Seneste nyheder

28. oktober 2026

Bo Svensson bruger elendig statistik som motivation

På papiret er der ikke meget, der taler for, at FC København får tre point med hjem fra søndagens topbrag mod FC Midtjylland i Superligaen.

I hvert fald ikke, hvis man dykker ned i den indbyrdes statistik mellem de to hold.

Blot et ud af de seneste 18 møder mellem FCM og FCK i Herning er endt med sejr til københavnerne. FC Midtjylland har vundet 15 af dem.

Man skal helt tilbage til 2022 for at finde en kamp, som gæsterne fra hovedstaden fik fuldt udbytte af.

Bo Svensson tiltrådte først som træner for FC København i foråret, hvor holdet var placeret i nedrykningsspillet. Han har derfor ikke prøvet at stå som træner på MCH Arena, men han er ikke blind for statistikken.

– Det er jo en historik, vi er opmærksomme på. Der er jo nogen, der har været en del af den historik, og så er der nogen som mig, der ikke rigtig har været indblandet i den.

– Men det er jo en kendsgerning, som vi jo ikke bare kan abstrahere fra. Så vi er jo bevidste om, at vi går ind til en svær kamp, som også historisk set har været en svær kamp, men det kan også være yderligere motivation, siger han.

Den primære årsag til den svære statistik ligger ligefor, mener FCK-træneren.

– Midtjylland har et godt hold og har været stærke på hjemmebane. Men at det har været så vildt, har jeg ikke rigtig en forklaring på, lyder det fra Svensson.

Før tiende spillerunde kan FCK sikre sig et forspring på otte point til vicemestrene. Omvendt kan midtjyderne reducere det til to.

Modsat københavnerne går søndagens modstander ind til opgøret med en trup, der er hårdt plaget af skader.

Men uanset hvilket hold, der møder op, forventer forsvarsspilleren Felix Beijmo en yderst krævende opgave.

– Det er altid nogle sjove kampe med høj intensitet og masser af fysik. Det plejer også at være en god bane, så jeg har gode erfaringer derfra.

– Det bliver en god test for os, og jeg synes, vi står et stærkt sted i forhold til at hente tre point, siger den tidligere AGF-profil.

Den nyslåede landsholdsspiller fra Sverige ser ingen grund til at bruge tid på en statistik, han alligevel ikke har været en del af.

– Jeg mener ikke, det er nødvendigt, eftersom mange nye spillere er kommet til. Det bliver for eksempel mit første opgør mod FC Midtjylland for FCK.

– Nu gælder det om at se, om vi kan ramme det samme spil og den gode form, som vi havde inden pausen, siger Beijmo.

Topkampen på Heden fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

RITZAU

Indisk ungdomsbevægelses leder er blevet løsladt igen

Lederen af den indiske Kakerlak-bevægelse, Abhijeet Dipke, er søndag blevet løsladt efter at have været tilbageholdt siden lørdag.

Det oplyser en advokat for Dipke ifølge nyhedsbureauet Reuters i et opslag på X.

Dipke blev tilbageholdt i lufthavnen i New Delhi lørdag, efter at han var fløjet dertil fra Mumbai.

Kakerlak-bevægelsen er en ungdomsbevægelse, som kræver, at landets øverste valgkommissær træder tilbage. Den havde planlagt en stor demonstration lørdag.

Politiet bad Dipke aflyse demonstrationen, fordi den var blevet gjort forbudt af myndighederne.

Mange demonstranter blev også tilbageholdt lørdag.

Saurav Das og Ashutosh Ranka, der også er i ledelsen af bevægelsen, blev også anholdt, efter at de landede i New Delhi.

Reuters skriver, at “to andre højtstående ledere” også er blevet løsladt søndag.

Bevægelsen er utilfreds med valgkommissær Gyanesh Kumars beslutning om at lave nogle vælgerlister, som ifølge kritikere tilgodeser premierminister Narendra Modis parti, BJP.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planer for sportsnyheder mandag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* MANDAG 12. OKTOBER 2026 *

Dagens Sport

Amerikansk fodbold AFC East: Atlanta – Baltimore (02:20)

Bordtennis: EM individuelt i Ljubljana, Slovenien (slutter søndag).

