Dansk Folkeparti bliver mere end tredoblet ved folketingsvalget.
Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op kort efter midnat.
Partiet får 9,1 procent af stemmerne, hvilket kan omsættes til 16 mandater.
Ved valget i 2022 endte partiet lige over spærregrænsen med 2,6 procent af stemmerne.
Mandatmæssigt er partiet desuden kun overgået af Socialdemokratiet, SF og Venstre.
De to nuværende færøske medlemmer i Folketinget har opnået genvalg.
Der er tale om Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin.
Det skriver det færøske medie in.fo.
Dermed er de to mandater til Folketinget fra Færøerne på plads. Ved sidste valg var det også et mandat til hver af rød og blå blok.
Med 99 procent af stemmerne talt op, står rød blok til 84 mandater og blå blok til 77 mandater. Det er uden Færøernes og Grønlands i alt fire mandater.
Valget til Folketinget i Danmark har til dels været overskygget af, at færingerne skal til et andet valg 26. marts – altså to dage efter Folketingsvalget.
Der er nemlig valg til Lagtinget på Færøerne.
Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.
Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.
Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin – en pendant til Venstre – lagmand.
De grønlandske mandater til Folketinget i Danmark ventes ved midnat.
Siden 2001 er de grønlandske mandater faldet ud til rød bloks fordel. Det vil sige, at de i sidste ende har peget på en rød statsminister.
Det er dog uvist, om det er det samme, der kommer til at gøre sig gældende denne gang.
De to siddende folketingsmedlemmer fra Grønland, Aaja Chemnitz fra IA og Aki-Matilda Høegh-Dam, der blev valgt for Siumut, men senere skiftede til Naleraq, genopstiller ikke.
De har siddet i henholdsvis knap 7 og 11 år.
Venstre kommer til at miste en partiprofil i Nordsjællands Storkreds.
Det står klart, efter at alle stemmerne er blevet talt op i kredsen sent tirsdag aften. Her får Venstre 8,6 procent af stemmerne – det er en tilbagegang på 6,1 procentpoint i forhold til valget i 2022.
Dengang blev indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og gruppeformand Hans Andersen valgt ind.
Mens Løhde fik 12.210 personlige stemmer i 2022, blev Hans Andersen valgt ind med 4031 stemmer.
De har begge genopstillet, og hvem af de to der ryger ud af Folketinget, står først klart, når de personlige stemmer er talt op.
Får Løhde endnu en gang flest stemmer, bliver det altså hende, der bliver valgt, og Hans Andersen, der ryger ud af Folketinget.
På listen er også Katarina Ammitzbøll. Hun har siddet i Folketinget for De Konservative og blev ved kommunalvalget valgt ind i Gentofte for Venstre.
Mens Venstre står til at gå tilbage, er SF et af de partier, der får fremgang. Samlet får partiet 11,9 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 4,1 procent sammenlignet med valget i 2022.
Partiprofilen Jacob Mark er en af dem, der er på kandidatlisten i kredsen. I 2022 fik han 31.235 personlige stemmer og blev dermed den femtestørste stemmesluger.
De Konservative mister et mandat i Vestjyllands Storkreds.
Storkredsen er som den anden i landet talt op, og her står partiet til en tilbagegang fra to til et mandat.
De Konservative får 8 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 0,1 procentpoint i forhold til folketingsvalget i 2022.
Dengang blev daværende partileder Søren Pape Poulsen og Lise Bertelsen valgt ind. Pape, der døde i 2024, fik 15.767 personlige stemmer.
Ved dette valg har Lise Bertelsen stillet op igen, mens Dina Andersen-Raabjerg, der overtog Søren Pape Poulsens mandat, også har været på stemmesedlen.
Derudover skiftede Marianne Karlsmose, der tidligere har været formand for Kristendemokraterne, i september til De Konservative og stillede også op ved dette folketingsvalg.
Dina Andersen-Raabjerg kom i starten af året i fokus, da hun havde ændret navn. Tidligere havde hun heddet Dina Raabjerg, men hun fik tilføjet Andersen til sit efternavn.
Ved at gøre det strøg hendes navn opad på De Konservatives kandidatliste, da partiets rangorden på stemmesedlen er fordelt efter, hvem der er spidskandidat i den enkelte kreds, hvorefter de øvrige kandidater bliver placeret i alfabetisk rækkefølge.
