Seneste nyheder

Golf-tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard hænger på i topstriden i The Open efter deres tredje runde af majorturneringen.

Danskerne er begge seks slag under par efter lørdagens runde på en delt niendeplads med tre andre spillere.

Det kunne dog have set endnu bedre ud for Rasmus Højgaard, der på hul 18 missede et kort putt for par. I stedet måtte han indkassere en bogey, så han endte runden i ét slag under par.

Nicolai Højgaard gik sin tredje runde i to slag under par.

De 24-årige danskere har begge kurs mod karrierens bedste majorresultat. Ingen af dem har før været i top-10 i golfsportens fire største turneringer, hvor The Open er årets sidste.

Det ligner dog ikke, at Højgaard-tvillingerne kommer i nærheden af sejren i Nordirland på fjerde og sidste runde søndag.

Verdensetteren Scottie Scheffler spillede sig lørdag til en komfortabel føring med endnu en god runde.

Med samlet 14 slag under par er Scheffler fire slag bedre end nummer to og fem slag bedre end nummer tre.

Amerikanerens normalt to største konkurrenter Rory McIlroy og Xander Schauffele, der er nummer to og tre på verdensranglisten, fik begge spillet sig længere frem i feltet lørdag.

De har nu indfundet sig i top-10 i henholdsvis otte og syv slag under par samlet efter begge at have gået tredje runde fem slag under par.

Undervejs på runden præsterede McIlroy en eagle på hjemmebanen, da han satte et 17 meter langt putt i hullet, som han efter runden beskriver som “et af de sejeste momenter, jeg nogensinde har haft på en golfbane”.

Danmark stillede i The Open med rekordmange spillere. Seks styk har repræsenteret de rød-hvide farver, men kun tre af dem fik adgang til weekendens runder.

Ud over Højgaard-brødrene var det Jacob Skov Olesen, der efter første runde lå på en delt førsteplads. Siden er det dog gået ned ad bakke, og efter tredje runde er Skov Olesen tre slag over par på en delt 63.-plads.

Niklas Nørgaard, Thorbjørn Olesen og John Axelsen missede alle cuttet på Royal Portrush-banen.

The Opens samlede præmiepulje er på cirka 116 millioner kroner, og turneringsvinderen belønnes med omtrent 21 millioner kroner.

Et nedbrud i Nets har lørdag aften ramt både Danmark og resten af Norden, hvor der er store problemer med kortbetalinger.

Det bekræfter pressechef Søren Winge over for Ritzau.

– Vi kan konstatere, at der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist – ikke kun i Danmark, men også i Norden. Vi prøver at undersøge, hvad årsagen kan være, siger han.

Det er ifølge ham stadig for tidligt at konkludere, hvor fejlen ligger, og hvornår det virker igen.

Lidt før klokken 21.00 kan Søren Winge oplyse, at enkelte betalinger er begyndt at gå igennem.

– Men det er ikke nogen bekræftelse af, at tingene er normaliseret. Det kører mildt sagt lidt ustabilt lige nu, siger han.

Nedbruddet påvirker formentlig alle korttyper.

Søren Winge anbefaler, at forretninger går i såkaldt “offline-mode”, som gør det muligt at betale uden internet.

– Men det betyder så, at man ikke kan tage imod de kort, der kræver internet, som Mastercard og Visa Debit, siger Søren Winge.

Man bør stadig kunne betale med dankort og kreditkort.

Nedbruddet tog for alvor fart klokken 19.30, siger pressechefen. Men det præcise tidspunkt for, hvornår problemerne begyndte, kender han ikke.

I Norden er i hvert fald Norge, Sverige og Island ramt af nedbruddet, skriver TV 2.

Flere medier skriver, at danskere også er problemer med at betale andre steder i udlandet. Ekstra Bladet nævner blandt andet Cypern og Mallorca.

Søren Winge har ikke fået meldinger om, at der også skulle være problemer i udlandet.

– Jeg tør ikke sige, hvordan det hænger sammen, eller hvad det er et udtryk for. Jeg kan kun konstatere, at det bliver skrevet i medierne, siger han.

Nedbruddet har også ramt ved Storebæltsbroen, hvor flere bilister ikke kan betale.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

– Flere banker melder om udfordringer med betalingsmidler, og det rammer selvfølgelig også Storebæltsforbindelsen og de bilister, der ikke har nummerpladegenkendelse, lyder det.

Det har givet kø ved broen i begge retninger, skriver TV 2. Der er forlænget rejsetid på op mod 30 minutter.

Der er ligeledes problemer med at tilgå Nets’ hjemmeside.

Der er fortsat intet nyt om årsagen til, at en voldsom naturbrand mandag brød ud i Skagen Klitplantage.

Det oplyser Christian Tilsted, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.

I onsdags opfordrede politiet ellers til, at borgere henvendte sig, hvis de har set noget, der kan hjælpe i efterforskningen af branden.

