Seneste nyheder

Sveriges fængselsvæsen, Kriminalvården, ønsker ikke at tage imod børn ned til 13 år og afviser dermed et forslag fra den svenske regering om at sænke den kriminelle lavalder i sager om særligt grov kriminalitet.

Det fremgår af et høringssvar fra Kriminalvården til regeringens forslag, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kriminalvården skriver, at den ikke er rustet til at tage imod dømte, der er ned til 13 år. Det handler blandt andet om, at fængselsvæsnet ikke er rustet til at undervise børnene.

Sveriges regering foreslog i september sammen med partiet Sverigedemokraterna, at den kriminelle lavalder sænkes fra 15 til 13 år i sager om blandt andet drab og bombeattentater.

Men ifølge Kriminalvården kan det have negative konsekvenser at sende børn ned til 13 år i fængsel. Og børn “så unge som 13 år bør der tages hånd om på andre måder”, lyder det i svaret.

Tidligere har den afgående direktør for Kriminalvården, Martin Holmgren, også gjort det klart, at han er imod idéen om at straffe 13-årige med fængsel.

– Jeg er imod det af hele mit hjerte. En 13-årig er typisk så umoden, at han eller hun, som gør noget forkert, bør tages hånd om på en anden måde, sagde han til tv-stationen SVT i september.

Den svenske regerings plan er, at fængselsvæsnet skal have opført særlige fængselsafdelinger til børn i alderen 13 til 17 år inden 1. juli 2026.

I dag placeres dømte mindreårige på særlige ungdomshjem, som ifølge regeringens plan skal afvikles.

Ifølge regeringens og Sverigedemokraternas forslag skal den kriminelle lavalder i første omgang være 13 år i en periode på fem år.

I et debatindlæg, som blev bragt i september i avisen Expressen, skrev lederne for regeringspartierne og Sverigedemokraterna, at organiseret kriminalitet er et af de største problemer for Sverige.

De skrev videre, at børn, der rekrutteres til at begå kriminalitet, bliver yngre og yngre, og derfor er der behov for at sænke den kriminelle lavalder.

Regeringen og Sverigedemokraterna, som står bag forslaget om at sænke den kriminelle lavalder, har flertal i det svenske parlament, Riksdagen.

Københavns Politi har ved en anholdelsesaktion tirsdag anholdt to mænd på henholdsvis 27 og 28 år og sigtet dem for hvidvask af mindst 50 millioner kroner.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Anholdelserne er et led i efterforskningen af et større hvidvasknetværk, som kulminerede ved en anholdelses- og ransagningsaktion i november sidste år, hvor ni personer blev anholdt, og 17 adresser ransaget, skriver politiet.

Siden er 18 personer blevet sigtet, og i april blev to hovedmistænkte dømt.

Den 27-årige og 28-årige har en relation til to personer, der sidste år blev idømt flere års fængsel i en lignende sag, og de blev allerede i november sidste år sigtet i sagen mod de nu domfældte.

De to anholdte stoppede ifølge politiet dog ikke deres aktiviteter.

– Vi ser ofte, at hvidvask understøtter andre former for kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi får sat en stopper for disse sager, og det har vi med dagens anholdelser taget endnu et vigtigt skridt henimod, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz i pressemeddelelsen.

De to mænd er tirsdag eftermiddag blevet fremstillet i dommervagten, hvor politiet krævede, at de skulle varetægtsfængslet.

Retsmødet endte dog med, at anholdelsen af de to mænd opretholdes indtil fredag.

Det skyldes, at dommeren ikke har ment, at der var tilstrækkelige oplysninger til at tage stilling til en varetægtsfængsling. Med den opretholdte anholdelse får politiet op til tre yderligere døgn til at frembringe flere beviser i sagen.

Ifølge politiet er hvidvasken foregået gennem brug af falske fakturaer fra en række virksomheder og bankkontoer både herhjemme og i udlandet.

Begge mænd har nægtet sig skyldig i sigtelserne.

En kinesisk bagmand bag et svindelnummer med flere end 128.000 ofre er tirsdag idømt 11 år og otte måneders fængsel i Storbritannien.

Det skriver avisen The Guardian og nyhedsbureauet Reuters.