Socialdemokratiet får 20,6 procent af stemmerne og bliver igen det største parti i kredsen. Partiet går dog 4,7 procentpoint tilbage og mister ligeledes et mandat.
Venstre, der har stemmeslugeren Søren Gade som spidskandidat, har fået 16 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 3,4 procentpoint, men partiet står til at fastholde sine tre mandater i kredsen.
Imens brager Dansk Folkeparti frem og har fået 7,5 procent af stemmerne. Det er 5 procentpoint mere end ved valget i 2022, og det giver partiet et mandat.
Vestjyllands Storkreds har i alt 13 kredsmandater. Danmarksdemokraterne fastholder sine to mandater, mens Liberal Alliance, SF og Moderaterne får et mandat.
Med 95 procent af stemmerne optalt ligger Borgernes Parti, som har Lars Boje Mathiesen i spidsen, lige på vippen til spærregrænsen.
Ifølge DR og TV 2 ligger partiet til 2,1 procent af stemmerne og dermed fire mandater.
Spærregrænsen er på 2,0 procent.
Klarer partiet sig ikke over grænsen, kan det få betydning for den samlede blå blok, der lige nu står til 77 mandater hos DR og 78 hos TV 2.
Tidligere tirsdag aften havde DR’s første prognose Borgernes Parti som det mindste parti med 2,6 procent af stemmerne. I TV 2’s prognose stod partiet til 2,2 procent.
Men det har altså siden ændret sig.
Prognoserne er ikke et valgresultat. Det er en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.
Jo flere valgsteder der bliver optalt, jo mere retvisende bliver prognosen.
Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019. Dengang blev han valgt ind for Nye Borgerlige, som han i en kort periode var formand for.
I 2023 forlod han partiet og var løsgænger, indtil han stiftede Borgernes Parti.
Boje Mathiesen er statsministerkandidat, men ingen partier peger på ham.
Han stiller op i Østjyllands Storkreds og blev valgt ind i Folketinget i samme kreds i 2019 og 2022, da han var medlem af Nye Borgerlige.
Tidligere tirsdag sagde Lars Boje Mathiesen, at man ikke som vælger skulle holde sig tilbage af frygt for, om partiet slet ikke kom i Folketinget.
– Hvis folk er bange for stemmespild, skal de bare stemme på os. Men det (at Borgernes Parti ikke klarer spærregrænsen, red.) frygter vi nu ikke, sagde han, da han afgav sin stemme i Næshøjhallen i Harlev.
– I de fleste målinger har vi ligget over spærregrænsen, sagde Boje til DR på valgstedet.
USA har sendt Iran en plan med 15 punkter til at afslutte krigen i Mellemøsten.
Det siger to unavngivne embedsmænd med kendskab til den diplomatiske proces til The New York Times.
Ifølge de unavngivne kilder er planen overdraget til Iran via Pakistan.
Det er ifølge avisen uklart, hvor bredt planen er blevet delt blandt iranske embedsmænd.
Det står heller ikke klart, om Israel, der har angrebet Iran sammen med USA, bakker op om planen.
The New York Times har ikke selv set en kopi af planen. Men avisens kilder har delt nogle af dens overordnede linjer. Blandt andet kommer planen ind på Irans atomprogram og ballistiske missiler.
Ifølge én af embedsmændene nævner planen også skibsruter.
Ifølge avisen viser den omtalte plan, at USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har skruet op for indsatsen for at afslutte krigen, der har varet godt tre uger.
Siden USA og Israel i en storstilet operation angreb det mellemøstlige land den 28. februar, er oliepriserne eksploderet.
Det skyldes blandt andet, at Iran reelt har blokeret for transporten gennem det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet.
20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet.
Iran har dog flere gange sagt, at ikkefjendtlige skibe godt kan få lov at sejle gennem strædet.
Det er blandt andet sket i et brev til medlemmer af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), skriver Financial Times tirsdag. IMO er et organ i FN og har 176 medlemslande, herunder Danmark.
SVM-regeringen ser ud til at tabe pusten ved tirsdagens folketingsvalg.
De tre partier står ifølge en prognose fra DR til samlet 39,2 procent af stemmerne og 69 mandater.
Hos TV 2 viser en prognose 39 procent af stemmerne og 68 mandater.
Det er en tilbagegang fra valget i 2022, hvor de tre partier samlet fik 89 mandater og 50,1 procent af stemmerne.
En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.
Fælles for de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – er, at de alle går tilbage i prognoserne.