– Vi har været ude og efterlyse vidner, men der har slet ikke været nogen henvendelser, siger vagtchefen.

Branden har siden mandag eftermiddag hærget naturområdet, og Nordjyllands Beredskab arbejder fortsat på stedet.

Man er dog kommet langt med slukningsarbejdet, og indsatsleder Thomas Dybro oplyser, at man håber på gradvist at kunne trække sig fra området fra på søndag.

– Det, vi kigger på nu, er småting, men det har været vigtigt, at vi har været her, siger han.

I løbet af lørdag eftermiddag og aften er branden blusset op med gløder og flammer to steder.

– Der har været nogle steder, hvor det har flammet lidt op. Det ene har vi slukket, og så er vi i gang med et andet sted, siger Thomas Dybro.

Brandfolkene bruger rygsprøjter til at slukke branden på grund af det svært tilgængelige landskab.

Desuden anvender beredskabet en drone til at overvåge området for røg og ildlommer.

– Og så har vi to mand på den højeste klit herude, som står og kigger ud over området og melder tilbage. Det var også dem, der fandt det punkt, som vi er ved at slukke nu, siger Thomas Dybro.

Der er omkring 30 folk fra både Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen, der arbejder på stedet.

I mandags lød det, at et område på cirka 27 hektar – eller 900 gange 300 meter – var brudt i brand i naturområdet, der ligger syd for Skagen.

Der er ifølge Thomas Dybro allerede begyndt at vokse græs op fra de nedbrændte områder.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Efter to dage med Tadej Pogacar-dominans fik Tour de France på lørdagens 14. etape en mere overraskende vinder.

Ineos-rytteren Thymen Arensman holdt efter et længere soloridt favoritterne bag sig på den afsluttende stigning og tog sin største sejr i karrieren.

Den 25-årige hollænder kørte væk fra sine udbrudskolleger på næstsidste stigning og kom i mål i Luchon-Superbagnères lidt over et minut foran Tadej Pogacar (UAE Emirates) og Jonas Vingegaard (Visma).

Vingegaard forsøgte sig med to angreb på Pogacar, men rivalerne kunne ikke sætte hinanden, før på de sidste meter, hvor Pogacar spurtede fra Vingegaard.

Dermed er Pogacar fortsat suverænt i Tour de Frances førertrøje med over fire minutter ned til Vingegaard.

I etapens indledning var Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) meget aktiv i forsøget på at ramme udbruddet. Danskerens Tour de France-ambitioner blev dog slukket på et splitsekund, da han kørte ind i et vejskilt på en midterhelle efter 50 kilometer.

Selv om Skjelmose så medtaget ud og blødte ved venstre albue, kom han på cyklen igen. Men da han ramte etapens første stigning, måtte han opgive og udgå af løbet.

Nummer tre i klassementet før etapen, Remco Evenepoel (Quick-Step), udgik også af løbet nogenlunde samtidig med Skjelmose, efter han var faldet gennem feltet som en sæk cement.

Ny mand på løbets tredjeplads er tyskeren Florian Lipowitz (Red Bull-Bora). Han er næsten otte minutter efter Pogacar.

Efter et par indledende udbrudsforsøg, der strandede på for få deltagere i fremstødene, kom der først alvorlig åbning i feltet efter den indlagte spurt med 112 kilometer til mål.

Et par større grupper rev sig fri. Lenny Martinez (Bahrain-Victorious) i bjergtrøjen ville på jagt efter flere point til den konkurrence, og Visma spillede både Simon Yates og Sepp Kuss ud i jagten på en etapesejr.

Det overlod initiativet i feltet til Tadej Pogacars UAE Emirates og hans mulige ambitioner om at vinde tre etaper på stribe – for andet Tour de France i træk.

Med 35 kilometer til mål og 2,5 til toppen af dagens næstsidste stigning, Col de Peyresourde, havde Thymen Arensman (Ineos) lagt sig alene i spidsen med blandt andre Lenny Martinez og den i klassementet godt placerede nordmand Tobias Halland Johannessen (Uno-X) som nærmeste forfølgere.

Arensman gav UAE Emirates sved på panden i fronten af feltet, og i bunden af dagens sidste stigning, Superbagnères, havde den høje hollænder stadig over tre minutters forspring.

Det blev dog ikke Pogacar, der lancerede det store angreb på stigningen. Det var i stedet Jonas Vingegaard, der satte et angreb ind med fire kilometer til mål.

Han havde dog straks Pogacar i hjulet, og rivalerne havde fortsat næsten to minutter op til Arensman.

Kort efter var det så Pogacars tur til at accelerere. Vingegaard var også straks med på hjul, inden danskeren igen forsøgte at ryste sloveneren uden held.

De to tidligere vindere fik dog blot lov til at spurte om andenpladsen.

For Arensman holdt stand og fik sin største sejr i karrieren. Hollænderen har blandt andet tidligere vundet en Vuelta a España-etapesejr.