47-årige Zhimin Qian har stået i spidsen for Ponzi-spil – et kædebrevslignende svindelnummer – og hun gemte gevinsterne fra svindlen i bitcoin.

I september blev værdien af de pågældende bitcoin opgjort af britisk politi til 5,5 milliarder pund – svarende til 47 milliarder kroner.

Beholdningen af bitcoin er blevet beslaglagt af politiet i Storbritannien. Der er ifølge Reuters tale om verdens største beslaglæggelse af kryptovaluta.

Zhimin Qian har ifølge de britiske myndigheder samarbejdet om svindelnummeret med 47-årige Seng Hok Ling. Han blev tirsdag idømt fire år og 11 måneders fængsel.

Svindlen foregik mellem 2014 og 2017. Da de kinesiske myndigheder fattede mistanke til Zhimin Qian, flygtede hun i 2017 til Storbritannien.

De efterfølgende år rejste hun rundt i Europa, indtil hun i 2024 blev anholdt af britisk politi i York.

Ponzisvindel er kendetegnet ved, at ofrene overtales til at lave investeringer, og afkastet af investeringerne kommer ikke fra en reel forretning, men fra indskud fra nye investorer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har på et møde med USA’s nye ambassadør, Ken Howery, tirsdag sagt, at han “forventer”, at “man respekterer Kongeriget Danmark”.

Det skriver Forsvarsministeriet på X.

Det var sidste uge, at Howery trak i arbejdstøjet som ny amerikansk ambassadør i Danmark.

Tirsdag har han holdt møde med ministeren.

– Jeg gentog budskabet om, at USA er en tæt allieret med Danmark, og jeg forventer naturligvis, at man respekterer Kongeriget Danmark, siger Lund Poulsen.

Ifølge ministeriet understregede han, at der har været “bump på vejen de seneste 11 måneder” på grund af præsident Donald Trumps udmeldinger om Grønland.

Trump har flere gange sagt, at han ønsker kontrol over Grønland. Han har ikke villet udelukke brug af militær magt, men har dog ikke for nylig talt offentligt om behovet for kontrol over Grønland.

Ifølge Forsvarsministeriet var hovedbudskaberne på mødet, at “Danmark og USA er tætte allierede, og Danmark løfter sin del af ansvaret for vores fælles sikkerhed”.

Også andre emner end Grønland var ifølge Troels Lund Poulsen på dagsordenen ved mødet.

Således blev der talt om det “gode og tætte forsvarssamarbejde” mellem USA og Danmark, “vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine” og “udfordringen med lange leveringstider i den amerikanske forsvarsindustri”. Det siger ministeren i opslaget på X, som er ledsaget af et billede, hvor de to smiler.

Howery har også lavet et opslag på X.

– Godt at møde forsvarsminister Troels Lund Poulsen i dag for at diskutere, hvordan man yderligere kan styrke alliancen og det årtier lange amerikanske samarbejde med Kongeriget Danmark til støtte for vores fælles sikkerhed og forsvar, skriver han – ligeledes ledsaget af et fælles billede.

Sidste uge mødtes Howery med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), og her talte udenrigsministeren om “en rød linje”.

– Den går ved Kongerigets territoriale integritet. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg sagde det i dag, så det har jeg selvfølgelig gjort, sagde Løkke efterfølgende.

Howery er 50 år og kendt som tech-iværksætter og en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal. Han har tidligere været ambassadør i Sverige.

Endnu en dansk donationspakke er på vej til Ukraine.

Det er den 28. af sin slags, siden Rusland invaderede nabolandet i vinteren 2022, og den samlede danske militære støtte runder nu 70 milliarder kroner.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye donationspakke indeholder initiativer for i alt 1,4 milliarder kroner, og det samlede donationsbeløb er nu oppe på 70,8 milliarder kroner.

Der doneres blandt andet 372,2 millioner kroner til et initiativ, som skal sikre amerikanske våben til Ukraine, mens 80 millioner kroner går til donation af brændstof via et Nato-program.

Der afsættes også 100 millioner kroner til den såkaldte danske model, der hjælper med at finansiere den ukrainske stats udgifter til at producere eksempelvis våben via landets egen forsvarsindustri.