Værst står det til hos Socialdemokratiet, der hos TV 2 går 6,3 procentpoint tilbage og står til 21,2 procent af stemmerne.
I DR’s prognose er det 21,7 procent og dermed en tilbagegang på 5,9 procentpoint.
Hos DR står Venstre i prognosen 10,4 procent af stemmerne og til 10,1 hos TV 2. Det er henholdsvis en tilbagegang på 2,9 og 3,2 procentpoint.
Hos begge medier svarer det til 18 mandater, hvilket er et fald på fem.
Det sidste regeringsparti, Moderaterne, står ifølge prognoserne fra DR og TV 2 til 7,6 procent af stemmerne og 13 mandater.
SVM-regeringen har været ved magten siden december 2022.
I de seneste godt 30 år har regeringsmagten ellers skiftet mellem rød og blå blok med Socialdemokratiet og Venstre for bordenden.
Forud for valget i 2022 gik Socialdemokratiet dog højst usædvanligt til valg på at danne en bred regering over midten.
Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, afviste i første omgang blankt at gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Han måtte efterfølgende tage ordene i sig, da Mette Frederiksen i december 2022 kunne meddele, at der efter flere ugers forhandlinger på Marienborg var indgået en regeringsaftale mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Borgernes Parti og Alternativet står til at klare spærregrænsen og komme i Folketinget. Dermed står alle 12 partier til at komme ind.
Det viser den første prognose både fra DR og TV 2.
En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.
Der kan derfor stadig være mandater, der rykker sig i takt med, at resultatet tikker ind.
DR’s første prognose har Borgernes Parti som det mindste parti med 2,6 procent af stemmerne. I TV 2’s prognose står partiet til 2,2 procent. Begge medier har partiet til fire mandater.
Alternativet står til at få 2,8 procent af stemmerne hos DR, mens TV 2’s prognose giver partiet 3 procent af stemmerne. Her har begge medier partiet til at få fem mandater i Folketinget.
Begge partier ligger således over spærregrænsen på to procent i prognosen.
Alternativet har gennem hele den seneste valgperiode balanceret på spærregrænsen og fik ved seneste valg i 2022 3,3 procent af stemmerne.
– Jeg er så stolt af, at vi har fået det her til at være et svinevalg, siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, i en tale.
– De mandater, vi får i aften, det kan godt være, at vi ikke har de fleste, men jeg kan love jer for, at vi har de grønneste, siger hun.
Det er første gang, at Borgernes Parti, der har Lars Boje Mathiesen som formand, er at finde på stemmesedlen ved et folketingsvalg.
Partiet fik i december 2024 indsamlet de nødvendige vælgererklæringer til at komme på stemmesedlen, og i januar 2025 blev partiet officielt opstillingsberettiget.
I hverken DR eller TV 2’s prognoser har rød eller blå blok flertal.
Rød blok står til at få 81-83 mandater, mens blå blok står til 79-81 i de første prognoser.
Mellem de to blokke står Moderaterne, som ser ud til at kunne indtage en nøglerolle. Partiet står til at få 13 mandater i begge prognoser.
Det er ikke det endelige valgresultat.
Meget tyder på, at mange vælgere har vendt Socialdemokratiet ryggen.
I den første prognose fra DR står partiet til at få 21 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.
Det betyder, at partiet har kurs mod et fald på 6,5 procentpoint fra seneste valg i 2022.
I en tilsvarende prognose fra TV 2 bliver det tildelt 21,2 procent af stemmerne.
En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.
Holder prognoserne, er det tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går mærkbart tilbage.
Det skete både ved EU-parlamentsvalget i 2024 og ved kommunal- og regionalvalget sidste år.
Ved samtlige valg er det Mette Frederiksen (S), der har været formand for partiet.
Under dette folketingsvalg har hun ikke udelukket noget på forhånd.
I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.
Omkring klokken 22 viser DR’s prognose 81 mandater til både rød og blå blok. Dermed kan ingen af dem danne flertal, hvis det holder stik.
Mens Socialdemokratiet står til at tage et slag, viser begge prognoser fremgang til både Radikale Venstre og SF.
Hos DR står Enhedslisten til at stå stille, mens det hos TV 2 kigger ind i fremgang.
Prognoserne er enige om, at Alternativet går en anelse tilbage i forhold til seneste folketingsvalg.
Moderaterne ser imidlertid ud til at kunne indtage en nøglerolle, da enten Socialdemokratiet eller Venstre kan blive afhængig af partiet for at danne regering.
