Seneste nyheder

Kinesiske platforme som Shein og Temu vil fremover få sværere ved at sende små pakker til EU og dermed udkonkurrere europæiske butikker.

Det vil formentlig blive resultatet af en aftale om at ophæve toldgrænsen for små pakker, som EU-landens økonomi- og finansministre torsdag blev enige om.

Hidtil har de små pakker med en værdi på under 150 euro været toldfri. Beløbet svarer til omkring 1100 kroner.

Det har gjort det muligt for europæiske forbrugere at købe meget billige, mindre varer toldfrit i Kina.

Men det vil blive ændret med torsdagens aftale. Det siger økonominister Stephanie Lose (V), som i kraft af det danske EU-formandskab sad for bordenden ved torsdagens møde.

– Det betyder, at der skal betales told på alle varer, der kommer ind i EU. Det rammer især lavprisvarer importeret fra tredjelande, særligt fra Asien og Kina.

– Det vil skabe mere retfærdige spilleregler for de europæiske virksomheder, siger Stephanie Lose.

I et brev til ministrene forud for mødet har EU-Kommissær for handel Maros Sefcovic foreslået, at tærsklen fjernes i første kvartal af 2026. Det er to år tidligere end planlagt.

Aftalen kommer i en situation, hvor EU er i stadig hårdere konkurrence med Kina, der af EU anklages for blandt andet at bruge statsstøtte til sælge egne varer billigt i Europa og samtidig begrænse markedsadgangen for europæiske virksomheder i Kina.

EU-landene vil nu samarbejde med EU-Kommissionen om en hurtig implementering.

Både DI og Dansk Erhverv hilser aftalen velkommen, selv om de gerne så den strammet:

– Det dæmmer forhåbentlig lidt op for de ulovlige varer fra eksempelvis Kina, vi ser strømme ind over grænserne. Men det er slet ikke nok.

– Det er så små beløb, der bliver lagt til prisen på den udenlandske vare, at vi frygter, at det ikke kommer til at have nogen betydelig effekt, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel.

EU’s kommende toldreform er nødvendig, før man for alvor kan dæmme op for de billige kinesiske varer, lyder det fra både DI og Dansk Erhverv.

– Ulempen er, at toldmyndighederne nu skal kontrollere endnu mere, end de skal i dag. Derfor er det meget afgørende, at man også bliver enige om at betragte onlinemarkedspladser, der tegner sig for enormt mange af disse pakker, som “deemed importers”.

– Det vil gøre platforme som Temu ansvarlige for at sikre, at produkterne er lovlige, inden de når de europæiske toldmyndigheder. Det vil have langt større effekt, siger Betina Schiønning, der er fagchef for produktregulering og håndhævelse i Dansk Erhverv.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har torsdag givet ordre til, at der indføres sanktioner mod Timur Minditj, som anklages for at stå bag et omfattende korruptionskomplot i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Minditj beskrives som en tæt allieret af Ukraines præsident.

Den ukrainske anklagemyndighed hævder, at han står bag et returkommissionssystem, der skal være foregået i energisektoren.

Det skal på ulovlig vis have genereret 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner.

Timur Minditj er medejer af tv-produktionsselskabet Kvartal 95. Det blev grundlagt af Zelenskyj, inden han blev præsident.

Før sin tid som politiker var Zelenskyj kendt som komiker i Ukraine.

På baggrund af korruptionssagen krævede Zelenskyj onsdag, at både Ukraines justitsminister og energiminister trådte tilbage.

Senere på dagen afleverede energiminister Svitlana Gryntjuk sin afskedsbegæring.

Forinden var justitsminister Herman Halusjtsjenko blevet suspenderet.

Regeringen nedsætter Rådet for et aldersvenligt Danmark, som skal komme med forslag til en samlet vision for et mere aldersvenligt Danmark. Det meddeler Ældreministeriet torsdag.

– Vi står med en generation af ældre, der er sundere og mere ressourcestærke og aktive end nogensinde før. Det er en enorm styrke for vores samfund. Virkeligheden er bare den, at mange ældre i dag bliver mødt med diskrimination og fordomme om, hvad de kan og ikke kan.

– Derfor går et kæmpe potentiale til spilde. Det bliver vi nødt til at ændre på, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse.

Flere end 1,1 million danskere er over 67 år i dag. I 2040 ventes tallet at stige til knap 1,4 millioner, og heraf vil 500.000 personer være over 80 år.

Det betyder også, at næsten hver fjerde dansker til den tid vil være over 67 år.

Rådet får Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen, som formand.

Rådet skal næste forår præsentere en samlet vision for et mere aldersvenligt Danmark.

Rådet skal også medvirke til “at skabe en aktiv og offensiv samfundsdebat om, hvordan vi undgår aldersdiskrimination og aldersbias i det danske samfund”.

