Seneste nyheder

22. maj 2026

Samsung skal lave chips til Tesla tæt på Elon Musks hus

Som led i en kæmpeaftale skal elektronikselskabet Samsung producere den næste generation af chips til kunstig intelligens til elbilselskabet Tesla.

Det bekræfter Teslas direktør, Elon Musk, på det sociale medie X.

Ifølge Samsung er der tale om en aftale, som løber over otte år og har en værdi på omkring 105 milliarder danske kroner. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af dokumenter fra Samsung.

Heri nævnes Tesla dog ikke ved navn – blot et “stort globalt selskab”. Samsungs aktier er steget betragteligt efter nyheden.

Produktionen skal ske på Samsungs nye fabrik i den amerikanske delstat Texas.

– Den strategiske vigtighed af dette kan ikke understreges nok, siger Musk på X.

– Samsung har indvilget i at lade Tesla hjælpe med at maksimere effektiviteten i produktionen, tilføjer Musk og kalder det et “afgørende punkt” i aftalen.

Han siger videre, at han “personligt” vil sørge for, at tempoet i processen “accelereres”.

– Og fabrikken ligger ganske belejligt ikke langt fra mit hus, skriver Musk.

Det internationale finansmedie Financial Times beskriver aftalen som en “sejr for Samsung”. Det sydkoreanske selskab kæmper om andele på chipmarkedet med det store selskab Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, TSMC.

TSMC har en kontrakt med Tesla om at lave AI5-chippen. Men Samsung skal altså nu lave AI6-chippen.

Samsung har – selv efter bekræftelsen fra Musk – afvist at offentliggøre, hvem kunden til den store kontrakt er, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hackergruppe hævder at stå bag cyberangreb på russisk flyselskab

En hackergruppe, der kalder sig Silent Crow, hævder at stå bag et cyberangreb på informationsinfrastrukturen hos det russiske flyselskab Aeroflot.

Det skriver Reuters.

I en udtalelse online, som angiveligt stammer fra gruppen, hævdes det desuden, at også belarusiske hackere var involveret i angrebet.

Reuters har ikke kunnet uafhængigt verificere ægtheden af erklæringen.

Aeroflot oplyste tidligere mandag i et opslag på beskedtjenesten Telegram, at flyselskabet har aflyst over 40 flyvninger på grund af en fejl i selskabets informationssystemer.

De aflyste flyafgange gælder både til destinationer i hele Rusland samt til den belarusiske hovedstad, Minsk, og den armenske hovedstad, Jerevan.

Hackergruppen siger ifølge The Moscow Times, at den har ødelagt omkring 7000 servere og fået adgang til flyhistorikdatabaser.

Samtidig siger gruppen, at den med angrebet har fået kontrollen over medarbejderes personlige computere og udtrukket data fra overvågnings- og aflytningsservere.

Gruppen truer med snart at offentliggøre “personlige data på alle russere, der nogensinde har fløjet med Aeroflot”.

Aeroflot har hverken kommenteret eller be- eller afkræftet meldingerne.

Siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, er Ruslands flytrafik ofte blevet ramt af forsinkelser.

Forsinkelserne har dog som regel været forårsaget af midlertidige lufthavnslukninger efter droneangreb.

På grund af sanktioner mod Rusland er Aeroflots ruter blevet begrænset drastisk siden starten på krigen.

Alligevel er flyselskabet stadig blandt de 20 største flyselskaber i verden målt på passagertal.

I 2024 nåede passagertrafikken i Aeroflot-gruppen 55,3 millioner passagerer, ifølge flyselskabets hjemmeside.

Reuters

Artiklen fortsætter efter annoncen

14 civile dræbt i område med narkokriminalitet i Ecuador

14 civile – heriblandt et barn – er blevet dræbt i byen El Empalme i Ecuador under to forskellige angreb i weekenden.

Det oplyser landets politi til nyhedsbureauet AFP mandag.

Angrebene er sket i et område i den sydvestlige del af landet, der er præget af magtkampe mellem narkotikakarteller.

Ifølge byens politichef, Oscar Valencia, stod de samme bevæbnede gerningsmænd bag begge angreb

Valencia oplyste, at gerningsmændene ankom i to pickuptrucks og skød mod ofrene med “pistoler og rifler”.

– De åbnede ild mod alle, siger han og tilføjer, at en 12-årig dreng var blandt de dræbte.

Ligene blev derefter efterladt i en overdækket indgang til en spiritusbutik, mens grupper af pårørende sad grædende på fortovet over for.

Efterforskere fandt mindst 40 stykker bevismateriale relateret til skydevåben og ammunition på gerningsstedet, oplyser Valencia.