Partiet står til at få 13 mandater i begge prognoser.
Venstre står til tilbagegang i både DR’s og TV 2’s prognoser på valgaftenen.
I TV 2’s prognose står partiet klokken 22.20 til 10,1 procent af stemmerne, hvilket vil være det dårligste valgresultat nogensinde.
Det samme gør sig gældende i DR’s prognose omkring samme tidspunkt. Her står partiet til 10,4 procent af stemmerne.
En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.
Det endelige resultat er endnu ikke optalt.
Venstres hidtil dårligste valgresultat er fra 1987, hvor partiet fik 10,5 procent af stemmerne. Ved det seneste valg i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.
I både DR’s og TV 2’s prognose ser partiet klokken 22.20 ud til at holde fast i pladsen som det største parti i blå blok.
Det er første folketingsvalg, hvor Troels Lund Poulsen er formand for Venstre. På valgkampens første dag sprang han desuden ud som statsministerkandidat.
Han har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men at han ikke udelukker noget.
Både DR og TV 2 opdaterer løbende sin prognose efterhånden som flere stemmer bliver optalt.
Omkring klokken 22.20 står rød blok til 82 mandater, mens blå blok står til 79 mandater i DR’s prognose. Moderaterne ser ud til at få 14 mandater, som kan blive afgørende.
I TV 2’s måling står rød blok på samme tidspunkt til 83 mandater, blå blok står til 78 mandater, og Moderaterne står til 14 mandater.
I begge målinger står både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance til fremgang. Danmarksdemokraterne ser ud til at gå tilbage.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er meget tilfreds med, at hans parti ifølge valgstedsmålinger fra DR og TV 2 kan se ind i en mulig tredobling i forhold til de 2,6 procent, partiet fik ved valget i 2022.
– Dansk Folkeparti er tilbage, siger han.
Stadig er der dog langt til et flertal til blå blok.
– Jeg ville have ønsket mig et andet resultat i dag, hvor blå blok havde flertal.
– Nu vil jeg opfordre til, at blå blok står sammen, siger han tirsdag aften ved folketingsvalget. Her holder Dansk Folkeparti valgfest i et telt ved Christiansborg.
I TV 2’s valgstedsmåling klokken 20 står Dansk Folkeparti til at få 7,6 procent af stemmerne, mens partiet i DR’s valgstedsmåling får 7,5 procent.
Dansk Folkeparti har været gennem nogle hårde år, hvor partiet i 2022 mistede adskillige folketingsmedlemmer, der gik over til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.
For Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, er det okay, at partiet står til at gå tilbage.
– Nu er vi ved at grundfæste os som parti, og det kan godt være, at det tager et lille dyk den her gang, men det er også okay. Det er okay, når vi har det her fundament, som vi går op i at beholde, siger hun efter valgstedsmålingerne klokken 20.
Hos DR står partiet til 7,8 procent af stemmerne, mens TV 2 måler Danmarksdemokraterne til 6,5 procent.
Trods den store forskel i målingerne er de enige om én ting.
Danmarksdemokraterne står til at gå tilbage i forhold til valgresultatet fra 2022, hvor partiet fik 8,1 procent af stemmerne.
Men det bekymrer altså ikke Susie Jessen, der i stedet hæfter sig ved tidligere valg.
– Vi er stadig et nyt parti. Vi har ikke gang fire år på bagen endnu. Vi har haft et rigtig godt folketingsvalg, hvor vi stormede ind. Vi fik et rigtig godt europaparlamentsvalg og et rigtig godt kommunalvalg.
Både i denne og forrige valgkamp er Danmarksdemokraterne gået tilbage i løbet af valgkampen.
Susie Jessen ærgrer sig over, at “der er rigtig meget, som har handlet om grisene”.
– Det har fyldt alt.
– Det er en valgkamp, der har handlet om mange andre ting end det vi gerne vil ud og fortælle om, siger hun.
Det handler om at få de afgørende mandater, og for Moderaterne ser det ud til at lykkes.
Ifølge valgstedsmålinger fra DR og TV 2 står partiet til 14 mandater, som kan blive de afgørende, da hverken rød eller blå blok kan tælle til 90.
Rød blok står til at få 83-86 mandater, mens blå blok står til 75-78 ifølge valgstedsmålingerne fra DR og TV 2.
