Seneste nyheder

USA vil lægge en grundtold på 15 procent på de varer, der bliver importeret fra EU.

Det er rammerne i den aftale, som USA’s præsident, Donald Trump, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag aften præsenterede.

– Med denne aftale skaber vi mere forudsigelighed for vores virksomheder i en usikker tid, siger von der Leyen om aftalen.

Den vil have en “god effekt på bundlinjen” for europæiske virksomheder, siger hun på et pressemøde.

De nye toldsatser på europæiske produkter vil gælde for biler, farmaceutiske produkter samt halvledere, der bruges i elektroniske produkter. Biler er i dag pålagt en toldsats på 25 procent.

Der er enighed om en nul-toldsats for visse strategiske produkter, herunder fly og flydele, visse kemikalier og visse lægemidler.

Mens rammerne nu er lagt fast, er der stadig en række detaljer, der skal forhandles på plads i de kommende uger, siger von der Leyen.

Blandt andet er der endnu ikke truffet nogen beslutning om toldsatsen for vin og spiritus, tilføjer kommissionsformanden.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge von der Leyen vil det mindske europæernes afhængighed af olie og gas fra Rusland.

– Køb af amerikanske energiprodukter vil diversificere vores forsyningskilder og bidrage til Europas energisikkerhed, siger hun.

– Vi vil erstatte russisk gas og olie med betydelige indkøb af amerikansk naturgas, olie og nukleare brændsler, siger hun på et pressemøde.

Derudover vil europæiske lande foretage investeringer for 600 milliarder dollar i USA, sagde Trump kort forinden på et fælles pressemøde mellem de to.

Der er kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri af den rammeaftale for handel, som EU og USA søndag har indgået, og som medfører en told på 15 procent på europæisk vareeksport til USA.

– Det er lykkedes præsident Trump at ændre hele præmissen for den internationale handel. Han har indført massive toldsatser på import af varer til USA og kæmpe skattestigninger for den almindelige amerikanske forbruger.

– Det er et kursskifte, der gør os alle sammen fattigere, og som gør det vanskeligere for danske virksomheder at bringe deres løsninger og varer i spil på det amerikanske marked, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

USA var sidste år Danmarks største eksportmarked med en samlet eksportindtægt til Danmark på 361 milliarder kroner. Det svarer ifølge Udenrigsministeriets tal til 17,4 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.

USA’s præsident, Donald Trump, mødtes tidligere søndag med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i Skotland.

Kort tid efter kom meddelelsen om, at handelsaftalen var indgået.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Donald Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med USA om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

Hos Dansk Industri hæfter administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen sig ved, at der netop er tale om en rammeaftale.

DI frygter, at det kan ende med en større told end 15 procent på for eksempel medicinydelser, som betyder meget for dansk økonomi, blandt andet på grund af Novo Nordisks eksport.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med. Vi må endelig ikke se aftalen som en mulighed for at læne os tilbage og fortsætte som før. Tværtimod.

– Det er nu, vi skal udbygge Europas styrkepositioner og vise, vi står sammen på tværs af EU. Den seneste tid har været beviset på, vi er nødt til at stå stærkere i egen ret, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med den nye aftale forpligter EU sig til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Aftalen indebærer europæiske investeringer for i alt 600 milliarder dollar i USA, sagde Donald Trump på et fælles pressemøde med Ursula von der Leyen, efter at aftalen var kommet i hus.

Brian Mikkelsen håber, at der nu kommer lidt ro på handelsområdet efter en hektisk tid. Men han er skeptisk for fremtiden.

– Hvem ved, hvor lang tid der går, før Trump føler sig kaldet til igen at rasle med sablen.

– Derfor bør EU beholde støvlerne på. Den danske regering og EU bør være proaktive, forhandlingsvillige og mere end noget andet holde sammen og stå fast i det fælles fodslag, siger han.

Det skulle helt ud i straffespark mellem Spanien og England, før der kunne findes en europamester, og her var det til sidst, de forsvarende europamestre fra England, der var skarpest.

Straffesparkskonkurrencen var i høj grad præget af nerver hos begge hold, hvor Catalina Coll i det spanske mål og engelske Hannah Hampton begge hev flere flotte redninger frem.

Hampton pillede blandt andre verdens bedste fodboldspiller Aitana Bonmatí.

På det fjerde spanske spark sendte Salma Paralluelo bolden forbi mål og leverede den tredje spanske afbrænder. Da engelske Chloe Kelly efterfølgende sparkede et af få sikre straffespark i kassen, var den engelske triumf i hus.