– Der er fortsat et stort behov for at støtte Ukraines frihedskamp. Og der er behov for, at andre lande også bidrager eksempelvis via den danske model, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) betoner, at “så længe Putin og Rusland ikke ønsker freden, skal vi sikre, at Ukraine står i den bedst mulige situation på slagmarken og ved forhandlingsbordet.

– Med donationspakke 28 yder vi endnu et vigtigt bidrag til at styrke Ukraines forsvarsevne. Det handler både om Ukraine og Europas fortsatte forsvar og sikkerhed, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

De 1,4 milliarder kroner er endnu en gang finansieret af Ukrainefonden, som er det navn, regeringen har givet en pulje penge, der afsættes til militær støtte til Ukraine.

Men den pengekasse er ved at være tom.

I pressemeddelelsen fremgår det, at der er 1,9 milliarder kroner tilbage i Ukrainefonden i perioden 2026 til 2028.

Troels Lund Poulsen har også tidligere givet udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

Anklagemyndigheden i Istanbul har anmodet en højere domstol i Tyrkiet om at overveje at opløse landets største oppositionsparti, skriver Reuters.

Den beslutning er ifølge partiets top “helt igennem politisk”.

Det siger Özgür Özel, lederen af oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP), i et opslag på X.

Anklagemyndigheden hævder, at partiet er finansieret af ulovlige midler.

Meldingen kommer samme dag, som anklagemyndigheden har tiltalt Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, og 401 andre personer for svindel.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

Det skriver Reuters.

Anklageren går desuden efter en fængselsstraf på mere end 2000 år for borgmesteren.

Der er blevet rejst 142 tiltaler mod ham, viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Özel uddyber, at anmodningen om lukning af partiet viser, at sagen ikke kun er begrænset til Istanbul.

I stedet er der tale om et “politisk forsøg på at påtvinge retlig indblanding i fremtidige valg og i demokratiet”, skriver han.

Imamoglu har siddet varetægtsfængslet siden marts i forbindelse med korruptionsanklager.

Både Imamoglus parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og flere vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP vandt en stor sejr over præsidentens parti, AKP, ved de tyrkiske lokalvalg i 2024 og har generelt haft fremgang i meningsmålingerne.

Den tyrkiske regering har ikke umiddelbart reageret på dagens juridiske hændelser.

En 49-årig kvinde frifindes for uagtsomt manddrab, efter at hun 4. februar i år på sin handicapscooter kolliderede med en 78-årig mandlig cyklist, der mistede livet efter ulykken.

Ifølge retten overtrådte hun ikke loven i forbindelse kollisionen.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg tirsdag eftermiddag.

Anklagemyndigheden mente, at den 49-årige kvinde, som er fra Brønshøj, ikke optrådte hensynsfuldt eller udviste agtpågivenhed, da hun på sin handicapscooter foretog et venstresving i krydset mellem Korsager Allé og Merløsevej i Brønshøj.

I stedet for at fortsætte gennem krydset svingede hun ifølge anklageskriftet kraftigt til venstre og stødte sammen med en 78-årig mand, der kom kørende på en elcykel.

Dommeren begrundede dommen med, at kvinden kørte på en handicapscooter, der både må køre på fortovet og kørebanen.

Dermed overtrådte kvinden ikke færdselsloven i forbindelse med venstresvinget. Derfor var hun berettiget til at krydse vejen, som hun gjorde.

En handicapscooter må ifølge Færdselsstyrelsen ikke være konstrueret til at kunne køre over 15 kilometer i timen. Når man kører over seks kilometer i timen, betragtes handicapscooteren som en cyklist.

Retten fandt desuden ikke, at kvinden kørte mere end seks kilometer i timen, da ulykken fandt sted.

I dommen lagde retten også vægt på, at cyklisten kom kørende mod krydset med høj fart og ikke gjorde tegn til at stoppe op og overholde sin ubetingede vigepligt.

I retten var kvinden gående, og hun forklarede, at hun kørte på handicapscooteren i den periode, hvor ulykken fandt sted, fordi hun for nylig var blevet opereret.