Mindst 27 mennesker er omkommet, efter at en turistbåd er kæntret i Ha Long-bugten i Vietnam.

Det oplyser et vietnamesisk statsmedie, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge AFP er tallet dog højere med 28 døde.

Episoden fandt ifølge Reuters sted omkring klokken 14 lokal tid, kort efter at en storm havde bevæget sig ind over Det Sydkinesiske Hav.

Det svarer til omkring klokken 09 dansk tid.

Som følge af stormen blev der registreret kraftig vind, regn og lynnedslag i området.

En “pludselig kraftig regn” meldes ifølge det lokale nyhedsbureau Dan Tri at være årsag til ulykken, skriver AFP.

Det er dog ikke officielt bekræftet.

Om bord på båden var 48 passagerer og fem besætningsmedlemmer, skriver nyhedsbureauet.

12 personer meldes desuden at være blevet reddet i live, mens flere passagerer stadig er savnede.

Ifølge det lokale medie VNExpress skulle mere end 20 børn have været om bord på båden, skriver AFP.

Turisternes nationaliteter er endnu ikke kendt.

Tran Trong Hung, en lokal beboer i Ha Long-bugten, fortæller efter ulykken til nyhedsbureauet, at himlen blev mørk omkring klokken 14 lokal tid.

– Der faldt hagl så store som tæer, ledsaget af skybrud, torden og lyn, siger beboeren.

En redningsaktion er ifølge det lokale medie sat til at fortsætte ud på natten.

I en udtalelse fra landets regering understreges det, at “myndighederne vil efterforske og klarlægge årsagen til hændelsen og gribe konsekvent ind over for overtrædelser”, skriver AFP.

Den tropiske storm ved navn Wipha er den tredje storm i Det Sydkinesiske Hav i år.

Ha Long-bugten ligger omkring 200 kilometer nordøst fra Vietnams hovedstad, Hanoi.

Bugten tiltrækker hvert år titusindvis af turister og er på Unescos verdensarvsliste.

Lørdag er der mulighed for, at Nordjylland lokalt rammes af hedebølge, og der er risiko for lokale skybrud og torden i dele af Danmark.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et varsel.

DMI definerer en hedebølge som, at middelværdien af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader på et bestemt sted.

Ifølge DMI kan det nogle steder i Nordjylland blive tredje dag i streg med 28 grader eller mere.

Varslet om hedebølge gælder frem til klokken 21 søndag aften.

Lørdag fra klokken 13 til 18 er der ifølge DMI også risiko for tordenbyger og skybrud i Nordvestjylland, i Vestsjælland og på Lolland.

Her kan det lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på bare en halv time i adskillige kommuner.

I kommunerne Jammerbugt og Vesthimmerland er der risiko for både hedebølge og skybrud i løbet af lørdagen, vurderer DMI.

Temperaturerne søndag ser også ud til at krydse grænsen på 28 grader, fortæller vagthavende meteorolog Mette Wagner.

– Mandag bliver det køligere igen, fordi der kommer et gedigent regnvejr forbi og sænker temperaturen, siger hun.

Mette Wagner siger, at der generelt har været varm og fugtig luft over Danmark i den seneste tid.

Men i Nordjylland har der været færre skyer og mindre regn, lyder det.

Mandag står vejret dog til at vende, selv om det stadig vil være sommerluft.

– Så kan vi give lidt vand til branden i Skagen og lidt køligere luft, siger Mette Wagner.

I varslet beskriver DMI også, at der er en såkaldt varmebølge i omkring 83 procent af landet.

DMI definerer varmebølger på næsten samme måde som hedebølger. Her skal middelværdien blot overstige 25 grader.

I Nordjylland er der torsdag målt 28,8 grader, som det højeste. Fredag blev der målt 29,2 grader.

Mindst 30 personer er lørdag kommet til skade, i forbindelse med at en bil er kørt ind i en folkemængde i den amerikanske storby Los Angeles.

Det oplyser brandvæsnet i byen.

Blandt de tilskadekomne skal syv personer være i kritisk tilstand og seks i alvorlig tilstand.

Efter at bilen standsede, blev føreren ifølge myndighederne trukket ud af bilen og fysisk overfaldet og skudt.

Det fortæller Jeff Lee, der er pressemedarbejder ved Los Angeles politi, til CNN.

Førerens tilstand er ukendt.

Ifølge Adam VanGerpen, der er chef ved Los Angeles brandvæsen, kørte bilen ind i en menneskemængde, der stod i kø uden for en natklub i East Hollywood tidligt lørdag lokal tid.

Bilen ramte først en tacovogn og kørte gennem en betalingsbom, før den ramte menneskene, lyder det.

– Det var en meget kaotisk scenarie, siger VanGerpen ifølge CNN.

Der har tidligere været meldinger om, at føreren af bilen skulle have mistet bevidstheden og dernæst påkørt folkemængden. Dette er dog lørdag aften dansk tid ikke bekræftet.