Forud var gået en ordinær spilletid, der var endt 1-1, og de ekstra 30 minutter var der ingen af de to hold, der fandt vej til netmaskerne.

Spanierne havde i høj grad domineret størstedelen af de 120 minutter og skabt flere store chancer, men skarpheden udeblev. Det gjorde den altså også i straffesparkskonkurrencen.

Englænderne genvandt dermed EM-titlen, som de også tog i 2022 hjemme på Wembley. Dengang var det den første titel i historien for de engelske fodboldkvinder.

Spanierne åbnede finalen i kontrol og havde bolden klart mest, men det var England, som den første store chance tilfaldt.

Efter små 20 minutter opsnappede Lauren Hemp bolden efter en stor spansk opspilsfejl, men Coll i det spanske mål reddede efterfølgende fra nært hold.

Fem minutter senere slog de spanske verdensmestre så til i den anden ende.

England sov i højre forsvarsside, og det udnyttede Ona Batlle til at sende et indlæg ind til Mariona Caldentey, der flot steg til vejrs og headede Spanien i front.

Derfra stod der Spanien på det meste i den resterende del af første halvleg, men føringen blev ikke udbygget.

Pausen kom tiltrængt for englænderne, og kort efter sidebyttet kom de med i kampen igen.

Ti minutter inde i anden halvleg headede Alessia Russo balance i regnskabet efter et fornemt indlæg fra Chloe Kelly, der altså også sparkede det afgørende straffespark i kassen.

Scoringen kom lidt ud af ingenting, og efterfølgende stod der fortsat Spanien på det meste.

De helt store spanske chancer udeblev dog, og da England samtidig ikke havde meget mere at komme med i den anden ende, gik finalen i forlænget spilletid.

Her fortsatte kampbilledet i samme dur. England stod dybt og blev domineret af et spansk hold.

Flere gange formåede spanierne til tilspille sig store chancer, men de blev misbrugt, og den spanske uskarphed endte altså med at koste.

Syrien ventes at holde valg til parlamentet i september.

Det siger chefen for landets valgmyndigheder, Mohamed Taha, til det syriske nyhedsbureau Sana søndag ifølge Reuters.

Han forventer, at valget vil finde sted mellem 15. og 20. september.

Det bliver i så fald det første valg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) efter en lynoffensiv.

HTS-leder Ahmed al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at en blodig borgerkrig havde raset i Syrien i 13 år.

Et nyt lovforslag er på vej, der hæver antallet af pladser i parlamentet fra de nuværende 150 til 210.

Ifølge den nye lov skal en tredjedel af parlamentarikerne udpeges af præsidenten.

Blandt de opgaver, som et nyt parlament skal kaste sig over, er at gøre op med meget af den politik og de udenrigspolitiske alliancer, der var gældende under Assad-familiens mangeårige styre.

Den nye regering har tidligere lovet, at der vil være bred repræsentation i det kommende parlament.

Præsident Sharaa har desuden meddelt, at udenlandske observatører vil få lov at overvåge de valgkomitéer, der fører tilsyn med afstemningen.

Embedsmænd har sagt, at de områder, der ligger uden for regeringens kontrol – herunder de kurdiskkontrollerede regioner i det nordlige Syrien samt den drusisk-dominerede provins Sweida – fortsat får tildelt pladser baseret på befolkningstal.

Der har lydt kritik af, at Syriens mindretal ikke er repræsenteret i det nye syriske styre.

Meldingen om det kommende valg kommer, mens Syrien i de seneste uger igen har oplevet bølger af vold.

I sidste uge udbrød kampe mellem drusiske krigere og rivaliserende sunnimuslimske beduiner i byen Sweida.

Det kostede over 1400 mennesker livet, først og fremmest drusere, meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der følger situationen i Syrien.

Præsident Sharaa meddelte i sidste weekend, at en våbenhvile var trådt i kraft, og at regeringsstyrker var indsat for at sørge for sikkerheden.

Fire mennesker er bekræftet omkommet i en togulykke i delstaten Baden-Württemberg i det sydvestlige Tyskland.

Det oplyser tysk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der var omkring 100 passagerer med toget, da det kørte af sporet, skriver Bild.

Billeder viser flere togvogne, der er kørt af sporet. Mindst én af vognene er væltet om på siden og har tilsyneladende fået revet taget af.

Redningsmandskab er til stede i stort tal og arbejder på at få kvæstede og fastklemte passagerer ud, skriver Bild.

Ifølge avisen kan der høres højlydte skrig på videooptagelser fra ulykkesstedet.

