Seneste nyheder

21 personer er blevet alvorligt kvæstet, mens 14 andre savnes i forbindelse med en brand i en bilfabrik i Sydkorea fredag.

Det oplyser en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium.

Branden begyndte omkring klokken 13 lokal tid i byen Daejeon, som er landets femtestørste by.

Præsident Lee Jae-myung bad tidligere fredag om, at alle tilgængelige ressourcer skulle mobiliseres til redningsoperationerne.

– Omkring 45 er blevet kvæstet, og blandt dem menes 21 at være i en alvorlig tilstand, siger en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Det er indenrigsministeriet, der håndterer brande og andre katastrofer.

– Omkring 14 mennesker menes fortsat at være savnet, fortsætter embedsmanden.

Myndighederne ved ikke, hvordan branden startede.

En embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at myndighederne kæmper med at få kontrol over branden. En af to bygninger er kollapset under branden.

Daejeon ligger centralt i Sydkorea. Der bor omkring 1,5 millioner mennesker i byen.

AFP

Containerskibet “Nora”, der sejler under iransk flag og nu befinder sig i Kalundborg Havn, har sejlet på falske papirer, og skibets øverstbefalende besætningsmedlemmer har iransk og russisk oprindelse.

Det skriver mediet Danwatch efter at være kommet i besiddelse af lækkede dokumenter.

Af de øverstbefalende har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

Nationalenhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er i øjeblikket i gang med at efterforske skibet og har tidligere flere gange udtalt, at de ikke ønsker at kommentere på sagen, så længe “der fortsat er en politiforretning i gang”.

De udtaler det samme til Danwatch.

Inden skibet ankom til Kalundborg Havn 18. marts, havde det været tilbageholdt i Aarhus Bugt. TV2 Østjylland kunne 10. marts informere, at en HazMat-enhed fra Beredskabsstyrelsen havde undersøgt skibet i Aarhus Bugt.

HazMat er en forkortelse for det engelske “hazardous materials”, og enheden er specialiseret i at håndtere farlige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer.

Skibet sejlede oprindeligt under comorisk flag, men skiftede til at sejle under iransk flag i starten af februar. Det skete, fordi Søfartsstyrelsen opdagede, at Comorerne slet ikke kendte til skibet.

Ifølge Danwatch har “Nora” fået udstedt forfalskede lovpligtige certifikater af et selskab med en falsk adresse i Singapore.

Selskabet bag hedder Maritime Classification Bureau (MCB) og udsteder kun certifikater og tilladelser på vegne af østaten Comorerne, som ikke vil kendes ved skibet.

MCB har aldrig været registreret under nogen af de organisationer, som lovlige maritime tekniske organisationer arbejder under, og derfor er det heller ikke muligt at se, om containerskibet er i deres registre.

Danwatch har derudover fundet en forsikringsaftale i dokumenterne fra et sanktioneret russisk forsikringsselskab med navnet Ingosstrakh, der tidligere har været sat i forbindelse med Ruslands skyggeflåde af flere medier.

Nogle af papirerne peger også på, at skibet kan sejle med farlig last såsom kemikalier. Ifølge Danwatch drejer det sig specifikt om stærkt ætsende og giftige kemikalier, dog ikke brand- eller sprængfarligt gods.

Sagen med det iranske skib startede 19. februar, hvor Søfartsstyrelsen kunne bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Senere blev det meldt ud 5. marts, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget, hvor HazMat-enheden blandt andet var til stede. Heller ikke dengang ønskede NSK at udtale sig om sagen.

På sporingstjenesten Vesselfinder fremgik det 5. marts, at skibet inden da senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn.

Den seneste opdatering var så 18. marts, hvor skibet sejlede ud af Aarhus Bugt og ankom til Kalundborg Havn senere samme dag.

Spørgsmålet er ikke længere, om den stigende pris på olie får negative konsekvenser for dansk økonomi, men om hvor hårdt slaget bliver.

Sådan lyder det i en analyse fra Dansk Erhverv.

I erhvervsorganisationens hovedscenarie stabiliserer prisen for en tønde råolie sig omkring 110 dollar. Det er omkring 60 procent højere end for en måned siden.

Herefter vil prisen falde ned mod 85-90 dollar hen mod slutningen af året, og på samme tid normaliseres skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i løbet af april og maj.

Udspiller det sig sådan, regner Dansk Erhverv med, at væksten i dansk økonomi reduceres med op mod 0,75 procentpoint og ender på 1,5 procent i 2026.

Derudover forventes inflationen at vokse fra en til to procent for året.

– Udviklingen vil i langt overvejende grad være en konsekvens af allerede indtrufne markedsreaktioner, hvor usikkerheden om situationen i Mellemøsten trækker ud noget tid endnu, men ikke forværres yderligere, står der i analysen.

– Den forhøjede usikkerhed vil trykke forbruger- og erhvervstilliden og have en dæmpende effekt på virksomhedernes investeringer og husholdningernes forbrug.