Selv om Ecuadors præsident, Daniel Noboa, erklærede krig mod organiseret kriminalitet i begyndelsen af sidste år, er landet blevet et af de mest voldelige i regionen med en drabsrate på 38 per 100.000 indbyggere i 2024.

I øjeblikket oplever Ecuador, hvad der beskrives som en “voldsbølge”.

I de første fem måneder af 2025 blev der registreret 4051 drab i Ecuador ifølge officielle tal.

For en uge siden blev ni personer dræbt, mens de spillede pool på en bar i turistbyen General Villamil – også i den sydvestlige del af landet.

Ecuador blev engang set som det fredelige alternativ mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru.

Men de senere år har voldsomme sammenstød fundet sted i landet, eftersom bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller kæmper om kontrollen.

Kartellerne bruger landets havne til at sende narkotika til USA og Europa.

Over 70 procent af al kokain, der produceres i verden, passerer i dag gennem Ecuadors havne, viser regeringens data.

I 2024 beslaglagde landet en rekordmængde på 294 tons narkotika, primært kokain, sammenlignet med 221 tons i 2023.

AFP

Danske aktier stiger efter handelsaftale mellem EU og USA

En rammeaftale om handel mellem EU og USA giver mandag morgen god stemning på børserne i Europa, herunder Danmark.

I kølvandet på offentliggørelsen af aftalen søndag aften åbner det danske C25-indeks med stigninger.

Indledningsvist var indekset oppe med over en procent. Siden er det dalet noget, men der er stadig over en bred kam stigninger hos de store danske selskaber.

På tværs af Europa har aktierne mandag morgen nået det højeste niveau i fire måneder, skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til det tværeuropæiske Stoxx 600-indeks.

Ligesom i Danmark er stemningen rundtomkring i Europa dog blevet mindre positiv, som morgenen er skredet frem.

I top i Danmark ligger GN Store Nord med en stigning på over to procent, mens Novo Nordisk, Ørsted og de fleste selskaber også stiger.

Det samme gælder Bavarian Nordic, der stiger efter et bekræftet købstilbud på 19 milliarder kroner, som storaktionæren ATP dog afviser.

I bund ligger Carlsberg og Mærsk – sidstnævnte med fald på omkring 1,6 procent.

Selv om aftalen indebærer en grundtold på 15 procent for varer fra EU, der importeres af USA, var det ventet, at investorerne ville tage godt imod den større sikkerhed om situationen.

– Investorerne reagerer optimistisk, sagde Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, op til C25-åbningen i en skriftlig kommentar.

– Det skyldes, at alternativerne til en aftale ville skabe mere usikkerhed og være værre.

Fra de danske erhvervsorganisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri var der ellers søndag kritik af den rammeaftale for handel, som var kommet på plads.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads, sagde DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Studieoptag i de store byer er uændret trods forsøg på udflytning

De unge vil læse i de større byer og efterlader tomme stole på uddannelsesinstitutioner i de mindre byer.

Tre ud af fire af de optagne på landets videregående uddannelser er blevet optaget i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Det er samme andel som de to foregående år, fremgår det af tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort søndag.

Dermed forbliver langt størstedelen af de studerende i de fire største byer til trods for, at skiftende regeringer gennem årene har forsøgt på at modvirke det.

Tilbage i 2021 indgik den daværende S-regering og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.

Den havde blandt andet til formål at give unge, der ikke havde lysten eller ressourcerne til at flytte til en storby, bedre uddannelsesmuligheder.

Uddannelsespladser i de fire største byer blev udflyttet og reduceret, mens nye uddannelser blev etableret uden for de fire største byer.

Andelen af optagne inden for de fire største byer lød i 2021 på 74 procent og i 2022 på 76 procent, mens det i 2023, 2024 og 2025 er 75 procent.

Mads Fjord Jørgensen, der er fagchef for videregående uddannelser i tænketanken Dea, bemærker, at der overordnet er stilstand i de geografiske søgemønstre.

– Indtil nu ser det ikke ud til, at man er lykkedes med den målsætning, man satte politisk med at få en større andel til at vælge en uddannelse uden for de store byer, siger han og pointerer, at reformen implementeres frem mod 2030.

Mindst seks personer dræbt ved madmarked i Bangkok

Mindst seks personer er blevet dræbt, efter en person har åbnet ild ved et madmarked i Thailands hovedstad, Bangkok.

Det oplyser landets politi til Reuters.

Der er dog i øjeblikket forskellige meldinger om antallet af dræbte.

Tidligere lød meldingen fra nyhedsbureauet AFP, at mindst fire personer er dræbt i skyderiet. Alle skulle ifølge nyhedsbureauet være sikkerhedsvagter.

