Seneste nyheder

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bør gå ind i sagen om sanktionerede russiske fiskeskibe, der har lov til at sejle i færøsk farvand og lægge til i færøske havne.

Det mener De Radikale, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, skriver DR.

Danmarksdemokraternes udenrigsordfører, Charlotte Munch, mener, at det er “ansvarsfralæggelse” fra Udenrigsministeriets og ministerens side.

– Det nytter ikke noget, at Lars Løkke Rasmussen lukker øjnene. Sagen ligger på hans bord, og den bliver han nødt til at deale med. Også selv om det er en enormt følsom sag, siger hun til DR.

I mandags bevægede den russiske trawler “Melkart 2” fra rederiet Murman Sea Food sig ind i færøsk farvand. Det har det færøske medie Kringvarp Føroya tidligere skrevet.

Både EU og Norge har sanktioneret det russiske rederi og dets skibe, fordi det vurderes, at skibene udgør en trussel mod den nationale sikkerhed.

Skibene har lov til både at sejle i færøsk farvand og lægge til i færøske havne på grund af en fiskeriaftale, som Færøerne har med Rusland.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge DR afvist at gå ind i sagen. Udenrigsministeriet begrunder det i et svar til mediet med, at fiskeri og handel er områder, der varetages af Færøerne.

Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard mener derimod, at sagen også har et sikkerhedspolitisk aspekt. Det siger han til DR.

I rigsfællesskabet er det kun Danmark, der kan varetage sikkerhedspolitikken.

I tirsdags sagde Færøernes udenrigs- og erhvervsminister, Sirið Stenberg, til Kringvarp Føroya, at det kræver en ny lovhjemmel, hvis de russiske skibe ikke længere skal have lov til at sejle i færøsk farvand.

Her sagde hun også, at hun forventer, at sagen vil blive taget op på et møde i landsstyret 25. juli.

Over for det færøske medie understregede Sirið Stenberg desuden, at Færøerne fordømmer Ruslands invasion af Ukraine, og at man bakker op om Ukraine.

Hun har tidligere i denne uge besøgt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Der har været rift om de første biografbilletter til den kommende film “The Odyssey”, som den anerkendte filminstruktør Christopher Nolan står bag.

Det skriver det britiske medie The Guardian fredag.

Filmens premieredato er dog først sat til 17. juli næste år, den har ikke fået nogen officiel spilletid, og optagelserne er fortsat i gang.

Et år før premieredatoen blev billetterne til de første visninger sat til salg. De dækker over 26 IMAX-biografer i forskellige lande verden over.

I USA blev næsten alle billetter solgt inden for en time, og der har været meldinger om billetter, der er blevet solgt videre for op mod 400 dollar – omkring 2500 danske kroner.

Imens solgte den australske biograf IMAX Melbourne 1800 billetter til i alt fire visninger.

IMAX er et filmformat, og de visninger, der er solgt billetter til, vil blive vist i opløsningsformatet 1570.

Det er det største og højeste opløsningsformat, der findes, og Nolans foretrukne ifølge mediet.

Christopher Nolan er blandt de mest succesfulde instruktører i verden.

Hans film tæller titler som “Oppenheimer”, der blandt andet vandt en Oscar for Bedste Film, og science fiction-filmen “Interstellar”, som havde Hollywood-skuespilleren Matthew McConaughey i hovedrollen.

“The Odyssey” baserer sig på Homers klassiske værk “Odysseen”.

Filmen følger Odysseus på sin lange vej hjem fra Den Trojanske Krig. I rollen ses den amerikanske skuespiller Matt Damon.

Andre store navne, der ligeledes er på rollelisten, er Robert Pattinson, Charlize Theron, Anne Hathaway, Zendaya og Tom Holland.

Tre personer har fredag mistet livet i en eksplosion ved et træningsanlæg tilhørende det lokale sherifkontor i Los Angeles.

Det bekræfter sherif i Los Angeles amt Robert Luna på et pressemøde fredag aften dansk tid. Det skriver CBS News.

Eksplosionen skete ved Biscailuz Center Training Academy i det østlige Los Angeles. Ifølge tv-stationen KSBY bliver det brugt af flere specialenheder.

Alle tre dræbte var ansat ved sherifkontoret. På pressemødet siger Robert Luna, at der hænger en “sort sky” over kontoret efter eksplosionen.

Samtidig konstaterer han, at det er det “største tab af menneskeliv”, kontoret har oplevet siden 1857, skriver BBC.

Robert Luna ønsker ikke at oplyse navnene på de tre dræbte, fordi nogle familiemedlemmer stadig mangler at blive underrettet.

Fredag aften er det fortsat uklart, hvad der er årsag til eksplosionen.