Moderaterne står til 8,2 procent af stemmerne i valgstedsmålingen fra DR og til 7,9 procent hos TV 2.
Valgstedsmålingerne bliver udarbejdet på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt.
Sammenligner man med valget i 2022, er der ellers tale om en lille tilbagegang for partiet, hvis valgstedsmålingerne holder stik.
I 2022 fik Moderaterne 9,3 procent af stemmerne, hvilket er henholdsvis 1,1 og 1,3 procentpoint mere end valgstedsmålingerne hos DR og TV 2.
De fik 16 mandater ved valget i 2022, men har i løbet af valgperioden mistet fire mandater.
Efter valgstedsmålingen tirsdag aften siger kulturminister og medlem af Moderaterne Jakob Engel-Schmidt, at mandaterne skal bruges til at “gennemføre mest mulig af vores politik”.
– Hvis nogen havde sagt til mig for bare tre måneder siden, at vi ville nå det her resultat, ville jeg have sagt, at det ville jeg have været utrolig glad for, siger han til TV 2.
Engel-Schmidt vil ikke sige, hvem partiet ser som statsminister.
– Det må vi forhandle om. Det er for tidligt at sige noget om nu. Vi er interesseret i at tale med alle, der vil indgå i et bredt samarbejde, siger han til Ritzau.
Moderaternes folketingsmedlem Mohammad Rona siger efter valgstedsmålingerne, at “vi er enormt glade for det her”.
– Det er en drømmeposition og drømmescenarie for os at stå her og kunne være med til at afgøre hvordan og hvorledes.
– For os har det altid handlet om at få indflydelse, siger han.
Venstre står i valgstedsmålinger til sit dårligste valg nogensinde.
Hos DR står partiet til 9,3 procent af stemmerne, og hos TV 2 står det til 9,0 procent.
Venstres hidtil dårligste valg var i 1987, hvor partiet fik 10,5 procent.
I 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.
I både DR’s og TV 2’s valgstedsmåling står Venstre til at blive det næststørste parti i blå blok efter Liberal Alliance.
Liberal Alliance står i begge målinger til at få sit bedste valgresultat, siden partiet blev stiftet i 2007.
Hos DR står partiet til 10,5 procent, mens det hos TV 2 står til 10,0 procent.
Både DR og TV 2 laver valgstedsmålinger, som udarbejdes på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere , der oplyser, hvad de har stemt.
Det endelige valgresultat er endnu ikke optalt.
Det er første folketingsvalg, hvor Troels Lund Poulsen er formand for Venstre. På valgkampens første dag sprang han desuden ud som statsministerkandidat.
Han har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men at han ikke udelukker noget.
Morten Dahlin (V) siger, umiddelbart efter at valgstedsmålingerne er blevet offentliggjort, at han mener, at Venstre har ført en god valgkamp.
Han understreger, at Venstre har den rigtige formand i Troels Lund Poulsen.
– Der er fuld opbakning til Troels Lund Poulsen i Venstres organisation. Han er dygtig og kompetent, siger han.
Morten Dahlin siger videre, at det ser svært ud med et blåt flertal, men at han afventer det endelige resultat.
I DR’s valgstedsmåling står rød blok til 83 mandater, mens blå blok står til 78 mandater. Moderaterne, der står til 14 mandater, er ikke talt med i de to blokke.
I TV 2’s måling står rød blok til 86 mandater, mens blå blok står til 75. Moderaterne står lige som hos DR til 14 mandater.
Socialdemokratiet ser ud til at få sit dårligste folketingsvalg siden 1901.
Det viser en valgstedsmåling fra DR, der giver partiet 19,2 procent af stemmerne.
I en tilsvarende måling fra TV 2 står partiet til 21 procent.
Målingerne er lavet på baggrund af interviews ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvor deres kryds er sat. Dermed er der ikke tale om endelige resultater.
Til sammenligning fik Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne ved det seneste folketingsvalg i 2022.
Dengang blev Socialdemokratiet det klart største parti. Trods tilbagegangen ser det ud til at blive det største igen denne gang.
I 1901 fik Socialdemokratiet 17,1 procent af stemmerne.
Mette Frederiksen (S) har været statsminister siden 2019 og udelukker intet på forhånd.
I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.
Valgstedsmålingerne fra de to medier viser, at rød blok står til mellem 83 og 86 procent af mandaterne.
Det betyder, at de røde partier ikke på egen hånd kan danne flertal.