– Danmark har brug for et opgør med den snævre måde, hvorpå vi taler om og opfatter alder i dag. Vi står midt i et historisk skifte, hvor hver fjerde dansker i 2040 vil være over 67 år.

– Det er en enorm samfundskraft, hvis vi forstår at bruge den rigtigt – og en udfordring, hvis vi ikke gør. Derfor kan det kun gå for langsomt med at tænke på, hvordan vi forbereder vores samfund på det, siger Lisbeth Knudsen.

Rådet kommer til at bestå af 13 medlemmer.

Ud over Lisbeth Knudsen kommer blandt andre administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, borgmester i Herning Kommune Dorte West (V) og tv-vært og arkitekt Ane Cortzen til at sidde i rådet.

For tredje år i træk havde tyske Siemens en rekordhøj indtjening.

På bundlinjen endte industrigiganten med et overskud på 10,4 milliarder euro, hvilket svarer til 77,7 milliarder kroner.

Det er samtidig en stigning på 16 procent sammenlignet med året inden.

Det viser Siemens’ årsregnskab, der dækker perioden fra oktober 2024 til og med september 2025.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kan væksten tilskrives fremgang inden for områder som software og kunstig intelligens (AI).

– Vi fik rekordoverskud på trods af betydelige usikkerheder over hele verden: geopolitik, nye toldsatser og lavt forbrug, siger administrerende direktør, Roland Busch, ifølge AFP.

Siemens producerer blandt andet tog, medicinsk udstyr og software til fabrikker.

Selskabet er godt positioneret til at udnytte muligheder inden for AI, mener topchefen.

– Siemens er førende inden for industriel AI til den virkelige verden, og vi har alt, hvad vi skal bruge til at bygge videre herfra, siger Roland Busch ifølge AFP.

Hen over de næste tre år vil Siemens investere en milliard euro – 7,5 milliarder kroner – i udvikling af AI.

Omsætningen voksede i det skæve regnskabsår med fem procent til 78,9 milliarder euro – 560 milliarder kroner – sammenlignet med året inden.

Selv om selskabet er vokset på både omsætning og indtjening, falder aktien.

Torsdag eftermiddag er Siemens-aktien nede med næsten syv procent på den tyske børs.

Ser man udelukkende på selskabets fjerde kvartal, levede resultaterne heller ikke op til analytikernes forventninger. Det skriver mediet MarketWire.

Samtidig annoncerede Siemens allerede onsdag, at det ville reducere sin ejerandel i datterselskabet Siemens Healthineers.

Datterselskabet står for omkring 30 procent af koncernens samlede omsætning.

Formålet med at reducere ejerandelen er ifølge AFP at gøre Siemens’ produktportefølje mere enkel og specialiseret.

Siemens har hovedsæde i München i Tyskland og beskæftiger 318.000 personer på verdensplan.

EU-Parlamentet stemte torsdag ja til det såkaldte Omnibus 1-forslag. Det skal reducere regler om rapportering for virksomheder.

Det er et vigtigt skridt i retning af færre administrative byrder på de europæiske virksomheder, mener Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og SMVdanmark.

– EU har hårdt brug for et opgør med unødigt bureaukrati, for at virksomhederne kan trives og blive ved med at sikre vores velstand.

– Det opgør kommer et skridt videre med denne afstemning, siger DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Hos de små- og mellemstore virksomheder i SMVdanmark er der også lettelse, siger direktør Jesper Beinov.

– Det kan næste ikke overvurderes, hvor meget det her betyder.

– Det omsiggribende bureaukrati er den helt store udfordring for danske SMV’ers konkurrenceevne. Nu begynder vi endelig at tage konkrete skridt mod at lette byrderne, siger Jesper Beinov.

Torsdagens afstemning kommer, efter at et spinkelt flertal i EU-Parlamentet overraskende sagde nej til forslaget ved en afstemning i oktober.

Dermed blev der skabt tvivl om en af de største dagsordener for både EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab: Styrket konkurrenceevne i EU.

Den såkaldte Draghi-rapport pegede sidste år på, at stadig flere regler fra Bruxelles er ved at kvæle europæiske virksomheder.

De Grønne og Venstrefløjen er dog bekymrede for, at regelforenklingerne vil gå ud over den grønne dagsorden.

Kira Marie Peter-Hansen (SF), der har været hovedforhandler for De Grønne, kalder torsdagens afstemning “et tilbageslag”:

– Det er en sort dag for Europas klimapolitik, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun mener, at dagens afstemning kan få mere vidtrækkende konsekvenser for samarbejdet i parlamentet.

Den borgerlige EPP-gruppe valgte nemlig at søge opbakning til regelforenklingerne hos højrefløjen i EU-Parlamentet for at få flertallet på plads.

Det skete, selv om De Grønne er del af det flertal over midten, der bekræftede von der Leyen som formand for EU-Kommissionen.

– Konsekvensen risikerer at blive uro og kaos, når den største gruppe blandt de proeuropæiske partier afviser dialog og i stedet søger støtte hos klimafornægtere og EU-modstandere.