På pressemødet gentager Luna flere gange, at en efterforskning er i gang, og at det kommer til at tage noget tid at fastslå, hvad der skete.

Unavngivne kilder i politiet, der er blevet orienteret om efterforskningen, har sagt til CBS News, at eksplosionen efterforskes ud fra en teori om, at det muligvis var materiale, der blev fundet torsdag, som eksploderede.

Men det står altså ikke klart, om det rent faktisk var det, der var skyld i eksplosionen.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, berettede i et opslag på det sociale medie X om hændelsen kort før klokken 18.00 dansk tid.

Her skrev hun, at mindst tre var døde i, “hvad der ser ud til at være en forfærdelig hændelse”. Senere skrev hun blandt andet, at agenter fra blandt det amerikanske forbundspoliti (FBI) var på stedet.

Borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, har ligeledes kaldt det en “forfærdelig hændelse” på X. Hun skrev videre, at alle indbyggere i Los Angeles tænker på dem, der er berørt af eksplosionen.

På pressemødet understreger sherif Robert Luna, at der ikke er nogen trussel mod lokalsamfundet.

Politiets kriminalteknikere og Sikkerhedsstyrelsen har fredag været til stede ved en transformerstation i Lemvig i forbindelse med en anmeldelse om hærværk.

Det oplyser Hans Roost, som er politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

– Når det har noget med Danmarks sikkerhedssituation og kritisk infrastruktur at gøre, så kigger vi selvfølgelig på det, siger han og understreger samtidig, at det ikke er sikkert, at der er sket noget.

Efter fredagens undersøgelser står det nemlig ikke klart, om transformerstationen har været udsat for hærværk.

– Vi er nødt til at vente på, at vores eksperter laver en erklæring til os. Det korte svar er, at vi simpelthen ikke kan fortælle noget om det endnu, siger Hans Roost.

En transformerstation er et anlæg, der fungerer som mellemled ved at føre strøm fra et kraftværk til husstande og virksomheder.

Det var medarbejdere på transformerstationen, der i onsdags anmeldte hærværket til politiet.

Ifølge politiinspektøren konstaterede medarbejderne, at der var “nogle ting, som ikke så ud, som de plejede”.

– Vi rykker selvfølgelig ud, men man skal også huske på, at det her er meget højteknologisk, og der er rigtig mange spørgsmål, som vi skal have fundet svar på, siger Hans Roost.

Fem medarbejdere har fået taget deres DNA for at udelukke dem fra eventuelle fund, siger Hans Roost til TV Midtvest.

Over for mediet bekræfter også Politiets Efterretningstjeneste (PET) at være involveret i sagen.

– PET er opmærksom på sagen og følger den aktivt – herunder er PET i dialog med Midt- og Vestjyllands Politi om sagen, skriver PET i et svar til TV Midtvest.

Der er tale om en transformerstation, der ligger på Voldervej syd for Lemvig. Den er knyttet til Thor Havvindmøllepark, som skal opføres 22 kilometer ud for Thorsminde på den jyske vestkyst.

Havvindmølleparken, der kommer til at være den største i Danmark, ventes at være opført i 2027.

Derfor har det mulige hærværk heller ikke ramt nogle borgeres strømforsyninger, siger politiinspektør Hans Roost.

Årets Tour de France er kun lidt over halvvejs, men verdensmesteren Tadej Pogacar har allerede vundet fire etaper.

På fredagens bjergenkeltstart på 13. etape var UAE Emirates-kaptajnen endnu en gang bedste mand og satte igen rivalen Jonas Vingegaard (Visma) til vægs.

Pogacar vandt i tiden 23 minutter rent. Det var 36 sekunder hurtigere end Vingegaard, mens Primoz Roglic (Red Bull-Bora) viste tænder og tog tredjepladsen – 1 minut og 20 sekunder efter Pogacar.

I den samlede stilling fører Pogacar nu med 4 minutter og 7 sekunder foran Vingegaard.

Remco Evenepoel (Quick-Step) havde en skidt dag på Peyragudes, hvor han blot blev nummer 12 og måtte se sig overhalet af Vingegaard på de sidste 50 meter.

Verdensmesteren i enkeltstart er stadig nummer tre i klassementet, men er nu over syv minutter efter, mens Florian Lipowitz (Red Bull-Bora) ånder ham i nakken seks sekunder efter.

Hvor mange af de først startende på den 10,9 kilometer lange bjergetape op ad bjerget Peyragudes tog den med ro, var klassementets nummer 132, Lucas Plapp (Jayco), på jagt efter et resultat.

Australierens tid på 24 minutter og 58 sekunder gav ham en foreløbig førsteplads gennem flere timer.