Fodbold England, Premier League: Coventry – Newcastle (21:00)

Fodbold Italien, Serie A: Atalanta – Venezia (18:30), Torino – Udinese (20:45)

Fodbold Norge, Eliteserien: KFUM Oslo – Vålerenga (19:00)

Fodbold Portugal, Primeira Liga: Famalicao – Alverca (21:15)

Fodbold Spanien, La Liga: Levante – Sevilla (21:00)

Fodbold Superligaen: AGF – Sønderjyske (19:00)

Fodbold Sverige, Allsvenskan: Elfsborg – Halmstad (19:00), Malmö FF – Kalmar FF (19:00)

Fodbold Tyrkiet, 1. division: Eyupspor – Göztepe (19:00)

Fodbold: Landskamp, kvinder: 21.30 Canada-Danmark, BMO Field, Canada (slutter)

Ishockey Ishockey NHL: NY Rangers – Vancouver, Philadelphia – Carolina (01:00), Buffalo – Florida (19:00)

Ishockey IshockeyLigaen: Herlev – Aalborg (19:00)

Tennis: ATP: Shanghai (slutter søndag)-

WTA: Wuhan (slutter søndag).

Trump roser Putin og langer igen ud efter Zelenskyj

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, gerne vil indgå en aftale med Ukraine, men at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser et kompromis. Det siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP natten til søndag. Udtalelserne falder, efter at Trump og Zelenskyj lørdag langede ud efter hinanden. Det skete, da Trump præsenterede en ny aftale om at købe russisk diesel til USA. En aftale, som Zelenskyj kalder for en svag beslutning. Som modsvar lød det så fra Donald Trump, at Ukraine har brug for en ny præsident, og at Zelenskyj burde udskrive valg.

Trump roser Putin og langer igen ud efter Zelenskyj

Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil gerne indgå en aftale med Ukraine, men hans ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj, modsætter sig et kompromis.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister natten til søndag dansk tid.

– Rusland vil gerne indgå en aftale. Men af en eller anden grund ønsker Zelenskyj det ikke, siger han.

Trump og Putin talte i telefon sammen fredag.

– Præsident Putin vil gerne have en løsning, siger Trump, da han bliver spurgt ind til, hvad Putin sagde til ham.

Trump kritiserer desuden Zelenskyj for ikke at have holdt et valg, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

– Jeg synes, at han bør afholde valg, for han kunne have løst det her mange gange, siger Trump.

Trump og Zelenskyj langede begge ud efter hinanden lørdag, efter at Trump havde præsenteret en aftale om, at Rusland skal levere diesel til USA.

Republikaneren sagde blandt andet til journalister, at Zelenskyj havde trodset hans ordrer om ikke at angribe russiske olieraffinaderier.

Han sagde desuden, at angrebene risikerer at forværre den globale brændstofmangel forårsaget af den amerikansk-israelske krig mod Iran.

Zelenskyj kaldte Trumps dieselaftale med Rusland for en “svag beslutning”.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Søndag den 11. oktober 2026

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 05.15

Fyn:
Enkelte byger, men indimellem bygerne er der god plads til solen. Temp. op mellem 9 og 13 grader, og svag til jævn vind vest eller sydvest, ved Sydhavsøerne let til frisk vind, som efterhånden drejer om i nordvest eller nord og bliver svag til frisk. I aften og nat til dels klart vejr og efterhånden mest tørt vejr. Temp. ned mellem 3 og 9 grader, og svag til jævn vind mest fra vest og nordvest.

København og Nordsjælland:
Spredte byger, men indimellem bygerne er der god plads til solen. Temp. op mellem 9 og 12 grader. Svag til jævn vind vest eller sydvest, ved som efterhånden drejer om i nordvest eller nord, og stedvis ved kysterne bliver op til frisk vind. I aften og i nat vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 5 og 10 grader, lunest ved kysterne. Svag til jævn vind fra nordvest, ved kyster stedvis op til frisk.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Spredte byger, men indimellem bygerne er der god plads til solen. Temp. op mellem 9 og 13 grader. Svag til jævn vind vest eller sydvest, ved Lolland-Falster først let til frisk, stedvis hård vind, som efterhånden i hele regionen drejer om i nordvest eller nord og bliver svag til frisk. I aften og i nat vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 4 og 10 grader, lunest ved kysterne. Svag til jævn vind fra nordvest, ved kyster stedvis op til frisk.

Bornholm:
Spredte byger, måske med torden, men indimellem bygerne lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10 og 12 grader. Let til frisk vind fra vest og sydvest, som sidst på eftermiddagen drejer om i nordvest og bliver svag til jævn. I aften og i nat vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 7 og 10 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 11. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag morgen, udsendt klokken 4.50 .