Ulykken skete omkring klokken 18.10 ved byen Zwiefaltendorf i det hjørne af Tyskland, der grænser op mod både Schweiz og Frankrig.

Toget er et regionaltog fra det statslige tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn. Det var på vej fra byen Sigmaringen til byen Ulm, der begge ligger i samme delstat.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad der har fået toget til at køre af skinnerne.

På billeder fra stedet kan der ses væltede træer, men det er endnu uvist, om det har været årsag til ulykken.

Ifølge tyske medier er der formentlig mange tilskadekomne.

De henviser til, at redningstjenester i området har udsendt varsel om en såkaldt “massetilskadekomst”. Det er en vending, som redningstjenesterne bruger, når mange mennesker forventes at skulle modtage lægebehandling.

Afslutningen på årets Tour de France var på ingen måde, som det plejer.

21. etape sluttede med et vildt væddeløb i Paris’ regnvåde gader med tre ture op af Montmatre-stigningen, og her var det Wout van Aert (Visma), der på den sidste opkørsel satte Tadej Pogacar (UAE) og resten af frontgruppen til vægs.

Pogacar havde forinden taget teten på alle tre ture op over bakken og splittet feltet til atomer.

På sidste opkørsel forsøgte verdensmesteren fra spids at slide en lille frontgruppe op. Van Aert var den eneste, der kunne følge det tempo, og på de sidste meter af opkørslen kørte belgieren kontra, og for en sjælden gangs skyld blev den slovenske verdensmester sat til vægs.

Van Aert fløj ned mod målstregen på Champs-Élysées, mens Pogacar trak bremsen og rullede i mål som nummer fire. Davide Ballerini (Astana) endte med at tage andenpladsen, mens Bahrains Matej Mohoric blev nummer tre.

Regnen i Paris betød, at klassementtiderne blev nulstillet før den våde finale. Derfor var der ingen ændringer i den samlede stilling, hvor Tadej Pogacar sikrede den samlede sejr foran Jonas Vingegaard, der rullede roligt i mål på sidste etape.

Slovenerens sejr i år, der er den fjerde i karrieren, er kommet i hus på suveræn vis, og han har på intet tidspunkt sat tid til de øvrige konkurrenter.

Vingegaard kunne de fleste dage, men ikke alle følge med verdensmesteren.

En dårlig dag på Hautacam og en ukarakteristisk svag enkeltstart fra danskeren dræbte tidligt spændingen i løbet, som Pogacar endte med at vinde med 4 minutter og 24 sekunder til Vingegaard. 24-årige Florian Lipowitz debuterede i Tour de France med en flot tredjeplads – næsten 11 minutter efter Pogacar.

Selv om den traditionelle afslutning på Champs-Élysées i år havde fået et twist med Montmartre-stigningen, ændrede det ikke på, at etapen startede på samme måde, som der har været tradition for med paradekørsel og fejring.

Som centrum af Paris nærmede sig, var det dog slut med festlighederne.

Pogacar tog teten og splittede feltet på første tur over den nye tilføjelse til finalen.

Samtidig begyndte regnen at sile ned over den franske hovedstad, og det gav nogle spejlglatte brosten.

Det var tydeligt, at Pogacar var forsigtig i svingene på de våde veje, men samtidig lignede han en mand på en mission. Han ville vinde på Champs-Élysées iklædt den gule førertrøje, men det lykkedes ikke.

På sidste opkørsel forpurrede van Aert den plan, da han gik forbi Pogacar kort før toppen og derfra øgede ned til målet på Champs-Élysées.

EU og USA har indgået en rammeaftale om handel, siger præsident Donald Trump efter et møde søndag med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Trump betegner det ifølge Reuters som “den største aftale, der nogensinde er lavet”.

Handlen mellem EU og USA udgør næsten en tredjedel af den samlede verdenshandel.

Aftalen indebærer en generel toldsats på 15 procent på varer fra EU til USA, meddeler Trump og von der Leyen ifølge Reuters.

– Tillykke med aftalen, lyder en af de første kommentarer fra Trump efter mødet med EU-chefen.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

– Aftalen vil være god for biler, tilføjer han ifølge Reuters.

En af de klager, Trump flere gange har luftet over for EU’s repræsentanter, er, at de europæiske lande efter hans mening ikke køber tilstrækkelig mange amerikanske biler.

Med den nye aftale forpligter EU sig til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Aftalen indebærer europæiske investeringer for i alt 600 milliarder dollar i USA, siger Trump på et fælles pressemøde med von der Leyen, efter aftalen er kommet i hus.