– Det er en farlig kurs for vores fælles fremtid, som kan skabe ustabilitet på en række vigtige dagsordener, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, har gentagne gange kritiseret forsøget på at udelukke højrefløjen fra indflydelse.

Han kalder afstemningen en “sejr for mindre bureaukrati og bøvl for vores virksomheder”.

– For det første tager vi nu et konkret skridt for at fjerne noget af den vanvittige regulering, som rammer europæerne hvert eneste år og som er indført af konservative, socialdemokrater og liberale i EU.

– Men vi viser også, at det kun er højrefløjen i EU, der kan levere stemmerne for den slags løsninger – efter at et langt mindre seriøst forslag mellem de gamle magtpartier om samme lovgivning blev stemt ned sidste måned, siger Vistisen.

Afstemningen betyder, at kravene til rapportering om bæredygtighed lempes for en række europæiske virksomheder.

Det kan blive den første af flere regelforenklinger.

Både EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab presser på for at nye Omnibus-pakker skal vedtages i den kommende tid.

Det får opbakning fra direktør i Dansk Erhverv, Morten Langager.

– EU-Parlamentet har i dag taget det ansvarlige valg og stemt for pakken, der er første skridt mod et mere konkurrencedygtigt EU.

– Det kan vi i Dansk Erhverv kun bifalde. Men applausen bliver kortvarig, for der er masser at tage fat på endnu, siger Morten Langager.

EU-Kommissionen indleder en undersøgelse mod Google for muligt brud på EU’s digitale regler.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Kommissionen vil afklare, om Google nedprioriterer nyhedsmedier og andre udgiveres websteder og indhold i Googles søgeresultater.

– Vi er bekymrede over, at Googles politikker ikke tillader, at nyhedsudgivere behandles på en retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende måde i søgeresultaterne, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Teresa Ribera.

Hun ser sagen som vigtig for nyhedsmedierne i Europa og deres mulighed for at tjene penge.

– Vi vil undersøge sagen for at sikre, at nyhedsudgivere ikke mister vigtige indtægter i en vanskelig tid for branchen. Og for at sikre, at Google overholder loven om digitale markeder, siger Teresa Ribera.

Udmeldingen kommer, efter at kommissionens overvågningsarbejde har vist tegn på et muligt regelbrud.

Konkret at Google nedprioriterer nyhedsmedier og andre udgiveres websteder, når de indeholder indhold fra kommercielle partnere.

Det kan ifølge kommissionen påvirker udgivernes mulighed for at tjene penge på deres indhold.

Udmeldingen kommer, mens mange danske medier kæmper med faldende indtjening på annoncer.

EU-Kommissionen understreger, at torsdagens melding alene skal ses som et tegn på, at kommissionen vil forfølge sagen.

Der er med andre ord endnu ikke tale om en konstatering af, at Google nedprioriterer nyhedsmedierne.

Hvis kommissionen finder beviser for manglende overholdelse af EU’s Digital Markets Act, vil Google blive underrettet.

Derefter skal virksomheden redegøre for, hvordan man vil rette op på det mulige brud.

Sagen kan i yderste konsekvens ende med, at EU-Kommissionen pålægger Google en bøde på op til 10 procent af virksomhedens samlede verdensomspændende omsætning.

Bøderne kan stige til 20 procent, hvis regler bliver overtrådt igen.

Kommissionen vil forsøge at afslutte undersøgelsen inden for 12 måneder.

Søkonger fra arktiske fuglefjelde kan i øjeblikket opleves flere steder langs danske kyster.

Det forklarer biolog Joakim Matthiesen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

– Over de sidste par uger er der rapporteret om 300-400 individer, men det reelle antal kan sagtens være over 1000, siger han.

Millioner af søkonger yngler i Grønland og på Svalbard.

Om vinteren drager fuglene til havs for at finde føde i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Så fuglene er altså ikke et ukendt fænomen i havene omkring Danmark, men de holder normalt til langt ude på havet, hvor vi ikke kan se dem.

Det usædvanlige i år er ifølge biologen, at der er mange søkonger i de indre danske farvande.

Det kan der være flere forklaringer på.

– Om vinteren flyver de længere til havs for at finde føde, og det kan være jagten efter føde eller en stærk vestenvind, der har gjort, at vi nu ser et stort antal i de indre danske farvande, siger Joakim Matthiesen.

Det er ifølge biologen “et typisk vinterfænomen”, at fugle, der oftest holder til langt ude på havet ved kraftige storme bliver blæst ind til kysterne.

Og når de først er kommet hertil, er det sandsynligt, at de bliver, “så længe der er mad”, lyder det fra biologen.

De bedste steder at se søkonger lige nu er ifølge biologen ved Jyllands kyster og fra nordkysterne af Fyn og Sjælland.

Søkongen lever af krebsdyr, især krill og vandlopper.

