Seneste nyheder

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, siger tirsdag i en video på X, at han vil anlægge sag mod politisk leder Martin Lidegaard (R).

Det sker efter udtalelser fra Martin Lidegaard, som er faldet Morten Messerschmidt for brystet.

– Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve.

– Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt. Og jeg vil ikke længere finde mig i hverken pressens eller venstrefløjens løgne, siger Morten Messerschmidt i videoen.

Martin Lidegaard sagde mandag ifølge DR ved et debatmøde i Randers følgende om Dansk Folkeparti:

– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration.

Og han tager roligt imod meldingen om et kommende sagsanlæg.

– Jeg gjorde opmærksom på, hvor utroligt dyrt det vil blive at internere så mange mennesker. Men nu føler Messerschmidt sig åbenbart meget misforstået.

– Men så skulle han måske kigge indad og tage sit sprogbrug op til genovervejelse. Nu må sagen gå sin gang, og jeg har fuldstændig ro i maven, skriver Martin Lidegaard tirsdag på Facebook.

Messerschmidt havde givet Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete altså ikke.

Morten Messerschmidt blev i 2002, da han var næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for racisme.

Retten i Hvidovre straffede dengang ham og tre andre DFU’ere med syv dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 b, også kendt som racismeparagraffen.

Syv måneder senere fordoblede Østre Landsret straffen til 14 dages betinget fængsel.

Det var ifølge retten en grov hån mod muslimer, da DFU dengang trykte plakater og annoncer, der advarede mod et multietnisk samfund.

Det koster en mand flere års fængsel, at han for et år siden – bevæbnet med en økse – overfaldt festgæster i en lejlighed på Frederiksberg.

Retten på Frederiksberg har tirsdag fundet ham skyldig i blandt andet drabsforsøg og idømt ham syv års fængsel. Det skriver B.T.

Den 42-årige Rune Østergaard Jensen gik 1. november sidste år ind i en lejlighed på Frederiksberg, hvor der blev holdt fest i anledning af J-dag, hvor man fejrer lanceringen af Tuborgs julebryg.

Klokken var omkring 23.20, da han med en økse først huggede en festdeltager i ansigtet og en gang i ryggen. Det gav blandt andet offeret kraniebrud, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau er i besiddelse af.

Derefter mærkede flere af festgæsterne hans vrede.

– Jeg slår jer allesammen ihjel.

– Jeg skærer jer allesammen i småstykker, lød mandens trusler blandt andet til fem tilstedeværende ifølge tiltalen.

Dernæst fik en af festgæsterne flere knytnæveslag i ansigtet og mindst et spark i maven.

En anden fik flere knytnæveslag på overkroppen og blev også snittet på højre overarm af øksen.

Rune Østergaard Jensen boede i samme opgang, som festen blev holdt, og han blev ifølge B.T. så aggressiv, fordi der blev spillet høj musik til festen.

Anklager Martin Kristensen førte sagen på vegne af anklagemyndigheden. Han fortæller, at udgangspunktet for drabsforsøg er seks års fængsel.

Men i denne sag var der ifølge ham flere skærpende elementer. Der var tale om et umotiveret overfald, hvor den dømte gik ind i en privat lejlighed, fortæller anklageren til Ritzau.

Rune Østergaard Jensen overvejer nu, om han vil anke dommen.

Johan Bülow fratræder sine poster i både direktion og bestyrelse i selskabet Lakrids by Bülow, som han selv stiftede i 2007.

Det skriver mediet FødevareWatch, og så fremgår det af CVR-registret.

Ifølge mediet har han desuden frasolgt sine sidste ejerandele til den kinesiske kapitalfond IDG Capital.

IDG Capital, som blev stiftet i 1993, har hovedsæde i Beijing i Kina og har investeret i mere end 1700 selskaber.

Fonden blev majoritetsejer tidligere på året, efter at den overtog efter den svenske kapitalfond Valedo.

Johan Bülow lød håbefuld i august, da det blev meldt ud, at han nu fik en ny ejer i ryggen.

– Lakrids by Bülow vil kunne drage stor fordel af IDG Capitals internationale erfaring og forbrugerkendskab, lød det.