Anklageren, Tania Margrethe Müller, havde nedlagt påstand om en bødestraf på 4000 kroner. Hun vil nu nærlæse dommens præmisser, siger hun efter frifindelsen.

De journalistiske medarbejdere på Jyllands-Posten nedlægger arbejdet i protest mod ledelsen.

Det skriver de tirsdag eftermiddag i et brev, som Ritzau har set.

– JP’s journalistiske medarbejdere er i ellevte time blevet mødt med en pistol for panden. Derfor har vi valgt at gå hjem.

– Det gør vi i protest mod den opførsel, som ledelsen har udvist i de seneste ugers forhandlinger, som vi finder uordentlig og uacceptabel, står der i brevet.

Det fremgår ikke, hvor længe journalisterne planlægger at strejke, eller om der er nogen redaktionelle medarbejdere, der har valgt at fortsætte arbejdet.

Brevet kommer i forbindelse med en spareplan, som ledelsen på avisen har præsenteret. Planen fik mandag journalisterne til at skrive i et brev, at de havde mistet tilliden til avisens øverste ledelse.

– For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: de journalistiske medarbejdere, lød det i brevet ifølge medierne Journalisten og Mediawatch.

Den journalistiske gruppe mener, at ansvaret hviler på den “selvsamme ledelse, som havde ansvar for at bringe os videre fra en historisk stor sparerunde for to år siden”.

– De har nu ansvaret for, at vi allerede står her igen, stod der videre i brevet.

Siden har der været nye drøftelser mellem ledelsen og medarbejdernes repræsentanter.

Men de er altså gået i hårdknude, og ifølge journalisterne ønsker ledelsen besparelser, som er i strid med den gældende overenskomst.

– Vi oplever ikke, at man reelt ønsker at undgå fyringer, og vi oplever, at vi undervejs er blevet stukket blår i øjnene om villigheden til at finde besparelser uden om lønkroner.

– Samtidig er vi blevet mødt med sparekrav, der er direkte overenskomststridige, og som ikke kun omfatter 2026, men også 2027. Vi går ligeledes hjem i solidaritet med de kolleger, der efter planen bliver fyret i morgen onsdag klokken 7, står der i brevet tirsdag.

I ledelsen på Jyllands-Posten ser man medarbejdernes beslutning som “meget beklagelig”. Det skriver den konstituerede ansvarshavende chefredaktør, Emilie Holt Vissing Christensen, i en kommentar.

Ledelsen er overrasket, ikke mindst fordi arbejdsnedlæggelsen er i strid med overenskomsten, skriver chefredaktøren.

– Vi har haft et langt og til tider konstruktivt forhandlingsforløb, hvor vi har lagt mange og tydelige modeller på bordet for at kunne reducere antallet af afskedigelser. Vi anser nu forhandlingerne som afsluttede, lyder det fra Emilie Holt Vissing Christensen.

Jyllands-Posten har i det seneste år ansat flere journalister i avisens gravergruppe og samtidig hyret flere til at lave podcast, skriver Journalisten.

Men i slutningen af oktober meldte ledelsen så ud, at der var behov for at finde besparelser for “et tocifret millionbeløb”.

Ifølge Journalisten drejer det sig om nedskæringer for ti millioner kroner, især i form af nedlagte redaktionelle stillinger.

En mand skal onsdag fremstilles i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for ildspåsættelse på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X tirsdag eftermiddag.

Det bliver i byretten i Herning, at det skal afgøres, om manden skal varetægtsfængsles.

Til Ritzau oplyser vagtchef Andreas Andersen, at manden er en af udrejsecenterets beboere.

Vagtchefen vil ikke oplyse yderligere om manden. Det skyldes, at oplysningerne vil kunne gøre det muligt at identificere ham.

Han sigtes efter straffelovens paragraf om ildspåsættelse. Den har en strafferamme på op til seks års fængsel. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Sagen på Kærshovedgård handler om en brand, der tirsdag brød ud i en længe på udrejsecenteret nær Ikast.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.12, og efterfølgende rykkede både politi, brandvæsen og redning ud til stedet, hvor flere beboere blev evakueret.

Der har ikke været meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.