Med den nye aftale er der bragt mere lighed i handelsbalancen mellem de to lande, siger Ursula von der Leyen på pressemødet.

– Aftalen vil bringe stabilitet, siger hun.

– Jeg vil mene, at vi ramte fuldkommen det punkt, vi gerne ville ramme.

Trump erklærede tilbage i april, at han ville forhøje toldsatserne markant for en lang række af verdens lande, hvis der ikke blev indgået handelsaftaler, som var mere “fair over for USA”, som han sagde det.

Hans administration varslede på det tidspunkt, at der ville blive indgået 90 aftaler på 90 dage.

Indtil videre er der – foruden aftalen med EU – indgået handelsaftaler med Japan, Storbritannien, Vietnam og Indonesien.

Reuters

Grøn 2025, som slutter søndag i Valby, blev historisk tidligt udsolgt og sætter publikumsrekord med 199.000 gæster fordelt på otte koncerter, skriver Grøn søndag i en pressemeddelelse.

Grøn blev afholdt i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby, og alle otte koncerter blev udsolgt.

– Det har været to meget vilde uger. Selv om vi blev ramt af meget ekstremt vejr i Esbjerg, kan vi se frem til et flot overskud. Et større overskud ville være faldet på et meget tørt sted, fordi vores medlemmer er pressede i hverdagen, og fordi behovet for dansk forskning i muskelsvind aldrig har været større.

– Men uanset hvad er jeg fuld af dyb taknemmelighed over den kærlighed og opbakning, vi har mødt, siger direktør for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen i pressemeddelelsen.

Grøn blev ramt af ekstremt vejr i forbindelse med koncerten i Esbjerg, hvor der undervejs blev skybrud.

Syd- og Sønderjyllands Politi frarådede, at man bevægede sig udenfor, og Grøn-arrangørerne blev nødt til at tømme festivalpladsen af hensyn til publikums sikkerhed.

De fremmødte til koncerten fik derefter valget mellem at få pengene for billetten tilbage eller donere pengene til Muskelsvindfonden.

– Årets turné har været noget af det vildeste, vi har prøvet. Vi er gået fra ekstrem varme den første uge til et ekstremt skybrud med lyn og torden i Esbjerg, siger indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen.

– Alligevel står vi nu her i Valby og kan holde en kæmpe fest for 30.500 glade gæster. Vi er så stolte af og taknemmelige over for alle jer, der får det til at ske, siger han.

EU skal ikke håbe på en generel toldsats under 15 procent på varer, der sælges til USA.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

Han blev ved begyndelsen til sit møde med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, spurgt, om han kan gå med til en “bedre” toldsats end 15 procent.

– Hvis bedre betyder lavere, så nej, svarer Trump ifølge Reuters.

Hvis det ikke lykkes de to parter at indgå en toldaftale, er der udsigt til en generel amerikansk told på 30 procent på varer fra EU. Det vil i givet fald gælde fra 1. august.

Med en aftale forventer europæiske forhandlere, at toldsatsen vil lyde på 15 procent.

Trump gentager ved begyndelsen på søndagens møde med von der Leyen, at EU efter hans mening opstiller urimelige toldbarrierer, der forhindrer USA i at sælge biler og landbrugsvarer til europæerne.

Handelsrelationerne mellem USA og Europa har “været meget ensidige, og det bør de ikke være”, siger præsidenten.

– Europa er meget lukket. Vi sælger ikke biler til Europa. Vi sælger ikke landbrugsvarer i noget stort omfang, siger Trump.

– Jeg tror, at begge sider gerne vil se retfærdighed.

På det indledende pressemøde siger von der Leyen, at hun betragter Trumps vurdering af en “fifty-fifty” chance for at indgå en handelsaftale som realistisk.

Hun beskriver videre Trump som en “skrap forhandler” og siger, at hvis det lykkes EU og USA at indgå en handelsaftale, vil det være en enorm aftale.

– Det, der ligger foran os – hvis vi lykkes med det – vil formentlig være den største aftale, nogen af os nogensinde har indgået, siger von der Leyen.

EU’s forhandlere har arbejdet på højtryk i ugevis for at nå til enighed og kunne undgå de høje stigninger i toldsatserne.

– Vores medarbejdere har gjort meget af det hårde arbejde, nu er det op til os, siger hun til Trump.

I andet forsøg fik FC Fredericia søndag sin første sejr i landets bedste fodboldrække.

Det skete, da oprykkeren på udebane udbyggede Silkeborg IF’s dårlige sæsonstart og slog værterne med 2-0.