Det er ifølge biologen en meget karakteristisk fugl.

– Den er på størrelse med en stær og meget kompakt. Det er en fed oplevelse at se den ligge på vandet og dykke efter føde, siger Joakim Matthiesen.

Til foråret drager søkongerne tilbage til deres ynglepladser i de arktiske områder.

Den britiske popsanger Robbie Williams skal optræde ved næste års Smukfest.

Det annoncerer festivalen torsdag i en pressemeddelelse.

Robbie Williams, der står bag hits som “Angels”, “Rock DJ” og “Candy”, skal spille på festivalens første dag – onsdag 5. august.

Han fik sit gennembrud i 90’erne som en del af boybandet Take That. I 1996 annoncerede han sin solokarriere.

51-årige Robbie Williams er et af ni nye navne på Smukfest, der er blevet annonceret torsdag.

Danske Artigeardit, D-A-D og Zar Paulo er blandt andre blevet tilføjet til festivalplakaten.

Det samme er Augusta Schakinger, Mille, Ozzy, Rosa samt den britiske sanger Tom Odell, der skal spille lørdag 8. august.

– Vi præsenterer også Tom Odell, super spændende artist fra England, som blandt andet varmede op for Billie Eilish på hendes turné i foråret, siger festivalens musikchef, Mikkel Xavier, i meddelelsen.

Tom Odell debuterede i 2012 med sangen “Another Love”, der har mere end tre milliarder afspilninger på musiktjenesten Spotify.

Partoutbilletterne til næste års Smukfest blev sat til salg 4. november.

Efter halvanden time kunne festivalen melde udsolgt.

– Man må sige, at publikum har vist kæmpe interesse for den kommende Smukfest, så jeg er virkelig glad for, at vi allerede nu kan gå ud med mere musik.

– Det betyder meget, at man kan gå og glæde sig, lyder det fra Mikkel Xavier.

Endagsbilletter til torsdag, fredag og lørdag er ligeledes udsolgt.

Der er stadig endagsbilletter til onsdag og søndag.

I slutningen af oktober løftede Smukfest sløret for de første ni kunstnere, der kommer forbi festivalen.

Det tæller blandt andre Lewis Capaldi, Lukas Graham, Kesi, Poul Krebs og Ulige Numre.

Festivalen ved Skanderborg finder sted næste år fra 2. til 9. august.

Tre mistænkte i en sag om voldtægt af en yngre kvinde i Køge er blevet løsladt efter at have været varetægtsfængslet i næsten seks måneder.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Sagens efterforskning har været vanskelig, skriver politikredsen torsdag i en mail til Ritzau.

De tre har nægtet sig skyldige. De blev løsladt tirsdag, oplyser politiet. Mændenes varetægtsfængsling stod til at udløbe torsdag.

Nu skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at rejse en tiltale mod mændene.

– Der er foretaget endelig afhøring af den forurettede i sagen, hvorfor der nu ikke længere er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Grundlaget for varetægtsfængslingen var, at de sigtede på fri fod kunne påvirke andre og på anden måde ødelægge efterforskningen.

Tidligt om morgenen 13. maj anmeldte kvinden til politiet, at hun var blevet voldtaget i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

Mistanken var, at flere mænd havde voldtaget kvinden, der var påvirket af alkohol og stoffer, har politiet tidligere sagt. Politiet udsendte en opfordring til de mænd, der havde været i lejligheden, om at melde sig.

– Der er sikret og undersøgt mange tekniske spor fra gerningsstedet, som politiet har afventet nærmere undersøgelse af, oplyser politiet i mailen.

Den prorussiske hackergruppe NoName057 (16) skriver torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram, at den vil demonstrere, hvilke konsekvenser det har at ignorere cybersikkerhed.

Gruppen indleder opslaget med at skrive, at Forsvarsministeriet for nylig har givet yderligere støtte til Ukraine i form af den 28. donationspakke på 1,4 milliarder kroner.

– Vi demonstrerer tydeligt og på vores egen måde konsekvenserne af at ignorere cybersikkerhed, lyder det i opslaget efterfulgt af en djævle-emoji.

I opslaget nævner gruppen specifikt borger.dk, Transportministeriet og Terma.

Det samme opslag ligger på hackergruppens X-profil.

Terma er en dansk forsvarsvirksomhed, som blandt andet producerer dele til kampfly.

Torsdag kort før klokken 10.00 kan man tilgå alle tre hjemmesider. Tidligere på morgenen var i hvert fald Termas hjemmeside nede i en periode.

I løbet af onsdag var flere danske kommuners hjemmesider nede. Det skrev TV 2.

Ifølge mediet gjaldt det blandt andet Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune.

Også Gentofte Kommune skrev onsdag på Facebook, at hjemmesiden var ustabil efter det, kommunen kaldte et hackerangreb.

NoName057 (16) skrev også om de danske hjemmesider på X. Her lød det, at gruppen fortsatte sin “gåtur rundt i Danmark”.