Efter nogle timer med brandslukningsarbejde er branden kommet under kontrol. Det har Danmarks Fængsler, der driver Kærshovedgård, oplyst tirsdag eftermiddag.

– Bygningen er blevet evakueret, og ingen beboere eller ansatte er kommet til skade. Der vil blive fulgt op med relevant sundhedspersonale, skriver Danmarks Fængsler, der tidligere hed Kriminalforsorgen, i en mail.

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger sydøst for Ikast i Midtjylland og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Der bor cirka 235 personer på udrejsecenteret.

Først lød det, at cirka 10-15 beboere skulle genhuses. Tallet er dog efterfølgende blevet opjusteret til 33 beboere.

De bliver indkvarteret et andet sted på udrejsecenteret.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har tirsdag skåret en tredjedel af prisen på sit vægttabsmiddel Wegovy i Indien.

Det viser et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Det sker, få dage efterat konkurrenten Eli Lillys middel Mounjaro blev det mest sælgende vægtstabspræparat i landet.

Selskaberne kæmper i øjeblikket en indædt kamp for at dominere markedet for vægttabsmidler i Indien, som ifølge Reuters anses for at være et nøglemarked.

Analytikere har estimeret, at det globalt kan være 150 milliarder dollar værd årligt ved udgangen af dette årti. Det svarer til næsten 1000 milliarder kroner.

Novo Nordisk har ikke bekræftet oplysningerne.

Priser på diabetes- og vægttabsmidler har været et gennemgående tema for det danske selskab de seneste dage.

I sidste uge indgik Novo en aftale med den amerikanske administration om lavere priser på sine midler. Også Eli Lilly var medunderskriver på den aftale.

Den blev præsenteret af den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag. Bag ham stod de to selskabers topchefer.

Aftalen har ifølge parterne til formål at øge adgangen til behandling med selskabernes præparater for personer over 65 år og for personer med en lav indkomst.

Donald Trump har flere gange siden sin genindsættelse tordnet mod for høje priser på vægttabsmedicin. Novo Nordisk er blevet nævnt med navn i den forbindelse.

Snart bliver priserne blandt andet sænket for de personer, der er dækket af de amerikanske sygesikringer Medicare og Medicaid. Omkring halvdelen af amerikanerne er dækket af en af de to.

Novo forventer, at den amerikanske aftale vil hugge en lav encifret procentdel af salgsvæksten næste år, hvor de lavere priser forventeligt træder i kraft.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, siger tirsdag i en video på X, at han vil anlægge sag mod politisk leder Martin Lidegaard (R).

Det sker efter udtalelser fra Martin Lidegaard, som er faldet Morten Messerschmidt for brystet.

– Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve.

– Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt. Og jeg vil ikke længere finde mig i hverken pressens eller venstrefløjens løgne, siger Morten Messerschmidt i videoen.

Martin Lidegaard sagde mandag ifølge DR ved et debatmøde i Randers følgende om Dansk Folkeparti:

– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration.

Og han tager roligt imod meldingen om et kommende sagsanlæg.

– Jeg gjorde opmærksom på, hvor utroligt dyrt det vil blive at internere så mange mennesker. Men nu føler Messerschmidt sig åbenbart meget misforstået.

– Men så skulle han måske kigge indad og tage sit sprogbrug op til genovervejelse. Nu må sagen gå sin gang, og jeg har fuldstændig ro i maven, skriver Martin Lidegaard tirsdag på Facebook.

Messerschmidt havde givet Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete altså ikke.

Morten Messerschmidt blev i 2002, da han var næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for racisme.

Retten i Hvidovre straffede dengang ham og tre andre DFU’ere med syv dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 b, også kendt som racismeparagraffen.

Syv måneder senere fordoblede Østre Landsret straffen til 14 dages betinget fængsel.

Det var ifølge retten en grov hån mod muslimer, da DFU dengang trykte plakater og annoncer, der advarede mod et multietnisk samfund.

Det koster en mand flere års fængsel, at han for et år siden – bevæbnet med en økse – overfaldt festgæster i en lejlighed på Frederiksberg.

Retten på Frederiksberg har tirsdag fundet ham skyldig i blandt andet drabsforsøg og idømt ham syv års fængsel. Det skriver B.T.