En unavngiven betjent med kendskab til sagen oplyser til CNN, at føreren af bilen var “påvirket”. Hvad, personen skulle være påvirket af, vides ikke.

Hændelsen skete på Santa Monica Boulevard i bydelen East Hollywood.

Der er tale om en “hjerteskærende tragedie”, siger Los Angeles’ borgmester, Karen Bass, i en erklæring lørdag morgen lokal tid.

– Jeg vil gerne takke de mere end 100 brandfolk, der rykkede ud til stedet for at hjælpe med at redde liv, siger hun.

Der har ikke været meldinger om dræbte i episoden.

Ifølge Adam Van Gerpen varierer skaderne blandt de tilskadekomne fra knoglebrud til bløddelsskader.

En af ofrene meldes ligeledes at have fået et skudsår – hvordan oplyses ikke.

Ifølge de lokale brandmyndigheder har der været 124 brandfolk til stede for at hjælpe de tilskadekomne.

Svensk politi har indledt en efterforskning, efter at to dukker med davidsstjerner på brystet blev hængt op i en snor i en park i byen Umeå.

Dukkerne, som var iklædt skjorter med blå og hvide striber, blev hængt op ved middagstid fredag i forbindelse med en demonstration. Kort tid efter blev de taget ned igen.

Politiet efterforsker nu sagen som mulig hetz mod en befolkningsgruppe.

Billeder af de to dukker er blevet delt på sociale medier. De har et hoved uden ansigt og en overkrop. Om halsen har de en løkke.

Over dukkerne er der et banner med ordene:

– Et folkemord er et folkemord er et folkemord.

Under dukkerne sidder en person eller en dukke med et tørklæde og en dukke, der forestiller et lille barn, i favnen.

Ved siden af står der palæstinensiske flag. Billederne har været lagt op på profiler på sociale medier for gruppen Umeå for Palæstina, skriver Expressen, men er siden blevet fjernet igen.

Gruppen bag demonstrationen har efterfølgende meddelt, at der er tale om et kunstværk.

Formålet med installationen har været at drage paralleller mellem det, gruppen beskriver som “to forfærdelige folkemord”.

– Der har været kritik af, at billedet kan opfattes som antisemitisk. Vi vil sige helt tydeligt, at det absolut ikke er noget, vi står inden for, mener eller vil sættes i forbindelse med, skriver gruppen.

Svensk politi oplyser, at det har modtaget mindst én anmeldelse om hetz mod en folkegruppe. Anmeldelsen er ved at blive undersøgt.

– Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen mistænkte i sagen, siger pressetalsperson i politiet Maria Linné.

På det sociale medie X har vicestatsminister Ebba Busch kommenteret demonstrationen.

– Antisemitisme er længe blevet pakket ind i “Israelkritik”, men det her er langt over alle grænser, skriver hun.

TT

Der er godt styr på branden i Skagen Klitplantage.

Lørdag formiddag er der stort set ikke nogen steder, hvor det ryger, eller hvor der er ildlommer.

Det oplyser indsatsleder Claus Bisgaard Hermansen fra Nordjyllands Beredskab til Ritzau.

– Vi er selvfølgelig til stede for at holde øje med, om det udvikler sig, så vi hurtigt kan gribe ind. Men vi er rigtig, rigtig langt nu i efterslukningsarbejdet, siger han.

Lørdag byder på høje temperaturer over hele landet. I Skagen ser det ifølge DMI’s prognose ud til at blive skyfrit og op mod 24 grader.

– Med de her høje temperaturer er der stadig en risiko for, at det kan blusse op hist og her. Derfor bliver vi her i hvert fald et godt stykke tid endnu, siger Claus Bisgaard Hermansen.

Indsatslederen oplyser, at der er omkring 35 på arbejde – heriblandt folk fra Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Beredskab.

– Det kan lyde af mange, men det er også på grund af varmen. Det er hårdt at arbejde heroppe med oprydningen, og det er et kæmpe område, så der er nødt til at være afløsere, siger han.

Branden i naturområdet brød ud mandag eftermiddag. Her blev det oplyst, at der var gået ild i et område på cirka 27 hektar – eller 900 gange 300 meter.

Claus Bisgaard Hermansen fortæller, at beredskabet har en drone i luften en gang hver halve time.

– Dronen har varmesøgende kameraer, så den kan spotte, hvis der sker noget, lyder det.

Når brandfolkene finder varmekilderne, er der typisk enten flammer eller gløder, som skal slukkes, inden det blusser op.

Årsagen til branden er fortsat ukendt.

Ingen er umiddelbart kommet til skade i forbindelse med den omfattende brand.

Nordjyllands Politi har bedt borgere henvende sig, hvis man ved noget, der kan hjælpe politiet i efterforskningen.

Syriens præsidentkontor har lørdag præsenteret en omgående våbenhvile i Sweida-provinsen i den sydlige del af landet.