Også GN Store Nord og Gyldendal blev nævnt i opslaget onsdag.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyste onsdag til Ritzau, at den var opmærksom på, at flere kommuners hjemmesider var ramt af nedbrud.

Tidligere i november lød det fra tre myndigheder, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed, at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Formålet med angrebene er ifølge vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen at skabe usikkerhed.

– Hensigten er først og fremmest at skabe utryghed og usikkerhed og få befolkningen til at stille spørgsmål ved myndighedernes håndtering, sagde hun onsdag.

Den tidligere prins Andrew, der nu hedder Andrew Mountbatten Windsor, skrev til Jeffrey Epstein, han ikke kunne klare mere, da en britisk avis i 2011 stod til at offentliggøre en historie om forbindelse mellem de to.

Det viser en nylig offentliggjort e-mail ifølge BBC.

Mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

– Hvad er alt det her? Jeg ved ikke noget om det her! Du må SIGE det, vær så venlig. Det her har INTET med mig at gøre. Jeg kan ikke klare mere af det her, skrev Windsor.

Tilsynsudvalget fører blandt andet tilsyn med regeringen og holder øje med, at USA’s myndigheder implementerer de love, der bliver vedtaget.

Udvalget er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser. Han begik selvmord i 2019, mens han var varetægtsfængslet og anklaget for at skaffe mindreårige piger til prostitution.

Den tidligere prins modtog i sidste uge en anmodning fra USA’s kongres om at deltage i en høring angående hans venskab med den afdøde seksualforbryder.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Anmodningen er fremsendt skriftligt og er blevet offentliggjort, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Dansk politi har deltaget i opklaringen af en planlagt kidnapning af en albansk narkohandler. Det oplyser Europol, det europæiske politisamarbejde, torsdag.

De mistænkte i sagen er lettiske statsborgere, og nogle af dem har fået militær træning i den franske fremmedlegion.

Sagen er tegn på en alarmerende tendens, som er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, lyder det fra Europol.

Nemlig at flere med militær baggrund stiller sig til tjeneste for den organiserede kriminalitet.

Ukrainere trænet af amerikanske styrker og russiske lejesoldater vender tilbage fra fronten og bruger deres særlige evner på vegne af kriminelle grupper, lyder vurderingen fra Europol.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, vil europæiske lande muligvis blive konfronteret med “et øget antal af disse veltrænede personer som involverer sig i kriminelle aktiviteter,” skriver Europol.

I den konkrete sag skete der anholdelse af fire mistænkte, da politiet i Storbritannien, Frankrig, Letland og Danmark gik i aktion onsdag.

Tidligere er to andre blevet dømt i Tyskland, skriver Europol om kidnapningsforsøget.

Det tiltænkte offer skulle berøves friheden, fordi han af sine rivaler var mistænkt for at have stjålet flere ton hash.

Den danske designvirksomhed Bolia har i løbet af det seneste år åbnet nye butikker og øget sit møbelsalg.

I regnskabsåret 2024/2025 har Bolia således haft en vækst i omsætningen på 14 procent til 1,6 milliarder kroner.

Det skriver Bolia i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

Omsætningen er den højeste i Bolias historie.

I løbet af regnskabsåret har virksomheden åbnet otte nye butikker i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Spanien, lyder det.

– Det seneste år har vi foretaget betydelige investeringer i designudvikling, bæredygtige initiativer og ekspansion – herunder nye Bolia flagship-butikker på attraktive beliggenheder i store europæiske byer, siger Bolias topchef, Lars Lyse Hansen, i pressemeddelelse.

I perioden har Bolia haft et driftsoverskud på 31,1 million kroner. Det er ni procent mere end året før, oplyser virksomheden.

Bolia er en dansk møbel- og designvirksomhed, som blev grundlagt i Aarhus i 2000.

Virksomheden er i dag ejet af Lars Larsen Group, som også ejer blandt andet Jysk, Ilva og Seng.

Bolia har planer om at fortsætte med at udvide forretningen ved at åbne nye butikker.

Ifølge Lars Lyse Hansen vil virksomheden i løbet af det kommende år fortsætte ekspansionen i Frankrig, Tyskland, Sverige, Schweiz og Østrig.

Samtidig vil den åbne sin første butik i Storbritannien.

Siden Bolia begyndte at offentliggøre sin omsætning i regnskabsåret 2014/2015, er salget vokset hvert år undtagen i 2022/2023.

På ti år er omsætningen tæt på tredoblet fra 593 millioner kroner til 1624 millioner kroner.

Regeringen ønsker at udvide opholdsforbuddet for bandemedlemmer, så de ikke længere skal kunne bosætte sig i nabokommuner, hvis de har fået opholdsforbud i en kommune. Samtidig vil regeringen sætte ind over for kriminelle familier, hvor kriminaliteten går i arv.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Bander er en pestilens for samfundet, og jeg kan godt forstå, hvis borgere bliver utrygge, når dømte bandemedlemmer bosætter sig i ens nabolag, siger han i en skriftlig kommentar.