Lakrids by Bülow blev stiftet på Bornholm. Den første butik blev åbnet i Svaneke den 7. juli 2007.

– Ideen var at koge lakridsen i butikken, så det kunne duftes 100 meter væk. Det virkede, og alt blev udsolgt på to timer. Den sidste kunde købte endda skålen med smagsprøver på disken, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Siden har duften spredt sig ud over Danmarks grænser.

Sidste år omsatte selskabet for 376 millioner kroner, hvilket svarer til en fremgang på 18 procent sammenlignet med året inden.

74 procent af lakridsproducentens omsætning stammede fra markeder uden for Danmark.

Det gælder blandt andet Tyskland, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater og USA.

Ved udgangen af 2024 drev virksomheden 40 af sine egne butikker, som ligger forskellige steder i verden.

Alle arbejdstagere i Europa bør kunne tjene til livets ophold. Og det bliver sikret med tirsdagens dom fra EU-Domstolen om mindstelønsdirektivet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse:

– Dagens dom er en milepæl for europæerne. Den handler om værdighed, retfærdighed og økonomisk sikkerhed, siger von der Leyen.

Både den danske regering og EU-Kommissionen mener dermed, at de har vundet en sejr med tirsdagens dom.

Danmark havde krævet direktivet annulleret i sin helhed. Det skete ikke, men EU-Domstolen fastslår, at de områder, der blander sig “direkte” i løndannelsen, skal annulleres.

På den baggrund mener beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), at den danske model er sikret. Her er det op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte lønnen i Danmark.

– Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det her vil betyde, at vi ikke kommer til at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

– Og at EU ikke kommer til at blande sig i danske overenskomster. Så det er samlet set enormt positivt for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Kaare Dybvad Bek.

Omvendt glæder von der Leyen sig over, at hovedparten af direktivet bliver opretholdt og dermed skal gennemføres – også af Danmark.

– Direktivet vil blive gennemført under fuld respekt for nationale traditioner, arbejdsmarkedsparternes autonomi og betydningen af kollektive forhandlinger.

– Vores forpligtelse er, at arbejde virkelig skal betale sig, siger von der Leyen.

I EU-Kommissionens udlægning “afviser EU-Domstolen Danmarks anmodning om at annullere direktivet i sin helhed”.

Kommissionen lægger vægt på, at domstolen “desuden bekræfter, at direktivet er vedtaget på et korrekt retsgrundlag”.

Til gengæld tager kommissionen “til efterretning”, at domstolen kræver de bestemmelser annulleret, som “direkte” griber ind i løndannelsen.

Anklagemyndigheden i Tyrkiet rejser tiltale om svindel mod Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, og 401 andre personer.

Det skriver Reuters.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

Anklageren går desuden efter en fængselsstraf på mere end 2000 år for borgmesteren.

Der er blevet rejst 142 tiltaler mod ham, viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt andet er han tiltalt for at lede en kriminel organisation, bestikkelse, underslæb, hvidvask af penge og afpresning.

Imamoglu har siddet varetægtsfængslet siden marts i forbindelse med korruptionsanklager.

Både Imamoglus parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og flere vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP er det største oppositionsparti i landet, og Imamoglu er partiets præsidentkandidat ved det kommende valg i 2028. Han regnes for at være den største rival til Erdogan.

Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

CHP vandt en stor sejr over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024 og har generelt haft fremgang i meningsmålingerne.

Flere europæiske landes udenrigsministre har tidligere kritiseret anholdelsen af Imamoglu, herunder også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Anholdelsen og den efterfølgende fængsling af Istanbul-borgmesteren udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.

Foruden svindelanklagerne kører tyrkiske anklagere sideløbende flere sager mod Imamoglu.

Så sent som i slutningen af oktober blev Imamoglu anklaget for politisk spionage.

I juli blev han desuden idømt et år og otte måneders fængsel for ærekrænkelser mod en chefanklager.

Efter mere end 12 år i toppen af landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, er Jens Broch færdig som administrerende direktør.

Det skriver Broch selv på LinkedIn, hvor han oplyser, at han er blevet opsagt.

– Bestyrelsen og ejeren vil noget andet, end det jeg står for, og det er helt fair, skriver den nu tidligere direktør i et opslag.