Præsidentkontoret opfordrer alle parter til at respektere våbenhvilen og indstille kampene.

Det fremgår ikke klart, hvem præsidentkontoret mener er omfattet.

Natten til lørdag sagde USA’s ambassadør i Tyrkiet, at Israel og Syrien var nået til enighed om en våbenhvile. Landene har dog ikke selv bekræftet det.

Israel har involveret sig i konflikten i Sweida med henvisning til at ville beskytte druserne, en arabisk religiøs minoritet.

Druserne har i den seneste tid haft voldsomme sammenstød med beduiner i området. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomader.

For at få kontrol over kampene satte den syriske regering soldater ind. Det fik voldsomhederne til at eskalere.

Onsdag kom der så en våbenhvile mellem druserne og regeringen, hvorefter soldaterne forlod Sweida. Men kampene er fortsat.

Lørdag morgen oplyser det syriske indenrigsministerium, at sikkerhedsstyrker på ny er ved at blive sat ind i provinsen.

Reuters

32 personer er blevet dræbt i den sydlige del af Gazastriben nær steder, hvor der bliver uddelt nødhjælp.

Det melder Gazas civilforsvar.

De er blevet dræbt af skud fra israelske styrker, siger talsmand for civilforsvaret Mahmud Basal.

Palæstinenserne blev dræbt nær et uddelingssted sydvest for Khan Yunis og nær et i Rafah, siger han.

Begge steder ligger i den sydlige del af Gaza.

Samtidig er over 100 personer blevet såret, siger talsmanden.

Han oplyser ikke nærmere, hvornår skyderierne er sket.

Israel har ikke bekræftet hændelserne.

Der har i den seneste tid været flere tilfælde, hvor palæstinensere er blevet dræbt nær steder, hvor der bliver uddelt nødhjælp i Gaza.

FN oplyste tidligere på ugen, at mindst 875 mennesker i en periode på seks uger havde mistet livet ved nødhjælpsuddelingssteder.

Langt størstedelen er blevet dræbt nær uddelingssteder, der administreres af Gaza Humanitarian Foundation, der får støtte fra Israel og USA.

Et øjenvidne fortæller lørdag, at han før daggry sammen med fem familiemedlemmer var på vej til området Al-Tina i Khan Yunis for at forsøge at få mad.

Israelske soldater begyndte at skyde, siger 37-årige Abdul Aziz Abed.

– Min familie og jeg kunne ikke få noget som helst. Jeg tager derhen hver dag, og vi får blot kugler og udmattelse i stedet for mad, siger han.

Det israelske militær siger til nyhedsbureauet AFP, at det er ved at undersøge meldingerne.

Der er kun få journalister til stede i Gazastriben, og det er svært at bevæge sig rundt. AFP har derfor ikke kunnet uafhængigt verificere oplysningerne fra civilforsvaret og andre kilder.

Krigen i Gaza, som blev udløst af et angreb på Israel fra den militante Hamas-bevægelse, har skabt vanskelige forhold for de mere end to millioner indbyggere i det palæstinensiske område.

Der er alvorlig mangel på mad og andre fornødenheder, og læger har fortalt, at de ser et stigende antal tilfælde af akut underernæring.

AFP

Anklagemyndigheden i Sydkorea har lørdag rejst nye tiltaler mod landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol.

Han tiltales blandt andet for at have beordret, at optegnelser blev slettet. Det fremgår ikke, hvilke optegnelser der er tale om.

Yoon er i forvejen tiltalt for at have tilrettelagt oprør i forbindelse med en undtagelsestilstand, han forsøgte at indføre i december sidste år.

Han sidder nu varetægtsfængslet.

Blandt de nye anklagepunkter er også, at Yoon gennem magtmisbrug skal have hindret andre i at udøve deres rettigheder.

Desuden tiltales han for at have stillet sig i vejen for, at arrestordrer kunne gennemføres.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.

Hans advokater har lørdag morgen ikke kommenteret de nye tiltaler.

Yoon har siddet varetægtsfængslet siden 9. juli i hovedstaden, Seoul. Han har forsøgt at blive løsladt, men det afviste en domstol tidligere på ugen.

Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet i sagen, der har strakt sig over otte måneder.

Da Yoon Suk-yeol i anden omgang blev fængslet, lød begrundelsen, at man var bekymret for, at han kunne forsøge at ødelægge beviser mod ham.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine pligter som præsident, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Efterfølgende stemte landets parlament for, at han skulle stilles for en rigsret.

Rigsretssagen endte med, at Yoon formelt blev afsat fra præsidentposten.

Nu kører der en straffesag mod ham, hvor han er tiltalt for at tilrettelægge et oprør. Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Oprindeligt blev Yoon anholdt i januar, men på baggrund af en retskendelse blev han løsladt 52 dage senere.

Reuters

Den ukrainske havneby Odesa er natten til lørdag blevet udsat for et russisk droneangreb, og et højhus er sat i brand.