I første runde lignede Fredericia i den grad et hold, der har aldrig før har spillet Superliga, da holdet tabte 2-3 til FC Nordsjælland, men noget er sket den seneste uge.

Oprykkeren stod godt defensivt og straffede kynisk Silkeborg, der slet ikke er kommet ud af starthullerne efter sommerferien.

Silkeborggenserne åbnede sæsonen med at tabe 0-3 i Brøndby, og i midtugen skuffede holdet stort i Conference League-kvalifikationen med 1-1 på hjemmebane mod upåagtede Akureyri fra Island.

Efter 25 minutter af kampen søndag kom Silkeborg efter en svag indledning igen på bagkant, da gæsterne udnyttede kampens første chance.

Fredericias Patrick Egelund bankede fra en spids vinkel bolden på overliggeren, og efterfølgende var Gustav Marcussen vaks og headede returbolden i nettet.

Det var Marcussens anden sæsonscoring. I første runde åbnede han ligeledes målscoringen, men denne gang formåede Fredericia at holde fast.

Det overraskende føringsmål ændrede nemlig ikke på, at det var en energiforladt indsats, som Silkeborg leverede.

Og få minutter før pausen blev ondt værre for værterne.

Emilio Simonsen udnyttede passivt forsvarsspil, da han drev bolden ned mod Silkeborgs felt, inden han knastørt bankede bolden ind bag Nicolai Larsen.

Silkeborg-træner Kent Nielsen tog konsekvensen og skiftede i pausen tre mand. Blandt dem, der blev flået ud, var profilerne Tonni Adamsen og Pelle Mattson.

Udskiftningerne gav værterne en omgang tiltrængt energi, men det varede kun for en kort stund.

Silkeborg skabte i starten af anden halvleg flere gode muligheder, men de blev ikke udnyttet.

I stedet fik Fredericia styr på defensiven og sikrede den første Superliga-sejr i klubbens historie.

USA og Kina ventes at forlænge toldpausen med yderligere 90 dage.

Det oplyser unavngivne kilder med kendskab til forhandlingerne mellem de to lande til avisen South China Morning Post.

Det er ikke bekræftet officielt af hverken Kina eller USA, og det har ikke umiddelbart været muligt for nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra Det Hvide Hus.

Kilderne – der er fra både USA og Kina – siger videre til avisen, at man ikke forventer de store gennembrud ved forhandlingerne, der foregår i den svenske hovedstad, Stockholm, mandag og tirsdag.

Den nuværende 90 dage lange toldpause udløber 12. august.

En kilde siger til South China Morning Post, at de to lande vil forpligte sig til ikke at indføre yderligere forhøjede toldsatser på hinandens varer i løbet af de 90 dage, som pausen ventes at blive forlænget med.

De vil endvidere forpligte sig til ikke på anden måde at optrappe toldstriden, tilføjer kilden over for avisen.

Det er det tredje toldmøde mellem USA og Kina.

Den amerikanske delegation er ledet af USA’s finansminister, Scott Bessent, mens Kinas delegation forhandler under ledelse af vicepremierminister He Lifeng.

USA’s præsident, Donald Trump, sendte rystelser gennem de finansielle markeder, da han i april meddelte, at han vil indføre forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande.

Han endte med at lægge i alt 145 procent told på importvarer fra Kina.

Kina svarede igen med forhøjede toldsatser på 125 procent på amerikanske varer.

Da de to lande i maj indførte 90 dages toldpause, blev satserne lavet om til henholdsvis 30 procent og 10 procent, indtil en ny handelsaftale er forhandlet på plads.

Søndag aften mødes Trump med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at drøfte en handelsaftale mellem EU og USA. Det møde finder sted i Skotland, hvor Trump er på fem dages besøg.

Mindst 35 mennesker er dræbt i et angreb mod en katolsk kirke i den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

Angrebet, der fandt sted lørdag aften, menes at være udført af oprørsgruppen Allierede Demokratiske Styrker (ADF).

Det er en jihadistisk gruppe, der tidligere har erklæret troskab til bevægelsen Islamisk Stat (IS).

Det oplyser lokale ledere til nyhedsbureauet AFP.

ADF, som oprindeligt blev dannet af tidligere ugandiske oprørere, angreb en katolsk kirke i byen Komanda, hvor kirkegængere var samlet til bøn.

Det fortæller lokale beboere i telefonen fra Bunia, der er hovedby i Ituri-provinsen.

– Ved 21-tiden i aftes (lørdag, red.) hørte vi skud i nærheden af sognekirken. Indtil videre har vi set 35 lig, siger Dieudonné Katanabo, en ældste i Umoja-kvarteret.