Han tilføjer, at hans tid hos fastfoodkæden har været “forrygende, sjov og lærerig”.

Sunset Boulevard med Jens Broch i spidsen slog for fjerde år i træk sin omsætningsrekord sidste år, skrev kæden i en pressemeddelelse om årsregnskabet for 2024.

Den konkrete omsætning for kæden blev ikke oplyst, men fastfoodkæden fremhævede, at den samlede omsætning var tæt på fordoblet fra 2020 til 2024.

Udenrigsministeriet fraråder ikke længere alle ikke-nødvendige rejser til det meste af Israel.

Det fremgår af en opdateret rejsevejledning på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Den skærpede rejsevejledning til landet, som nu er blevet delvist lempet, har været gældende siden juni i år.

Trods lempelsen rådes rejsende dog fortsat til at være ekstra opmærksomme på deres sikkerhed, når de rejser i landet.

Det gælder særligt i grænseområderne til Libanon, Gaza samt de israelsk beskyttede syriske Golan-højder. Hertil fraråder ministeriet fortsat alle ikke-nødvendige rejser.

Udgivelsen af endnu en bog om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby fremskyndes til udgivelse den 12. november.

Det oplyser forlaget bag bogen Bonnier ifølge NRK.

Forlaget havde tidligere oplyst, at bogen “Ude af kontrol: Afsløringen af Marius Borg Høiby” ville komme ud i butikkerne 18. november.

– Vi ville helst have haft bogen i butikkerne for flere uger siden, men vi har brugt ekstra tid på at sikre alle detaljer. Da trykkeriet nu formår at trykke i turbofart, var det bare at tage taknemmeligt imod, siger den administrerende direktør i Bonnier, Alexander Even Henriksen, til NRK.

Bogudgivelsen sker, alt imens Høibys forsvarere forsøger at standse salget af den allerede udgivne bog “Hvide striber, sorte får” fra forlaget Aschehoug, der også handler om den 28-årige norske kronprinsessesøn.

Forsvarerne vil have standset salget med den begrundelse, at Aschehoug ikke har vist “vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning”.

Det forklarede Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK i slutningen af oktober.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, hvor civile betjente skulle have observeret Høiby sælge kokain i Oslo.

Ifølge Høibys advokater er det forkert.

Pressechef ved politiet i Oslo Unni Grøndal har i et skriftligt svar til mediet oplyst, at politibetjente ud fra politiets oplysninger har “observeret, at han har været beruset, men ikke at han har solgt narkotika”.

Forsvarerne, der har bedt forlaget rette fejlene, repræsenterer Høiby, der er tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægter omhandler mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger.

Alexander Even Henriksen har tidligere udtalt til det norske medie VG, at det er helt forventeligt, at en bog om Høiby-sagen skaber “store bølger” med hentydning til “Hvide striber, sorte får”.

– Vi forventer ikke mindre brok omkring vores bog, tilføjede han.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Bestyrelsesmedlem i Fonden Roskilde Festival og tidligere administrerende direktør for spillestedet Vega Steen Jørgensen er død.

Det skriver Roskilde Festival i et opslag på LinkedIn.

– Steen var en sand ildsjæl, han bar om nogen Roskilde Festival og festivalens værdier i hjertet, lyder det i opslaget.

Steen Jørgensen blev 68 år, skriver Sjællandske Nyheder.

Han trådte ind i bestyrelsen i Fonden Roskilde Festival i 2010, og hans nuværende periode stod til at udløbe i 2026.

Fonden Roskilde Festival er en del af Roskilde Festival Gruppen. Det samme er Foreningen Roskilde Festival, som hvert år arrangerer begivenheden Roskilde Festival.

Fonden har til formål at støtte humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde med særlig fokus på børn og unge.

Steen Jørgensen har tidligere været formand for Foreningen Roskilde Festival.

Mindst 12 personer er blevet dræbt i et angreb fra en selvmordsbomber i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det oplyser Pakistans indenrigsminister, Mohsin Naqvi, ifølge Reuters.

En talsperson for politiet oplyste tidligere til nyhedsbureauet, at eksplosionen skete foran en retsbygning.