Dansk Erhverv, der har opstillet tre scenarier for dansk økonomi, understreger, at estimaterne er forbundet med stor usikkerhed.

– Ud over usikkerhed om energiprischokkets størrelse og varighed er der ydermere også usikkerhed om, hvordan et sådant chok vil materialisere sig igennem verdensøkonomien, og dermed dansk økonomi.

– Som tingene ser ud nu, så er det vores vurdering, at udviklingen i øjeblikket ikke vil få store konsekvenser for dansk økonomi.

– Men omvendt viser vores beregninger også, at et mere langstrakt forløb med høje – og måske endda yderligere stigninger i energipriserne – vil få økonomiske konsekvenser, lyder det.

Dansk Erhverv har også optegnet “et hårdt scenarie”, som organisationen kalder det.

Her kommer prisen på en tønde råolie til at stige yderligere fra det nuværende niveau omkring 110 dollar til 160 dollar i løbet af de kommende måneder.

I det tilfælde vurderes situationen at føre til en reducering i bnp-væksten på to procentpoint.

I så fald vil dansk økonomi – ifølge Dansk Erhvervs prognose – nærmest stå stille, og inflationen vil ende omkring 3,5 procent for hele året.

Olieprisen er steget kraftigt, efter at Israel og USA angreb Iran for cirka tre uger siden.

Angreb fra begge parter har blandt andet været rettet mod energiinfrastruktur, ligesom Hormuzstrædet også er blevet så godt som lukket for skibstrafik.

Da en stor del af verdens olieforbrug passerer igennem strædet, har det stor betydning for prisen på råolie.

Lige under 100 skibe er sejlet igennem Hormuzstrædet siden starten af marts, selv om det smalle stræde ellers har været stort set lukket under krigen i Iran.

Det viser data, som BBC har analyseret, mens de internationale olie- og gaspriser er steget markant.

Tallene fra marts svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt.

Det er et fald i den daglige skibstrafik i strædet på omkring 95 procent.

Før krigen, som begyndte med omfattende israelske og amerikanske luftangreb 28. februar, sejlede omkring 138 skibe dagligt gennem strædet.

Med sig havde de omkring en femtedel af den globale olieforsyning.

Men truslen om angreb fra Iran har fået langt de fleste skibe til at lade være med at sejle gennem Hormuzstrædet, som ligger mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

BBC har set nærmere på de skibe, der alligevel vælger at sejle gennem strædet. Omkring en tredjedel af dem havde forbindelser til Iran.

Analysen fra det britiske medie viser også, at nogle af de skibe, der sejler gennem strædet, tager en anden rute end normalt.

I stedet for at sejle på den normale rute midt i Hormuzstrædet sejler de tættere på den iranske kystlinje.

Flere analytikere, der udtaler sig til BBC, ser det som et tegn på, at de har fået anvisninger fra Iran om, hvad de skal gøre for en sikker gennemsejling.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker det strategisk vigtige stræde genåbnet.

Han har tidligere opfordret allierede lande til at hjælpe med en mission til strædet.

Men en række store lande har afvist, at det kommer til at ske i regi af den vestlige militæralliance Nato.

Torsdag sagde Storbritannien og fem andre lande, at de er klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet. Men det blev ikke uddybet, hvordan det konkret skulle ske.

Mette-Marit siger, at det er hendes sygdom, der afgør, om hun kan blive i rollen som Norges kronprinsesse. Det siger hun i et interview med NRK fredag morgen.

– Jeg lever med en alvorlig sygdom, og det er den, der præger mine hverdage nu. Det er den, der afgør, om jeg overhovedet kan varetage min rolle eller ej, siger hun.

– Men jeg har stor tro på monarkiets betydning i Norge. Og jeg har stor tro på, at tillid er en af de fineste værdier i vores samfund. Og jeg håber virkelig, at dette over tid ikke svækker tilliden til institutionen. Det ville være meget trist for mig.

Mette-Marit deltog i interviewet med sin mand, kronprins Haakon. Samtalen handlede primært om kronprinsessens kontakt til den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Interviewet var aftalt til maksimalt at vare 20 minutter af hensyn til kronprinsessens helbred, oplyser NRK til det norske nyhedsbureau NTB.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Hun har i de seneste måneder været hyppigt omtalt i medierne grundet sin tidligere kontakt med Jeffrey Epstein.

I fredagens interview siger hun, at de to havde en venskabelig relation, men at hun blev manipuleret og narret af Epstein. Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Kronprinsessen har været gift med kronprins Haakon siden 2001. Fredag siger hun, at hendes mand er det menneske, hun “respekterer mest i verden”.

– Jeg har stor tro på ham. Så jeg har lyst til at stå ved siden af ham i det projekt, ja. Hvis jeg har mulighed for det med mit helbred. siger Mette-Marit til NRK.