Mindst én person har mistet livet, melder Odesas borgmester, Hennadij Trukhanov, på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

– Odesa blev angrebet af fjendtlige droner – mere end 20 ubemandede luftfartøjer nærmede sig byen fra forskellige retninger.

– Et højhus er gået i brand, og redningsmandskab har reddet folk ud. Foreløbig har en person mistet livet, skriver Hennadij Trukhanov.

Senere oplyste Odesa-regionens redningstjeneste, at fem personer er blevet reddet ud af brændende lejligheder.

En af personerne, en kvinde, er efterfølgende afgået ved døden, lyder det fra redningstjenesten.

Odesa, der ligger ved Sortehavet, har været et regelmæssigt mål for russiske angreb i den mere end tre år lange krig.

Byens historiske centrum er på Unescos Verdensarvsliste.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret angrebet på Odesa.

Det russiske forsvarsministerium melder i stedet om ukrainske droneangreb, og at russiske luftforsvarssystemer fredag aften har nedskudt 87 ukrainske droner. Blandt andet fem omkring Moskva.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, opfordres Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra både europæisk og amerikansk side til at stoppe den.

Fredag morgen vedtog EU-landene den 18. sanktionspakke mod Rusland.

Tidligere på ugen annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at han vil indføre amerikanske toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

USA har for nylig efterkommet et fælles ønske fra forsvarsalliancen Nato og Ukraine om at levere Patriot-luftforsvarsmissiler til Ukraine.

Ukraines regering ser Patriot-systemet som afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

AFP

Ansatte i USA’s forbundspoliti, FBI, er angiveligt blevet sat til at gennemgå Epstein-dokumenterne og markere alt, hvor præsident Donald Trump har været nævnt.

Det hævder Demokraternes gruppeleder i Senatet, Dick Durbin, i et brev, som han har sendt til USA’s justitsminister, Pam Bondi, fredag, skriver The Washington Post.

Durbins kontor har modtaget oplysningerne om ordren. Ifølge Durbin havde medarbejderne ikke de nødvendige kompetencer til at håndtere personfølsomme oplysninger om ofre, der er børn.

Ifølge Durbins oplysninger pressede Pam Bondi FBI til at afsætte omkring 1000 medarbejdere til gennemgangen af i alt 100.000 dokumenter vedrørende den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Medarbejderne blev sat til at arbejde i 24 timer ad gangen, lyder det videre i brevet fra Durbin.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for smugling af mindreårige piger til misbrug.

I brevet giver Durbin desuden udtryk for sin bekymring om en overvågningsvideo fra uden for Epsteins fængselscelle i timerne op til hans død, skriver The Washington Post.

Et notat fra den 7. juli beskrev optagelserne som rå, men Durbin skriver i brevet, at optagelserne sandsynligvis er blevet modificeret. Det viser metadata, der er indlejret i videoen, lyder det.

Trump har fået kritik fra flere af sine normalt trofaste støtter på højrefløjen, som mener, at regeringen forsøger at dække over noget i sagen. Blandt andet mangler der et minut i overvågningsvideoen.

Bondi satte over for journalister tidligere på måneden ord på det manglende minut.

– Der var et minut, der manglede, og hvad vi har fået at vide af fængselsmyndigheden (Bureau of Prisons, red.), er, at de hver nat sætter videooptagelserne i gang igen. Så hver nat nulstilles videoen, og hver nat mangler det samme minut, sagde hun.

Den brasilianske højesteretsdommer Alexandre de Moraes, hans kolleger ved højesteret og deres nærmeste familiemedlemmer vil fremover blive nægtet indrejse i USA.

Det skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

Rubio mener, at Brasiliens højesteret bedriver en politisk heksejagt på landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, der er under anklage for at have planlagt et kup mod den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fredag blev Bolsonaros hjem ransaget af politiet på ordre fra Brasiliens højesteret.

Højesteretten har desuden bestemt, at den anklagede ekspræsident skal gå med fodlænke, indtil sagen mod ham er afgjort. Samtidig må Bolsonaro ikke bruge sociale medier eller kommunikere med diplomater.

Marco Rubio mener, at Brasiliens højesteret i sagen mod Bolsonaro krænker grundlæggende rettigheder.

– Jeg har derfor med øjeblikkelig virkning beordret visuminddragelse for Moraes og hans allierede ved retten samt deres nærmeste familiemedlemmer, skriver Marco Rubio.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere betegnet retssagen mod Bolsonaro som en heksejagt og har sagt, at den bør standses øjeblikkeligt.

Da Trump i sidste uge annoncerede en amerikansk importtold på 50 procent på varer fra Brasilien med virkning fra 1. august, nævnte Trump, at toldsatsen var sat højt på grund af Bolsonaro-retssagen.

Trump har kaldt retssagen et lumsk angreb, der skal forhindre afholdelsen af frie valg i Brasilien.