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Og i den nordvestlige del vest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat nord 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
I den nordlige del nordøst 5 til 10 m/s. Og i den sydlige del syd 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Nord 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Kuling fra vest 13 til 18 m/s. Og i den nordvestlige del kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del nord 5 til 10 m/s. Og i den sydlige del kuling fra nord 10 til 15 m/s. God sigt. I aften og i nat nord 5 til 10 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Amerikansk ministerium efterforsker tv-stationer efter boykot af Trump

Det amerikanske justitsministerium undersøger lige nu, om flere store tv-stationer har brudt loven. Det sker, efter at stationerne har boykottet dækningen af Det Hvide Hus. Det oplyser ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Boykottet var en reaktion på, at flere journalister fik inddraget deres adgang til præsidenten i september. En talsmand for justitsministeriet udtaler, at man nu undersøger, om medierne har overtrådt konkurrenceloven. En dommer gav i slutningen af september journalisterne adgangen tilbage. Efterforskningen er den seneste i en række af sammenstød mellem Donald Trump og de etablerede medier.

Amerikansk ministerium efterforsker tv-stationer efter boykot af Trump

Det amerikanske justitsministerium undersøger, om tv-stationer har brudt loven ved at boykotte dækningen af Det Hvide Hus.

Det oplyser ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De tv-stationer, der efterforskes, er ABC, CBS, CNN, NBC og Fox News.

– Konkurrenceafdelingen undersøger blot sagen for at fastslå, om de her nyhedsorganisationer har overtrådt konkurrenceloven, udtaler en talsmand for justitsministeriet.

Tv-stationernes boykot var en reaktion på, at journalister fra tre nyhedsorganisationer i september fik inddraget deres adgang til Det Hvide Hus. Det gjaldt journalister fra blandt andet CNN.

Efterforskningen er den seneste i en række af sammenstød mellem Trump-administrationen og de store nyhedsorganisationer.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange anklaget de etablerede medier for at skrive falske nyheder – “fake news” – og støder ofte sammen med journalister under pressemøder.

Det Hvide Hus udtalte i forbindelse med inddragelsen af journalisternes adgang, at det at dække præsidenten er “et privilegium – ikke en ret”.

Medierne sagsøgte herefter Trump-administrationen, fordi de mente, at udelukkelsen var i strid med den amerikanske forfatning.

En dommer genetablerede desuden mediernes adgang til Det Hvide Hus den 24. september.

Siden har der dog stadig været uenigheder om dækningen af præsidenten, skriver Reuters.

RITZAU

Person er død efter brand i Vejle

En person har mistet livet i en brand i Vejle. Branden fandt sted lørdag på Enghavevej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi natten til søndag. De pårørende er underrettet om dødsfaldet. Allerede lørdag aften kort før klokken 21 var ilden slukket, og både brandvæsen og sundhedspersonale var til stede. Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge stedet nærmere. Af hensyn til efterforskningen har de derfor ikke yderligere kommentarer til sagen lige nu.

En person har mistet livet efter en brand lørdag i Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi natten til søndag på meddelelsestjenesten Politi Update.

– En person er desværre omkommet ved branden, og de pårørende er underrettet.

– Vi er stadigvæk i gang med undersøgelser på stedet og har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer for nu, lyder det fra politikredsen.

Branden fandt sted på Enghavevej i Vejle.

Det amerikanske militær har angrebet et kommercielt fragtskib i Omanbugten, efter at skibet forsøgte at bryde en flådeblokade mod Iran.

Det oplyser USA’s militærs centralkommando, Centcom, natten til søndag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Centcom oplyser, at et amerikansk kampfly angreb den bagerste del af skibet “M/V Ocean Molica” – også kendt som “Africa Sun”. Skibet sejler under Panamas flag.

Angrebet satte skibet ud af drift, uden at besætningen kom noget til, lyder det.

USA og FN fordømmer dødbringende lufthavnsangreb i Saudi-Arabien

Lørdag blev den internationale lufthavn i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, ramt af et dødeligt angreb. I alt 12 personer mistede livet, mens over 300 blev såret. Det oplyser den saudiarabiske luftfartsmyndighed på det sociale medie X. Både den saudisk-ledede militærkoalition og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, beskylder den yemenitiske houthibevægelse for at stå bag angrebet. USA’s præsident, Donald Trump, kalder hændelsen for uacceptabel. Han siger desuden, at USA nu vil se på, om de skal deltage i saudiske angreb mod houthierne.