– Derfor vil vi blandt andet udvide opholdsforbuddet, så bandemedlemmer ikke bare kan flytte til nabokommunen og fortsætte med at bedrive deres uacceptable handlinger derfra, siger han.

Baggrunden for forslaget er blandt andet erfaringer fra Kerteminde Kommune, som er blevet afdækket af blandt andre TV 2 Fyn.

I Kerteminde har man oplevet en tilstrømning af bandemedlemmer fra nabokommunen Odense.

Det kan være sket, fordi bandemedlemmer er blevet idømt et opholdsforbud, hvorefter de bosætter sig i nærheden af gruppens tilholdssted, for eksempel i nabokommunen.

Justitsministeriet afventer i øjeblikket en tilbagemelding fra Straffelovrådet, der er ved at undersøge, om de gældende regler i straffeloven om opholdsforbud bør ændres, så en forbudszone eksempelvis kan udvides.

Regeringen ønsker desuden at give politiet mulighed for at dele oplysninger med kommunerne om et barns tilknytning til en kriminel familie.

Det skal ske i SSP-samarbejdet, som er et samarbejde mellem skoler, de sociale myndigheder og politiet.

– Det er et stort svigt, hvis vi passivt ser til, at kriminalitet går i arv fra generation til generation i dybt kriminelle familier. Derfor vil vi også gøre det klart, at politiet har mulighed for at dele oplysninger med de relevante myndigheder, hvis et barn har tilknytning til en kriminel familie.

– De informationer vil eksempelvis kunne indgå i kommunens samlede oplysningsgrundlag, for en vurdering af hvorvidt barnet eller den unge har brug for hjælp og støtte, herunder anbringelse uden for hjemmet, efter barnets lov, siger Peter Hummelgaard.

Regeringen vil inden udgangen af i år præsentere en samlet pakke med forslag til, hvordan indsatsen mod bandekriminalitet og kriminelle familier kan blive styrket.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har sat navn på de første atleter, der skal repræsentere de rødhvide farver ved næste års vinter-OL i Milano og Cortina d’Ampezzo.

Det er curlingkvindernes trup, der er udtaget, og her er der givet genvalg til den samme besætning, som var med ved vinterlegene i Beijing i 2022.

– Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater, siger sportsdirektør i Team Danmark Lars Balle Christensen.

– Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling, så jeg glæder mig til at se dem på isen i Italien om få måneder.

Truppen består af skipper Madeleine Dupont, søsteren Denise Dupont, Mathilde Halse, My Larsen og Jasmin Lander Holtermann. Der er fire på banen ad gangen og en reserve.

Curlingkvinderne kvalificerede sig i marts til næste års OL.

– Det er første gang, vi har prøvet at være kvalificeret til OL så tidligt, og det giver en fantastisk ro og selvtillid at vide så tidligt i processen, at holdet er klar til OL, siger skipper Madeleine Dupont.

DIF håber, at Danmark ender med at sende omkring 40 atleter til Italien. Foruden curlingkvinderne er ishockeyherrerne også kvalificeret, og dermed er Danmark allerede sikret 30 deltagere.

Ved legene i Beijing i 2022 sendte Danmark 62 atleter. Forskellen skyldes primært, at det kvindelige ishockeylandshold ikke er med denne gang.

Vinter-OL løber fra 6. februar til 22. februar.

Zealand Pharma har besluttet at sætte udviklingen af lægemiddelkandidaten dapiglutid på pause.

Det skriver det danske medicinalselskab i regnskabet for tredje kvartal, der er landet torsdag morgen.

Dapiglutid er en lægemiddelkandidat til behandling af svær overvægt.

Et såkaldt fase 1b-studie fra juni viste, at dapiglutid gav et vægttab på 11,6 procent efter 28 uger.

– Udviklingen af dapiglutid er blevet sat på pause som led i en aktiv porteføljestyring, hvor investeringerne fokuseres på programmer med det største potentiale for klinisk differentiering og langsigtet værdiskabelse, skriver Zealand Pharma i regnskabet.

Selskabet havde i tredje kvartal en omsætning på 49,6 millioner kroner. Det er en fremgang sammenlignet med året inden, hvor omsætningen lød på 4,4 millioner kroner.

Samtidig steg driftsomkostningerne til 510,9 millioner kroner fra 360,4 millioner kroner sidste år.

Før skat endte Zealand Pharma med et underskud på 366,7 millioner kroner. I samme periode sidste år tabte selskabet 266,4 millioner kroner før skat.

I forbindelse med regnskabet indsnævrer selskabet sine forventninger til driftsomkostningerne, som nu lyder på mellem 2,0 og 2,3 milliarder kroner.

Tidligere forventede Zealand Pharma driftsomkostninger for mellem 2,0 og 2,5 milliarder kroner.