Den 42-årige Rune Østergaard Jensen gik 1. november sidste år ind i en lejlighed på Frederiksberg, hvor der blev holdt fest i anledning af J-dag, hvor man fejrer lanceringen af Tuborgs julebryg.

Klokken var omkring 23.20, da han med en økse først huggede en festdeltager i ansigtet og en gang i ryggen. Det gav blandt andet offeret kraniebrud, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau er i besiddelse af.

Derefter mærkede flere af festgæsterne hans vrede.

– Jeg slår jer allesammen ihjel.

– Jeg skærer jer allesammen i småstykker, lød mandens trusler blandt andet til fem tilstedeværende ifølge tiltalen.

Dernæst fik en af festgæsterne flere knytnæveslag i ansigtet og mindst et spark i maven.

En anden fik flere knytnæveslag på overkroppen og blev også snittet på højre overarm af øksen.

Rune Østergaard Jensen boede i samme opgang, som festen blev holdt, og han blev ifølge B.T. så aggressiv, fordi der blev spillet høj musik til festen.

Anklager Martin Kristensen førte sagen på vegne af anklagemyndigheden. Han fortæller, at udgangspunktet for drabsforsøg er seks års fængsel.

Men i denne sag var der ifølge ham flere skærpende elementer. Der var tale om et umotiveret overfald, hvor den dømte gik ind i en privat lejlighed, fortæller anklageren til Ritzau.

Rune Østergaard Jensen overvejer nu, om han vil anke dommen.

Johan Bülow fratræder sine poster i både direktion og bestyrelse i selskabet Lakrids by Bülow, som han selv stiftede i 2007.

Det skriver mediet FødevareWatch, og så fremgår det af CVR-registret.

Ifølge mediet har han desuden frasolgt sine sidste ejerandele til den kinesiske kapitalfond IDG Capital.

IDG Capital, som blev stiftet i 1993, har hovedsæde i Beijing i Kina og har investeret i mere end 1700 selskaber.

Fonden blev majoritetsejer tidligere på året, efter at den overtog efter den svenske kapitalfond Valedo.

Johan Bülow lød håbefuld i august, da det blev meldt ud, at han nu fik en ny ejer i ryggen.

– Lakrids by Bülow vil kunne drage stor fordel af IDG Capitals internationale erfaring og forbrugerkendskab, lød det.

Lakrids by Bülow blev stiftet på Bornholm. Den første butik blev åbnet i Svaneke den 7. juli 2007.

– Ideen var at koge lakridsen i butikken, så det kunne duftes 100 meter væk. Det virkede, og alt blev udsolgt på to timer. Den sidste kunde købte endda skålen med smagsprøver på disken, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Siden har duften spredt sig ud over Danmarks grænser.

Sidste år omsatte selskabet for 376 millioner kroner, hvilket svarer til en fremgang på 18 procent sammenlignet med året inden.

74 procent af lakridsproducentens omsætning stammede fra markeder uden for Danmark.

Det gælder blandt andet Tyskland, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater og USA.

Ved udgangen af 2024 drev virksomheden 40 af sine egne butikker, som ligger forskellige steder i verden.

Alle arbejdstagere i Europa bør kunne tjene til livets ophold. Og det bliver sikret med tirsdagens dom fra EU-Domstolen om mindstelønsdirektivet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse:

– Dagens dom er en milepæl for europæerne. Den handler om værdighed, retfærdighed og økonomisk sikkerhed, siger von der Leyen.

Både den danske regering og EU-Kommissionen mener dermed, at de har vundet en sejr med tirsdagens dom.

Danmark havde krævet direktivet annulleret i sin helhed. Det skete ikke, men EU-Domstolen fastslår, at de områder, der blander sig “direkte” i løndannelsen, skal annulleres.

På den baggrund mener beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), at den danske model er sikret. Her er det op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte lønnen i Danmark.

– Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det her vil betyde, at vi ikke kommer til at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

– Og at EU ikke kommer til at blande sig i danske overenskomster. Så det er samlet set enormt positivt for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Kaare Dybvad Bek.

Omvendt glæder von der Leyen sig over, at hovedparten af direktivet bliver opretholdt og dermed skal gennemføres – også af Danmark.

– Direktivet vil blive gennemført under fuld respekt for nationale traditioner, arbejdsmarkedsparternes autonomi og betydningen af kollektive forhandlinger.

– Vores forpligtelse er, at arbejde virkelig skal betale sig, siger von der Leyen.

I EU-Kommissionens udlægning “afviser EU-Domstolen Danmarks anmodning om at annullere direktivet i sin helhed”.

Kommissionen lægger vægt på, at domstolen “desuden bekræfter, at direktivet er vedtaget på et korrekt retsgrundlag”.

Til gengæld tager kommissionen “til efterretning”, at domstolen kræver de bestemmelser annulleret, som “direkte” griber ind i løndannelsen.

Anklagemyndigheden i Tyrkiet rejser tiltale om svindel mod Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, og 401 andre personer.

Det skriver Reuters.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

Anklageren går desuden efter en fængselsstraf på mere end 2000 år for borgmesteren.

Der er blevet rejst 142 tiltaler mod ham, viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt andet er han tiltalt for at lede en kriminel organisation, bestikkelse, underslæb, hvidvask af penge og afpresning.

Imamoglu har siddet varetægtsfængslet siden marts i forbindelse med korruptionsanklager.

Både Imamoglus parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og flere vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP er det største oppositionsparti i landet, og Imamoglu er partiets præsidentkandidat ved det kommende valg i 2028. Han regnes for at være den største rival til Erdogan.

Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

CHP vandt en stor sejr over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024 og har generelt haft fremgang i meningsmålingerne.

Flere europæiske landes udenrigsministre har tidligere kritiseret anholdelsen af Imamoglu, herunder også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Anholdelsen og den efterfølgende fængsling af Istanbul-borgmesteren udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.

Foruden svindelanklagerne kører tyrkiske anklagere sideløbende flere sager mod Imamoglu.

Så sent som i slutningen af oktober blev Imamoglu anklaget for politisk spionage.

I juli blev han desuden idømt et år og otte måneders fængsel for ærekrænkelser mod en chefanklager.

Efter mere end 12 år i toppen af landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, er Jens Broch færdig som administrerende direktør.

Det skriver Broch selv på LinkedIn, hvor han oplyser, at han er blevet opsagt.

– Bestyrelsen og ejeren vil noget andet, end det jeg står for, og det er helt fair, skriver den nu tidligere direktør i et opslag.

Han tilføjer, at hans tid hos fastfoodkæden har været “forrygende, sjov og lærerig”.

Sunset Boulevard med Jens Broch i spidsen slog for fjerde år i træk sin omsætningsrekord sidste år, skrev kæden i en pressemeddelelse om årsregnskabet for 2024.

Den konkrete omsætning for kæden blev ikke oplyst, men fastfoodkæden fremhævede, at den samlede omsætning var tæt på fordoblet fra 2020 til 2024.

Udenrigsministeriet fraråder ikke længere alle ikke-nødvendige rejser til det meste af Israel.

Det fremgår af en opdateret rejsevejledning på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Den skærpede rejsevejledning til landet, som nu er blevet delvist lempet, har været gældende siden juni i år.

Trods lempelsen rådes rejsende dog fortsat til at være ekstra opmærksomme på deres sikkerhed, når de rejser i landet.

Det gælder særligt i grænseområderne til Libanon, Gaza samt de israelsk beskyttede syriske Golan-højder. Hertil fraråder ministeriet fortsat alle ikke-nødvendige rejser.

Udgivelsen af endnu en bog om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby fremskyndes til udgivelse den 12. november.

Det oplyser forlaget bag bogen Bonnier ifølge NRK.

Forlaget havde tidligere oplyst, at bogen “Ude af kontrol: Afsløringen af Marius Borg Høiby” ville komme ud i butikkerne 18. november.

– Vi ville helst have haft bogen i butikkerne for flere uger siden, men vi har brugt ekstra tid på at sikre alle detaljer. Da trykkeriet nu formår at trykke i turbofart, var det bare at tage taknemmeligt imod, siger den administrerende direktør i Bonnier, Alexander Even Henriksen, til NRK.