27 meldes desuden såret ifølge indenrigsministeren. Flere er i kritisk tilstand.

– Vi efterforsker denne hændelse ud fra forskellige vinkler. Det er ikke bare endnu et bombeangreb. Det skete midt i Islamabad, siger Naqvi til Reuters.

Indenrigsministeren oplyser videre, at bombemanden forsøgte at komme ind i retsbygningen til fods, men efter at have ventet i omkring et kvarter, detonerede han bomben udenfor tæt på en politibil.

Et øjenvidne fortæller til nyhedsbureauet AFP, at eksplosionen både beskadigede biler i området og fik folk til at flygte.

– Da jeg parkerede min bil og gik ind i komplekset, hørte jeg et højt brag ved porten, siger Rustam Malik, der er advokat, til nyhedsbureauet.

– Det var fuldstændigt kaos. Advokater og folk løb rundt inde i komplekset. Jeg så to døde kroppe ligge ved porten, og flere biler stod i brand, tilføjer han.

Pakistansk Taliban (TTP) har ifølge AFP taget ansvaret for angrebet.

– Vores krigere angreb den juridiske kommission i Islamabad. Dommere, advokater og embedsmænd, der afsagde domme under Pakistans ikke-islamiske love, var målet, siger den militante gruppe ifølge AFP i erklæringen.

Gruppen truer desuden i erklæringen med at gennemføre flere angreb, “indtil islamisk sharialov bliver implementeret” i det muslimsk-dominerede land.

TTP har før forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at Pakistansk Taliban opererer fra Afghanistan, hvilket talibanstyret har afvist.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning og indgik i midten af oktober en våbenhvile.

Forud for våbenhvilen havde der været flere angreb på begge sider af grænsen mellem landene.

En tysk domstol giver den tyske organisation for musikeres rettigheder Gema medhold i en retssag om ophavsret mod OpenAI.

Det skriver Reuters.

Sagen handler blandt andet om, hvorvidt OpenAI har krænket ophavsretten ved at bruge beskyttede sangtekster til at træne sine AI-modeller.

Derudover mener organisationen, at OpenAI’s chatbot ChatGPT gengiver sangtekster fra ophavsretsbeskyttede tyske sange uden tilladelse.

Domstolen fastslår ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at OpenAI har krænket ophavsretten på ni populære sange.

Derudover må OpenAI ikke lagre sangteksterne eller gengive dem i sine AI-modeller, mens AI-firmaet ligeledes skal betale en erstatning i sagen.

Dpa understreger dog, at afgørelsen sandsynligvis vil blive anket og ikke er endelig.

I Danmark har en lignende sag fundet vej til retssystemet.

Den danske musikrettighedsorganisation Koda har lagt sag an mod den amerikanske musiktjeneste Suno, der producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens.

Det oplyste Koda i starten af måneden.

Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien, kalder dommen i Tyskland for historisk.

– For første gang slår en europæisk domstol fast, at AI-tjenester skal have tilladelse og betale for at bruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Det er et vigtigt skridt for at sikre, at musikkens skabere får en retfærdig betaling, når deres værker bliver brugt af AI-tjenesterne, skriver han i en skriftlig kommentar.

Han mener desuden, at den tyske dom er opløftende nyt i forhold til Kodas egen retssag, som han mener, dommen understøtter.

Kodas søgsmål drejer sig om krænkelse af danske kunstneres og sangskriveres ophavsret.

Koda mener at have fremlagt beviser for, at Suno har stjålet numre fra deres medlemmer og brugt dem til at træne den kunstige intelligens eller til at skabe ny musik, der minder meget om medlemmernes musik.

Det gælder “Barbie Girl” af Aqua, “A Beautiful Life” af Christopher og “Final Song” af MØ.

Ifølge Koda er ingen af sangskriverne bag sangene blevet spurgt om tilladelse til, at sangene må bruges af Suno. De har heller ikke modtaget betaling, lyder det.

– Det er ikke bare ulovligt, det ødelægger økonomien i dansk musik, og det er en trussel mod vores fælles kultur, siger Nicky Trebbien.

Tyske Gema har også sagsøgt Suno for brud på ophavsret. Sagen forventes at komme for retten i januar.