Blå blok tildeles mellem 75 og 78 mandater i mediernes målinger, mens Moderaterne står til 14 afgørende mandater.
Den 33-årige egyptiske angriber Mohamed Salah stopper i Liverpool efter denne sæson, selv om hans kontrakt oprindeligt løb frem til 2027.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
– Angriberen har indgået en aftale med klubben, som betyder, at han lukker et bemærkelsesværdigt niårigt kapitel på Anfield, skriver klubben.
– Salah ønskede at annoncere nyheden for klubbens fans så hurtigt som muligt for at være åben om sin fremtid, af respekt og taknemmelighed for dem, lyder det.
Salah har indtil videre spillet 435 kampe for den engelske storklub, scoret 255 mål og leveret 122 assist.
Han bekræfter selv nyheden i en video på de sociale medier.
– Desværre er dagen kommet. Dette er den første del af min afsked, siger Salah.
– Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor dybt denne klub, denne by, disse mennesker ville blive en del af mit liv.
– Liverpool er ikke bare en fodboldklub. Det er en passion. Det er en historie. Det er en ånd, tilføjer han.
Siden Salah kom til Liverpool i 2017, har han været ansigtet på klubbens moderne storhedstid, hvor det blandt andet er blevet til to engelske mesterskaber og en Champions League-titel.
Denne sæson har dog været svingende, og i december blev der sået tvivl om hans fremtid i klubben.
Han sagde dengang, at han følte sig “kastet under bussen” af cheftræner Arne Slot og åbnede døren for, at han potentielt kunne have spillet sin sidste kamp for Liverpool, da han følte sig som en syndebuk for klubbens skuffende resultater.
Siden er han blevet reintegreret i truppen, men er endnu ikke nået op på samme niveau som sidste sæson, hvor han blev topscorer i Premier League.
Liverpool ligger i øjeblikket på femtepladsen i Premier League og er i kvartfinalen i Champions League. Salah har i denne sæson spillet 34 kampe på tværs af alle turneringer og scoret ti mål.
– Med stadig meget at spille for i denne sæson er Salah fuldt fokuseret på at sikre det bedst mulige slutresultat for Liverpool.
– Og tidspunktet for at fejre hans karriere og præstationer fuldt ud vil først komme senere på året, når han siger farvel til Anfield, skriver klubben.
Salah kom til Liverpool fra italienske Roma og slutter sin Liverpool-karriere som klubbens tredje mest scorende spiller nogensinde, kun overgået af Ian Rush og Roger Hunt.
Den egyptiske angriber var ude af seneste kamp mod Brighton på grund af en skade.
Liverpools næste kamp er mod Manchester City i kvartfinalen af FA Cuppen.
Stemmeprocenten ved dagens folketingsvalg kan ende med at blive lavere end ved valget for fire år siden.
En rundspørge foretaget af Ritzau blandt syv kommuner med omkring 250.000 stemmeberettigede viser, at den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent her lå på 81,2 ved 19-tiden.
Det er 0,5 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve blandt de samme kommuner på samme tidspunkt ved valget i 2022.
Tidligere på dagen pegede stikprøverne ellers på en højere valgdeltagelse, men det har formentlig noget at gøre med, at der er afgivet flere brevstemmer denne gang.
Brevstemmerne tæller med i valgdeltagelsen fra morgenstunden og skævvrider derfor sammenligningsgrundlaget en smule.
Hvis det ender med en tilbagegang i valgdeltagelsen, vil det være fjerde gang i træk, at det sker ved et folketingsvalg.
Stemmeprocenten nåede en foreløbig top i 2011 med 87,7 procent. Men siden da er den faldet hver gang.
Ved valget i 2022 lød stemmeprocenten på 84,1 procent. Det var 0,5 procent lavere end ved valget i 2019.
Den irske popmusiker Niall Horan, der fik sit store gennembrud som en del af boybandet One Direction, giver koncert i Royal Arena i København 10. oktober.
Det skriver underholdningsbureauet Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
Det er Niall Horans kommende turné, “Dinner Party Live On Tour”, der bringer sangeren til Danmark.
Touren er opkaldt efter musikerens kommende album, “Dinner Party”, der udkommer til sommer.
Skiven bliver hans fjerde album som solist.
Han debuterede som solist i 2017 med pladen “Flicker”, som bragte ham til Store Vega i København. Siden fulgte “Heartbreak Weather” i 2020 og tre år efter “The Show”, som i 2024 tog Niall Horan til Royal Arena, hvor han nu vender tilbage.