Først da Primoz Roglic nåede toppen af Peyragudes, blev Plapps tid slået med 38 sekunder, men tiden endte med at række til en overraskende femteplads.

Modsat Vingegaard og flere andre klassementsryttere valgte Pogacar at køre enkeltstarten på en almindelig cykel.

Det stoppede dog ikke Pogacar i allerede fra første mellemtid at være bedst, selv om de første kilometer af enkeltstarten var flade.

Herfra øgede sloveneren sit forspring ved anden mellemtid og igen på målstregen.

Dermed blev den anden etapesejr i træk og fjerde i alt i årets Tour de France en realitet for den forsvarende vinder af verdens største cykelløb.

Pogacar har nu 21 etapesejre i Tour de France i alt og haler hastigt ind på Mark Cavendish, der har rekorden med 35 etapesejre.

Lørdag er Pogacar igen et godt bud på en etapevinder, når der venter endnu en hård bjergetape. Feltet skal over tre kategoriserede stigninger, inden etapen slutter i Luchon-Superbagnères efter en afsluttende stigning på 12,6 kilometer med 7,5 procent i gennemsnit.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro er fredag blevet pålagt at gå med fodlænke, mens han afventer en afgørelse i en retssag, der kører mod ham.

Det har en højesteretsdommer afgjort, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Jair Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2023. Han tabte valget i 2022 til Silva.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den tidligere præsident desuden fået forbud mod at kontakte flere personer. Det gælder blandt andre sønnen Eduardo Bolsonaro, der er kongresmedlem og har ført lobbyarbejde i Washington D.C for at hjælpe sin far.

Derudover må Jair Bolsonaro heller ikke længere bruge sociale medier eller kommunikere med diplomater.

CNN Brasil har ifølge Reuters rapporteret, at beslutningerne bunder i en frygt for, at den tidligere præsident kunne finde på at flygte til USA.

Selv siger Bolsonaro, at han aldrig har overvejet at flygte fra Brasilien. Han mener også, at fodlænken er en “suveræn ydmygelse”.

I marts besluttede den brasilianske højesteret sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen.

Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.

Et panel bestående af fem dommere skal nu afgøre, om de skal findes skyldige.

Sker dette, kan Bolsonaro og hans medtiltalte ifølge Reuters blive idømt op til 40 års fængsel.

Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere blandet sig i retssagen. Blandt andet har han betegnet den som en “heksejagt”.

– Lad Bolsonaro være!, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social tidligere på måneden.

Bolsonaro havde et godt forhold til Trump, da de begge var ved magten.

Ordet “heksejagt” har Trump tidligere brugt hyppigt om de rigsretssager og diverse andre anklager, der før har været rejst mod ham selv.

Britisk politi kommer ikke til at foretage sig yderligere i en sag om den irske rapgruppe Kneecap, der under en optræden på festivalen Glastonbury udtrykte modstand mod Israel.

Det oplyser Avon og Somerset Politi fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters. Festivalen foregår i Somerset.

Under Kneecaps koncert i slutningen af juni proklamerede et af gruppens medlemmer Mo Chara, at “Israel er krigsforbrydere”.

Herefter råbte han “befri, befri Palæstina”.

Britisk politi oplyste efterfølgende, at det havde åbnet en efterforskning af episoden.

Her har politiet rådført sig med den offentlige anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS).

– Efter den rådgivning har vi truffet beslutningen om ikke at foretage os yderligere, da der ikke er tilstrækkelige beviser til at give en realistisk udsigt til domfældelse for nogen lovovertrædelse, fremgår det i udtalelsen.

Efter den nye melding fredag skriver gruppen i et længere opslag på det sociale medie Instagram, at efterforskningen er politisk motiveret.

Mo Chara var ikke den eneste, der fordømte Israel fra scenen på Glastonbury.

Inden Kneecaps optræden var punkduoen Bob Vylan på scenen. Her blev der også råbt propalæstinensiske og antiisraelske sange.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury råbte “befri, befri Palæstina” og “død, død over IDF”. IDF henviser til Israels militær.

Også i dette tilfælde åbnede britisk politi en efterforskning, som stadig pågår, oplyses det ifølge Reuters.

Mo Chara fra Kneecap blev tilbage i maj tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert fremvist et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Han har selv nægtet sig skyldig.

Israel har mødt stor modstand og fordømmelse mod sin fremfærd i Gaza, hvor tusindvis af mennesker er blevet dræbt. Krigen i området begyndte i oktober 2023, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas angreb Israel.

I Brøndby har de store forhåbninger til den 17-årige angriber Jacob Ambæk, og nu får han lov at vise sig frem på øverste niveau.

Sammen med 20-årige Mathias Jensen bliver han nemlig rykket permanent op i klubbens Superliga-trup.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside fredag.