Erawan akutmedicinsk center, der overvåger hospitalerne i Bangkok, oplyser ligeledes til Reuters, at fire sikkerhedsvagter, som arbejdede på markedet, er blevet dræbt.

Den formodede gerningsmand har ifølge myndighederne efterfølgende taget sit eget liv og indgår i dødstallet på seks personer.

– Politiet efterforsker motivet. Indtil videre betragtes det som et masseskyderi, siger Worapat Sukthai, der vicepolitichef i Bangkoks Bang Sue-distrikt, hvor hændelsen fandt sted, til AFP.

Politichefen understreger, at der i øjeblikket arbejdes på at identificere den formodede gerningsmand, mens “enhver mulig forbindelse” til de aktuelle grænsekonflikter mellem Thailand og Cambodja ligeledes undersøges.

Angrebet fandt ifølge AFP sted på Or Tor Kor-markedet, der ligger i kort afstand fra Chatuchak-markedet, som er en stor turistattraktion i Bangkok og er fyldt med besøgende hver weekend.

Storaktionæren ATP siger nej til milliardbud på Bavarian

19 milliarder kroner er ikke nok for det danske medicinalselskab Bavarian Nordic.

Sådan lyder det mandag fra storaktionæren ATP i en meddelelse til MarketWire, efter at Bavarian tidligere bekræftede, at der var kommet et købstilbud.

Buddet kom fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira og var på 233 kroner per aktie, hvilket svarer til en samlet værdi på cirka 19 milliarder kroner.

– ATP har som langsigtet investor i Bavarian Nordic ingen interesse i at sige ja tak til det tilbud, der er blevet fremlagt, siger pensionskassens vicedirektør for danske aktier, Claus Berner Møller, i en meddelelse til finansmediet.

Han siger videre, at “hverken timing eller pris i det fremlagte tilbud afspejler de muligheder, vi ser i selskabet”.

Bavarian Nordic producerer en række vacciner, heriblandt en koppevaccine, der bruges mod mpox – også kendt som abekopper.

ATP er ifølge Bavarians hjemmeside den største aktionær i selskabet.

Mandag handles Bavarian-aktien et stykke over den tilbudte købspris – nemlig til over 240 kroner per aktie omkring klokken 12.00.

Bestyrelsesformand i Bavarian Nordic Luc Debruyne kaldte tidligere mandag tilbuddet for “resultatet af intense forhandlinger”. Han opfordrede til, at det blev accepteret.

– Bestyrelsen har enstemmigt besluttet, at den har til hensigt at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet, når det formelt fremsættes, sagde han.

Til erhvervsmediet Finans siger han, at også andre end de to kapitalfonde har givet udtryk for interesse i et køb. Men der er ikke kommet andre officielle bud. Over en bred kam har analytikere og investorer i flere medier sagt, at de anser buddet for at være lavt.

Mandagens udvikling kommer efter flere dages stor interesse om Bavarian og selskabets aktiekurs.

I sidste uge bekræftede Bavarian efter rygter, at der var interesse for et opkøb fra et konsortium bestående af svenske Nordic Capital og britiske Permira.

Undervejs var aktien skudt voldsomt i vejret, og handlen var midlertidigt blevet suspenderet.

Selskabet forventer i år en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.

Frankrig: EU’s aftale med USA er ubalanceret

En rammeaftale, som blev indgået mellem USA og EU søndag, har visse fordele, men den er ubalanceret.

Det siger Frankrigs europaminister, Benjamin Haddad, på det sociale medie X mandag morgen.

– Handelsaftalen, som EU-Kommissionen har forhandlet med USA, vil skabe midlertidig stabilitet for de økonomiske aktører, der er blevet truet af den amerikanske toldeskalering, men aftalen er ubalanceret, lyder det.

Aftalen indeholder fordele for vigtige sektorer i fransk erhvervsliv som spiritus og medicin, understreger Haddad.

– Men lad os være realistiske: Den nuværende situation er ikke tilfredsstillende og er ikke holdbar.

– Frihandel, som har været grundlaget for den fælles velstand på begge sider af Atlanten siden Anden Verdenskrig, bliver i dag fejet til side af USA, som i stedet vælger økonomisk tvang, skriver han.

Haddad beskylder desuden USA for at tilsidesætte Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler.

Frankrigs industriminister, Marc Ferracci, understreger i et interview med RTL radio, at rammeaftalen “ikke er slutningen på historien”.

Det skriver Reuters.

Her fortæller ministeren, at en serie af yderligere forhandlinger vil være nødvendige for formelt at afslutte en rammeaftale om handel mellem USA og EU.