Teater- og filminstruktør Kaspar Rostrup, der stod bag den oscarnominerede film “Dansen med Regitze”, er død.

Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse på vegne af familien.

Her fremgår det, at Kaspar Rostrup døde mandag aften efter længere tids sygdom.

Han blev 85 år.

Kaspar Rostrup var uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters Elevskole, men han er kendt for sit arbejde som instruktør.

Han fik sit gennembrud med filmen “Dansen med Regitze” fra 1989.

Filmen om arbejderægteparret Regitze og Karl Aage, spillet af Ghita Nørby og Frits Helmuth, blev en af de største danske filmsucceser.

Den skaffede tilmed Danmark en oscarnominering for Bedste Ikke-engelsksprogede Film i 1990 og priser på adskillige filmfestivaller.

Han har også instrueret en lang række teaterforestillinger – ifølge familien nåede han at instruere over 120 forestillinger.

Fra 1984 til 1992 var han teaterdirektør på Gladsaxe Teater. Her brød han med det traditionelle teater og skabte totalteatret.

Bogstaveligt talt flåede han sæderne ud i den store teatersal og skabte plads til, at publikum og skuespillere kunne bevæge sig rundt sammen.

Det fik ikke bare det danske publikum til at strømme til, men også den internationale teaterverden begyndte at interessere sig for forstaden Gladsaxe og gigantforestillinger som “Odysseen”.

I 2006 vendte Kaspar Rostrup tilbage som teaterdirektør i Gladsaxe, da teatret blev relanceret som Gladsaxe Ny Teater.

Men økonomien kunne ikke hænge sammen, og i 2010 lukkede teatret endegyldigt.

I 2013 udkom Kaspar Rostrup med erindringsbogen “Sølvfloden”, hvori han fortæller om sin opvækst i en kaotisk familie.

Sammen med sin storebror, scenograf Claus Rostrup, blev han i perioder fjernet fra hjemmet. Eller overdraget til andre, som Kaspar Rostrup selv udtrykte det.

Nogle gange til farmoren, når hans mor blev indlagt på hospitalet.

Andre gange blev han sendt til sanatorier i Norge, hvor han lå og gispede med sin astmatiske bronkitis og havde dødsangst.

– Jeg overlevede ved min fantasifuldhed, og så har jeg grundlæggende altid haft et godt humør. Men jeg husker det også som en beslutning senere hen: Hold dig til glæden, har han sagt i et interview.

Kaspar Rostrup efterlader sig sin hustru, Lene Rostrup, samt fire voksne børn, børnebørn og et oldebarn.

Tirsdag eftermiddag afvikler Rigshospitalet en beredskabsøvelse, som kommer til at involvere næsten 600 personer.

Det skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

Beredskabsøvelsen skal være med til at forberede hospitalet på en krisesituation med mange patienter.

– Jeg tror, at det er første gang, vi laver så massiv en øvelse i hele Danmark, siger Kristian J. Andersen, der er overlæge i Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig.

Under øvelsen iscenesætter man et scenarie, hvor patienter bliver hentet på gaden, transporteret ind for at møde personale for derefter at ende på en operationsgang.

Personalet kommer blandt andet til at omfatte klinikere, præster, retsmedicinere og pårørende.

Øvelsen har fået navnet RHagnarok, selv om øvelsen har til formål, at en krisesituation ikke skal føles som dommedag.

Mountainbike-landsholdet er blevet reddet. I hvert fald en stor del af det.

I en pressemeddelelse oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) tirsdag morgen, at det med hjælp fra Team Danmark og partneren CeramicSpeed er lykkedes at skaffe de fornødne midler til at få disciplinen tilbage i eliteprogrammet.

Der er tale om en stor indsats fra hele cykelmiljøet, understreger direktør Niels Bo Daugaard.

– Det er kolossalt positivt, at vi kan genetablere et setup omkring mountainbike. Godt nok lidt mindre, end det var før, siger han til Ritzau.

– Jeg har hørt fra mange unge mennesker, der har mistet deres landsholdsdrøm. At give dem lyset tilbage i øjnene er en kæmpe ting. Men samtidig er mit arbejde med at få styr på økonomi og indtægter langtfra færdigt, påpeger han.