Jacob Ambæk har scoret mål på samlebånd i U19 Ligaen, selv om han egentlig kun har været U17-spiller, og faktisk har han allerede fået debut på Superliga-holdet.

Debuten kom mod Randers FC i marts, og igen i maj kom han på banen mod FC København, hvor han dog ikke kunne gøre noget ved, at Brøndby led et 0-3-nederlag til ærkerivalen.

– Både Mathias og Jacob har været med på træningsbanen og kampene i Superliga-truppen i den seneste sæson, og det er nogle talenter, vi virkelig tror på kan udvikle sig yderligere og lægge på deres spil, og derfor giver det også god mening, at vi nu rykker dem permanent op i Superliga-truppen, siger sportsdirektør Benjamin Schmedes.

Mathias Jensen har endnu sin debut til gode på Brøndbys førstehold.

Brøndby indleder den nye sæson søndag mod Silkeborg IF.

Op imod 11,6 millioner flygtninge risikerer at miste adgang til nødhjælp fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR i år.

Det viser en ny rapport fra organisationen.

– I UNHCR er vi jo i konstant dialog og kontakt med verdens regeringer, som er de klart største donorer til vores arbejde. Og på baggrund af de samtaler kan vi allerede nu se, at vi sammenlignet med sidste år vil få langt færre donationer, siger talsperson for UNHCR i Danmark, Andreas Fløistrup.

Han peger på, at USA med Donald Trump som præsident har skåret i deres humanitære bidrag, men der er også flere andre lande, som har stillet færre donationer i udsigt, lyder det.

Ifølge Andreas Fløistrup vil man kunne mærke den mindskede støtte flere steder – blandt andet i Afghanistan og Sudan.

Selv om UNHCR er en FN-organisation, er det kun omkring en procent af budgettet, der dækkes af FN. Det resterende dækkes af regeringer og forskellige private donationer.

Ifølge Andreas Fløistrup kommer langt størstedelen fra regeringer.

– Vi lægger endnu flere kræfter i også at lave store samarbejder med fonde og virksomheder – både i Danmark og rundt om i verden – fordi vi ved, at det kan bidrage til at skabe øget støtte til vores arbejde, siger han.

Sidste år kunne UNHCR yde beskyttelse og hjælp til 36,4 millioner mennesker. Det tal vurderer organisationen på nuværende tidspunkt vil falde med 11,6 millioner i år.

Ifølge Andreas Fløistrup håber man, at der kan komme flere penge ind end forventet, men at de 11,6 millioner er skønnet på nuværende tidspunkt.

– Men vi bliver også bare nødt til at være ærlige, både over for os selv og vores arbejde, men også over for dem, der bliver tvunget på flugt, så vi kan give dem den hjælp, som de har brug for, siger han.

Tallet dækker over støtten til specifikt UNHCR, men ifølge Andreas Fløistrup kan organisationens samarbejdspartnere også genkende, at der er mindre støtte.

UNHCR arbejder i dag i over 130 lande.

Myndighederne i Cambodja har i den seneste tid anholdt 2000 personer i forbindelse med en indsats mod internetsvindel.

De anholdte har arbejdet i centre forskellige steder i det sydøstasiatiske land, hvorfra de har svindlet.

Det er blandt andet sket ved at, at medarbejderne udgiver sig for at være andre mennesker og forsøger at få penge eller oplysninger ud af virksomheder eller privatpersoner.

I Danmark bliver et stigende antal mennesker udsat for digital svindel. Herunder såkaldt kærlighedssvindel, hvor svindleren udgiver sig for at være en potentiel kæreste for at lokke penge fra sit offer.

Internetsvindel bliver bedrevet over hele verden, men især i fattige dele af verden er det blevet en levevej for mange.

Det skal være slut i Cambodja, siger informationsminister Neth Pheaktra.

Han fortæller, at myndighederne har udført razziaer i ni af landets 25 provinser.

– Indtil videre er omkring 2000 mistænkte blevet anholdt, siger han.

Ministeren tilføjer, at der også er tale om udlændinge fra Kina, Vietnam, Indonesien og Indien.

Nogle vil blive retsforfulgt i Cambodja, mens andre vil blive sendt til deres hjemlande, fremgår det af en rapport fra politiet.

Blandt de anholdte er mindst 226 kinesiske statsborgere.

Desuden har justitsministeriet i Cambodja suspenderet en anklager. Han bliver efterforsket, efter at han løslod flere personer, som var mistænkt for cyberkriminalitet.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udgav i juni en rapport om den organiserede internetsvindel i Cambodja.

På svindelcentrene foregår der tortur, børnearbejde og slaveri, står der blandt andet i rapporten.