De forhandlinger kan ifølge ministeren vare fra uger til måneder.

Rammeaftalen blev indgået søndag mellem EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og USA’s præsident, Donald Trump.

Aftalen indebærer en generel toldsats på 15 procent på varer fra EU til USA.

Handlen mellem EU og USA udgør næsten en tredjedel af den samlede verdenshandel.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Flere har kritiseret aftalen, heriblandt Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, der søndag aften kaldte tolden “et kursskifte, som gør os alle sammen fattigere”.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, sagde i en pressemeddelelse, at aftalen ikke skal ses som en mulighed for at læne sig tilbage.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med, lød det søndag.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afventede de nærmere detaljer i aftalen, men svarede i en skriftlig kommentar søndag:

– Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med.

Tusindvis af ledige studiepladser giver afviste ansøgere ny mulighed

Der er stadig mulighed for at få en plads på en videregående uddannelse i år, selv om man mandag morgen er vågnet op til afslag.

Tusindvis af ledige studiepladser giver nemlig afviste ansøgere en ny mulighed for at søge.

Ud af 940 uddannelsesudbud har 497 ledige pladser for 2025. Det svarer til 17.655 pladser, fremgår det af tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort søndag.

Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om man vil udbyde de ledige pladser.

Hvordan og hvor man søger om ledige pladser, kan man se hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, som også fastsætter processen for ansøgning.

Ansøgere til de ledige pladser skal fortsat opfylde adgangskravene til den pågældende uddannelse for at kunne blive optaget på en ledig studieplads.

Der er flest ledige pladser på professionsbacheloruddannelserne, som udgør 11.518 af de 17.655 ledige pladser.

Der er blandt andet ledige studiepladser på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne på Københavns Professionshøjskole.

Her er der sat en ansøgningsfrist 5. august til at søge om sommerstart.

Andelen af ledige studiepladser er steget med seks procent siden sidste år, hvor tallet lød på 16.727.

Det er blandt andet såkaldte afviste kvalificerede ansøgere, der har mulighed for at søge nye steder hen, hvor der er ledige studiepladser.

En kvalificeret ansøger er en person, der er kvalificeret til at blive optaget på en uddannelse, men som ikke bliver optaget, fordi der er flere ansøgere end studiepladser på den pågældende uddannelse.

I alt er 10.693 kvalificerede ansøgere blevet afvist på alle de uddannelser, de måtte have søgt.

Af tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fremgår det, at 45 procent af de 10.693 afviste kvalificerede ansøgere havde søgt ind på en enkelt videregående uddannelse.

22 procent havde søgt ind på to forskellige uddannelser, mens 32 procent havde prioriteret tre eller flere uddannelser.

Lavtryk bringer byger med sig og giver kedeligt dansk sommervejr

Vejret i den kommende uge starter pænt, men byder så på typisk dansk sommervejr i den lidt kedeligere afdeling.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.

Mandag bliver en forholdsvis pæn dag, der begynder med lidt eller nogen sol.

– Det eneste sted, hvor man for alvor kan risikere en lille byge, er i Vestjylland, hvor det også bliver køligst, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne ligger mellem 18 og 23 grader.

Vinden er lidt mere blæsende, end den plejer, og det kommer til at præge hele ugen, hvor der tirsdag trækker et lavtryk ned over landet fra nordvest.

Her dykker temperaturerne lidt til mellem 16 og 21 grader.

– Om aftenen kommer der flere byger, og om natten begynder der at komme regn, siger meteorologen.

Den vejrudsigt står danskerne op til onsdag, hvor vejret bliver skyet med regn og byger. I den nordøstlige del kan der komme lidt sol hist og pist.

– Men det er faktisk kun bornholmerne, der får en rigtig pæn onsdag med tørt vejr og en del sol, siger Klaus Larsen.

Resten af landet har lavtrykket lige over sig, lyder det.

– Torsdag fortsætter i samme spor med de her spredte byger mange steder, men i perioder med solskin rundt omkring. Det kan blive til lidt eller nogen sol.

– Fredag er der heller ikke meget håb for, for det er fortsat spredte byger med lidt sol indimellem, siger meteorologen.

Sydvestjylland, hvor festivalen Grøn i sidste uge måtte lukke ned, vil få lidt mere regn i løbet af ugen end resten af landet, siger Klaus Larsen.

– I værste fald kan der falde op til 30 eller 40 millimeter hele ugen sammenlagt i den del af landet. Men i resten af landet falder der mellem 10 og maksimalt 30 millimeter. Og bornholmerne får næsten ingenting.

Det er altså ikke solbadning, der kommer til at præge aktiviteterne i den kommende uge, mener Klaus Larsen.