En stor del af den økonomiske redningsplanke består i, at DCU efter aftale med distrikter og klubber har besluttet at hæve gebyret for licensryttere i Danmark på tværs af discipliner med 25 procent.

I oktober kom det frem, at DCU havde valgt at indstille alle aktiviteter på mountainbike-landsholdet, fordi der skulle spares en million kroner om året.

Det skyldtes, at DCU havde budgetteret med indtægter, som aldrig var kommet i kassen.

Beslutningen om at lukke ned for landsholdet mødte kraftige reaktioner fra store dele af cykelmiljøet i Danmark.

Landevejsstjerner som Jakob Fuglsang og Mads Pedersen, der selv har foldet sig ud i disciplinen, stillede sig klar til at hjælpe unionen med at løse problemet.

Samtidig betragtede de bedste danske mountainbikeryttere i et fælles brev beslutningen som “en kynisk og uretfærdig ofring” og opfordrede til at finde en alternativ løsning.

Det er nu lykkedes.

Dog kommer landsholdet ikke helt til at se ud som før, for der er kun penge til én af landstrænerne.

Mens det er besluttet, at Mads Bødker skal genansættes, er der ikke råd til at hive Benjamin Justesen tilbage i folden.

– Vi arbejder stadig benhårdt på at få flere indtægter til Danmarks Cykle Union. Vores økonomiproblemer er ikke overstået efter det her. Der er stadig rigtig meget arbejde, der skal gøres.

– Lige nu er der penge til én fuldtidstræner og de aktiviteter, der er brug for, for at vi kan drive det, siger Niels Bo Daugaard.

Løsningen gælder i første omgang frem til og med OL i 2028.

Der er tirsdag morgen ekstraordinært lang rejsetid på Fynske Motorvej i østlig retning ved Odense.

Ifølge Vejdirektoratet kan bilisterne på strækningen forvente en forlænget rejsetid på en til tre timer i retning mod Nyborg.

Det skyldes, at der skal ryddes op efter et uheld, som skete omkring klokken 7. I den forbindelse blev et spor spærret ved frakørsel 53 Odense V.

Klokken 08.40 oplyser Fyns Politi, at hele motorvejen er blevet genåbnet efter oprydningen.

Politiet melder samtidig om kø på cirka halvanden time.

– Der vil nogen tid være kø, skriver politiet.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at uheldet var et harmonikasammenstød med fire-fem biler.

– Der er heldigvis ikke alvorlig tilskadekomst, siger han.

Politiet kommer tirsdag morgen også med en opfordring til bilisterne på motorvejen.

– Hold afstand, og kør bil, når du kører bil, skriver politiet på X.

Over halvdelen af kvinderne i en medlemsundersøgelse lavet af fagforeningen Djøf oplever, at deres barsel har haft en negativ betydning for deres karriere.

Helt nøjagtigt svarer 57 procent af kvinderne, at det har haft en negativ effekt. For mændene gælder det 19 procent.

Det skriver Djøf i en pressemeddelelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet sendt til 42.560 medlemmer. Heraf har 2930 erhvervsaktive medlemmer af Djøf med børn mellem nul og seks år besvaret hele eller dele af spørgeskemaet.

Ud af det samlede antal respondenter er der 2102 kvinder og 828 mænd.

I 2021 blev der lavet en tilsvarende undersøgelse. Og faktisk er andelen af kvinder, der oplever negative karriereeffekter af barsel, steget med syv procentpoint.

Det står ikke helt klart, om undersøgelserne direkte kan sammenlignes, da Djøf ikke selv nævner noget om repræsentativitet.

Der kan også være flere forskellige årsager til, at folk har følt sig motiveret til at svare på undersøgelsen.

I august 2022 trådte reglerne for øremærket barsel i kraft. Det betyder, at 11 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder og derfor ikke kan overdrages.

Siden da er det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre steget.

Det overrasker Sara Vergo, som er formand for Djøf, at andelen af kvinder, som oplever, at deres barsel har haft en negativ effekt på karrieren, er steget.