Dansker smider guldet og udgår ved VM i ironman få kilometer fra mål

Magnus Ditlev så ud til at være urokkelig i sin føring ved VM i ironman på Hawaii natten til søndag, men endte med ikke at gennemføre.

Det oplyser hans team i en pressemeddelelse.

Han var ellers i front efter 114 kilometer cykling og holdt føringen i over 30 kilometer af løbet.

Men da der var ti kilometer til mål på maratondelen, ramte danskeren tilsyneladende muren og måtte hjælpeløst se til, mens konkurrenterne overhalede ham én ad gangen.

Det endte med en sejr til franskmanden Vincent Luis, der gennemførte med en tid på 7 timer, 47 minutter og 27 sekunder.

Den 37-årige franskmand tog hænderne op foran hovedet og smed sig ned i målområdet, da det stod klart, at han havde taget sejren.

Norske Gustav Iden tog sølvet, og amerikaneren Matthew Marquardt endte på tredjepladsen.

28-årige Ditlev havde ellers ført løbet i næsten 32 kilometer og havde en komfortabel føring på over fire minutter ned til konkurrenterne, da der var 20 kilometer til mål.

Men med ti kilometer tilbage så Ditlev ud til at tabe pusten. Han satte farten ned, så tydeligt mærket ud og måtte også standse flere gange.

I pressemeddelelsen lyder det, at det, der så ud til at være en drøm, blev forvandlet til et mareridt.

De andre fastholdt tempoet, og Vincent Luis var den første til at angribe danskeren, der med omkring otte kilometer til mål blev kastet af podiet.

Med syv kilometer til mål måtte danskeren udgå med hedeslag, selv om han havde udført sin nedkølingsstrategi “til punkt og prikke”, lyder det i pressemeddelelsen fra Ditlev.

– Øen i Stillehavet viser ingen nåde, og det medicinske personale på ruten valgte at pille Magnus ud af løbet af helbredsmæssige årsager, lyder det.

Et ironman består af 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb.

Ditlev vandt sølv ved mesterskabet for to år siden.

Forud for løbet lørdag lød det fra Ditlev, at han har haft et uheldspræget 2026. En knæskade efterfulgt af helvedesild og ustabil træning har spoleret det meste af sæsonen, har han sagt.

Sidste år måtte han udgå ved VM i franske Nice med 17 kilometer til mål.

RITZAU

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, fordømmer de seneste angreb mod Saudi-Arabien, herunder lørdagens angreb mod den internationale lufthavn i hovedstaden Riyadh.

– Disse forkastelige angreb vidner om en åbenlys ligegyldighed over for uskyldige civiles liv. De skal stoppe nu, skriver Rubio på det sociale medie X.

Rubio bekræfter, at en amerikansk statsborger blev dræbt i angrebet på King Khalid-lufthavnen i Riyadh lørdag. I alt 12 personer meldes dræbt i angrebet.

Fire er døde efter orkan i det sydøstlige USA

Fire personer er døde, efter at orkanen Isaias lørdag har ramt det sydøstlige USA. Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters. To af dødsfaldene skyldes træer, der er væltet ned over huse. Samtidig er over en halv million mennesker lige nu uden strøm. Det fremgår af overvågningstjenesten PowerOutage.us. Særligt delstaten Florida er hårdt ramt. Her siger guvernør Ron DeSantis, at det har højeste prioritet at få strømmen tilbage. Det er dog fortsat farligt at bevæge sig udenfor flere steder. Alabamas beredskabsstyrelse oplyser på det sociale medie X, at alle veje i Houston County indtil videre er lukkede.

Den saudisk-ledede koalition siger, at den yemenitiske houthibevægelse stod bag lørdagens angreb på den internationale lufthavn i Saudi-Arabiens hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den saudisk-ledede koalition kalder lørdagens angreb for en “krigsforbrydelse” og varsler gengældelsesangreb, skriver Reuters.

12 personer mistede livet i angrebet på lufthavnen lørdag. Flere end 300 er såret.

Mindst 12 personer dræbt efter angreb på lufthavn i Saudi-Arabien

Mindst 12 personer er dræbt, og over 300 er såret efter et angreb på den internationale lufthavn i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Det melder landets luftfartsmyndighed ifølge Reuters. Lufthavnen er her lørdag blevet midlertidigt lukket. En diplomatisk kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at den yemenitiske houthibevægelse har ramt lufthavnen med et missil. Det er dog endnu ikke bekræftet fra saudiarabisk side. Flere udenlandske ambassader advarer nu deres borgere om at holde sig væk fra lufthavnen. Det skriver AFP.