Bogudgivelsen sker, alt imens Høibys forsvarere forsøger at standse salget af den allerede udgivne bog “Hvide striber, sorte får” fra forlaget Aschehoug, der også handler om den 28-årige norske kronprinsessesøn.

Forsvarerne vil have standset salget med den begrundelse, at Aschehoug ikke har vist “vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning”.

Det forklarede Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK i slutningen af oktober.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, hvor civile betjente skulle have observeret Høiby sælge kokain i Oslo.

Ifølge Høibys advokater er det forkert.

Pressechef ved politiet i Oslo Unni Grøndal har i et skriftligt svar til mediet oplyst, at politibetjente ud fra politiets oplysninger har “observeret, at han har været beruset, men ikke at han har solgt narkotika”.

Forsvarerne, der har bedt forlaget rette fejlene, repræsenterer Høiby, der er tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægter omhandler mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger.

Alexander Even Henriksen har tidligere udtalt til det norske medie VG, at det er helt forventeligt, at en bog om Høiby-sagen skaber “store bølger” med hentydning til “Hvide striber, sorte får”.

– Vi forventer ikke mindre brok omkring vores bog, tilføjede han.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Bestyrelsesmedlem i Fonden Roskilde Festival og tidligere administrerende direktør for spillestedet Vega Steen Jørgensen er død.

Det skriver Roskilde Festival i et opslag på LinkedIn.

– Steen var en sand ildsjæl, han bar om nogen Roskilde Festival og festivalens værdier i hjertet, lyder det i opslaget.

Steen Jørgensen blev 68 år, skriver Sjællandske Nyheder.

Han trådte ind i bestyrelsen i Fonden Roskilde Festival i 2010, og hans nuværende periode stod til at udløbe i 2026.

Fonden Roskilde Festival er en del af Roskilde Festival Gruppen. Det samme er Foreningen Roskilde Festival, som hvert år arrangerer begivenheden Roskilde Festival.

Fonden har til formål at støtte humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde med særlig fokus på børn og unge.

Steen Jørgensen har tidligere været formand for Foreningen Roskilde Festival.

Mindst 12 personer er blevet dræbt i et angreb fra en selvmordsbomber i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det oplyser Pakistans indenrigsminister, Mohsin Naqvi, ifølge Reuters.

En talsperson for politiet oplyste tidligere til nyhedsbureauet, at eksplosionen skete foran en retsbygning.

27 meldes desuden såret ifølge indenrigsministeren. Flere er i kritisk tilstand.

– Vi efterforsker denne hændelse ud fra forskellige vinkler. Det er ikke bare endnu et bombeangreb. Det skete midt i Islamabad, siger Naqvi til Reuters.

Indenrigsministeren oplyser videre, at bombemanden forsøgte at komme ind i retsbygningen til fods, men efter at have ventet i omkring et kvarter, detonerede han bomben udenfor tæt på en politibil.

Et øjenvidne fortæller til nyhedsbureauet AFP, at eksplosionen både beskadigede biler i området og fik folk til at flygte.

– Da jeg parkerede min bil og gik ind i komplekset, hørte jeg et højt brag ved porten, siger Rustam Malik, der er advokat, til nyhedsbureauet.

– Det var fuldstændigt kaos. Advokater og folk løb rundt inde i komplekset. Jeg så to døde kroppe ligge ved porten, og flere biler stod i brand, tilføjer han.

Pakistansk Taliban (TTP) har ifølge AFP taget ansvaret for angrebet.

– Vores krigere angreb den juridiske kommission i Islamabad. Dommere, advokater og embedsmænd, der afsagde domme under Pakistans ikke-islamiske love, var målet, siger den militante gruppe ifølge AFP i erklæringen.

Gruppen truer desuden i erklæringen med at gennemføre flere angreb, “indtil islamisk sharialov bliver implementeret” i det muslimsk-dominerede land.

TTP har før forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at Pakistansk Taliban opererer fra Afghanistan, hvilket talibanstyret har afvist.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning og indgik i midten af oktober en våbenhvile.

Forud for våbenhvilen havde der været flere angreb på begge sider af grænsen mellem landene.