Mange medarbejdere i svindelcentre i Sydøstasien fortæller, at de blev lokket med med falske løfter om, hvad arbejdet ville indeholde. Andre siger, at de kom dertil gennem menneskehandel.

AFP

Tyskland har fredag hjemsendt 81 afghanske statsborgere, som skal tilbage til Afghanistan.

Det oplyser det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er de første deportationer af afghanere, siden Tyskland tidligere på året fik en ny regering med den konservative kansler, Friedrich Merz, i spidsen.

Han har lovet at skrue op for udvisninger af kriminelle udlændinge.

Alle de 81 personer, der fredag er blevet deporteret, har begået alvorlig kriminalitet, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt.

Afghanerne forlod Tyskland fredag morgen om bord på et fly fra lufthavnen i Leipzig, skriver Deutsche Welle.

Hjemsendelserne er blevet en realitet med hjælp fra Qatar, siger Dobrindt, som også nævner såkaldte tekniske kontakter.

Han understreger, at der ikke er tale om, at Tyskland nu har diplomatiske forbindelser til Afghanistan.

Landet ledes af den militante gruppe Taliban, som fra tysk side ikke anerkendes som en legitim regering.

Tyskland gennemførte sidste år de første deportationer af afghanere siden 2021, hvor Taliban kom tilbage til magten.

Det blev mødt af kritik fra menneskerettighedsforkæmpere.

De fremførte, at det ikke er sikkert at hjemsende afghanere, fordi Taliban-regimet ikke overholder menneskerettighederne.

Også FN stiller sig kritisk.

Deportationer til Afghanistan bør indstilles øjeblikkeligt, siger en talsperson for Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, til AFP.

Især bør man være opmærksom på de flygtninge og asylansøgere, der risikerer tortur i hjemlandet, siger talspersonen.

Alexander Dobrindt fastholder dog, at deportationerne er nødvendige.

– Det er nødvendigt at blive ved med at gennemføre deportationer til Afghanistan på sikker vis.

– Man har ikke krav på ophold, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, siger han til AFP.

Den tyske indenrigsminister er fredag til møde på Zugspitze, landets højeste bjerg.

Tyskland har inviteret ministre fra flere lande, herunder Danmark, Frankrig og Polen, til mødet for at drøfte fremtidens migrationspolitik.

Ministrene skal diskutere, hvordan man kan blive bedre til at hjemsende mennesker, der ikke har tilladelse til at være i EU, og hvilke mulige aftaler man kan lave med tredjelande om at tage imod flygtninge.

Pensionsselskabet ATP har en god nyhed til danske mænd, som kan forvente at leve endnu længere, end de hidtil har haft udsigt til.

ATP har opdateret sin såkaldte levetidsmodel på baggrund af nye data, og den viser en pæn fremgang i den forventede levetid for både mænd og kvinder.

Levetiden for 67-årige mænd er øget med fem måneder sidste år, mens jævnaldrende kvinder kan se frem til at leve 2,6 måneder mere.

– En stigning på næsten et halvt år i forventet levetid for danske mænd er rigtig meget.

– Det er kun anden gang inden for de seneste 30 år, at levetiden for mænd er steget så meget på et enkelt år, siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.

Det er dog fortsat kvinder, der har udsigt til at leve længst. Levetiden for en 67-årig mand er opgjort til 84,2 år, mens 67-årige kvinder i snit bliver 86,7 år.

Levealderen steg både i 2023 og 2024, efter at den tog et dyk i årene efter coronaepidemien og er nu tilbage på 2020-niveau.

Og spørger man Camilla Fredsgaard Larsen, vil den fortsætte med at stige.

– De forhøjede levetider, vi i ATP regner med at se år for år, udeblev under pandemien.

– Og i dag går det langsommere med at øge levetiden, end for 10 år siden, men vi er ikke færdige med at blive ældre, siger Camilla Fredsgaard Larsen.

ATP har på baggrund af sin levetidsmodel udarbejdet en levetidsberegner, hvor man ved at indtaste sit fødselsår og køn kan få et statistikbaseret skøn af sin forventede levealder.

Syriske sikkerhedsstyrker forbereder sig fredag på at vende tilbage til Sweida, kort tid efter at de forlod området.

Det siger en talsperson for det syriske indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med igen at indsætte soldater er at sætte en stopper for kampe mellem drusere og sunnibeduinske klaner i den sydlige region, lyder det.

En anden talsperson fra samme ministerium afviser over for et statsligt nyhedsbureau, at regeringsstyrker er ved at blive indsat i Sweida-provinsen.

Siden søndag har der været voldsomme kampe mellem de to grupper.

Da de syriske styrker i første omgang blev sendt til området, fik det volden til at eskalere.