– Vi har mindst 31 dræbte medlemmer af bevægelsen Eucharistic Crusade, seks er alvorligt såret. Nogle unge blev bortført, og vi har intet hørt fra dem, siger sognepræst Aime Lokana Dhego.

Præsten tilføjer, at yderligere syv lig er blevet fundet i byen.

Christophe Munyanderu, koordinator for en lokal menneskerettighedsorganisation, bekræfter, at oprørere fra ADF stod bag angrebet.

Han oplyser et foreløbigt dødstal på 38.

Løjtnant Jules Ngongo, talsmand for hæren i Ituri, kommenterer ikke dødstallet, men bekræfter angrebet.

Han tilføjer, at “fjenden menes at være identificeret som en del af ADF.”

Blodsudgydelserne kommer efter flere måneder med relativ ro i Ituri-regionen, der grænser op til Uganda.

Det sidste større ADF-angreb fandt sted i februar og kostede 23 mennesker livet.

ADF, som primært består af muslimske tidligere ugandiske oprørere, har gennem de seneste år dræbt tusindvis af civile og har stået bag plyndringer og drab i det nordøstlige DR Congo.

Det til trods for, at både den ugandiske hær og DR Congos egne væbnede styrker er til stede i området.

AFP

Søndag eftermiddag har der været en alvorlig trafikulykke på Vintappervej syd for Kirke Hyllinge på Midtsjælland.

En 77-årig mand blev påkørt af en personbil, da han steg ud af en påhængsvogn, som var efterspændt en traktor, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Manden er i kritisk tilstand, og familien er underrettet, oplyser politiet.

Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Gallasz oplyser, at politiet fik anmeldelsen omkring klokken 15.00.

Der er tale om en alvorlig ulykke, siger vagtchefen.

Der var klokken 15.30 ikke oplysninger om, hvor mange der befandt sig i bilen, eller hvem der førte den.

Vintappervej var først spærret på grund af ulykken, men vejen er nu åben, oplyser politiet.

Både ambulancehelikopter, nødbehandler, lægebil og ambulance blev tilkaldt til stedet, inden den 77-årige mand altså senere blev fløjet til Rigshospitalet.

En bilinspektør skal klarlægge de nærmere omstændigheder.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Fire voksne og to børn har søndag eftermiddag været involveret i en trafikulykke på Rute 12 – Sundsvej – nordøst for Herning.

Det fortæller vagtchef Rasmus Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 12.35.

– Det er to biler, der er kørt sammen, siger vagtchefen.

Ulykken skete, da den ene bilist – en 27-årig kvinde – kørte ud fra Skinderholmvej, hvor hun havde ubetinget vigepligt.

Den anden bil kom kørende ad Sundsvej i nordlig retning. Bilen blev ført af en 32-årig mand.

Alle de involverede er kørt på hospitalet. Den ene er kørt på traumeafdelingen på grund af mavesmerter, mens resten er kørt til kontrol.

Vagtchefen har umiddelbart ikke oplysninger om, hvem af de involverede der har siddet i hvilke biler.

Han har ikke yderligere oplysninger om aldre på de yderligere to voksne og to børn, der var involveret i ulykken.

Efter ulykken var der spærret ved ulykkesstedet. Der er åbnet for trafikken igen.

Lørdag aften blev færgen “Ida”, der sejler mellem Stubbekøbing på Falster og Bogø, ramt af en brand.

Branden udbrød i maskinrummet, kort før færgen skulle ankomme til Bogø Havn efter at være sejlet fra Stubbekøbing klokken 17.30.

Beredskabet var hurtigt på Bogø Havn og fik kontrol over situationen, blev det oplyst på færgens facebookside.

Søndag er der fortsat ikke et overblik over skaderne, skriver Folketidende.

Ifølge avisen har flere efterlyst besked om, hvorvidt der bliver indsat en erstatningsfærge eller busser til cykelturisterne. Men dem er der ikke svar til endnu.

– Det beslutter vi, når vi har et mere præcist overblik over skaderne, og når vi har en indikation på, hvornår sejladsen kan genoptages, siger chefkonsulent Betina Nymand fra Vordingborg Kommune til Folketidende.

Det er kommunen, der står for færgeoverfarten.

“Ida” er en af Danmarks ældste træfærger.

Ifølge Vordingborg Kommune sejler den hver sommer tusindvis af mennesker, cykler, biler, motorcykler og busser fra havnen på Bogø til Stubbekøbing på Falster.