Et stigende antal forbrugere klager over, at deres elselskab ikke tilbagebetaler det beløb, de har betalt for meget i aconto for elektricitet.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Aconto vil sige, at kunden betaler et anslået beløb på forhånd for sit elforbrug. Når elselskabet så har mulighed for at opgøre, hvor meget elektricitet kunden faktisk har brugt, er meningen, at kunden skal have penge retur, hvis vedkommende har betalt for meget.

– Vi ser en meget klar og tydelig tendens til, at flere forbrugere oplever problemer med at få deres tilgodehavende tilbage, når de har betalt for meget i aconto til deres elselskab, udtaler forbrugerombudsmand Torben Jensen.

I 2024 fik Forbrugerombudsmanden fem henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto. Det tal steg til 41 i 2025.

Og i 2026 har Forbrugerombudsmanden nu foreløbigt modtaget 25 henvendelser fra elkunder, der oplever, at den overskydende acontobetaling ikke er blevet ført tilbage til dem.

Det er ens ret som elforbruger, at man mindst én gang per kvartal får tilbageført sit udestående beløb, hvis man har betalt for meget i aconto.

– Vi følger udviklingen tæt, og hvis forbrugerne ikke lykkes med at finde en løsning med deres elselskab, opfordrer vi til, at de søger hjælp og i sidste ende kontakter Forsyningstilsynet eller klager til Ankenævnet på Energiområdet, oplyser Torben Jensen.

Hvis man som kunde hos et elselskab ikke oplever, at tilbagebetalingen af aconto sker, som den bør, er man ikke stavnsbundet til det selskab.

– Der er frit valg af elleverandør i Danmark. Hvis en elkunde foretrækker at betale løbende for sit faktiske forbrug frem for aconto, har kunden ret til at skifte til et elselskab, som tilbyder denne løsning, fortæller Torben Jensen.

Afslutter man sit abonnement hos et elselskab for at skifte til et andet, har man krav på at få en endelig opgørelse og en eventuel tilbagebetaling af overskydende aconto-penge inden for fire uger.

Kommentatorer hæfter sig ved, at Norges kronprinsesse, Mette-Marit, i flere tilfælde svarer ukonkret eller udenom i et interview med NRK om Jeffrey Epstein.

Dels fremhæves en e-mail fra 2011, hvor hun skrev til Epstein, at det “ikke så godt ud”, da hun googlede ham. Kommentaren efterfølges af en smiley.

Dels fremhæver de, at hun ikke vil sige, hvem der introducerede hende for den nu afdøde, dømte seksualforbryder.

– Hun svarer ikke konkret på et par af de vanskeligste spørgsmål, kernespørgsmålene, siger Aftenposten-kommentator Harald Stanghelle til NRK.

– Her tænker jeg især på den e-mail, hvor hun siger, at hun har googlet ham og siger, at det “ikke ser godt ud”. Det siger hun nu, at hun ikke kan huske, fortsætter han.

Interviewet, hvor også kronprins Haakon deltager, er blevet offentliggjort fredag morgen. I det forklarer Mette-Marit sig om sin omfattende kontakt med Epstein.

Men hun vil ikke sige præcist, hvem der introducerede hende for Epstein.

– Det er vigtigt for mig at beholde min egen integritet i det. Så jeg kommer ikke til at udlevere nogen eller give andre skylden, siger hun i interviewet.

Men det norske medie VG’s kommentator Astrid Meland mener ikke, at det er “helt let at forstå, hvad det betyder”.

Inger Merete Hobbelstad, som er NRK’s kulturkommentator, så en påvirket og angrende prinsesse, men Hobbelstad mener stadig, at det er et åbent spørgsmål, om den norske offentlighed kan tilgive hende.

– Derfor var det interessant, at ordet “undskyld” eller tilsvarende var fraværende i interviewet med kronprinsparret, skriver hun.

– Det var tilsyneladende en stærkt påvirket kronprinsesse, vi så, men helt fladt lagde hun sig ikke ned.

Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014. De taler om personlige emner og om familie og helbred, og hun skriver om kedsomhed ved kongelige pligter.

Hun afsluttede kontakten i 2014, fordi hun oplevede, at Epstein udnyttede forbindelsen mellem dem.

Samtidig med Epstein-sagen var der torsdag sidste retsdag i sagen mod Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, som er tiltalt for blandt andet fire voldtægter. Han nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, ville ønske, at hun kunne huske, hvad det var, hun googlede, da hun i 2011 skrev til Jeffrey Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

Det svarer hun til NRK, der spørger ind til beskeden, som i januar blev offentliggjort i forbindelse med de såkaldte Epstein-filer, der afslørede hendes omfattende kontakt til den nu afdøde seksualforbryder.

– Det har jeg brugt rigtig meget tid på selv at finde ud af. Jeg ville ønske, at jeg havde resten af den e-mailkorrespondance, siger hun.

– Jeg ved ikke, hvad jeg fandt, og jeg ved ikke, om det var information, han havde bedt mig om at google. Jeg ville ønske, jeg kunne huske, hvad det var – det ville sandsynligvis have gjort mit liv lidt lettere nu, siger hun til NRK.