Samtidig involverede Israel sig i konflikten med angreb mod de syriske soldater og mål tæt på præsidentpaladset i hovedstaden, Damaskus.

Begrundelsen fra israelsk side har lydt, at landet ikke vil tillade den syriske regering at indsætte soldater i den sydlige del af landet.

Onsdag blev der præsenteret en våbenhvile, hvorefter de syriske styrker trak sig natten til torsdag.

Men torsdag var der nye kampe, og Israel har udført nye angreb.

Torsdag aften anklagede Syriens præsidentkontor drusiske militante for at bryde våbenhvilen.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, som overvåger situationen, har næsten 600 mennesker mistet livet i kampene siden søndag.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Reuters

Den tyske motorvej Autobahn A7 vil mellem fredag aften og mandag morgen være spærret af i begge retninger ved storbyen Hamburg.

Det skriver TV Syd.

Motorvejen, som over sommeren benyttes af mange danskere på kør-selv-ferie, afspærres ved Schnelsen-tunnelen, skriver Die Autobahn på sin hjemmeside.

Det skyldes, at teknik skal udskiftes og testes.

– Efter otte års kontinuerlig drift skal alle it-komponenter udskiftes med den nyeste teknologi, så driften af tunnelen forbliver sikker, skriver Die Autobahn.

Vejen bliver lukket fra klokken 22.00 fredag aften til klokken 05.00 mandag morgen.

Afspærringen vil være mellem krydset Hamburg-Schnelsen og krydset Hamburg-Nordwest, skriver TV Syd.

Det er nødvendigt at lukke tunnelen helt for at gennemføre arbejdet, skriver Die Autobahn på sin hjemmeside.

Mens it-komponenterne bliver udskiftet, bliver der også udført byggearbejde i tunnelen, og brandvæsnet vil også bruge lejligheden til at gennemføre en øvelse.

Ambitionen er at minimere, hvor mange gange det bliver nødvendigt at lukke Schnelsen-tunnelen, lyder det.

Allerede igen i august skal der dog på ny spærres af.

Det sker natten mellem 16. og 17. august, hvor tunnelen er spærret fra klokken 22.00 til klokken 10.00.

Også i begyndelsen af juli var der trafikproblemer ved Hamburg. Det skete i forbindelse med en slagerfestival og en koncert fra den britiske sanger Ed Sheeran.

Dengang blev Elbtunnelen spærret.

Vestas-aktien er ombejlet fra morgenstunden på den københavnske fondsbørs, hvor aktiekursen stiger med en tocifret procentsats fredag morgen.

Vestas-aktien handles i kurs 116, hvilket svarer til en stigning på 10 procent i forhold til torsdagens lukkekurs.

Investorers appetit på den danske vindmølleproducent kan ifølge MarketWire formentlig forklares ved et par nyheder fra det seneste døgn, der relaterer sig til Vestas.

Den første indløb allerede torsdag aften, hvor Vestas meddelte, at man havde modtaget en ordre på vindmøller med en samlet kapacitet på 527 megawatt fra en unavngivet kunde i USA.

Fredag morgen har finanshuset JP Morgan ifølge Bloomberg ændret sin vurdering af Vestas-aktien og anbefaler nu sine kunder at investere mere i den.

JP Morgan vurderede tidligere, at aktien på sigt havde potentiale til at nå en kurs på 126 kroner inden for det kommende år.

Det nye kursmål hedder i stedet 161 kroner, og det har formentlig været medvirkende til at sparke liv i morgenens handler.

Vestas-aktien har ikke været oppe i kurs 161 siden september sidste år.

Aktien har siden været under pres blandt andet på grund af valget af Donald Trump som amerikansk præsident.

Trump er en erklæret modstander af vindkraft og har erklæret kamp mod støtteordninger, der favoriserer grøn strøm i forhold til olieindustrien.

Det har skabt usikkerhed om, hvorvidt projekter, der allerede har fået godkendelse – og som Vestas har modtaget ordrer på – risikerer at blive annulleret eller miste deres støtte.

Vestas havde inden torsdagens nyhed fra USA amerikanske ordrer for omkring 7,5 gigawatt i ordrebogen i perioden frem til 2028.

EU-landene er fredag morgen blevet enige om den 18. sanktionspakke mod Rusland.

Det oplyser EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Sanktionerne vil svække Ruslands muligheder for at føre krig, skriver hun på det sociale medie X.

– Vi holder stand. EU har netop godkendt en af de hidtil hårdeste sanktionspakker mod Rusland.

– Vi skærer yderligere i Ruslands krigsbudget og sætter ind over for yderligere 105 skibe i skyggeflåden og dem, der hjælper den. Desuden begrænser vi russiske bankers adgang til finansiering, skriver udenrigschefen.