– Men det illustrerer med al tydelighed, at vi stadig har en del kulturændringer at arbejde med, før kvinder og mænd har samme muligheder på arbejdsmarkedet, siger hun i pressemeddelelsen.

Sara Vergo mener dog ikke nødvendigvis, at uretfærdighederne er blevet større i perioden. Derimod peger hun på, at opmærksomheden på emnet er blevet større.

Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af kvinderne oplever at være dårligere stillet i lønforhandlinger efter barselsorlov.

64 procent af kvinderne svarer, at de oplever det i høj, nogen eller mindre grad.

For mændene gælder det 28 procent.

I undersøgelsen indgår der også en række udvalgte citater fra respondenter.

Her er der blandt andet en kvinde, der skriver:

– Jeg fik at vide, at det ikke var relevant med en lønforhandling, fordi jeg netop var kommet tilbage fra barsel. Det blev jeg ret stødt over.

En anden kvinde skriver:

– Min leder har brugt familieforøgelsen som argument for, at jeg ikke skal have mere i løn. Uanset at jeg faktisk har mere ansvar og arbejder flere timer end tidligere og ikke har et øget sygefravær. Det er uretfærdigt, synes jeg.

Familierne til syv yngre piger og to teenagepiger, som alle mistede livet i en oversvømmelse af sommerlejren Camp Mystic i den amerikanske delstat Texas, sagsøger Camp Mystic og dens ejere.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver det amerikanske medie CNN.

I juli blev den centrale del af Texas ramt af pludselige oversvømmelser.

Amtet Kerr County, som Camp Mystic ligger i, blev hårdest ramt.

27 personer med tilknytning til den kristne pigelejr mistede livet. De fleste af dem var børn, men der var også lejrledere blandt de omkomne.

Ulykken var blandt andet omdiskuteret, fordi de yngste af pigerne i lejren boede i hytter ved floden.

Der er mandag blevet anlagt i alt tre søgsmål.

Det ene kommer fra familierne til fem piger, der var deltagere i sommerlejren, og familierne til to teenagepiger, der fungerede som ungdomsledere.

Det andet er blevet anlagt af familien til en otteårig pige, der døde som deltager i sommerlejren, mens familien til en niårig deltager står bag det tredje søgsmål.

Hver retssag kræver over en million dollar – 6,5 millioner kroner – i erstatning.

Ifølge CNN er det første gang efter sommerens oversvømmelser, at familier til ofrene lægger sag an.

De sagsøgte er blandt andet Camp Mystic og medlemmer af den familie, der ejer den 99 år gamle sommerlejr.

I det første søgsmål beskyldes sommerlejren blandt andet for ikke at have haft tilstrækkelige sikkerhedsplaner for lejrens deltagere. Den beskyldes også for at prioritere penge over sikkerhed.

– I dag burde lejrdeltagerne Margaret, Lila, Molly, Lainey og Blakely gå i tredje klasse, og ungdomslederne Chloe og Katherine burde være førsteårselever på University of Texas. De er alle væk, står der i søgsmålet.

I et af de andre søgsmål hævdes det blandt andet, at de sagsøgte havde nok tid til at evakuere alle lejrens deltagere og dermed kunne have forhindret, at nogen kom til skade eller døde.

Jeff Ray, som er juridisk rådgiver for Camp Mystic, siger ifølge CNN, at lejren er uenig i beskyldningerne.

Han understreger desuden, at Dick Eastland, som sammen med sin hustru var ejer af lejren, også døde i oversvømmelserne – angiveligt mens han forsøgte at redde nogle af deltagerne.

Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man vil ind og tjekke og rette forventede indkomster og fradrag for 2026.

Tirsdag har Skattestyrelsen åbnet for forskudsopgørelsen, men folk må vente i mere end en time for at få adgang.

Flere end 30.000 borgere venter tirsdag formiddag i en digital kø.

Forskudsopgørelsen er et budget over forventet indkomst og skat, mens årsopgørelsen, som borgere får adgang til i marts, er en opgørelse over reel indkomst, fradrag og skat for året før.

Årsopgørelsen plejer at være meget populær, når den bliver tilgængelig, fordi mange gerne vil se, om de skal have penge tilbage i skat.