1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk

CPR-administrationen har fredag sendt et brev med indskærpelse af sikkerhedsregler til i alt 1039 virksomheder, der har adgang til CPR-registret.

Det fremgår af et notat, som forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) har sendt til to udvalg i Folketinget lørdag.

Indskærpelsen af reglerne kommer, efter at uvedkommende igennem en fynsk it-virksomhed har fået adgang til 8,8 millioner danske personnumre.

I brevet bliver det blandt andet indskærpet, at virksomheder med adgang til registret skal have en sikkerhedsansvarlig.

Desuden bliver det påpeget, at virksomheder løbende skal føre kontrol med medarbejdernes adgang til oplysninger fra registret.

Virksomheder skal også følge antallet af månedlige såkaldte transaktioner i CPR for at kontrollere, at der ikke sker misbrug af adgangen.

Blandt de over 1000 virksomheder, der har adgang til CPR-registret, findes blandt andet virksomheder i finanssektoren, teleselskaber, advokatbureauer, fagforeninger og forsikringsselskaber, fremgår det af notatet.

Virksomheder kan få adgang til registret, hvis de for eksempel har brug for adresseoplysninger på kunder eller medlemmer.

I den aktuelle sag om datalæk havde en hacker gennem den fynske virksomhed Pays adgang til CPR-registret i 21 dage og 17 timer.

Vedkommende udnyttede dog ifølge CPR-kontorets anmeldelse af sagen til Datatilsynet ikke sin adgang i hele perioden.

En anonym it-kriminel har hævdet over for Politiken, at vedkommende stod bag hackingangrebet.

Takket være et lækket password fra en tidligere medarbejder fik hackeren adgang.

Politiken har ligeledes afdækket, at mindst tre profiler hos Pays brugte adgangskoden “123456”.

Én af profilerne var virksomhedens administratorkonto.

Efter lækket har Christina Egelund (M) erkendt, at sikkerheden omkring systemet ikke har været god nok.

Hun har bedt om at få en sikkerhedsgennemgang af systemet.

RITZAU

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag den 10. oktober 2026 Udsendt kl. 22.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Efterårsferie med blandet vejr

Mandag:
Mest tørt med nogen eller i perioder en del sol. Temp. op mellem 10 og 14 grader, varmest mod sydvest. Svag til jævn vind mellem nord og nordvest, senere fra skiftende retninger. Om aftenen og natten tørt og først klart vejr, men efterhånden bliver det i Jylland mere skyet fra vest. Temp. ned mellem 3 og 10 grader, lunest ved kysterne. Svag til jævn vind fra forskellige retninger, senere fra syd og sydøst, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Først tørt og mod øst lidt sol, men efterhånden bliver det overskyet med regn vestfra. Temp. op mellem 11 og 15 grader, Vinden tiltager i løbet af dagen og bliver let til frisk fra syd og sydøst, ved kysterne stedvis hård vind. Om aftenen og natten først overskyet med udbredt regn, men efterhånden opklaring vestfra med tørt og mest klart vejr. Temp. mellem 9 og 13 grader, og vinden drejer omkring vest og bliver let til frisk ved kysterne op til hård vind, stedvis kuling.

Onsdag:
Tørt med nogen eller en del sol, der dog i perioder kan være lidt sløret. Temp. op mellem 13 og 15 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind, som dog aftager ud på dagen og bliver svag til frisk fra vest og sydvest. Om aftenen og natten til dels klart vejr, og temp. ned mellem 8 og 13 grader, lunest ved kysterne. Svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne i perioder op til frisk vind.

Torsdag:
Tørt og mod øst nogen eller en del sol, mens det i Jylland i perioder bliver mere skyet, og om natten måske lidt regn i Jylland. Dagtemp. mellem 14 og 17 grader, og om natten mellem 10 og 14 grader. Jævn til frisk vind fra sydvest, der langs kysterne kan blive op til hård vind.

Fredag:
Først tørt med nogen sol mod øst, eller skyet med regn vestfra. Dagtemp. mellem 14 og 17 grader, og om natten 7 og 12 grader. Let til frisk fra syd og sydvest, drejende om i nordvest.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]