– Men havde jeg fundet information, som gjorde, at jeg vidste, at han var en overgrebsmand og seksualforbryder, så havde jeg jo ikke skrevet en smiley bagefter, tilføjer hun.

I Wikipedia-artiklen om Epstein stod der allerede dengang, at han var en dømt overgrebsmand. Den norske kronprinsesse bliver spurgt ind til, om det kan have dukket op, da hun søgte på ham.

– Det er svært for mig at sige, for jeg kan ikke huske det. Men jeg vidste ikke, at han var en seksualforbryder eller en overgrebsmand, hvis det er det, du spørger om, svarer hun til NRK.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Fredag morgen blev Mette-Marit i et interview med NRK spurgt ind til sin relation til Jeffrey Epstein. Hun deltog i interviewet sammen med sin mand, kronprins Haakon.

I mail-korrespondancer har hun skrevet beskeder som “you always make me smile”. Fredag siger hun, at de havde et “venskabeligt forhold”, og at de blev introduceret gennem fælles bekendte.

– Han var først og fremmest en ven af en ven af mig. Hvis dit spørgsmål er, om forholdet havde en anden karakter, er svaret nej, siger hun.

Hun bliver spurgt ind til, om hun som mange andre også opfatter tonen i korrespondancen som “intim”.

– Jeg oplever det ikke sådan. Jeg oplever det mere som en kammeratlig tone, siger hun.

I 2012 skrev Epstein og Mette-Marit om Epsteins “konejagt” og om, hvorvidt kvinder fra Paris var hustrumateriale.

– Paris er god til utroskab. Skandinaver er bedre hustrumateriale. Men samtidig, hvad ved jeg?, svarede kronprinsessen i en mail.

Det bliver hun også spurgt ind til i interviewet med NRK.

– Du har jo læst den dialog, så det kan du jo selv konkludere på. Du ved jo, hvad der står, svarer hun.

Hun tilføjer, at korrespondancen var skrevet i en spøgende tone “mellem venner”.

– Der er ikke noget særligt ved den. Det er en kammeratlig tone, og så er det skødesløst, siger hun til NRK.

Et olieraffinaderi i Kuwait brænder flere steder efter flere fjendtlige droneangreb.

Det meddeler Kuwaits nationale olieselskab fredag ifølge kuwaitiske medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

Brandfolk arbejder fredag morgen på at inddæmme brandene på olieraffinaderiet Mina al-Ahmadi, beretter Kuwaits nationale nyhedsbureau.

Flere enheder på olieraffinaderiet er lukket ned, mens slukningsarbejdet står på.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det fremgår ikke, hvem der står bag det fjendtlige droneangreb på olieraffinaderiet.

Det er anden dag i træk, at Mina al-Ahmadi-raffinaderiet bliver udsat for et angreb. Torsdag stod både Mina al-Ahmadi og Mina Abdullah-raffinaderiet i brand efter angreb.

Kuwaits militær meddeler i en udtalelse, at det har reageret på fjendtlige missil- og dronetrusler. Her nævnes det heller ikke, hvem der formodes at stå bag.

Natten til fredag meldte Bahrains indenrigsministerium, at granatsplinter fra et iransk angreb havde forårsaget en brand i en lagerbygning. Branden var slukket, og der var ingen tilskadekomne.

Styret i Iran har ikke umiddelbart kommenteret påstanden fra Bahrain.

Iran har svaret igen på USA’s og Israels militære angreb, der blev indledt for snart tre uger siden, ved at angribe mål i flere golfstater.

Torsdag blev Qatars største produktionsanlæg for flydende naturgas, Ras Laffan Industrial City, udsat for et iransk missilangreb, efter at Israel havde bombet det iranske naturgasfelt South Pars.

Missilangrebet udløste flere større brande og påførte produktionsanlægget omfattende skader.

Også Saudi-Arabien berettede torsdag om et angreb på Samref-raffinaderiet. Det oplyste det saudiarabiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

De mange angreb på energiinfrastruktur i Mellemøsten fik torsdag de europæiske gaspriser til at stige med mere end 20 procent.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, siger i et interview med den norske tv-station NRK fredag morgen, at hun blev “manipuleret og narret” af den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg aldrig havde mødt ham, siger hun.

Hun siger, at det er utroligt vigtigt for hende at tage ansvar for, at hun ikke tjekkede hans baggrund ordentligt, og for at hun blev manipuleret, som hun gjorde.

– Men det er vigtigt for mig at præcisere, at der ikke er nogen grund til at synes, at det er synd for mig i denne situation. Det er jo alle ofrene, som er blevet overset for de grove overgreb, der fortjener retfærdighed, siger den norske kronprinsesse til NRK.

Kronprins Haakon, der også deltager i interviewet med sin kone, siger, at han godt vidste, at Mette-Marit og Jeffrey Epstein kendte hinanden.

– Ja, jeg vidste, at de kendte hinanden, og at de havde mødt hinanden i USA. Han var også her, og kronprinsessen viste ham Frognerparken.

– Jeg mødte ham selv én gang, da vi var på familieferie i St. Barths. Vi stødte på ham på gaden til et kort møde. Jeg vidste også, at kronprinsessen boede i huset i Palm Beach, siger kronprins Haakon ifølge NTB til NRK.

– Så det var selvfølgelig ikke nogen hemmelighed mellem os. Jeg hørte også, at kronprinsessen syntes, det var kompliceret.

– Hun mistede efterhånden tilliden til Epstein og indså, at dette var en person, som ikke ønskede hende godt, og det førte til, at hun brød kontakten med ham, siger kronprinsen.

Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden.

Med blot en håndfuld dage tilbage før valget viser den seneste måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, at Venstre og Liberal Alliance er lige store.

Begge partier står til 9,4 procent af stemmerne.

For Liberal Alliance er det en tilbagegang fra seneste måling, hvor partiet stod til 11,0 procent. For nylig har LA-leder Alex Vanopslagh indrømmet, at han i sin første tid som partileder har taget kokain.

Hvis målingen også afspejler selve valgresultatet, vil det være det dårligste folketingsvalg nogensinde for Venstre. Det hidtil dårligste valg fik Venstre i 1987 med 10,5 procent.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er statsministerkandidat. Vanopslagh har meddelt, at hvis LA bliver største borgerlige parti, og hvis der er blåt flertal, så er han parat til at tage ansvaret som statsminister, hvis der peges på ham.

Ingen partier i blå blok står i øvrigt til over 10 procent i den seneste måling.

Den viser også, at rød blok fortsat er større end blå blok. Rød blok står til 48,9 procent. Blå blok står til 43,3 procent.

Moderaterne anført af Lars Løkke Rasmussen tæller hverken med i rød eller blå blok. Partiet står til 7,4 procent og kan derfor sidde med de afgørende mandater efter et valg.

Alle 12 partier, som stiller op, står fortsat til at blive valgt ind i Folketinget, viser målingen.

Spærregrænsen er 2,0 procent, og Alternativet står til 2,5 procent, mens Borgernes Parti står til 2,9 procent af stemmerne.

Begge partier kan få en parlamentarisk betydning for en kommende regering, hvis de vælges ind.

Socialdemokratiet står til 21,5 procent, og det er langt fra valgresultatet fra 2022, hvor det blev til 27,5 procent.

Hvis det ender med 21,5 procent ved valget, vil det være Socialdemokratiets dårligste valgresultat siden 1903, hvor partiet fik 20,47 procent.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1022 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 17. marts til 19. marts.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med målingen. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/- 2,5 procentpoint.

Seks ud af ti lærere siger, at folkeskoleelever er blevet fagligt svagere de seneste fem år.

Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, lavet i samarbejde med DR.

62 procent af de adspurgte svarer “ja” på spørgsmålet, mens 22 procent siger “nej”, og 16 procent svarer “ved ikke”.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, kalder udviklingen et “alvorligt problem”.

– Det handler både om elevernes muligheder senere i livet – og at vi i Danmark lever af, at vi er godt uddannede som befolkning. Lige nu sender vi hverken de fagligt svageste eller dygtigste godt nok videre, siger han.

Lærerne oplever også, at de har elever med faglige udfordringer, som de ikke kan give tilstrækkelig hjælp.

16 procent angiver én elev, 74 procent to eller flere, mens kun ni procent siger, de ikke har nogen.

Langt de fleste lærere må desuden tilpasse undervisningen til et lavere niveau, viser undersøgelsen. 32 procent oplever det dagligt, 36 procent ugentligt, og kun fem procent siger, de aldrig sænker niveauet.

– Det er hele folkeskolens formål, som er under pres her. Og det er svært for lærerne at være i. De kan og vil rigtig gerne rykke eleverne fagligt. Så når rammerne gør, at de er nødt til at sænke barren i undervisningen, giver det en følelse af at svigte eleverne, siger Gordon Ørskov Madsen.

– Det får i sidste ende mange lærere til at søge væk fra folkeskolen, tilføjer han.

Darren Indyke, der var Jeffrey Epsteins advokat i over 20 år, kendte intet til den dømte finansmands overgreb på mindreårige.

Det fortalte Indyke torsdag, da han vidnede over for et amerikansk kongresudvalg, der undersøger Epsteins forbrydelser.

Det amerikanske medie CNN har fået adgang til en erklæring fra Indyke fra den lukkede høring, der varede i otte timer:

– Hvis jeg havde vidst, at han misbrugte eller handlede med kvinder, ville jeg straks have sagt op og afbrudt alle forbindelser til ham, sagde Indyke.

– Sandheden er, at jeg ikke vidste, hvad hr. Epstein foretog sig efter arbejdstid, bag lukkede døre og på steder, hvor jeg ikke var til stede, tilføjede han.