– Hvis man skal på stranden, er det nok vindaktiviteter som windsurfing, der får de mest glædelige forhold. Ellers er det som regel dejligt vejr for mindre børn, for så kan de komme ud med gummistøvler på og pjaske i regnvejr.

– Det er bare med at få regntøj på og komme ud i vejret. Og hvis man trænger til en lille pause fra havearbejdet, kan man jo altid sidde indenfor og kigge på regnvejret, lyder rådet fra Klaus Larsen.

DSB genoptager togdrift mellem Aarhus og Fredericia

Tog mellem Aarhus og Fredericia ventes at køre i normal drift fra klokken 13 mandag, efter at regionaltogene har været standset.

Det skriver DSB på sin hjemmeside klokken 12.30.

En fejl på en køreledning mandag morgen ved Hedensted har været skyld i, at der ikke har kørt regionaltog på strækningen.

Derimod har der været indsat togbusser flere steder. DSB oplyser, at Banedanmark har rettet fejlen på køreledningen.

Første regionaltog fra Fredericia ventes at køre klokken 13.00. Fra Skanderborg ventes det 13.52.

Nordkorea afviser dialog efter initiativ fra Sydkorea

Nordkorea har ingen interesse i nogen former for dialog med Sydkorea.

Det siger landets leder Kim Jong-uns søster Kim Yo-jong natten til mandag og affejer dermed Sydkoreas nye præsidents ønske om at forbedre de to landes forhold.

– Hvis Sydkorea forventer at kunne ændre alle konsekvenserne (af sine handlinger, red.) med et par sentimentale ord, findes der næppe nogen større fejlvurdering end den, siger hun ifølge det officielle nyhedsbureau KCNA.

Kim Yo-jong er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af landets leder.

Siden sin tiltrædelse i starten af juni har Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, taget afstand fra sin forgængers hårde linje over for Nordkorea, og han har lovet at forbedre forholdet.

Under hans forgænger, Yoon Suk-yeol, som blev afsat efter en rigsretssag, var forholdet køligere, end det har været i årevis.

I juni slukkede Sydkorea sine højttalere på den sydlige side af grænsen mellem de to lande. Dagen efter lød meldingen, at også Nordkorea havde slukket sine højttalere.

De to lande har gennem tiden brugt utraditionelle midler som affald og højttalere til at genere deres naboland.

Men at højttalerne er slukket, betyder ikke, at Sydkorea skal forvente, at det iskolde forhold bliver optøet, siger Kim Yo-jong.

– Vi understreger endnu en gang vores officielle holdning: Uanset hvilken politik der vedtages, og hvilken politik der kommer fra Sydkorea, har vi ingen interesse i det, og der er hverken grund til at mødes eller nogen sag at diskutere, siger hun.

Hun siger videre, at Lees løfte om at forblive en del af en sikkerhedsalliance med USA, viser, at han ikke adskiller sig for sin forgænger, Yoon.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

En talsmand for Sydkoreas genforeningsministerium har besvaret meldingen fra Kim Yo-jong.

Kommentaren fra Nordkorea viser ifølge talsmanden Koo Byong-sam, hvor høj muren af mistillid mellem nord og syd er blevet som følge af, hvad det betegner som fjendtlig og konfrontatorisk politik de seneste år.

Sydkorea vil fortsætte med at arbejde for forsoning og samarbejde med nord, siger han på et pressemøde.

Reuters

Thailand og Cambodja indleder mandag forhandlinger om våbenhvile

Amerikanske embedsmænd er i Malaysia, hvor de mandag vil tage del i forhandlinger om en våbenhvile mellem Thailand og Cambodja.

Det oplyser USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, natten til mandag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Meldingen fra Rubio kommer, efter at Thailand søndag oplyste, at repræsentanter for de to lande mandag mødes i Malaysia for at forsøge at nå til enighed om en våbenhvile.

Blandt repræsentanterne er den fungerende thailandske premierminister, Phumtham Wechayacha, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Søndag var det også meldingen, at Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, ville være mægler i forhandlingerne.

Ibrahim er i øjeblikket formand for den asiatiske samarbejdsorganisation Asean, som både Thailand og Cambodja er en del af.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år være uenige om grænsedragningen mellem de to lande. Konflikten kredser især om suverænitet over templer i grænseområderne.

Torsdag brød der sammenstød ud mellem soldater i grænseområdet.

Indtil videre meldes 34 personer at have mistet livet, siden konflikten brød ud på ny – flere af dem civile. Mere end 200.000 personer meldes desuden at have forladt deres hjem nær grænseområderne.

– Vi ønsker, at denne konflikt afsluttes så hurtigt som muligt, skriver Rubio natten til mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, talte lørdag i telefon med de to landes ledere. Her tilbød den amerikanske præsident, at USA gerne vil påtage sig rollen som mægler i konflikten.

Søndag sagde den amerikanske præsident, at han tror, at både Thailand og Cambodja er klar til at lægge deres uenigheder i graven.

– Jeg har talt med begge premierministre, og da samtalerne sluttede, havde jeg det indtryk, at de gerne vil finde en løsning, sagde han.

Ukraine melder om mindst fem sårede i angreb på Kyiv

Et russisk luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, har såret mindst fem personer og beskadiget en beboelsesbygning.

Det melder lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Klokken 03.30 natten til mandag hørtes luftalarmen i størstedelen af Ukraine efter advarsler fra det ukrainske luftvåben om russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

Natten til mandag blev polske fly desuden aktiveret for at sikre det polske luftrum, da de russiske angreb nærmede sig den polske grænse til Ukraine.

Det oplyser den operative kommando for Polens væbnede styrker ifølge Reuters.

Rusland har ifølge ukrainske meldinger de seneste uger sendt rekordmange droner og missiler af sted mod ukrainske byer og har dræbt adskillige civile.

Søndag eftermiddag blev tre civile dræbt, og adskillige blev såret, da en russisk drone ramte en bus i Ukraines nordøstlige Sumy-region.

Det meldte regionens anklagemyndighed ifølge AFP på Telegram

Ukraine har den seneste tid også intensiveret sine angreb i Rusland.

Den russiske region Leningrads guvernør, Aleksandr Drozdenko, meldte søndag på Telegram, at en mand var død, og tre personer blev såret i en brand forårsaget af nedfaldne dronerester fra Ukraine. Det skrev det statslige russiske nyhedsbureau Tass og AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har den seneste tid presset på for at få et møde med sin russiske modpart, Vladimir Putin, for at få en afslutning på krigen.

Men meldinger fra Rusland torsdag gav ifølge AFP indtrykket af, at et sådant møde ikke kommer til at finde sted i nærmeste fremtid.

De to lande har vidt forskellige mål med en eventuel forhandling. Ukraine har beskyldt USA for kun at sende lavtstående embedsmænd til de seneste samtaler. Den seneste fandt sted onsdag i sidste uge og varede under en time.

På mødet kom man ikke tættere på en løsning på den over tre år lange krig.

Rusland kræver, at Ukraine skal afstå fire regioner, som Rusland hævder at have annekteret. Dét krav kalder Ukraine uacceptabelt.

Ukraine har i mellemtiden bedt sine vestlige allierede om at sende flere våben, så hæren kan modstå de daglige russiske angreb.

13 meldes omkommet i bådulykke i Nigeria

De nigerianske myndigheder har fundet ligene af 13 personer, efter at en flodbåd lørdag kæntrede på en flod i delstaten Niger, der ligger i den nordvestlige del af Nigeria.

Det oplyser Ibrahim Audu Husseini, der er talsperson for landets beredskabstjeneste, søndag.

39 passagerer befandt sig på flodbåden, da den kæntrede. 26 personer blev reddet op af floden i live – de fleste af dem kvinder og børn.

Passagererne var på vej til et marked, og båden var lastet med korn og landbrugsdyr. Det oplyser en repræsentant for Røde Kors.

Adamu Ahmad, der er en del af en fagforening for bådførere i Nigeria, siger til Reuters, at flodbåden – der var af træ – var overfyldt.

Ulykken er en blandt flere i Afrikas mest folkerige land i de seneste år.

Bådulykker sker ofte i Nigeria, hvor både ofte er overfyldte, og sikkerheden er ringe, ligesom der er kraftige oversvømmelser i regntiden.

I november mistede 27 personer livet, og flere blev meldt savnet, efter at en båd kæntrede på floden Niger.

Måneden inden døde mindst 60 mennesker, da en båd med 300 passagerer, hvoraf mange var kvinder og børn, kæntrede på vej til en religiøs festival i delstaten Niger.

I september forliste en overfyldt båd med 50 landmænd, der var ved at krydse floden Gummi. Mere end 40 af landmændene formodes at have mistet livet.

I juni 2023 omkom mere end 100 mennesker, da en flodbåd med omkring 250 passagerer kæntrede i den nordlige delstat Kwara. Ulykken var en af de dødeligste på Nigeras vandveje i mange år.

AFP

Satiriker og matematiker Tom Lehrer er død – blev 97 år

Den amerikanske matematiker, satiriker og sangskriver Tom Lehrer er død i en alder af 97 år.

Det skriver flere amerikanske medier.

Lehrer døde lørdag i sit hjem i Cambridge, der ligger i den amerikanske delstat Massachusetts. Det fortæller en af hans venner til New York Times.

Lehrer sprang flere trin i grundskolen over og kom allerede som 15-årig ind på Harvard University – en uddannelse, som han færdiggjorde som 19-årig.

Samtidig med at Lehrer underviste i matematik på blandt andet det prestigefyldte Harvard University, tog han fat i kulturen på de amerikanske universiteter og skrev i 1950’erne og 1960’erne flere bidske, satiriske sange.

I 1953 indspillede han lp’en “Songs by Tom Lehrer” og begyndte herefter at turnere med sine sange.

I de intellektuelle kredse var Lehrers lette musik og finurligt sammensatte ord populære. På sin egen måde faldt han ind i tidsånden med kritik af den amerikanske miljø- og udenrigspolitik.

Han anses for en frontløber for det ungdomsoprør, som i 1960’erne tog sit udspring på universiteterne.

Lehrer var forud for sin tid, når det gjaldt politiske emner som forurening og spredning af atomvåben – og så havde han en stærk aversion mod duer, skriver AFP.

“Poisoning Pigeons in the Park” (forgiftning af duer i parken, red.) er en af satirikerens mest kendte sange. Sangen handler om et par, der morer sig med at slå duer ihjel med giftstoffet stryknin.

I starten af 1970’erne besluttede Lehrer sig for at lægge musikkarrieren i graven. Indtil da havde han udgivet 37 sange. Derefter dedikerede han sin tid til at undervise i matematik og musikhistorie.

Hvorfor Tom Lehrer pludselig droppede at stå på en scene og fokuserede på at undervise, er af flere blevet beskrevet som et mysterie.

Han har selv forklaret, at han simpelthen mistede gejsten, og at han ikke længere kunne finde på sjovt materiale, mens den kolde krig og atomtruslen buldrede afsted.

– Noget, som jeg tidligere syntes, var sjovt, er skræmmende nu. Jeg føler mig ofte som en indbygger i Pompeji, der er blevet bedt om at sige noget sjovt om lava, sagde Lehrer i et interview i magasinet People i 1982 – ti år efter sin sidste optræden.

Skidt sidste runde koster topplacering for Olesen i USA

Det blev til både hole-in-one og førsteplads undervejs i PGA-turneringen 3M Open i Minnesota for Thorbjørn Olesen, men en runde lige til glemmebogen søndag kostede en topplacering for den danske golfspiller i USA.

Forud for sidste runde lå danskeren ellers på en delt førsteplads, men søndagens runde sendte Olesen i frit fald ned gennem tabellen.

Danskeren gik de 18 huller i to slag over par og sluttede som delt nummer 14. Undervejs blev det til to birdies og fire bogeys.

Olesen fik en skidt start med tre bogeys på de første otte huller, og derfra havde han svært ved at genfinde det høje niveau fra tidligere på ugen.

På 17. hul gik det sågar helt galt, da Olesen sendte golfbolden i vandet.

Mens Olesens søndag kostede dyrt, leverede amerikaneren Kurt Kitayama derimod en stærk runde, der sikrede turneringssejren.

Kitayama havde i forvejen spillet en fremragende runde lørdag med hele 12 birdies og blot en enkelt bogey, og det spil tog han med til afgørelsen søndag. Her gik amerikaneren runden seks slag under par med otte birdies undervejs.

3M Open har en præmiesum på 8,4 millioner dollar – godt 53 millioner kroner.

Kitayamas sejr sikrer ham 1,5 millioner dollar svarende til 9,6 millioner kroner.

Niklas Nørgaard Møller, der er turneringens anden danske deltager, sluttede som delt nummer 68.

Løkke om EU-handelsaftale med USA: Det er ikke vores valg

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det “godt nyt”, at der søndag blev indgået en rammeaftale om handel mellem EU og USA.

Han vil afvente de nærmere detaljer om aftalen, hvor der overordnet bliver pålagt 15 procents told på europæiske varer og ydelser, der eksporteres til USA.

– Det er ingen hemmelighed, at handelsrelationen har været og fortsat er udfordret og plaget af uforudsigelighed og trusler om meget høje toldmure, og derfor har EU gjort sig parat til robuste modsvar, samtidig med de intensive forhandlinger.

– Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødtes søndag i Skotland, hvor aftalen blev offentliggjort.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

– I dag er der taget et skridt i den rigtige retning, og vi vil tage sagen videre i Rådet (Ministerrådet i EU, red.) for at gennemgå og vurdere aftalen samt få endelig godkendelse på plads og sammen med Kommissionen forberede, hvordan aftalen bedst muligt iværksættes, siger Lars Løkke Rasmussen.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer. Sådan kom det dog ikke til at gå.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) vælger at glæde sig over, at der nu er klarhed for dansk erhvervsliv.

– Det er et skridt på vejen til at skabe den forudsigelighed og stabilitet, som er vigtig. For USA er Danmarks største eksportmarked, og danske datterselskaber har skabt mere end 90.000 job i USA.

– Nu skal vi gå aftalen grundigt igennem, så vi i fællesskab med dansk erhvervsliv sikrer, at den markante tilstedeværelse i USA fortsætter med at vokse, siger han i en skriftlig kommentar.

Von der Leyen: Handelsaftale giver forudsigelighed i en usikker tid

USA vil lægge en grundtold på 15 procent på de varer, der bliver importeret fra EU.

Det er rammerne i den aftale, som USA’s præsident, Donald Trump, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag aften præsenterede.

– Med denne aftale skaber vi mere forudsigelighed for vores virksomheder i en usikker tid, siger von der Leyen om aftalen.

Den vil have en “god effekt på bundlinjen” for europæiske virksomheder, siger hun på et pressemøde.

De nye toldsatser på europæiske produkter vil gælde for biler, farmaceutiske produkter samt halvledere, der bruges i elektroniske produkter. Biler er i dag pålagt en toldsats på 25 procent.

Der er enighed om en nul-toldsats for visse strategiske produkter, herunder fly og flydele, visse kemikalier og visse lægemidler.

Mens rammerne nu er lagt fast, er der stadig en række detaljer, der skal forhandles på plads i de kommende uger, siger von der Leyen.

Blandt andet er der endnu ikke truffet nogen beslutning om toldsatsen for vin og spiritus, tilføjer kommissionsformanden.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge von der Leyen vil det mindske europæernes afhængighed af olie og gas fra Rusland.

– Køb af amerikanske energiprodukter vil diversificere vores forsyningskilder og bidrage til Europas energisikkerhed, siger hun.

– Vi vil erstatte russisk gas og olie med betydelige indkøb af amerikansk naturgas, olie og nukleare brændsler, siger hun på et pressemøde.

Derudover vil europæiske lande foretage investeringer for 600 milliarder dollar i USA, sagde Trump kort forinden på et fælles pressemøde mellem de to.

Dansk Erhverv om handelsaftale med USA: Vi bliver alle fattigere

Der er kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri af den rammeaftale for handel, som EU og USA søndag har indgået, og som medfører en told på 15 procent på europæisk vareeksport til USA.

– Det er lykkedes præsident Trump at ændre hele præmissen for den internationale handel. Han har indført massive toldsatser på import af varer til USA og kæmpe skattestigninger for den almindelige amerikanske forbruger.

– Det er et kursskifte, der gør os alle sammen fattigere, og som gør det vanskeligere for danske virksomheder at bringe deres løsninger og varer i spil på det amerikanske marked, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

USA var sidste år Danmarks største eksportmarked med en samlet eksportindtægt til Danmark på 361 milliarder kroner. Det svarer ifølge Udenrigsministeriets tal til 17,4 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.

USA’s præsident, Donald Trump, mødtes tidligere søndag med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i Skotland.

Kort tid efter kom meddelelsen om, at handelsaftalen var indgået.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Donald Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med USA om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

Hos Dansk Industri hæfter administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen sig ved, at der netop er tale om en rammeaftale.

DI frygter, at det kan ende med en større told end 15 procent på for eksempel medicinydelser, som betyder meget for dansk økonomi, blandt andet på grund af Novo Nordisks eksport.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med. Vi må endelig ikke se aftalen som en mulighed for at læne os tilbage og fortsætte som før. Tværtimod.

– Det er nu, vi skal udbygge Europas styrkepositioner og vise, vi står sammen på tværs af EU. Den seneste tid har været beviset på, vi er nødt til at stå stærkere i egen ret, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med den nye aftale forpligter EU sig til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Aftalen indebærer europæiske investeringer for i alt 600 milliarder dollar i USA, sagde Donald Trump på et fælles pressemøde med Ursula von der Leyen, efter at aftalen var kommet i hus.

Brian Mikkelsen håber, at der nu kommer lidt ro på handelsområdet efter en hektisk tid. Men han er skeptisk for fremtiden.

– Hvem ved, hvor lang tid der går, før Trump føler sig kaldet til igen at rasle med sablen.

– Derfor bør EU beholde støvlerne på. Den danske regering og EU bør være proaktive, forhandlingsvillige og mere end noget andet holde sammen og stå fast i det fælles fodslag, siger han.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]