Niall Horan stillede i 2010 op som solist i den britiske udgave af “X Factor”.
Det samme gjorde Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson.
Ingen af dem gik videre til liveshowene som solister. Men de endte på scenen som et boyband, da de blev sat sammen, og fik navnet One Direction.
Selv om One Direction ikke vandt programmet, men kom på en tredjeplads, fik de en kontrakt med dommeren Simon Cowells eget pladeselskab.
Året efter albumdebuterede One Direction med pladen “Up All Night”.
Siden fulgte yderligere fire plader, hvoraf det seneste, “Made in the A.M.”, udkom i 2015.
Samme år forlod Zayn Malik kvintetten.
Gruppen, som står bag sange som “What Makes You Beautiful” og “Story of My Life”, gik i opløsning i 2016.
Ud over at udgive musik har 32-årige Niall Horan også været talentdommer i den amerikanske udgave af “The Voice”, som han har vundet tre gange som musikalsk mentor.
Det amerikanske forsvarsministerium har planer om at udsende en brigade på omkring 3000 soldater til Mellemøsten.
Det oplyser to amerikanske embedsmænd, der udtaler sig anonymt til Wall Street Journal, tirsdag.
En officiel skriftlig ordre om udstationeringen ventes i de kommende timer, skriver den amerikanske avis kort efter klokken 18 dansk tid.
Der er ikke blevet truffet nogen beslutning om at sende soldater ind på landjorden i Iran, understreger embedsmændene.
Brigaden er en del af den 82. luftbårne division.
Enheden beskrives af avisen som en elitekampbrigade, der kan indsættes overalt i verden på under 24 timer. Den er blandt andet trænet i faldskærmsoperationer.
Soldaterne vil for eksempel kunne bruges i et forsøg på at tage kontrol over Hormuzstrædet eller indtage strategisk vigtige øer.
Også nyhedsbureauet Reuters skriver om den ventede meddelelse om, at yderligere tusindvis af soldater skal indsættes. Det sker på baggrund af oplysninger fra to anonyme kilder.
Kilderne siger ikke præcist, hvortil soldaterne skal udsendes.
Oplysningerne fra Reuters og Wall Street Journal er ikke officielt bekræftede.
Det amerikanske militær ønsker ikke at udtale sig til nyhedsbureauet Reuters om sagen og henviser til Det Hvide Hus, som ikke umiddelbart er vendt tilbage på Reuters’ henvendelse.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har denne uge sagt, at der var forhandlinger med Iran om en mulig aftale.
Mandag skrev han på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.
Iran har dog afvist, at der har været forhandlinger.
USA har op til og under krigen i Iran, som begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb 28. februar, øget sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten.
Sidste uge blev det meddelt, at yderligere tusindvis af marinesoldater skulle sendes til regionen.
Det seneste døgn har Rusland sendt 948 droner mod Ukraine.
Det er et rekordhøjt antal, siger det ukrainske luftvåben ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag aften.
Angrebene har været rettet mod den vestlige del af Ukraine – hundreder af kilometer væk fra fronterne i øst.
Et angreb i storbyen Lviv – cirka 75 kilometer fra grænsen til Polen – ved højlys dag har dræbt mindst tre personer og såret 30 andre.
Polen sendte som følge af de russiske angreb mod nabolandet kampfly på vingerne som en “forebyggende foranstaltning”. Det oplyste den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.
I den vestukrainske by Ivano-Frankivsk, der ligger 131 kilometer syd for Lviv og 225 kilometer øst for grænsen til Slovakiet, meldes to personer dræbt og fire andre såret.
Længere mod sydøst i Zaporizjzja melder lederen for regionens militære administration, Ivan Fedorov, at én person er blevet dræbt i det, han omtaler som et massivt drone- og missilangreb.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er mindst otte personer i alt blevet dræbt det forgangne døgn.
Der har også været angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.
Byens luftvåben siger ifølge Reuters, at det har nedskudt 541 ud af 556 russiske droner.
Mandag aften advarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige aftentale om, at han havde modtaget informationer fra det ukrainske efterretningsvæsen om, at Rusland forberedte sig på et større luftangreb.
Foruden dræbte og sårede har en række bygninger også taget skade i angrebene, herunder en fødeklinik, et kloster og en kirke fra det 17. århundrede.