Darren Indyke er blandt de personer, der har arbejdet for Epstein i længst tid, skriver CNN.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Flere politikere fra Demokraterne mener ikke, at det er troværdigt, at Epsteins advokat gennem 20 år ikke havde kendskab til finansmandens forbrydelser.

Det amerikanske kongresmedlem Dave Min mener, at Darren Indyke muligvis har løjet for udvalget torsdag.

– Jeg mener, at det er meget sandsynligt, at han har afgivet falsk forklaring igen og igen, siger Dave Min ifølge CNN.

I afhøringen fortalte Indyke også udvalget, at efter at Epstein i 2008 blev dømt for at have købt sex af en mindreårig, virkede finansmanden “knust og angrende”:

– Han fastholdt, at han ikke anede, at nogen involverede var mindreårige og forsikrede mig personligt om, at han aldrig igen ville bringe sig i den situation.

– Jeg troede på ham, og jeg begik den fejl at tro på hr. Epstein, at han ikke ville begå kriminalitet igen. Jeg fortryder det inderligt. Vigtigst af alt har jeg ondt af de kvinder, som hr. Epstein misbrugte, sagde Indyke ifølge CNN.

Tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus er ledet af Republikanerne og undersøger personer med forbindelse til Epstein. Den tidligere præsident Bill Clinton og hans hustru, Hillary Clinton, er også blevet afhørt af udvalget.

Prisen på en tønde råolie kan stige til over 180 dollar – godt 1160 kroner – hvis forstyrrelserne af olieeksporten fra Mellemøsten fortsætter frem til slutningen af april.

Det vurderer embedsmænd i Saudi-Arabien ifølge avisen The Wall Street Journal.

Vurderingen bakkes op af energikonsulenthuset Wood Mackenzie, der vurderer, at prisen kan komme op på 200 dollar per tønde i 2026.

Selv om Saudi-Arabien i høj grad er afhængig af sine olieindtægter, vækker det dyb bekymring i landet, skriver The Wall Street Journal.

Priser på det niveau kan tvinge forbrugerne til at ændre vaner og skære drastisk i deres olieforbrug – potentielt permanent. Der er desuden risiko for recession, der kan ramme efterspørgslen på olie.

Saudi-Arabien risikerer også at blive stemplet som et land, der nyder godt af en konflikt, som det ikke selv har startet, skriver avisen.

Umer Karim er analytiker i saudiarabisk udenrigspolitik og geopolitik ved forskningsinstituttet King Faisal Center for Research and Islamic Studies i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

– Saudi-Arabien bryder sig generelt ikke om alt for hurtige prisstigninger på olie, da det skaber langsigtet ustabilitet på markedet, siger han til The Wall Street Journal.

Saudi-Arabiens statslige olieselskab, Saudi Aramco, der håndterer produktion, salg og prissætning, har ifølge avisen afvist at kommentere sagen.

Israels og USA’s angreb på Iran har ført til, at Iran har iværksat en de facto blokade af Hormuzstrædet, hvorfra 20 procent af verdens olie eksporteres fra. Iran har dog sagt, at strædet kun er lukket for Irans fjender.

Konflikten har sendt prisen på Brent-råolie op på 119 dollar per tønde. Det er første gang siden Ruslands invasion af Ukraine, at prisen er over 100 dollar. I marts 2022 nåede prisen op på knap 140 dollar.

Rekorden for den højeste oliepris lyder på 146,08 dollar. Det var under finanskrisen i juli 2008.

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har opløst det, som de betegner som et terrornetværk.

Netværket var ifølge Emiraterne finansieret og drevet af Libanons shiamuslimske Hizbollah-milits samt Iran. Medlemmer af terrornetværket er blevet anholdt, lyder det.

Ifølge Emiraternes statslige nyhedsbureau var terrornetværket involveret i hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og trusler mod den nationale sikkerhed.

– Netværket opererede i landet under dække af en fiktiv kommerciel aktivitet og forsøgte at infiltrere den nationale økonomi samt gennemføre eksterne planer, der truede landets finansielle stabilitet, skriver det statslige nyhedsbureau.

Hizbollah og Iran har ikke umiddelbart kommenteret sagen.

Siden USA og Israel begyndte at bombe Iran i slutningen af februar, har Iran affyret hundredvis af missiler og droner mod lande rundt om Den Persiske Golf.

De Forenede Arabiske Emirater er blandt de hårdest ramte golfstater. Ifølge landets forsvarsministerium er otte mennesker blevet dræbt i iranske angreb i løbet af de seneste knap tre uger.

Angrebene har været rettet mod olieanlæg, havne og områder nær større bycentre og lufthavne. Tankskibe er også blevet ramt ud for Emiraternes kyst.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olie bliver fragtet igennem, er stort set gået i stå de seneste uger. Det har fået oliepriserne til at stige kraftigt.

Hizbollah, som er allieret med styret i Iran, gik ind i konflikten 2. marts ved at affyre missiler mod Israel fra Libanon.

Det skete ifølge Hizbollah som hævn for, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt under den amerikanske og israelske militæraktion.