I forskudsopgørelsen, der er blevet åbnet op for tirsdag, er der flere nye tiltag, som man skal være opmærksom på.

Personer, der har fem eller færre år til folkepensionsalderen, skal være særligt opmærksomme, da der træder et ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer i kraft fra næste år.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer er på 1,4 procent af arbejdsindkomsten op til et maksimum på 6100 kroner.

Det bliver med finansloven for 2026 udvidet fra to til fem år før folkepensionsalderen, ligesom fradraget forhøjes i en periode frem mod 2030.

I 2026 betyder det en skattelempelse på op til 7950 kroner for en person med to år eller mindre til folkepensionsalderen og op til 9500 kroner for en person med tre til fem år til folkepensionsalderen.

Næste år træder også en lempelse af topskatten i kraft. Den nuværende topskat erstattes af tre skatter – en mellemskat, en ny topskat og en toptopskat.

Skattereformen gør, at de fleste danskere kan beholde en større del af deres løn selv, mens en gruppe skal bidrage med mere.

Det er kun personer med en personlig indkomst på over 2.592.700 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, som skal betale fem procent i toptopskat af den del af indkomsten, der overstiger dette beløb.

Unge under 18 år skal fra 2026 ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægt. Fritagelsen gælder til og med 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.

Thailand har sat en våbenhvileaftale indgået i oktober med nabolandet Cambodja på pause.

Det oplyser Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en landmineeksplosion i grænseområdet mellem de to lande sårede fire thailandske soldater.

Forsvarsministeren tilføjer, at Thailand vil stoppe udleveringen af 18 cambodjanske soldater.

Ifølge våbenhvileaftalen skulle de to lande begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Det skrev nyhedsbureauet AP mandag.

I slutningen af oktober underskrev Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, våbenhvileaftalen i overværelse af USA’s præsident, Donald Trump.

Inden da havde de to nabolande allerede i slutningen af juli indgået en midlertidig våbenhvileaftale, efter at de i en længere periode havde været i konflikt med hinanden i grænseregionen.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, udtalte sig mandag i kritiske vendinger om landmineeksplosionen på et pressemøde.

– Selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er den faktisk forøget, sagde Charnvirakul ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cambodjas udenrigsministerium meldte mandag, at man var dybt bekymret over den thailandske reaktion, og at landet fortsat ville arbejde for at implementere aftalen. Det skrev AFP.

Samtidig afviste udenrigsministeriet, at Cambodjas militær skulle have placeret nye landminer langs grænsen.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. Konflikten kredser især om suverænitet over blandt andet templer i grænseområderne.

Et flertal i Senatet har stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet BBC.

Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 40 imod, skriver BBC.

Efter at lovforslaget er endeligt godkendt i Senatet, skal det til afstemning i Repræsentanternes Hus, inden loven til sidst skal underskrives af præsident Donald Trump.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat har stået på i over 40 dage. Det er dermed den længste i historien.

Tusindvis af offentligt ansatte er blevet sendt hjem uden løn. Derudover har nedlukningen blandt andet påvirket flytrafik, fødevarehjælp og nationalparker i USA.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny budgetlov, før finansåret udløb 1. oktober.

De tre senatorer Angus King, Jeanne Shaheen og Maggie Hassan forhandlede søndag på vegne af Demokraterne med Republikanerne om den lovpakke, der natten til tirsdag var til debat og afstemning i Senatet.

Lovpakken, som parterne søndag forhandlede sig frem til, vil ifølge Reuters finansiere regeringen frem til den 30. januar.

Aftalen sikrer fødevarehjælp i det såkaldte Snap-program, der tidligere var kendt som madkuponer, frem til september 2026, skriver Reuters. 42 millioner amerikanere er afhængige af det månedlige tilskud.

Forud for vedtagelsen i Senatet udtrykte formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, håb om, at der allerede onsdag kan stemmes i Repræsentanternes Hus.

Han bad mandag alle lovgivere om at vende tilbage til Washington D.C.

– Jeg vil gerne have, at vi stemmer om det allerede onsdag, hvilket vil være det hurtigste, vi kan behandle det, hvis Senatet gør sit arbejde, sagde Mike Johnson før afstemningen.