Indsnævringen hænger sammen med pausen i udviklingen af dapiglutid.

Det var ifølge mediet MarketWire planlagt, at dapiglutid skulle sendes i et fase 2b-studie i løbet af 2025, men det er ikke længere tilfældet.

Ifølge Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet, har Zealand Pharma endnu ikke indgået en partnerskabsaftale om dapiglutid.

Zealand Pharma forsker og udvikler lægemidler til behandling af for eksempel fedme.

Selskabet har base i København og blev grundlagt i 1998.

Kvindelige kommunalpolitikere oplever fortsat oftere end deres mandlige kolleger at få uønskede kommentarer om deres udseende eller blive kaldt nedværdigende navne.

Det viser en undersøgelse, som videnscenteret Kvinfo har lavet.

I undersøgelsen svarer 40 procent af de kvindelige kommunalpolitikere, at de har været udsat for uønskede kommentarer om deres krop og udseende.

Det samme gælder 12 procent af de mandlige kommunalpolitikere.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema, som Kvinfo har sendt ud til 2418 nuværende kommunalpolitikere valgt i 2021.

399 personer har besvaret hele spørgeskemaet. Heraf udgør kvinderne 53 procent af svarpersonerne, mens mændene udgør 47 procent.

Henriette Laursen, som er direktør i Kvinfo, mener, at det er bekymrende, at politikere oplever grænseoverskridende adfærd, når de deltager i demokratiet.

Det kan nemlig betyde, at særligt kvinder og minoriteter afstår fra at deltage i politik.

– Det er på tide, at vi arbejder med sammenhængen mellem sexisme og seksuel chikane og den lave repræsentation af kvinder og minoriteter i lokalpolitik, siger hun i en pressemeddelelse.

I rapporten skriver Kvinfo, at forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane primært udøves af andre med tilknytning til politik.

Det kan være andre kommunalpolitikere eller medlemmer af politiske partier.

Online had og trusler kommer derimod primært fra borgere. Det har 65 procent af de kvindelige og 57 procent af de mandlige kommunalpolitikere oplevet.

Kvinfo lavede en lignende undersøgelse i 2021, og i det store hele er der ikke sket en positiv ændring, når det kommer til forskelsbehandling på baggrund af køn, lyder det.

Eksempelvis svarer 22 procent af kvinderne i år, at de har været udsat for uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende mere end en gang.

Det er næsten dobbelt så mange som i undersøgelse fra 2021, skriver Kvinfo.

De to undersøgelser kan dog ikke sammenlignes direkte, da det ikke er sikkert, at det er de samme personer, som har svaret. Derfor kan forskelle være udtryk for, at forskellige personer har besvaret de to spørgeskemaer.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev der valgt 36 procent kvinder til landets kommunalbestyrelser og byråd.

Selv om andelen af virksomheder med en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen stiger, er der fortsat en del bestyrelser i Danmark uden et eneste kvindeligt medlem.

Ser man på de ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 100 ansatte, gælder det fire ud af ti.

Hos de børsnoterede selskaber har to ud af ti bestyrelser ingen kvindelige medlemmer.

Det fremgår af en rapport lavet af Erhvervslivets Tænketank i samarbejde med Dansk Industri, EY, Finansforbundet og Axcel.

For både de børsnoterede selskaber og de større ikke-børsnoterede selskaber gælder det, at der er nul procent af bestyrelserne, som kun består af kvinder.

Og det påvirker atmosfæren i bestyrelseslokalet, når der er kvinder repræsenteret.

Det fortæller Marie Louise Mors, som er professor i strategi og international ledelse på Copenhagen Business School (CBS).

Hun har sammen med professor Margarethe F. Wiersema fra University of California lavet et kvalitativt studie, der undersøgte, hvordan tilstedeværelsen af kvinder påvirker bestyrelsesarbejdet.

– Atmosfæren bliver mere åben, og der bliver stillet flere spørgsmål til de temaer, der kommer op, siger Marie Louise Mors.

En af årsagerne til de positive effekter er, at kvinder typisk er meget engagerede bestyrelsesmedlemmer.

– De er meget velforberedte til bestyrelsesmøderne, og de er optagede af, at ting bliver gjort på den rigtige måde, og at der er en god selskabsledelse, siger Marie Louise Mors.

Hun understreger, at studiet ikke siger noget om, at mænd ikke er engagerede bestyrelsesmedlemmer.

Anden forskning viser ifølge Marie Louise Mors, at en homogen gruppe hurtigt kan blive enige. Til gengæld risikerer man at have blinde vinkler.

– Fordelen ved at have en mere divers bestyrelse er, at man kan komme mere rundt om forskellige vinkler. Når der er en mere nuanceret diskussion, leder det til bedre beslutninger og bedre selskabsledelse, siger hun.

De positive effekter ved kvindelige bestyrelsesmedlemmer ses ifølge Marie Louise Mors, når der er mere end en kvinde i samme bestyrelse.

Hvis der kun er en kvinde i en bestyrelse, vil hun ofte opleve at blive behandlet anderledes ved eksempelvis at blive overhørt eller kun lyttet til i forbindelse med bestemte emner.

Rapporten fra Erhvervslivets Tænketank belyser udviklingen i kønsbalancen i de danske bestyrelser fra 2018 til 2024.

I perioden er andelen af bestyrelser, hvor kvinderne udgør cirka halvdelen, steget fra 7 til 12 procent i de ikke-børsnoterede selskaber.

Blandt de børsnoterede selskaber er andelen af bestyrelser med en lige kønsfordeling steget fra 5 til 16 procent.

Kort før USA’s præsident, Donald Trump, underskrev et lovforslag om at genåbne statsapparatet i landet, sagde han, at regeringen aldrig bør lukke ned igen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

– Det her er ikke måden, man bør styre et land på, sagde han i Det Ovale Værelse, hvor han underskrev lovforslaget, der tidligere natten til torsdag var blevet vedtaget af et flertal i Repræsentanternes Hus.

Nedlukningen nåede at vare 43 dage og betød blandt andet, at hundredtusindvis af offentligt ansatte blev hjemsendt uden løn. Det var den længste nedlukning i USA’s historie.

Republikanerne har under hele nedlukningen beskyldt Demokraterne for at bære ansvaret for den. Også det kom Trump ind på under en længere tale, som han holdt forud for den længe ventede underskrift.

– I dag sender vi et klart budskab om, at vi ikke giver efter for udnyttelse, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP. Herefter brød Det Ovale Værelse ud i klapsalver.

Et stridspunkt i aftalen har været Demokraternes krav om en forlængelse af et forhøjet skattefradrag, som skal hjælpe amerikanerne med at finansiere deres sygeforsikring. Det nægtede Republikanerne.

Men da Trump skulle til at underskrive lovforslaget, antydede han ifølge CNN, at han ville samarbejde med Demokraterne angående spørgsmålet om sundhedsydelser.

– Jeg er altid villig til at samarbejde med hvem som helst, heriblandt det andet parti. Vi kommer til at arbejde på noget, der har med sundhedssystemet at gøre. Vi kan gøre det meget bedre, sagde han.

Forslaget om at genåbne den føderale regering tilfører finansiering til statsapparatet indtil 30. januar.

Efter at Trump havde underskrevet lovforslaget, svarede han ikke på spørgsmål, skriver AP. Der blev blandt andet stillet spørgsmål om den afdøde rigmand Jeffrey Epstein, som Trump kendte.

Pressen blev i stedet sendt hurtigt ud af Det Ovale Kontor, skriver AP.

Onsdag blev der offentliggjort dokumenter, som i mails fra Epstein ifølge The New York Times antyder, at Trump kendte til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein var frem til sin død mistænkt for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at Demokraterne offentliggjorde de pågældende e-mails i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra nedlukningen af USA’s statsapparat.

Præsidenten har vedholdende afvist at have kendt til Epsteins formodede overgreb og menneskehandel.

Den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein forsøgte i 2018 at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov: Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig.

Det viser en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico skal være afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og er sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA’s præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at “jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov kan få indsigt ved at tale med mig”.

E-mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

I mailudvekslingen antydede Epstein, at han tidligere havde talt om Trump med Vitalij Churkin, der tidligere var Ruslands ambassadør i FN.

Efter deres samtaler forstod Churkin Trump, skriver Epstein.

– Det er ikke komplekst. Han (Trump, red.) skal ses for at forstå noget, der er så simpelt, skrev Epstein.

Tråden er blandt flere, der fremviser Epsteins netværk af internationale samarbejdspartnere, som han ofte skrev med om Trumps politiske beslutninger under republikanerens første præsidentperiode.

I tråden svarede Jagland, at han skulle mødes med Lavrovs assistent den følgende dag, og at han ville antyde en forbindelse til Epstein. Politico skriver, at det er uklart, om der nogensinde kom noget ud af Epsteins forslag.

I en anden mail efter mødet mellem Trump og Putin er Epstein modtager på en mail fra Larry Summers. Summers var finansminister i den tidligere præsident Bill Clintons regering og økonomisk rådgiver under Barack Obama.

I mailen, der er dateret 16. juli 2018, kritiserer Summers Trump for at have overgivet sig til Putin under mødet og spørger, om “russerne har noget på Trump”.

Til det svarer Epstein:

– Min indbakke er fyldt med lignende kommentarer. Wow.

– Jeg er sikker på, at han (Trump, red.) synes, at det gik supergodt. Han tror, at han har charmeret sin modstander. Han indrømmer ganske vist, at han ikke forstår symbolikken. Han forstår ikke de fleste ting, skriver Epstein.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart reageret på Politicos anmodning om en kommentar til sagen.