Hizbollahs angreb fik Israels militær til at svare igen med omfattende luftangreb mod Hizbollah-mål på tværs af Libanon – blandt andet i hovedstaden Beirut.

Reuters

Spillerne på det iranske kvindelandshold i fodbold blev torsdag aften hyldet ved en hjemkostceremoni i Irans hovedstad, Teheran, efter deltagelsen i Asian Cup i Australien.

Det viser tv-billeder fra iransk stats-tv.

Tusindvis af mennesker var mødt op på pladsen Valiasr Square med iranske flag for byde spillerne velkommen hjem.

Der har været tvivl om, hvordan spillerne ville blive modtaget, efter at de før holdets første kamp mod Sydkorea ved Asian Cup undlod at synge med på Irans nationalmelodi.

De tavse spillere blev af en tv-kommentator på iransk tv betegnet som krigsforrædere.

Selv om de iranske spillere sang med på nationalhymnen før de to sidste gruppekampe, skabte det frygt for, hvordan spillerne ville blive behandlet, når de kom hjem til Iran.

Flere aktivistgrupper og politikere – blandt andre USA’s præsident, Donald Trump – mente, at Australien burde tilbyde spillerne asyl.

Seks spillere og et medlem af holdets stab endte med at tage imod et australsk tilbud om asyl, men fem af dem ændrede senere mening.

Menneskerettighedsaktivister beskyldte undervejs det iranske styre for at lægge pres på spillernes familier hjemme i Iran, blandt andet ved at indkalde spillernes forældre til afhøringer.

– Derfor blev de tvunget til at trække deres asylansøgninger tilbage og vende retur til Iran, skrev den iranske tidligere landsholdsspiller Shiva Amini tidligere på ugen på Instagram.

Shiva Amini lever i dag i eksil og er kvinderettighedsforkæmper.

En leder i det iranske fodboldforbund har modsat hævdet, at Australien forsøgte at tvinge spillerne til at blive i landet.

– Heldigvis vægtede spillerne deres nationale identitet over alt andet og afviste tilbuddene, sagde Farideh Shojaei til iranske medier.

Hjemrejsen til Iran fra Australien er gået over Malaysia, Oman og Tyrkiet. Hele holdet med undtagelse af de to, der er blevet i Australien, ankom til Iran onsdag.

AFP

Israel og USA er ved at vinde krigen mod Iran, der er kraftigt decimeret og ude af stand til at berige uran eller fremstille ballistiske missiler.

Det melder Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde.

– Vi er i gang med at ødelægge de industrier, der gør det muligt at bygge missiler. Iran har ikke længere kapacitet til at berige uran og fremstille ballistiske missiler.

– Vi er ved at vinde, og Iran bliver decimeret, siger Netanyahu.

Den erfarne israelske politiker omtalte under pressemødet operationen i Iran som en succes.

Konflikten har næsten varet tre uger og har opslugt Mellemøsten samt sat et de facto stop for knap 20 procent af verdens olieeksport, der går gennem Hormuzstrædet. Det har fået oliepriserne til at brage i vejret.

Netanyahu kalder Irans de facto lukning af Hormuzstrædet for afpresning, der ifølge ham “ikke vil virke”.

Offensiven har ifølge Netanyahu skabt splid blandt de overlevende ledere af Iran. Israel arbejder på at skabe endnu mere splid, siger han.

– Jeg er usikker på, hvem der styrer Iran lige nu. Mojtaba, der erstattede ayatollahen, har ikke vist sit ansigt endnu, siger Netanyahu og refererer til den afdøde ayatollah Ali Khameneis søn, Mojtaba Khamenei.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et koordineret angreb mellem USA og Israel den 28. februar.

– Det, vi ser, er, at der er en masse spændinger blandt de mennesker, der kæmper om toppen, siger Netanyahu på pressemødet.

– Der er sprækker, og vi forsøger hurtigst muligt at gøre dem dybere. Det er ikke kun i toppen – vi ser også revnerne ude i felten, siger Netanyahu.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Den israelske premierminister siger videre, at den israelske indsats mod Iran vil fortsætte.

– Der er stadig meget at gøre, og vi kommer til at gøre det. Jeg tror, at den her krig slutter meget hurtigere, end folk tror.

Under pressemødet siger Netanyahu også, at Israel handlede alene, da det angreb Irans massive South Pars-gasfelt.

Han bekræfter, at USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt utilfredshed med angrebet.

– Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger han.

AFP

Umberto Bossi, der grundlagde det indvandrerkritiske parti Lega Nord i Italien, er torsdag død. Han blev 84 år.

Han formåede at forvandle det lille populistiske parti til en indflydelsesrig aktør i regeringen, før han blev ramt af helbredsproblemer og en korruptionsskandale.

Bossi døde i Varese i det nordlige Italien efter kortvarigt at have været indlagt på en intensivafdeling, skriver italienske medier.

Han grundlagde Lega Nord i slutningen af 1980’erne og brugte en stor del af sin politiske karriere på at angribe det, som han betegnede som det korrupte styre i Rom.

Han blev siden et af de længst siddende medlemmer i Italiens parlament med næsten 30 år i enten det ene eller det andet af parlamentets to kamre.

Umberto Bossi var ven og nær allieret med Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. Lega Nord var en central koalitionspartner i alle tre af Berlusconis regeringsperioder. Berlusconi døde i 2023.

Bossi var med til at bringe Berlusconi til magten, og selv om han væltede deres første koalitionsregering, dannede de senere en alliance, som vandt to gange.

Antonio Tajani, der er leder af Berlusconis parti, Forza Italia, siger torsdag, at hele partiet sørger over tabet af Bossi. Tajani kalder Bossi for en nøglefigur i at skabe forandring i Italien.

I 2004 fik Bossi et slagtilfælde, som tvang ham til midlertidigt at trække sig fra politik.

Men selv om han var svækket og havde talevanskeligheder, førte han kampagne for Lega Nord op til parlamentsvalget i 2008. Her rettede han blandt andet skarp kritik mod indvandrere, hvilket er en central del af Lega Nords politik.

Bossi blev tvunget til at træde tilbage som partileder i 2012 efter anklager om korruption og blev i 2017 idømt over to års fængsel for underslæb.

Dommen blev ophævet to år senere, fordi Italiens højesteret fastslog, at forældelsesfristen var indtrådt.

Matteo Salvini overtog partiet som leder i 2013 og ændrede dets navn til Lega i et forsøg på at tiltrække vælgere fra det sydlige Italien.

AFP

Europa har endnu ikke set en flygtningestrøm som følge af krigen i Mellemøsten. Men EU skal forberede sig på, at det kan ske.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

– Vi vil ikke gentage situationen fra 2015. Vi har lært vores lektie.

– Vi har stærkere eksterne grænser og agenturer, og vi har styrket vores partnerskaber i regionen, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i et fælles brev opfordrede EU til at give hjælp til landene i Mellemøsten, så de kan huse flygtninge fra krigen i Irak.

Samtidig vil Frederiksen og Meloni have styrket EU’s ydre grænser og indført en europæisk “nødbremse”, som kan anvendes i tilfælde af en ny flygtninge- og migrationsstrøm.

– Europa var uforberedt i 2015, og en del af de integrationsproblemer, vi kæmper med i mange europæiske lande, inklusive Danmark, går tilbage til 2015.

– Derfor har jeg været i møde med nogle af mine europæiske kolleger. Vi er enige om, at budskabet fra os er, at vi ikke kommer til at gentage 2015, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

På Danmarks vegne er hun åben for at bruge den nødbremse, som blev aftalt af et flertal i Folketinget i kølvandet på migrationskrisen i 2015.

Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse.

Mette Frederiksen mener, at Europa bør finde vej til en lignende model.

– I vores øjne skal Europa nu arbejde videre med en form for nødbremse af hensyn til europæernes sikkerhed og til danskernes sikkerhed.

– Sådan at der ikke kommer en flygtningestrøm som den i 2015, sagde Mette Frederiksen.

Indtil videre er der ikke tegn på, at mennesker søger mod Europa i et omfang, der minder om situationen i 2015. Men det kan ske, mener Mette Frederiksen.

Hvis en gris i en konventionel dansk svinestald skal have 50 procent mere plads inden 2031, vil det koste samfundet 4,8 milliarder kroner om året.

Det viser en rapport, som Kraka Economics har udformet for Dyrenes Beskyttelse, skriver Berlingske.

Regnestykket tager udgangspunkt i en gris, der vejer mellem 50 og 80 kilo, og som i dag har krav på et areal på 0,55 kvadratmeter til sig selv.

Mere plads til grisene vil desuden reducere landbrugets samfundsøkonomiske omkostninger, der i dag er 15 milliarder kroner årligt, viser rapporten.

Lars Gårn Hansen, der er økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, har været sparringspartner på rapporten.

Han påpeger over for Berlingske, at den ekstra plads måske vil ramme den enkelte landmand, men ikke den danske økonomi.

Svineproduktionen koster nemlig det danske samfund mange penge hvert år. Det koster klimaet, havmiljøet, luftkvaliteten, grundvandet og boligejerne.

Lars Gårn Hansen er sikker på, at de reelle omkostninger, som landbruget koster samfundet, er højere end de 15 milliarder kroner.

– Det er en politisk prioritering: Hvad vil vi ofre, for at grisene får det bedre? Det har jeg som økonom ikke nogen holdning til.

– Men som økonom er budskabet, at de direkte omkostninger, som er store for landmændene, er væsentligt mindre på samfundsplan, når man tæller sidegevinsterne med, siger Lars Gårn Hansen til Berlingske.

Valgkampen har i høj grad haft den danske svineproduktion på dagsordenen.

Regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen, og det samme er SF og Alternativet.

Det førte til, at Danske Svineproducenter torsdag aften foreslog at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Organisationen mener, at en erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed.