftalen om en våbenhvile for et “afgørende første skridt mod deeskalering og en genopretning af freden”.

Forhandlingerne fandt sted i Anwar Ibrahims officielle residens i byen Putrajaya, der ligger syd for hovedstaden Kuala Lumpur.

Både den fungerende thailandske premierminister, Phumtham Wechayachai, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, bekræfter ifølge nyhedsbureauet våbenhvilen.

Begge takkede de desuden USA’s præsident, Donald Trump, for at støtte forhandlingerne.

USA’s præsident, Donald Trump, talte i weekenden i telefon med de to ledere.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social skrev Trump søndag, at begge lande ønskede at vende tilbage til handelsforhandlingerne med USA, men kaldte det for “upassende”, så længe kampene stod på.

– De (landene, red.) er gået med til at mødes med det samme og hurtigt finde frem til en våbenhvile, skrev Trump.

Aftalen om en våbenhvile kommer efter fem dage med kampe i grænseområdet mellem de to lande.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år været uenige om grænsedragningen mellem dem. Konflikten kredser især om suverænitet over templer i grænseområderne.

Torsdag brød der sammenstød ud mellem soldater i grænseområdet.

34 personer meldes ifølge landenes myndigheder at have mistet livet, siden konflikten brød ud på ny.

Blandt de dræbte er 13 civile i Thailand og 8 i Cambodja, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Mere end 200.000 personer meldes desuden at have forladt deres hjem nær grænseområderne.

Det var den rigtige beslutning, da Retten i Aarhus i fredags varetægtsfængslede en 34-årig mand, som mistænkes for at have fremsat en bombetrussel mod TV 2.

Således har Vestre Landsret stadfæstet varetægtsfængslingen, oplyser landsretten.

Ifølge sigtelsen skrev den 34-årige i en mail til TV 2, at en bombe ville gå af hos tv-stationen på Kvægtorvet i Odense i torsdags præcis klokken 12.00.

Truslen førte til evakuering af TV 2’s medarbejdere, og politiet brugte flere timer på at afsøge området med blandt andet sprængstofhunde, inden det oplyste, at der ikke var fundet en bombe på Kvægtorvet.

Den mistænkte blev anholdt torsdag aften i sit hjem i Aarhus, og dagen efter blev han stillet for en dommer i Retten i Aarhus, som varetægtsfængslede ham i foreløbig fire uger.

I retsmødet nægtede han sig skyldig.

Ifølge TV 2 Østjylland blev han i retsmødet sigtet for at have skrevet:

– Så hundehoveder, så er det snart, det går ned i Odense. Forbered jer på Danmarks største angreb.

Fyns Politi har oplyst, at motivet bag truslen er utilfredshed med TV 2’s dækning af konflikten i Mellemøsten.

I mailen til tv-stationen skal han også have skrevet, at hvis ikke TV 2 skrev ordentligt om “slagtningen af hans folk”, ville han lade en bombe gå af på Kvægtorvet.

Den 34-årige mand er ifølge TV2 Østjylland også sigtet for syv øvrige forhold af trusler mod ansatte på et jobcenter i Aarhus mellem 5. og 27. juni.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så hvad han eventuelt har forklaret, holdes hemmeligt.

Den 34-årige er beskyttet af et navneforbud. Det gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, der vil kunne identificere ham.

Det gav pote, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag søgte hjælp til at identificere en mand, som mistænkes for at svindle særligt ældre mennesker.

Mandag formiddag offentliggjorde politikredsen tydelige fotos af en sortklædt mand med fuldskæg.

Og et par timer senere lyder det, at politiet nu har identificeret den mistænkte.

– Det er efter tip fra borgerne, siger politikommissær Anders Adfelt kort efter klokken 14 til Ritzau.

Manden er mandag eftermiddag endnu ikke anholdt. Han opfordres til at melde sig selv til politiet.

Flere gerningsmænd har i juli begået flere bedragerier i politikredsen – blandt andet 14. juli i Slagelse-området.

Politiet har identificeret andre gerningsmænd. Men da det mandag formiddag endnu ikke var lykkedes politiet at identificere den ene gerningsmand, som politikredsen havde fotos af, bad politiet om hjælp.

Ved bedragerierne er fremgangsmåden typisk, at ældre borgere kontaktes telefonisk, og gerningsmændene udgiver sig for at være fra banken, politiet eller en anden offentlig myndighed.

Svindlerne advarer om, at nogen har hacket deres konto, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet, og at en medarbejder fra banken vil komme forbi borgeren og tage deres kort, så banken kan stoppe forbrydelsen.

Efterfølgende er en gerningsmand mødt op på borgerens adresse, hvor han har franarret borgeren betalingskort, kode samt øvrige værdigenstande. Gerningsmanden trækker herefter store beløb fra betalingskortene.

– Vi har fortsat stor fokus på denne type kriminalitet, som desværre rammer borgerne hårdt, sagde politikommissær Anders Adfelt i en pressemeddelelse mandag formiddag og tilføjede:

– Bankerne arbejder ikke på denne måde, og bankerne vil ALDRIG sende medarbejdere ud for at afhente borgeres betalingskort, ligesom de heller ALDRIG vil bede borgerne om at udlevere værdigenstande samt kode til betalingskortet.

– Det er derfor vigtigt, at hvis du bliver kontaktet af personer, der forsøger at få oplysninger om betalingskort og koder, skal du ikke give oplysningerne, men i stedet kontakte politiet med det samme.

Som led i en kæmpeaftale skal elektronikselskabet Samsung producere den næste generation af chips til kunstig intelligens til elbilselskabet Tesla.

Det bekræfter Teslas direktør, Elon Musk, på det sociale medie X.

Ifølge Samsung er der tale om en aftale, som løber over otte år og har en værdi på omkring 105 milliarder danske kroner. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af dokumenter fra Samsung.

Heri nævnes Tesla dog ikke ved navn – blot et “stort globalt selskab”. Samsungs aktier er steget betragteligt efter nyheden.

Produktionen skal ske på Samsungs nye fabrik i den amerikanske delstat Texas.

– Den strategiske vigtighed af dette kan ikke understreges nok, siger Musk på X.

– Samsung har indvilget i at lade Tesla hjælpe med at maksimere effektiviteten i produktionen, tilføjer Musk og kalder det et “afgørende punkt” i aftalen.

Han siger videre, at han “personligt” vil sørge for, at tempoet i processen “accelereres”.

– Og fabrikken ligger ganske belejligt ikke langt fra mit hus, skriver Musk.

Det internationale finansmedie Financial Times beskriver aftalen som en “sejr for Samsung”. Det sydkoreanske selskab kæmper om andele på chipmarkedet med det store selskab Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, TSMC.

TSMC har en kontrakt med Tesla om at lave AI5-chippen. Men Samsung skal altså nu lave AI6-chippen.

Samsung har – selv efter bekræftelsen fra Musk – afvist at offentliggøre, hvem kunden til den store kontrakt er, skriver nyhedsbureauet AFP.