Træfærgen er bygget på Stege Skibsværft i 1958/1959. Den kan medbringe 98 passagerer og 12 biler.

Massive regnmængder, der skyllede ind over landet i begyndelsen af ugen, har gjort et økonomisk indhug hos forlystelsesparken BonBon-Land.

Helt konkret har parken betalt omkring 300.000 kroner for at få pumpet vand væk fra arealer i parken, mens den er gået glip af millioner i omsætning tirsdag og onsdag, hvor parken var lukket.

Det siger BonBon-Lands direktør, Lars Fahlmann, der estimerer, at parken havde omsat for tre millioner kroner på de to dage, hvis den havde været åben som vanligt.

– Nogle af de gæster kommer nogle andre dage, men størstedelen er tabt, siger han, men understreger, at det var den rigtige beslutning at lukke parken.

Mandag varslede Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) store mængder regn flere steder i landet. Blandt andet omkring BonBon-Land, der ligger i Holme-Olstrup ved Næstved.

Derfor meldte parken allerede ud mandag, at den ville være lukket tirsdag på grund af risiko for oversvømmelse af parken.

Onsdag måtte parken forblive lukket, da der var for meget vand omkring forlystelser og parkeringspladsen.

Lars Fahlmann siger, at der til gengæld også har været færre udgifter, i forbindelse med at parken har været lukket.

– Men det kan slet ikke komme i nærheden af det, vi taber i sidste ende, siger han.

Varslerne fra DMI havde også konsekvenser for Givskud Zoo, der dog var åben på de pågældende dage, men hvor mange gæster udeblev.

Det siger direktør Rasmus Nielsen til TV Syd.

DMI varslede såkaldt “meget farligt vejr” flere steder i landet, men det farlige vejr udeblev dog fra Givskud.

– På den økonomiske front medførte varslingen, at mange af vores gæster blev væk, siger direktøren til mediet.

Han understreger, at virksomheden “nok skal klare” den manglende omsætning. Han sætter spørgsmålstegn ved retorikken omkring vejret.

Fårup Sommerland i Nordjylland, hvor det voldsomme vejr også udeblev i begyndelsen af ugen, blev også påvirket af prognoser om massive regnmængder.

Her lød det også fra direktøren, at flere gæster holdt sig væk på grund af varslerne.

Det israelske militær har aldrig fundet bevis for, at den militante gruppe Hamas systematisk har stjålet nødhjælp fra FN i Gaza.

Det siger to højtstående, unavngivne israelske militærofficerer og to andre israelere med indsigt i sagen til det amerikanske medie The New York Times.

Militærofficererne kalder FN’s oprindelige nødhjælpssystem for “relativt pålideligt og mindre sårbart” over for indblanding fra Hamas end mange andre nødhjælpsoperationer.

Ifølge det amerikanske medies kilder har Hamas stjålet fra nogle af de mindre organisationer, der donerede nødhjælp. Men det understreges, at der ikke er nogen beviser for, at de regelmæssigt har stjålet fra FN, som stod for den største del af nødhjælpen.

En lignende konklusion er en intern analyse fra den amerikanske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters nået frem til.

Ifølge en præsentation af resultaterne, som Reuters har set, fandt analysen ingen beviser for, at systematisk tyveri af amerikansk-finansieret humanitær bistand blev begået af Hamas.

Israel har gennem længere tid anklaget Hamas for at stjæle nødhjælp og har brugt det som begrundelse for at begrænse adgangen til nødhjælp i Gaza.

Samtidig har det været Israels argument for at erstatte det tidligere distributionssystem, som FN stod i spidsen for, med den omdiskuterede israelsk- og amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation.

Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor har over for The New York Times ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

I en udtalelse til avisen oplyser det israelske militær, at det er “veldokumenteret”, at Hamas rutinemæssigt har “udnyttet humanitær bistand til at finansiere terroraktiviteter”.

Militæret modsiger dog ifølge mediet ikke vurderingen af, at der ikke findes beviser for, at Hamas regelmæssigt har stjålet nødhjælp fra FN.

Over for Reuters stiller Anna Kelly, der er talsperson for Det Hvide Hus, spørgsmål ved, hvorvidt den interne analyse overhovedet eksisterer.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium anfægter ligeledes analysen. Talspersonen oplyser til nyhedsbureauet, at der findes videooptagelser, der viser, at Hamas plyndrer nødhjælp.

Talspersonen har dog ikke fremlagt sådanne videoer for Reuters.

Danske turister, der er rejst til populære turistområder i feriedestinationen Grækenland, behøver endnu ikke at gå i alarmberedskab.