Jair Bolsonaro betegnede fredag restriktionerne fra højesteret og ransagningen af hans hjem som en ydmygelse og kæder det sammen med næste års præsidentvalg i Brasilien.

– De ønsker at få mig ud af det politiske spil til næste år. Uden min deltagelse vil Lula kunne slå hvem som helst, sagde Bolsonaro til Reuters.

AFP

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil inden for det næste halve år invitere tre til fem ukrainske virksomheder til at påbegynde våbenproduktion i Danmark.

Det siger han under et besøg i den ukrainske hovedstad, Kyiv, til Berlingske.

Står det til ham, vil det være oplagt at placere nogle af de nye ukrainske våbenfabrikker dér, hvor Danmark i marts etablerede et nyt dronecenter, nemlig i Odense.

Danmark skal være ambitiøs, siger Troels Lund Poulsen. Derfor er det ifølge ham ikke nok blot at invitere én virksomhed.

Om få år skal Danmark have en forsvarsindustri, som kan levere både til det danske forsvar og til allierede, siger han.

Initiativet om at invitere ukrainske virksomheder til Danmark er en del af en aftale, som Troels Lund Poulsen og hans ukrainske modstykke, Rustem Umerov, indgik i slutningen af juni.

Troels Lund Poulsen sagde her, at han forventer, at aftalen også vil gavne dansk forsvar, fordi de ukrainske virksomheder eksempelvis kan producere droner til det danske forsvar.

Det kræver dog, at Ukraine gennemfører ny lovgivning, som tillader produktion i andre lande. Men det kræver også, at Danmark gør.

Berlingske skriver videre, at Troels Lund Poulsen netop har fremsat et lovforslag, som giver den siddende og fremtidige forsvarsministre, hvad avisen betegner som nærmest uindskrænkede beføjelser til at omgå den danske lov.

Avisen spørger forsvarsministeren, hvordan man vil sikre, at korruption ikke følger med de ukrainske virksomheder til Danmark.

Han erkender, at det er en bekymring i den danske regering, at Ukraine historisk har haft store problemer med korruption.

– Det har jeg åbent sagt, at dér har vi valgt at løbe en risiko. Vi gør alt, hvad vi kan, for at følge alle de produkter, vi bestiller hos ukrainerne, for at sørge for at de rent faktisk når frem til fronten, siger han til avisen.

Han siger, at regeringen kommer til at stille som krav, at der skal være 110 procent sikkerhed i forbindelse med ukrainsk våbenproduktion på dansk jord.

Som eksempler på sikkerhed kommer han i artiklen blandt andet ind på spørgsmålet om korruption og også dansk arbejdsmarkedslovgivning.

Det amerikanske justitsministerium har bedt en føderal dommer om at offentliggøre gamle vidneudsagn fra en anklagejury i sagen mod den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver mediet CNN.

– Grundet offentlighedens interesse for det efterforskningsarbejde, som justitsministeriet og FBI har udført i forbindelse med Epstein, anmoder justitsministeriet retten om at frigive udskrifterne fra anklagejuryen i sagen USA v. Epstein, lyder det i begæringen.

USA’s præsident, Donald Trump, og justitsminister Pam Bondi indvilgede torsdag aften lokal tid i at indgive begæringen, skrev Trump blandt andet på sit eget sociale medie, Truth Social.

Trump-administrationens – ifølge CNN – klodsede håndtering af Epstein-sagen har skabt utilfredshed i Trumps vælgerskare, Maga, der står for “Make America Great Again”. Denne har presset på for at få offentliggjort dokumenter fra sagen.

Der florerer konspirationsteorier blandt Trumps støtter om, at administrationen dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år. Dermed kom han aldrig for retten.

Blandt konspirationsteorierne er, at han ikke begik selvmord, men blev myrdet.

I juni påstod rigmanden Elon Musk, at Trump skulle være nævnt i Epstein-dokumenterne.

Det har Trump afvist, og Musk slettede senere opslaget.

Anklagejuryens udsagn er ifølge CNN blot en lille del af de tusindvis af dokumenter, som findes i Epstein-sagen. Mange af dokumenterne er allerede i justitsministeriets varetægt og er muligvis ikke blevet vist til anklagejuryen under sagen.

Dommere har allerede offentliggjort hundredvis af dokumenterne fra sagen.

Størstedelen af de tilbageholdte dokumenter blev vurderet at være uhensigtsmæssige at offentliggøre af hensyn til Epsteins ofre og personer, der ikke er sigtet for kriminalitet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har anlagt sag mod selskaberne Dow Jones og News Corp samt mediemogul Rupert Murdoch.

Også to journalister fra Wall Street Journal er blevet sagsøgt.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

News Corp er Wall Street Journals moderselskab og ejes af Rupert Murdoch. Dow Jones er et datterselskab af News Corp, som udgiver Wall Street Journal.

Trump kræver ifølge Reuters og AFP mindst ti milliarder dollar – 64 milliarder kroner – i erstatning for æreskrænkelse.

En talsmand for Dow Jones siger i en udtalelse til Reuters:

– Vi har fuld tillid til vores journalistiks stringens og nøjagtighed og vil ihærdigt forsvare os mod ethvert søgsmål.

Sagsanlægget, som er indgivet ved en føderal domstol i Miami, handler om injurier, angreb og bagvaskelse, skriver CNN.

Det er den seneste udvikling i en sag, der trækker tråde til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, og som plager Trump i øjeblikket.

Torsdag omtalte Wall Street Journal en fødselsdagshilsen fra Trump til Epstein.

Fødselsdagskortet indeholder ifølge mediet en formodet tegning af en nøgen kvinde. Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Over for Wall Street Journal har Trump afvist, at fødselsdagskortet er fra ham.

Trump har tidligere skrevet på Truth Social, at han havde advaret Wall Street Journal mod at bringe historien. Han har betegnet den som opdigtet.

Natten til fredag truede præsidenten både Wall Street Journal og ejer Rupert Murdoch med et søgsmål. Det er altså nu ifølge medier blevet til virkelighed.

Hele sagen truer i øjeblikket med at ryste fundamentet under Trumps Maga-bevægelse, skriver CNN.

Trump blev nemlig valgt på at rydde op i “sumpen”, som Maga kalder det.

I 2024 sagde han under sin præsidentkampagne, at han ville overveje at frigive yderligere dokumenter om Epstein, der døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for smugling af mindreårige piger til misbrug.

Ifølge Maga-bevægelsen var magtfulde demokrater med til at misbruge pigerne.

Efter at Trump blev præsident, har Maga-baglandet presset på for at få en påstået liste over Epsteins kunder offentliggjort.

Men ifølge et notat fra Trumps justitsministerium tidligere på måneden findes der ikke beviser for, at Epstein førte en kundeliste, der nævnte specifikke navne, skriver CNN.

Trump blev efterfølgende beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Fredag aften dansk tid har det amerikanske justitsministerium bedt en føderal dommer om at offentliggøre gamle vidneudsagn fra en anklagejury i sagen mod Epstein.

Fredag har USA og Venezuela indgået en stor fangeudveksling.

Hundredvis af venezuelanske migranter, der i marts blev deporteret fra USA, og som blev sendt til et topsikret fængsel i El Salvador, frigives til deres hjemland. Det skriver El Salvadors præsident, Nayib Bukele, i et opslag på det sociale medie X.

Den venezuelanske regering bekræfter ligeledes over for nyhedsbureauet Reuters, at 252 venezuelanere, der har været tilbageholdt i El Salvador, er løsladt.

Samtidig frigives ti amerikanske statsborgere, der har været tilbageholdt i Venezuela, skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X.

– Takket være Potus’ (USA’s præsident, Donald Trump, red.) lederskab er ti amerikanere, der blev tilbageholdt i Venezuela, på vej mod friheden, lyder det fra udenrigsministeren på X.

Ud over de ti amerikanere indebærer udvekslingen også, at Venezuela skal frigive 80 venezuelanske politiske fanger, skriver Reuters.

På X takker Rubio det amerikanske udenrigsministerium og Bukele for at hjælpe med at sikre aftalen om fangeudvekslingen.

I marts blev flere end 200 venezuelanere deporteret til El Salvador, hvor de blev sendt til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT), som har plads til 40.000 indsatte.

Trump anvendte en 227 år gammel lov – Alien Enemies Act – til at gennemføre udvisningerne. Den er historisk blev brugt i krigstid.

Fra Trump-administrationen har argumentet været, at de udviste venezuelanere var medlemmer af banden Tren de Aaragua og dermed ulovlige immigranter i USA.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til at overgive sig til myndighederne.

Tilbage i marts fik den føderale dommer James Boasberg nedlagt et forbud mod at bruge den gamle lov i sagen.

Men deportationerne blev sat i gang alligevel.

Siden har USA’s højesteret ophævet Boasbergs kendelse, som blokerede for deportationerne. Højesteretten har dermed muliggjort, at Alien Enemies Act kunne bruges til at udvise migranter.

En mand på 26 år har fredag aften mistet livet i en trafikulykke på Hovmosevej mellem Viborg og Ørum.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen til TV Midtvest.

Den 26-årige mand og en 24-årig mand kørte sammen fra et arrangement, de havde været til.

– De har så mistet herredømmet over bilen i en kurve, sandsynligvis på grund af for høj fart, siger vagtchef Anders Bøje Hansen til TV Midtvest.

Bilen fortsatte ud på en mark og trillede rundt. Det tyder ifølge vagtchefen på, at de unge mænd ikke var iført sikkerhedssele.

Den 26-årig mand førte bilen. Han var død på stedet, da politiet ankom. Den 24-årig slap ifølge TV Midtvest med lettere skader.

De pårørende er underrettet.

Politiet har taget blodprøver på de to mænd.