Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
På et møde i Folketingets Præsidium i går blev det besluttet, at der på Christiansborg skal opsættes en mindeplade for de mennesker, som under Anden Verdenskrig blev deporteret til nazisternes fængsler og lejre. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger kommer pladens tekst til at referere til både kommunister, modstandsfolk, jøder, politifolk, grænsegendarmer og de såkaldt asociale, der var mennesker, der blev arresteret og deporteret af tyskerne, blot fordi de befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Med den kommende mindeplade vil præsidiet imødekomme et ønske, som Horserød-Stutthof Foreningen har haft i mange år om at få en form for officiel anerkendelse af, at 350 danske kommunister som følge af den såkaldte kommunistlov i 1941 blev interneret i Horserødlejren. 150 af dem blev i 1943 deporteret videre til kz-lejren Stutthof, og 21 af dem omkom i lejren.
Men selvom det i mange år har været foreningens ønske at få en specifik henvisning til kommunisterne og kommunistloven, har præsidiet valgt kun delvis at komme ønsket i møde og kun at formulere sig i brede vendinger om de deporterede.
“Vi synes selvfølgelig, at alle deporterede kunne fortjene en mindeplade. Men det er ikke alle, der som de danske kommunister blev deporteret som følge af en beslutning truffet af det danske Folketing. Derfor vil det komme meget bag på mig, hvis teksten på mindepladen ikke nævner noget specifikt herom,” siger Albert Scherfig, der er historiker, forfatter til bogen “Kommunistforfølgelsen 1941” og talsmand for Horserød-Stutthof Foreningen.
Kommunistloven blev vedtaget i Folketinget i august 1941 og var en direkte følge af, at Sovjetunionen og Nazityskland med det tyske angreb på Sovjetunionen den 22. juni samme år skiftede fra at være allierede til at være fjender. Mellem besættelsen af Danmark den 9, april 1940 og frem til den 29. august 1943 fungerede Folketinget stadig som landets lovgivere, og regeringen fremsatte lovforslagene, men både regering og Folketing var under tysk pres.
Lige siden Befrielsen har det været debatteret, om de danske myndigheder svigtede kommunisterne og på grund af politisk uenighed var mere ivrige for at fængsle dem, end tyskerne bad om. Det er anerkendelsen af denne del af historien, der ligger Horserød-Stutthof Foreningen på sinde.
I forbindelse med, at foreningen sidste år holdt et møde med Folketingets Præsidium og Folketingets formand, Søren Gade (V), om en mulig mindeplade, sagde Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, ifølge Weekendavisen, at “Hovedbudskabet er grundlovsbruddet i 1941”. Søren Gade udtrykte ved den lejlighed vilje til at prøve at komme foreningens ønsker i møde.
Men efterfølgende har jurister og historikere anfægtet, om kommunistloven kan kaldes et grundlovsbrud, idet der på daværende tidspunkt ikke var nogen bestemmelse i Grundloven om, at man ikke kan frihedsberøve en dansk borger på grund af vedkommendes politiske overbevisning. Det er der i dag.
Folketingets Præsidium har i sin beslutning fået rådgivning af to historikere med kendskab til perioden, Bo Lidegaard og Steen Andersen. Og ifølge sidstnævnte, der er seniorforsker ved Rigsarkivet, har historikerne valgt at give det råd, at en mindeplade bør omtale alle deporterede i brede vendinger, for ikke at “mejsle en kommunistisk grundfortælling i sten, som der ikke er belæg for i kilderne”.
“Vi mener ikke, at der er nogen grund til at formulere en tekst på mindeplade som en direkte undskyldning til kommunisterne. Der findes ikke belæg for, at de danske myndigheder skulle have forfulgt kommunister. Regeringen var gået af, da deportationen fandt sted i oktober 1943, men den afgåede socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl udtalte dengang, at det var afgørende vigtigt at få de danske kommunister hjem til Danmark, og det politiske system arbejdede for, at der blev sendt nødhjælpspakker til kommunisterne i lejrene,” siger Steen Andersen.
Ifølge Albert Scherfig handler henvendelsen ikke kun om, at der skal gives en undskyldning, men om, at efterkommerne efter kommunisterne fra Horserød og Stutthof ønsker anerkendelse for, at de også var danskere, der var modstandere af og ofre for nazisternes regime:
“Vores fortælling har været, at vi ikke var en del af den nationale fortælling. Vi er vokset op med at føle, at de internerede i Stutthof var forbrydere. Vi vil gerne have en form for anerkendelse, der ændrer på den fortælling.”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/christiansborg-faar-mindeplade-alle-deporterede-under-anden-verdenskrig-men-oenske-om
Redaktionel kontakt:
Simone Nilsson
tlf.: 33 48 05 00
e-mail: net@k.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)