Selv om brandfolk søndag fortsat kæmper mod skovbrande flere steder i landet, lyder det fra danske rejseselskaber, at det ikke er tæt på områder, hvor selskabernes gæster befinder sig.

Det oplyser Spies Rejser, Tui Danmark og Bravotours.

– Vi er ikke i alarmberedskab, men vi følger meget tæt med. Indtil videre ser det ud til, at det er noget, som myndighederne har været i stand til at håndtere, siger Mikkel Hansen, der er kommunikationschef hos Tui Danmark.

Der er udbrudt brande flere steder i landet, der er ramt af sommerens tredje hedebølge på grund af langvarig tørke og kraftig vind.

Lørdag kæmpede brandfolk mod flammer nord for hovedstaden Athen, på øerne Kreta, Kythira og Evia og på halvøen Peloponnes.

Søndag morgen lyder det, at brandene nær hovedstaden er under kontrol. Dog hærger brandene fortsat ved Peloponnes-området, der ligger vest for Athen, samt på Evia og Kythira.

Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef ved Spies Rejser, oplyser også, at selskabet ikke har gæster i nærheden af skovbrandene.

– Men vi følger selvfølgelig med og kontakter gæsterne, om det skulle ændre sig, lyder det i et skriftligt svar.

Tui Danmark har folk, der holder øje med situationen 24 timer i døgnet, fortæller Mikkel Hansen.

Han tilføjer, at i tilfælde af at der er en risiko for, at det kan berøre selskabets gæster, så bliver de flyttet fra det pågældende resort eller hotel.

Grækenland, hvor turisme er en vigtig indtægtskilde, har været ramt af brande siden starten af højsæsonen i begyndelsen af juli.

Grækenland og andre middelhavslande befinder sig i et område, som forskere har døbt et “brændpunkt for naturbrande”. Her er brande almindelige i de varme og tørre somre.

Disse brande er blevet mere ødelæggende i de senere år på grund af det hastigt ændrende klima.

Søndag morgen er en 24-årig mand afgået ved døden efter en togpåkørsel på Lille Nord Lokalbane mellem Hillerød og Helsingør.

På grund af personpåkørslen blev togtrafikken på strækningen søndag morgen indstillet, men kort før klokken 08.00 er togkørslen genoptaget.

Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

Mandens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi David Eckert fortæller, at politiet fik anmeldelsen om påkørslen klokken 06.35.

Den fandt sted lidt nord for stationen i Hillerød, og politiet har været på stedet.

Politiet formoder, at der er tale om en ulykke, men det kender ikke til de nærmere omstændigheder.

Mellem klokken 10 om morgenen og klokken 20 om aftenen lokal tid vil det israelske militær pause militære aktiviteter i tre områder i Gazastriben.

Det oplyser Israels militær søndag morgen ifølge Reuters og Times of Israel.

Helt konkret er der tale om Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By.

De daglige 10-timers pauser, som blev annonceret lørdag, gælder fra søndag og indtil militæret melder andet ud for de tre områder i dagstimerne, melder militæret.

Ifølge militæret vil der også blive udpeget humanitære korridorer, som kan benyttes mellem klokken 06 og klokken 23, så FN-konvojer kan levere mad og medicin til Gaza.

Det er kun få dage siden, at 100 hjælpeorganisationer advarede om, at en alvorlig sultkatastrofe breder sig blandt Gazas befolkning.

Israel har fået massiv kritik fra mange af hjælpeorganisationerne, der beskylder landet for at blokere for, at mad, medicin og andre fornødenheder kan komme ind i det krigsramte område.

Lørdag lød det fra en talsmand fra militæret, at det var gået i gang med at kaste nødhjælp ned til Gazas befolkning fra luften.

Det var også i samme ombæring, at det lød, at militæret var klar til at gennemføre “humanitære pauser”.

Det skal ifølge militæret gøre op med “den falske påstand om bevidst fremprovokeret sult i Gazastriben”.

Israel har gentagne gange afvist, at der skulle være en udbredt sultkatastrofe frembragt af, at landet har tilbageholdt livsnødvendig nødhjælp for Gazas indbyggere.

I stedet er det den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der er skyld i, at Gazas 2,2 millioner indbyggere lider, mener Israel.

Israel indførte en total blokade af nødhjælp til Gaza 2. marts, efter at forhandlingerne om at forlænge en våbenhvile i den over 21 måneder lange konflikt brød sammen.

I slutningen af maj begyndte Israel at tillade en smule nødhjælp at komme ind.