Sanktionspakken er blevet vedtaget, efter at Slovakiets premierminister, Robert Fico, torsdag aften sagde, at landet ikke længere ville blokere for nye sanktioner, som kræver enstemmighed.

Formålet med den nye pakke af sanktioner er blandt andet at ramme den russiske energisektor.

Der bliver derfor indført et lavere prisloft for råolie, som Rusland tjener mange penge på at eksportere.

Samtidig kommer der et forbud mod at gøre brug af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

EU håber at kunne gøre det så dyrt for Rusland at føre krig mod nabolandet Ukraine, at russerne opgiver krigsambitionerne.

– Vi vil fortsætte med at øge omkostningerne, så den eneste farbare vej for Moskva (Ruslands hovedstad, red.) bliver at stoppe aggressionen, skriver Kaja Kallas på X.

Slovakiet har indtil nu stillet sig i vejen for sanktionspakken for at få indrømmelser fra EU-Kommissionen i forhandlinger om stoppe import af russisk gas fra 2028.

Slovakiet vil gerne kunne fortsætte med at købe gas fra Rusland i længere tid.

Torsdag aften lød det så fra Fico, at Slovakiet havde opnået så meget, som det kunne på nuværende tidspunkt.

– Det vil være kontraproduktivt at fortsætte med at blokere for den 18. sanktionspakke i morgen, sagde han i en videomeddelelse på Facebook.

Reuters

Det er for besværligt at håndtere, når ukendte droner flyver over lufthavne, havne eller anden kritisk infrastruktur.

Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V).

Han vil med et nyt lovforslag give visse offentlige myndigheder og “infrastrukturforvaltere” mulighed for at nedtage droner.

– Det er vigtigt, at man hurtigt og effektivt kan nedtage de her droner. Lovforslaget handler om vores kritiske infrastruktur. Det er havne, det er lufthavne, og det kan også være Sund & Bælt. I dag er der simpelthen for mange led, inden man kan nedtage en drone, siger han til Ritzau.

Ifølge ministeren er dronerne tit væk, når politiet når frem for at håndtere dem. Men med forslaget får en havn selv mulighed for at nedtage dronen – eksempelvis ved at skyde den ned.

Thomas Danielsen siger, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og at der generelt er flere droner i luften end tidligere.

Konkret skal lovforslaget gøre det lovligt for visse offentlige myndigheder og “infrastrukturforvaltere” at neutralisere droner i områder, der er udpeget som geografiske dronezoner.

De geografiske dronezoner er områder, hvor man skal søge om tilladelse på forhånd, hvis man ønsker at flyve med drone.

Konkret skal det ifølge Transportministeriet være muligt at fjerne droner, som enten opererer ulovligt, eller hvor dronen bruges til kriminelle formål.

Lovforslaget lægger ifølge transportministeren op til, at eksempelvis havne, som søger om det, selv skal kunne udstede dronetilladelser.

På den måde skal det være nemt for medarbejderne at tjekke, om en konkret drone må flyve. Hvis svaret er nej, skal de kunne fjerne den.

Der stilles med lovforslaget ikke nogen krav til, hvordan det skal foregå – dog skal det foregå på lovlig vis, lyder det fra ministeren.

– Det vigtigste er sådan set bare, at vi kan være hurtigere, fra at vi konstaterer en ukendt drone, og til at vi kan nedtage den, siger han.

Droneflyvning er i de seneste år blevet mere udbredt.

Thomas Danielsen medgiver på den baggrund, at der nok er en større chance for, at man nedskyder privates droner end droner, der bruges til kriminelle formål.

– Hvis du for eksempel flyver tæt på en lufthavn, er det jo lige meget, om du gør det for sjov, eller om du gør det for at spionere. Hvis der ryger en drone i en flymotor, kan det jo have en dødbringende udgang, siger han.

Trafikstyrelsen har tidligere gjort opmærksom på, at der sidste år var en stor stigning i antallet af registrerede hændelser, hvor droner fløj for højt eller for tæt på lufthavne.

Sidste år var der 206 hændelser. Det er tre gange så mange som året før.

Selv om der er tale om friske tal, ligner Danske Banks halvårsregnskab for de første seks måneder af i år på mange måder en genudsendelse af det, der blev sendt ud for et år siden.

Indtægterne løber op i 27,9 milliarder kroner, hvilket er 100 millioner mindre end i samme periode sidste år.

Omkostningerne var med 12,7 milliarder kroner også tæt på tallet for samme post i første halvår af 2024.

Og overskuddet er stort set også uforandret på 11,2 milliarder kroner mod 11,5 milliarder i sammenligningsperioden.

– I første halvdel af året opnåede vi et solidt finansielt resultat, drevet af god kundetilgang, som førte til robuste indtægter fra kernebankforretningen og en stigning i nettohandelsindtægterne sammenlignet med året før.

– Nettoresultatet forblev stabilt, på trods af påvirkningen fra renteudviklingen og markedsvolatiliteten, konstaterer administrerende direktør Carsten Egeriis.

Kigger man på de forskellige kundesegmenter, bidrog privatkunderne lidt mindre til overskudsfesten, blandt andet på grund af lavere konverteringsaktivitet inden for boliglån end i sammenligningsperioden.

Omvendt betød en tilgang af nye erhvervskunder og tilbageførsel af nedskrivninger, at indtægterne steg inden for dette segment.

Danske Banks forventninger til det samlede regnskabsår er uforandrede.

Fredag vil man kunne se et skuespil i den franske by Avignon, som bygger på den meget omtalte retssag om en lang række voldtægter af den franske kvinde Gisèle Pelicot.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Det var netop i Avignon, at retssagen mod Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, var for retten i 2024.

Her blev Pelicot dømt for gentagne gange at have bedøvet sin hustru og ladet fremmede mænd voldtage hende.

Han filmede voldtægterne og gemte optagelserne på sin computer.

Pelicot har tilstået at have orkestreret voldtægterne, som stod på i en periode på næsten ti år. Mændene havde han mødt på nettet.

De 50 andre mænd, som var tiltalt i sagen, blev ligeledes dømt for voldtægt og overgreb.

Sagen fik international opmærksomhed, da Gisèle Pelicot insisterede på, at offentligheden skulle kende hendes navn og sagens detaljer.

Instruktøren af stykket er schweiziske Milo Rau, som ifølge The Guardian også har lavet stykker baseret på retssagerne mod medlemmer af det russiske punkband Pussy Riot samt den tidligere rumænske leder Nicolae Ceausescu.

Det nye stykke, som har fået opbakning fra Gisèle Pelicots advokater og feministiske grupper, har fået titlen “The Pelicot Trial: Tribute to Giséle Pelicot.”

Stykket havde ifølge nyhedsbureauet AFP premiere i Østrigs hovedstad Wien i juni.

Teaterstykket består af oplæsninger af udtalelser fra retten, men også af tekster og materialer, som skal illustrere debatten omkring sagen.

Gisèle Pelicots advokater har samarbejdet med instruktøren og manuskriptforfatteren, Servane Decle, ved at dele dokumenter fra sagen med dem.

Ved premieren, som blev opført i en kirke, var det forventningen, at stykket kunne tage op til syv timer at gennemføre.

Publikum kunne dog komme og gå, som de ville.

The Guardian skriver, at stykket skal opføres i flere andre europæiske byer. Blandt andet Lissabon og Warszawa.

Repræsentanternes Hus i USA har fredag morgen dansk tid vedtaget en række tiltag fra landets præsident, Donald Trump, der blandt andet vil sænke udviklingsbistanden markant.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mere end ni milliarder dollar – 58 milliarder kroner – står til at blive skåret fra støtte til humanitær bistand rundtom i verden samt støtte til offentlige radio- og tv-stationer.

216 medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte for spareplanen. 213 stemte imod.

Tiltagene fik torsdag også grønt lys fra Kongressens andet kammer, Senatet.

Præsidentens spareplan vil nu blive sendt til Det Hvide Hus, hvor den formelt skal underskrives af Trump, inden den træder i kraft.

Planen har været upopulær i dele af Det Republikanske Parti, som sidder på flertallet i begge Kongressens kamre.

Teksten blev således ændret en smule, inden den denne uge kom til afstemning i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Et forslag om at skære 400 millioner dollar fra støtte til sundhedsprogrammer – herunder bekæmpelse af aids – blev droppet efter modstand fra flere republikanske senatorer.

Ifølge Mike Johnson, der er republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, indfrier Trump med afstemningen et løfte fra valgkampen om at få styr på de amerikanske udgifter. Det skriver han i en udtalelse efter afstemningen.

– Præsident Donald Trump og republikanerne i Repræsentanternes Hus lovede økonomisk ansvarlighed og effektivitet i regeringen.

– I dag lever vi endnu en gang op til det løfte, skriver Johnson ifølge AFP.

Det er første gang, at Kongressen har stemt om de nedskæringer, der i første omgang blev foreslået af agenturet Doge med rigmanden Elon Musk i spidsen.

Han blev efter Trumps indsættelse i januar sat til at finde besparelser i de offentlige udgifter.

Siden har Musk forladt posten.

Ud af de ni milliarder dollar, som står til at blive sparet, skulle størstedelen gå til det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID.